AKTUELT 10 MARK OG STALD 21 MAD OG MARKED. Landbrugselever vil producere mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELT 10 MARK OG STALD 21 MAD OG MARKED. Landbrugselever vil producere mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne"

Transkript

1 Et kendt ansigt Mange årsager til diarre Arla hæver øko-tillæg Den nye Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen er et kendt ansigt i dansk landbrug. Landbruget hilser hende velkommen tilbage i ministeriet, og i Økologisk Landsforening håber formanden, Per Kølster, på, at miljø og landbrug kommer til at gå hånd i hånd i det nye ministerie. Diarre ved fravænning af grise har mange årsager. Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstress. Ledelsen hos Arla Foods har for anden gang i år besluttet at hæve betalingen til selskabets økologiske andelshavere, som 6. juli kan se frem til et løft på 22,4 øre per kg mælk. 5 AKTUELT 10 MARK OG STALD 21 MAD OG MARKED ØKOLOGI Kompromis sikrede ny økologiforordning Kompromisforslag reddede den kommende økologiforordning i EU fra de værste skæverter ERHVERV 3. juli 2015 nr årgang ØKOLOGIFORORDNING AF IRENE BRANDT enedes medio juni om et nyt udkast til en revideret Økologiforordning. Dermed er EU Kommissionen klar til at kunne indlede forhandlinger med EU Parlamentet, som også skal drøfte Kommissionens forslag inden en endelig vedtagelse senere på året. Forud for mødet havde både Økologisk Landsforening, ØL, og Landbrug & Fødevarer, L&F, anbefalet et dansk nej til forslaget også selvom det skulle lykkes at bløde op på de værste dele i forslaget. Organisationerne mener, at de økologiske landbrug står i en situation, hvor der er behov for at markere, at Økologilovgivning ikke bør laves uden om det økologiske erhverv. Og fødevareministeren valgte at stemme imod kompromisforslaget til en ny forordning. I en henvendelse til Fødevareministeren understregede de to organisationer, deres synspunkt: Foreningerne lægger vægt på, at Danmark sender et tydeligt signal til såvel Kommissionen som EU Parlamentet om, at det foreliggende forslag efter Danmarks opfattelse er til skade for økologien. (...) Forslaget vil ikke tilføje nyt værdifuldt til økologiudviklingen, der kan opveje de negative konsekvenser, som forslaget får for dansk økologi. Dertil kommer, at Kommissionen har tilsidesat væsentlige anbefalinger fra erhvervet til ønskede forbedringer af den nuværende økologiforordning under forberedelsen af forslaget. Væsentlige ændringer Det oprindelige forslag, som Kommissionen fremlagde i marts 2014, indeholdt at økologiske produkter automatisk ville mister deres økologistatus, hvis der blev fundet pesticidrester i produkter. I kompromisset er dette erstattet af regler for, hvordan kontrollen skal forholde sig, hvis for at afklare, om det kan skyldes svindel. Den årlige økologikontrol ønskede Kommissionen erstattet af risikobaseret kontrol, som vi ser det i den generelle fødevarekontrol. Også her er der lavet et kompromis, således, at det kun er udpegede lavrisiko virksomheder, der ikke skal have årlig kontrol. Intet nyt til økologien Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i ØL konstaterer, at økologerne på trods af, at der nu ligger et kompromisforslag, har grund til at være tilfredse. Der er foretaget væsentlige ændringer sammenholdt med det forslag, som Kommissionen fremlagde i marts Det er ændringer, som EUs økologer har stået sammen om at få igennem. - Uden ændringerne ville Kommissionens udkast have svækket udviklingen af økologi. Derfor er vi selvfølgelig tilfredse med, at de ikke er medtaget i det nye udkast, siger Sybille Kyed. Hun er dog ikke tilfreds med, at Kommissionen slet ikke har lyttet til økologerne, da forarbejdet blev lavet. - I Økologisk Landsforening ønsker vi at økologien skal have plads til at udvikle sig, men den nye forordning tilfører intet nyt til økologien. Tværtimod. Og de organisationer, der repræsenterer økologierhvervene er slet ikke blevet hørt. Det er ikke rimeligt, for oprindeligt udsprang det økologiske regelsæt af erhvervets egne initiativer, og erhvervet skal derfor fortsat være den drivende kraft i udvikling af økologireglerne, siger Sybille Kyed. Elvio Milleri og de italienske bagersvende hos Il Fiornaio har skabt et stærkt brød-brand på ryggen af en kompromisløs italiensk bagekultur. Nu følger en tilsvarende serie på basis af danske bagetraditioner og nordiske råvarer. Læs mere side 17 Små gårde og kvalitet tiltaler unge landmænd Landbrugselever vil producere mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne - Eleverne vil levere kvalitet, siger Thorkild Nissen, som er lærer og driftsleder for dyreholdet på Kalø Økologisk Landbrugsskoles landbrug. Hans erfaring er, at eleverne er meget motiverede for at forarbejde råvarer og se, hvad produkterne kan bruges til. - Mange vil gerne levere mere kvalitet, og så er det spændende at møde en slagter. Der er en interesse for at differentiere produkterne i ste- bejdet ved stalddøren, siger han. Thorkild Nissen mener, at de danske andelsselskaber nærmest har sejret sig ihjel. - Det er sikker afsætning for landmanden, men det er til en lav pris. Og den eneste mulighed for at udvikle er at blive større og større. - Den anden vej er at specialisere sig, følge produkterne længere til dørs og måske afsætte på en anden måde for at få mere værdi hjem på gården, pointerer han. Læs mere side 9

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 MENNESKER & MENINGER SKREVET OM ØKOLOGI Superministerium? Respekt for egen krop og helbred Der er anerkendelse i, at man er en velorienteret forbruger, og at købe et fairtradeprodukt eller økologisk viser omverden, at man har en forståelse for, hvordan ens egen adfærd påvirker kloden. Det er en måde at tage hensyn på, og i en tid, hvor alle løber ironman og spiser palæo, er det også en måde at signalere på, at man har respekt for egen krop og helbred ved at købe mad uden eksempelvis sprøjtegift og medicinrester. TORSTEN RINGBERG, PROFESSOR I FORBRUGERADFÆRD. SJÆLLANDSKE. 20. JUNI Verden reddes lidt ad gangen Vi kan ikke redde verden fra den ene dag til den anden ved at vælge en øko-mælk, men hvis vi dygtige valg, så kan vi sammen redde verden lidt ad gangen. BIRTHE LINDDAL, SOCIOLOG OG FREM- TIDSFORSKER. SJÆLLANDSKE. 20. JUNI Offerrollen er blevet selvforstærkende Det er meget tydeligt kommet frem i løbet af den netop overståede valgkamp. I er kørt frem med jeres egen dagsorden. En dagsorden, der går på, at I ingen penge tjener, I vil ikke omlægge til økologi, jeres rammevilkår er ringere end i sammenlignelige lande, I lever op til de regler, der er omkring fødevaresikkerhed og dyrevelfærd og vil derfor ikke høre mere om dette, I får prygl i medierne osv. Det er kort sagt alle andres skyld, og det må vi da kunne forstå. HENRIK ZOBBE, DIREKTØR, INSTITUT FOR FØDEVARE-OG RESSOURCEØKONOMI. KØBENHAVNS UNIVERSITET. LANDBRUGS- AVISEN. 19. JUNI LEDER AF PER KØLSTER Det er jo en naturlig ting at kommentere det nylige regeringsskifte. Ikke mindst i lyset af, at det er en mindre- forhold til det samarbejdende folkestyre. Vi har jo før oplevet tilbage i 1980 erne at der under en borgerlig regering blev ført en progressiv miljøpolitik. Pointen var dengang, at markedet skal trække udviklingen. Og mon ikke vi vil se det samme med vores nye regering. Med et Miljø- og Fødevareministerium får vi en sammensmeltning, som for en umiddelbar betragtning er udfordrende. Man kan give sig til at spekulere over ordstillingen med miljøet forrest. Det harmonerer nok ikke med, at brede kredse i landbruget mener, at der er brug for at tænke mere i produktion end i miljø. Men man kan jo med ligeså stor ret sige det modsatte, nemlig at landbruget er forvalter af noget, der ligner 2/3 af den danske landskab, og dermed en ekstremt betydningsfuld miljøforvalter. Ved at lægge de to ministerier sammen, er der - set med miljøets øjne - skabt en situation, hvor den dobbelte bundlinje integreres i samme ministerium. Så har vi til gode at se, hvordan balancen håndteres. Som økologer er det vores målsætning at få tingene til at hænge sammen, at kunne producere med naturen som medspiller og uden at forurene omverdenen. Fravalget af pesticider f.eks. er et klart forsigtighedsvalg, som i ligeså høj grad handler om produktet som vores fælles miljø og natur. Fravalget følges af de tilvalg, som er nødvendige for at skabe robuste dyrkningssystemer. Det første skridt til et økologiministerium er taget. Foto: Michael Bothager/Scanpix Ved at lægge de to ministerier sammen, er der - set med miljøets øjne - skabt en situation, hvor den dobbelte bundlinje integreres i samme ministerium. Så har vi til gode at se, hvordan balancen håndteres. Vi har i snart en længere årrække forsøgt at få lovgiverne og myndighederne med på at forstærke økologiens muligheder for at fremme indsatsen for såvel biodiversitet som klima. Vi har stræbt efter i stigende grad at få de økologiske regler til at harmonere med forventningerne. Og i samme åndedrag har vi arbejdet intenst på at skabe løsninger, som samtidig er ensbetydende med bureaukratiske forenklinger til fordel for såvel landmændene som den offentlige administration. Her har samarbejdet mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet spillet en stor rolle. Og i revisionen af den gamle regerings handlingsplan for økologi var et af de markante tiltag, hvordan statsadministrationen i højere grad forstår, hvor økologien kan imødekommes med solidt samarbejde på tværs af ministerier og siloer. Det er i den ånd, der kan vise sig endda store fordele for såvel miljøet som landbruget med superministeriet. Lad det være et ønske og et håb. Da Natur- og Landbrugskommissionen udkom med sine anbefalinger for mere end to år siden var det med samme tænkning, nemlig hvordan tingene kan spille sammen. Og der var dengang meget stor opbakning til kommissionens anbefalinger meget bredt. Siden har tingene stået i stampe, og der er i den grad brug for, at der bliver taget fat og skabt løsninger, som landbruget kan se sig selv i, og som kan skabe ro. Det store kompromis bestod i at tillade højere gødskning på visse jorde og mere natur på andre meget enkelt sagt. Men hvordan dette skal gøres, er stadig et åbent spørgsmål - og i øvrigt et godt spørgsmål. Set med økologiske briller handler det fortsat om at udnytte vores ressourcer bedre og skabe kvaliteter, som kan løfte sig på verdensplan. Vi har stadig til gode at se en væksttænkning, som handler mere om værdier end om kvantiteter. Vi er verdensførende på grønne energi- og miljøteknologier. Tænk, hvis Danmark også kunne blive verdensførende på økologisk landbrug! Økologien nærmer sig 10 procent af det samlede landbrug både i areal og forbrug. Og alt tyder på, at markedet vil vokse massivt. Og er der et marked, skal der også leveres. Spørgsmålet er, om vores nye regering og med den vores nye minister, Eva Kjer Hansen, for det integrerede ministerie kan se mulighederne for at fremme markedet for økologi. Den første og vigtigste forudsætning er at skabe betingelser for at de landmænd, der har lyst og mod til at lægge om, også bakkes op hele vejen rundt. Regeringens signaler er betydningsfulde, og går det som i 80 erne, så er der håb, når bare der er et marked. Ringen er sluttet. Det første skridt til et økologiministerium er taget. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt Redigerende/annoncer Arne Bjerre ERHVERV Journalist Jakob Brandt Journalist Kaj Lund Sørensen Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: Tryk Skive Folkeblad Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: Omfang: Max anslag inkl. mellemrum.

