18 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 18 / september 2009

Transkript

1 18 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 18 / september 2009 KØBMANDEN VIL TIL KINA GENERATIONS- SKIFTE KAN VÆRE EN POSITIV VEJ UD AF KRISEN SKROT SKAL REDDE KLIMAET > SIDE > SIDE 10 > side Generation I klar til at tage fat En ny stor generationsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv har taget temperaturen på de danske unges iværksætterlyst - og de unge vil gerne være iværksættere. Undersøgelsen tegner et anderledes billede af en generation, der ellers er udskældt for kun at være optaget af selviscenesættelse og deres egen x-faktor Af Søren Friis Larsen Når de nuværende elever i 9. og 10. klasse indtager ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser - og det er der rigtig mange af dem, der har planer om - er det for manges vedkommende med en drøm om senere at kunne starte for sig selv. På mange måder er det en selvstændig og selvbevidst generation, der om få år indtager arbejdsmarkedet. Set under ét er iværksætterlysten fornuftig blandt landets ungdom. 56 % af de ældste elever på grundskoleniveau kunne godt forestille sig på et tidspunkt at blive iværksætter - og 17 % er endda meget sikker på, at drømmen bliver til virkelighed. Det gælder både drengene og pigerne, drengene dog lidt mere end pigerne. Til gengæld er der lidt flere af pigerne, nemlig 18 %, der ser det som meget sandsynligt, at de bliver iværksættere. Tendensen er ens over hele landet, dog med en noget større iværksætterlyst i Syd- og Midtjylland end i hovedstadsregionen. Men ser man på de unge, hvor både mor og far er lønmodtagere, er det næsten hver tredje, der helt afskriver tanken. På Ellemarksskolen i Køge går 15- årige Carl-Emil Prehn Andersen i 9. klasse, og han siger: Det kunne være sjovt at prøve at være selvstændig. Men jeg synes, det lyder svært. Man skal overskue en hel forretning. Fordelene er så en høj løn, og at man er bossen, og selv bestemmer. 700 unge deltog i undersøgelsen Hold drømmen i live Det er ubetinget positivt, når unge gerne vil stå på egne ben og brænder for at skabe noget nyt i erhvervslivet. Men for eksempel er det kun få, der på de videregående uddannelser tager iværksætterfag. Noget tyder desværre på, at nogen formår at slukke nogle af drømmene, før de bliver til virkelighed, konstaterer vicedirektør Christian Tanggaard Ingemann, Dansk Erhverv. Han efterlyser flere rollemodeller og mere sammenhæng i uddannelsernes fokus på iværksætteri: Det er glædeligt, at ungdommen Flere end 700 unge fra hele landet har medvirket i Dansk Erhvervs generationsundersøgelse af værdier og holdninger blandt elever i 9. og 10. klasse. Undersøgelsen er repræsentativ og gennemført i august-september 2009 som en internetbaseret, anonym surveyundersøgelse. Den dækker både folkeskoler, privatskoler og efterskoler. Dansk Erhverv finder det glædeligt, at en stor del af ungdommen også drømmer om at få egen virksomhed og ikke kun om at blive tv-stjerner og talentshow-deltagere. drømmer om andet og mere end at blive tv-stjerner og talentshow-deltagere. Men der er for mange, som aldrig tænker tanken. Såvel uddannelsessystemet som samfundet generelt skal være endnu bedre til at så selvstændigheden og holde drømmen i live, uddyber Christian Tanggaard Ingemann. Læs mere om iværksætteri og generationsundersøgelsen på side 6-7 samt ikke mindst interviewet med en af vor tids største iværksættere, Dyne-Larsen, på side 4-5.

2 DANSK ERHVERV leder september 2009 S 2 Øger du omsætningen eller skærer i omkostningerne? Sats på bredden i klimapolitikken Af Kim Munch Lendal, direktør, Dansk Erhverv Med få måneder til FN s klimatopmøde i København står det globale klima højt på den nationale og internationale dagsorden. Topmødet - i FN-sprog også kaldet COP-15 - er hverken begyndelsen eller slutningen på det globale klimafokus. Men det er alle tiders mulighed for at tænke nyt og for at stadfæste Danmarks brand som klimaansvarlig innovativ nation. Regeringens erhvervsklimastrategi har været længe undervejs. Efter Dansk Erhvervs opfattelse er den en oplagt anledning til at introducere et langt bredere syn på klimapolitikken, end vi hidtil har haft. Fokus har i høj grad ligget på udvikling og afsætning af energiteknologisk udstyr, og det har ført til flere succeser for danske virksomheder. Men Danmark har meget andet og mere at byde på, og tiden er inde til at give disse potentialer mere opmærksomhed. For parallelt med de højteknologiske produkter, som danske virksomheder er dygtige til at udvikle, vokser den globale efterspørgsel efter viden, løsninger, systemer og processer, der kan tilpasses og anvendes på klimaområdet. Klimaindsatsen skal flyttes ud i virksomhederne på tværs af brancher, ligesom den skal helt ind i hjemmet hos den enkelte dansker. I bund og grund handler det om også på klimaområdet at satse dér, hvor Danmark har sin konkurrencefordel: Nemlig som et højt udviklet vidensamfund, hvor virksomhederne og den offentlige sektor samarbejder om pragmatiske og holdbare løsninger. Derfor: Hvis Danmark skal blive en grøn vindernation, må vi lægge os i selen og integrere markedet og brugerne i udviklingsprocessen. Vi har kompetencerne og erfaring med at arbejde på tværs af sektorer. Dét skal vi udnytte - også når det gælder den uhyre vigtige indsats for det globale klima. Ikke alene vil det bringe ny viden frem. Det vil også øge chancerne for, at det bliver danske virksomheder, der står forrest, når den nye viden skal omsættes til holdbare og profitable forretningsmodeller. Ellers gør andre det. Der bliver produceret stadig mindre pr. arbejdstime i Danmark, og vi har udsigt til at rasle ned ad listen over verdens mest velstående lande. Det bekræfter en ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv, som nu kræver øget politisk bevågenhed på produktivitetsudviklingen Af Pernille Thorborg Det ser skidt ud med produktiviteten i Danmark - den kører i bakgear. Vi har haft den næstlaveste stigning i produktiviteten blandt OECD-landene over de seneste 10 år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der har været et fald i produktiviteten i dansk erhvervsliv i de seneste to år. Desuden viser en ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv, at virksomhederne under krisen har fokuseret langt mere på at reducere omkostningerne end på at øge indtjeningen. Det går ud over produktiviteten, fordi virksomhederne under krisen har tendens til at skære i de projekter, som ville kunne løfte produktiviteten på længere sigt: Uden vækst i produktiviteten går indkomstudviklingen i stå. Vi vil opleve en lavere vækst i bruttonationalproduktet end lande med højere produktivitetsudvikling. Danmark vil langsomt men sikkert glide ned ad listen over verdens mest velstående lande, hvor vi fra en 6. plads for 10 år siden, nu ligger lige uden for top 10, konstaterer chefkonsulent Søren Büchmann, Dansk Erhverv. Ifølge undersøgelsen svarer 57 % af virksomhederne, at de har tilpasset sig et vigende marked ved at skære i omkostningerne. Godt hver fjerde - 27 % - arbejder aktivt med at øge indtjeningen gennem større omsætning. En høj produktivitet er forudsætningen for at kunne finansiere et højt lønniveau og dermed helt afgørende for vores velstand og forbrugsmuligheder. Derfor er produktivitet vigtig, og derfor bør produktivitetsudvikling være et politisk anliggende på nationalt niveau, påpeger Søren Büchmann. En nærmere analyse viser, at virksomheder inden for handel og transport samt hotel, restaurant og turisme er lidt mere tilbøjelige end andre brancher til at fokusere på at reducere omkostninger. Denne andel er på godt 60 %. Omvendt har rådgivningsvirksomheder i højere grad fokus på at øge indtjeningen. Andelen er 41 %. 841 virksomheder har deltaget i undersøgelsen Spørgeskemaerne i Dansk Erhvervs undersøgelse er udsendt til et tilfældigt udsnit af organisationens medlemsvirksomheder. 841 virksomheder, som fordeler sig på brancherne detail- og engroshandel, transport, service og rådgivning, har deltaget i undersøgelsen. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion Teddy Østerlin Koch (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Kim Østrøm, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, Kathrine Læsøe Engberg design: 1508 layout og tryk: Schultz Grafisk Oplag: Udgives 24 gange i 2009 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Hvilket af følgende udsagn beskriver virksomheden bedst: I det forløbne halve år Skal vi skære i omkostningerne, øge omsætningen - eller bare fortsætte som hidtil? (Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse).

