KRIGS- OG HANDELSSKIBE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIGS- OG HANDELSSKIBE"

Transkript

1 DANMARKS SKIBSLISE 1917

2

3 OFFIIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM ALFABEISK REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE EFER FORANSALNING AF HANDELSMINISERIE VED REGISRERINGS- OG SKIBSMAALINGS-BUREAUE 24. UDGAVE, MARS 1917 FORHANDLES FRA DE KONGELIGE SØKOR-ARKIV KJØBENHAVN Pris 1.50 Kr.

4

5 INDHOLDSFOREGNELSE Indledning. Side Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe...V Det internationale Kendingssignal-System...VI Signalering med internationale Signalstationer...VI Danske Kyst-Signalstationer...VII Danske Stormvarsel-Stationer...VIII Engelske Kyst-Signalstationer...X Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret...XI Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler for Skibe under dansk Flag. Afsnit A. Kendingssignaler for Krigsskibe...XX B. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget...xxi. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende paa Færøerne, Island og de dansk-vestindiske Øer...XXXI Afdeling II. Alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Dampskibe 1 )...2 b. Dampskibs-er 1 )...68 c. Motorskibe 1 ) paa over 50 ons Brutto...80 d. Motorskibe l ) paa og under 50 ons Brutto...90 e. Motorskibs-er 1 )...5 f. Sejlskibe 1 )...8 g. Sejlskibs-er 1 ) h. Færøske Skibe i. Islandske Skibe...3 j. Dansk - vestindiske Skibe ) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget. illæg. abel over Antal og onnage af de i Afdeling II opførte Skibe Rettelser...161

6 V INDLEDNING Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe. Som illæg til International Signalbog skal der til Brug for Skibe i Søen og Signalstationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overenskomster med passende Mellemrum af hver Søstat udgives Lister over sammes Krigsog Handelsskibe med Kendingssignaler efter det internationale Signalsystem. I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A, B og ) optagne Lister alle Danske Skibe, der ere tildelte Kendingssignaler efter dette System, ordnede efter Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Signaler let kunne findes og aflæses; dog er der her, for ikke at gøre Listen vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført, idet Skibets Art eller akling i Forbindelse med Nationsflaget, der selvfølgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rapportering af det paagældende Skib. Ønskes imidlertid nærmere Underretning om Skibet, f. Ex. om et, et, onnagen m. m., opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II, (Afsnit a, b, c, d, e, f, g, h, i og j) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende Skib i den rette Liste er der føjet Bogstavet D (for Dampskibe), eller Mt (for Motorskibe) til de e, som føres af disse Skibe. Findes der flere Skibe af samme, vil Signalbogstaverne (Registreringsbogstaverne) straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal. As an Appendix to the International ode of Signals a ode List, containing the names of ships to which ode Signals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at Signal Stations on shore, and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships. In accordance herewith the present ode List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity, in this edition the Port of Registry and the Registered onnage has been left out, partly because these data can be found by referring to Part II, (Section a, b, c, d, e, f, g, h, i and j), containing the Lists of steamers, motorboats and sailing vessels, separately arranged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter D (for steamers), or Mt (for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

7 VI Det internationale Kendingssignal-System. Ifølge den fra 1. Januar 1902 gældende International Signalbog benyttes det engelske Alfabets samtlige Bogstaver der svare til det danske Alfabets 26 første Bogstaver til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster 1 ). Signalerne ere ordnede under 3 Grupper, nemlig: o-flags Signaler, re-flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kunne skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes Kendingssignaler bestaa af 4 Bogstaver Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra GQB til GWV (1440 Signaler) ere saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra HBD til WVS (53040 Signaler) ere tildelte Handelsskibene. Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt de Skibe, som føre dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kunne følgelig have samme Kendingssignal; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig. Skibe, som mødes paa Søen, kunne altsaa ved at vise deres Kendingssignal give og modtage Meddelelse om deres,, onnage o.s.v. Ere de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationalitet og Art, foruden Længde- og Breddegrad samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over 20 islandske Skibe 30 Registertons Brutto tildeles der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i et Kendingssignal. Dette er indført i Skibets Nationalitets- og Registrerings- ertifikat (Registreringsbogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dæksluge, og det følger saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. For Skibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget, benyttes Kendingssignalerne fra NBD til NWV; for Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, Signalerne fra KBD; for Skibe, hjemmehørende paa Island, fra LBD og for Skibe, hjemmehørende paa de dansk-vestindiske Øer, fra MBD. Signalering med internationale Signalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet internationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe, af hvilken som helst Nationalitet. ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive Staters Skibslister samt af International Signalbog dels kunne opgive deres, og Netto Register-onnage, dels modtage eller afsende elegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staa til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o.1. Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kunne skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Stationerne, der i Reglen ere satte i Forbindelse med det elektriske elegrafnet, befordre videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. elegraf eller pr. Post; pr. elegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale elegrafkonvention. Saadanne elegrammer benævnes i elegrafsproget Signaltelegrammer. I Indledningen anføres den tjenstlige Angivelse Signal for indenrigske og sémaphorique for internationale Signaltelegrammer. Naar de ere bestemte til Skibe i Søen, skulle de indeholde Oplysning om Skibets, Art og Nationalitet. elegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagældende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i International Signalbog. elegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog. 1 ) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.