3 MENNESKER & MENINGER 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT MARK OG STALD MAD OG MARKED 5 Et kendt ansigt Landbrug og miljø skal gå hånd i hånd i ny regering. 8 Lettere at dyrke korn 4 Biogas er nøglen til fordobling af det økologiske areal 4 Hænger politikken sammen? I et projekt, der ledes af Aarhus Universitet, vil forskere undersøge, om politiske tiltag, der vedrører miljø, klima og landbrug i Østersøregionen går i spænd med hinanden eller spænder ben for hinanden. 4 Svensk omlægning halter 6 Kronik: Blokvogns-landbrug, øde land eller et levende land 10 Mange årsager til fravænningsdiarre Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstres. 10 Pludselig foderændring giver overgangssult Pludselig ophør af somælk resulterer ifølge forsker i overgangssult. En gradvis fravænning, hvor grisen gradvis æder mere og mere fast foder, vil være det optimale. 12 Hestebønner er en mulighed for dansk protein Et praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet til økologiske æglæggere hos Øko-ægget ved Brande er der gode resultater med at anvende 7,5 pct. hestebønner i foderet. 7 Konkurrencen er hård Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening er inde i en støt udvikling, hvor de møder den hårde konkurrence om kunderne med nye tilbud, som kombinerer den traditionelle landbrugsrådgivning med helt nye ydelser. 13 Der kan bruges meget mere hestebønner Det mener Seges konsulent, som peger på, at det er oplagt at fodre svin med sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold 14 Ny roterende ukrudtsstrigle Nyt arbejdsprincip: Tænderne på ny strigle er monteret på en roterende og skråtstillet disk, hvilket gør det muligt at lave ukrudtsbekæmpelse inde i rækken. 15 Madselskab åbner i Silkeborg Borgerne i Silkeborg bliver de første, som møder det nye økologiske madkoncept, som de kulinariske iværksættere Kim og Birgitte Escherich i samarbejde med lokale ildsjæle vil sprede til byer i hele landet. 16 Nordisk Brødhus har slukket ovnen 17 Nu skal der danske boller på bordet Il Fornaio har sat økologisk dej over til den ny brød- og kageserie Jalm & B, som bliver baseret på kompromisløse nordiske brødtraditioner og råvarer, og grossisterne tager godt imod. 7 Workshop skal bringe viden i spil Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug er vært ved en workshop, hvor folk med viden, erfaring og interesse for bæredygtig produktion, socialøkonomiske tiltag og generationsskifte er meget velkomne deltagere. 9 Andelsselskaber har sejret sig ihjel Landbrugselever vil hellere producere mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne. Smag på Landskabet - Aktionsplan for mere naturpleje Smag på landskabet har taget initiativ til en aktionsplan, som skal sikre opbakning til afgræsning af naturarealerne fra regering til forbruger. Foreningen peger på, at afregningsprisen for kødet fra afgræssende dyr er så lav, at der ikke længere er økonomi i at afgræsse enge, overdrev og hedearealer. Afregningsmodellen og modningsprocedurerne fra slagterierne tager ikke højde for smag og spisekvalitet, tilskudsreglerne tilgodeser ikke naturplejedyr, og der er sat alt for lidt penge af til naturpleje. Der bliver kun ydet støtte til ha. i 2015, og der er stadig omkring et ti gange så stort areal, der ikke bliver plejet, skriver Smag på landskabet i en pressemeddelelse. Aktionsplanen skal skabe opmærksomhed omkring de hindringer, der er for succesfuld naturpleje. De skal fjernes, og nye spor skal lægges ud, så det bliver attraktivt, at foretage naturpleje. Der er veje frem, men det kræver en aktiv medvirken fra politikere, ministerier, kommuner, forbrugere og landmænd, skriver Smag på Landskabet. Smag på Landskabet opfordrer til, at der bliver plejepligt på naturarealer, og Aktionsplanen beskriver, hvad vi hver især kan gøre for at styrke naturplene - fra politiker til landbrugsrådgiver: Politikere: Skal sikre at der afsættes penge nok til naturpleje. Det er påfaldende, at det er nemt at få tilskud til dyrkning af markjorde, der dyrkes med sprøjtemidler og kunstgødning, men der er ikke afsat penge nok til landmænd, der gør en indsats for mere og bedre natur. Ministerier: De forskellige ministerier, der arbejder med natur og miljø, skal samarbejde om en bedre naturpleje. Der er behov for en fuldstændig nytænkning af tilskudsregler og især kontrol. Naturpleje kræver et offentligt tilskud, gerne tilpasset de forskellige naturtyper og arealstørrelser. Kontrollen skal være konstruktiv fremadrettet. Naturpleje skal foregå i dialog mellem tilsynsførende og landmanden. Der er igen behov for at se på reglerne omkring dyr, der går ude i vinterhalvåret. Alle dyr kan gå ude, hvis de er vant til det, og de har et passende huld. Kommuner, stat og private lodsejere: Kommuner stat og private lodsejere skal arbejde aktivt for at få plejet så meget natur som muligt, gennem hegningsprojekter og lignende. Vi opfordrer private lodsejere til at være mere aktive med at få plejet deres naturarealer. Plejetilskud skal tilfalde dyreholderen. Det er vigtigt, at vi kommer væk fra udbudsrunder, hvor der laves aftaler med højstbydende. Der skal også ses på, om dyreholderen magter opgaven. Der må ikke udlejes til personer, der ikke har et tilstrækkeligt antal dyr til at udføre opgaven. Slagterier: Slagterier skal sikre, at kødet bliver håndteret rigtigt - især med krav om den rigtige modningsproces. Forbrugere: Naturkød er et godt valg for dig, der gerne vil købe danske produkter og kende historien bag produktet. Hvis du vil støtte projektet så efterspørg Naturkød. Landmænd: Innovation og nytænkning på hvordan man får den bedste naturpleje tilpasset den enkelte naturtype. De naturplejende landmænd skal opsøge mulighederne for at udvikle naturplejeeffekten - for eksempel med, hvilke dyr der er mest velegnet til naturpleje, samtidig med at der bliver produceret sund og smagfuldt kød af en meget høj kvalitet. Landmændene skal sikre, at dyrene har et godt liv. Landbrugskonsulenter: Skal indgå aktivt i at sikre langsigtet succes med naturpleje alle led igennem. 18 Bornholm kom i mål på kort tid Køkkenerne i Bornholms Regionskommune en økologiprocent på 60 pct. 19 Spelt-snack giver overarbejde hos Hasle-bager Produktionen af økologisk snack til Rema 1000 og SuperGros skaber nye job på Bornholm. 20 Stille start i Mejeriet Morgenlys Distributionen er den største udfordring for Martin Borre Nielsens nyetablerede Mejeri Morgenlys, hvor han efter et halvt års drift stadig er den eneste medarbejder. 21 Bedre tider i sigte for mælkebønderne 21 Eksportakademi er et hit To ud af tre af Økologisk Landsforenings 160 virksomhedsmedlem- eksportaktiviteterne under Organic Export Academy siden åbningen for to år siden. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 AKTUELT Hænger politikken sammen? Økologisk biogas rummer potentiale for at udnytte recirkulering af biomasse og restprodukter fra samfundet, gøre økologisk landbrug mere klimavenligt, øge den økologiske planteproduktion og derved øge konkurrenceevnen og give billigere foder og fødevarer Biogas er nøglen til fordobling af det økologiske areal Flere økologiske biogasanlæg er afgørende for en fordobling af det økologiske landbrugsareal. Det konkluderer en ny rapport offentliggjort af Energistyrelsen som et led i evalueringen af Energiforliget fra 2012 Økologisk biogas omdanner planter, husdyrgødning og anden biomasse til energi og økologisk gødning. Især adgangen til økologisk gødning er blive økologiske. Derfor er udbygningen af økologisk biogas vigtig for at nå målet om en fordobling af det økologiske areal, hvilket er regeringens og størstedelen af oppositionens mål. En ny rapport Biogas i økologisk jordbrug, som er et led i Biogas Taskforce-indsatsen i Energistyrelsen, beskriver status, erfaringer, udfordringer og løsninger for en udbygning af økologisk biogas i Danmark. - Økologisk biogas er en hjørnesten i et bæredygtigt landbrug og samfund, og analysen viser, at en udbygning kan have stor effekt på omlægning til mere økologi. Men der er også nogle særlige udfordringer ved økologisk biogas, vi som samfund er nødt til at løse, siger Michael Tersbøl, der er forfatter til rapporten og faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening. Økologisk biogas rummer potentiale for at udnytte recirkulering af biomasse og restprodukter fra samfundet, gøre økologisk landbrug mere klimavenligt, øge den økologiske planteproduktion og derved øge konkurrenceevnen og give billigere foder og fødevarer. Halter bagefter I øjeblikket bliver der bygget to nye økologiske gårdbiogasanlæg baseret på tysk teknologi, og når de tages i brug senere i år, er antallet af øko- ét er et forskningsanlæg. Udbygningen af øko-biogas halter med andre ord efter sit potentiale og efter konventionelle biogasprojekter. - I Danmark har biogas primært handlet om at afgasse gylle og an- biogasanlæg omsætter derimod en stor andel fast materiale, og det kræver en anden teknologi, som p.t. ikke Tersbøl om en af de aktuelle barrierer for en udbygning af økologisk biogas - Derudover ligger de økologiske vanskelliggør større fællesanlæg med volumen nok til at levere kraftvarme eller gas til naturgasnettet. Sidst, men ikke mindst er anlægspuljen til biogas i energiforliget brugt op, og elpristillæggets prognose er kraftigt dalende over de kommende år. Så alt i alt er der mange faktorer, som i øjeblikket bremser økologisk biogas. Og det er synd, for der er faktisk mange landmænd, der rigtig gerne vil i gang, siger Michael Tersbøl. I øjeblikket har 15 konkrete økologiske biogasprojekter rundt i landet svært ved at løfte sig fra skrivebordsstadiet. Biogas kan fordoble økologien Næsten alle partier i Folketinget - kun med undtagelse af Liberal Alliance - deler et fælles mål om en fordobling af det økologiske areal frem mod Rapporten konkluderer, at økologisk biogas er den vigtigste enkeltstående faktor, som kan afgøre, om målet nås. - Der er politisk ønske om at fremme økologisk jordbrug. Økologisk biogas kan ses som et middel til at fremme denne udvikling, da det er den mest effektive måde at sikre næringsstoffer til udvidelse af det økologiske areal. Men der er brug for politisk fokus og en særskilt handlingsplan på tværs af politikområder og ministerier blandt andet på en ny anlægsstøtteordning og afkobling af pristillægget fra naturgasprisen, siger Michael Tersbøl. Rapporten kan læses på I et projekt, der ledes af Aarhus Universitet, vil forskere undersøge, om politiske tiltag, der vedrører miljø, klima og landbrug i Østersøregionen går i spænd med hinanden eller spænder ben for hinanden SAMMENHÆNG: Omkostningseffektiv beskyttelse af vandmiljøet i Østersøen samtidig med, at man sikrer et sundt og konkurrencedygtigt landbrug i området, kan være en udfordring, da landbrugs- og miljøinteresser kan trække i modsatte retninger. Et nyt EU-projekt, Go4Baltic, på Institut for Miljøvidenskab på Aar- løsninger på dette dilemma. Formå- hvordan politiske tiltag påvirker udledning af næringsstoffer til havet og drivhusgasser til atmosfæren, og gi. Resultaterne fra projektet vil give vigtige oplysninger, som kan lægge grunden for fremtidig politik, der sigter på at fremme miljøet og landbruget på en omkostningseffektiv måde. Projektet vil indsamle viden om landbrugs- og miljøpolitiske tiltag, der vedrører vandmiljøet i Østersøen. Der vil være særlig fokus på de Svensk omlægning halter I 2014 voksede salget af økologiske varer i Sverige med 38 procent. Men samtidig stagnerer omlægningen af den svenske landbrugsjord forhold og barrierer, der kan være involverede. Med denne viden kan forskerne yde myndighedsrådgivning og komme med forslag til tiltag, der et økosystems reaktion på et overskud af næringsstoffer, i Østersøen, og sikre sammenhæng mellem landbrugspolitik, politik vedrørende vandmiljøet og politik vedrørende klimaændringer. Forskerne vil undersøge, hvordan landmænd reagerer på politiske tiltag vedrørende næringsstoffer og klima og især til forskellige aktuelle og mulige støtteordninger. Forskerne vil analysere, hvordan landmænd opfatter og reagerer på nugældende lovgivning, om landmændene mener, at eller i sammenhæng med hinanden, og hvordan landmænd reagerer og tilpasser sig til forskellige kombinationer af politiske virkemidler. Dette vil forskerne gøre ved at udføre omfattende undersøgelser i Danmark, Sverige, Polen og Estland. I hvert af disse lande vil et repræsentativt udvalg af landmænd (ca. 1000) få et spørgeskema. Har den nuværende politik de ønskede effekter? Hvordan reagerer landmændene på reglerne? Er politikken motiverende for at landbrugserhvervet udvikler nye teknologier, som kan reducere udledningen af næringsstoffer? Det er nogle af de spørgsmål, som projektet Go4Baltic søger svar på. SVENSK ØKOLOGI: For fjerde år i træk er størrelsen på de arealer i Sverige, der er under omlægning til økologi, faldet. Det skriver tidsskriftet Ekologiskt Lantbruk. I 2014 var ha under omlægning i Sverige. Til sammenligning var der ha under omlægning i Summen af den omlagt jord og jord, der er under omlægning til økologisk drift, udgjorde i pct. af det samlede landbrugsareal i Sverige svarende til ha, hvilker er stort set uændret i forhold til ,6 pct. af de omlagte arealer bruges til høslæt og afgræsning. fra län til län. 23 pct. af det økologiske areal ligger for eksempel i Västra Götalands län, som totalt kun har 17 pct. af det samlede landbrugsareal i Sverige. Skåne har stort set samme andel af landbrugsareal; men her dyrkes kun seks pct. af landbrugsarealet økologisk. Jämtlands län har førerpladsen. Her dyrkes 34 pct. af jorden økologisk. Ikke overraskende Hos organisationen Ekologiska lantbrukarna kommer den manglende udvidelse af det økologiske areal i Sverige ikke som en overraskelse. - Det her kunne hvem som helst have regnet ud allerede for to år siden, siger foreningens direktør, Maria Dirke til Ekologiskt Lantbruk. Hun anklager regeringens defensive tilgang til økologi for at bære ansvaret for stilstanden. - Der er ingen tvivl om, at regeringens tilbageholdenhed bidrager til at færre er interesserede i at omlægge forlader den, siger hun. Maria Dirke mener ikke, at regeringen, som tiltrådte sidste efterår, er i Sverige pt. er meget stramme. Hun peger blandt andet på, at løbende indskrænkning af rådgivningen til de økologiske landmænd de senere år, også er med til at dokumentere regeringens manglende vilje til at bakke op om erhvervet.

5 AKTUELT 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Med kun 34 folketingsmedlemmer har Venstre dannet en mindretalsregeringen, som i høj grad kommer til at forhandle sig igennem folketingsåret fra sag til sag og med skiftende blev offentliggjort i søndags, kan derfor ikke anses for ret meget mere ønsker at bevæge sig hen, når og tinget om en given sag. Færre ministerier På ét punkt har den nye regeringen dog allerede sat sit tydelig aftryk: Antallet af ministerier er reduceret. For Økologi & Erhvervs læsere er det særligt interessant, at de tidligere Miljøministerie og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fremover skal styres af én minister, Eva Kjer Hansen, i et nyt ministerie: Miljø- og Fødevareministeriet. - Eva Kjer Hansen er et kendt ansigt i landbruget (hun var i perioden fra november februar 2010 minister for fødevarer, landbrug og bejdet med hende, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ØL. Han tilføjer: - Med det nye ministerie, hvor miljø og landbrug skal gå hånd i hånd, har vi jo faktisk fået opfyldt et stort ønske i ØL om at få et Økologiministerie. Det siger jeg selvfølgelig med et glimt i øjet; men det er ikke desto mindre interessant, at disse for økologerne så interessante områder nu skal varetages af én minister; og jeg har da også bemærket mig, at det hedder Miljø- og fødevareministeriet og ikke Fødevare- og miljøministeriet. Per Kølster håber også, at den nye regering vil følge op på Natur- og Landbrugskommissionens forslag: - Der er stærke kræfter, som har ketinget i dag; men det har stået i stampe et par år. Jeg håber, at den nye regering vil følge op på kommissionens anbefalinger og begynde at implementere disse, siger Per Kølster. Kvalitetsvækst Regeringsgrundlaget afspejler, at vækstdagsordenen stadig er fremherskende. For eksempel fremgår det af teksten, at: Regeringens miljøpolitik bygger også på grøn realisme. For det første vil vi give natur og miljø videre til de kommende generationer i god stand. Men en forudsætning for det er, at vi skaber vækst, job og velfærd. Det ville de blå før valget: Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative fremlagde sidste efterår en lovpakke med 16 punkter, der skal gøre det lettere at være landmand. Regeringsgrundlaget nævner 16-punktsplanen. 1. Landmænd skal have lov til at gøde mere. Partierne vil fjerne danske særregler, der begrænser udledningen af kvælstof 2. jord. I dag må landmændene producere, hvad der svarer til 1,4 dyreenheder pr. hektar jord. De tre partier vil have det hævet til 1,7. Organisationen Landbrug og Fødevarer vurderer, at det vil øge svineproduktionen i Danmark med én til halvanden million slagtesvin om året 3. Handlingsplan for en ny og mere målrettet regulering, der er en forudsætning for at lempe reglerne for gødning 4. Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes 5. Regulering af staldanlæg og markarealer adskilles. Reglerne for ammoniakfølsom natur ændres 6. En række grøfter og afvandingskanaler skal ikke længere karakteriseres som vandløb og skal tages ud af vandplanerne 7. Den danske særregel om, at landmænd ikke må foretage jordbearbejdning inden 1. november ophæves 8. Der skal laves en samlet strategi for kontrollen af erhvervet 9. Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der tilføres penge til sektoren 10. Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser. Det skal maksimalt tage et halvt år at behandle miljøgodkendelser 11. En sikring af, at Danmark ikke i fremtiden indfører krav, der er skrappere end EU har lagt op til, eller skrappere end vores nabolande har indført 12. Vækstplan for dansk akvakultur 13. Gøre økologi mere konkurrencedygtig, blandt andet ved at tilpasse dyrkningsregler til nabolandenes regler 14. Statstilskud til kødkontrol på små slagtehuse hæves Ny Miljø- og fødevareminister er et kendt ansigt Landbrug og miljø skal gå hånd i hånd i ny regering FOLKETINGET AF IRENE BRANDT For det andet skal de miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde. Vi skal have mest miljø for pengene. Regeringen lægger vægt på omtanke i brugen af pesticider og kemikalier. Så vi passer på grundvandet og drikkevandet. Og så forbrugerne kan handle trygt. - Vi er parate til at indgå i en dialog med Eva Kjer Hansen om denne dagsorden, og vores budskab er, at vækst ikke nødvendigvis kun skal handle om kvantitet. Vi får svært ved at klare os, hvis vores landbrugsproduktion fortsat skal handle om at producere mest muligt billigst muligt. Det kan vores miljø og natur ikke klare, når landbruget lægger beslag på så store arealer, som det er tilfældet i Danmark. I stedet vil vi pege på, at vores force er råvare-kvaliteten, og her giver den store efterspørgsel på eksportmarkederne efter økologiske danske landbrugsprodukter et rigtig logisk produktion ikke er det modsatte af vækst, siger Per Kølster. Eks-minister glæder sig I Landbrug & Fødevarer sidder adm. direktør Karen Hækkerup, der en kort periode selv var Fødevareminister under Helle Thorning Schmidt, og glæder sig til at samarbejde med Eva Kjer Hansen. Karen Hækkerup hæfter sig ved, at Eva Kjer Hansen tidligere har erfaring fra området, og har været i front for arbejdet med at afskaffe dansk enegang, når det gælder overimplementering af EU-regler. - Fødevareklyngen skaber liv og arbejdspladser i Produktionsdanmark. Det er vi stolte af. Men der er også klare udfordringer, hvis landmænd og fødevarevirksomheder skal kunne konkurrere på det globale marked, og skaffe indtægter til både danske familier og Danmark, siger Karen Hækkerup. Landbrug & Fødevarer ser frem til, at regeringen hurtigst muligt får vedtaget den fødevare- og landbrugspakke, som de borgerlige partier blev enige om før valget, og som er nævnt i regeringsgrundlaget. Planen indeholder bl.a. et opgør med den politisk bestemte undergødskning af vores marker, afskaffelse af randzonerne og en række andre tiltag, der kan få afgørende betydning for konkurrencekraften i fødevareklyngen. - De borgerlige partier har fremlagt en meget klar plan for fødevareklyngen, der for alvor kan sætte vores erhverv tilbage på vækstspo- erhvervsvenlige partier i Folketinget vil støtte planen, siger Karen Hækkerup. Venstre vil have mere og billigere økologi POLITIK: Under valgkampem præsenterede Venstre partiets økologiske vision, som handler om, at økologien skal fylde mere, og varerne skal være billigere. Det er Venstres målsætning, at økologi skal fylde 15 pct. af det danske landbrugsareal i Omstillingen skal samtidig være drevet af markedet, og derfor skal de økologiske varer ned i pris. Venstre vil vi gøre økologien mere konkurrencedygtig. De danske økologiske varer har svært ved at konkurrere med de konventionelle madvarer. Vi vil arbejde for at gøre det lettere og billigere at producere økologi herhjemme, så økologi bliver billigere for forbrugerne og institutionerne, lyder det i Venstres vision. Foruden en forøgelse af øko-arealet og prisnedsættelser vil Venstre gennemføre et nabotjek af reglerne for danske frugtavlere, så de får de samme vilkår som deres europæiske konkurrenter. Derudover vil partiet styrke støtteordninger arbejde generelt for en markedsdrevet udvikling af økologi. Græs er fremtidens biomasse BIOMASSE: Med græs kan landbruget fordoble produktionen af biomasse og halvere nitratudvaskningen. Samtidig peger nye forskningsresultater på, at vi inden længe kan erstatte importeret proteinfoder med græs og bruge restproduktet til fremstil- Det viser en række forsøg udført på Aarhus Universitet. Forskningen, der omtales i FiB-nyhedsbrevet, viser, at der kan udvindes protein, som kan bruges som foder til enmavede dyr som høns og grise. Høns og svin spiser græs PROTEIN: Forskere på AU-Foulum kan nu trække protein ud af græs, så det kan bruges som foder til enmavede dyr. Foreløbig er foderet testet på rotter, og de ser ud til at kunne lide det, så hvis høns og grise har det på samme måde, åbner det op for helt nye perspektiver. - Græs består af procent gør det vanskeligt for enmavede dyr at udnytte proteinindholdet, oplyser seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab til nyhedsbrevet fra FiB. Nu har forskerne fundet en teknik, som gør det muligt at skille bruges som foder til dyr med kun én mave.

