Indholdsfortegnelse. Martin Rank Larsen 3f Dronninglund Gymnasium 20/12/2013

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Den Amerikanske Borgerkrig Sydstaterne træder ud af Unionen Krigens udbrud Forhold mellem Nord og Syd Krigens afslutning Delkonklusion Lincolns intentioner med borgerkrigen Abraham Lincolns tiltrædelsestale Lincolns svar til Horace Greeley Gettysburg-talen Delkonklusion Blev Lincolns mål med krigen opfyldt? Redningen af Unionen Frihed og lighed for alle Slaveriets betydning Delkonklusion Konklusion Litteraturliste... 19

2 1. Indledning Siden USA opnåede uafhængighed i 1776 har landet deltaget i adskillig krige, bl.a. 1. og 2. verdenskrig, Vietnamkrigen og krigene i Mellemøsten og USA har i lang tid været en af verdens største militærmagter. Men det viste sig, at den blodigste krig i USA s historie skulle kæmpes mellem landets egen befolkning under den Amerikanske Borgerkrig. Krigen kostede over en halv million soldater, et ukendt antal civile og præsident Lincoln livet. Men hvilke mål havde parterne egentlig med krigen? Hvor det måske står mere klart, at sydstaterne kæmpede for uafhængighed og bevarelse af deres samfund, er nordstaternes motiver umiddelbart ikke helt så klare. Den følgende opgave vil derfor forsøge at klargøre disse motiver ud fra problemformuleringen: Hvad var nordstaternes mål med den Amerikanske Borgerkrig? Opgaven vil blive besvaret ud fra en række underpunkter, der kommer til at følge en taksonomisk progression, dvs. at opgaven bevæger sig fra det redegørende, til det analyserende til det vurderende niveau. Først vil der, ved hjælp af en historisk redegørelse for forløbet af den Amerikanske Borgerkrig, blive dannet en ramme, som den tværfaglige analyse af opgavens empiri kommer til at gå ud fra. Opgavens empiri består af udvalgte tekster af Abraham Lincoln, der er valgt fordi de giver udtryk for hvilke intentioner Lincoln, og dermed nordstaterne, havde med borgerkrigen. I opgavens sidste del vil det blive vurderet om nordstaternes mål med krigen blev opfyldt. I vurderingen vil der indgå korte redegørelser for tiden efter krigen, så det bliver muligt at sammenligne hvordan virkeligheden kom til at se ud i forhold til de mål nordstaterne havde med borgerkrigen. I vurderingen kommer der også til at indgå en diskussion af slaveriets betydning for borgerkrigen, da det var et gennemgående element både før, under og efter krigen. Opgaven kommer til at munde ud i en konklusion, der opsummerer de vigtigste resultater, samt giver en besvarelse af problemformuleringen. Fagene engelsk og historie er valgt da fagene gør det muligt at analysere tekstmateriale fra samtiden ud fra en historisk ramme. 1/20

3 2. Den Amerikanske Borgerkrig Den Amerikanske Borgerkrig er den blodigste krig i USA s historie med over en halv million dræbte soldater. Men hvordan startede krigen egentlig? Og hvordan forløb den? 2.1 Sydstaterne træder ud af Unionen Som reaktion på præsidentvalget i 1860, der blev vundet af den republikanske 1 præsidentkandidat Abraham Lincoln, valgte South Carolina d. 20 december 1860 at løsrive sig fra De Forenede Stater. Inden 1. Februar 1861 havde seks andre slavestater også løsrevet sig (se figur 1) og d. 9. februar vedtog disse 7 stater en ny forfatning, Amerikas Konfødererede Stater (The Confederate States of America, CSA) med Jefferson Davis som præsident. 2 Figur 1 Oversigt over slavestater og frie stater, samt oversigt over medlemmerne af CSA før og efter angrebet på For Sumter, samt grænseslavestater. Kilde: Ahle, 2001, s Krigens udbrud Da Abraham Lincoln tiltrådte som præsident d. 4 marts 1861, stod han med en vanskelig problemstilling. Han var både nød til at opretholde de resterende Unionssymboler i Syden, samtidig med, at han måtte udvise vilje til et kompromis med Syden. Et af de vigtigste symboler for Unionens myn- 1 Det republikanske parti var modstander af slaveriet 2 Ahle, 2001, ss /20

