Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder
|
|
- Viggo Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Af økonom Agnete E. Fich Øresundskonsortiet, analyseafdelingen 1. INDLEDNING Øresundsmodellen beskriver den samlede trafik mellem Danmark og Sverige med speciel fokus på Øresundsregionen og Øresundsbroen. Den er dannet på baggrund af en dybtgående interviewundersøgelse i 1995/96 af trafikstrømmene mellem Danmark og Sverige. Modellen er præget af en høj grad af detailrigdom, hvor slutresultatet er den endelige trafik over Øresundsbroen, men hvor værdien især ligger i de mange og forskelligartede problemstillinger, som kan belyses ved hjælp af modellen. Afhængigt af problemstilling, forudsætninger og forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling beskriver modellen konsekvenserne for den trafikale udvikling i Øresundsregionen 1 og for integrationen af den samlede region. I Øresundsmodellen genereres rutevalg af en multipel logitmodel. Trafikstrømmene bestemmes dels af en gravitationsmodel, dels af en fremskrivningsmodel, der indeholder skøn for udviklingen i de makroøkonomiske variable fordelt på modellens zoner. I det følgende beskrives Øresundskonsortiets grundprognose fra Øresundsmodellen. Dernæst ses der på, hvorledes en ændring i de økonomiske og kulturelle barrierer påvirker modellens resultater. 2. ØRESUNDSMODELLENS GRUNDPROGNOSE Øresundsmodellens grundprognose afviger noget fra Øresundskonsortiets officielle trafikprognose fra maj Det skyldes, at trafikken i Øresundsmodellen opgøres som det samlede trafikpotentiale uden korrektion for en eventuel mellemperiode, hvor en indtrængning og en tilpasning af trafikmønstre vil finde sted. Til rentabilitetsberegninger er det til gengæld meget relevant at medtage disse faktorer, og Øresundskonsortiet beregner derfor løbende prognoser for at opfylde dette formål. Seneste ajourførte prognose er fra maj Hvis man sammenligner de to prognoser får man følgende: 1 Øresundsregionen er i det følgende defineret som Skåne og Hovedstadsregionen, dvs. Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.
2 2 Tabel 1: Sammenligning af grundprognose og maj 1999 prognose, antal person- og lastbiler via Øresundsbroen dagligt år 2000 Personbiler Lastbiler Trafikpotentiale ved fuld integration Øresundskonsortiets seneste prognose, maj Difference Øresundsmodellens trafikpotentiale er godt biler større end opgjort i maj 1999 prognosen, hvilket skyldes, at integrationen ikke vil være på plads på åbningstidspunktet. Øresundskonsortiet er fortsat konservativ i sin vurdering af hastigheden og styrken af integrationen. Under halvdelen af det potentielle trafikspring forventes realiseret i de første driftsår. Måske vil den kraftige aktivitet i Skåne og Hovedstadsområdet rettet mod integration give anledning til en opjustering, men af den løbende statistik kan man endnu ikke se nogen afgørende effekt. For lastbilerne er grundprognosen lavere end maj 1999 prognosen. Det skyldes, Øresundsmodellen ikke kan estimere lokal distribution og servicekørsel. Derfor er der i maj 1999 prognosen indlagt et højere trafikspring for at korrigere herfor. Der er således i maj 1999 prognosen regnet med et trafikspring på 30 pct. mod grundprognosens 8 pct. Nedenstående tabel viser, hvorfra grundprognosens trafikbidrag til Øresundsbroen stammer. Tabel 2: Trafikbidrag for person- og lastbiler år 2000, dagligt Personbiler Lastbiler a. Trafik i Sydskandinavien før åbning af Øresundsbroen år b. Trafik i Sydskandinavien efter åbning af Øresundsbroen år c. Trafikspring som følge af åbningen (b a) d. Oprindelig trafik i Øresundsregionen e. Tilgang fra andre korridorer f. Trafikspring (c) g. Trafik i Øresundsregionen efter åbningen år 2000 (d + e + f) h. Tilgang fra Øresundskorridoren i. Tilgang fra andre korridorer (e) j. Trafikspring (c) k. Trafik på Øresundsbroen (h + i + j) Øresundsbroen tiltrækker størstedelen af trafikken i Øresundsregionen. Og set på hele den sydskandinaviske region, bliver Øresundsbroen den helt dominerende trafikåre, jvf. tabel 3.