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 AKTUELT På et eller andet tidspunkt kommer disse store forgældede herregårde til salg i forbindelse med tvangsaktion, konkurs, generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmænd, der har penge til at købe disse store herregårde. Foto: Bo Amstrup/Scanpix Blokvogns-landbrug, øde land eller et levende land KRONIK: Siden 1960 er der sket en voldsom strukturændring inden for dansk landbrug. For ca. 50 år siden var der ca landbrug og et levende land i landdistrikterne, i 1990 var der landbrug og i 2010 ca landbrug. Antallet af heltidsbrug er procentvis faldet endnu mere, således at der i 2010 kun var heltidsbrug. Det har haft voldsomme konsekvenser for livet i landdistrikterne og ikke mindst for kommunernes skatteindtægter. At der er visse størrelsesøkonomiske fordele i landbruget, er en given ting. De små husmandsbrug, man havde før, var for små til at kunne give en rimelig indkomst uden en anden indkomst fra beskæftigelse uden for bedriften. At mange af dem har udviklet sig til deltids- og fritidsbrug, er positivt. Der har gennem årtier bredt sig den opfattelse, at når der var økonomiske problemer og dem har der været mange af så var løsningen at blive større. Derfor vedtog regeringen og Dansk Folkeparti i 2010 lovforslag (L39) til ændring af lov om landbrugsejendomme. Loven ophæver den tidligere arealgrænse på 500 ha for erhvervelse og sammenlægning af landbrugsejendomme. Derudover ændrer den reglerne om bopælspligt og selveje, og det blev muligt for udenlandske selskaber at opkøbe store dele af Danmarks landbrugsjord. Loven blev en ulykke Loven blev vedtaget i Folketinget den 16. marts 2010 alene med regeringens og Dansk Folkepartis stemmer, mens hele oppositionen stemte imod loven. Bjarne Laustsen og Kristen Touborg udtalte under 3. behandlingen i Folketinget, at loven ville blive ophævet, dersom der kom en anden regering efter et kommende valg. Der kom en anden regering efter valget tingets medlemmer havde en baggrund fra stenbroen og latinskolen uden kendskab til landbrug og landdistrikternes problemer. Loven blev ikke ophævet. Loven blev til ulykke og til stor skade for Danmark og ikke mindst for befolkningen i landdistrikterne. Der boede i 2010 ca mennesker i landdistrikterne; heraf var ca industrilandbrug. Mange af disse mindre og større landbrug blev nedlagt og opkøbt af jordsyge lykkeriddere, konkurs, og at danske industri- landmænd nu skylder 362 milliarder kroner væk. Det må giver stof til eftertanke. Loven betød: - at selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget gik tabt, - at livet i landdistrikterne langsomt er ved at forsvinde, såsom arbejdspladser, håndværksvirksomheder, landbrugets rådgivning, skoler, forretninger, samt forsamlingshuse m.v. Der nedrives jo allerede mange bygninger i landdistrikterne. Det er vigtigt, at der er liv og aktivitet på landet. Landdistrikterne skal være sunde, livskraftige og bæredygtige områder for nuværende og kommende beboere, som ønsker at bo i fri natur og ikke kun for pengenes skyld. Det betyder endvidere, - at dyrevelfærden i de store industri- landbrug bliver forringet, fordi de levende dyr bliver sendt på lange transporter rundt i verden i stedet for at blive slagtet lokalt med meget kort transporttid, - at den såkaldte strukturudvikling får lov til at fortsætte med endnu større kraft, så vi om føje år vil have nogle få herregårde i Danmark, og hvem er det til glæde for? Næppe for Danmark og danskerne. Blokvognslandbrug På et eller andet tidspunkt kommer disse store forgældede herregårde til salg i forbindelse med tvangsaktion, konkurs, generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmænd, der har penge til at købe disse store herregårde. Det vil sikkert gå, som det er gået for andre store danske virksomheder, at de bliver overtaget af udenlandske kapitalfonde, hvilket der ikke vil være problemer med. Disse kapitalfonde har mulighed for at drive store dele af Danmark som blokvogns-landbrug: man kommer op fra syd med udenlandsk arbejdskraft og landbrugsmaskinerne på blokvogne, tilsår markerne og tager avlen med retur efter høst. Men hvem er det til glæde for? Vi vil ikke have, at tyskerne køber vores sommerhuse ved Vesterhavet, men når det gælder store landområder, måske det halve Danmark, bliver der ingen hindring. get vedtaget en lov til gavn for så få jordsyge lykkeriddere, men til skade for store dele af Danmark og for så mange mennesker. Centralisme Hvorfor skal Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen og andre statsinstitutioner ligge i København? Med gode Internet forbindelser statsinstitutioner jo ligeså godt ligge forskellige steder i Danmark Der har gennem de seneste mange år bredt sig den opfattelse, at alt skal være i København, om det så er Danmarks Naturfredningsforening, er denne forening placeret midt i København i stedet for ude i naturen. Nu bliver det spændende, om en kommende regering vil og tør gøre noget ved udkants-danmarks problemer. institutioner. Man kunne også indføre en differentieret erhvervsskat på f.eks. 30% i København og 15% i udkants-danmark for at få nogle virksomheder til udkants-danmark i stedet Jeg håber, at kommende politikere må bestå af vågne, dygtige og fremsynede mennesker med fremdrift samt vilje og evne til at se ud over Valby Bakke, så Danmark ikke bliver reduceret som i 1864 til i 2064 til kun at være København. Af Knud Storgård Voldbyvej 81, Sjelle 8464 Galten Knud Storgård er tidligere computeringeniør. Han er af landmandsslægt og opvokset på en gård i Sall ved Hammel. I snart 40 år har han drevet et landbrug med fem ha i Sjelle i Skanderborg Kommune. Her driver han planteavl - i år med hvede.

7 PORTRÆT 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Konkurrencen er hård Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening er inde i en støt udvikling, hvor de møder den hårde konkurrence om kunderne med nye tilbud, som kombinerer den traditionelle landbrugsrådgivning med helt nye ydelser RÅDGIVNING AF IRENE BRANDT Den strategiske økonomirådgivning er ét nyt tiltag i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening hvor Stine Hjarnø Jørgensen er blevet ansat. - Tiltaget skal understøtte de landmænd, der oplever at deres nuværende økonomirådgiver kun kan se en tilbagelægning som eneste alternativ til den eksisterende økologiske produktion. Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde en strategiske økonomirådgivning, der tager udgangspunkt inden for de økologiske rammer og det lader til, vi har ramt rigtigt, da der allerede nu er stor interesse for at få rådgivning hos Stine Hjarnø Jørgensen, fortæller afdelingsleder i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling Ole Bloch Engellyst. Unikke tilbud Ole Bloch Engellyst understreger, at Landbrugsafdelingen med ansættelsen af Stine Hjarnø Jørgensen og et øget samarbejde på tværs af huset men Økologisk Landsforenings Markedsafdeling og Projektservice nu kan tilbyde en unik rådgivning, der dækker fagområderne plante, kvæg, får, biogas, økonomi og ikke mindst rådgivning om produktudvikling, markedsføring, salg og netværk ind i detailleddet alt sammen med et økologisk udgangspunkt. - Vi synes, det er en fantastisk spændende udvikling at kunne tilby- de så bred og mangfoldig rådgivning, og vi tror på, at mange økologiske landmænd vil kunne se store potentialer i denne rådgivning, siger Ole Bloch Engellyst. Afsætning De nye rådgivningstilbud er understøttet at tendenser inden for afsætningen af den økologiske produktion der bevæger sig i retning af mere direkte og/eller lokal salg af produktionen. - Vi understøtter både landmandens og detailhandlens ønsker om at producere og sælge økologiske fødevarer til danskerne. Det sker gennem bistand til indgåelse af partnerskabsaftaler, som både giver forsynings- og afsætningssikkerhed, hvilket jo er til gavn for alle parter, siger Ole Bloch Engellyst og fortsætter: - Andre landmænd har modet på Vi synes, det er en fantastisk spændende udvikling at kunne tilbyde så bred og mangfoldig rådgivning, og vi tror på, at mange økologiske landmænd vil kunne se store potentialer i denne rådgivning OLE BLOCH ENGELLYST, AFDELINGSLEDER og lysten til selv at sælge direkte til forbrugerne enten gennem torvesalg, stalddørssalg eller i egen gårdbutik. Her er landmandens mulighed for at få rådgivning, der er baseret på et samarbejde mellem landbrugs- og fødevarerådgiverne, et helt enestående og unikt rådgivningstilbud, som vi er meget stolte af i Landbrugsafdelingen, siger Ole Bloch Engellyst og tilføjer: - Landbrugsafdelingen har det seneste år været inde i en stærk udvikling vi er vokset fra omkring 16 mand til nu at være ca. 25 mand heraf arbejder ca. 15 med direkte rådgivning. Selvom vi har været udfordret af forsikringssager, og af at nogle erfarne folk er rejst, så har vi i dag et meget stærkt hold af økologiske rådgivere. Ole Bloch Engellyst, Afdelingsleder Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening. Udviklingsafdeling På den traditionelle landbrugsfaglige rådgivning mærker Landbrugsafdelingen, at konkurrencen er hård i nogle dele af landet. Flere DLBR virksomheder har i dag rådgivningstilbud inden for den økologiske pro- - Landbrugsafdelingens force dan, at vi er en væsentlig del af udviklingsafdelingen for økologiske landbrug. Dels arbejder rådgiverne sideløbende med rådgivningen også med udviklingsprojekter, hvor de hele tiden er med til at frembringe ny viden om den økologiske landbrugsproduktion. Det betyder, at vores rådgivere som helhed altid er opdateret på den aller nyeste viden, fortæller Ole Bloch Engellyst. Workshop skal bringe viden i spil Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug er vært ved en workshop, hvor folk med viden, erfaring og interesse for bæredygtig produktion, socialøkonomiske tiltag og generationsskifte er meget velkomne deltagere SAMFUNDSNYTTE AF IRENE BRANDT Det Samfundsnyttige Landbrug kan blive en løsning på nogle af de udfordringer, som landbruget og samfundet står overfor. Det er i hvert fald baggrunden for en workshop, projektet er vært for 26. august i Århus. - Med workshoppen vil vi sætte fokus på nogle af de konkrete arbejdsopgaver og løsninger, der er relevante at tage fat på, og diskutere, hvordan disse kan gennemføres, siger Lone Andreasen, der er projektleder i Det Samfundsnyttige Landbrug. Workshoppens fokusområder bliver diskuteret, perspektiveret og nuanceret af videnspersoner inden for de respektive felter. - Men vi har også en forhåbning om, at deltagerne på workshoppen vil være aktive og bidrage med egne erfaringer og viden som supplement til de oplægsholdernes indlæg, hvori deltagerne vil blive præsenteret for forskning, cases og stof til inspiration, siger Lone Andreasen. Tre emner I løbet af workshoppen bliver deltagerne introduceret til tre emner: Økologisk produktion og borgeren Løsning af sociale opgaver Generationsskifte, jordejer og jordbruger Tre produktionscases I præsentationen af det første emne, Økologisk produktion og borgeren, får deltagerne kendskab til tre cases, som Det Samfundsnyttige Landbrug arbejder med. I casen Hegnsholt Hønseri orienteres forbrugeren om produktionen af slagtekyllinger. Forbrugeren tager ansvar ved at betale på forhånd for fremstillingen af en slagtekylling. Gården i byen ønsker at involvere forbrugeren i produktionen, ved at de køber en forbrugeraktie, der giver forbrugeren en række fordele vedr. besøgsmuligheder, levering af produkter i løbet af året samt invitationer til arrangementer. Højvang Økologi vil gennemføre naturpleje i samarbejde med for eksempel kommuner og på baggrund heraf invitere kunder til at abonnere på månedlige leverancer fra naturplejestude. - Forskerne rapporterer, hvilke miljømæssige udfordringer, samfundet står overfor. Hvilke forhold peger de på, landbruget må tage ansvar for i deres produktion? Og hvordan skal landbrugsproduktionen indrettes for at fungere i god balance med naturen? Det er spørgsmål, vi drøfter på workshoppen, siger Lone Andreasen. Hun understreger, at økologisk landbrug, som Det Samfundsnyttige Landbrug baserer sig på, ønsker at tage denne udfordring op. Det sociale ansvar Dagens andet emne tager afsæt i, hvordan økologiske landbrug kan løse sociale opgaver på bedriften. Der arbejdes i kommuner og i selvejende socialøkonomiske virksomheder med involverende landbrug, ved at tilbyde borgere uden for arbejdsmarkedet og med forskellige fysiske og psykiske handicaps - funktionstilpasset beskæftigelse. Tilbudene er lovbaserede i Serviceloven og Beskæftigelsesloven. Men ældre kunne også løse opgaver og indgå i tilpassede sammenhænge på økologiske landbrug og måske udskyde det tidspunkt, hvor samfundet må træde til. Andre grupper, som modtager hjælp fra samfundet - for eksem- også kunne være målgrupper. - Kommunerne er ansvarlige for at lovgivningen overholdes. De kunne også være interesserede i at igangsætte indsatser, der bevirker at borgere senere og i mindre grad end ellers kommer under deres vinger. Nogen kommuner står allerede i dag selv for at udvikle og tilbyde funktionstilpasset beskæftigelse hos bl.a. landbruget, siger Lone Andreasen. forskellige muligheder for at det samfundsnyttige landbrug udbredes i samarbejde med enten kommuner eller socialøkonomiske landbrugsvirksomheder. Der vil være deltagelse af både forskere og landmænd med erfaring inden for løsning af sociale opgaver. Generationsskifte Det tredje og sidste emne, der tages op til debat på workshoppen, handler om generationsskiftet inden for landbruget i almindelighed og inden for de økologiske landbrug i særdeleshed. - Generationsskiftet i landbruget udebliver. Specielt for det økologiske landbrug er det en udfordring, at den jord, der mange steder gennem år har været dyrket økologisk, overtages af kapitalstærke konventionelle brug. Den kapital, det kræver for en ung landmand at overtage et selvejer-landbrug, er de unge ikke længere i stand til at stille med og/ ner, siger Lone Andreasen og tilføjer: - I Det Samfundsnyttige Landbrug arbejdes der med forskellige cases. I disse cases optræder forskellige måder at stille jord evt. produktionsbygninger til rådighed for økologiske landmænd således, at de alene bliver brugere og ikke ejere af jord/ produktionsbygninger. De økologiske landmænd kan dog stadig være ejere af deres virksomhed. På workshoppen præsenteres og drøftes tre cases fra Det Samfundsnyttige Landbrug, som alle har fokus på at hjælpe unge landmænd ind på de økologiske gårde. Få pladser Der er et begrænset antal pladser på workshoppen; men er du interesseret i at deltage skal du ind på hjemmesiden: og tilmelde dig senest 1. august.