3 Stimulanser får eksporten til at stige Dansk Erhverv mener, at når eksporten til vore store nærmarkeder vokser, er det tegn på, at de store europæiske stimulanspakker er begyndt at virke. Nærmarkederne kravler opad igen: Nye tal fra Danmarks Statistik viser en positiv vækst i eksporten for anden måned i træk. Det stærke fald, som begyndte i oktober 2008, ser nu for alvor ud til at være bremset. I juli steg eksporten med 1,5 % sammenlignet med måneden før. Det er dermed anden måned i træk med positiv vækst. Eksporten ligger dog fortsat næsten 20 % under niveauet i 2008, men ser ud til at have ramt bunden og er begyndt at kravle opad. Selv om vi nu oplever fremgang på vore eksportmarkeder, er det vigtigt at have for øje, at en stor del af den vækst, vi ser i vore nabolande, er skabt af store offentlige investeringer, påpeger cheføkonom Jens Brendstrup, Dansk Erhverv. Det er først og fremmest eksporten til vore største markeder - Sverige, Tyskland og Storbritannien - som er begyndt at kravle opad. Stærkest går det i Storbritannien, hvor det sæsonkorrigerede niveau de sidste tre måneder ligger 20 % over de foregående tre måneder. Fremgangen i juli var alene 6,2 %, mens eksporten til Sverige og Tyskland voksede henholdsvis 6,3 % og 4,9 %. At eksporten til vore store nærmarkeder vokser er tegn på, at de store europæiske stimulanspakker er begyndt at virke. Samtidig har den svenske krone og det britiske pund vundet en smule ind på den danske krone, hvilket har forbedret de danske eksportørers konkurrenceevne. Vi må håbe, at væksten holder ved og bidrager til, at Danmark træder ud af recessionen, siger Jens Brendstrup. Flotte danske håndværksplaceringer VM i håndværk: WorldSkills er håndværksfagenes verdensmesterskab. Det holdes hvert andet år, og i år er det netop blevet gennemført i Canada. 900 elever fra 51 lande deltog i konkurrencerne inden for 45 fag. 5 ud af de 15 danske deltagere sluttede med en placering blandt verdens 10 bedste inden for deres fag. Tilmed fik 6 deltagere Medallions of Excellence med hjem til fædrelandet. De fik dermed bevis for, at de var blandt den bedste halvdel af verdenseliten. På vegne af alle deltagerne fik tjenerelev Helle Barnholt æren af at aflægge konkurrenceeden for øjnene af tilskuere. Helle Barnholt, der i øvrigt var eneste pige på det danske landshold, blev placeret på en 12. plads ud af 26. Den danske kokkeelev Dennis Juhl Jensen sluttede på en 22. plads. Kortere kredittider koster konkurser Flere vil dreje nøglen om: Regeringen gør sig skyld i 50 flere konkurser om måneden og tab af yderligere arbejdspladser i løbet af 2010 med sit definitive nej til yderligere at forlænge erhvervslivets kredit på moms og a-skat. Det viser beregninger og skøn, som Dansk Erhverv har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. Organisationen bygger ifølge sin skattepolitiske chef, Bo Sandberg, sine pessimistiske vurderinger over antallet af konkurser på blandt andet omfanget af henvendelser til SKAT. Dens callcentre er blevet bestormet af firmaer, der har villet have yderligere henstand. For eksempel fik callcentret i Odense henvendelser op til den 1. september mod normalt 800. Samtidig har 25 % af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i en undersøgelse udtrykt, at kreditforlængelsen har givet ro til at drive forretningen videre. Både Dansk Byggeri og Dansk Industri er ifølge Morgenavisen Jyllands- Posten enig i, at konkurstallet vil stige eksplosivt. konference Offentlig-privat dating på OP-dagen 2009 > Tirsdag den 20. oktober 2009 > Kl > Radisson SAS Falconer Hotel, Falkoner Allé 9, Frederiksberg SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service samt Dansk Erhverv inviterer til den største årlige mødedag mellem ansatte i den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Repræsentanter fra toppen af det politiske liv i Danmark og udlandet samt topembedsmænd og erhvervsfolk vil give deres bud på gode og dårlige erfaringer med samarbejdet. Blandt andre kan man møde: > Jørgen Clausen, kommunaldirektør, Odense Kommune > Lars Krobæk, formand, Udbudsrådet > Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet > Søren Jacobsen, administrerende direktør, SKI > Katia K. Østergaard, direktør, Dansk Erhverv. Flere oplysninger Tilmelding skal ske direkte på denne hjemmeside.

4 DANSK ERHVERV interview september 2009 S 4 Købmanden vil til Kina I april 2010 åbner JYSK sine første butikker i Kina. Lars Larsen forventer ikke at tjene penge de første mange år, men købmanden vil derud. For det er fremtidens marked. Så det er heldigt, at kineserne sover med dyner Af Kathrine Læsøe Engberg En mand kommer til byen med kufferten fyldt med idéer og drømme. Men det kræver kapital at udføre dem. Han henvender sig til byens store bank, som kun vil låne ham penge på urimelige vilkår, og han smækker derfor med døren. I stedet finder han en anden og mindre bank, som er mere risikovillig, og så begynder både virksomheden og drømmene at vokse. Hvis man på nethinden ser scener fra Lise Nørgaards Matador, og trommehinden vibrerer i takt med Bent Fabricius-Bjerres temamelodi til serien, er det ikke helt ved siden af. Men historiens hovedperson hedder faktisk Lars Larsen og ejer i dag dyne-imperiet JYSK. Da den unge Larsen i sin tid skulle købe sit første hus og stod uden kapital, ville han klare sig selv og ikke låne af familie og venner. Thisted Bank havde en lånemulighed - hvis man havde indbetalt i tre år til en opsparing, kunne man låne det tredobbelte beløb. Det havde Lars Larsen opfyldt til punkt og prikke, men alligevel forlangte banken, at han stillede med to solide kautionister. Derfor gik han i stedet til den mindre Nørresundby Bank, som lånte ham pengene og beredvilligt fandt en løsning, da han senere Lars Larsen ville starte sin virksomhed. For Lars Larsen er der en klar morale ved historien, som er aktuel i dag, hvor banker krakker: Det kan godt være, at bankerne også mener, at de er købmænd som jeg. Men så burde de på en købmandsskole. De har valgt at satse på dyre boligprojekter, men nu viser det sig, at det nok havde været smartere, hvis de havde satset på innovation og nystartede virksomheder. De må lære at gå den vej, konstaterer Lars Larsen, som aldrig siden har villet handle med Thisted Bank. Svarer fra hjertet Den moderne Mads Skjern tager imod Dansk Erhvervsavis i JYSK s hovedkvarter i Brabrand ved Århus. En bygning på cirka kvadratmeter, hvor 200 medarbejdere dagligt har deres gang. Jeg køber og sælger varer og lever af det, der er imellem. Det er fornemmere end at være administrerende direktør. En købmand skal skabe noget, og det skal de andre måske også. Men jeg syntes, at der var så mange andre af dem i forvejen. Derfor står der også købmand på mit visitkort. Lars Larsen Lars Larsen, som er iført sort skjorte, grå jeans og brune lædersko, giver hånd og viser ind i sit kontor. Vi sætter os på hver sin side af et stort træskrivebord. Jeg håber ikke, det gør noget, at jeg ryger, siger han og fortæller, at han har røget, siden han var 10 år: portræt > Født den 6. august 1948 og voksede op på Thy-egnen i Nordvestjylland. > Han er bosat ved Silkeborg-søerne og gift med Kris - Kristine Brunsborg - og er far til Jacob på 37 og Mette på 34. > Sønnen arbejder i dag i koncernen, og Mette er landmand. > Lars Larsen er koncernchef og bestyrelsesformand for JYSK samt grundlægger og eneejer af samme. > Ejer desuden blandt andet internetmøbelfirmaet Bolia.com og Himmerland Golf & Country Club. > Han er på Berlingske Nyhedsmagasins liste over Danmarks 50 rigeste med en anslået formue på 20,2 milliarder kroner. Det er min måde at stresse af på. Jeg ved godt, det ikke er sundt. Men jeg tror, det er bedre end at være stresset, og det er jeg ikke, siger han og tænder en grøn Cecil. Så er vi i gang: Du tager det bare fra hjertet af, så svarer jeg fra hjertet, og så skal det nok gå, siger Lars Larsen. Et øjeblik får man et flash back til de uformelle tv-reklamer, der i slut 80 erne gjorde ham til hele Danmarks Dyne-Larsen med vendinger som: Go daw, jeg hedder Lars Larsen, jeg har et godt tilbud. JYSK på kinesisk Siden dengang har han skabt sig et dyneimperium med ikke færre end butikker i 32 lande og en koncernomsætning på cirka 15 milliarder kroner. Butikkerne er primært placeret i Europa. Men det bliver der snart ændret på. I april 2010 åbner JYSK nemlig sine første butikker i Shanghai i Kina. I begyndelsen ville vi være stærkest i Europa, og det føler vi, at vi er nu. Derfor er næste mål at være størst i verden, og så er vi altså nødt til at skulle på det kinesiske marked. Vi har gennem tyve år handlet med Kina, så vi kender kunderne godt. De elsker dansk design, så det er vores opgave at få det på hylderne. Mange varer skal produceres derude, men vi vil også tage danske varer med, forklarer Lars Larsen om planerne. Han forventer ikke at få succes de første år. Men han er sikker på, at fremtiden ligger i Kina, og derfor skal JYSK også med på bølgen. JYSK har tidligere forsøgt sig på et førende marked - nemlig i USA i 1992, hvor koncernen åbnede først en og siden flere butikker. De måtte dog dreje nøglen om med et underskud tæt på 50 millioner kroner i Men Lars Larsen er ikke bange for at prøve lykken i Riget i midten, selv om det ikke lykkedes ham at grave guld i Amerika. Kineserne sover heldigvis med dyner, siger han, griner hæst og fortsætter: Vi har nogle faste leverandører, som vi tester produkterne på, og de tror, vi vil få succes. I løbet af de sidste 15 år er verden jo også blevet meget mindre, og vi ligner hinanden mere. Dog er JYSK stødt på kulturelle forskelle i planlægningen af butikkernes åbning. Kineserne er nemlig me- get overtroiske, og da 8 er lykketal, kan man ikke åbne en butik, hvis der ikke indgår 8 i datoen. Derfor åbner JYSK den første butik den 8. april Normalt åbner koncernen fire butikker i et nyt land, men denne gang lægger man for den gode karmas skyld ud med 8. Vækst trods krise Umiddelbart kan det virke risikabelt at ekspandere med butikker i Kina i en tid, hvor begrebet finanskrise bruges i daglig tale, og hvor JYSK s Nordic afdeling for første gang i 30 år oplever tilbagegang. Men ikke alle markeder giver underskud, forklarer Lars Larsen: Jeg ved ikke, om vi har en verdensomspændende finanskrise. Vi har lige afsluttet regnskabet her den 1. september. I Tyskland, som er vort største marked, kommer vi ud med det bedste regnskab, både omsætnings- og indtjeningsmæssigt, som vi nogensinde har haft, siger han og fortsætter: Den menige tysker har ikke været så hårdt ramt, da mange ikke har egen bolig. Selvfølgelig har Tyskland som helhed oplevet krisen, men vi har bare formået at udnytte den. Måske er nogle af de tyskere, som handlede i det lidt pænere Betten-Schmidt i stedet gået i Dänisches Bettenlager, som vi hedder dér. De JYSK > Da Lars Larsen i 1979 åbnede sin første butik i Danmark på Silkeborgvej i Århus under navnet 'Jysk Sengetøjslager', var det bevidst, at ordet Jysk indgik i firmanavnet. For det forbindes ofte med beskedenhed, grundighed og ærlighed. Tanken er, at en aftale er en aftale. > Navnet JYSK dækker i dag over en koncern med cirka butikker i 32 lande, der hovedsageligt ligger i Europa. > JYSK er repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Holland, Slovakiet, Tyskland, Østrig, Schweiz, Island, Canada, Grønland, Færøerne, Estland, Letland, Litauen, Ukraine, Kosovo, Bulgarien, Kasakhstan, Rumænien, Frankrig, Albanien, Storbritannien, Slovenien, Makedonien, Kroatien, Italien samt Spanien og åbner butikker i både Kina og Bosnien i > Koncernens omsætning er på cirka 15 milliarder kroner. (Kilde:

5 DANSK ERHVERV interview september 2009 S 5 Lars Larsen, JYSK: I begyndelsen ville vi være stærkest i Europa, og det føler vi, at vi er nu. Derfor er næste mål at være størst i verden, og så er vi altså nødt til at skulle på det kinesiske marked. Vi har gennem tyve år handlet med Kina, så vi kender kunderne godt. (Foto: Bent Nielsen). har så fundet ud af, at vi har gode varer til fornuftige priser. Faktisk er det i den dyreste halvdel af vore produkter, vi ekspanderer kraftigst. Men det er klart, hvis tyskerne har været vant til noget endnu dyrere. Købmandsgenet Med sin distinkte og lidt nasale stemme har Lars Larsen svaret på spørgsmål så engageret, at han næsten har glemt den grønne Cecil cigaret, som har røget sig selv i Stelton askebægeret. Cigaretterne har fulgt ham, siden han var en ung knægt i en familie med tre ældre søskende: Hans, Inge og Knud og moderen Vera Kirstine Larsen. Faderen døde, da moderen ventede Lars, og hun knoklede derfor for at få brød på bordet og endte som psykisk syg og invalid. En barsk barndom, der lærte ham, at man skal yde, før man kan nyde. Allerede som ganske ung begyndte han at slå handler af. Som 8-årigt bud var han fuldt bevidst om, hvornår byens gavmilde personer var hjemme, og hvornår det dermed bedst kunne betale sig at levere varer, så man fik en ordentlig skilling i drikkepenge. Som teenager fik han gratis ost fra mejerierne, som han solgte til Thy-lejrens beboere, fordi flipperne foretrak gammel, stærk ost. Siden er hans handler blevet mere sofistikerede og organiserede. Men købmandsgenet er det samme - og han er stolt af det. Jeg er selvfølgelig stolt af at komme fra ingenting og til dér, hvor jeg er i dag. Det har nok gjort mig mere stædig. Men i bund og grund tror jeg, at jeg er født med en købmandsnæse. Jeg køber og sælger varer og lever af det, der er imellem. Det er fornemmere end at være administrerende direktør. En købmand skal skabe noget, og det skal de andre måske også. Men jeg syntes, at der var så mange andre af dem i forvejen. Derfor står der også købmand på mit visitkort. Men den går ikke i udlandet, dér er jeg nødt til at være president, owner, CEO og så videre. JYSK og jævn I begyndelsen grinede folk måske af dyne-købmanden, men respekten har efterhånden indfundet sig på direktionsgange rundt om i landet. Lars Larsen er mangemilliardær og kører en Bentley, men han flyver stadig på Monkey Class. Dobbeltheden illustreres på kontorets to endevægge. På den ene hænger et fotorealistisk maleri af den første JYSK butik på Silkeborgvej i Århus. En mand i en Volvo stationcar og en kvinde i en lille rød Fiat kører forbi og personificerer kundekredsen. På den anden væg hænger et sorthvidt maleri af Lars Larsen i smoking, der sidder ved et bord med løftet hage og et direkte blik ud på beskueren. Ved hans side, med en flaske vin i hånden, står Åge Nielsen, som er hans direktør i Tyskland gennem snart 30 år. Begge malerier betyder meget for mig. Maleriet med Åge Nielsen er fra vores 90 års fødselsdag. Vi har fødselsdag tæt på hinanden og har derfor holdt flere runde fødselsdage sammen. Man har ikke tid til at skabe sig venner uden for virksomheden, derfor er mange af mine forretningsforbindelser venner. Men hvordan holder man ved det jyske og det jævne, når man har et hus i Sydafrika og bor i en stor villa ved Silkeborg med søudsigt. Jo, man lader såmænd sin egen kone arbejde i en af sine butikker: Det er en kæmpe hjælp for mig, at Kris står i butikken. Dermed har jeg stadig en meget tæt kontakt til kunderne. Jeg får deres ærlige mening at høre. Hun er blevet 60 år nu, og vi har talt om, at hun skal trappe lidt ned. Men hun må ikke forlade det helt. Hun skal blive, så længe hun har lyst, siger Lars Larsen og fortsætter: Jeg er blevet for kendt et ansigt til selv at kunne stå bag disken og tale med kunderne. Mange ser ned på jobbet som ekspedient, men jeg savner det. Tænk sig at være i kontakt med så mange mennesker hver dag. Man taler jo ikke bare om varerne, man får deres livshistorie. JYSK og CSR Den 1. februar 2009 sendte svensk TV 4 udsendelsen Kalla Fakta, som satte fokus på plukning af fjer og dun fra levende fugle. Mandag den 10. august genudsendte DR1 udsendelsen, som sendte JYSK ud i et stormvejr. Dansk Erhvervsavis spurgte Lars Larsen om sagen: Det er lige før, jeg ikke synes, det burde være nødvendigt at sige. Men hvis man læser vores bibel om, hvordan vore leverandører skal opføre sig, vil man se, at vi stiller strenge krav. Nogle leverandører løber skrigende væk, mens andre accepterer vilkårene velvidende, at de ikke kan overholde dem. Selvfølgelig accepterer vi ikke sådan noget svineri. Men vi ved, at Dykon ikke er involveret. Når det så er sagt, har vi som en stor virksomhed et medansvar for kloden. Det hjælper, hvis virksomheder siger, at de ikke vil handle med uetiske leverandører. Det hjælper intet, at politikere indfører regler. Derfor sidder vi også i bestyrelsen for Tropical Forest Trust, der beskytter skovene og dyrene. Vi forsøger ligeledes at få flere fairtrade-varer i butikkerne, og vi gør det ikke kun for vore blå øjnes skyld - det er samtidig en god forretning.