8 VII En stor Del Signalstationer rapportere til Offentliggørelse (i Søfartstidender) ene paa de Skibe, der, idet de passere Stationen, hejse deres Kendingssignal og Nationsflag. I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: Skibets Nationalitet, Kendingssignal,, akling og samt Adressatens. Hertil føjes som Del af Adressen Signalstationens. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke: 1) Naar et Skib kun vil vise Kendingssignal, hejses dette i god id og hvor det kan ses bedst, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. Kendingssignalet maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Stationen med Svarstanderen. 2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig hermed bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret, vises de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret. aksten for hvert elegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc (Kr. 0,75). Dette Beløb lægges til elegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede elegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende elegrammer. Danske Kyst-Signalstationer. Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark ere for iden følgende: Hanstholm. Signal-Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet. Hirshals. Ø.t.N. Skagen. paa en Klit Ø. for det ny Fyrtaarn. Fornæs. ØSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør. paa Kronborg-Pynt Ø. for Slottet. Hammeren. NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtage og afgive Signaler samt elegrammer fra Solopgang til Solnedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler **). Paa Forlangende signalere Stationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staa til deres Raadighed, saasom om Fyrskibes Inddragelse, Isforhold o.s.v., ligesom de besørge Begæring om Lods, Bugserdamper m. m. Skibe, der under Forbisejlingen af en af disse Stationer vise deres Kendingssignal, ville, uden Udgift, hver Dag Kl. 12 M.D. blive meldte pr. elegraf til Børserne i og Aarhus, og Meldingen offentliggøres samme Dags Aften i flere Blade, deriblandt Berlingske *) I og ved Blaavandshuk or oprettet Radiotelegrafstation (traadløs elegrafstation) for offentlig Afbenyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kunne benyttes til Udveksling af elegrammer til og fra Radiotelegrafstationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer) og ville under almindelige Forhold kunne korrespondere med saadanne Skibe, der befinde sig indenfor en Afstand af ca. 200 Sømil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyststationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henholdsvis OXA og OXB, ere aabne hele Døgnet rundt. Gebyret for et Radiotelegram omfatter: a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er entimer pr. Ord. b) Skibsgebyret, der for hver Skibsstation findes anført i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse. c) Gebyret for Befordringen paa elegrafledningerne, hvilket er angivet i akster for Radiotelegrammer til Brug for danske Kyst- og Skibsstationer. elegrammer til Skibe i rum Sø, der have Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske elegrafstationer, der give Oplysning om akster samt om hvilke Skibe, der have elegrafstation, og saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland elegrammerne bør sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som Forholdene tillade det. s elefon-aktieselskabs Abonnenter kunne indtelefonere Radiotelegrammer direkte til Station Radio. Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Station Radio efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegrafiske Ismeldinger for de danske Farvande (se Danske Lods, 8de Udgave, Side 84, og angaaende Vejrberetning se sammesteds Side 83). Se endvidere Side VIII, Linje 912 fra oven. **) Stationen ved Skagen er indrettet ogsaa til Nat-Signaiering med Morselanterne. Signaler kunne kun veksles med Skibe, der pejle Fyret mellem SØ. og SV.

9 VIII idende Kbhvn. Meldingen optages desuden i Hamburgischer orrespondent, Neues Børsen Halle og i Shipping & Mercantile Gazette. Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. elegraf direkte til Rederen, maa vedkommende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens og Adresse. Hele Depecher til Redere og Andre kunne ligeledes signaleres. Alle danske Fyrskibe ere forsynede med International Signalbog *) og ville, naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet JD De stævner mod Fare. Fyrskibene Drogden, Horns-Rev, Vyl, Graadyb, Skagens-Rev. Læsø-Rende, Læsø- rindel, Anholt-Knob og Schultz's Grund samt Statsbanernes Radiotelegrafstationer Gjedser og Gjedser-Havn ere forsynede med Radiotelegraf, men modtage kun elegrammer (Signaler) fra Skibe i Nød. Danske Stormvarsel-Stationer. I, Helsingør, Odense, Aarhus, Aalborg,, Skagen, ved Blaavands-Huk Fyr, i og horshavn samt paa Fyrskibene Horns-Rev, Vyl og Graadyb er oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra Meteorologisk Institut i saavidt mulig at give Underretning om Storme, som nærme sig. Paa hver Station i de nævnte Byer findes en Signalmast med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejrkortet kan opslaas. samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater ere anbragte paa følgende Steder:. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskasser paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-oldbod og paa N.-Gavlen af Kvæsthusgades Bølgebliksskur paa Hjørnet af Sct. Annæ-Plads. Meteorologisk Instituts Meddelelser ere opslaaede ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut og paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-oldbod. Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede aarn. Opslagskassen ved Havnekontoret. Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslagskassen paa oldbodbygningen. Aarhus. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa Ø.-Molen ved Nordre-Havn. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret.. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende. Skagen. Styrke]. Blaavands-Huk.. Opslagskassen paa oldboden i Nærheden af Havnekontoret. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for Skagen Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt, bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angive Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten er anbragt et H, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Retning og Styrke ved Anholt. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra vise derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre, de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkene anbragte Rogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angive Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vende nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 450 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter elegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning og Masten, der ogsaa anvendes til Radiotelegrafering, er anbragt N. t. V. for Fyrtaarnet. Masten er anbragt paa en Klit tæt V. for Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagthuset V. for Dokslusen. *) Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med International Signalbog.

10 IX horshavn. Masten er anbragt paa Skanseodde, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved Østre-Vaag. Naar elegrafforbindelsen med er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne. Paa Fyrskibene Horns-Rev, Vyl og Graadyb hejses Stormvarsel-Signalerne om Dagen under en Raa paa forreste Mast, om Natten paa den agterste Mast. Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler: 1 Ballon, der betyder: Uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se elegrammer. 1 Kegle med Spidsen opad, der betyder: Storm fra NV. 1 Kegle med Spidsen nedad, Storm fra SV. 2 Kegler med Spidsen opad, Storm fra NØ. 2 Kegler med Spidsen nedad, Storm fra SØ. Ballon og Kegler ere sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 rødt Flag, der betyder: Vinden drejer til højre (med Solen). 2 røde Flag, der betyder: Vinden drejer til venstre (mod Solen). Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne. For at undgaa Forveksling med andre Fyr er, hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. I, He1singør, Odense, Aa1borg,, Skagen Havn og vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren. Gjedser, Fornæs, Skagen, Hanstholm og Blaavands-Huk. Signalerne gives med Flag, der hejses paa oppen af Stormsignal-Masterne, undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole, og ved Skagen Havn, hvor de hejses paa en Flagstang paa Havnepladsen. Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes egning og Farve angiver det Sted. hvor der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende abel udviser: Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Hammeren... Gjedser... Fornæs... Skagen... (B)