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 MARK & STALD FAGLIGT TALT Da der blev striglet og dyrket på 12,5 cm rækkeafstand, var det svært at dyrke gode grøngødninger i korn. Med rækkesåning og radrensning på 25 cm vurderer Svend Daverkosen, tv., Barritskov, at der er meget bedre muligheder. AF POUL CHRISTENSEN, ØKOLOGIKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING FUND AF GULRUST I VÅRTRITICALE Der er netop konstateret gulrust i vårtriticale af sorten Dublet ved Skive og i Sønderjylland. Det er derfor vigtigt at holde ekstra godt øje med afgrøderne og være særligt opmærksom på eventuelle tegn på angreb. De frygtede orangegule sporer På vårtriticalemarker ved Skive og i Sønderjylland er der fundet tydelige tegn på angreb af gulrust de karakteristiske orangegule sporer på planternes blade. Angrebene forekommer både spredt i marken og i pletter, og særligt hvor afgrøden er tæt. I de senere år er der konstateret i vårhvede, vinterhvede og triticale. I 2014 blev der konstateret gulrust i vårtriticalesorten Amerillo, men heldigvis var der ikke store udbyttetab. Det er på nuværende tidspunkt umuligt at vurdere, hvordan angrebene vil udvikle sig i De erfaringer, der hidtil er gjort, viser, at angrebenes styrke kan variere betydeligt. Det er dog før set, at udbredte gulrust-epidemier kan forårsage udbyttetab på op til 50 %. Der er derfor grund til at være påpasselig i sortsvalget. De seneste år har mange valgt at erstatte vårhvede med vårtiticale, da mange vårhvedesorter er modtagelige for gulrust. Risikovurdering ved valg af afgrøde og sort Med de nye fund af gulrust i vårtriticale vil det ikke være tilrådeligt at dyrke afgrøden på en stor del af markarealet. Der bør foretages samme risikovurdering ved valg af vårtriticale som ved valg af vårhvede og vintertriticale, og det kan anbefales at ændre markplanen for 2016, så vårbyg og havre erstatter vårtriticalen. Dyrkning af vårtriticale må afvente nye sorter, der har bedre resistens mod gulrust. Har du spørgsmål om gulrust, afgrøde- og sortvalg, er du velkommen til at kontakte mig eller en anden planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening. Lettere at dyrke korn I vårsæd udføres først en blindharvning, senere radrenses der to gange. Første gang meget langsomt, anden gang hurtigere RÆKKEDYRKNING AF KAJ LUND SØRENSEN Vi har ikke alle svar på at kontrollere tidsler og skræpper, men det ser ud til, at tidslerne kan holdes godt nede. Vurderingen kommer fra Svend Daverkosen, leder af Barritskov, Aarstidernes gård ved Vejle Fjord. Han står i en hvedemark, hvor der har været stor forekomst af tidsler, og opfordrer en gruppe udenlandske og danske gæster til at komme igen om syv år for at se markerne. De ser både en havre- og en hvedemark, hvor der tidligere har været praktiseret ekstensiv afgræsning med stude i otte år. Sammen med en nabo producerede Barritskov i en årrække stude om året på vedvarende græsarealer. Nu er der igen kommet en del korn i markplanen. Største udfordring - Som kornavlere er vores største udfordring ukrudt. Såvel tidsler og skræpper som korsblomstret ukrudt, siger han i havremarken. Det er andet år i omdrift efter at have ligget med græs i fem år. Ukrudtet blev tidligere opformeret, da godset kun havde striglen. Barritskov har derfor anskaffet den kombinerede såmaskine og radrenser Cameleon. Systemet, hvor der sås på 25 cm rækkeafstand. Efter såning forskubbes hele maskinen, så den kan radrense i mellemrummet på cm mellem rækkerne. - Maskinen kører meget stabilt. Den bliver i rækken, når den radrenser, siger Svend Daverkosen. Målet med systemet er at kontrollere både rod- og frøukrudt, forbedre kornkvaliteten og øge udbytterne samt have mu- Koster jern Den otte meter brede bugserede maskine har stor kapacitet ved såning, og den kan ifølge Svend Daverkosen trækkes af en traktor med 125 HK. Men det koster noget jern. Han tog Cameleon i brug i 2014, og konstaterer efter at have dyrket 70 hektar med redskabet, at den stive jord giver anledning til meget slid på skærene. På Barritskov er der stor tilfredshed med resultatet i marken. - Det er lettere at dyrke korn på denne måde, mener Svend Daverkosen. På en mark står der stadig lidt korsblomstret ukrudt inde i rækken, men han vurderer, at der er radrenset på rette tidspunkt og er tilfreds med arbejdet. Jorden skal være tjenlig I vårsæd udføres først en blindharvning, senere radrenses der to gange. Første gang meget langsomt, anden gang hurtigere. Den tunge lerjord kan være vanskelig at arbejde med. - Vi skal lære, at jorden skal være tjenlig og med god krummestruktur ved såning. Hvis der dannes knolde, kan skæret på radrenseren ikke tage ukrudtet, og klumperne vil blive skubbet ind i rækken og dækker de små kornplanter ved første radrensning, fortæller han i en havremark, som han forventer vil give et udbytte på 5,5 ton pr. ha. Gode grøngødninger Svend Daverkosen mener, at det er en fordel ved Cameleon-systemet, at man kan bruge en normal såmaskine til at etablere efterafgrøderne mellem rækkerne hen i sæsonen i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. - Det var altid svært efter striglen og med 12,5 cm rækkeafstand. Det ser ud til, at vi kan lave meget gode grøngødninger nu, fortæller han. Til såning af grøngødning i både vinter- og vårhvede anvendes rajgræs og/ eller kløver. Totalt forandret Barritskov var for mange år siden blandt én af de første, der dyrkede vårhvede i rækker med 33 cm afstand. Den store rækkeafstand kostede 3-5 hkg i udbytte, skiner. Dette ser nu ud til at være totalt forandret. Barritskov deltager i projektet RowCrop, hvor der udvikles dyrkningssystemer med radrensede afgrøder. På Barritskov er man især optaget af at kunne radrense stubben efter høst mellem grøngødningsrækkerne.

9 MARK & STALD 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Andelsselskaber har sejret sig ihjel Landbrugselever mener ikke, at det er fremtiden at afsætte til landbrugets store andelsselskaber. De vil hellere producere noget mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne FORARBEJDNING AF KAJ LUND SØRENSEN Michael Capion står sammen med ni andre elever i køkkenet på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Han er lige begyndt på et slagtekursus, hvor han skal lære at forarbejde kød og lave pølser med 95 pct. kød og uden mel eller andre tilsætningsstoffer. Landbrugseleven er meget skeptisk over for konventionelle pølser og håber at lære noget, han kan bruge fremover. - Min far og jeg har talt om selv at fremstille pølser, så det er godt, at jeg får muligheden for at prøve det her, siger Michael Capion, som er elev på grundforløbet. Han mener ikke, at det er fremtiden at afsætte til landbrugets store andelsselskaber og vil hellere producere noget mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne. - Vi er mange i klassen, som er meget interesserede i mindre bedrifter og i selvforsyning, og jeg kunne også godt selv tænke mig at lave en mindre produktion, fortæller han. Det handler om håndværk Slagtemester Peter Steen giver en kort instruktion. - Vi gør, som man har gjort helt oprindeligt. Vi går meget op i det håndværksmæssige. - Det handler om at lave en god binding, så vi får en skærefast pølse. Det er svært uden tilsætningsstoffer som mel, men det bruger vi ikke. Hemmeligheden er teknikken og hvordan, vi arbejder med maskinen, siger han. - Binding laver I ved at have no- kød. Det eneste, vi tilsætter i pølserne, er æggehvider. Ellers er der kun det fedt, der er i kødet, til at binde, forklarer Peter Steen, som ejer Gourmandiet i København og har vundet slagterprisen to gange. 10 kødhakkemaskiner i gang Så gør eleverne klar til at hakke de to portioner kød på 0,5 kg og 1,5 kg, og lidt efter kører 10 kødhakkemaskiner for fuld kraft. Kødet er fra skolens eget landbrug lammehals og nakkekam af gris, der har en naturlig fedtmarmorering. Purløg, løg, citron, timian og peber gøres klar. Landbrugseleverne skal lave to varianter: En mild og en mere udenlandsk inspireret krydret pølse. Interesse for at differentiere Ifølge Thorkild Nissen, som er lærer og driftsleder for dyreholdet på Kalø Økologisk Landbrugsskoles landbrug, er eleverne meget motiverede for at forarbejde råvarer og se, hvad produkterne kan bruges til. - Mange vil gerne levere mere kvalitet, og så er det spændende at møde en slagter. Der er en interesse for at differentiere produkterne i ste- bejdet ved stalddøren, siger han. Grænser for stordriftsfordele Thorkild Nissen mener, at de danske andelsselskaber nærmest har sejret sig ihjel. - Det er sikker afsætning for landmanden, men det er til en lav pris. Og den eneste mulighed for at udvikle er at blive større og større. Jeg afviser ikke stordriftsfordele. Det går godt et stykke tid, og så går det ned ad bakke. Så kommer der stordriftsulemper, vurderer han. I mælkeproduktionen mener Thorkild Nissen, at man er nået til grænsen ved 700 køer. Så er der ikke meget mere at hente. I større besætninger mister man i stedet en masse på logistik, kommunikation og manglende kendskab til dyrene. - Mange mister meget ved at fortsætte mod endnu større bedrifter. Det er kun få, der kan komme længere ad den vej, forklarer han. På Kalø Økologisk Landbrugsskole lærer eleverne, hvilke krav der er til forarbejdning af råvarerne og direkte afsætning til forbrugerne. Her er 10 af dem i gang med at forarbejde kød og lave pølser med 95 pct. kød og uden andre tilsætningsstoffer end æggehvider. Den anden vej - Den anden vej er at specialisere sig, følge produkterne længere til dørs og måske afsætte på en anden måde for at få mere værdi hjem på gården, pointerer han. Det kan ifølge Thorkild Nissen føre til, at man måske kan leve af at have 50 køer i stedet for 500. Lavere kapitalkrav ved etablering af nicheproduktion Workshops på møllerier, slagterier og mejerier inspirerer elever til at etablere produktioner, hvor kapitalbehovet for at komme i gang, ikke er så stor FORARBEJDNING: Formålet med projektet Fra landbrugselev til økologisk fødevareproducent er at styrke deltagernes viden og kompetencer om produktion og afsætning af økologiske kvalitetsfødevarer, for derved med interesse for økologisk landbrug samt at bidrage til næste generation af økologiske landmænd. Formålet er desuden at styrke deltagernes viden om nicheproduktioner med lave arbejdstimer og større indtjening pr. ha. Atypiske producenter Projektleder Peder Bligaard, Økologisk Landsforening, har fået gode tilbagemeldinger fra de mange landbrugselever fra forskellige skoler, der har været på endagsbesøg på bedrifter, hvor råvarerne forarbejdes og/eller afsættes direkte til forbrugerne. Eleverne har været på besøg hos 10 lidt atypiske producenter enten mindre landbrug eller producenter, der gør tingene på en bestemt måde. Der har været mellem 10 og 30 elever ved hvert arrangement. - Tråden i projektet er, at landmanden ikke har været nødt til at købe mange hektar jord. Vi har fokuseret på områder, hvor kapitalbehovet for at komme i gang ikke har været stort, fortæller han. Ud over slagterkurset omfatter aktiviteterne et mejerikursus, hvor mejeristen viser, hvordan der laves ost, samt et bagekursus. Desuden er der besøg med fokus på kyllingeopdræt, biodynamisk ægproduktion, økologisk svineproduktion, en mindre planteavler og samarbejde mellem producenter. - Eleverne kommer ud af undervisningslokalerne og møder landmand, som selv forarbejder og/eller afsætter deres produktion. De snakker med landmanden og ser, hvordan eleverne kommer ud på bedrifterne. Der er ingen tvivl om, at de skal ud til landmændene og se og høre, understreger Peder Bligaard. - De bliver introduceret til noget nyt og ser det i virkeligheden. Det er til at arbejde med økologi, vurderer han. Målgruppen i projektet, der startede i januar 2014, er elever, som er på vej til at afslutte faglært landmand eller overbygningsuddannelsen. Eleverne kommer fra Vejlby, Gråsten, Asmildkloster og Kalø Økologisk Landbrugsskole. Aktiviteterne er gennemført i projektet Fra landbrugselev til økologisk fødevareproducent, der er støttet af NaturErhvervstyrelsen.