4 dighed i Syden var Fort Sumter, der lå i Charleston, South Carolina. Fortets soldater var loyale overfor Unionen, men deres proviant var ved at slippe op. Lincoln valgte derfor at sende et ubevæbnet fartøj med proviant til Fortet. Hvis Syden lod skibet passere var det et tegn på, at de accepterede Unionens myndighed i Syden, hvorimod hvis de angreb skibet, så havde Konføderationen ansvaret for borgerkrigens udbrud. Konføderationen var nød til at handle hvis de ville sikre en reel uafhængighed og d. 12. april åbnede de ild mod Fort Sumter. Fortet overgav sig og den Amerikanske Borgerkrig var en realitet Forhold mellem Nord og Syd Efter angrebet på Fort Sumter sluttede 4 nye stater sig til CSA, der nu havde en befolkning på 9 millioner, mod Nordens 22 millioner. Nordstaterne havde klart en fordel i velstand og størrelse, en forskel der kun voksede med tiden. 4/5 af nationens fabriker og andel af råstoffer befandt sig i Norden. Syden havde til gengæld de bedste soldater, da plantageejerne og farmerne fra barndommen havde lært at skyde og ride. De bedste officerer sluttede sig også til Syden bl.a. en af krigens bedste officerer, Rober E Lee, der oprindeligt var fra Norden. Dertil kom, at Syden havde en generelt større kampånd Krigens afslutning Syden havde overtaget igennem de to første krigsår. I løbet af de to år prøvede de at invadere Norden to gange, hvilket resulterede i to af de blodigste slag i USA s historie: slaget ved Antietam hvor soldater blev dræbt 5 og slaget ved Gettysburg hvor soldater blev dræbt. 6 Det lykkedes dog aldrig Syden at invadere nordstaterne og med indsættelsen af General Grant som øverstkommanderende for Unionens hær, lykkedes det nordstaterne at få overtaget i størstedelen af krigens sidste 2 år. I begyndelsen af 1865 vedtog USA s kongres det 13. forfatningstillæg der afskaffede slaveriet i hele Unionen. Det begyndte at se sort ud for CSA og efter Grants erobring af Richmond indså Lee, at krigen var tabt. D. 19 april 1865 mødtes han og Grant i Appomattox hvor Lee overgav sydstatshæren. 7 3 Ahle, 2001, ss Petersen, 2010, ss Ahle, 2001, s Ibid., s Ibid., ss /20

5 Krigen havde kostet dyrt i både Nord og Syd. Omkring soldater var døde 8 og der var et udbredt ønske om at vende tilbage til normal tilstand. Mordet på Lincoln d. 15. april betød dog, at det ville blive en svær opgave at genopbygge Unionen, en opgave der nu tilfaldt Lincolns vicepræsident, Andrew Johnson Delkonklusion Den Amerikanske Borgerkrig startede med udtrædelsen af syv sydstater som reaktion på Lincolns sejr til præsidentvalget og i de 4 år krigen varede blev der dræbt omkring soldater. I skyggen af mordet på Abraham Lincoln blev det en svær opgave for nordstaterne at genopbygge Unionen. Krigen betød dog også afskaffelse af slaveriet i hele USA og nye rettigheder til de nu frigivne slaver. Men hvad havde egentligt været nordstaternes mål med krigen? 3. Lincolns intentioner med borgerkrigen I det følgende afsnit vil der blive lavet en analyse af udvalgte tekster af Abraham Lincoln, med fokus på hvilke retoriske virkemidler han benytter, samt fokus på hans, og dermed nordstaternes, intentioner med den amerikanske borgerkrig og hvordan han argumenterer disse intentioner. 3.1 Abraham Lincolns tiltrædelsestale 1861 Abraham Lincoln fremførte talen ved sin tiltrædelse som præsident d. 4. marts 1861 i Washington D.C 11., under en måned efter, at syv sydstater havde løsrevet sig og dannet CSA og lidt over en måned før angrebet på Fort Sumter. I talen ligger Lincoln ud med at slå fast, at han ikke ønsker at true sydstaternes ejendom eller fred. Han forsvare dette ved at referere til en af hans tidligere taler, som det fremgår i følgende citat: It is found in nearly all the published speeches of him who now addresses you. I do but quote from one of those speeches when I declare that I have no purpose, directly or indirectly, to interfere with the institution of slavery in the States where it exists. I believe I have no lawful right to do so, and I have no inclination to do so. (l. 11) 8 Ahle, 2001, s Petersen, 2010, s Ahle, 2001, s Abraham Lincoln: First Inaugural Address, Bartleby.com, 4/20

6 Som det fremgår af citatet slår Lincoln fast, at han på intet tidspunkt har haft det formål at blande sig i slaveriet i de stater, hvor det allerede eksisterer og, at han ikke mener at have ret blande sig. Lincoln anvender her etos, til at udsende et positiv indtryk af ham, ved at give et eksempel på, at han på intet tidspunkt har givet udtryk for at ville blande sig i slaveriet. I talen konstaterer Lincoln også, at slaveriet er den eneste væsentlige strid mellem de frie stater og slavestaterne, som det udtrykkes i dette citat: One section of our country believes slavery is right and ought to be extended, while the other believes it is wrong and ought not to be extended. This is the only substantial dispute. (l. 183) Som det fremgår i citatet mener Lincoln, at den eneste større uenighed mellem de to dele af landet ligger i, at den ene del ønsker slaveri og vil have det udbredt, hvorimod den anden del mener det er forkert og, at det ikke skal udbredes. Han anvender her et retorisk virkemiddel ved at sætte en skarp kontrast mellem Nord og Syd, måske for at understrege at forskellen på det to dele af landet ikke er stor nok til ødelægge Unionen. Angående striden om hvorvidt slaver der flygter til de slavefri stater skal sendes tilbage, anvender Lincoln en paragraf fra forfatningen 12, der klart viser at flygtede slaver skal sendes tilbage til deres ejer, som det ses i følgende citat: No person held to service or labor in one State, under the laws thereof, escaping into another, shall in consequence of any law or regulation therein be discharged from such service or labor, but shall be delivered up on claim of the party to whom such service or labor may be due. (l. 36) Lincoln anvender i dette citat logos til at overbevise modtagerne om, at den givne information er troværdigt, ved at henvise til USA s forfatning, der klart viser, at slaver, som flygter fra deres ejer, skal sendes tilbage ( but shall be delivered up on claim of the party to whom such service or labor may be due ). Indtil nu har Lincoln altså forsikret slavestaterne om, at han ikke ønsker at blande sig i slaveriet i Syden og, at slaveejerne har al ret til at kræve flygtede slaver tilbage. Men hvad er hans holdning til de stater der er trådt ud af Unionen? 12 Med forfatningen refereres der her til USA s forfatning (The Constitution of the United States of America) 5/20