11 X Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Hanstholm... Blaavands-Huk... Sort gult hvidt rødt Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert ilfælde ved Mørkets Frembrud. Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Station Radio se Fodnote*), Side VII, in fine. Engelske Kyst-Signalstationer 1 ). he Society of Lloyd's har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signalstationer, og udenfor England findes endvidere ca. 130 Stationer, der sende eller modtage Rapporter og Meddelelser til og fra Lloyd's. Southend Pier. ynemouth* Dover* Flamborough Head* Sandgate Spurn Head. Dungeness* Haisbro Lightship. Beachy Head* Aldeburgh. Horse-Sand Fort* ο (Spithead). uskar Rock. St. atherine's Point* ο (I. of W.). Roche's Point. Needles (I. of W.). Old Head of Kinsale* Portland Bill. Fastnet* οo Berry Head (Brixham). Brow Head* ο Prawle Point* Inishtrahull* ο ο he Lizard* orr Head. Penzance. Kildonan* (Mouth of the lyde). Scilly Islands. Butt of Lewis (Hebrides). Lundy Island ο ape Wrath. Barry Island* Dunnet Head (Pentland Firth). St. Ann's Head (Milford Haven). St. Abb's Head he Smalls. Irland. Skotland. Skibe, som vise deres Kendingssignal under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, ville, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i Lloyd's List samt i Lloyd's Weekly Shipping Index. Enhver Anmodning fra erne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa Ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til he Secretary of Lloyd's, London, der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe. 1 ) De med * mærkede Stationer ere indrettede til ogsaa at modtage pyrotekniske Nat-Kendingssignaler fra Skibe, hvis er have registreret hos Board of rade de Natsignaler, deres Skibe benytte. Et rødt Blus paa 30 Sekunders Varighed afgives af Stationerne som egn paa, at Signalet er forstaaet. De med mærkede Stationer modtage og afgive endvidere Natsignaler ved Blinklanterne efter Morse's ode. De med mærkede Stationer kommunicere kun med Skibe, der søge Læ mod haardt Vejr. De med mærkede Stationer give om Dagen Stormvarselsignaler. De med οο mærkede Stationer have Radiotelegraf.

12 XI Britiske og irske traadløse elegrafstationer meddele til Lloyd's modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. 1.; Fyrtaarne og Fyrskibe ere forsynede med he International Gode of Signals og ville, naar noget Skib ses at nærme sig Fare, meddele dette ved at hejse Signalet J D De stævner mod Fare og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares. Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Spalte 1. Se Det internationale Kendingssignal-System, Side VI. Spalte 3. A. betvder Alm. M. betyder Mast. Awng. D. Awning Deck, se Anm. 1 m. enmastet. B. Bøg. 2 m. tomastet. Bg. Brig. 3 m. tremastet. BH. Bulkheads" : Vandtætte 4 m. firemastet. Skodder. Pr. Pram. Bjærgn. Bjærgningsskib. Pt. Partial : delvis. Bk. Barkskib. Radiot. Radiotelegrafstation Bugs. Bugserskib. Redn. Redningsskib. Df. Dæksfartøj. S. Skrueskib. Eg. S. (2) Skrueskib med 2 Skruer. Elek. L. Elektrisk Lys. Sandgm. Sandgravemaskine. Ev. Evert. Sandpm. Sandpumpemaskine. Evgl. Evertgalease. Shelter D. Shelter Deck, se Anm. F. Fyr. Skonnert. F. Sb. Fuldrigget Skib (Fregat- Skbg. Skonnertbrig. skib). Sl. Slup. Ff. Fiskerfartøj. Slgl. Slupgalease. Fg. Færge. Spar D. Spar Deck, se Anm. G. Gran. Stl. Staal. Galease.. eak. Gm. Gravemaskine. jk. jalk. H. Hjulskib. rawl. rawlskib. J. Jærn. Uddvbn. Uddybningsmaskine. Jt. Jagt. Udæk. Udækket Fartøj. Jtgl. Jagtgalease. Well D. Jtsk. Jagtskonnert. k. Kf. kobberforhudet. Kuf. Kt. Kutter. Well Deck : Skib med en enkelt Brønd (udækket Rum) mellem Overbygninger, f. Eks. Bak og Brohus paa Dækket. Ktgl. Kuttergalease (Yawl). y. forhudet med Yellow Kv. Handelskvase. (gult) Metal. Lgt. Lægter. z. zinkforhudet. L. Y. Lyst Yacht. Anm. Benævnelserne: Spar Deck -Skib. Awning Deck -Skib og Shelter Deck -Skib betegne i den her nævnte Rækkefølge Skibe, der svare til de i Regler beskrevne og saaledes benævnte Skibstyper. De paagældende Skibstyper have mindst 2 gennemløbende Dæk, og deres Materialdimensioner i Skroget, særlig over Hoveddækket, ere noget spinklere end de saakaldte Ful] Deck -Skibe, der ere byggede saa stærkt og paa en saadan Maade, at de kunne erholde Minimums Fribord i Henhold til, for Danmarks Vedkommende, Reglerne og abel A (abel D for Sejlskibe) i Handelsministeriets Bekendtgørelse af 30. September 1909 om Anbringelse af Lasteliniemærker paa Skibe Spar Deck -Skibe have, som Følge af deres spinklere Bygningsmaade, noget mindre Dybgaaende end de tilsvarende Full Deck -Skibe og faa derfor noget større Fribord end disse: Asvning Deek -Skibc og Shelter Deck -Skibe have af samme Grund mindre Dybgaaende end de tilsvarende Spar Deck -Skibe og faa større Fribord end disse, alt i Henhold til Reglerne og abellerne B og (med nødvendige Korrektioner) i ovennævnte Bekendtgørelse. Spalte 4. For Maskinens Hestekraft HK betegner det øverste al den nominelle Hestekraft (Lloyd's nominal horse power), og det underste al den indicerede Hestekraft.., Ht. og. betyder henholdsvis ompound-, Højtryks - og riple expansion -Maskine. Spalte 5. Dataerne er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. et er for Kortheds Skyld kun angivet med Aarstallets to sidste iffre. I ilfælde af Ombygning er et anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg. (B*)