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 MARK & STALD Noteringen Svin Basisnotering (70,0-94,9) uge 27: 9,60 kr. Friland A/S giver i uge 27 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 27: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 6,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 27: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.013,92 kr. (-5,79). Kg-regulering: kg: 19,55 kr kg: 17,83 kr kg: 14,51 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 27: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 8,75 kr./kg. Ungtyre mdr.: 2,25 kr. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Foderændring giver fravænnings-anoreksi Pludseligt ophør af somælk resulterer ifølge forsker i overgangssult. En gradvis fravænning, hvor grisen gradvis æder mere og mere fast foder, vil være det optimale FRAVÆNNING AF KAJ LUND SØRENSEN Der er markante ernæringsmæssige forskelle mellem naturlig og kommerciel fravænning. Det fastslår sektionsleder Charlotte Lauridsen, Foulum. - Under naturlige forhold foregår fravænning over en 3-mdr. periode. Somælken fortsætter med at være tilgængelig, mens grisen indtager ny føde, og mens tarmen vænner sig mikrobiologisk og immunologisk til disse fødekilder. Den langsomme skift fra total afhængighed af somælk til total afhængighed af fast forebygger sult, forklarer forskeren. Fravænnings-anoreksi I kommerciel produktion foregår fravænning på én dag, og somælk er ikke tilgængelig til at understøtte overgangen til tørstoffoder. Pludseligt ophør af somælk resulterer ifølge Charlotte Lauridsen i overgangssult og fravænnings-anoreksi. Hun taler om ugunstige effekter på tarmens arkitektur og begrænset, ingen eller negativ vækst i en periode umiddelbart efter fravænning. I et enkelt forsøg, hvor der ses på foderindtag og tilvækst, synes et foderindtag på mindre end 200 g pr. dag at være relateret til høj forekomst af diarre. - Foderindtag har betydning. Det handler om at få grisene til at æde. Grisene skal æde mindst 200 g foder pr. dag, understreger hun. Forskeren vurderer, at gradvis fravænning, hvor grisen gradvis æder mere og mere fast foder, vil være det optimale. Bioaktive stoffer i foderet tarmens mikrobiota, immunfunktion og tarmvævets barrierefunktion, men der er mange mekanismer, hvorved tarmens infektionsrobusthed kan påvirkes. Ernæring og bioaktive stoffer i føden kan være et strategisk værktøj til forebyggelse af E.coli-diarre i økogrise. Ifølge Charlotte Lauridsen har eksempelvis cikorierod overordnet set en gavnlig effekt på sundhedsstatus hos smågrise efter fravænning ved syv uger. I undersøgelser er der fundet en øget koncentration af mælkesyre i gødningen, men der er dog ingen effekt på fravænningsdiarre. - Foderindtag har betydning. Det handler om at få grisene til at æde. Grisene skal æde mindst 200 g foder pr. dag, understreger Charlotte Lauridsen, for- morgen. Foto: Kaj Lund Sørensen Har ikke brug for zink Vi skal have en so, der føder 12 levende grise, og så skal vi fravænne ved ni uger. Så er alle problemer løst. Det siger Preben Drastrup fra Nibe. Han fravænner ved 9-10 uger og har ikke brug for zink. For at dække grisenes proteinbehov efterlyser svineproducenten muligheden for at kunne tilsætte økologiske aminosyrer. Han vurderer, at han i så fald sagtens vil kunne fravænne ved syv uger. Erik Fog, Seges. methionin-indhold af kløvergræs. Ifølge Charlotte Lauridsen, forsker ved AU-Foulum, er der mange mulige årsager til Mange årsager Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstress FRAVÆNNINSDIARRE AF KAJ LUND SØRENSEN En af udfordringerne i dansk svineproduktion generelt er ifølge sektionsleder på AU-Foulum, Charlotte Lauridsen et temmeligt højt antibio- forbruget i Danmark, hvor de antibiotiske vækstfremmere er regnet med. Det er især til de fravænnede grise, at det samlede antibiotikaforbrug stiger mere end antallet af producerede grise. to uger efter fravænning, hvor E. coli kan være vigtigste årsag. Det er et kæmpestort problem på verdensplan, hvor mere end 50 procent af grisene kan rammes, og tab af grise kan være 17 pct., siger hun. Mange faktorer På en workshop om Sunde maver - sunde grise giver hun en status på viden og erfaringer om mavetarmsundhed og diarré hos fravænnede økologiske grise. Et arrangement, hvor der også er fokus på mulighederne for at udfase brugen af kobber og zink i foderet. - Også økologiske grise får diarre efter fravænning, konstaterer forskeren. Fagområdet er meget komplekst og påvirket af mange forskellige faktorer. Hun peger på nogle af de faktorer, der påvirker udvikling af diarre efter fravænning. - Ung alder og lav kropsvægt. De små og svage grise kan ikke klare sig. Ligesom i konventionel produktion føder søerne store og uensartede kuld. Der kan være enorm forskel på grisenes vægt ved fravænning, og det er måske her, problemet ligger, siger Charlotte Lauridsen. Svag immunstatus stabil og relativt moden omkring fem uger. Derfor giver det anledning

11 MARK & STALD 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Sunde maver med hvidløg og lakrids Hos Vestjyllands Andel er blandingerne afstemt med de mikromineraler, der er godkendt. Produktchef Torben Jensen kan ikke svare på, om man kan gå ned på 15 mg Cu i smågriseblandinger og opnå samme resultat, som med de 150 mg Cu, der er tilladt i dag. Han beklager, at nogle af de kobberkilder, der er mere fordøjelige og langsomt omsættelige, ikke er godkendt i økologisk produktion. Vestjyllands Andel bruger botaniske elementer i blandingerne hvidløg, rosmarin, oregano, lakrids og seks andre. Det er mest baseret på litteraturstudier. Svineproducenter oplever ifølge Torben Jensen, at det har positiv virkning på grisenes mavefunktion såvel som ædelyst. Og så er det billigt at bruge. Produktchefen advokerer desuden for udvidet sundhedskontrol i soholdet som et fokusområde. Formålet er at afdække hvordan søernes skift fra stald til mark og retur og de store foderskift på kort tid påvirker immuniseringen. Tjek det nye udlæg UDLÆG: Nye udlæg bør vurderes efter høst af grønkorn. Udlæg af græs og kløvergræs kan skades af høje temperaturer, især i kombination med stærkt solskin og mangel på nedbør. Hvor der kun er begrænsede skader, kan en isåning være særdeles hensigtsmæssig. Er det nye udlæg totalt ødelagt eller befængt med ukrudt, kan en ny etablering til august være nødvendig, anbefaler LMO i Afgrødenyt. Overvej behovet for helsæd fravænningsdiarre, og en sund tarm ikke bare er fravær af mave-tarmsygdomme. Der status af velvære. Foto: Kaj Lund Sørensen til diarre til undren, når de økologiske grise, der først fravænnes ved syv uger, får diarre. Hun peger på, at det er et problem, at fravænningen foregår meget pludseligt. Og det sker på et tidspunkt, hvor immun-kompetencen er meget lille. - Fravænning af konventionelle er i sin svageste immunstatus. Den passive immunstatus fra soen er ved at være i bund, og grisens eget aktive forsvar lige er begyndt at øges, forklarer hun. Hygiejne og stress Som andre faktorer, der kan føre til diarre efter fravænning, nævner hun dårlige opstaldningsforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstress både social stress og sygdomsstress i forbindelse med fravænningen. Alt dette fører til ændringer i tarmens fysiologi, mikrobiologi og immunologi, og kombineret med, at grisen ved fravænning udsættes for en lang række sygdomsfremkaldende virus, kan fravænningsdiarre opstå. Sammen med Lawsonia, E. coli, clostridium, coronavirus, rotavirus og parasitter øges forekomsten af diarre efter fravænning. Uenighed om fodermidler Foulum-forskeren nævner, at en sund tarm ikke bare er fravær af mave-tarmsygdomme. Der skal være en effektiv fordøjelse og absorption af foderet, en normal og stabil mikroflora samt et effektivt immunsystem og en status af velvære. Om det er 100 pct. økologisk fodring eller ikke har ifølge Charlotte Lauridsen nok ingen betydning, men alternative fodertyper kan måske påvirke både negativt og positivt. Dyrlæge Niels Hjørnholm, LVK, er mere kategorisk. Han mener, at hvor der er problemer med diarre omkring fravænning, skal man kun fodre med byg og sojaskrå. Ærter, lupin, hestebønner og solsikker skal man ikke eksperimentere med. Produktchef i Vestjyllands Andel, Torben Jensen, mener, at hestebønner er godt i rationen til grise op til procent i svinefoder er ok. Vestjyllands Andel ligger på 6 pct. hestebønner i foder til ungsvin og slagtesvin. DSV Frø Danmark S nergive Holstebro lf..dsv froe.dk butik.hunsballe.dk Sådan virker zink Store mængder zink er det bedste værktøj til at forhindre eller forsinke diarre hos smågrise. Det siger Charlotte Lauridsen, forsker ved AU-Foulum. Hendes kollega, professor Hanne Damgård Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab i Foulum siger, at liden tue kan vælte stort læs. - Selv om zink er et mikromineral, skal det tilføres konstant. Daglig tilførsel er nødvendig, forklarer hun. Zink er vigtig for dyr i vækst. Det er et mikronæringsstof, der indgår i rigtig mange enzymer. Den diarrehæmmende effekt består i, at zink har en antimikrobiel effekt i mavetarmkanalen, hvilket giver en reduktion af E.coli-populationen. Ifølge Hanne Damgård Poulsen er der i årtier brugt mg Zink pr. kg foder de første uger efter fravænning til at reducere diarre og øge tilvæksten. Men effekten er kun positiv i de første to uger efter fravænning. - Såvel danske som udenlandske forsøg viser, at zink-doseringen skal op på ppm i de første to uger efter fravænning for at forebygge diarre og øge tilvæksten, siger professoren, som også nævner, at der er en kendt effekt af zink hos underernærede børn i udviklingslande, som lider af diarre. Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat nu som DSV Frø Danmark! Øg foderoptagelsen med GROVFODER: Lige nu ser det fornuftigt ud med græsset, men majsen er 2-4 uger bagefter. Skal der suppleres med helsæd, er det vigtigt at vælge det rigtige høsttidspunkt, ligesom det er afgørende at passe på udlægget. - Tag et tjek på foderbeholdningerne, og vurder det forventede udbytte. Er der ikke tilstrækkelig med grovfoder, så supplér om nødvendigt med f.eks. helsæd eller indkøbt majs, hvis der er behov for det, anbefales det i PlanteNyt Majsen udvikler sig meget langsomt i det kølige vejr, og i en del marker er det gået ud over plantetallet. I år er der ikke stor forskel på tidlig og sent sået majs. Konsulenterne på Seges forventer, at udbytteniveauet i år reduceres med 2500 FE pr. ha. Mest mælk...

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 MARK & STALD Hestebønner er en god mulighed for dansk protein til høns Et praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet til økologiske æglæggere er der gode resultater med at anvende 7,5 pct. hestebønner i foderet HESTEBØNNER Hos Axel Månsson Øko-ægget Aps ved Brande producerer æglæggende høner årligt 27 mio. æg. Axel Månsson forventer, at antallet af høns i år øges med , så der i alt vil være høns. I to af staldene med 2 hold på hvert dyr har produktionschef Janne Beck gennemført to såkaldte praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet. Nu konkluderer hun, at det helt klart et muligt at fodre økologiske æglæggere med hestebønner. - Hestebønner er en god mulighed hun. I forsøget er der anvendt 5 pct. hestebønner i startblandingen og 7,5 pct. i fase 1 og fase 11 blandingerne. For lidt methionin bønner, at methionin-indholdet er til at ligge rigeligt høj i proteintildeling, for at få nok methionin i foderet. Og når kvaliteten af proteinet ikke er i top, kan det gøre en foderblanding meget dyr, forklarer Janne Beck. Som eksempel nævner hun, at startblandingen i forsøget bliver 18 kr. dyrere pr. 100 kg. Fase 1 blandingen bliver dog kun 7-8 kr. dyrere pr. 100 kg. Erfaringerne med hestebønner i foderet har dog ikke forskrækket Axel Månsson. Han tror, at han vil øge hestebønne-andelen lidt og overvejer selv at begynde at blande noget af foderet, der indtil nu er blevet indkøbt som færdigfoder. 12 pct. i Foulum I et andet forsøg med hestebønner til økohøner på AU-Foulum har forskeren Sanna Steenfeldt også gode erfaringer. Ud fra de opnåede resultater for de forskellige produktionsparametre er det muligt at formulere fuldfoderet med op til 12 pct. hele ubehandlede Forskeren Sanna Steenfeldt fra AU-Foulum vurderer, at der ikke noget kæmpepotentiale for fodring med hestebønner til æglæggere, fordi man er nødt til at give hønerne mere råprotein for at opfylde deres aminosyrebehov, og dette proteinoverskud skal udskilles. Foto: Kaj Lund Sørensen - Det er en svaghed ved hestebønner, at methionin-indholdet er noget lavt. Det betyder, at vi kommer til at ligge rigeligt høj i proteintildeling for at få nok methionin i foderet, siger produktionschef på Øko-ægget, Janne Beck. vine og Fuego. Sådan lyder den foreløbige konklusion. Forskeren peger på, at det er interessant, at sorten Fuego ikke giver bagslag for noget som helst hos hønerne. Produktionsresultater med fer- trolholdet. handlede hestebønner, har højeste æglægningsprocent, oplyser Sanna Steenfeldt. nyttelse, dødelighed, fjerdragt, trædepuder og gødningskonsistens, og der er ingen velfærdsmæssige problemer i forsøget, tilføjer hun. Nogle kvalitetsparametre på æg er påvirket, men ikke nødvendigvis negativt. I forsøget har hun brugt høneafstamningen Hisex White. Kun et supplement Ifølge Niels Finn Johansen, konsulent ved Seges Økologi, er der god sammenhæng mellem resultaterne i forsøget i Foulum og forsøget hos Øko-ægget. produktion hos Øko-ægget, påpeger han. Foulum-forskeren vurderer dog ikke, at der inden for fjerkræ er noget kæmpepotentiale for fodring med hestebønner. - Man er nødt til at give hønerne mere protein for at opfylde deres aminosyrebehov, og dette prote- energi, og der er et miljøproblem, idet det høje proteinindhold i foderet øger udskillelsen af N i gødningen. supplement, konstaterer hun. Sortsvalg afgørende Fjerkræ tåler ikke et højt indhold af vicin og convicin og skal derfor indeholder vicin og convicin. Til gen- hvilket dog ikke er et problem for fjerkræ. - Måske kan vi bare bruge hestebønner, som de er, hvis vi tænker os godt om ved sortsvalget. holdet at fjerne skallen. Fermentering hjælper lidt, men det er en uden vicin og convicin, går det tilsyneladende godt nok uden at lave nogen forarbejdning, pointerer Lars Egelund Olsen, økologikonsulent ved Seges.