3 3 Tabel 3: Beregnede trafiktal for år 2000 med og uden Øresundsbroen, dagligt Passagerer Biler Lastbiler Korridor - Bro + Bro - Bro + Bro - Bro + Bro Skagerrak (Norge) Kattegat Helsingør-Helsingborg København-Malmö Østersøen (fra Trelleborg) Østersøen (direkte) Østersøen (Polen) Bornholm Den faste forbindelse I alt Øresundsregionen vil dække 85 pct. af personbilstrafikken og 40 pct. af lastbiltrafikken. En betydelig del af lastbiltrafikken vil fortsat gå direkte mellem Sverige og Tyskland. Tyngden af det samlede antal rejser i Øresundsregionen er flyttet fra Helsingør-Helsingborg til København-Malmö, hvor 67 pct. af rejserne nu vil foregår mod tidligere 31 pct. Sammenlignes de samlede trafikmængder, er meget af Øresundsregionens relative vækst begrundet i en forøgelse af antal rejser, men der er også sket en overflytning af trafik, ikke blot til broen, men til hele Øresundsregionen. Overflytningens størrelse har central betydning for den fremtidige trafikstruktur. For de eksisterende færgeruter betyder det meget, at trafikvolumen kan opretholdes, ellers må ruten reducere antal afgange, hvilket vil reducere rutens konkurrenceevne. Ved at sammenligne trafikken med og uden Øresundsbroen, er det muligt at beregne overflytningen fra de forskellige ruter. Tabel 4: Reduktion i trafikken som følge af den faste forbindelse, pct. Korridor Passagerer Biler Lastbiler Skagerrak (Norge) 20,1 6,6 Kattegat 12,7 13,6 Helsingør-Helsingborg 20,7 33,8 54,4 København-Malmö 49,5 100,0 100,0 Østersøen (fra Trelleborg) 26,1 11,7 Østersøen (direkte) 11,1 Østersøen (Polen) 11,1 10,2 Bornholm 3,6 19,0
4 Af tabel 4 ses det, at Øresundsbroen tager 46 pct. af personbilstrafikken på Øresund. Dragør- Limhamn bliver nedlagt, og Øresundsbroen tager 34 pct. af trafikken mellem Helsingør og Helsingborg. Østersøen hentes 22 pct. af den nuværende trafik, og broen får effekt helt op til Skagerrak linierne, hvorfra 20 pct. af trafikken overføres til Øresund. For lastbiltrafikken er det Øresunds- og Kattegat ruterne, der leverer trafik Øresundsbroen. Generelt er Østersøruterne langt mindre påvirket af broen, ca. 12 pct. overføres. Passagermæssigt vil halvdelen af den nuværende trafik mellem København og Malmö blive overført til Øresundsbroen. I betragtning af at både Dragør-Limhamn og Kastrup-Malmö (katamaranfærgen til Københavns Lufthavn i Kastrup) vil blive nedlagt, er det mest overraskende, at så meget trafik forbliver på de eksisterende ruter OPGØRELSE AF BARRIERER I ØRESUNDSMODELLEN Det er sådan, at der i dag ikke er en naturlig trafikstrøm mellem Skåne og Sjælland. Langt færre rejser mellem København og Malmö end f.eks. mellem Malmö og Lund eller København og Roskilde relativt målt. I dag er trafikken mellem områderne for svag til at afspejle et normalt handelsmæssigt, erhvervsmæssigt og kulturelt samkvem. En af årsagerne hertil er de reelle forskelle, der er mellem Skåne og Sjælland. Det drejer sig om forskelle på et meget bredt spekter inden for kultur og økonomi. Udfra den eksisterende trafik kan man opgøre, hvor store disse barrierer er. Man kan finde den faktiske trafik mellem to delområder i hver sin region og vurdere, hvor meget trafik, der mangler, altså hvor stor en mængde trafik, der holdes væk af barriererne. Med