13 XII Spalte 6. De i denne Spalte anførte Oplysninger ere optagne efter vedkommende Klassifikationsselskabs Opgivelser. British orporation eller Br. orp. betyder: British orporation for the Survey and Registry of Shipping. eller B. Ver. betyder: International Register of Shipping. Germ. Lloyd eller Germ. Ll. betyder: Germanischer Lloyd. Lloyd's Register eller betyder: Lloyd's Register of British and Foreign Shipping. Norske Veritas eller N. Ver. betyder: Det norske Veritas. allene i Parentes umiddelbart eft er Klassebetegnelserne angive idspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klassecertifikat eller for Klassens Fornyelse. (11) betyder saaledes: (November 19). allene i Grupper under Klassebetegnelserne angive Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn. Som Hovedregel for Skibenes Eftersyn gælder, at Jærn- eller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skulle have Klassebesigtelse hvert 4. Aar (i de lavere Klasser hvert 3. Aar). Samme Klassebesigtelsesperioder gælde ogsaa for Maskin- og Kedelanlægene. Vedrørende Kedlerne gælde desuden særlige Regler om rykprøver og specielle Besigteiser afhængige af Kedlernes Alder. Skibshunden skal som Regel (for Passagerskibe dog altid) efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; Hoved- og Hjælpemaskineri samt Kedler, ligeledes Motoranlægene i Motorskibe, skal efterses hvert Aar, og Skrueaxlerne skulle desuden trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar. For ræskibe gælde særlige Regler, som kort omtales i det følgende. egnet foran Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende Selskabs særlige ilsyn. I British orporation betegnes dette ved Mærket * anbragt efter Bogstaverne B.S. (British Standard), saaledes: B. S.*. I British orporation betegnes højeste Klasse for Staal- og Jærnskibe ved B. S. * eller B. S. For Skibe bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe bygget til særlige Formaal anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B. S. * (with Freeboard). B. S. * (River Service) etc. I kunne Staal- eller Jærnskibe klasses i Division I, II eller III; hyppigst anvendes Div. I, som er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kunne nedsættes fra Div. I til Div. II og fra Div. II til Div. III. eller betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som helst af sine Hovedrum beskadiget, altsaa i fri Forbindelse med Søen, under Forudsætning af et bestemt Maximal-Dybgaaende for det lastede Skib. Brøken 3 / 3 anbragt efter Divisionsmærket betegner god Vedligeholdelsestilstand af Skroget; 5 / 6, 2 / 3 o. s. v. betegner ringere ilstande af samme. Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great oasting rade), M (Mediteranean), P (Small oasting rade), R (Roadstead) og J (Inland Navigation) ere Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Materialdimensioner er skikket til at befare. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser.) Skibe med Bogstaverne MPR eller J kunne bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne LA eller G. allene anbragte i Klassebetegnelsen betyde henholdsvis god ilstand af rædelene i Skroget og god og komplet ilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.); mindre gode ilstande af disse Dele betegnes ved 1.2. eller PR. betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. ræskibe. Klassebetegnelserne ere, med Værdi i aftagende Rækkefølge: 3 / / / 6 * / Brøken er et Udtryk (Karakter) for ræskibets Egenskaber og Paalidelighed; de efter Brøken følgende to al, der variere fra 1 til 2, ere hver for sig Udtryk for Kvalitet samt ilstand af selve Skroget og af Rigning, Sejl, Ankere, Kæder o. s. v. Efter Brøken anføres ofte et Bogstav (Navigation mark), f. Eks.: L, A, G eller P med Betydning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to al ere anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: 12 3 / 3 G. 1.1., betyde disse, at Skibet hører til 12-Aars ypen og er klasset for

14 XIII Aar, idet ræskibene, afhængig af Arten af de Materialier, som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt ype (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning). Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o. s. v. yderligere kan lægges et Antal Aar, og fra hvilke der, hvis Mangler forefindes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et ræskib er antaget i Klassen 3 / og klasset for 9 eller Aar 11 eller 12 Aar 13 eller 14 Aar eller 16 Aar. skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels Halv-ids Besigtelse efter henholdsvis 567 og 8 Aars Forløb; hvis Klassevarigheden ønskes forlænget, skal Skibet ved den oprindelige Klasseperiodes Udløb underkastes Besigtelse og kan da faa Klassen fortsat i henholdsvis 6 Aar6 à 7 Aar8 à 9 Aar og à 11 Aar, men skal dog i disse Perioder underkastes Halv-ids Besigtelse omtrent midt i Perioden, nemlig efter henholdsvis 3 Aars 3 à 4 Aars4 à 5 Aars og 5 à 6 Aars Forlob. Herefter kan Klassen 3 / ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen 5 / 6 l.l. i en Aarrække, der varierer fra 6 Aar til 12 Aar mod Besigtelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod Halv-ids Besigtelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen 5 / kan gives forlænget Klassevarighed i 6 Aar, med Besigtelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod Halv-ids Besigtelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtelse faa Klassen 5 / 6 *2.1., i hvilken Klasse det kan staa i 3 Aar mod at underkastes aarlige Eftersyn. Klassen 3 / give? til Skibe, der ikke kunne faa Klassen 5 / 6 *2. 1. I Germanischer Lloyd faa S t a a l s k i b e Klassebetegnelserne 0 eller 90 ; allet 0 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand; allet 4 eller 3 angiver Besigtelsesperiodens Varighed. Klassetegnet 0 gives til Skibe, der fuldstændig tilfredsstille Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 gives til Skibe, der kun ufuldstændigt tilfredsstille disse Forskrifter, bl. a. navnlig vedrørende Vedligeholdelse og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeichen), f. Eks. 0 K 0 Nord-Ostsee 0 k; K og k betyder henholdsvis Grosse Küstenfahrt og kleine Küstenfahrt. Betegnelsen 0 mit Freibord kan gives Skibe, der efter visse Regler bygges noget spinklere end almindeligt, mod at de erholde et særligt Fribord; samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke længere tilfredsstille Fordringerne ifølge Klassen 0. egnet, betyder, enten at See Berufsgenossenschaft s Forskrifter for Antallet af vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et eller flere af dets Hovedrum er i fri Forbindelse med Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette ilfælde. egnet [E] betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. r æ s k i b e klassificeres saaledes: 1ste Klasse 1ste Afdl.: A 1. 1ste Afdl.: B 1. 2den Klasse 2den : A 2den : B I Forbindelse med Klassetegnet anføres et al, der angiver, for hvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, der særlig afhænger af Materialiernes Art, sættes til 12 Aar for Materialier af bedste og stærkeste ræsort, f. Eks. Eg eller eak, hvilken Aarrække dog, naar f. Eks. Skibet bygges under ag og ømmerne behandles med Saltning o. s. v., kan forlænges 1, 2 à 3 Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige ilfælde formindskes. illige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Alt. (Atlantische Fahrt). K (Grosse Küstenfahrt) eller k (kleine Küstenfahrt), der angiver, for hvilke Hejser Skibet ifølge sin Størrelse, Bygningsmaade, Udrustning o. s. v. er skikket. egnet [E] har samme Betydning som omtalt for Staalskibe. Skibe med Klasse A 1 og A og med Klassevarighed over 4 Aar skulle underkastes speciel Besigtelse (Halb-Zeit Besichtigung) paa et idspunkt, der ligger mellem ½ og 2 / 3 af Klasseperiodens Varighed, og desuden underkastes visse periodiske Eftersyn, første Gang ved Udløbet af den første rediedel af Klasseperioden og derefter hvert andet Aar. Skibe med Klasse B 1 eller B skulle underkastes speciel Besigtelse henholdsvis hvert 4. Aar og hvert 2. Aar (hvis Klassevarigheden er 3 Aar, da ved denne Periodes Udløb); tillige skulle de underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar. Paa Skibe af alle Klasser skal Skibshunden og dens Kalfatring efterses, afhængig af Bundens Materiale