7 I følgende citat, fortsætter Lincoln med at forklare, hvorfor Syden ikke uden videre kan trække sig ud af Unionen, da dette vil kræve at alle parter ønsker at ophæve den: If the United States be not a government proper, but an association of States in the nature of contract merely, can it, as a contract, be peaceably unmade by less than all the parties who made it? One party to a contract may violate it break it, so to speak but does it not require all to lawfully rescind it? (l. 77) I citatet fremsætter Lincoln den holdning, at hvis USA blot er en forsamling af stater, kun holdt sammen af en kontrakt, vil en enkel stat kun kunne overtræde kontrakten, hvorimod det vil kræve alle parter at ophæve den endegyldigt. Lincoln anvender her retoriske spørgsmål, til at understrege sin holdning om, at Syden ikke har ret til at trække sig ud af Unionen ( but does it not require all to lawfully rescind it? ). Han går videre til at sige, at uroligheder i en eller flere stater vil blive opfattet som oprørske eller revolutionære, hvilket han, som præsident, er nød til at slå ned på, hvilket kan ses i følgende citat: [ ] acts of violence within any State or States against the authority of the United States are insurrectionary or revolutionary, according to circumstances. I therefore consider that in view of the Constitution and the laws the Union is unbroken, and to the extent of my ability, I shall take care, as the Constitution itself expressly enjoins upon me, that the laws of the Union be faithfully executed in all the States (l. 93) I citatet tydeliggøre Lincoln, at uroligheder mod USA s myndighed vil blive set som oprørske eller revolutionære, hvilket han, som præsident, ifølge forfatningen er nød til at slå ned på, da det er hans opgave at sikre, at Unionens love bliver udført i alle stater. Ved at anvende ord som insurrectionary og revolutionary understreger Lincoln, at det er slavestaterne, og ikke ham, der ønsker en konflikt. Lincoln fortsætter med at forsikre befolkningen, måske især de konfødererede stater, om, at der ikke kommer nogen voldelig konflikt medmindre det bliver påtvunget den nationale myndighed, hvilket fremgår i dette citat: [ ] there needs to be no bloodshed or violence, and there shall be none unless it be forced upon the national authority. The power confided to me will be used to [secure] the property and places belonging to the Government and to collect the duties and 6/20

8 imposts; but beyond what may be necessary for these objects, there will be no invasion, no using of force against or among the people anywhere. (l. 104) I citatet udtaler Lincoln, at der ikke behøves være en voldelig konflikt og at han udelukkende vil anvende magt til at sikre den ejendom og de steder der tilhøre regeringen, samt til at indsamle skatterne, men, at der ikke vil blive anvendt unødig magt imod befolkningen nogen steder. Dermed siger han, at det bliver Syden der kommer til at starte en voldelig konflikt, men, at han er klar til at forsvare Unionen med de nødvendige midler. I talen anvender Lincoln også patos til at skabe en følelse af patriotisme hos modtagerne, hvilket både kan skyldes, at han ønsker, at befolkningen i de frie stater skal støtte op om at bevare Unionen og, at han forsøger at vinde befolkningen i slavestaterne tilbage, hvilket bl.a. kan ses i følgende citat: Before entering upon so grave a matter as the destruction of our national fabric, with all its benefits, its memories, and its hopes, would it not be wise to ascertain precisely why we do it? Will you hazard so desperate a step while there is any possibility that any portion of the ills you fly from have no real existence? (l. 126) Som citatet viser, anvender Lincoln patos, til at vække en følelse af patriotisme hos befolkningen i Syden, ved at spørge om de virkelig ønsker at ødelægge nationen, med alle dens fordele, minder og håb, når der er en mulighed for, at der måske ikke er et virkeligt problem ( Will you hazard so desperate a step while there is any possibility that any portion of the ills you fly from have no real existence? ). Lincoln anvender igen retoriske spørgsmål til at understrege hans pointe, et retorisk virkemiddel han anvender løbende gennem talen. I slutningen af talen slår Lincoln endnu engang fast, at regeringen ikke har noget ønske om en konflikt og, at det kun er befolkningen, dvs. slavestaterne, der kan starte en borgerkrig: In your hands, my dissatisfied fellow-countrymen, and not in mine, is the momentous issue of civil war. The Government will not assail you. You can have no conflict without being yourselves the aggressors. You have no oath registered in heaven to destroy the Government, while I shall have the most solemn one to preserve, protect, and defend it. (l. 246) Som citatet illustrerer, slår Lincoln endnu engang fast, at det ikke er regeringen der kommer til at 7/20

