Tværprofessionalisering. Professionsfaglig uddannelse - Tværprofessionel dannelse? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tværprofessionalisering Professionsfaglig uddannelse - Tværprofessionel dannelse? Fællesmøde uddannelsesudvalg 11. november 2015 UNIVERSITY COLLEGE

2 Bestyrelsens afsæt: hvorfor tværprofessionalisering Baggrund: Udnyttelse af faglige kompetencer på tværs af uddannelser - tværfagligt samarbejde og udvikling af funktionsområder frem for uddannelsesspecifikke områder. Videnopbygning og kapacitetsopbygning fortsat udvikling af kompetencer, herunder nye undervisningsformer og modeller for videnspredning. Analyse og konsekvenser af fremtidens behov for professionskompetencer og professionsuddannet arbejdskraft. Fortsat effektivisering og kvalitetsudvikling. Som fællesnævner for de foreslåede programelementer står nødvendigheden af at udvikle og udnytte tværfaglige og tværprofessionelle løsninger centralt. Af samme grund er Tværprofessionalisering valgt som det overordnede tema for seminaret.

3 Oplæg Erik Knudsen Mette Heidemann Andy Højholdt STRATEGISK OPERATIONELT Søren Pedersen og Steffen Svendsen Arbejdsgiverperspektivet Forskningsperspektivet Ledelsesperspektivet Uddannelsesperspektivet Læringsperspektivet Thomas Illum Hansen

4 Professionshøjskoletanken Udover at skabe et attraktivt alternativ til universiteternes akademiske uddannelser var formålet bla. at skabe flerfaglige miljøer der: Kan styrke professionsbachelorernes kompetencer til at tænke, arbejde og samarbejde på tværs af fagområder og på tværs af den offentlige og private sektor Kan udvikle nye flerfaglige uddannelser målrettet mod nye behov på arbejdsmarkedet. På grund af professionsuddannelsernes fokuserede erhvervssigte kombineret med det forhold, at de ofte har været forankrede i monofaglige miljøer, har der i modsætning til erhvervsskolesektoren og universitetssektoren - ikke været samme tradition for og mulighed for at udvikle nye uddannelser, der kunne imødekomme nye behov i arbejdsmarkedet. Gennem efter- og videreuddannelse kan styrke professionsbachelorernes kompetencer til at varetage deres profession ved at inddrage fagområder og fag fra andre uddannelser. Det kan være f.eks. pædagogik fra lærer- og pædagoguddannelser, samt ledelse, kommunikation og formidling fra det merkantile område. Det indgår i overvejelserne om en fremtidig mulig udvikling, om der skal etableres professionsmasteruddannelser som videreuddannelsestilbud på professionshøjskolerne. Således kan skabe nye vækstlag, der rækker ud over de kendte rammer. Vækstlagene skal skabes inden for områder, der er rettet mod såvel det offentlige, som det private erhvervsliv. En række af de små faglige miljøer i udkantsområder har svært ved at fastholde søgning og kvalitet, og de har svært ved at leve op til de nye og mere krævende målsætninger. Det skaber vanskeligheder med at fastholde udbuddet af uddannelse i alle egne af landet. (Forslag til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser fremsat den 14. marts 2007 af undervisningsministeren (Bertel Haarder))

5 Akser og dilemmaer i professionsarbejdet Tværsektoriel Hertil? Monofaglig Tværprofessional Herfra? Sektorspecifik

6 Hvorfor tværprofessionalisering? Hvorfor skal UCL bekymre sig om tværprofessionalisering? Vidensøkonomisk argument politisk dagsorden om øget kvalitet for færre penge Innovationsargumentet forskning om vertikal ctr. horisontal læring tilsiger bedre udnyttelse af kompetencer gennem tværfagligt samarbejde Borgerargumentet - arbejdsmarkedsmæssige forandringer og nye krav til professionsudøvelsen Professionshøjskolerne skal understøtte og bidrage med uddannelse i tværprofessionalisering vi skal danne de unge, så de kan arbejde tværprofessionelt