6 DANSK ERHVERV POLITIK september 2009 S 6 En generation af iværksættere på vej Fremtidens generation vil bestemme selv. Ungdommen har vindermentalitet og stor trang til selvstændighed - så den helt store udfordring ligger i at undgå at tabe denne generation- I på gulvet Af Søren Friis Larsen Fremtidens arbejdsgivere kan godt begynde at glæde sig - de unge har høje ambitioner til både uddannelse og arbejdsliv. De skeler ikke så meget til forældrenes forventninger. Derimod går de efter uddannelse, fordi de vil være dygtigere, og fordi de vil have adgang til de spændende job. Det er én af konklusionerne i en undersøgelse, som Dansk Erhverv har gennemført blandt mere end 700 elever i 9. og 10. klasse. Formålet var at finde ud af, hvilke værdier der præger den kommende generation på arbejdsmarkedet. Hvis man tror, at ungdommen kun går op i at udstille sit eget talent for omverdenen gennem Facebook og reality-tv, så de kan blive kendte i en fart, vil billedet nok overraske. At blive kendt, opnå status og blive lagt mærke til er ikke specielt højt på listen. Det er ikke det, der driver de unges valg af uddannelse eller arbejde. Fremtidens generation har mod på at blive klogere. Hele 43 % af de unge forventer at tage en lang videregående uddannelse. Kun 18 % er i tvivl om, hvor lang en uddannelse de ønsker. Over halvdelen forventer at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Når det gælder arbejdslivet, så er det overraskende nok ikke så vigtigt for de unge, at jobbet giver muligheder for at arbejde i udlandet. Omvendt er det mest vigtigt, at der er en mening med det, man udfører. Det er også vigtigere med anerkendelse og gode kolleger end en høj løn, som dog ikke er helt uvæsentlig for de unge. At tjene mange penge vurderer de samlet set som vigtigere end for eksempel at have meget fritid. Generation I for iværksætter Det er ambitioner om at lykkes og drømmen om selvstændighed, der er de stærkeste drivkræfter hos de unge. Generelt vurderer eleverne, at venskaber og det sociale er vigtigere for deres generation end for deres forældres. Men også at deres generation i højere grad end tidligere lægger vægt på at få en god uddannelse og have succes. Det er også en generation af individualister - at kunne bestemme over sit eget liv er, efter det at have venner, det vigtigste for den unge generation. Generationen er også klar til at leve denne selvstændighed ud erhvervsmæssigt. Kun 28 % kan slet ikke forestille sig en fremtid som iværksætter. Ikke overraskende spiller forældrenes erhverv en stor betydning for selvstændighedstrangen. Mens kun lidt over halvdelen af dem, der er børn af lønmodtagere, har mod på iværksætterlivet, er det over 70 %, hvis en af forældrene er selvstændig. Hvis det er moderen, er det faktisk over 80 %. Hvad siger politikerne? Dansk Erhvervs undersøgelse er også blevet bemærket på Christiansborg. Uddannelsesordfører Anne- Mette Winther Christiansen, Venstre, siger: De unge har forstået, at uddannelse er den rigtige vej, og at iværksætteri er spændende. Det gør mig både glad og positiv. Dejligt at de unge ikke er ubekendt med iværksætteri. Hos de konservative glæder Charlotte Dyremose sig også over tallene, men ambitionerne er dog fortsatte intakte: Det ser vældig godt ud, men det kan gøres endnu bedre. Der er fortsat brug for en vejledningsindsats. Især på iværksætterområdet synes jeg, vi skal endnu højere op, påpeger hun. Godt nyt for vidensamfundet Undersøgelsen lover også godt for vidensamfundet, men fjerner set med Dansk Erhvervs briller ikke behovet for et stærkt politisk fokus på vidensamfundets råstof: Dansk erhvervsliv bliver mere og hvad siger politikerne: mere videntungt. Globalt set er vi i et skarpt videnkapløb med blandt andet Kina og Indien. Vi skal ikke kopiere Asien, men tværtimod satse på blandt andet selvstændighed. Undersøgelsen viser, at de unge er med på den. Derfor er vi uddannelsespolitisk nødt til at komme endnu mere frem i skoene i Danmark. Ellers forsømmer vi at udnytte en mulighed i forhold til den humankapital, der er helt afgørende for vores vækst og dermed hvad vi skal leve af fremover, konstaterer vicedirektør Christian Tanggaard Ingemann Hvordan får vi de unge til at blive iværksættere? Hvordan sikrer vi, at unge får en entreprenant holdning til arbejdslivet og kan tegne uden for stregerne - også hvis de ender som lønmodtagere? Af Søren Friis Larsen Ungdomsuddannelserne tænder de unges lys Anne-Mette Winther Christiansen Venstre Ungdomsuddannelserne gør det rigtig godt, og de forstår at tænde lys i øjnene på de unge. For mig at se er det særligt de tekniske skoler og erhvervsuddannelserne, som har fået de unge til at forstå, at deres håndværk kan bruges til meget, herunder iværksætteri. De videregående uddannelser har til gengæld nedbrudt barrierer, så man i dag får merit med og ikke skal starte helt forfra, hvis man havde valgt den forkerte uddannelse første gang. Det er også vigtigt. Mere fleksible uddannelser Charlotte Dyremose Det Konservative Folkeparti Ungdomsuddannelserne skal gøres mere fleksible. For eksempel efter en Team Danmark-model, hvor de unge bruger 4 år på en uddannelse i stedet for 3. På den måde bliver det ikke et spørgsmål om enten/eller. Vi har brug for fleksibilitet, så man både kan tage en uddannelse og være iværksætter. Weekend- og aftenundervisning kunne måske også hjælpe iværksætteren gennem spidsbelastningsperioder.

7 DANSK ERHVERV POLITIK september 2009 S 7 hvad siger de unge: Kunne du blive iværksætter? Vi har spurgt 4 elever fra 9. klasse på Ellemarksskolen i Køge, om nogle i deres familie er selvstændige, og om de selv kunne overveje at blive iværksætter eller selvstændig Af Jesper Brønnum Jeg ved ikke om jeg har lyst Rasmus Sørensen 15 år Ingen i familien har egen virksomhed, begge forældre er ansat i SKAT. Jeg ved endnu ikke rigtigt, hvad jeg vil arbejde med. Det skal nok ikke være noget på et kontor, men mere hvor man udfører noget fysisk. Håndværker eller noget i den stil. Jeg har ikke besluttet, om jeg har lyst til at være selvstændig. Det kunne være sjovt at prøve Carl-Emil Prehn Andersen 15 år Forældrene er henholdsvis lærer og skoleinspektør. Jeg vil gerne være journalist eller politiker. Eller øjenlæge. Der er mange muligheder. Det kunne være sjovt at prøve at være selvstændig. Men jeg synes, det lyder svært. Man skal overskue en hel forretning. Fordelene er så en høj løn, og at man er bossen, og selv bestemmer. Man skal have erfaring inden Dennis Brix Reichhardt 15 år Morfaren har en gang haft en knallertbutik. Jeg vil gerne være noget med økonomi. Efter 9. klasse satser jeg på HHX og derefter videre. Jeg vil gerne arbejde et sted, hvor jeg kan styre økonomi og for eksempel køb og salg af varer. Måske vil jeg gerne være selvstændig senere. Man skal have noget erfaring, inden man starter en virksomhed op. Det er vigtigt, at man kan tackle mange situationer, hvis der for eksempel kommer krise eller sådan noget. Jeg har ikke tænkt på det som en mulighed Matiaes Arthur Askov 15 år Moderen er selvstændig som billedkunstner. Jeg vil være sygeplejerske. Efter 9. klasse skal jeg i gymnasiet og derefter på sygeplejeskolen. Det er lige mig, sådan noget med at lappe folk sammen. Jeg har egentlig ikke tænkt på det som en mulighed at blive selvstændig. Selv om man sikkert tjener rigtig mange penge, så er der også meget ansvar og meget, man skal overskue og holde styr på. Som sygeplejerske kan jeg mere arbejde, når jeg har lyst, og på alle tidspunkter af døgnet. Der er mange andre end farmand der bestemmer Når eleverne møder op til første time på Køges særlige Iværksætterlinje for 10. klasser, er forventningen ofte, at som selvstændig er det Farmand her, der bestemmer. Den myte punkterer læreren hurtigt Af Jesper Brønnum Drømmen om at blive selvstændig erhvervsdrivende trives blandt et stigende antal skoleelever. Det har man taget konsekvensen af på Ellemarksskolen i Køge, syd for København, og ligefrem oprettet en særlig iværksætterlinje for 10. klasse. Elevernes første projekt er at etablere en virksomhed på skolen. Idéudviklingen er overstået, og de har besluttet at drive en restaurant, hvor de sælger mad, de selv har tilberedt. Nu er eleverne i gang med markedsundersøgelse, budgetlægning, undersøgelse af myndighedskrav, og at overbevise banken - skoleinspektøren - om at det er værd at investere kroner i restaurantens opstart. Men der skal også undervises i teori. Det giver lidt særlige udfordringer til læreren, fortæller iværksætterlinjens ankermand på lærersiden, Ove Dyrkilde. Må selv fremstille bøgerne Undervisningsministeriet har godt nok udsendt en udmærket vejledning i faget. Men der er ikke noget undervisningsmateriale til rådighed. Derfor har jeg selv måttet tage mine gamle bøger fra merkonomstudiet og nedgradere det til et niveau, eleverne kan håndtere, forklarer Ove Dyrkilde. Han har i øvrigt selv prøvet kræfter med det praktiske og udfordrende iværksætterliv. Tidligere har han forsøgt sig som importør af italienske luksus-racercykler og er netop nu ved at etablere et presse- og kommunikationsbureau. Ifølge Ove Dyrkilde har eleverne mange forskellige grunde til at vælge iværksætterlinjen: En del elever har den forventning, at som selvstændig er det dig selv, der træffer beslutningerne. Den myte starter jeg gerne med at punktere. For man bestemmer jo ikke alt selv. Kunderne bestemmer, om de vil købe dine varer. Leverandørerne bestemmer en del om, hvilke varer du kan få fat i. Myndighederne stiller krav. Banken stiller krav, og konkurrenterne skal man også tage hensyn til, påpeger han og tilføjer: Så i virkeligheden er der mange andre end far, der bestemmer i Fars Firma.

