Rapporten MOBILITET FOR FREMTIDEN

Transkript

1 Rapporten MOBILITET FOR FREMTIDEN

2 Kommissorium Analyse Mulige fremtidsperspektiver for mobiliteten og transportsystemet som følge af den igangværende teknologiske transformation Ekspertgruppen forventes at Skabe overblik over digitalisering og automatiseringen samt samfundstendenser på transportområdet Beskrive, hvordan drivkræfter og samfundstendenser vil påvirke efterspørgsel efter og udbud af mobilitet på basis af eksisterende viden Give bud på, hvor hurtigt forandringerne vil ske Formål: Rådgive ministeriet om den teknologiske udviklings implikationer for de kommende års transportpolitiske beslutninger, dvs. <5-10 år Søren Riis Lektor i teknologi- og videnskabsfilosofi RUC Maria Wass-Danielsen Civ.Ing., Partner Urban Creators Otto Anker Nielsen Professor i trafikmodellering DTU Anette Enemark Civ.ing., fagjournalist, Mobilitetschef Movia Mogens Fosgerau Professor Transportøkonomi KU formand Niels Buus Kristensen Cand.polit., Ph.D. Forskningsleder TØI

3 Samfundstendenser: Vigtige drivkræfter for trafikvæksten Vi bliver flere og ældre Globalisering Øget rejsehastighed Økonomisk vækst

4 Digitaliseringen giver nye muligheder Delebiler Mobility as a Service Samkørsel

5 Mobility-as-a-Service Tre udviklingsspor inden for automatiseringen af persontransport - tre forretningskoncepter Udviklingsspor 1. Gradvis automatisering af privatbiler 50% af biler Tidlig bud Selvkørende private biler Men??? Volvo vision 2. Fuldt selvkørende taxaer Førerløse Stor taxakoncepter optimisme Men Taxaer realistisk forskel på Deletaxaer introduktion af taxa contra Taxabusser personbil? VW Sedric 3. Førerløse kollektiv transportsystemer Tilbringer: 2020 On-demand: Automatiseret 2022 kollektiv transport BRT: Daimler City Pilot

6 Forventninger Gartner s Hype Cycle for emerging Technologies Peak of inflated Expectations 2017 Plateau of Productivity 2012 Slope of Enlightenment Technology Trigger Trough of Disillusionment Tid Annonce i Newsweek, Dec-1956

7 Trafikarbejdet med personbiler i geografisk fordeling Øvrige byer og landområder; 17% Ringbyerne; 17% I de fire største byer; 2% Mellem byerne 64%

8 22 Mellem byerne

9 Mellem byerne - biltrafik 26% vækst i transportarbejdet Tid i trængsel vil stige med 54%

10 Mellem byerne Kollektiv trafik Vækst på 37% frem til % af transportarbejdet mellem byerne

11 Mellem byerne Betydningen af at bruge tiden i bilen til noget andet

12 Mellem byerne Betydningen for motorvejene Selvstyrende biler kommer først på motorvejene Komforten bliver vigtigere Ekstra kørebaner og LKA kan øge kapaciteten inden for samme vejareal Glidende overgang

13 Mellem byerne Betydningen for jernbanen Togets fordele bliver mindre Samkørsel Billige førerløse busser Selvstyrende biler Fjerntogets styrkeposition: Høj hastighed Standsningsmønstre Hovedbaner vs. øvrige baner Elektrificering af tyndt befærdede strækninger Batteritog

14 28 De største byer

15 Baggrundstæppet: De 4 største byer 31 Landstrafikmodellens fremskrivning : 16% mere personbiltrafik 12% mere vejgodstrafik 61% mere tid i trængsel 100% Kollektiv andel i 2030 Mellem byerne I de 4 største byer I ringbyerne og til centrum I øvrige byer og 26% 54% 47% 149% 20% 79% 1% 8% Trafikarbejde personbil Tid i trængsel 50% 0% 31% 37% 34% 9% 4% 5%

16 De største byer Kampen om pladsen Højklasset kollektiv transport og cykel endnu vigtigere for mobilitet Specielt i Hovedstaden: Skinnebåren trafik kan aflaste vejnettet Delebiler øger mobilitet. Tre typer: Peer to peer, Bybiler, delebiler med fast stamplads Delebiler mindsker ikke nødvendigvis trafik og trængsel kan reducere behov for parkeringspladser

17 De største byer Mobility As a Service Hvad er Maas egentlig? I sin rendyrkede form er MaaS et abonnement, hvori kollektiv transport er et kerne element, der suppleres af alternativer som delebiler, samkørsel, taxa og bycykler Potentiale: Bedre mobilitetskoncept for brugerne Kan få nogle til at droppe bilen Udfordringen: Organisatorisk og økonomisk set-up

18 De største byer privatbiler eller taxakoncepter? Førerløse taxaer og delekoncepter kan blive et reelt alternativ til privatbil afhængig af reduktion af taxapris (taxakørsel) og omfanget af weekendture (delebiler) De økonomiske incitamenter for bilføreren kan øges gennem regelændringer, som muliggør højere betaling for samkørsel på kortere ture Mindre behov for parkeringspladser

19 Betydning for byen og bykvaliteten Mulighed for at omdanne parkeringspladser til andre byformål Biler vil være el-drevet fra starten Stigning i trafik og trængsel også med førerløse taxa- og delekoncepter Foto: Troels Heien, Monoline

20 37 Ringbyerne

21 Baggrundstæppet: Ringbyerne Landstrafikmodellens fremskrivning : 16% mere personbiltrafik 12% mere vejgodstrafik 61% mere tid i trængsel 100% Kollektiv andel i 2030 Mellem byerne I de 4 største byer I ringbyerne og til centrum I øvrige byer og 26% 54% 47% 149% 20% 79% 1% 8% Trafikarbejde personbil Tid i trængsel 50% 0% 31% 37% 34% 9% 4% 5%

22 Ringbyerne selvstyrende biler Selvstyrende biler i kø-kørsel på indfalds- og ringveje i forbindelse med pendlingstrafikken Øget bilbrug i pendling

23 Ringbyerne førerløse busser Førerløse busser giver driftsøkonomiske besparelser Bedre fladedækning Lavere marginale omkostninger udvidet drift Automatiseret BRT som et alternativ til letbaner

24 Ringbyerne brugen af kollektiv trafik Brugen af kollektiv trafik afhænger af stationsnærhed Førerløse biler kan øge stationsoplandet via kissand-ride Bilen behøver ikke parkering ved stationen Kollektiv trafik-knudepunkter Attraktive bymiljøer inddrage nærliggende arealer Ejerskabsforhold har været barriere

25 42 Øvrige byer og landområder

26 Baggrundstæppet: Øvrige byer og landområder Landstrafikmodellens fremskrivning : 16% mere personbiltrafik 12% mere vejgodstrafik 61% mere tid i trængsel Mellem byerne I de 4 største byer I ringbyerne og til centrum I øvrige byer og 1% 8% 26% 54% 47% 20% 79% Trafikarbejde personbil Tid i trængsel 149% Foto: Movia, Fotograf Ulrik Jantzen

27 Baggrundstæppet: Øvrige byer og landområder Landstrafikmodellens fremskrivning af Kollektiv andel i % 50% 31% 37% 34% 9% 4% 5% 0% Foto: Movia, Fotograf Ulrik Jantzen

28 Øvrige byer og landområder - samkørsel Samkørsel foregår i dag hovedsageligt mellem store byer på tværs af landsdele Stort potentiale i samkørsel. Vil kunne øge mobiliteten for personer uden adgang til bil uden for større byer og på tidspunkter, hvor det kollektive transporttilbud er svagt Regler for tilladt betaling er dog en barriere på korte og mellemlange ture

29 Øvrige biler og landområder førerløse biler Førerløse biler øger mobiliteten for børn & unge samt andre uden kørekort Det har størst betydning i områder, hvor den kollektive transport er tyndest Øget trafik, men trængsel kun et stort problem få steder Foto: Movia, Fotograf Ulrik Jantzen

30 Øvrige byer og landområder kollektiv transport Førerløse biler og nye førerløse forretningskoncepter i stil med flexture mindsket behov for kollektiv transport. Offentlig serviceforpligtelse håndteres via førerløse flexkoncepter

31 49 Tværgående indsigter

32 Tværgående indsigter Stigende trafik og markant større trængsel i fremtiden Automatisering forstærker denne udvikling Potentiale, på sigt, for markante ændringer i transportmønstre og hverdagsliv Men tag det roligt Delebiler, samkørsel og MaaS kan have potentiale Men ikke til at løse trængselsproblemet 50

33 TAK