7 Hvorfor tværprofessionalisering? Strategi for tværsektoriel kompetenceudvikling For kommunerne, regionen og uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark Vi arbejder tværprofessionelt og tværsektorielt samtidig med, at vi har en stærk faglighed på eget område Medarbejderne på social- og sundhedsområdet skal have en solid faglig fundering og kende egne styrker. Det skal eksempelvist sikre en klar forståelse af, hvor deres faglighed ikke rækker, og andre fagligheder skal i spil. Samtidig skaber den rehabiliterende tilgang en ambition om et fælles borgerfokus frem for systemfokus, hvilket understreger, at der er en gensidig afhængighed på tværs af fagligheder og tværsektorielt. Det er nødvendigt at arbejde mod en helhedstænkning det gælder både på tværs af sektorer, faggrupper og målgrupper. Sagt med andre ord er det vigtigt, at medarbejderen er stærk i egen faglighed og forstår organisationens kerneopgave, men også tager ansvar for og har viden og interesse i forhold til, at borgeren bevæger sig på tværs af organisationer og sektorer. Vi har interesse i og respekt og blik for hinandens roller og perspektiver Et stort antal af forskellige fagligheder og medarbejdergrupper præger social- og sundhedsområdet. Hvis målet om at arbejde efter den rehabiliterende tilgang og evnen til at arbejde helhedsorienteret og tværsektorielt skal lykkes, er det afgørende med en grundlæggende respekt for hinanden på tværs af fagligheder. Med respekt og blik for hinandens perspektiver kan medarbejderne indgå i relationer med hinanden og borgeren, så den enkeltes kompetencer og evner kommer bedst muligt i spil.

8 Udfordringer og barrierer Tværprofessionalisering er kompliceret Vi skal hele tiden sikre mening og relevans for de studerende Vi er ikke gode nok til at klæde de studerende på til virkelighedens problemer og kompleksitet (derfor sikrer vi ikke altid mening og relevans på forhånd) Uddannelsernes genstandsfelter er væsensforskellige. Nogen er født mere tværfaglige end andre. Uddannelsesstrukturer passer ikke altid sammen Tværprofessionelle aktiviteter er ofte add-ons, men ikke integrerede dele af uddannelsen og skaber dermed ikke et perfekt fit. Stærke monofaglige fagmiljøer og uddannelseskulturer Ressourcekrævende Opskalering af gode eksempler og projekter skal der arbejdes med Hvordan skabes den nødvendige sense of urgency?

9 Fremadrettet Hvad skal vi fokusere på? Og hvordan får vi i givet fald hånd om det - hvordan får vi fat om kernen i udfordringen? Borgerperspektivet samskabelse som motiverende afsæt Tidlige ud-af-faget-oplevelse skabe grundlaget for mening og relevans (hvorfor er det vigtigt) Styrket relationel koordinering Fælles professionssprog og begreber (hvor langt giver det mening) Øget grad af eksperimentering på tværs af grunduddannelser og efter- og videreuddannelse uddannelse på tværs Tættere samarbejde med aftagerne om tværprofessionaliseringens DNS ikke mindst arbejde tværprofessionelt både teoretisk (i uddannelsen) og i klinikken (praktikken). De gode rammer og opgaver. Fra uddannelsesspecifikt til funktions- og vidensspecifikt organiseringsrationale muligheder og perspektiver Kommentering der arbejdes videre med et notat herom til næste bestyrelsesmøde

10 Det fremadrettede arbejde med tværprofessionalisering i UCL På bestyrelsesseminaret 22. september 2015 blev det besluttet, at bestyrelsen på mødet 17. december 2015 vil få forelagt en plan for det fremadrettede arbejde med tværprofessionalisering i UCL. Planen vil basere sig på drøftelserne på seminaret om relevante fokusområder og konkrete greb, herunder Fokusområder Greb Fælles professionssprog og begreber Tidlige ud-af-faget-oplevelse skabe grundlaget for mening og relevans (hvorfor er det vigtigt) Øget grad af eksperimentering på tværs af grunduddannelser og efter- og videreuddannelse uddannelse på tværs Tættere samarbejde med aftagerne om tværprofessionaliseringens DNA Styrket relationel koordinering Fra uddannelsesspecifikt til funktions- og vidensspecifikt organiseringsrationale