15 XIV og dens Beklædning, med Mellemrum af 43 à 2 Aar (paa Passagerskibe dog hvert Aar); Master, Stænger og Ræer af ræ skulle grundigt efterses hvert 4. Aar, og det staaende Gods skal efterses hvert 4. à 5. Aar. Lloyd's Register. Staalskibes Klassebetegnelser ere 0 A eller 90 A for Skibe, der henholdsvis fuldstændigt eller ufuldstændigt tilfredsstille Fordringerne i Selskabets Byggeregler. allet 1, anbragt efter Klassetegnet, betyder, at Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.) er i god og komplet forskriftmæssig Stand; hvis allet 1 mangler og erstattes med en kort Streg saaledes: 0 A eller 90 A, betyder dette, at Skibets Udrustning ikke fuldstændig tilfredsstiller Selskabets Fordringer. Skibe, der bygges til særlige Formaal eller til at anvendes indenfor bestemte Omraader, faa Klassetegnet A med en ilføjelse, f. Eks. saaledes: A For tug purposes, A Fishing Smack og lign. I visse ilfælde kunne Skibe klasses mod, at der gives dem et særligt Fribord; i saadanne ilfælde sættes Bemærkningen with Freeboard efter Klassetegnet. ræskibe kunne klasses i efternævnte 4 Klasser: Klasse A gives til nye Skibe eller til Skibe, som opfylde Betingelserne for at kunne vedblive at beholde denne Klasse, som kun tildeles Skibene for et bestemt Antal Aar, der kan variere fra 5 til 20 Aar, og indenfor hvilke Aaremaal der skal finde visse periodiske Eftersyn og specielle Besigteiser Sted efter nærmere fastsatte Regler, som i Princippet svarer til, hvad der er omtalt for ræskibe, klassede i og Germanischer Lloyd. Det Antal Aar, for hvilke Klassen er tildelt Skibet, anføres foran Klassetegnet, f. Eks. 12 A. Endvidere anføres allet 1, efter Klassetegnet, f. Eks. 12 Al, som et Udtryk for at Skibets Udrustning (Master, Rigning, Sejl, Ankere, Kæder, Baade m. m.) er i god, komplet og reglementeret Stand. Mindre god samt ufuldstændig Udrustning betegnes ved en Streg i Stedet for allet 1. Klasse A (rødt A) gives til Skibe, som have passeret det Aaremaal, for hvilke Klasse A (sort A) er gældende eller kan opretholdes, eller til Skibe, som ikke oprindelig ere blevne klassede i Selskabet; i begge ilfælde under Forudsætning af at de ved indgaaende Besigtelse findes at være skikkede til at faa denne Klasse. Klasse Æ gives til Skibe, som ikke længere har Betingelserne for at kunne erholde en af ovennævnte to Klasser, men som dog ved Besigtelse findes egnede til at kunne transportere tør og let beskadelig Ladning paa kortere Rejser. Klasse E kan gives til Skibe, som ved Besigtelse findes at være skikkede til at kunne befordre Ladning, der ifølge sin Natur ikke er udsat for at kunne beskadiges af Søvand. Norske Veritas. Dampskibe af Staal eller Jærn. Staalskibe af den Styrke og Beskaffenhed, der forudsættes i Selskabets nu gældende Regler, tildeles Klasse 1 A 1. Skibe af ringere Styrke eller Kvalitet blive tildelt lavere Klasser, saasom 1 A 2 eller 2 A 2. Skibe, byggede for særligt Øjemed, kunne, naar de anses for at svare til Formaalet, tildeles Klasse A med en ilføjelse af f. Eks. Bugserbaad, Lægter etc. For Skibe, byggede før 1911, angiver det første al Pladeafdeling; der er tre Pladeafdelinger, nemlig 1, 2 og 3, af hvilke allet 1 angiver den sværeste ykkelse af Pladeklædningen, og allene 2 og 3 angive spinklere ykkelser i den her nævnte Orden. K. betegner Fart langs den norske Kyst, paa Danmark eller Sveriges Vestkyst. I. betegner Fart paa Indsøer, Elve og indelukkede Fjorde samt paa korte Kyststrækninger for Skibe, byggede før 1911; disse Bogstaver kunne supplere Klassetegnet. Karakter for ilstanden af Maskine, Kedler og Udrustning, alt taget under eet, angives ved et af allene 1, 2 eller 3 med mellemliggende Decimalbrøk efter Godheden og Fuldstændigheden i den her nævnte Orden, idet 1 er den bedste. Sejlskibe af Staal eller Jærn. Der er to Klasser, A 1 og A 2, hvoraf A 1 er den bedste. allet foran Klassetegnet angiver Pladeafdeling med Betydning som omtalt for Dampskibe. Karakter for ilstanden af Bigning og Udrustning taget under eet angives ganske som for Dampskibe af Staal. ræ- og omposite Skibe. Klasse og Bæreevne angives henholdsvis tilvenstre og tilhøjre for en Bindestreg. Der er 3 Klasser, nemlig: Al, A2 og B1, anført efter Godheden, idet A 1 er den bedste. A2* betegner A2 Skibe, hvis Bæreevne ikke er ringere end 2 N. Bæreevnen udtrykkes ved et af allene 1, 2, 3, 4 eller 5 i Forbindelse med et af Bogstaverne L, N, K eller I, idet allene ere Udtryk for Vægt i Forhold til Rumfang af de Varer, som skulle transporteres, regnet fra 1, der betegner Varer saasom Malme, Erts, natur-