13 MARK & STALD 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 13 Det er ikke i hestebønner, vi bruger meget energi på at optimere, men hvis der bliver brug for dem, skal vi nok ændre på dette, siger Axel Månsson, som driver næsten ha, hvoraf de 800 ha er med grønsager. Foto: Kaj Lund Sørensen Vi ved, hvordan bønner skal dyrkes - De, der skal dyrke salgsafgrøder, vil have et dækningsbidrag, der svarer til korn eller højere. Hvis prisen ikke er god, og hvis risikoen i hestebønnedyrkning er stor, bliver de ikke dyrket. - Hestebønner er det bedste bud på en god proteinafgrøde, vi har haft i mange år, men der skal være stabile aftagere. Prisen må ikke svinge 100 kr., fortæller konsulenten. Dyrkningssikkerheden i hestebønner er øget, og afgrøden giver fordele i sædskiftet. Eksempelvis kan hestebønner levere 100 kg kvælstof pr. ha til den efterfølgende vårbyg, vurderer økologikonsulent HESTEBØNNER AF KAJ LUND SØRENSEN Chefkonsulent Inger Bertelsen, Seges Økologi, mener, at man generelt har rigtig godt fat på, hvordan hestebønner skal dyrkes, og at planteavlere har fået troen på, at det kan lade sig gøre at dyrke hestebønner. Hun vurderer, at dyrkningssikkerheden er øget, og at hestebønner har nogle sædskiftemæssige fordele. Således har hestebønner en forfrugtsværdi, der i vårbyg svarer til 100 kg kvælstof pr. ha. - Hestebønner kan godt konkurrere med vårbyg. Hvis vi har 3 ton udbytte i hestebønner og 4,5 ton pr. ha i vårbyg, så er det økonomisk attraktivt med hestebønner ved en prisforskel på 80 kroner pr. hkg, forklarer chefkonsulenten. I beregningen er der hverken indregnet forfrugtsværdi eller større dyrkningsusikkerhed i hestebønnerne. Sammenlignet med en god brødhvede er hestebønner ikke økonomisk attraktive. Som gennemsnit af de seneste 14 år ligger udbyttet på 32 hkg pr. ha, men bedre dyrkningsteknik og bedre sorter har resulteret i 42 hkg. pr. ha som gennemsnit af de seneste fem år. Nye sorter på vej Og nye sorter er ifølge Inger Bertelsen på vej. I Landsforsøgene 2014 var den mest dyrkede sort ude på bedrifterne også den, der i forsøgene gav det største udbytte. Fuego gav næsten 48,8 hkg pr. ha. Tendensen er, at de tanninfri sorter giver lidt lavere udbytter. Hun peger på, at der til fjerkræ er en god grund til at vælge sorten Divine, som gav 45,3 hkg pr. ha, fordi det er den eneste vicin- og convicinfri sort. Efterspørgsel og rimelige priser Hvorvidt hestebønner er interessante i foderblandinger afgøres af prisen på foderet, og det styres af prisen på alternativerne. Forudsætningerne for at knække koden til at knække proteinforsyningen er stabile priser og stabile udbytter. Så skal planteavlerne nok dyrke dem. Det mener Christian Petersen, konsulent i LHN i Tinglev. Hestebønner som andenrangsafgrøde Axel Månsson ved Brande har 23 hektar med hestebønner. Det er sorten Divine. Den er sået sidst i marts, Axel Månsson har gode erfaringer med striglen og klarer ukrudtet med denne. Der er etableret udlæg efter sidste strigling. Hvis man har rækkedyrkning inde på ejendommen, skal det ifølge Inger Bertelsen, Seges, også overvejes i hestebønner. - Det er en simpel kultur i stedet for korn i vores grøntsagssædskifte, siger den midtjyske økolog, som driver næsten ha, hvoraf de 800 ha er med grønsager. - Hestebønner er en andenrangskultur i sædskiftet. Det er ikke der, vi bruger meget energi på at optimere, men hvis der bliver brug for hestebønnerne, skal vi nok ændre på dette, siger Axel Månsson. Ved temadagen om hestebønner til økologisk fjerkræ provokeres grøntsagsavleren til at smage på bladene. - De smager skidegodt! Måske skal den på sortiments listen, udbryder han. Der kan bruges meget mere hestebønner til husdyrene Det mener Seges konsulent, som peger på, at det er oplagt at fodre svin med sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold Til slagtesvin er et højt indhold af tanniner i foderet ikke godt. Derfor skal svin fodres med eksempelvis sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold. Det kom frem ved en temadag om hestebønner til økologisk fjerkræ og svin i Brande. Her slår økologikonsulent ved Seges, Lars Egelund Olsen, fast, at der kan bruges meget mere hestebønner til husdyrene. - Vi har langt igen, hvis vi skal bruge dansk bælgsæd til de økologiske husdyr, vi har i dag, understreger han. Hvor stort er problemet? Konsulenten forsøger at rokke ved gængse antagelser om ulemper ved hestebønner i foderet. Han mener, at indholdet af tanniner i de moderne sorter af hestebønner er af en helt anderledes lavere målestok end i de gamle sorter. - Tidligere var det sådan, at man var lidt bange for indholdet af tanniner i hestebønner, når de skulle bruges i foderet til svin, men vores og VSPs forsøg viser, at det niveau af tanniner, som der er i den tanninholdige sort Fuego, ikke har den store betydning. Vi har set nogle VSP-forsøg, hvor smågrise fodres med 25 procent hestebønner, uden at det har den store effekt, forklarer Lars Egelund Olsen. Han mener, at betydning af tannin er meget lille i moderne sorter, og konkluderer, at Fuego godt kan anvendes til svinefoder, selv om det er en sort, der indeholder tannier. Lars Egelund Olsen stiller også spørgsmål ved, om det er nødvendigt at forarbejde hestebønner til slagtesvin. - Bitterstoffet tannin sidder i skallen. Det kan fjernes ved afskalning men ikke ved fermentering, men hvis tannin i moderne sorter ikke har den store betydning til svin, ser jeg ikke noget stort problem, forklarer han. Hestebønner fortrænger soja Tove Serup, som også er konsulent ved Seges Økologi, viser resultatet af et fodringsforsøg med hestebønner til økologiske slagtesvin. I et lille pilotforsøg med 180 slagtesvin hos en landmand er noget af sojaen i foderet udskiftet med 10 kg hestebønner til at erstatte 5,5 kg soja og 4,5 kg korn for at opnå samme aminosyresammensætning. - Forsøget viser, at det er muligt at fortrænge en andel soja med ubehandlede hestebønner, konkluderer Tove Serup. Et resultat, der er i overensstemmelse med større forsøg i konventionel svineproduktion. I forsøget er der fodret med den populære sort Fuego, som har et rimeligt udbytte også målt i protein. Bedre tilvækst I pilotforsøget er der opnået en bedre tilvækst end kontrolholdet uden hestebønner i blandingen. En daglig tilvækst på 809 g pr. dag med ubehandlede hestebønner og 749 g i varmebehandlede mod 791 g i kontrolgruppen. Foderforbrug lå lavt på 2,64 og 2,68 FE pr kg tilvækst med hestebønner, hvor landsgennemsnittet for økologiske svin ligger på 3 FE. Og kødprocenten viste sig også at være bedre på ubehandlede hestebønner 59,3 og 58,0 mod 57,6 pct. i kontrolgruppen. Ifølge Tove Serup havde de hestebønnefodrede svin også en god gødningskonsistens. Hun betegner det som et pænt og overraskende positivt resultat og tilføjer, at det er en myte, at hestebønner giver ædevægring. Den kan dog forekomme ved mere end 10 procent hestebønner i foderet.

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 Ny roterende ukrudtsstrigle Nyt arbejdsprincip: Tænderne på ny strigle fra Einböck er monteret på en roterende og skråtstillet disk, hvilket gør det muligt at lave ukrudtsbekæmpelse inde i rækken UKRUDTSREGULERING AF KAJ LUND SØRENSEN Den østrigske maskinproducent Einböck præsenterer to nye ukrudtsstrigler på markedet. De to nye modeller hedder Aerostar Exact og Aerostar Rotation. - Aerostar Rotation har en helt anderledes opbygning, end hvad vi normalt ser ved ukrudtsharver, forklarer Leif Jensen, Yding Smedie, som importerer striglen. Tænderne har en tykkelse på 6 mm og er monteret på en roterende disk. Diskens diameter er 50 cm og er skråtstillet, så de aggressive tænder renser inde i rækken. Tændernes aggressivitet kan reguleres hydraulisk, så det enkelt fra førersædet i traktoren kan tilpasses varierende forhold med jordtyper og afgrødestadie. De roterende disks sidder med 15 cm afstand i 1,5 meter brede sektioner. Det bidrager ifølge Einböck til, at redskabet er godt til at følge jord- Tænderne på Aerostar Rotation er monteret på en roterende disk, der er skråtstillet, så de aggressive tænder renser inde i rækken. Tændernes aggressivitet kan reguleres hydraulisk fra traktoren til varierende forhold med jordtyper og afgrødestadie. Foto: Kaj Lund Sørensen Producenten fremhæver desuden, at rotor-striglen er velegnet til at arbejde i systemer, hvor der er dødt plantemateriale på jord- på, at redskabet kan anvendes til ukrudtsbekæmpelse før såning, hvor det med en aggressiv indstilling kan trække rødder op på over- kvik-up harverne. God gennemgang Aerostar Exact er monteret med 600 mm lange tænder med det velkendte knæk for enden. Harven har en tandafstand på 25 mm, men da den er opbygget som 6 bullet, har harven en god gennemgang, således at det oprensede ukrudt løber igennem harven i stedet for at slæbe. På hver bulle sidder tænderne med 15 cm mellemrum, og med 6 buller betyder det, at når harven har kørt over jorden, har der været en tand i jorden for hver 25 mm. På almindelige ukrudtsharver er der monteret bærehjul forrest på rammen, men på Aerostar Exact er der også monteret bærehjul bagest på maskinen for optimal styring af arbejdsdybden. Som standard er maskinen udstyret med hydraulisk tandregulering. Maskinen kan leveres i 6 og 12 meter arbejdsbredde. Røde redskaber fra Østrig - Vi er meget stolte af at præsentere disse nyheder fra Einböck. Vi ved, at de røde maskiner fra Østrig er velkendte for kvalitet, og vi glæder os til at præsentere dem for de danske jordbrugere, siger Leif Jensen. Begge maskiner er netop vist frem på Borgeby Fältdagar og i gulerodsmarken hos Hedely I/S i Bording. Yding Smedie markedsfører også mere specielle redskaber til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder som børsterenser, bøjlehakke og rækkefræser. Økologer lægger vægt på høj mælkeydelse som avlsmål En spørgeskemaundersøgelse foretaget i forskningsprojektet SOBcows viser, økologiske mælkeproducenter lægger større vægt på højere mælkeydelse gennem avlsarbejdet, end forskerne havde forventet Hidtil har det den økologiske mæl- ud fra kriterier for fodrings- og markdriftsprincipper. Der har ikke været principper for, hvordan avlsmaterialet anvendes, men det vil vi udfordre i det økologiske forskningsprojekt SOBcows. Derfor har vi sat os tre mål. SOBcows tre mål: og baseret på disse beregne konsekvensen af at foretage avlsarbejde i økologiske linjer fremfor som hidtil at anvende det avlsmateriale, som er frembragt i det traditionelle avlsarbejde 2. at undersøge muligheden for at udvælge de køer, som avlsmæssigt er disponeret for at producere mælk med en sundhedsfremmen- kunne sælge denne mælk som et særligt økologisk nicheprodukt 3. at undersøge muligheden for at lave et økologisk nicheprodukt baseret på oprindelige danske racer Interessante resultater Først gik vi i gang med at fastsætte de økonomiske vægte i et økologisk avlsmål, og vi har allerede nu fået de første foreløbige resultater. Først beregnede vi de økonomiske vægte ved hjælp af modelsimuleringer, hvor forudsætningerne var gennemsnitlige danske produktionsforhold for den økologiske mælkeproduktion og aktuelle priser på økologisk mælk og foder. Disse beregninger viste på grund af de højere økologiske mælkepriser, at der skal lægges mere vægt på ydelsesegenskaber i den økologiske produktion, hvis der alene fokuseres på produktionsøkonomi. Efterfølgende har vi gennemført en spørgeundersøgelse, hvor vi har sendt spørgeskemaer ud til alle økologiske mælkeproducenter. Cirka 50 pct. af de adspurgte svarede, og det er en ret høj svarprocent. Undersøgelsen viste også, at de økologiske producenter ønsker endnu mere vægt på ydelsesegenskaberne. Disse resultater gransker vi for øjeblikket yderligere. Vi sender bl.a. et tilsvarende spørgeskema ud til alle konventionelle landmænd for at få klarlagt deres prioritering i avlsarbejdet. Desuden vil vi hen over sommeren og efteråret foretage beregninger over, hvad det vil betyde for egenskaber, der relaterer sig til sundhed og robusthed, hvis man ændrer NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Morten Kargo, AU Foulum og Seges, Line Hjortø, Seges avlsmålet, så høj mælkeydelse får større vægt. Disse beregninger vil desuden blive foretaget under forudsætning af et avlsmål baseret på de økologiske principper - altså et avlsmål med en større vægt på egenskaber, der har med sundhed og holdbarhed at gøre. Alt i alt er vi i en meget spændende proces med spændende resultater, som vi glæder os til at diskutere med økologiske mælkeproducenter. Projektet SOBcows startede i efteråret 2014 og hører under forskningsprogrammet Organic RDD 2. Projekt partnerne er fra AU i Foulum, SEGES Kvæg og Økologi, Naturmælk, RYK Registrerings og Ydelseskontrol, VikingGenetics og NordGen. Læs mere her: icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/sobcows/

15 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 15 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF DORTE RÜBNER LAURIDSEN FØDEVARERÅDGIVER, ØKOLOGISK LANDSFORENING KEND DINE KUNDER OG RAM PLET MED ØKOLOGIEN Når forbrugerne træffer deres valg i supermarkederne, er forbrugerne lægger til grund for deres valg er mange og for- pige er jeg optaget af at - Hvad er eksempelvis deres afvejning mellem dansk - nævnte måske til en lavere pris? Det er helt klart blevet nemmere at vælge økologiske produkter, men udbuddet og mangfoldigheden skulle gerne blive endnu større edet - og derved giver den merværdi til mærket, som kan - punkter er identisk med tankerne bag Præstø Madmarked, som hun åbnede i Madselskab åbner i Silkeborg Borgerne i Silkeborg bliver de første, som møder det nye bæredygtige madinitiativ, som den kulinariske iværksætter Birgitte Escherich i samarbejde med lokale ildsjæle ønsker at sprede til byer i hele landet LOKAL ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT optage ambitionen om at organisere og - Via moderselskabet Madselskabet - politianmeldelse af selskabets tidligere madmarkeder bliver i dag drevet videre - Lokal kok bliver daglig leder I Silkeborg bliver det kokken Kristian Bornemann, som bliver daglig leder af etableringen af Madselskabet Silkeborg - at tallerkenen skal serveres tæt ved, Han ser frem til at samarbejde med et Får behov for investor ser derfor frem til samarbejdet med en Madselskabet Silkeborg bet åbner efter planen i uge 32 på borg og består af: - etablere en smidig organisation omkring Madselskabets kommende net af lokale gelig norm, at vi spiser den mad, der er optager os ekstremt meget, er at skabe uanset om der er tale om en banan fra - Efter planen skal de lokale madsel- ningen til moderselskabet, der til gengæld bistår butikkerne med uddannelse, manual, sortiment, opskrifter, produkti- over udsigten til igen at arbejde med et