tilstrækkeligt mange zoner (regioner) på hver side kan man finde et ret præcist mål for den gennemsnitlige barriere. Der er en række forhold, som skal tages i betragtning ved vurdering af den samlede barriere. Hvis man antager, at sproget er en barriere, så må det implicit medføre, at sprogforskelle tenderer til at reducere trafikken mellem to zoner. Modsat gælder det for økonomien. Lavere priser på udvalgte varegrupper kan ikke virke hæmmende på trafikken; det må virke modsat og ikke nødvendigvis ens på rejsende fra begge retninger. Det samme vil gælde lønforskelle ved samme job, forskelle i indkomstbeskatning osv. Forskelle i erhvervsstruktur vil også have en betydning forskellige erhverv afføder forskellige transportbehov og transportmønstre. En beregning af den faktiske barriere må være et nettobegreb, hvor nogle effekter hæmmer rejsebehovet, og andre effekter øger rejsebehovet. Hvis der alt i alt mangler trafik, må det skyldes, at de hæmmende faktorer p.t. er dominerende. Øresundsmodellen opererer med to grupper barrierer: kulturelle og økonomiske. De kulturelle barrierer virker hæmmende; de økonomiske barrierer virker tilsyneladende forøgende på visse trafiktyper. I modellen er de to sæt barrierer beregnet for forskellige grupper af rejseformål. Billige varer betyder ikke så meget, når man er på forretningsrejse, som når man er på indkøbsrejse.
5 Samtidig deler modellen rejserne op på rejseretning. Der er ikke samme barrierer på rejserne fra Sjælland til Skåne som på rejserne fra Skåne til Sjælland. Folk i Skåne forstår bedre dansk, end Københavnere forstår svensk. Endelig er det ikke ligegyldigt, hvem der rejser. En dansker bosat i Skåne af skattemæssige årsager rejser naturligvis oftere over Øresund end en svensker bosiddende i Skåne. Det var jo årsagen til, at danskeren flyttede til Skåne i første omgang. Sammenholdes disse forskellige virkninger, kan vi få et mere nuanceret billede af barriererne mellem Sjælland og Skåne DE BEREGNEDE BARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN Til brug for modellen er estimeret et sæt barrierekonstanter, som kan beskrive ovenstående effekter. Barriererne indgår på lige fod med omkostninger ved at køre et antal kilometer, omkostningerne ved at vente på færgen eller ved at betale billet til den faste forbindelse. Det er derfor muligt af omforme værdierne til en pris i kroner. De beregnede barrierepriser fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 5: Rejsende fra Sverige med svensk nationalitet Rejseformål Pris på barrierer i DKK mellem Sverige og Danmark Kulturbarriere Økonomisk barriere Pendling Indkøb Forretning Andet Tabellen læses således: en svensker, som bor i Skåne, ønsker at få DKK 44 pr. gang alene for at arbejde i Danmark. Samtidigt vil samme svensker få DKK 55 mere, hvis han tager arbejde i Danmark. Den ekstra økonomiske fordel opvejer ulempen. Generelt skal svenskerne tage sig sammen for at drage til Danmark. En svensker vil for en betaling af 6 øl gå ind og handle i en dansk forretning. Skal samme svensker direkte lave forretninger i København, koster det en halv kasse øl pr. gang. Og så er forbeholdet i øvrigt gensidigt. En dansker vil have næsten præcis samme betaling for at handle i Malmö, se tabel 6.