16 XV lige Stenarter og lign., til 5, der betegner almindelig rælast, inders og lign. lette Varer. Bogstaverne ere Farvandsbetegnelser: L. betyder for A l og A 2* Skibe: Fart paa alle Have; desuden betyder L. for A 2 og lavere klassede Skibe: alene Fart paa denne Side Kap Gode Haab og Kap Horn; i begge ilfælde med en fuld Ladning af de under det tilkendte Bæreevnenummer og alle efterfølgende (lavere) Bæreevnenumre specificerede Varer. N. betyder: Fart imellem Steder i Europa Island undtaget og Fart paa de indenfor Gibraltar liggende Havne. K. betyder: Kystfart langs den norske Kyst og Fart paa Danmark samt Sveriges Vestkyst. 1. betyder: Fart paa Indsøer, Elve og Fjorde. Skibe med Bæreevne 1, 2 eller 3, og hvis Bæreevne kun er givet for Farvandet N., har Ret til Fart paa Farvandet L. med fuld Ladning af Varer, henhørende til noget Bæreevnenummer lavere end det for Farvandet N. tilkendte. Skibe med Klassen A 2 (uden Stjerne) og med lavere Klasser anses uskikkede til Fart forbi Kap Gode Haab og Kap Horn, og B 1 Skibe med Bæreevne 4 eller 5 anses uskikkede til Fart paa Farvandet L. Beskaffenheden af Rigning og Udrustning udtrykkes ved allene 1, 2 eller 3 ganske som for Dampskibe og Sejlskibe af Staal. Den længste Klassevarighed i Henhold til Materialsort, som kan tilkendes et nyt Skib, er 11 Aar, naar Skibet for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af Fyr. Afhængig af Materialiernes Kvalitet, Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse m. m. kan der til forannævnte Klassevarighed lægges nogle faa Aar. Ved Udløbet af de givne erminer kan der efter forudgaaende Besigtelse tilstaas Forlængelse af erminen for Klasse og Bæreevne, i bedste ilfælde for Klasserne A 1 og A 2*, ikke over 65 á 4 Aar efter Forholdene. Ethvert Skib, der er klassificeret i Norske Veritas, kan uden Hensyn til den for dets Klasse og Bæreevne bestemte Varigheds-ermin besigtes naar som helst og skal besigtes i det mindste hvert 3. Aar. Spalte 7 og 8. Antallet af ons DW. ( tons deadweight" à 2240 Ibs. = 16 kg.), som Skibet efter Angivelse fra et henholdsvis kan rumme i water ballast tanks" Spalte 7 kan føre i de permanente Kulrum (bunkers) Spalte 8 over Stregen og kan bære under almindelige Forhold (med fyldte bunkers" eller Brændselstanke), altsaa dets arrying apacity" Spalte 8 under Stregen. A P betyder After Peak ank". D B Double Bottom ank" : dobbelt Bund til Vandballast. D Deep ank" : almindelige Vandballast-Rum (Højtank). F P Fore Peak ank". S Side ank". Spalte 9, og 11. Kendingsmaalene i engelske Fod (1 engelsk Fod = 0,971 danske Fod = 0,305 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklædningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne]; Dybde, midtskibs paa ½ Længde, fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Parentes til den nederste Bund. Spalte 12. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk, og det næstnederste, faste Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton = 0 engelske = 91,59 danske Kubikfod = 2.83 Kubikmeter. Spalte 13. Brutto (Gross) Register-onnagen er Summen af: 1) onnagen af Rummet under Maalingsdækket. 2) onnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). 3) onnagen af de paa eller over øverste Dæk fast anbragte og lukkede Rum. Spalte 14, og 18. Netto Register-onnagen bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage saavel onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. ). for saa vidt

17 XVI nævnte Rum fyldestgøre de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa onnagen af det eller de Rum (Sp. 14), der optages af eller ere fornødne for den bevægende Kraft. Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte British Rule (a)" (Merchant Shipping Acts 1894 & 1907, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 32 pt. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 13 men under 20 pt. af Brutto onnagen, og for Hjuldampskibe med 37 pt. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 20 men under 30 pt. af Brutto onnagen. Undtagelsesvis nemlig naar det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne alternative Hegel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende, saakaldte Danube Rule", anvendes for Skruedampskibe, naar onnagen af Maskin-, Kedelog Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 13 pt. og derunder, eller 20 pt. og derover af Brutto onnagen, idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med l¾ Gang onnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjuldampskibe, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 20 pt. og derunder, eller 30 pt. og derover af Brutto onnagen, og Fradraget gives da med l½ Gang onnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pt. af den onnage, som bliver til Rest, efter at alle andre fradragsberettigede Rum ere fradragne Brutto onnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. Motorskibe maales som Dampskibe. Naar der foran onnagen er anført et c." ( circa"), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt Interims Nationalitets-ertifikat. Spalte 17. Eet betegner, at dette er fælles for og Skib, to er betegne henholdsvis ets og Skibets. Parentesen indeholder og for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Bestyrelsens Formand o. 1.; naar intet er anført, har denne samme som et. Skibets er trykt med fede yper. Kbhvn. :. Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-er med registreret onnage af og over 0 Registertons Brutto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto onnagens Størrelse. Indenfor hvert ere Skibene ordnede efter Brutto onnagens Størrelse. De efter hvert Skibs anførte al ere henholdsvis Netto (i Parentes) og Brutto onnagen. Naar Skibet har andet end et, er Skibets anført i Parentes efter Skibets. elegramadresse. Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter Hedenernes Opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 2. 3, 5, 6, 7, 9,, 11, , 14,, 16 og 17. Se under Afsnit a. Spalte 4. Som Motorens Hestekraft er opført den af et angivne effektive HK. Naar der efter allet staar indic., betyder dette den af et angivne indicerede HK. Den effektive HK. ligger i Reglen afhængig af Motortype og Motorstørrelse mellem 0.68 og 0.83 af den indicerede HK. Spalte 8. Antallet af ons DW (tons deadweight à 2240 lbs =16 kg) som Skibet efter Angivelse fra et kan bære med fyldte Brændselstanke. Afsnit d. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. En Stjerne * efter et betegner, at Rederen tillige er.