9 starte borgerkrigen, men, at det kun er befolkningen, og dermed slavestaterne, der kan starte, eller forhindre krigen. Han forklarer samtidig, at det er hans opgave som præsident at bevare, beskytte og forsvare Unionen. Lincoln laver her en sammenligning mellem befolkningen og sig selv, netop for klart at understrege hans pointe: han vil ikke starte krigen, men han vil forsvare Unionen. Citatet viser altså tydeligt hvilke mål nordstaterne havde da de gik ind i krigen. Talen blev som sagt holdt kort tid efter CSA blev dannet og kort tid før angrebet på Fort Sumter og udbruddet af borgerkrigen. Talen giver altså et billede på hvilken holdning Lincoln havde til slaveriet og Unionen før krigen og dermed hvilke mål han havde da han gik ind i krigen og hvordan han begrunder disse mål. Talen er hovedsageligt henvendt til slavestaterne, da Lincoln både forsikrer om, at han ikke har, og aldrig har haft, intentioner om at blande sig i slaveriet, der hvor det allerede eksisterer, men samtidig slår han fast, at hvis de Syden ønsker en konflikt vil regeringen kæmpe imod, med det formål at bevare Unionen, da det ifølge forfatningen er hans opgave som præsident. Spørgsmålet omkring slaveriet ser altså ud til at spille en sekunder rolle for Lincoln i perioden lige op til krigen. Den følgende tekst vil give et billede på hvilke intentioner Lincoln havde med borgerkrigen, længere henne i krigsforløbet. 3.2 Lincolns svar til Horace Greeley Horace Greeley, der var redaktør på avisen New York Times, udfordrede i et brev d. 19. august 1862 Lincoln til åbent at tage stilling til slavespørgsmålet i borgerkrigen. Brevet blev trykt i New York Times og det blev dermed sendt ud til hele landet. Lincoln svarer Horace Greeley i et åbent brev d. 22. august hvilket også blev send i New York Times. 13 Lincoln ligger ud med at forklare, at han ikke ønsker at svare på andet end spørgsmålet om slaveriet og han ikke her og nu vil argumentere for falske beskyldninger i Greeleys brev, som det udtrykkes i citatet: If there be in it any statements or assumptions of fact which I may know to be erroneous, I do not now and here controvert them. If there be in it any inferences which I may believe to be falsely drawn, I do not now and here argue against them. (l. 2) 13 Ahle, 2001, ss /20

10 Som citatet viser ønsker Lincoln ikke at diskutere de beskyldninger Greeley skriver om i sit brev. Dog har Lincoln i dette citat allerede givet udtryk for, at han ikke er enig i Greeleys udtalelser, ved at anvende ordene erroneous og falsely. Lincoln fortsætter med at slå fast hvad det er hans politik går ud på: at rede Unionen. Dette fremgår bl.a. i følgende citat: I would save the Union. I would save it the shortest way under the Constitution. The sooner the national authority can be restored the nearer the Union will be the Union as it was. (l. 11) Som citatet viser, er Lincolns hovedprioritet at rede Unionen så hurtigt som muligt, således at den kan vende tilbage til det den var. Lincoln går videre til at svare på spørgsmålet angående slaveriet i borgerkrigen: My paramount object in this struggle is to save the Union, and is not either to save or destroy Slavery. If I could save the Union without freeing any slave, I would do it, and if I could save it by freeing all the slaves, I would do it, and if I could save it by freeing some and leaving others alone, I would also do that. (l. 15) Som citatet viser, slår Lincoln endnu engang fast, at det altafgørende mål for ham er at rede Unionen. Hans mål er hverken at ødelægge eller rede slaveriet. Han anvender her et retorisk virkemiddel ved at gentage ordene If I could save it [the Union] hvilket er med til at understrege, at han vil gøre alt for at rede Unionen, uanset om det betyder, at han skal befri slaverne eller ej. I brevet forsvarer Lincoln hans handlinger angående slaveriet ved at forklare at uanset hvad han gør for slaveriet, gør han det for at hjælpe Unionen, som det ses i følgende citat: What I do about Slavery and the colored race, I do because I believe it helps to save this Union, and what I forbear, I forbear because I do not believe it would help to save the Union. (l. 19) Lincoln udtrykker i citatet, at uanset hvad han gør og undlader at gøre ved slaveriet, så er det udelukkende for Unionens bedste. I dette citat ses den samme gentagelse af ordene save the Union som i citatet fra side 1, linje 15. På den måde for Lincoln altså slået helt fast, at hans førsteprioritet er at rede Unionen. Lincoln afslutter dog brevet med at sige, at han har et personligt ønske om, at alle mennesker i hele Unionen kan være frie, hvilket illustreres i dette citat: 9/20