6 6 Tabel 6: Rejsende fra Danmark med dansk nationalitet Rejseformål Pris på barrierer i DKK mellem Sverige og Danmark Kulturbarriere Økonomisk barriere Pendling Indkøb Forretning Andet Heldigvis opvejer de økonomiske gevinster ulempen for de svenske rejsende. Det er desværre ikke tilfældet for de danske rejsende. I praksis må man konstatere, at mentalt betyder den kulturelle barriere, at en pendlerpris for passage via den faste forbindelse på DKK 85 opfattes som en pris på ca. DKK 125 af lokaltrafikken. De økonomiske barrierer trækker i den modsatte retning. De er afhængige af de erhvervsmæssige forhold i de to lande, og man må derfor allerede nu ind og korrigere de estimerede tal på baggrund af den nye dobbeltbeskatningsaftale mellem de nordiske lande. Selv om de i modellen estimerede barrierer afspejler den lokale befolknings opfattelse af kulturelle og økonomiske forskelle mellem Skåne og Sjælland på interviewtidspunktet , må man antage, at de afspejler reelle forskelle, som ikke uden videre forsvinder. 5. TRAFIKFØLSOMHED VED ÆNDRING AF BARRIERERNE I grundkørslen eksisterer barrierer således og består med uændret styrke de første 10 år. Det skaber overordnet mere trafik. Udvikling sker åbenbart, når der forekommer uligheder, ikke hvis alt er ens. For at finde ud af, hvor meget disse barrierekonstanter påvirker modellens resultater, er der lavet en specialkørsel til grundkørslen, hvor det antages, at 20 pct. af de målte barrierer er slidt af i år Barriererne er reduceret med 20 pct. uafhængigt af fortegn, dvs. uafhængigt af, om de er trafikskabende eller trafikhæmmende. Tabel 7 viser resultatet af barrierereduktionen på det samlede antal rejsende.
7 7 Tabel 7: Samlet antal lokale rejsende år 2005, dagligt, efter 20 pct. reduktion af barriererne Rejseformål Barrierer uændret Barrierer reduceret med 20 pct. Hovedstadsområdet Skåne I alt Hovedstadsområdet Skåne Bolig-arbejdssted Indkøb Forretning Ferie, fritid mv I alt I år 2005 reduceres den samlede lokale trafik med 14 pct., hvis barriererne reduceres med 20 pct. I beregningerne indgår kun danske og svenske lokale rejsende, ikke udlændinges lokale rejser, som er upåvirkede. Reduktionen udjævner noget af forskellen mellem danske og svenske rejsende, idet 34 pct. færre svenskere rejser, mens 58 pct. flere danskere rejser. Herved falder andelen af svenske lokale rejsende fra 78 til 59 pct. Der er dog stadigvæk en overvægt af svenske rejsende. I alt Tabel 8: Procentvis ændring i det daglige antal rejsende efter 20 pct. reduktion af barriererne Rejseformål Hovedstadsområdet Skåne I alt Bolig-arbejdssted 253,9 2,6 68,6 Indkøb 29,0 61,5 49,8 Forretning 2,6 20,3 11,3 Ferie, fritid mv. 2,6 9,0 5,9 I alt 58,2 34,4 13,7 De store reduktioner i trafikken sker blandt svenske indkøbsrejsende. En 20 pct. reduktion i indkøbsfordelene er tilstrækkeligt til mere end at halvere antallet af svenske rejsende på indkøbsture. Danskerne rejser så lidt mere den anden vej, men det kan ikke opveje reduktionen af svenske rejsende. Udviklingen i forholdet mellem svenske og danske kroner spiller fortsat ind i bestemmelsen af prisforholdene. Den svenske krones depreciering gennem anden halvdel af 1998 kan betyde, at en effekt, som modsvarer de viste resultater på antal indkøbsrejsende, er i gang. Denne sammenhæng vil derfor blive fulgt meget nøje i Øresundskonsortiets kommende prognoser.