8 DANSK ERHVERV social ansvarlighed september 2009 S 8 Gode gerninger betaler sig 72 af de 100 største danske virksomheder rapporterer om sociale aktiviteter. Men ifølge forskere fra Copenhagen Business School er det dog kun knap halvdelen af disse engagementer, der kan defineres som CSR - også kaldet social ansvarlighed Af Stine Jessen Haakonsson Ph.D., forskningsassistent Copenhagen Business School - CBS Af Antje Vetterlein Adjunkt International Center of Business and Politics, CBS Social ansvarlighed eller CSR - Corporate Social Responsibility er her defineret som aktiviteter, der går udover, hvad der kan betale sig for virksomheder. Det er i modsætning til dominerende definitioner, der netop ser på CSR som værende en forretningsstrategi, en business case. Men hvor meget af virksomhedernes rapporterede sociale ansvarlighed rækker ud over deres forretningsstrategier? Er stigningen i rapporteret social ansvarlighed et tegn på øget frivillig social forpligtelse i den private sektor, eller er det en stor tom boble? Virksomheders sociale ansvarlighed involverer ofte eller er direkte baseret på virksomhedernes forretningsstrategi. For at forstå virksomhedernes engagement definerede vi, efter at have gennemgået de 100 største danske virksomheders sociale profiler, fire overordnede kategorier for socialt engagement. Desuden er der en kategori for den gruppe virksomheder, der ikke rapporterer sociale aktiviteter. Aktiviteter inden for virksomhedernes kerneområder (CBP) refererer til situationer, hvor virksomhederne rapporterer det, de gør, som værende social ansvarlighed. Det kan være et energiselskab, der som en engageret samfundsborger leverer strøm til samfundet. Marketingsrelaterede aktiviteter (CRM) er, hvor virksomheder rapporterer, at de gør noget godt. Men det er direkte marketingsrelateret. Et eksempel er en bank, der lærer børn om penge via et spil på dens hjemmeside. Et andet eksempel er en enzymproducent, der arbejder på at reducere skadelige stoffer i sine produkter. Begge disse virksomheder rapporterer, at de er socialt engagerede. Men det har et stærkt element af fremtidssikring og forbrugerkontakt. CBP og CRM er altså baseret på forretning. Virksomhederne rapporterer det, de alligevel ville gøre, fordi de tror, at rapporteringen vil give yderligere udslag på deres bundlinje. Alle de virksomheder, der rapporterer socialt engagement, tjener på det. Markedsbaseret filantropi Andre virksomheder engagerer sig udover deres almindelige aktiviteter. Det kan for eksempel være igennem filantropi (PH), hvor virksomheder bidrager til samfundet gennem fonde, sociale projekter eller sponsoraftaler. Et godt eksempel er Novo Nordisk, som har doneret et meget stort beløb til diabetesprojekter i udviklingslande igennem World Diabetes Foundation. Filantropi er et socialt engagement udover virksomhedens egne aktiviteter. Virksomhedernes motivation for at engagere sig i filantropi kan dog sagtens være markedsbaseret, for eksempel for at etablere et image. Krav til leverandørerne Den sidste kategori, Code of Conduct (CC), er virksomheder, der har formuleret forpligtende retningslinjer, deres datterselskaber og leverandører skal overholde. Ofte indbefatter Begrebet social ansvarlighed er ofte bundet op på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, sundhed, miljø og børnearbejde. det områder som menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, sundhed, miljø, børnearbejde. Codes of conduct kommer fra firmaer, der vil sikre sig, at deres leverandører overholder visse standarder og vil vise det til deres kunder. Et godt eksempel er tøjmærkefirmaet Bestseller, som igennem dets code of conduct kan sikre sig, at deres mere end 900 leverandører overholder virksomhedens retningslinjer. Man kan dele de 100 største danske virksomheders sociale engagement op i fire grupper: > Bundholdet er de 28, der ikke har et socialt engagement. > Entusiasterne er de 34, der kan betegnes som sociale. > Kynikerne er de 38 andre virksomheder, der rapporterer sociale aktiviteter, selv om aktiviteterne ligger inden for deres forretningsområde i øvrigt. > Etiske producenter, og det vil eksempelvis sige inden for fair trade eller øko-produkter, er der ingen af blandt de 100 største danske virksomheder. CBS og Dansk Erhvervs partnerskab Omstående artikel om CSR - Corporate Social Responsibility er led i Dansk Erhvervs og Copenhagen Business Schools partnerskab om blandt andet at formidle brugerrelevant forskning for erhvervslivet. Alle de virksomheder, der rapporterer socialt engagement, tjener på det. Det har en effekt på bundlinjen. Gode gerninger betaler sig. I alt 72 af virksomhederne rapporterer sociale aktiviteter. Men det er dog kun knap halvdelen af disse engagementer, der ifølge vores definition kvalificerer som CSR. Kun de 34 entusiastiske virksomheder er engagerede udover deres egne forretningsaktiviteter. De fleste har ikke forpligtet sig De fleste af de virksomheder, der reelt er engagerede i CSR, har ikke forpligtet sig til et socialt ansvar. Det er kun 16 af de 34 entusiaster, der har forpligtet sig igennem codes of conduct. Resten af entusiasterne, 18 i alt, er engagerede via eksempelvis filantropiske donationer, som er i den omdømmemotiverede ansvarliggørende mekanisme. Filantropi er frivilligt og ikke bindende, så virksomhederne kan til hver en tid afslutte deres sociale engagement eller flytte fokus for deres donationer. For to tredjedele af virksomhederne er social ansvarlighed ikke direkte relevant. Men halvdelen af dem rapporterer alligevel sociale aktiviteter, fordi det kan ses på bundlinjen. Her er det sociale engagement heller ikke forpligtende, og virksomhederne opererer ikke uden for, hvad man ellers kunne have forventet, de ville. At social ansvarlighed ikke er direkte relevant for to tredjedele af virksomhederne kan skyldes en mangel på international regulering.

9 DANSK ERHVERV POLITIK september 2009 S 9 Enorm mangel på plejeboliger kalder på OPP analyse Ifølge en ny fremskrivning fra Dansk Erhverv vil der i 2040 være næsten 50 % flere over 60 år, end der er i dag. Det vil give et kæmpe underskud af plejeboliger - men offentlig-private partnerskaber kan være løsningen Af Stinne Cecilie Hjorth-Andersen Chef for offentligprivat samarbejde Dansk Erhverv Ældrebyrden er et udskældt begreb. Ikke desto mindre er vi nødt til at forholde os til det faktum, at antallet af ældre vil stige dramatisk over de kommende årtier. Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser eksempelvis, at der i 2040 vil være næsten 50 % flere over 60 år, end der er i dag. Hvis Danmark skal kunne huse alle disse ældre, vil der derfor være behov for 140 % flere plejeboliger i Allerede i 2015 vil der være brug for 13 % flere - forudsat at det til den tid fortsat er den samme andel af ældre, der har behov for en plejebolig. Der skal naturligvis tages forbehold for, at de ældre bliver mere og mere friske og kan blive længere i eget hjem. Men på trods af det er det stadig meget problematisk, at der mangler så mange plejeboliger. Den demografiske udvikling lægger på den måde et meget stort pres på de offentlige budgetter. 5 % er utidssvarende Med disse udfordringer i tankerne er det yderligere foruroligende, at Ældresagen for ganske nylig konstaterede, at cirka 5 % af de samlede nuværende boliger til ældre står over for at skulle udskiftes, da de er utidssvarende - alene i København er det over 17 %. Det mindsker ikke ligefrem behovet for øjeblikkelig handling. Den offentlige part kan bruge kræfterne på andre vigtige opgaver. Dansk Erhverv opfordrer derfor regeringen til at udarbejde en investeringsplan for, hvordan problemet med de manglende plejeboliger skal løses. Her er det oplagt at inddrage OPP - Offentlig-Privat Partnerskab. Et OPP er organiseret sådan, at de private leverandører inddrages i både at gennemføre og finansiere projektet. Det er således en privat virksomhed, der projekterer, finansierer, bygger, driver og vedligeholder et offentligt anlæg. Bare se at komme i gang Fordelene ved OPP som partnerskabsform er mange. For det første giver et OPP den private aktør et stort I 2040 vil der være behov for 140 % flere plejeboliger end i dag. økonomisk incitament til at levere til tiden, da betalingen ellers udskydes. For det andet kan den offentlige part bruge kræfterne på andre vigtige opgaver, fordi ansvaret for projektet ligger hos den private virksomhed. Derfor bør det offentlige inddrage OPP, når den store opgave med at opføre de mange plejeboliger skal løses. I 2003 slog Finansministeriet i sin investeringsplan desuden fast, at regeringen i højere grad ville inddrage den private sektor i produktionen af offentlige serviceydelser. Plejeboliger er et helt oplagt område - så det gælder bare om at komme i gang. E-handelskonferencen 30. september 2009 på ITU i København Få indblik i en lang række aktuelle emner om e-handel Optimering af online marketing strategier Webanalyse - sådan skabes ROI Forretning i sociale medier Business Intelligence for netbutikker Multichannel strategier Næste generations netbutik For første gang i Danmark FACEBOOK Førende juridisk rådgivning FORBRUGER- OMBUDSMANDEN International e-handelsekspertise INTERNET RETAILING Mød Trevor Johnson Mød Henrik Øe Mød Ian Jindal Tilmeld dig konferencen på Pris: Medlemmer af FDIH og Dansk Erhverv kr. ekskl. moms - Andre kr. ekskl. moms I samarbejde med:

10 DANSK ERHVERV virksomhed september 2009 S 10 Generationsskifte kan være en positiv vej ud af krisen Dansk Erhverv inviterer i oktober til et gratis informationsmøde i København om virksomhedsoverdragelse for de medlemmer, der står over for et generationsskifte Kurser efterår 2009 Af Kristian Kongensgaard For nylig viste en undersøgelse, at i 17 % af de virksomheder, der forventer at skulle gennemføre et ejerskifte inden for en 5-årig periode, er ejerskiftet sat i bero på grund af finanskrisen. Det lyder umiddelbart som en plausibel begrundelse. Men partner Nicolai Thorsted, der leder skatteretsafdelingen i advokatfirmaet Horten, mener, at mange af disse virksomhedsejere bør tænke sig om en ekstra gang: For dem, der skal sælge på det frie marked, kan det være en fornuftig beslutning at vente. Men ønsker man at generationsskifte til børnene, er det både billigere og nemmere for begge parter at gøre det nu, mens værdiansættelsen af virksomheden er faldet. Foruden selve ejerskiftet kan det for den enkelte virksomhed være en positiv vej ud af krisen, forklarer han. Når eksempelvis skatten af goodwill skal fastsættes, anvendes de seneste tre årsregnskaber som beregningsgrundlag. Dog således at hvert af årene vægter forskelligt, og det seneste år vejer tungest: På den måde bliver det en økonomisk fordel at generationsskifte efter et dårligt år frem for et godt år, påpeger Nicolai Thorsted. Det er blot én af de pointer, han vil gennemgå på Dansk Erhvervs kommende informationsmøde om virksomhedsoverdragelse og generationsskifte. Vær i god tid med ægtepagt og testamente Hans kollega i Horten, advokat Therèse Kemp, vil på mødet tage sig af de mere familie- og arveretlige aspekter i forbindelse med generationsskifte: En vielsesattest er i rigtig mange tilfælde ikke tilstrækkeligt til at kunne gennemføre et optimalt generationsskifte. Det er en klassisk fejl, at man ikke i god tid får indgået en ægtepagt og et testamente. Men det er lige så Mød partner Nicolai Thorsted og advokat Therèse Kemp, Horten, på Dansk Erhvervs informationsmøde om virksomhedsoverdragelse og generationsskifte. vigtigt, at man løbende holder øje med, at disse ret væsentlige familieretlige dokumenter nu også til hver en tid indeholder det, man ønsker, siger hun. I både ægtepagten og testamentet kan man tage højde for væsentlige problemstillinger, der kan opstå. Både ved et generationsskifte og ikke mindst i forbindelse med død, skilsmisse, sygdom eller økonomisk uføre. Gaver, afkald på arv eller særligt fordelagtige transaktioner mellem nærtstående inden for visse tidsfrister før en konkurs kan omstødes, hvis dispositionerne går ud over kreditorerne. Det er netop i disse tilfælde, det kan være altafgørende, at ægtepagt og testamente er udfærdiget i god tid forud og på et tidspunkt, hvor familievirksomheden ikke var i økonomiske vanskeligheder, understreger Thèrese Kemp. Hun gør også opmærksom på, at man selv skal sikre sig, at et testamente bliver ajourført i forhold til de nye arveregler års planlægning Men der er også andre juridiske dokumenter, man skal holde øje med i en familieejet virksomhed: Mange starter i det små med en personligt ejet virksomhed og forsømmer undervejs at ændre ejerstrukturen til selskabsform. Det kræver god planlægning, for det kan tage fra 3-10 år at gennemføre ændringer fuldt ud. Nu, hvor aktiebeskatningen er blevet væsentligt lempet, er det også blevet væsentligt lettere at ændre strukturen, forklarer Nicolai Thorsted. Han vil på informationsmødet i Dansk Erhverv komme ind på flere forskellige modeller for generationsskifte. Blandt andet hvordan man med holdingselskaber kan etablere en hensigtsmæssig struktur af hensyn til både den oprindelige ejers skattevilkår og den nye ejers behov for finansiering: Skattemæssigt kan salg af virksomheden være optimalt for den oprindelige ejer, hvis virksomheden drives i selskabsform, og den oprindelige ejer er et holdingselskab, som kan overdrage aktierne i driftsselskabet skattefrit, pointerer Nicolai Thorsted. Mange overvurderer værdien Begrebet generationsskifte er efterhånden blevet udvidet til også at omfatte nære medarbejdere i virksomheden. Det tager lovgivningen højde for, og det indgår også i informationsmødet: Alle vil gerne være udødelige, og i en familiedrevet virksomhed har ejeren i reglen stor fokus på, at virksomhe- den kan fortsætte efter et ejerskifte. Det kan afspejle sig i prisen og betingelserne for et generationsskifte til enten børn eller nære medarbejdere. Men det er klart, at sælger man sin virksomhed til en 3. part, vil prisen være afgørende. Desværre overvurderer mange værdien af deres virksomhed og overraskes over hvor få eller ingen købere, der er, lyder advokatens dom. Desværre overvurderer mange værdien af deres virksomhed og overraskes over hvor få eller ingen købere, der er. Nicolai Thorsted, partner, Horten Nicolai Thorsted rejser derfor følgende advarselssignal til virksomhedsejere - også dem der regner med selv at drive virksomheden videre i mange år endnu: Man bør løbende overveje, om der blandt andet skal ske indsættelser på pensionsopsparingen, eller om investeringerne foretages i den rette enhed. Informationsmøde om virksomhedsoverdragelse og generationsskifte > Tirsdag den 6. oktober 2009 > Kl > Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Pris Det er gratis at deltage og kun for medlemmer af Dansk Erhverv. Tilmelding > kursus@danskerhverv.dk Senest tirsdag den 29. september Læs mere om informationsmødet på:

11 DANSK ERHVERV fakta september 2009 S 11 Årsdag 2010 Dansk Erhverv holder Årsdag for erhvervslivet Tirsdag den 18. maj i Bella Center, København Dansk Erhvervs Årsdag (Foto: Kaj Bonne og Influenza - hvad gør jeg? Influenza A (H1N1): Langt de fleste, der bliver smittet med Influenza A, oplever et mildt sygdomsforløb sammenlignet med en gængs vinterinfluenza. Symptomerne er de samme som ved traditionel influenza - det vil sige pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Diarré kan også forekomme. Er man i øvrigt rask, skal man ikke foretage sig andet eller mere, end man ellers ville gøre ved influenza - typisk blive hjemme. Mange private virksomheder kan drage fordel af at have et beredskab klart for at mindske smittespredning og dermed mindske risikoen for driftstab i løbet af efteråret. En sådan plan kan også anvendes i virksomhedens kommunikation med eksempelvis kunder, der ønsker oplysninger om, hvorledes virksomheden forholder sig til smittespredning m.v. Læs mere om virksomhedens influenza-beredskab på: Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Kom og hør inspirerende indlæg og mød dine kolleger og konkurrenter i branchen. Vi ses! Skepsis over EU-undersøgelse Nethandel med elektronik under lup: De nethandlende inden for elektronik i EU er blevet kigget efter i sømmene for at se, om de lever op til konkurrencemyndighedernes krav. Hos 6 ud af 10 undersøgte danske netbutikker fandt man mindre forseelser. Selv om forseelserne hører til småtingsafdelingen, kan de 6 netbutikker se frem til en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden. "Vi glæder os over, at der kun synes at være tale om mulige mindre forseelser. Det tyder på, at den indsats, der er gjort af virksomhederne og Forbrugerombudsmanden i Danmark, har virket," siger forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen, Dansk Erhverv, og fortsætter: "I Danmark har vi i forvejen en skrap kontrol og en høj grad af overholdelse. Derfor er det positivt, at undersøgelsen sætter fokus på, om reglerne bliver overholdt." Hun mener dog, at undersøgelsen skal tages med et gran salt: "Det undrer os eksempelvis, at der slet ikke er fundet nogen fejl hos de undersøgte netsider i Slovenien og i Østrig. Undersøgelsen er foretaget af de nationale myndigheder, og det er ikke klart, om de er foretaget på samme ambitionsniveau." Pak din næste elev ud! Elevpakken: Dansk Erhverv har sammen med HK Handel og HK/Privat gjort det let og overskueligt at finde og ansætte elever. På hjemmesiden: kan arbejdsgiverne inden for detail, kontor og handel finde alt relevant materiale, gode råd og vejledning omkring elever i praktik. Erhvervsskolernes praktikservice er parat til at hjælpe med spørgsmål om godkendelse af virksomheden som uddannelsessted, ansættelse, uddannelsesaftale og praktikforløb. Læs mere på: Især cateringvirksomheder tror på fremgang i Mange oplevelses-virksomheder ser trods alt lyst på fremtiden Hotel-, restaurant- og turismeerhvervet: Året 2008 begyndte positivt for branchen, men det endte brat i sommeren Nu er branchen imidlertid begyndt at sunde sig, viser HORESTA s seneste analyse af 295 oplevelsesvirksomheders forventninger til fremtiden. Næsten hver anden virksomhed oplever, at der er længere mellem kunderne. Men der er også en forholdsvis stor andel af branchens virksomheder, som ser vækstmuligheder og forøget indtjeningspotentiale, alt afhængig af virksomhedstype, beliggenhed og ikke mindst, hvem der er virksomhedens primære kundegruppe. Især attraktioner, feriecentre samt kantine- og cateringvirksomheder tror på vækst. Mere end 40 % af kantine- og cateringvirksomhederne forventer højere omsætning i 2009 sammenlignet med Cirka 7 % tror på uændret omsætning. Det betyder, at næsten halvdelen tror på enten fremgang eller status quo. Blandt attraktionerne og feriecentrene forventer henholdsvis 40 % og 50 % fremgang. Til gengæld er kursus- og konferencecentrene hårdt ramt, og næsten 70 % forventer tilbagegang. Det er dog blandt kroerne, man finder pessimisterne. Næsten en fjerdedel af kroerne forventer, at omsætningen i 2009 bliver mere end 15 % lavere end i Knap 70 % af overnatningsvirksomhederne i København forventer færre gæster. Læs hele analysen på:

12 DANSK ERHVERV POLITIK september 2009 S 12 Det er ikke tilfældigt, at virksomheden H. J. Hansen Genvindingsindustri har udgivet debatbogen One More Time med fokus på klima, miljø og genvinding blot få måneder før, København skal være vært for klimatopmødet. Skrot skal redde klimaet Tidligere handlede genvinding af skrot om at spare på råstofferne. I dag handler det lige så meget om at gavne klimaet. Derfor har H. J. Hansen Genvindingsindustri udgivet debatbogen One More Time. Den sætter fokus på klima, miljø og genvinding og giver forskellige bud på, hvordan nogle af de mange udfordringer kan takles Af Dorthe Holm-Sørensen One More Time Ønsker du et elektronisk eksemplar af H. J. Hansens bog One More Time, kan en cd rom bestilles via følgende link: > article.aspx?aid=186 Eller ved at sende en mail direkte til Sanne Terp Nielsen på: > stn@hjhansen.dk For bestilling bedes du udfylde navn, eventuelt firma/organisation, kontaktperson, adresse samt mailadresse. I feltet Vedr. skriver du blot One More Time. Afslut med at klikke på Send besked. Bogen - med både dansk og engelsk version - tilsendes i pdf-format på cd rom i løbet af nogle dage. Når gammelt jern og skrot genvindes, skånes miljøet. Dels fordi der ikke skal hentes nye råstoffer op af jorden. Dels fordi omsmeltning og bearbejdning af materialet i for eksempel en teske kun bruger 5 % energi af, hvad der bruges på at hente samme mængde materialer op af jorden. Så når skrot genvindes, gavner det både miljø og klima. Det ved de godt hos H. J. Hansen. Her er tanken ikke ny. Tværtimod har den i mere end 125 år udgjort idégrundlaget for hele H. J. Hansens genvindingsindustri. Det hele startede med en købmandsforretning i hjertet af Odense for snart 180 år siden. Her kom landmænd og kræmmere ind til kolonialvarebutikken for at handle: Når de var i købmandsgården alligevel, kunne de lige så godt aflevere deres udtjente hestesko og gamle klude. Det fik de penge for, som de så kunne købe for i kolonialvarebutikken, fortæller Jens Hempel-Hansen, der i dag er administrerende direktør for H. J. Hansen. Jernet og kludene blev sorteret og genvundet, og kimen til H. J. Hansen Genvinding var lagt. Skrothandleren udgiver debatbog om klima Jens Hempel-Hansen glæder sig over, at flere er begyndt at få øjnene op for de CO2-mæssige fordele ved genvinding af jern- og metalskrot. Alligevel har branchen vanskelige vilkår, når det kommer til lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at politikere og andre beslutningstagere ved, hvilke vilkår branchen har, og hvordan de kan hjælpe branchen til at gøre genvinding endnu nemmere. Det skal en ny debatbog udgivet af H. J. Hansen hjælpe til med. Bogen udkommer midt i en krisetid - men også blot fire måneder før København skal være vært for klimatopmødet. Det er ikke tilfældigt: Vi har jo i fire år vidst, at klimatopmødet skulle holdes i København i år. Så det er ikke noget, vi har besluttet i går, siger Jens Hempel-Hansen, der kalder bogen for årets satsning. Uanset om bogen er et taktisk udspil og lobbyisme i særklasse eller en vigtig brik i klimadebatten, er den bestemt værd at læse. Efter Jens Hempel-Hansens eget forord kommer klima- og energiminister Connie Hedegaards forord til bogen. Derefter er det så forskellige bidragsydere, der alle belyser bogens emne fra hver deres vinkel, som: > Tor Nørretranders, filosof og forfatter. > Suzanne C. Beckmann, marketingprofessor, Copenhagen Business School. > Mads Thimmer og Preben Mejer, fremtidsforskere, Innovation Lab, Århus. > Henrik Wenzel, professor i miljøkemi, Syddansk Universitet. Det er ikke gratis at udgive bøger. På spørgsmål til bogens pris svarer Jens Hempel-Hansen, at den har kostet nogle hundrede tusinde kroner - mere præcist kommer vi det ikke. Udvikling gennem generationer Når virksomheden alligevel vælger at udgive en debatbog midt i en krisetid, er det et udtryk for virksomhedens tankegang. For hos H. J. Hansen er man ikke bange for at gå nye veje og tage nye skridt i andre retninger. Det er hele virksomhedens opbygning et håndgribeligt bevis på. Hvad har dyr, fin vin for feinschmeckere for eksempel med gammelt jern eller fuglebade af granit at gøre? Ikke meget andet end at det hele købes eller sælges hos H. J. Hansen. Virksomhedens mission-statement er Udvikling gennem generationer. Også det er nøje gennemtænkt og meget rammende for den familieejede koncern, hvor Jens Hempel-

13 DANSK ERHVERV politik september 2009 S 13 Hansen er fjerde generation i ubrudt linje. Koncernens rødder kan dog føres seks generationer tilbage. Det betyder, at erfaring, traditioner og kontinuitet spiller en vigtig rolle for virksomhedens kultur. Men at koncernen også har udviklet sig, har været af stor betydning for at overleve: Hvis ikke vi havde forstået at produktudvikle vores forretning, havde vi slet ikke eksisteret i dag, påpeger Jens Hempel-Hansen. Hvis ikke vi havde forstået at produktudvikle vores forretning, havde vi slet ikke eksisteret i dag. Jens Hempel-Hansen, koncerndirektør, H. J. Hansen Han henviser til, at den gamle virksomhed på et tidspunkt levede af blandt andet at sælge muleposer til bøndernes heste: Det er der jo ikke mange, der har brug for i dag, siger Jens Hempel- Hansen med et smil. Også vinimport- og salg, der i dag udgør cirka 15 % af koncernens omsætning, kunne kun lade sig gøre, fordi virksomheden turde satse: Jeg er ikke sikker på, at vin var en god forretning, da vi begyndte med det. Men med tiden har det udviklet sig. I dag leverer vi til mange af landets hoteller og restauranter og sælger også til private, dels gennem vore egne to butikker, dels gennem den selvstændige kæde Vinspecialisten. H. J. Hansens historie > H. J. Hansen bygger på tre grundpiller: Genvinding - 80 %, vin - 15 % og VVS - under 5 %. > De tre forretningsområder repræsenterer en samlet årsomsætning på over en milliard kroner. > Firmaet blev grundlagt i Odense i 1829 af grosserer Jørgen Jacob Limkilde. > I 1861 overtog hans søn, Clemens Limkilde, forretningen. > I 1888 overtog Hans Jørgen Hansen forretningen - deraf navnet H. J. Hansen, der i øvrigt udtales H. I. Hansen. Han udskilte kolonialvarehandlen fra produkthandlen. > I 1929 overtog Erik A. Hansen firmaet efter sin far. > Erik A. Hansen er far til Hans Erik Hempel-Hansen og farfar til Jens Hempel-Hansen. Hans Erik Hempel-Hansen er tidligere bestyrelsesformand for H. J. Hansen Genvindingsindustri, og Jens Hempel-Hansen er i dag administrerende direktør for koncernen. > Jens Hempel-Hansen er selv 44 år og har været koncerndirektør i otte år. Han har ingen børn. Miljøbevidst produktudvikling Når man arbejder med skrot og genvinding i det daglige, er det kun naturligt, at man også selv gør en indsats, mener Jens Hempel-Hansen. H. J. Hansen Genvindingsindustri bestræber sig derfor hele tiden på at højne kvaliteten af sine handlinger og også forstærke kravene til egen miljømæssig adfærd. Derfor var virksomheden en af de første medunderskrivere af det internationale handelskammer ICC s miljøcharter og er i dag certificeret efter såvel ISO som ISO standarderne. Virksomheden har som den første i Danmark netop fået certifikat på, at den udarbejder CO2-regnskab efter ISO standarden. Administrerende direktør Jens Hempel-Hansen er fjerde generation af direktører i H. J. Hansens familieejede koncern. Vinkælderen i hjertet af Odense ligger på koncernens første adresse, hvor også H. J. Hansens hovedkontor ligger i dag. Matriklen har været i firmaets og familiens eje siden Dengang var det en købmandsgård, hvor handlende også afleverede gammelt jern og klude til genanvendelse. Jens Hempel-Hansens far har engang sagt, delvist i spøg, at "Vinhandlen er vort hjerteblod - genvinding er vore muskler". (Foto: Michael Svenningsen). Dansk Erhvervs medlemmer har adgang til en ny fordelagtig inkassoløsning. Hit med pengene! Dansk Erhverv kan nu igen tilbyde sine medlemsvirksomheder at inddrive såvel danske som udenlandske tilgodehavender hurtigt og effektivt Jagten på dårlige betalere i Danmark og i andre EU-lande går nu ind i en ny - og billigere - fase for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. De kan undgå spekulationer om dyre inddrivelsesomkostninger, idet organisationen har indgået et samarbejde med Nordic Debt Collection A/S, som er leverandør af Dansk Erhvervs nye inkassoløsning. Inkassoløsningen koster kun kr. 475,- pr. år, og beløbet betales til Dansk Erhverv for at administrere ordningen. Med løsningen tilbydes du som medlem af Dansk Erhverv et gratis udenretsligt inkassoforløb, hvor ethvert krav med fordel kan forsøges inddrevet uanset kravets størrelse. Med løsningen får du: > Gratis udfærdiget den lovpligtige rykkerskrivelse. > Ubegrænset adgang til at oprette nye sager. > Varetaget sager i både ind- og udland. > Gratis udenretslig inddrivelse i udvidet sagsforløb. > Gratis indberetning til RKI og Debitorregisteret. > Gratis rådgivning og vejledning. Inkassoløsningen indebærer ligeledes, at Nordic Debt Collection tilbyder at indestå for den rykkerskrivelse, det er lovpligtigt at afsende, såfremt fordringen ønskes overdraget til inkassation, straks den er forfalden. Nordic Debt Collection besidder høje kompetencer og forsøger at få enhver sag løst med minimale omkostninger til følge. Der lægges i inddrivelsesforløbet stor vægt på en personlig og ligeværdig kommunikation med debitor i bestræbelse på, at kundeforholdet mellem debitor og kreditor forbliver intakt. Med nærværende inkassoløsning tilbydes din virksomhed herudover følgende mod betaling til Nordic Debt Collection: > Indenretslig inddrivelse. > Overvågning af sager. Der er også mulighed for at aftale særlige skræddersyede løsninger med Nordic Debt Collection, der er medlem af Dansk Inkassobrancheforening og Dansk Erhverv. Sådan gør du! Såfremt du ønsker at gøre brug af Dansk Erhvervs inkassoløsning, kan du kontakte Jeanette Rohd Gernsøe i Dansk Erhverv på: > Telefon: > jrp@danskerhverv.dk Til brug for tilmelding skal vi bruge dit Dansk Erhverv medlemsnummer. Herefter kan sagerne frit fremsendes pr. post, pr. eller pr. fax til Nordic Debt Collection.