11 I have here stated my purpose according to my view of official duty, and I intend no modification of my oft-expressed personal wish that all men, everywhere, could be free. (l. 24) Som citatet viser, afslutter Lincoln med at sige at hans officielle pligt ikke får indflydelse på hans personlige ønske om, at alle mennesker kunne blive frie, dvs. et personligt ønske om en afskaffelse af slaveriet. Lincoln sætter altså i dette citat en skarp kontrast mellem hans personlige ønske om slaveriets afskaffelse og hans pligt, som præsident, til at rede Unionen. I dette brev til Horace Greeley ser Lincolns intentioner med krigen ikke ud til at have ændret sig meget i forhold til hans tiltrædelsestale. Hovedprioriteten er at rede Unionen, mens afskaffelsen af slaveriet spiller en sekundær rolle eller, som det udtrykkes i dette brev, kun er et personligt ønske fra Lincolns side. Dog skal det tages med, at brevet til Greeley bliver trykt i New York Times og det bliver dermed sendt ud til hele landet, deriblandt slavestaterne. At sætte afskaffelsen af slaveriet som en hovedintention kan derfor have opildnet Syden mere, samt drive nogle af grænsestaterne over til Konføderationen. Samtidig var arbejderne i de frie stater ikke videre entusiastiske for krigen, da de mente at den i højere grad blev kæmpet for slaverne og kapitalisterne end for dem 14. Flertallet af de hvide i nordstaterne følte sig også racemæssigt overlegne overfor de sorte 15 så Lincoln kunne risikere at miste endnu mere opbagning fra befolkningen, hvis han satte afskaffelsen af slaveriet som et krigsmål. At Lincoln dog alligevel vælger at udtrykke et personligt ønske om afskaffelse af slaveriet, kan skyldes, at han ikke ønsker at miste støtten fra den del af befolkningen som ønsker slaveriet afskaffet, og måske især opbagningen fra hans partifæller. Det kan derfor heller ikke udelukkes at Lincoln på dette tidspunkt selv ser afskaffelsen af slaveriet som et krigsmål. En måned efter dette brev blev udgivet Lincoln en emancipationserklæring der frigav alle slaverne i oprørsstaterne, hvilket var et stort skridt i retningen mod afskaffelsen af slaveriet i hele USA. 16 Om dette så kun er et middel i kampen for at rede Unionen, eller et udtryk for et indirekte krigsmål om at afskaffe slaveriet er svært at sige. Uanset hvad er der, ud fra brevet, stadig intet officielt signal fra Lincoln om andre krigsmål end at rede Unionen. Dette ser dog ud til at ændre sig, for i den følgende tale giver Lincoln åbent udtryk for, at afskaffelsen af slaveriet er et krigsmål for nordstaterne. 14 Zinn, 1980, s Ahle, 2001, s Ibid., s /20

12 3.3 Gettysburg-talen Abraham Lincoln holdte Gettysburg-talen d. 19. november 1863 da militærkirkegården i Gettysburg blev indviet. Kirkegården skulle fungere som et sidste hvilested får de mange tusind soldater der blev dræbt i slaget ved Gettysburg. 17 Lincoln så indvielsen som en mulighed for at retfærdiggøre de mange ofre, da han blev bedt om at holde en kort tale ved indvielsen. 18 Lincoln anvender en del patos i denne tale, for at vække en følelse af patriotisme overfor USA som en samlet nation, ved at fortælle hvilke principper USA blev bygget på, som det bl.a. fremgår af de første linjer af talen: Four score and seven years ago our fathers brought forth on this continent, a new nation, conceived in Liberty, and dedicated to the proposition that all men are created equal. (l. 1) Som det fremgår af citatet vækker Lincoln en følelse af patriotisme, ved at minde modtagerne om, hvordan deres forfædre skabte USA efter principperne om, at alle mænd er skabt lige. I citatet ses også et argument for hvorfor slaveriet skal afskaffes: hvis alle mænd er skabt lige, inkluderer det også den sorte del af befolkningen. Lincoln fortsætter med at tale om krigen som en test om hvorvidt nationen kan klare sig: Now we are engaged in a great civil war, testing whether that nation, or any nation so conceived and so dedicated, can long endure. (l. 3) Citatet viser at Lincoln ser borgerkrigen som en test på hvorvidt en nation bygget på principperne om lighed for alle kan overleve. Når han siger we are engaged kan det være et forsøg på at skabe en fællesskabsfølelse overfor befolkningen i nordstaterne ved at sige, at de alle er en del af krigen. Lincoln anvender igen patos til at give en ansvarsfølelse hos befolkningen i de frie stater, ved at sige, at det nu er de levende der skal fortsætte denne kamp: The world will little note, nor long remember what we say here, but it can never forget what [the soldiers] did here. It is for us the living, rather, to be dedicated here to 17 Ahle, 2001, s Ibid., s /20