18 XVII Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se under Afsnit c. Spalte 5. Se under Afsnit a. Spalte 6. Se under Afsnit a. Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod feet, er maalt midtskibs paa ½ Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet. 1 engelsk Fod = 0,971 dansk Fod = 0,305 Meter. Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte 13 og Registerton = 0 engelske = 91,59 danske Kubikfod = 2,83 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under 20 Registertons Brutto, se Lov af 1. April 1892 om danske Skibes Registrering, 8. Spalte. At Skibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.) Er der foran Skibets anført et Stednavn i Parentes, angiver dette et for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Bestyrelsens Formand og lign. Frdberg : Frederiksberg, Frdhvn. :, Frdsund : Frederikssund, Kbhvn. :. Afsnit e. Herunder er optaget Motorskibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto onnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Netto onnagens Størrelse. Det efter hvert Skibs anførte al er Netto onnagen (se tillige under Afsnit b). Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. Se under Afsnit d. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se Spalte 5 i Afsnit a. Spalte 5. Afsnit f.*) Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført iden for næste Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 i Afsnit d. Spalte 7. Se Spalte 13 i Afsnit a. Spalte 8. Et Sejlskibs Netto onnage bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. m., for saa vidt de fyldestgøre de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. I ilfælde, hvor intet Fradrag kan tilstaas, bliver altsaa et Sejlskibs Netto onnage lig med dets Brutto onnage. (Se tillige Spalte 1416, sidste Stykke i Afsnit a). Spalte 9. Se Spalte i Afsnit d. Afsnit g. Herunder er optaget Sejlskibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt *) Herunder er optaget ikke selvbevægende Lægtere Pramme o. 1., for saa vidt de ere optagne i Skibsregistret. ()

19 XVIII efter Netto onnagens Størrelse. Indenfor hvert ere Skibene ordnede efter Net o onnagens Størrelse. Det efter hvert Skibs anførte al er Netto onnagen (se tillige under Afsnit b). Afsnit h. Se for Dampskibenes Vedkommende under Afsnit a, idet dog Spalte 7, 8, 9 og svare henholdsvis til Afsnit a's Spalte 11, 13, 16 og 17, og for Sejlskibenes Vedkommende under Afsnit d. (Mt) i Spalte 3 betyder, at Skibet er forsynet med Motor. Afsnit i. Indenfor erne, som ere ordnede efter Brutto onnagens Størrelse, ere Dampskibene ordnede efter Brutto onnagens Størrelse- Sejlskibene ere ordnede alfabetisk. Se iøvrigt under Afsnit h. Se under Afsnit h. Afsnit j. egnet i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplysning savnes.

20 Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler for Skibe under dansk Flag. (*)

21 XX GRBH til GSFM Signalbogstaver Skibets Art Lænede mel. Perpdkl. Afsnit A.*) Kendingssignaler for Krigsskibe. Dimensioner i Meter Bredde Dybgaaende agter 1 ) Register-onnage Brutto Netto (British Rule) Deplacement i engelske ons Maskinens indicerede Hestekraft Antal Kanoner GRBH Skjold2)... Kystforsvarsskib J Niels Juel... Kystforsvarsskib L Heimdal2)... Krydser Geiser2)... Krydser GEF. F. Grove2).. Fyrinspektionsskib H Kattegat... Fyrtransportskib J Nordsøen... Fyrtransportskib K Islands Falk2) Fiskeriinspektionsskib L Absalon2)... Inspektionsskib M Diana2)... Inspektionsskib N Fenris2)... Inspektionsskib Q Willemoes... Opmaalingsskib Krieger... Opmaalingsskib V Marstrand... Opmaalingsskib GRDK hyra... Kutter (Skoleskib) L Falster2)... Kanonbaad S Ingolf2)... Skonnert Lille Belt... Kanonbaad V Løvenørn 2)... Vagerinspektionsskib GRFD Svanen... Kutter (Skoleskib) H Dannebrog2).. Dampskib (til Hs. Majestæt Kongens Brug) J Grønsund2)... Værkstedsskib ) 2 K Guldborgsund Kanonbaad L Sleipner orpedotransportbaad M Iver Hvitfeldt. Defensionsskib N Valkyrien2)... Krydser P Hjælperen2)... Mineskib Q Beskytteren2). Inspektionsskib S Herluf Kystforsvarsskib Olfert Kystforsvarsskib V Peder Skram Kystforsvarsskib GSDB Støren2)... orpedobaad Narhvalen2)... orpedobaad F Havhesten2).. orpedobaad H Springeren2).. orpedobaad J Nordkaperen2 orpedobaad K Makrelen2).. orpedobaad L Hajen2)... orpedobaad M Havørnen2)... orpedobaad N Søbjørnen2)... orpedobaad P Ormen2)... orpedobaad Q Søhunden2)... orpedobaad R Lossen 2)... Mineskib Vindhunden2) orpedobaad c ) 2 V Spækhuggeren orpedobaad c ) 2 W umleren2)... orpedobaad c ) 2 GSFB Søulven 2)... orpedobaad c ) 2 Flyvefisken2).. orpedobaad c ) 2 D Søridderen2).. orpedobaad c ) 2 H Søløven2)... orpedobaad J Bacchus... Kutter (Skoleskib) K Hvalrossen2).. orpedobaad L Delfinen2)... orpedobaad M Sværdfisken2) orpedobaad *) Se Indledning Side V. 1 ) Fuldt udrustet. 2 ) Er forsynet med Radiotelegraf. 3 ) BHK.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISTE 1915 FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 192O

DANMARKS SKIBSLISTE 192O DANMARKS SKIBSLISE 2O FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. "i U Ttf r i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. i U Ttf r i "i U Ttf r i DANMARKS SKIBSLISTE 1936 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE

Læs mere

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1940 UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1926 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFLAG OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI na & UI DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR r å i FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER]

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER] DANMARKS SKIBSLISE 1935 UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKER] BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISE 1916 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISTE 23 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS-

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE V V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE CATALOG over Malerier af afdøde Marinemaler, Professor CHR. BLACHE hvilke efter Begæring af Boets Executorer, Overretssagførerne Fru Malling

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISTE 21 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS-

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1929 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under

Læs mere

Foreningen for national Kunst

Foreningen for national Kunst 0 1 1. ^ FORTEGNELSE over Maleren PROFESSOR CHR. RLÅCHE' S Arbejder udstillede i Foreningen for national Kunst 1907, Malerier, Studier, Skitser og Tegninger. 1. Den gamle Havn ved Engelbrechts Badeanstalt.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 267-270 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen 17. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Rettelse nr. / Correction No 66-73 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

MSI - Maritime Safety Information

MSI - Maritime Safety Information 108 - Maritime Safety Information Som nævnt under funktionskrav i GMDSS, skal skibe være i stand til at sende og modtage maritim sikkerhedsinformation (). Det drejer sig om navigationsadvarsler, meteorologiske

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Signalflag og deres brug

Signalflag og deres brug Signalflag og deres brug Den internationale signalbog Et-bogstavs-signaler Nogle udvalgte to-bogstavs-signaler Flagsignalering Fremgangsmåden ved flagsignaleringen Stavning Den internationale signalbog

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 26-39. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

Rettelse nr. / Correction no. 26-39. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 17. februar 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 6 DANISH CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 26-39 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 60 26, 27

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal Broreglement Odins Bro over Odense Kanal Februar 2016 Beliggenhed Broen krydser Odense Kanal ved Oliekaj på position 55 25,3' N 10 22,8' E. Søkort 115. Brotype Broen er en dobbelt svingbro. Svingbroens

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J.

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J. DANMARKS SKIBSLISE 193O UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKERI Næ.oldk.J. Nr, OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF 37.

Læs mere

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000)

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000) Kort & Matrikelstyrelsen 10. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 9 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 53-65 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via 18. maj 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 19 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 140-154 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Kronprins Frederiks Bro

Kronprins Frederiks Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 10-2-2017 Gedser Havn Sidste opdateringer Tekst: 22-4-2015 - Plan 1: 13-7-2016 Beliggenhed Østersøen, Kroghage Dyb, Falster S-kyst 54 34,3'N 11 55,6'E - kort 197

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: 1 Dansk Knarr Klub Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: Gyldigt klassebevis: For at starte som klassebåd i kapsejlads skal båden være udstyret med et gyldigt klassebevis. Klassebeviset er udstedt

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal Broreglement Odins Bro over Odense Kanal Beliggenhed Broen krydser Odense Kanal ved Oliekaj på position 55 25,3' N 10 22,8' E. Søkort 115. Brotype Broen er en dobbelt svingbro. Svingbroens to parter roterer

Læs mere

J/80 DS-DM 2015 Dragør 14 16. august 2015

J/80 DS-DM 2015 Dragør 14 16. august 2015 SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordic Sailing Federations og Dansk Sejlunions forskrifter. 1.2 Desuden gælder Dansk Sejlunions statutter

Læs mere

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 6. september årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 6. september årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 6. september 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 268-279 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling LBK nr 71 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013017462 Senere ændringer til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Rudkøbing Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Rudkøbing Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 17-1-2017 Rudkøbing Havn Sidste opdateringer Tekst: 7-12-2016 - Plan 1: 27-4-2016 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Rudkøbing Løb, Langeland W-kyst 54 56,5'N 10

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Glyngøre Cup TORM Ungdoms Grandprix 2015 Sallingsund Sejlklub Maritim Center Skive Glyngøre 15 17maj 2015. 2 afdeling af TORM ungdoms Grandprix

Glyngøre Cup TORM Ungdoms Grandprix 2015 Sallingsund Sejlklub Maritim Center Skive Glyngøre 15 17maj 2015. 2 afdeling af TORM ungdoms Grandprix Glyngøre Cup TORM Ungdoms Grandprix 20 Sallingsund Sejlklub Maritim Center Skive Glyngøre 17maj 20. 2 afdeling af TORM ungdoms Grandprix Yderligere deltager Finn, RS: X, 49er, 49er FX, SL1 samt Nacra SEJLADSBESTEMMELSER

Læs mere

DS-DM 2011. for. Spækhugger 30/6-2/7 2011

DS-DM 2011. for. Spækhugger 30/6-2/7 2011 DS-DM 2011 Foreløbige SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter ISAF kapsejladsregler inklusiv Skandinavisk Sejlerforbunds forskrifter. 1.2 Desuden gælder følgende regler: Dansk Sejlunions

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 409-411 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

TIRSDAGSSEJLADSER 2009 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER

TIRSDAGSSEJLADSER 2009 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER TIRSDAGSSEJLADSER 2009 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER 1. Regler 1.1 Stævnet sejles efter Regler for Kapsejlads RRS 2009-2012 inkl. Skandinavisk Sejlerforbunds og Dansk Sejlunions forskrifter.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser 1 Bilag til EfS 1 2006 Oversigt over forsvarets skydepladser Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. ES D 140. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens begrænsningslinjer. Skydetider bekendtgøres

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet Elasund Rules År efter frygtløse søfarere opdagede og etablerede øen Catan voksede befolkningstallet konstant. Kolonister dukkede op på øen og langs kysten og der opstod en uundværlig handel mellem dem.

Læs mere

Taarbæk Sejlklubs Huggert Pokal. for Ynglinge. Sejladsbestemmelser

Taarbæk Sejlklubs Huggert Pokal. for Ynglinge. Sejladsbestemmelser Sejladsbestemmelser 1 SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordic Sailing Federation s og Dansk Sejlunions forskrifter. 1.2 Reglerne er

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE På alle fiskeskibe uanset længde gælder følgende: VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE Ingen må udføre arbejde om bord i et fiskeskib, uanset skibets længde, uden at have gyldigt sundhedsbevis

Læs mere