8 Antallet af indkøbsrejsende kan skabe trafikale problemer i København, men gruppen har generelt set kun interesse pga. det meget store antal rejser, der genereres. Langt mere interessant, set ud fra et integrationssynspunkt, er antal rejsende i de øvrige lokale segmenter. Ferie-, fritids-, kultur- og lignende rejsende bliver stort set ikke påvirket af ændringen i de underliggende kulturelle og økonomiske barrierer. Hvorfor skulle de også det? Nok er der barrierer mellem Skåne og Sjælland, men der er vel egentligt tale om integration af to på forhånd meget ens områder. Anderledes stiller det sig med bolig-/arbejdssteds- og forretningsrejser. Disse stiger overordnet med henholdsvis 69 og 11 pct. For bolig-/arbejdsstedsrejser gælder, at danskerne kommer i gang i langt større omfang, end de svenske rejser reduceres. Reelt viser beregningen en 20 pct. reduktion af forskellen i lønniveauer mellem Sjælland og Skåne, og det skaber interaktion. For de forretningsrejsende er det antallet af svenske rejsende, der stiger mest. Det er vel naturligt, at forretningsrejser rettes mod Sjælland, hvor det største bycenter er beliggende. Det er dog tankevækkende at konstatere, hvor meget forskelle i kultur, regelsæt mm. egentligt betyder, hvor små disse forskelle end måtte være set i et europæisk perspektiv. Sammenfattende må man konstatere, at der er behov for målrettet at arbejde med nedbrydning af de kulturelle og organisatoriske barrierer, hvis integrationen skal tage fart, men lidt prisforskelle til at smøre processen og øge handlen med gør næppe nogen skade. Tabel 9 viser effekterne på biltrafikken på den faste forbindelse. Reaktionsmønstrene er de samme, indkøbstrafikken mere end halveres, bolig-/arbejdssteds-trafikken og trafik fra forretningsrejsende stiger. Indkøbsrejser har nu mindre betydning end boligarbejdsstedsrejser. 8 Tabel 9: Ændring i det daglige antal biler på den faste forbindelse ved en reduktion af barriererne med 20 pct. Rejseformål Rejsende fra Hovedstadsområdet Rejsende fra Skåne * * Bolig-arbejdssted Indkøb Forretning Ferie, fritid mv I alt * Barrierer reduceret Det fremgår, at effekterne ikke er så dominerende, som hvis antal rejser er opgjort på enkeltperson. Det skyldes, at grundprognosen regner med flere personer pr. bil, præcist 3,1, ved indkøbsrejser end ved bolig-/arbejdsstedsrejser: 1,42 pr. bil.
9 For togrejsende over den faste forbindelse er mønstret for de svenske rejsende igen det samme, mens en dansk rejsende ikke har mod på at tage toget. Danske rejsende anvender i stedet flyvebådene, som i grundprognosen sejler med samme frekvens som før åbningen af den faste forbindelse LITTERATUR En uddybende beskrivelse af Øresundsmodellen findes i publikationen Traffic Forecast Model The Fixed Link across Øresund, udgivet af Øresundskonsortiet i 1999.
Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund
Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme
Læs mereTRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI
R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele
Læs mereTrafikudvikling over Øresund
Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,
Læs mereÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS
ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden
Læs mereTrafikken over Øresund
Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført
Læs mereBrotakster og Øresundsintegration
Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND
62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del
Læs mereBAGGRUND OG SAMMENHÆNGE
Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereKommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs merePÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI
R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereØresundsundersøgelsen Hjalmar Christiansen Transport DTU
Øresundsundersøgelsen 2015 Hjalmar Christiansen Transport DTU Formål for Øresundsundersøgelsen At skabe et konsistent billede af trafikken over Øresund Alle transportformer Alle operatører På en ensartet
Læs mereØ R E S U N D S R E G I O N E N
WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere
Læs mereTrafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Læs mereTeknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 432 Offentligt 13. september 2018 Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen Femern A/S Trafikmodellen bag Femern-prognosen Trafikprognosen
Læs mereFremtidens infrastruktur i Øresundsregionen
Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereHurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus
Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute
Læs mereTILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014
TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 1 2 Modellen og kortene er fremstillet af Tetraplan A/S på vegne af Region Skåne og Ørestat III-projektet i 2014. Grafik: Jenny Willman, wilmadesign.se
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereDen samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland
Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereValg af trafikmodel hvorfor FTC?
Trafikprognosen Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Landstrafikmodellen: ikke opdateret med den internationale trafik, men data fra LTM indgår i FTC-prognosen. Trans-Tools modellen: Ikke tilpasset korridoren.
Læs mereVejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.
Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereNotat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 443 Offentligt Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen 10 April 2013 To: From: Transportministeriet Scandlines har i en skrivelse
Læs mereNy fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport
Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. METODE... 6 2.1. Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed... 6 2.2. Modellering af betalingsvillighed...
Læs mereSVT Sydnytt & Tv2/Lorry
SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mere. Sommerhuset købes tæt på bopælen
20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs merePassagerstatistik 2014
Passagerstatistik 2014 Indhold Indledning... 3 Udviklingen i passagerantal 2010 2014... 3 Passagefordeling... 8 Enkeltbilletter... 9 Turkort... 11 KVIKkort... 13 Periodekort... 14 Regionale ruter... 15
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereBilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereDanske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør
Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereTurismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger
Turismen i 2008 2016 - Udvikling i kommunale og regionale overnatninger Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2008 2016 Visit Udarbejdet af: Visit April 2017 Adresse: Visit Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg
Læs mereRejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel
Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel Jakob Høj, Tetraplan A/S Projektets formål Opdrag for Region Skåne Udarbejde et aktuelt tilgængelighedsatlas
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereKonkursanalyse Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 2017
Konkursanalyse 217 Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 217 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 216, faldt konkurstallet med 33 procent fra første kvartal 216 til 217. Konkurstallet
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereMarkedsprofil Norge 2011
Markedsprofil Norge 2011 Indhold Resumé Det norske rejsemarked Rejsemønstre Rejsemotiver Nordjyllands andel af norske feriegæster i Danmark Norske overnatninger i Nordjylland Udvikling i norske overnatninger
Læs mereNy fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. METODE... 6 2.1.
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER JUNI
R A P P O R T ØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 5 a1 Indhold Status på Øresundsintegrationen 2 Øresundsbrons kunder om initiativer og barrierer
Læs mereKommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund
Læs mereLæring. - Målgruppeprofil 2012
Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger
Læs mereDet De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012
Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereNotat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereTaksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:
Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereAdministrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst
Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereBefolkningsprognose 2015
Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse
Læs mereSelvbudgettering eller statsgaranti i 2018
DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på
Læs merePersonaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning
Læs mereKonkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017
20 procent færre konkurser i andet kvartal 2017 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 2016 er konkurstallet faldet med 20 procent fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Antallet af konkurser er
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mereBeregning af licens for elbybiler
Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereREGIONALØKONOMISK ANALYSE
Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt
Læs mereTrafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.
Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereStore anlægsprojekter skaber vækst
Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereNotat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn
Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereDe samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul.
i:\april-2001\skat-b-04-01.doc Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 25. april 2001 GRÆNSEHANDEL: NÆSTEN BALANCE En rapport fra Skatteministeriet over den samlede grænsehandel viser, at danskerne
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereDer er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.
NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken
Læs mereBilag 1 Costdriversammensætning
Bilag 1 Costdriversammensætning August 2017 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Bilag 1 er udarbejdet
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mere