13 the unfinished work which they who fought here have thus far so nobly advanced. (l. 7) Som det fremgår i citatet mener Lincoln at gennem de dræbte soldater er de levende nu blevet dedikeret til at afslutte det arbejde, som soldaterne indtil videre har udført. Lincoln fortsætter med igen at give en følelse af ansvar til befolkningen ved at sige, at det er vigtigt, at soldaternes død ikke bliver forgæves, men at USA får en genfødsel af friheden, som det udtrykkes i dette citat: [ ] that from these honored dead we take increased devotion to that cause for which they gave the last full measure of devotion that we here highly resolve that these dead shall not have died in vain that this nation, under God, shall have a new birth of freedom and that government of the people, by the people, for the people, shall not perish from the earth. (l. 10) Som citatet viser, slutter Lincoln af med at anvende patos til at give den nordlige befolkning en følelse af ansvar, da de dræbte soldater ikke skal have givet deres liv forgæves. Gennem talen har Lincoln omtalt soldaterne med adjektiver som brave og honered og han forsikrer dermed nordstaterne om, at deres soldater dør for en ærefuld sag. Lincoln afslutter altså med at forklare hvad deres mål med krigen er: Unionen skal ikke kun redes men de skal også sikre at USA får en genfødsel af frihed og, at ideen om en demokratisk regering ikke skal gå tabt. I Gettysburg-talen viser Lincoln klart hvad det er nordstaterne kæmper for. Med ordene Four scores and seven years ago (for 87 år siden) refererer Lincoln til underskrivelsen af USA s uafhængighedserklæringen, og vender dermed tilbage til de grundlæggende principper, som USA blev bygget på, til at argumentere for, hvorfor soldaterne ikke har givet deres liv forgæves i forsøget på at rede Unionen. Lincoln gør det dog også klart, at de ikke kun kæmper for at bevare unionen, men også for, at friheden skal få en genfødsel, der bringer reel lighed, hvor alle, også de sorte, skal have de samme rettigheder. Krigen er altså ikke længere kun en kamp for at bevare Unionen, men også en kamp om de grundlæggende principper for lighed bland mennesker. På det punkt adskiller Gettysburg-talen sig fra de to andre tekster, da han i tiltrædelsestalen og brevet til Greeley ikke omtaler afskaffelsen af slaveriet som et krigsmål, men i stedet omtaler slaveriet som et element i at rede Unionen, uanset om det betyder at bevare, eller afskaffe det. 12/20

14 3.4 Delkonklusion Ud fra analysen fremgår det, at Lincolns og nordstaternes intentioner med borgerkrigen i høj grad har været at redde Unionen hvilket fremgår i tiltrædelsestalen og brevet til Horace Greeley med det argument, at det er hans opgave som præsident. I brevet til Greeley udtrykker han dog også et personligt ønske om, at få afskaffet slaveriet, formentligt fordi han risikerede at miste opbakningen til krigen, hvis han satte afskaffelsen af slaveriet som et officielt krigsmål. I Gettysburg-talen ser det ud til, at afskaffelsen af slaveriet har fået en større betydning, da Lincoln ikke kun ønsker at redde Unionen, men også, at der skal blive genfødt en ny Union, hvor alle, også den sorte del af befolkningen, lever i frihed. 4. Blev Lincolns mål med krigen opfyldt? Ud fra analysen af udvalgte tekster af Abraham Lincoln fremgår det at han, og dermed nordstaterne, gik ind i den Amerikanske Borgerkrig med det mål at redde Unionen. I Gettysburg-talen fremgik det dog også, at målet med borgerkrigen udviklede sig til, ikke bare at rede Unionen, men også at friheden skulle få sin genfødsel i Unionen, således at alle, også den sorte del af befolkningen, kunne blive frie. Men blev disse mål opfyldt? Og hvilken betydning havde slaveriet for borgerkrigen? Det følgende afsnit vil indeholde korte redegørelser for årene efter krigen, som vil være udgangspunkt for besvarelsen af disse spørgsmål. 4.1 Redningen af Unionen Lincolns, og nordstaternes, intentioner om at rede Unionen må siges at være blevet opfyldt. For at blive genoptaget i Unionen var Sydstaterne nød til at vedtage det 15. forfatningstillæg der gav stemmeret til de sorte i alle Unionens stater. De sidste sydstater vedtog forfatningstillægget i 1870 og Unionen var nu næsten genopbygget. Genopbygningsfasen sluttede dog først helt omkring 1877 da de sidste forbundstropper blev trukket ud af Syden. 19 Dermed lykkedes nordstaternes mål om at redde Unionen da alle sydstaterne blev genoptaget. Men hvad med målet om, at friheden skulle genfødes således at der var frihed og lighed for alle? 4.2 Frihed og lighed for alle For at blive genoptaget i Unionen var sydstaterne nød til at acceptere, at den sorte del af befolkningen fik stemmeret. Det betød dog ikke, at de sorte nu blev anerkendt som ligeværdige borgere. I tiden efter krigen lykkedes det de hvide i sydstaterne at udelukke de sorte fra resten af samfundet 19 Ahle, 2001, ss /20