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 MAD & MARKED Gæster redder bageri Det vejlensiske bageri Brød og Co var truet af lukning, men kunderne ville noget andet og kom det nødlidende bageri til undsætning. BRØD AF JAKOB BRANDT I løbet af kun tre dage indsamlede kunderne hos det populære øko-bageri over kr., som bl.a. blev brugt til at betale for ombygningen af en fejlbehæftet stenovn. Pengene blev rejst via en netindsamling, hvor Brød og Co solgte såkaldte brødkuponer. For kr. 30 brød, som de kan indløse ét ad gangen. - På to dage indsamlede vi kr. Det er helt sindssygt, siger bageriejer Simon Clemens, som kunne tælle til kr., før bageriet sagde stop. - Man skal ikke blive grådig. For os handler det bare om at få lov til at være her, siger den jyske brødentusiast. Indsamlingen var nødvendige på grund af et mislykket ovnbyggeri, som er beskrevet på følgende måde på bageriets facebookside 14. juni: Parat til at sælge - Brød & Co er til salg. Det var faktisk, hvad jeg havde planlagt og sagt til det meste af personalet, at jeg ville poste på Facebook her til aften. Sagen er den, at kassen er tom, og vi har levet på dampe de sidste fem måneder siden ovnen blev lukket. Forud var gået et langt forløb, som tog en forkert drejning, da det viste sig, at bageriets nybyggede stenovn ikke fungerede. - Det kostede os kr. i tabt arbejdsfortjeneste plus udgifter til ombygning af ovnen og reparation af et sodskadet loft, siger Simon Clemens. Det var mere end det kun to år to år siden med en startkapital på Via salg af brødkuponer rejste brødmændene Morten Ingemann, Henrik Elkjær og ejer Simon Clemens fra Brød & Co mere end kr. på tre dage. Foto: Irene Brandt kun kr., kunne bære. - Vi havde hverken råd til møbler eller service, så vi byttede os til det for brød, og hvis vores gæster ikke havde hjulpet os nu, ville jeg være nødt til at sælge eller lukke bageriet. Salget vokser Da Brød og Co åbnede, solgte bageriet 40 brød på en god lørdag. Den seneste rekord lyder på 480 brød, mens antallet af fastansatte er vokset fra to til tolv. Den store opbakning er overvældende for Simon Clemens, men det kommer ikke helt bag på ham: - Jeg tror, det handler om, at de kan se, at vi arbejder for det, og at vi giver os tid til at snakke med vores gæster. Med afsæt i den ombyggede ovn og omsætningen i det tilhørende bondekøkken/restaurant er Brød og Co nu tæt på at følge budgettet. Nordisk Brødhus har slukket ovnen Lennart Ribers drøm om at drive et økologisk bageri og supermarked på stenbroen endte med et bjerg af ubetalte regninger Åbningen af den økologiske butik SpiGod blev begyndelsen på enden for Lennart Ribers (t.h.) ambition om at sælge billig økologi til borgerne på Nørrebro. KONKURS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Det værste, der kan ske, er, at butikken går konkurs. Men jeg lever videre, sagde Lennart Ribers, da Økologi & Erhverv sidste år besøgte hans nyåbnede øko-butik SpiGod i Rantzausgade på Nørrebro i København. Måske øjnede den unge iværksætter allerede dengang, hvor det bar hen ad, men drevet af et smittende engagement formåede han alligevel at få varer på hylderne og passe butikken. Med en stor muret stenovn som det glødende centrum havde han halvandet år tidligere åbnet Nordisk Spisehus lige rundt om hjørnet. Det var et på samme tid både rustikt, råt og hyggeligt bageri, hvor der hurtigt blev trængsel på genbrugsmøblerne. Den kokke-uddannede Lennart Ribers var drevet af en ungdommelig iværksætterild og en tro på, at man kan, hvad man vil, hvis man kæmper hårdt nok for det, men drømmen om at åbne den økologisk discountbutik SpiGod markerede tilsyneladende grænsen for, hvad hans noget anarkistiske forretningskoncept kunne bære. I dag er begge dele lukket, og bag sig efterlader Lennart Ribers et bredt spor af ubetalte regninger. Pengene kom i anden række I begyndelsen fungerede Nordisk Brødhus som et bageri, men siden begyndte Lennart Ribers også at servere morgenmad, og snart kunne kunderne om aftenen købe dagens ret for 80 kroner. Konceptet havde alle ingredienser til en succes og høstede rosende omtale i pressen, men det kneb med at betale regningerne. - Det har aldrig været pengene, der er lykken for mig. Det vigtigste for mig er, at jeg kender dem, jeg handler med, sagde han sidste år til Ø&E i forbindelse med åbningen af SpiGod. Det sidste ville grossist Anders Kok fra Biogan have ønsket, at han gjorde, da Lennart Ribers torsdag aften 16. oktober rullede op foran lageret i Lystrup dagen efter åbningen af SpiGod. Starthjælp fra Skærtoft Den unge kok havde udviklet sine færdigheder som bager på kurser hos Skærtoft Mølle på Als, hvor møl- hans faglige evner som bager, og han besluttede at hjælpe ham i gang. - Han er en dygtig bager og var med til at støtte bevægelsen hen mod det gode brød, men han havde utrolig svært ved at holde styr på papirarbejdet, erkender Jørgen Bonde. Allerede i begyndelsen af 2014 begyndte betalingerne at halte, og da Skærtoft havde leveret to partier mel uden at få penge den anden vej, lukkede Jørgen Bonde for kreditten, og han har afskrevet sit tilgodehavende i 2014-regnskabet. Derfor var Lennart Ribers nødt til logi & Erhverv har været i kontakt i dag fortryder, at de sendte varer til butikken på Nørrebro. Hentede varer i Jylland Udfordringerne blev ikke mindre, da Lennart Ribers i oktober 2014 åbnede butikken SpiGod, som lå i samme bygning som bageriet. For at få varer på hylderne henvendte han sig til Biogan i Lystrup. - Han blev meget fortørnet over, at jeg bad om pengene forud, men da han stod og skulle åbne butikken, endte det med, at han tilbød selv at hente varerne og overføre pengene samme dag, siger Anders Kok. Trods forsikringer om, at pengene var overført, så Biogan aldrig en krone. - Alle kan komme i økonomisk uføre, men jeg bliver mavesur, når nogen lyver mig direkte op i ansigtet, siger Anders Kok, som efter tre uger lod sagen overgå til en advokat. I sine 19 år som grossist har han aldrig oplevet en tilsvarende sag, men forløbet har fået Biogan til at stramme op på kreditreglerne, så nye kunder skal betale forud de første tre gange. Bekymrede kunder Økologi & Erhverv ville gerne have hørt Lenart Ribers version af forløbet, men i lighed med de grossister og andre leverandører, som har penge til gode, har det ikke været muligt at få kontakt med ham. Det har heller ikke været muligt at opspore nogle af de kunder, som valgte at skyde penge ind i Nordisk Spisehus, da Lennart Ribers i foråret 2014 begyndte at sælge bidder af en af Nørrebros store successer i form af andele i Nordisk Brødhus à kroner. - Der er ikke nogen social vinkel på det her. Vi er ikke konkursramte og skal reddes, og det handler heller ikke om, at andelshaverne skal til at stå bag disken. Jeg gør det, fordi jeg savner andelstanken i vores samfund, sagde Lennart Ribers ved den lejlighed til Metro Express. somhedens facebookside, hvor kunder og leverandører udtrykker bekymring for, hvad der er sket med deres penge. Det samme gør nogle af 1430 kunder, som i foråret investerede i en såkaldt Tipster-deal på to gourmetpizzaer til halv pris (80 kr.). De skal indløses inden 1. september Af siden fremgår det, at Lennart Ribers forventer snart at genåbne bageriet på en ny adresse.

17 MAD & MARKED 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Nogle af de italienske bagersvende i det københavnske bageri Il Fornaio kan godt så småt begynde at vænne sig til at ælte mere dansk bagekultur ind i dejen, når det københavnske bageri i løbet af efteråret lance- basis af danske bagetraditioner og råvarer. Navnet Jalm & B er et akronym, som er dannet af forbogstaverne i navnene hos grundlæggeren og ejerne af Trianon Bageri. Nu skal der danske boller på bordet Il Fornaio har sat økologisk dej over til en ny brød- og kageserie, som bliver baseret på kompromisløse nordiske brødtraditioner og råvarer BRØD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Landets største foodservicegrossister har taget så godt imod den første forsmag på Il Fornaios nye danske brød- og kagebrand Jalm & B i form af forskellige typer wienerbrød, at bageriets direktør, Susanne Boye Nielsen, har fået travlt med at rekruttere nye bagere med de rigtige kompetencer. De skal være med til at ælte dejen til de mange nye Jalm & B-produkter, som Il Fornaio vil basere på danske bagetraditioner. Det københavnske bageri Il For- med en serie italiensk-inspirerede brød, men efter sammenlægningen langt større rammer er tiden og markedet modent til at sætte danske boller, brød og kager på menuen, vurderer direktør Susanne Boye Nielsen. - Der bliver tale om to helt selvstændige økologiske linjer, hvor Il Fornaio bygger på kompromisløs italiensk kvalitet, mens Jalm & B bygger på kompromisløs nordisk kvalitet, siger den københavnske brøddronning. Hun håber, at det er muligt at udnytte økologiens nuværende momentum til at skabe en solid position for Jalm & B. Første skridt på lang rejse - Vi er i gang med et stort skifte. En anden måde at bage brød på med surdej og langtidshævning. Det er en rejse, som er utroligt spændende, siger hun til Økologi & Erhverv. I øjeblikket arbejder senior brand manager Anne Christine Lauritzen sammen med bagerne fra Trianon på at udvikle nye opskrifter på spændende morgenbrød, rugbrød og et større sortiment af kager til Jalm & B, og hun glæder sig over, at hovedparten af bagersvendene fra Trianon er gået ind i arbejdet med stor entusiasme. - Den største udfordring bliver at Jalm & B, som bliver det tredje brand i virksomheden, som det seneste år har undergået store forandringer. I nuværende og langt større bageri i Kastrup. Det vil give os en masse synergieffekter, og vores professionelle kunder betragter os allerede som non overtaget af Il Fornaio til årsskiftet, med Elvio og SUSANNE BOYE NIELSEN Bagerne hos Trianon har udviklet to nye økologiske Jalm & onshatten. Her den klassiske hat, hvor saltbagte mandler, mens en anden version bliver med i ovnen bliver de undertrukket med mørk chokolade med Mariager Sydesalt. Firmaerne smelter sammen Byggekraner og lokale byggeplaner tvang Il Fornaio væk fra de trange rammer i det gamle bageri på Amager. I stedet for at bygge nyt, rykkede Il Fornaio ind hos det 70 år gamle københavnske bageri Trianon, som råder over markant bedre produktionsfaciliteter. De er hovedårsagen til, at det allerede i løbet af efteråret er muligt at lave en større lancering af Jalm & B-produkter. Oprindeligt var det planen, at både Il Foranio og Trianon skulle køre videre i nogle år som to selvstændige virksomheder med fælles bageri. - Det er to virksomhedskulturer, som skal smelte sammen, men mødet mellem det italienske temperament og det lidt mere nede på jor- den danske temperament er gået utroligt godt, siger Susanne Boye Nielsen. Tilsammen havde de to selskaber sidste år en bundlinje på 4,2 mio. kr., og hvis bundlinjen skal blive endnu bedre, er der ifølge direktøren god fornuft i hurtigt at samle alle aktiviteterne under ét selskab, som arbej- - Det vil give os en masse synergieffekter, og vores professionelle kunder betragter os allerede som ét af Il Fornaio til årsskiftet, med Elvio og mig som ejer af det hele. Dermed bliver Il Fornaio en virk- hænderne nede i dejen. Ovnene bager i døgndrift Selskabet har endnu ingen aftaler med detailhandlen om at sælge den nye brødserie Jalm & B, men direktøren er overbevist om, at der er et stort salgspotentiale i en kvalitetsbrødserie, som er baseret på danske råvarer og traditioner. De tre brødserier supplerer desuden hinanden godt og sikrer samtidig en optimal udnyttelse af bageriet, hvor stenovnene stort set kører i døgndrift. Trianons bagere arbejder hele natten, så det konventionelle brød kan være klar til kunderne næste morgen. Herefter overtager de primært italienske bagersvende bageriet, hvor de i dagtimerne laver bakeoff brød til Il Fornaio-serien. Selskabet vil køre videre med en konventionel brødserie, men det er Succes for nyfortolket wienerbrød - Vi har en færdig speltbolle bagt med tre slags speltmel, som kommer fra Skærtoft Mølle, og vi udvikler i øjeblikket på et mørkt kernerugbrød med økologisk mask fra danske bryghuse, siger Anne Christine Lauritzen. Hun ser frem til at bygge videre på den umiddelbare succes, det gav, da selskabet i starten af året lancerede økologisk wienerbrød, som var udviklet i samarbejde med Michelinkokken Mikkel Maarbjerg. De første skud på Jalm & B-serien omfatter ud over tebirkes og smørcroissanter to nyfortolkninger af den klassiske spandauer, hvor den gule creme er skiftet ud med marcipanmakronmasse og fyldt med hhv. rabarberstykker og hele æblebåde. Der er også blevet plads til en orangesnegl med appelsinkompot.

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 MAD & MARKED I kantinen på Vibegård i Rønne er maden slet ikke det vigtigste produkt, oplyser daglig leder Jens-Peter Jørgensen t.h. Bornholm kom i mål på kort tid Med en god slutspurt nåede køkkenerne i Bornholms Regionskommune en økologiprocent på 60 procent er dejligt, at nogen har opdaget, at vi er her, siger Jens-Peter Jørgensen, som i lighed med 34 andre af øens kommunale køkkenfolk har deltaget i et fem uger langt omlægningskursus hos ØkoLøft Bornholm. OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Der har været knaster og udfordringer undervejs, men som i mange af landets øvrige køkkener viser omlægningen af Bornholms kommunale køkkener ifølge lokal projektleder Janne Westerdahl fra ØkoLøft Bornholm, at dér hvor køkkenlederne går forrest, er det muligt at rykke rigtig langt på kort tid uden at øge budgettet. Det er også tilfældet for kantinen på Center for Afklaring og Kompetenceudvikling, som ligger på Vibegård i Rønne, hvor maden dybest set ikke er det vigtigste produkt. - I virkeligheden kunne vi lige så godt have arbejdet med træ eller noget helt andet, siger kantinens driftskoordinator Jens-Peter Jørgensen. Sammen med yderligere tre fastansatte udgør han det køkkenfaglige personale på en arbejdsplads, som har op til 20 personer i arbejdsprøvning ad gangen. Sammen har de på kun ét år taget rejsen fra en næsten ren konventionel kost til at lave måltider, hvor tæt på 70 procent af råvarerne er økologiske. - Omlægningen har været en sjov og spændende proces for alle, og det Ideelt at arbejde med mad Maden bliver serveret til personer fra kommunens IT-afdeling, døgnplejen og et 10. klassecenter. Køkkenet er desuden ansvarlig for maden til møder og andre kommunale arrangementer. Under omlægningen til økologi betegner Jens-Peter Jørgensen det som ren luksus af have så mange hænder til rådighed, men i modsætning til et køkkenuddannet personale har de ca. 50 personer, som årligt får testet arbejdsevnen i køkkenet, behov for megen rådgivning. Tidligere, da Bornholm modtog et stort økologisk gartneri, men ifølge Jens-Peter Jørgensen er det sæsonbetonede markarbejde ikke så ideelt i forhold til at teste arbejdsevnen hos borgerne hen over året. Han fremhæver derimod arbejdet med at producere god mad fra bunden som en ideel beskæftigelse for mennesker i arbejdsprøvning, da de både oplever, at der er brug for og bliver sat pris på deres indsats. S-borgmester bakker op Det er Dagrofa, som leverer råvarerne til køkkenet, og selv om en del produkter er bornholmske, efterlyser Jens-Peter Jørgensen i dobbelt for- rer, men vi har brug for tunge grøntsager ikke havtorn, siger Jens-Peter Jørgensen. Som i resten af landets kommuner er indkøbsaftalerne en af de store udfordringer i forhold til Bornholms kommunale køkkeners ambi- varer. Bornholm har et erklæret mål at benytte mindst 40 procent lokale råvarer. En vision som EU s udbudslovgivning gør sit til at spænder ben for, men det stopper ikke de bornholmske politikere. Under afslutningsfesten for ØkoLøft Bornholm udtalte øens borgmester, Winni Grosbøll (S): - Vi skal have mere økologi i gry- varer på markerne og i gryderne og nye indkøbsaftaler skal gøre dette ØkoLøft Bornholm sigter mod 60 procent økologi Sammen med Københavns Madhus igangsatte Bornholms Regionskommune i 2013 et økologisk omlægningsprojekt Økoløft Bornholm, der skulle gøre øens fødevareindkøb 60 pct. økologisk medio Omlægningsprojektet omfatter 6 daginstitutioner 8 plejecentre, 4 skoler, 8 kantiner og 12 sociale institutioner. I alt 74 medarbejdere har deltaget i et 2-5-ugers omlægningskursus. muligt. Vi er i mål med de 40 pct. lokale varer, men kampen går videre. Ny indkøbsaftale i støbeskeen Uden at gå i detaljer oplyser Janne Westerdahl, at kommunen er tæt på at have strikket en ny indkøbsaftale sammen, som både holder sig inden for juraens rammer og i højere grad end hidtil gør det muligt for de lokale producenter at komme til fadet. Samtidig har kommunen lavet en analyse af behovet for varer, og hvad der kan dyrkes på de bornholmske marker. Sammen med tilbuddet fra Økolo- økologitjek af de bornholmske landbrug skal det alt sammen være med til at gøde jorden for mere økologi og Der er plads til mere økologi på Gaarden Bornholms nybyggede Madkulturhus Gaarden skal udvikle sig til en miniudgave af River Cottage og udbrede kendskabet til de bornholmske fødevarer LOKALE VARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT et kulinarisk møde- og udviklingssted for øens madglade gæster og de bornholmske producenter. Siden åbningen i foråret har det derfor dannet rammen om en vifte af arrangementer og workshops med mad som fællesnævner. Det er Bornholms Museum og foreningen Gourmet Bornholm en del af Regional Madkultur, som driver det kulinarisk branchehus i fællesskab. meregler, som siger, at økologi er sølv, mens lokalt er guld, og er et produkt både lokalt og økologisk, er det ekstra glasur på kagen, siger Mikkel Bach-Jensen. Hjertet i Garden er et stort åbent køkken med udsigt over Østersøen. Det bliver benyttet i forbindelse med diverse madkurser, og Mikkel Bach- økologiske producenter, som har kurser i støbeskeen. De bornholmske fødevareproducenter har fået et nyt omdrejningspunkt i form af madkulturhuset Gaarden. Det er bygget i forbindelse med landbrugsmuseet Melstedgård syd for Gudhjem. Det nye madhus skal fungere som Økologi er sølv lokalt er guld Mikkel Bach-Jensen fra sidstnævnte forening er daglig leder af huset, og han tror på, at økologien kan komme til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af det bornholmske fødevarelandskab. - Vi arbejder efter nogle dog- Mange kunder står på spring - Jeg ved, at der er lang vej endnu, men det er vores ambition at blive en bornholmsk udgave af River Cottage. Han har noteret sig, at mange attraktive aktører med stor indkøbsvolumen i øjeblikket står på spring Madkulturhuset Gaarden ved Melsted er det frøste af sin art i Danmark. Bornholm. De potentielle kunder omfatter både kommunale storkøkkener i København, landsdækkende dagligvarekæder og andre. - Udfordringen bliver at øge den bornholmske produktion, og der er måske behov for nogle rammeaftaler, der gør det nemmere at etablere sig som økologisk producent, siger Mikkel Bach-Jensen.