14 DANSK ERHVERV fakta september 2009 S 14 Nu huserer Globe Trade Control også i Danmark Dansk Erhverv advarer sine medlemmer mod at reagere på henvendelser fra firmaet Globe Trade Control, der uopfordret sender ordreanmodninger ud via telefax for at få virksomhederne til at annoncere i et tvivlsomt register Sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen var med på den landsdækkende sundhedsturné. Til november får han æren af at overrække vinderne deres priser i konkurrencen om at finde Danmarks Sundeste Virksomhed. Sundhedsturné med 200 virksomheder Danmarks Sundeste Virksomhed: På den landsdækkende turné forud for konkurrencen om at finde Danmarks Sundeste Virksomhed har mere end 200 virksomheder deltaget. På sundhedsdagene har de fået værdifuld viden om, hvordan øget fokus på sundhed kan skabe gladere og mere effektive medarbejdere samt øge bundlinjen. Blandt foredragsholderne var: > Jakob Axel Nielsen, sundheds- og forebyggelsesminister. > Stinne Hjorth-Andersen, chef for offentlig-privat samarbejde, Dansk Erhverv. > Jens Christian Nielsen, cheføkonom, Danica Pension. > Kristoffer From, udviklingsdirektør, Sundhedsdoktor. Desuden medvirkede en række virksomhedsledere. Bag kampagnen Danmarks Sundeste Virksomhed står Dansk Erhverv, Sundhedsdoktor, Danica Pension, HK og Berlingske Tidende. Initiativet bakkes endvidere op af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Gigtforeningen, Diabetesforeningen samt Comwell. Landets virksomheder kan stadig nå at tilmelde sig konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed. Kåringen af vinderen finder sted hos Dansk Erhverv, Børsen i København, tirsdag den 24. november Tilmelding til konkurrencen kan ske på: Købmændenes 1.kvinde fylder 50 år Af Claus Møller Olsen Det Hamburg-baserede firma Globe Trade Control lokker nu også i Danmark med annonceindrykning i noget kaldet Skandinavian Business Network. Firmaet bryster sig af at være et af verdens førende informationsagenturer. Globe Trade Control - Global Trade Inc. - sender for tiden uopfordrede ordreanmodninger ud via telefax til en række danske erhvervsdrivende med opfordring til at opdatere allerede registrerede oplysninger i udgivelsen Skandinavian Business Network. Af henvendelserne fremgår, at den erhvervsdrivende allerede er registreret, hvilket som udgangspunkt er gratis. Men firmaet vil gerne have supplerende informationer eller korrektioner med henblik på at gøre registret endnu mere informativt og nyttigt. Firmaet har ifølge sin egen hjemmeside kontorer - eller rettere telefoner - i både New York, London, Hong Kong og Sao Paulo, mens hovedkontoret er beliggende i Hamburg. Vælger den erhvervsdrivende at indsende redigerede oplysninger, som skal ske til et engelsk telefaxnummer, indebærer det imidlertid en egentlig ordreafgivelse. Den afføder en faktura for en månedlig registreringsafgift på intet mindre end 97 - svarende til cirka 730,- kr. i 24 måneder. Det vil sige i alt godt ,- kr. Den uopfordrede henvendelse fra firmaet via telefax er ulovlig og i strid med markedsføringsloven. Dansk Erhverv advarer mod at reagere på henvendelser fra firmaet. Skulle man alligevel blive mødt med sådan en falsk faktura, kan man med fordel anmelde det ulovlige forhold til politiet. Rund fødselsdag: Søndag den 20. september 2009 fylder Lisbeth Dalgaard 50 år. Hun er købmand, formand for De Samvirkende Købmænd samt bestyrelsesmedlem i Dansk Erhverv. For knap 10 år siden overtog hun ledelsen af SuperBest i Kongevejs- Centret i Hørsholm, der i dag har 150 medarbejdere. Butikken blev grundlagt af hendes far i Lisbet Dalgaard er oprindelig forsikringsuddannet og har blandt andet Lisbeth Dalgaard været ansat i PFA og IBM. I 2008 blev hun valgt som den første kvindelige formand i DSK s historie. I fjor modtog fødselaren HK Handels arbejdsmiljøpris for sin evne til at forene godt købmandskab og moderne ledelse. Fødselsdagen markeres med en reception mandag den 21. september kl i butikken i Hørsholm. Sådan ser en uopfordret ordreanmodning fra Globe Trade Control ud.

15 DANSK ERHVERV fakta september 2009 S 15 UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE BENYT VORE FORSIKRINGS- OG PENSIONSPROGRAMMER Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskaber??? Medarbejdernes portrætbilleder på nettet Kræver det medarbejdernes samtykke at lægge portrætbilleder af dem på firmaets hjemmeside? Svar: Ja, ifølge en tilkendegivelse fra Datatilsynet vil det som altovervejende udgangspunkt kræve et samtykke at offentliggøre portrætbilleder af medarbejderne på internettet. Redigeret af hotlinechef Leif Graaskov Jensen konference Udbud for milliarder > Tirsdag den 3. november 2009 > Christiansborg, København spørg og få svar Der er politik, etik, networking og udbud for milliarder på programmet på Udbudsdag 09. Det er konferencen for alle, der i dagligdagen har brug for faglig og aktiv viden om udbud. I programmet optræder blandt andre: > Troels Lund Poulsen, miljøminister. > Colette L. Brix, næstformand for Folketingets Erhvervsudvalg. > Katia K. Østergaard, direktør, Dansk Erhverv. > Kirsten Jensen, indkøbschef, Region Hovedstaden. Derudover vil en række aktører - både offentlige og private - bidrage med deres erfaringer med OPP - Offentlig-Privat Partnerskab. Dagen sluttes af med middag og networking. Konferencen, der er arrangeret af Foreningen IKA og Magasinet Spektrum, er en årlig tilbagevendende mødedag mellem det private og det offentlige i Danmark. Målet er at skabe gode relationer i OP-samspillet. Du kan følge med i konferenceprogrammets videre udvikling på: > Her kan man også tilmelde sig. TDC Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler 25 % Abonnement % Tillæg Intern kommunikation - Ekstra minimum 50 % Bredbånd TDC Bredbånd Professionel 12 % Telenor Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Abonnement % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % + op til 4 % bonus Udlandssamtaler 36 % + op til 4 % bonus Abonnement 42 % Tillæg Intern kommunikation - Ekstrarabat 66,7 % Statoil Detail Benzin kontokort - inkl. moms Diesel kontokort - inkl. moms Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder, som forhandles individuelt. En gros Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr ,- kr. pr. m 3 Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr ,- kr. pr. m 3 0,28 kr. rabat + 0,02 kr. bonus pr. l 0,90 kr. rabat + 0,10 kr. bonus pr. l 0,90 kr. rabat + 0,15 kr. bonus pr. l Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel brændstof, forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: Nat Valente, telefon: Mette Herskind, telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

16 DANSK ERHVERV klumme september 2009 Af Ole Krohn Finansredaktør TV 2 News DANMARK PP Magasinpost UMM ID-nr Regeringens vækstforum - en fuser? Statsminister Lars Løkke Rasmussen fortsætter sin lyttende stil med at nedsætte et vækstforum med gode navne, der skal give råd til, hvad danskerne skal leve af i fremtiden. Baggrunden er ganske alvorlig her under finanskrisen. For vi ved, hvad de økonomiske udfordringer, som de danske virksomheder er havnet i, betyder. Nogle af virksomhederne vil ikke have klaret pynten, når krisen er ovre. Danmark har tidligere eminent dygtigt forstået at tilpasse sig de nye tider. Det har vist sig, at vore små og mellemstore virksomheder i høj grad er i stand til at finde nye nicher, når verdensmarkedet engang kommer sig, og eksporten kommer tilbage i nye omdrejninger. Når forbrugerne igen får mod til at tage pungen op af lommen og får gang i hjemmemarkedet. Men det er ikke sikkert, at vi kan gøre det igen. Derfor er det en sympatisk tanke at sætte nogle af rigets kloge mænd og kvinder til at tænke Danmark og globaliseringen sammen. Et af de kritikpunkter, som allerede har været rettet mod Vækstforum, er kommet fra denne avis udgiver. Her lyder kritikken på, at personsammensætningen er lidt kedelig. Regeringen satser på det sikre. Det er da også givet, at navne som Hans Skov Christensen, Thorkild E. Jensen eller Nils Smedegaard Andersen næppe vil overraske. Regeringen kunne godt have været lidt mindre kedelig og spicet gryden op med mere utraditionelle navne: Iværksætter-typen eller de skæve men succesfulde eksistenser, der findes derude. Nogle, der kunne tænke lidt ud af boksen og komme med forslag, som kunne sætte konkrete aftryk i dansk erhvervspolitik. Virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne halser bagefter udlandets. Det udgør en risiko både på den korte bane med den økonomiske krise hængende over os og på den lange bane, når vinderne efter den økonomiske krise skal kåres. Det første møde holdes ved udgangen af september på Marienborg med statsministeren ved bordenden. Her er det vigtigt, at der bliver taget et konkret udgangspunkt, så de senere forslag ikke bare ender som noget, der hænger i den blå luft. Det skal vitterligt kunne bruges af de mange tusinde virksomheder, der hver dag sørger for, at vi har råd til velfærden i det her land. Ellers risikerer Lars Løkke Rasmussens velmenende initiativ at ende som en fuser. bivirkninger Lyset fra de nye el-sparepærer er ikke særlig kraftigt. Det kniber for mange at få lyse idéer... (Tegning: Lars Andersen). DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.