15 ved hjælp af særlige love, Black Codes, der bestemte hvilke rettigheder de sorte havde, og hvilke de ikke havde, i et forsøg på at opretholde skelet mellem sorte og hvide. I loven fremgår det bl.a. at de sorte ikke må giftes med de hvide, at sorte forældreløse under 18 skal sættes i lære under slavelignende vilkår og, at de sorte kan blive arresteret for selv små misgerninger. 20 Flere fik også frataget deres stemmeret da mange sydstater indførte en læse- og skrivetest som skulle bestås for at blive registreret vælger, hvilket der skete en del svindel med, således, at de sorte ikke bestod prøven. Den politiske undertrykkelse af de sorte fortsatte i ca. hundrede år endnu, og først i midten af 1960 erne blev raceadskillelse og diskriminerende vælgerregistrering forbudt. 21 Hvordan ser det så ud med målet om, at friheden blev genfødt i Unionen? Slaveriet blev afskaffet og de sorte fik stemmeret, samt flere rettigheder end de før havde haft. Det tyder altså på, at det i teorien lykkedes at sikre frihed og lighed for de frigivne slaver. I praksis ser det dog ikke ud til at være tilfældet, grundet den stærke politiske undertrykkelse af de sorte i Syden. Selvom de med tiden har fået de samme rettigheder som de hvide, må man gå ud fra, at Lincolns mål om frihed og lighed for de sorte var mere kortsigtede end, at der skulle gå hundrede år før sorte og hvide reelt fik de samme rettigheder. Afskaffelsen af slaveriet og sikringen af de sortes frihed, må altså i en hvis grad siges at være mislykket. Det betyder dog ikke at nordstaternes og Lincolns tiltag mod slaveriet har været forgæves da det især var emancipationstillægget og det 14. og 15. forfatningstillæg der kom til at udgøre grundlaget for borgerrettighedsbevægelserne i 1960 erne. 22 Så selvom det ikke lykkedes for Lincoln og nordstaterne at sikre reel frihed for de sorte, må deres handlinger alligevel ses som et vigtigt skridt i retningen mod dette mål. Men igen, som krigsmål, ser det ud til at være mislykket. Men hvilken betydning har slaveriet egentligt haft for borgerkrigen? 4.3 Slaveriets betydning Lincoln sagde selv i sin tiltrædelsestale, at spørgsmålet om slaveriets fremtid i USA var den eneste større uenighed der adskilte Nord og Syd. Slaveriet var det fundamentale element i Sydens samfund, både politisk, økonomisk og socialt. Omvendt så nordstaterne slaveriet som en hindring for det moderne industrisamfund de var ved at opbygge. 23 Ud fra disse forskelle mellem nord- og sydstaterne er det ikke svært at se, hvorfor Syden reagerede så voldsomt da Lincoln blev valgt til præsident, eftersom både Lincoln og størstedelen af det Republikanske parti var imod slaveriet. CSA- 20 Ahle., ss Ibid., ss Ibid., s Ibid., ss /20

16 vicepræsident Alexander H. Stephens udtrykker selv i en tale d. 21. marts 1861, at nordstaternes modstand mod slaveriet var hovedårsagen til, at sydstaterne trådte ud af Unionen: The new constitution [forfatningen for CSA] has put at rest, forever, all the agitating questions relating to our peculiar institution African slavery as it exists amongst us the proper status of the negro in our form of civilization. This was the immediate cause of the late rupture and present revolution. 24 Som Stephens selv siger i citatet var modstanden mod slaveriet den direkte årsag til Sydens udtrædelse af Unionen. Slaveriet, og især spørgsmålet om dets fremtid i USA, har altså spillet en stor rolle for tiden op til, og for udbruddet af, borgerkrigen. Men hvilken rolle spillede det under borgerkrigen? Ud fra Lincolns breve til Greeley, fremgår det, at slaveriet gennem krigen var et vigtigt stridspunkt. For Lincoln ser det dog ikke ud til at afskaffelsen af slaveriet er et altafgørende mål, da han i brevet tydeligt udtrykker, at hans første prioritet er at rede unionen, uanset om hvilken betydning det får for slaveriets fremtid i USA. Lincoln udtrykker dog samtidigt i brevet et personligt ønske om at afskaffe slaveriet og i Gettysburg-talen bliver dette ønske ophøjet til at være en del af Unionens mål for den Amerikanske Borgerkrig. Umiddelbart har slaveriet altså først haft en større officiel betydning i anden halvdel af krigen for nordstaterne. Så hvilken betydning havde slaveriet for borgerkrigen? På den ene side var det i høj grad spørgsmålet om slaveriets overlevelse der startede borgerkrigen og det var slaveriet Sydstaterne i høj grad kæmpede for at beholde. Det er også et emne som Lincoln omtaler i hver af de tre tekster. Det kunne altså tyde på, at det har haft en stor betydning. På den anden side gav Lincoln i en stor del af krigen udtryk for at være villig til at indgå et kompromis, når det kom til slaveriet, på trods af at han selv var stærk modstander af det og eftersom flertallet af den hvide befolkning i nordstaterne følte sig overlegen over for de sorte, kan det være svært at se hvorfor slaveriet skulle have en nogen større betydning for dem. Dog kan dette forklare hvorfor Lincoln udviste en vilje til at gå på kompromis med slaveriet, da han risikerede at miste opbagningen fra nordstats befolkningen ved at sætte afskaffelsen af slaveriet som et krigsmål. Slaveriet må altså tildeles en stor betydning for den Amerikanske Borgerkrig. Selvom det måske ikke har betydet så meget for den enkelte person i nordsta- 24 Corner Stone speech, TeachingAmericanHistory.org, 15/20

17 terne, er det stridspunktet der i høj grad var med til at starte krigen og det har i høj grad haft betydning for befolkningen i sydstaterne. 4.4 Delkonklusion Lincolns og nordstaternes mål om at redde Unionen må altså siges at være opfyldt. Selvom det tog fem år, blev alle de løsrevne stater genoptaget i Unionen. Målet om, at de sorte også ville få deres frihed, lykkedes til gengæld ikke i samme grad. Slaveriet blev afskaffet og de sorte fik stemmeret samt flere borgerrettigheder, men grundet den politiske undertrykkelse af frigivne slaver i Syden fik de ikke den frihed som Lincoln havde håbet på. Slaveriet må siges at have haft en stor betydning for den Amerikanske Borgerkrig, da spørgsmålet om dets overlevelse var hovedelementet i krigens udbrud, samt et vigtigt stridspunkt igennem krigen. 16/20

18 5. Konklusion Den Amerikanske Borgerkrig er den blodigste krig i USA s historie. Som reaktion på Abraham Lincolns sejr til præsidentvalget, valgte 7 sydstater at trække sig ud af Unionen. Angrebet på Fort Sumter betød udtrædelsen af yderligere 4 stater og starten på en fire år lang borgerkrig. De konfødererede stater havde overtaget i krigens to første år, men måtte til sidst se sig slået. Krigen endte med at koste soldater livet og efter krigen stod nordstaterne nu med den opgave at skulle genopbygge Unionen, men mordet på Lincoln betød, at dette blev en meget svær opgave. Analysen af de udvalgte tekster af Lincoln viste, at nordstaternes intentioner med borgerkrigen hovedsageligt har været at redde Unionen, uanset hvilken konsekvens det får for slaveriet. Dette kommer især til udtryk i Lincolns tiltrædelsestale og brevet til Horace Greeley, hvori Lincoln argumenterer for målet ud fra det løfte han har aflagt om at bevare Unionen. I brevet udtrykker han dog et personligt ønske om at afskaffe slaveriet, og eftersom han, en måned efter brevet blev udgivet, frigav alle slaverne i oprørsstaterne kan det ikke afvises, at Lincoln selv så afskaffelsen af slaveriet som et krigsmål. At han vælger ikke at gøre det til et officielt krigsmål for nordstaterne kan skyldes, at han risikerede at miste opbagning til krigen fra befolkningen. I Gettysburg-talen udvider Lincoln krigsmålet for nordstaterne til at, de ikke bare skal redde Unionen, men også skal sikre, at friheden skal genopbygges i Unionen således, at også de sorte kommer til at leve i frihed. Men blev disse mål opfyldt? Nordstaterne gik ind i borgerkrigen med den intention at redde Unionen. Det er et gennemgående element i hver af de udvalgte tekster af Lincoln og det er et mål der må siges at være opfyldt. Selvom der gik fem år fra krigens afslutning til de sidste oprørsstater blev genoptaget i Unionen og de sidste forbundssoldater først trak sig ud af Syden omkring 1877, lykkedes det at genopbygge Unionen. Målet om at skabe reel frihed for alle i USA kan dog ikke siges at være lykkedes i samme grad. Selvom slaverne blev frigivet og fik stemmeret samt andre borgerrettigheder var det i praksis ikke muligt at sikre frihed og lighed for de sorte, da sydstaterne, ved hjælp af de såkaldte Black Codes, var i stand til at fastholde de frigivne slaver i slavelignende tilstande og dermed bevare skellet mellem sorte og hvide. Selvom de sorte med tiden har opnået de samme rettigheder som de hvide, må man gå ud fra, at Lincolns mål ikke var, at der skulle gå hundrede år før dette reelt blev opnået. Må- 17/20

19 let om reel frihed og lighed for alle i USA må altså i nogen grad siges at være mislykket, men det har alligevel været et vigtigt og stort skridt på vejen mod reel frihed og lighed for de sorte. Slaveriet må tillægges en stor betydning for den amerikanske borgerkrig, da det især var spørgsmålet om dets fremtid i USA der startede krigen. Det var hovedelementet i sydstaternes samfund og dets bevarelse var derfor et vigtigt mål for de konfødererede stater og selvom ønsket om dets afskaffelse måske ikke har haft den største betydning for flertallet af befolkningen i nordstaterne, er det alligevel blevet ophøjet til at være et krigsmål for nordstaterne, sammen med redningen af Unionen. 18/20

20 Litteraturliste Ahle, Allan: Den Amerikanske Borgerkrig, Systime, 2001 Lincoln, Abraham: A LETTER FROM PRESIDENT LINCOLN; Reply to Horace Greeley. Slavery and the Union The Restoration of the Union the Paramount Object /12/13 Lincoln, Abraham: Abraham Lincoln: Address at the Dedication of the National Cemetery at Gettysburg Pennsylvania, 08/12/13 Lincoln, Abraham: Abraham Lincoln: First Inaugural Address, 08/12/13 Stephen, Alexander H.: Corner Stone Speech, 12/12/13 Petersen, Torben Riss: Den amerikanske borgerkrig, Forlaget 99 Music smba, 2010 Zinn, Howard: A People s History of the United States, /20