19 MAD & MARKED 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 19 Spelt-snack giver overarbejde hos Hasle-bager Produktionen af økologisk snack til Rema 1000 og SuperGros skaber nye job på Bornholm BAGERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Her i butikken er det mest turister, der køber de økologiske speltsnacks. Bornholmere køber Marie-kiks. Ekspedienten puster ud bag disken hos Bager Thorsen efter nogle travle dage, hvor Bornholm har været oversvømmet af folkemøde-gæster. Forude venter turistsæsonen, men ude i bageriet er der andre og mere påtrængende udfordringer. Bagermester Jan Thorsen har set forkert på den seneste bestilling fra discountkæden Rema 1000, som logiske speltkiks fra bageriet i Hasle. - Efter årsskiftet fordobler vi produktionen, når vi får en ny stor kunde, siger Jan Thorsen, som har travlt med spelt-dejen, hvor orange stykker af revet gulerod titter frem. Næste sending skal leveres en dag tidligere end forventet. Det betyder, at arbejdsdagen, som begyndte kl , først slutter ved 18-tiden. Og i morgen har den bornholmske bager udsigt til samme lange arbejdsplan. Som bager i en by med ca indbyggere og to dagligvarebutikker blev produktionen af økologiske speltsnacks redningen for det lille bageri, som ellers ifølge Jan Thorsen var dømt til lukning. Bindeleddet er Borngros Det er Borngros, som skabte kontakten til Rema Det bornholmske selskab bygger sit forretningskoncept på at sælge bornholmske specialiteter til detailhandlen. Samarbejdet begyndte tilbage i 2009, da bagermesteren kontaktede Borngros for at høre, om de ville forhandle en økologisk müsli, som han lavede til en økologisk købmand på øen. Siden er bageriet begyndt at pro- økologiske produkter til Borngros, men ifølge Martin Johansen, som er logistikansvarlig i Borngros, er speltkiksene langt det vigtigste produkt. Opskriften blev udviklet af Jan Thorsen efter inspiration fra et udenlandsk produkt. Planlægger udvidelse - Vi prøver hele tiden at udvikle nye produkter, og vi er på vej med en ny snack-serie til en anden dagligvarekæde, siger Martin Johansen. Det første år leverede Borngros en enkelt ordre på 28 paller med poser speltsnacks til Netto, men produktionsmæssigt er det langt bedre med en kæde som løbende aftager produkterne, da det lille bageri slet ikke er gearet til så store produktioner. Derfor har Jan Thorsen allerede slået de første streger til et større bageri. - Jeg forventer, at vi kan blive ved med at vokse, og at vi får mulighed for at automatisere produktionen, siger han til Økologi & Erhverv. Økologien hos Borngros omfatter desuden: Rugkiks med peber og - og ketchup. København får to økologiske baghaver Nyt madfællesskab skal gøre Bornholm og Lejre vil Københavns økologiske spisekammer LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT Madfællesskabet er betegnelsen på et nyt tværgående partnerskab mellem København, Lejre og Bornholm kommuner. Intentionerne bag partnerskabet er at styrke den lokale fødevareforsyning og skabe nye job. Populært sagt går det ud på at gøre Lejre og Bornholm til Københavns økologiske baghave. Vækstforum har støttet projektet med kr., og de tre kommuner ser spændende perspektiver i at udvikle nye salgskanaler, som kan sikre friske råvarer til hovedstadens mange køkkener og butikker. Inspirationen til at etablere et bæredygtigt fødevaresystem er blandt andet inspireret af lignende initiativer i byer som New York og Toronto, og tankerne bag den danske pendant blev præsenteret på biblioteket i Allinge under folkemødet på Bornholm. En global tendens Københavns Madhus kommer til at fungere som sekretariat og overordnet drivkraft bag projektet. I dag køber Københavns Kommune ca. 40 pct. af sine økologiske råvarer fra udenlandske leverandører, men Madhusets direktør, Anne-Birgitte Agger, vil gerne have mere lokal økologi i gryderne. Hun beskriver ønsket om lokale varer som en stærk global tendens, og hun håber, at de mange gode intentioner bag Madfællesskabet relativt hurtigt kan omsættes til lokale produkter. - Selvforsyning er ikke kun noget, vi snakker om i Lejre, på Bornholm og i København. Det er et tema mange steder i verden, sagde hun. Ud over de klare miljømæssige fordele ved at handle lokalt skal kendskabet til, hvem der producerer råvarerne, være med til at skabe større madglæde hos de ansatte ude i køkkenerne. Bedre forhold mellem land og by Emil Bruun Blauert fra Chora Connection Center for Bæredygtighed og Resiliens, som er videnspartner i projektet, peger desuden på, at Madfællesskabet handler om at genskabe et bedre forhold mellem land og by. Han mener, at der er et påtrængende behov for at skabe udvikling af landregionerne i stedet for afvikling. - I dag udvikler byerne sig uafhængigt af, hvad der sker på landet. Så giver vi landdistrikterne lidt penge for at råde bod på vores dårlige samvittighed, siger han. Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), er enig i, at der er behov for en udvikling af den lokale fødevareproduktion, som ikke kun er drevet af støttekroner, og selv om klippeøen hidtil har været mere optaget af god mad, end om den er økologisk, ser hun meget gerne en udvikling i retning af mere økologi på Bornholm. - Vi har brug for en efterspørgsel, De nøglehulsmærkede, der med grahams- gulerod er et af de to produkter, som Borngros sælger til Rema 1000, og en ny op for de bornholmske kiks. der kan drive udviklingen i en anden retning. Men vi er nødt til at tage hensyn til, at der er tale om private virksomheder (landbrug, red), så vi har en pragmatisk tilgang til Madfællesskabet, og det kan godt være, at der går 5-10 år, før der begynder at ske noget. Vigtigt at holde momentum I dag er tre procent af de bornholmske landbrugsarealer dyrket af økologer, mens det tilsvarende tal i Lejre Kommune ligger på 11 pct. Lejre-borgmester Mette Touborg (SF) opfordrer til hurtigt at sætte handling bag ordene: - Ellers er jeg bange for, om vi kan holde fast i det nuværende momentum, inden luften går af ballonen i løbet af 1-3 år. Paul Holmbeck, direktør for Økologisk Landsforening, roser partnerne bag det nye fællesskab: - Madfællesskabet er et meget spændende initiativ, som vi gerne vil være med til at bakke op om. Jeg tror, at økologi i kombination med lokale varer er en vinder, siger direktøren. Vion Food Group investerer i øko-svin SVINEKØD: Den hollandske kødproducent Vion Food Group (VFG) vil investere tocifret millionbeløb i effektivisering af driften på produktionen af økologisk svinekød. Det er en del af en større plan for konsolidering af selskabets slagteaktiviteter, skriver Fødevarewatch. Den hollandske slagterikoncern og Danish Crown-rival vil investere næsten 30 mio. kr. i effektiviseringen af en af sine fabrikker i hjemlandet, skriver VFG i en pressemeddelelse. Selskabet vil samle alle sine aktiviteter relateret til økologisk svinekød og produkter, som har fået selskabets egen velfærdsmærkning, Good Farming Star på en fabrik i byen Groenlo. - Investeringen i vores produktionsfaciliteter vil gøre os i stand til at arbejde på en mere effektiv og res fokus på at optimere værdien af de svin, som vi slagter, siger Frans Stortelder, driftsdirektør for selskabets svinekødsforretning, Vion Pork, som oplever en stærk vækst i efterspørgslen på økologisk svinekød. Forbrugerne foretrækker øko-pilsner ØL: Royal Økologisk Pilsner smager bedre end både Grøn Tuborg og Carlsberg Pilsner. Konkurrencen om pilsnermarkedet i Danmark er stor, men forbrugerne er ikke i tvivl. Royal Økologisk Pilsner smager bedre end både Grøn Tuborg og Carlsberg Pilsner. Det viser en ny blindtest fra analysevirksomheden Wilke, hvor hele 46 pct. af forbrugerne foretrækker smagen af den nye økologiske pilsner, mens kun 26 pct. peger på Grøn Tuborg og 28 pct. på Carlsberg Pilsner. Lantmännen satser stort på glutenfri havre GLUTENFRI: Efterspørgslen på glutenfri produkter vokser, og den svenske Lantmännen-koncern tror nu på, at det segment sammen med økologien rummer et stort eksportpotentiale. Den store Lantmännen-koncern, som i Danmark blandt andet ejer Havnemøllerne, Unibake og Schulstad, ser nu muligheder i at kombinere trenden med økologien, og man går også efter international succes med produktionen, skriver FødevareWatch. Lantmännen har som led i satsningen underskrevet kontrakter med 70 økologiske landmænd om leveringen af samlet ton glutenfri økologisk havre, skriver Lantbruk.com.

20 20 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 MAD & MARKED Stille start i Mejeriet Morgenlys Martin Borre Nielsen nyder det håndholdte arbejde med de økologiske mejeriprodukter. For mig er der ingen vej tilbage. Det er nu eller aldrig. MARTIN NIELSEN OM BESLUTNINGEN OM AT ÅBNE EGET MEJERI Distributionen er den største udfordring for Martin Borre Nielsens nyetablerede Mejeri Morgenlys, hvor han efter et halvt års drift stadig er den eneste medarbejder MEJERI AF JAKOB BRANDT Hver uge sender Naturmælk en eller to beholdere med 300 l økologisk mælk til Sørbymagle ved Slagelse. Modtageren er Martin Borre Nielsen, som før jul sidste år åbnede et lille enmandsbetjent mejeri, som satser på at producere økologiske produkter i en kvalitet, som de store industrimejerier kun kan drømme om. Fromage, som efter det første besøg på mejeriet købte alle Martin Nielsens salgsklare oste. - For mig var det spændende at få besøg af en mand, som har smagt alle oste i verden, og at han så vælger at købe alle mine oste, siger Martin Nielsen. Mejeri Morgenlys kan desuden glæde sig over et voksende salg til lokale kunder, og gængelige via netbutikken landmad.dk. - På salgssiden bliver den største udfordring at få mere gang i det lokale marked, siger Martin Nielsen. Der er ingen vej tilbage Det er nu et halvt år siden, at han blev herre i eget mejeri i Sørbymagle, som er en lille by med godt beboere otte km sydøst for Slagelse. Her oplevede Martin Nielsen masser af støtte fra lokale håndværkere og borgere under arbejdet med at indrettet bygningen, som også huser et lille mejeriudsalg. Efter mange år som lønmodtager er mejeriet realiseringen af en gammel drøm, men han er overrasket over, hvor dyrt det har været at komme i gang. - For mig er der ingen vej tilbage. Det er nu eller aldrig. Jeg gør det på min måde og udvikler mejeriet i takt med, at jeg får råd. Jeg bor billigt og har ingen Mercedes. Alt, hvad jeg tjener, ryger ind i mejeriet. Brie blev til Hvilebjerg Osten For en mejerist er det altid interessant at udvikle oste i nye rammer med en anderledes bak- Hvilebjerg, som er opkaldt efter Sørbymagles højeste punkt, egentlig skulle have været en brieost. - Bare en lille temperaturændring på halvanden grad kan ændre osten, og efter 14 dages lagring havde den ændret karakter og var ikke længere en brieost, siger Martin Nielsen, som nøje havde noteret alle data om osten. Derfor var det også nemt at starte en produktion af den nye ost, som er tilsat valnødder. - Jeg kan se, at det især er ostene, som kunderne efterspørger, og mine skimmelkulturer bliver bedre og bedre. Jeg vil vise, hvad jeg kan 43-årige Martin Nielsen blev udlært som mejerist på Løgismose Mejeri. Han har siden fungeret som mejerichef på det nu lukkede Nimb Mejeri i Tivoli og var senest tilknyttet Marjatta, som er et biodynamisk gårdmejeri for udviklingshæmmede ved Tappernøje. - Jeg kunne se, at der var et marked for små gårdmejerier og at interessen for lokale produkter var eksploderet. Hans mejeri, som er indrettet i lejede lokaler i en svinestald fra 1999, er et modsvar til de forarmede produkter, som efter Martin Nielsens opfattelse dominerer mejerimarkedet. producerer dét, som kæderne vil have uden selv at have holdninger til hvilke produkter, de vil lægge navn til. - Jeg vil vise, hvad jeg kan, og hos mig kan du ikke købe light-produkter. Det meste mælk bliver splittet ad - de første batch mislykkedes. Hans største frygt er listeria-bakterien. - Jeg er hysterisk med hygiejne. Ikke engang min egen kone får lov til at komme ind i mejeriet, siger den sjællandske mejerist. Han kritiserer desuden de store industrimejerier for at pumpe og homogenisere mælken i stykker og skille den ad i forskellige bestanddele til forskellige produkter. - Der er ingen smag tilbage i den mælk, de bruger, siger Martin Nielsen, som så vidt muligt arbejder med hele mælken i mejeriets produkter som ud over friskoste og skimmeloste omfatter yoghurt, mens kunderne kan få koldskål på bestilling. Han håber desuden snart at få gang i produktionen af smør, og på sigt drømmer han om, at kunne tappe frisk mælk. Må sige nej til mange kunder Den 29. oktober 2014 landede den første mælk på mejeriet, men åbningen af mejeriet blev forsinket et par måneder, da fødevaremyndighederne forlangte, at han etablerede et separat kølerum. Selv om Martin Borre Nielsen ikke bruger penge på markedsføring, har rygtet om hans mejeriprodukter spredt sig til København, og han lægger ikke skjul på, at hans største udfordring p.t. er logistikken. - Jeg får mange kontakter fra København, men jeg kan ikke få varerne transporteret derind. Det er frustrerende at måtte sige nej til kunder. Som eneste ansatte har han mange kasketter på, og han er nødt til at køre med nogle ret skrappe handelsbetingelser for at sikre likviditeten og for at få døgnets 24 timer til at slå til. - Det er afhentning hos mig og 14 dages kredit, ellers er det no go hos mig. Mejeriet efterlyser lokal mælk Hidtil har Mejeriet Morgenlys fået mælk fra Naturmælk, men Martin B. Nielsen håber, at han i fremtiden kan aftage økologisk ko-, fåre- og gedemælk fra lokale landbrug. Han efterlyser i den forbindelse økologer med små dyrehold. Han håber samtidig, at salget vil vokse, så han får råd til et par ansatte og lidt løn til sig selv. - Det går langsomt frem ad, så jeg er meget optimistisk. Som eneste ansatte i mejeriet skal Martin Borre Nielsen udfylde mange roller, og han har benyttet mange forskellige arbejdsuniformer, siden han begyndte at indrette mejeriet for et år siden.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Niels Kærgård, professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk Fødevareøkonomisk

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Betænkning. Forslag til Økologilov [af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]

Betænkning. Forslag til Økologilov [af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)] Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) L 73 - Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 73 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Udvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab.

Udvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab. Udvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab. Ole Green, Strategisk Udviklingschef, Kongskilde Industries 1 2 Dagsorden Hvem er Kongskilde Industries? Natur- og Landbrugskommissionens

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere