Hippocampus. nr. 31 september ruc s uafhængige universitetsmagasin. Fotoreportage fra Marbjerg Mark Show

Transkript

1 Hippocampus ruc s uafhængige universitetsmagasin nr. 31 september 2011 Fotoreportage fra Marbjerg Mark Show Studerende er frustrerede over små basishuse I praktik på den besatte Vestbred

2 Hippocampus maj 2011 indhold Indefra I Praktik på den besatte vestbred...05 Lukningen af fransk på RUC bremser sprogforskning...06 Studerende er frustrerede over for små basishuse...08 Vi er ikke stolte af situationen...09 Skarp kritik af vidensabsministeriets besparelser...10 Bachelor fandt nny viden om hjerneceller...11 I den RUC ske køkkenhave...12 Studieliv Årsfest under opsejling...15 Marbjerg Mark 2011 billeder...17 Udefra Studenteraktivist stadig fængslet kroner mindre per studerende...20 Husk at bestille dit nye togkort...23 Belgisk forsker fyret efter demo...23 Kommentar: mødepligt på Roskilde festival?...24 Roskilde festival 2011: Skraldemanden blev til et monster...25 Universitetsavisen under hård kritik...26 Debat Plads til alle studerende...28 Invester i uddannelse...28 Hvorfor universiteter?...31 Foto Josefine Hansen, Laurids Hovgaard, Tor Birk Trads. Deadline Næste deadline 03. Oktober 2011 WWW Husk at holde øje med HippoCampus hjemmeside. Annoncer DG Media as, tlf , epost@dgmedia.dk Layout Mads Lou Bendtsen Redaktionen Redaktionen arbejder kollektivt. Alt arbejde i forbindelse med HippoCampus udføres ulønnet med undtagelse af layout og tryk. Indsendte artikler og debatindlæg redigeres udelukkende i forhold til layoutmæssige og journalistiske kriterier, og det indholdsmæssige står derfor altid til skribentens egen regning. Artiklerne i HippoCampus er altså ikke udtryk for en samlet redaktionel linje. Debatindlæg kan bringes anonymt i HippoCampus, under forudsætning af, at skribentens navn er redaktionen bekendt. Fra redaktionens side forbeholder vi os retten til at forkorte debatindlæg på over 3000 anslag. Vi vil, så vidt det er muligt, få forkortelser godkendt af debattøren. Debatindlæg skal være debatterende, altså give udtryk for debattørens holdning og tage et emne op til debat. De må ikke have karakter af annoncer el.lign. HippoCampus er uafhængigt af organiserede økonomiske, politiske og religiøse interesser. Magasinet finansieres via annoncer og bidrag fra forskellige foreninger, organisationer og enkeltpersoner, men ingen bidrag medfører indflydelse på hverken indhold eller form. Tak for donationer Tusinde tak til alle der har støttet os og således medvirket til, at vi fortsat kan være økonomisk uafhængigt af diverse institutioner og interesser. Støt HippoCampus og den fri presse på RUC, ved at indsætte et beløb efter evne på Reg.nr kontonr Kolofon Redaktion...hippocampus@ruc.dk Josefine Hansen...joskha@ruc.dk Oliver Kløvedal Reich...okr@ruc.dk Laurids Hovgaard...laho@ruc.dk Kristine Jensen...krijens@ruc.dk Peter Schwarz-Nielsen...peterni@ruc.dk Louisa Hayman...lhayman@ruc.dk Helga Mathiassen...hema@ruc.dk I dette nummer ansvarlig for loven: Kristine Jensen...krijens@ruc.dk Tryk Trykt af: Uberkant (2000 stk ) Side 2

3 Leder På med vanten Så er et nyt semester skudt i gang. Her fra redaktionen skal lyde et velkommen til de nye studerende, og et velkommen tilbage til de gamle. Vi byder velkommen til endnu et semester, hvor RUC skal spare, hvor der er for mange studerende i undervisningslokalerne, for få undervisningstimer og for lidt vejledning. Årets finanslov varsler yderligere besparelser; faktisk står universiteterne til at miste kroner mindre om året per studerende, Endnu et semester skal der protesteres imod, at vores uddannelser forringes. En samlet elev- og studenterbevægelse har allerede nu rettet en skarp kritik af de planlagte nedskæringer. Det er værd at huske på hvem der konsekvent har forringet vores uddannelser de sidste ti år, når du om få dage skal ned og stemme til folketingsvalget. Selvom hverken rød blok eller blå blok ser ud til for alvor at investere i vores uddannelser, så er der alligevel forskel. Men! På trods af den evige sparrekniv, der hænger over Trekroner, så glæder redaktionen sig til endnu et semester. RUC er hvad man gør det til, og som studerende har man selv mulighed for at gøre det federe at gå på RUC. I dette nummer kan du læse om et alternativt køkkenhaveprojekt på RUC. Så til alle jer nye studerende: Tøv ikke med at blande jer i, hvad der sker på universitetet, og accepter ikke tingene som de er universitetet er et rum, der skal udfyldes, bruges og udvides. Og det gælder sådan set også for det blad I sidder med i hånden. Hippo- Campus er RUCs studenterdrevne og uafhængige universitets-magasin. Redaktionen fungerer kollektivt og er altid åben for nye medlemmer. Vi skriver om, hvad der sker i universitetsverdenen og i særdeleshed her på RUC. HippoCampus-redaktionen er ikke bleg for at gå RUCs ledelse eller videnskabsministeriet kritisk efter i sømmene. Hvis du vil være med til at lave HippoCampus, så duk op til infomøde d. 14. september kl ved Studenterrådets gang. Og selvom du ikke har lyst til at sidde i redaktionen, så er du altid velkommen til at sende artikler, debatindlæg eller notitser om noget der sker på RUC eller bare idéer til artikler. HippoCampus -redaktionen Side 3

4 RUC Indefra Emil Birk var i praktik i Den danske Repræsentation i Ramallah. Her er han i Hebron og deltager i en briefing om situationen.

5 Indefra I praktik på den besatte Vestbred Situationen påvirkede mig mere end jeg havde forventet. Israels besættelse af Palæstina er frygteligt, og man bliver konstant mindet om det, når man bor der Emil Birk Fakta: Emil Birk er 28 år læser på global studies. Emil var i foråret 2011 i praktik i den danske repræsentation i Ramallah, Vestbredden. Emil Birk var i praktik i Ramallah på Vestbredden. Her fik han den israelske besættelse af Palæstina helt tæt på. Opholdet gav både indsigt i den politiske situation og i en ny verden fuld af diplomater, NGOer og international politik. Af Kristine Jensen, journalistik og Helga Mathiassen, teksam I seks måneder befandt 28-årige Emil Birk sig midt i et af verdens mest kendte konflikter: Israel/Palæstina. Emil var i praktik hos den Danske Repræsentation i Ramallah på Vestbredden, der er under israelsk besættelse. Hans arbejde i den Danske Repræsentation bestod i at administrere og afrapportere om dansk finansierede projekter i de besatte områder, som f.eks. støttede lokaludviklingen i det kriseramte land. Jeg ville gerne til Mellemøsten og have muligheden for at fordybe mig i den politiske situation og kulturen og sproget. Det mente jeg et praktikophold på Vestbredden ville være en god mulighed for, siger Emil. En verden af diplomater Udover det administrative arbejde, var en af hans opgaver at deltage som observatør i møder med forskellige organisationer, lige fra FN til små NGO er. Især synes Emil det var spændende at overvære FN-møder, hvor forskellige ambassadører og diplomater forhandlede om såvel politiske som praktiske forhold i de palæstinensiske områder. Det internationale spil er et stort kompromis, og det var spændende at se, hvordan udtalelser og forhandlingspapirer blev forhandlet hjem, fortæller Emil, der kalder forhandlingerne for ét stort RUC-projekt. De forskellige alliancer blev tydelige ved forhandlingsbordet, f.eks. EU s rolle i diskussionen, siger Emil. Gå efter de sjove opgaver Det at indgå på en rigtig arbejdsplads var lærerigt, selvom arbejdet på den danske repræsentation måske ikke ligefrem er Emils drømmejob. Han opfordrer stærkt andre RUCere til at søge udlandspraktik. Jeg fik nye venner, også lokale folk, og oplevede en helt anderledes kultur på nært hold, siger han. Hans bedste råd til andre studerende, der gerne vil i praktik i udlandet er, at man selv skal opsøge de opgaver man gerne vil have på praktikstedet: Det kræver også noget af en selv. Du skal være aktiv og tage initiativ og selv opsøge de sjove og måske lidt sværere opgaver, opfordrer Emil, ellers kan man ende med nogle meget kedelige arbejdsopgaver. Undertrykkelsen kom helt ind under huden Det var dog noget hårdere at bo midt i en konfliktzone end Emil havde forventet. Situationen påvirkede mig mere end jeg havde forventet, fortæller han. Israels besættelse af Palæstina er frygteligt, og man bliver konstant mindet om det, når man bor der. Jeg havde udsigt til den israelske separationsmur fra min terrasse, siger Emil. Muren afskærer Vestbredden fra Israel og har ødelagt hverdagen for mange palæstinensere. De mange checkpoints og soldater i gaderne var også med til at gøre konflikten synlig. Når Emil kørte på arbejde foregik det i skudsikker diplomatbil fra Østjerusalem til Ramallah, hvor han undgik de militære checkpoints. Men når han i sin fritid skulle rundt i området skulle han igennem dem. Meget af det der sker i checkpointsne er ren chikane, fortæller Emil. F.eks. oplevede jeg, at de israelske soldater bad alle om at tage skoene af, bare fordi gulvet i lokalet var vådt, så det var en let måde at genere folk. Det er bare én af hverdagens ydmygelser, der går ud over det palæstinensiske folk. Side 5

6 Hippocampus maj 2011 Lukningen af Fransk på RUC bremser sprogforskning Fransk-faget blev nedlagt af RUC s bestyrelses i april. Fransk-forsker mener at det går ud over sprogforskningen i Danmark. Laurids Hovgaard, Journalistik & Socialvidenskab I sidste nummer af Hippocampus kunne du læse historien om at RUC s bestyrelse har valgt at stoppe for optaget til fransk-uddannelsen på RUC med øjeblikkelig virkning, og alle nuværende studerende på fransk skal fra 2012 læse fransk som eksternt fag på Københavns Universitet. Det var i april måned. Beslutning kommer dog ikke kun til at få konsekvenser for de fransk-studerende. Det kommer til at gå kraftigt udover sprogforskningen i fransk, det mener en fransk-forsker fra CBS. Det er en sørgerlig trend vi ser med fransk-uddannelserne på landets universiteter, og jeg er ked af at RUC nu har valgt at lukke fransk-uddannelsen som det tredje universitet på kort tid, siger Lisbeth Verstraete Hansen, lektor i fransk ved CBS og medlem af Fransklærerforeningens bestyrelse. Hun henviser til at også Aalborg Universitet og Syddansk Universitet har nedlagt deres fransk-uddannelser inden for få år. Men fransk-faget på RUC kunne noget helt særligt som ikke kan erstattes på de store universiteter som Aarhus og Københavns Universitet mener Lisbeth Verstraete Hansen. RUC kunne noget særligt med kombi-uddannelserne RUC s fransk-uddannelse kunne noget særligt når fransk blev kombineret med Kultur og Sprogmødestudier. Der var nogle helt unikke muligheder for at arbejde med et anderledes genstandsfelt og anvende andre videnskabelige metoder end de traditionelle franskstudier, fortæller Lisbeth Verstraete Hansen. Hun understreger, at fransk og andre sprogfag ikke kun handler om at kun skrive og tale sproget. Fransk er ikke bare grammatik, det handler også om det franske sprogs kulturelle betydning i verden, siger hun. Hanne Leth Andersen, prorektor på RUC anerkender at lukningen får konsekvenser for fransk-forskningen i Danmark. Det er principielt rigtigt. Der er desværre bare ikke nok franskstuderende til at man kan tale om sådanne konsekvenser i realiteten. Men jeg vil gerne understrege at RUC-studerende fortsat kan læse både fransk og spansk som eksternt fag på KU. Det giver alle de kombinationsmuligheder som Lisbeth Verstraete Hansen taler om, skriver Hanne Leth Andersen i en mail til Hippocampus. Hanne Leth Andersen har i øvrigt selv en Ph.d. i fransk sprog. For få studerende vil læse Fransk på RUC I de sidste fem år er kun 22 studerende startet på Fransk og siden 2009 er kun fem studerende startet. Ifølge Hanne Leth Andersen er det derfor svært at opretholde en faglig god uddannelse med så få studerende. Franskfaget ved RUC har igennem en årrække haft klart identificerede problemer og en ret voldsom tilbagegang i studentersøgningen. Det er ikke et godt volumen til at skabe fagligt miljø eller studiemiljø, og derfor indstillede vi at RUC-studerende tager fransk som eksternt fag, på KU, siger Hanne Leth Andersen. Beslutningen om at lukke Fransk er gået hurtig. Faktisk er der kun gået tre måneder fra forslaget kom på bordet til at Fransk officielt blev lukket. Det skyldes ifølge Hanne Leth Andersen at faget stod til at skulle godkendes af Akkrediteringsrådet som skal godkende alle uddannelser i Danmark. Faget stod foran en akkreditering som ingen mente faget kunne komme igennem. I den situation var det nødvendigt at handle relativt hurtigt, skriver Hanne Leth Andersen til Hippocampus. Lisbeth Verstraete Hansen har dog en lidt anden vurdering af hvorfor Fransk på RUC er blevet lukket. Hun mener at den øgede markedstænkning på universiteterne er årsagen. De små fag, ofte sprogfag bliver presset ud på grund af ønsker om stordriftsfordele. Jeg kan til nød forstå det ud fra et ledelsessynspunkt, men fra et fagligt synspunkt er det helt tosset, siger Lisbeth Verstraete Hansen. Hanne Leth Andersen afviser at studerende på på andre sprogfag på RUC skal være bekymrede for om deres fag bliver lukket i fremtiden. Der er bestemt ingen planer om at lukke andre sprogfag ved RUC. Rektoratet har lovet bestyrelsen en strategi for hvordan vi tackler småfag, inden jul 2011, skriver Hanne Leth Andersen. RUC s fransk-uddannelse kunne noget særligt når fransk blev kombineret med Kultur og Sprogmødestudier. Der var nogle helt unikke muligheder for at arbejde med et anderledes genstandsfelt og anvende andre videnskabelige metoder end de traditionelle franskstudier Lisbeth Verstraete Hansen. Side 6

7 Består enhver test. Kom ind til Eplehuset, og se, hvordan Mac har alle svarene, både i og uden for klasseværelset. Checkliste til universitetet Passer til dine enheder Passer til netværket på dit uddannelsessted Hurtig, pålidelig og nem at bruge Eplehuset København Frederiksborggade København K Tlf Århus Skt. Clemens Torv Århus C Tlf Roskilde Algade Roskilde Tlf Slagelse Jernbanegade Slagelse Tlf Esbjerg Kongensgade Esbjerg Tlf Herning Torvet 1A 7400 Herning Tlf TM og 2010 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet og MacBook Pro er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere. Videochat kræver en bredbåndsforbindelse til internettet (evt. mod betaling). Microsoft Office sælges separat.

8 Hippocampus maj 2011 Studerende er frustrede over for små basishuse Rasmus, Nina og Christian fik deres debut som RUC-studerende d.22.august i SAMBAS-huset Her mødte de 133 andre studerende som de næste to år gå i hus med. Men at placere 136 studerende i et basishus som oprindeligt er bygget til 68 studerende, har vist sig at være lidt af en udfordring. Laurids Hovgaard, Journalistik & Socialvidenskab Man skal møde tidligt for at få en god plads, ja nærmest bare for at få en plads, fortæller Rasmus Arbirk. Da Hippocampus mødte Rasmus Arbirk havde han ikke været hurtig om morgenen og er endt med en plads ved vinduet i bunden af lokalet. Det kan dog også have sine fordele. Luften i lokalet er misbrugt efter 10 min, og så er det varmt og indelukket i plenum. Hvis man sidder tæt på vinduerne, er det faktisk okay, men så kan man hverken høre eller se ordentligt, s.iger Rasmus Arbirk. Rasmus sidder i dag ved siden af Christian Hansen og han er absolut ikke tilfreds med at sidde bagerst i lokalet. Når man sidder på de bagerste stole, kan man kun se den øverste tredjedel af tavlen. Hvis der kører et powerpoint-show med mange punkter på en slide, kan man kun læse de tre øverste linier. Man skal være virkelig høj for at kunne se alt nede bagerst, siger Christian Hansen. Fem minutters pause det er umuligt Med tung varm luft hængende i lokalet kan en fem minutters pause være tiltrængt. Men det er bare ikke en mulighed i Det kan ikke lade sig gøre at holde fem minutters pause. Det tager næsten fem minutter bare at få 136 mennesker ud af to små døre, med mindre man altså hopper ud af vinduet, siger Nina Weber Lindahl. Christian afbryder opgivende og tilføjer. Jeg har faktisk lige opgivet at komme på toilet, der var simpelthen for lang kø til at jeg gad stå der, så hellere vente til pausen er slut og komme lidt for sent, siger han. Mellemrubrik evt. opdelt undervisning eller gør som i hus koncetrationsbesvær De tre nye studerende kan dog stadig smile af den trange plads. For en del af rusvejledningen foregår uden for på græsset. Men de frygter når undervisningen om få uger for alvor starter. Jeg kan ikke forestille mig at vi kan nå at stille ret mange spørgsmål til opfølgning efter en forelæsning hvis alle 136 studerende er tilstede, siger Rasmus. De tre studerende har alle hørt om hvordan SAMBAS-huset 19.1 sidste år fik tvunget igennem at deres økonomi-kursus skulle deles op i to hold. Jeg håber at de vil dele vores økonomi-undervisning op i to hold, som det er blevet gjort tidligere. Jeg kan ikke koncentrere mig i lang tid med så dårlig luft og så lidt bordplads, siger Nina Weber. Luften i lokalet er misbrugt efter 10 min, og så er det varmt og indelukket i plenum. Hvis man sidder tæt på vinduerne, er det faktisk okay, men så kan man hverken høre eller se ordentligt, Rasmus Arbirk. < Indgang til hus 20.1 hvor der ved studiestart sad 135 i plenum. Side 8

9 Vi er ikke stolte af situationen Indefra > Studenterrådets formand Toke Høiland-Jørgensen er utilfreds med at 135 studerende sidder klemt sammen i hus 20.1 Der sidder over 135 studerende i enkelte nye basishuse og der er ikke stole til alle. Studiechef Inger Rossing beklager, mens Studenterrådet kræver handling. Kristine Jensen, journalistik Inger Rossing, studiechef på RUC, kender godt manglen på plads i hus 20.1 og andre basishuse. Gentagne gange lyder det undskyldende fra hende, at det bestemt ikke er en situation vi er stolte af. Da hun hører tallet 136 bliver der stille i røret et kort øjeblik, hvorefter Inger Rossing siger: Vi er bestemt ikke stolte af at der sidder så mange studerende samlet på så lidt plads, for det går jo ud over studiemiljøet. Ifølge Studenterrådets formand Toke Høiland-Jørgensen skyldes det at RUC s ledelse har nogle økonomiske prioriteringer der vejer tungere end et godt studiemiljø. Her nævner han taxameterordningen, hvor RUC får økonomisk tilskud per studerende de optager. Vi har gjort ledelsen opmærksom på pladsproblemet flere gange, men vi får ikke noget konkret ud af det. Det eneste vi har fået er nogle hensigtserklæringer, lyder det fra Toke Høiland-Jørgensen. Flere og større bygninger Den kritik er Inger Rossing ikke enig i. Vi prøver at afhjælpe problemet. Undervisningen på sambas blev f.eks. opdelt i tre og ikke to hold sidste år, siger hun. Derudover arbejder vi på at få bygget nye laboratorier og indgå nye lejemål så lokalekapaciteten bliver udvidet, siger Inger Rossing, der gerne tager imod gode idéer til hvordan problemet med de mange nye studerende bliver løst. Toke Høiland-Jørgensen vil ikke kun have gode idéer. Det der skal til er større og flere bygninger. Derudover vil vi gerne have at det blive lavet en undersøgelse af frekvensen af studerende der dropper ud. Det giver ikke mening at optage alt for mange studerende, fordi man håber en del af dem dropper ud, siger han. Overbooking Men hvorfor optager RUC flere studerende end der er plads til? Vi plejer at regne med en overbookingsstørrelse på 15%. Det betyder, at der er nogle af de optagne, der ikke møder op. Der kan ske meget i en kommende studerendes tilværelse mellem kvote 2-ansøgningsfristen den 15. marts og modtagelsen af optagelsesbrevet i juli., siger Inger Rossing. Men finanskrisen kradser, og i stedet for at være arbejdsløse søger flere og flere unge ind på en uddannelse. Det stigende antal ansøgere skyldes også de store ungdomsårgange, der har færdiggjort gymnasiet de senere år. Inger Rossing mener det skyldes regeringens politik. Det stigende optagelsestal skyldes ikke alene RUC s ønske om at mindske antallet af afviste ansøgere, men også pres fra videnskabsministeren om at oprette flere studiepladser., lyder det fra Inger Rossing. Den konklusion er Toke Høiland-Jørgensen enig i. Videnskabsministeriet ligger et pres på universiteterne om at optage flere studerende, uden at der følger flere penge med. Side 9

10 Hippocampus maj 2011 Skarp kritik af Videnskabsministeriets besparelser RUCs bestyrelse kalder det»undergravende for universiteternes selvstyre«, at Videnskabsministeriet har øremærket besparelser på administrationen. I alt bliver otte medarbejdere afskediget som følge af besparelserne. Kristine Jensen, journalistik RUCs bestyrelse er langt fra tilfredse med de seneste besparelser Videnskabsministeriet har pålagt RUC. Det er undergravende for universiteternes selvstyre, at ministeriet pålægger universitetet øremærkede besparelser og således begrænser universitetsledelsen ansvar og mulighed for at prioritere, står der i RUCs handlingsplan for en administrativ besparelser. En kontant udmelding fra en samlet bestyrelse. Videnskabsministeriet pålagde før sommerferien at alle landets universiteter skulle spare på administrationen. RUC skal i 2012 og 2013 spare 4,7 millioner kroner om året på administration og generel ledelse. Forringet service Ifølge handlingsplanen er RUC s ledelse enige om, at det ikke er muligt at foretage så store besparelser i administrationen uden at det får konsekvenser for administrationen i forhold til undervisning og forskning. Besparelserne har den konsekvens at tre chefstillinger og fem administrative stillinger i Fællesadministrationen er blevet nedlagt. Med andre ord bliver otte medarbejdere inden 2012 fyret. Det skyldes at de seks afdelinger i fællesadministrationen bliver lagt sammen til tre. Det vil betyde at serviceniveauet fremover vil blive forringet, både i forhold til resten af universitetet og i forhold til ministeriet. Når man skal skære så meget er det jo klart at der er opgaver der fremover ikke vil blive lavet, andre opgaver vil blive nedprioriteret og igen er der opgaver der skal løses med færre medarbejdere, siger Tap-repræsentant og bestyrelsesmedlem. Charlotte Levin. Flere fyringer på vej Inden indgangen til 2013 skal afskediges endnu syv medarbejdere. Charlotte Levin langt fra tilfreds med ministeriets krav. Især de ansatte i Fællesadministrationen er kede af det, men samtidig er mange på RUC berørt af hele situationen. Men folk er klar over at kravet om besparelser kommer fra ministeriet, og ikke er en beslutning RUC s ledelse har truffet, siger Charlotte Levin, der mener at Videnskabsministeriet har givet bestyrelsen håndjern på i forhold til besparelserne. Besparelserne på administrationen sker som et led i regeringens genopretningsplan. Samlet set skal universiteterne spare 250 millioner kroner i alt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Det er undergravende for universiteternes selvstyre, at ministeriet pålægger universitetet øremærkede besparelser RUCs ledelse i handlingsplanen for administrative besparelser. RUC s ledelse i handlingsplanen for administrative besparelser. < Administrationen på RUC oplever igen besparelser. Side 10

11 Bachelor fandt ny viden om hjerneceller Indefra Over halvdelen af mine RUC-projekter har inkluderet forsøg. Det er fedt at opnå konkrete resultater, når man laver et projekt > Sofie lavede forsøg til sit bachelor-projekt på Panum på Københavns Universitet, for på RUC er det ikke muligt at bruge pattedyr til forsøg Sofie Edslev og Marie Teisen skrev bachelor om hjerneceller. De måtte alliere sig med Københavns Universitet for at få lov til at lave forsøg med rotter, og de endte med at finde frem til ny viden, der kan være brugbar i udviklingen af medicin mod Alzheimers og Parkinson. Af Helga Mathiassen, teksam I overfladen af hjerneceller sidder et protein, der sandsynligvis har betydning for, hvordan hjernecellerne udvikler sig, og hvordan de kommunikerer med hinanden. Vi ville gerne undersøge de her proteiner nærmere, fortæller Sofie Edslev, der læser molekylærbiologi og medicinal-biologi på RUC. Hun har lige skrevet sin bachelor i molekylærbiologi, og hun var så heldig at få lov til at benytte en ekstern vejleder på Panum, som hjalp hende og hendes makker med at lave forsøg med rotte-hjerner. Vi fik kontakt til en professor på Københavns Universitet, der arbejder med de her proteiner. På RUC kan man ikke få lov til at arbejde med pattedyr i projekterne, så det var heldigt vi fik lov til at være tilknyttet panum, fortæller hun. Levende rotte-hjerner Det tog lang tid at udføre de mange forsøg, der udgjorde den vigtigste informationskilde i bachelor-projektet. Sofie og hendes makker brugte 4 dage om ugen på panum fra februar til maj måned. Først skulle de fremstille flere syntetisk udgaver af det protein, som de undersøgte virkningen af. Derefter undersøgte de, hvordan proteinet virkede på rotte-hjerne-cellerne. Vi klippede halsen over på to rotteunger og brugte de stadig levende hjerne-celler til forsøget, forklarer Sofie. Man tager hjernen ud med en pincet og hakker den i stykker, og renser og hakker den med en skalpel. Det er en lang proces, hvor der skal tilsættes enzymer og centrifugeres mange gange indtil man står med de enkelte hjerneceller. Hjernecellerne blev behandlet med forskellige koncentrationer af proteinet, for at undersøge, om det fik hjernecellerne til at vokse eller ændre sig. Til sidst behandles prøverne ved hjælp af et microskop og et computer-program. Det er en lang proces at lave forsøg, sukker Sofie. Og der er altid en masse ting, der går galt. Konkrete resultater Ud af de seks forsøg var én af prøverne positiv. Hjernecellerne fik tilsyneladende en slags udvækster kaldet neuritter, som de bruger til at kommunikere med hinanden. Det tyder på, at det her protein får neuritterne til at vokse, og det kan betyde, at proteinet kan være med til at genoprette hjerneceller, der er ødelagte, forklarer Sofie. Det kan have relevans for udvikling af medicin mod f.eks. Parkinson og Alzheimers. Sofie og Marie Teisen har altså fundet frem til ny og brugbar viden i deres bachelor-projekt. Der er endnu ikke publiceret nogen studier om effekten af syntetisk fremstillede peptider (små dele af proteinet) fra netop dette protein, så det er et nyt felt de har bevæget sig ind på. Nu må andre studier undersøge det nærmere og bygge ovenpå den viden vi har fundet frem til, siger Sofie. Hun er glad for at have lavet et projekt, der er så konkret. Over halvdelen af mine RUCprojekter har inkluderet forsøg. Det er fedt at opnå konkrete resultater, når man laver et projekt, siger hun. Side 11

12 Hippocampus maj 2011 I den RUC ske køkkenhave Du har måske ikke set den, men rygtet taler sandt; de studerende på RUC har deres egen køkkenhave! HippoCampus har mødt tre af initiativtagerne til en snak om økologi og drømmen om at have sin egen køkkenhave, også selvom man bor i København. Af Josefine Hansen, SamBas Helt oppe i den bageste ende af RUC ligger en køkkenhave, hvor et væld af forskellige grøntsager står klar til at blive høstet. Og selvom ukrudtet har fået frit spil henover sommeren, ser det stadig ud til at årets høst bliver særdeles udemærket. Køkkenhaven blev anlagt i marts, og gruppen omkring den består i øjeblikket af omkring ti studerende. Og det viser sig, at det ikke er første gang i RUC s historie, at universitetet har lagt jord til en køkkenhave. I RUC s unge dage var der nemlig ligeledes en gruppe studerende, der havde en køkkenhave på selvsamme jordlod. Den er næsten økologisk Der bliver hverken brugt kunstgødning eller sprøjtemidler i køkkenhaven, men i stedet er den blevet gødet med hestemøg. Og så er den næsten økologisk. Anna, der går på SamBas forklarer: Jeg ved ikke om de kål, jeg har haft med, er økologiske. Og der er heller ikke nogen regler. Men vi sprøjter i hvert fald ikke. Ideen om at starte en køkkenhave lå ikke initiativtagerne fjernt, men når man bor i København, kan det være svært at finde plads til en køkkenhave. Da jeg startede herude sidste sommer, havde jeg gået og tænkt på, at jeg gerne ville have en køkkenhave inde i København. Og så startede jeg herude på RUC, og her er jo masser af plads, og jeg kommer jo herud en gang imellem, så det var ret oplagt fortæller Bodil Signe, der også går på SamBas. Mikas, ligeledes SamBas, supplerer: Ja, vi var flere, der savnede et sted at have en køkkenhave. Sådan opstod ideen, og med økonomisk støtte fra Grønt RUC og assistance fra RUC s gartner kunne projektet sættes i gang. Køkkenhaven gør det sjovere at gå på RUC Udover at give et velsmagende afkast i form af hjemmedyrkede grøntsager og tilfredsstillelsen ved at gro sin egen mad, gør køkkenhaven ifølge de tre initiativtagere det også sjovere at gå på RUC. Det er en god pause en god afveksling. Og det er fedt at have noget, der trækker herude, udover studierne, fortæller Anna, og Bodil Signe supplerer: så får man ligesom også noget mere ud af at tage herud. Glæden ved at gro sine egne grøntsager betyder desuden, at fremtiden ser lys ud for den RUC ske køkkenhave. Der er planer om at udvide, engagere flere studerende og blive mere organiserede. RUC s gartner bidrager også gerne til køkkenhavens udvikling: Han snakkede om at anlægge et vandingssystem. Det er godt nok ikke sket endnu, men det er noget der kan komme til at ske næste år, fortæller Mikas. Bodil Signe, Anna og Mikas opfordrer derfor alle interesserede nye som gamle studerende til at komme og være med, og få det lidt sjovere med at gå på RUC. Da jeg startede herude sidste sommer, havde jeg gået og tænkt på, at jeg gerne ville have en køkkenhave inde i København. Og så startede jeg herude på RUC, og her er jo masser af plads, og jeg kommer jo herud en gang imellem, så det var ret oplagt < Gruppen af studerende omkring køkkenhaven fik hjælp fra RUC s gartner, der bl.a. lånte dem sin fræser, da køkkenhaven skulle anlægges. Vil du også dyrke dine egne grøntsager? Køkkenhave-gruppen afholder et informationsmøde for alle interesserede i september hold øje med din RUCmail, hvor mere info om tid og sted følger. Du kan også skrive en mail til Bodil Signe: bswr@ruc.dk. Side 12

13 VIND EN TUR TIL NEW YORK FOR 2 PERSONER* BLIV GRATIS MEDLEM AF IDA HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: ET ENESTÅENDE NETVÆRK ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN FAGLIG STUDIEHJÆLP BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER...OG MEGET MERE KUN FOR STUD.SCIENT.ER OG INGENIØRSTUDERENDE IDA er sat i verden for at styrke vilkårene for teknisk og naturvidenskabeligt uddannede akademikere. Vi er fl ere end medlemmer. *Læs konkurrencebetingelserne på ida.dk/studerende Læs mere på ida.dk/ruc

14 studieliv I ugen op til årsfesten bliver, der ikke sovet meget, når Kamarillaen og en hær af frivillige hands knokler for at stable endnu en legendarisk fest på benene

15 Studieliv Årsfest under opsejling Elgen kommer - I år løber årsfesten af stablen den 16. september. - Dørene åbner kl Årsfesten er GRATIS for alle RUC-studerende. Medbring gyldigt studiekort. - Hver RUCer kan købe op til 5 gæstebilletter. Gæstebilletterne koster 100 kr. og kan købes via portalino under aktuelt - Find mere info på Musikken Royal-teltet Sven H Lule Rouge Mike Sheridan Kura Copenheavy Balkan-teltet DJ Klezmofobia DJ Afenginn DJ Derudover vil der være livemusik i kantinen, og der vil være en scene udelukkende med RUC-bands. Årets mest festlige begivenhed på RUC er lige om hjørnet. Den 16. september løber RUCs legendariske årsfest af stablen. Bag den vilde og sjove og til tider uoverskueligt store fest står den altid glade og hårdtarbejdende kamarilla. HippoCampus har mødt en af kamarillaens to formænd, Tine Bolvig. Af Helga Mathiassen, teksam Det allerbedste ved at være med til at lave årsfesten er at gå rundt på selve aftenen og se hvor glade folk er, fortæller Tine Bolvig, der for andet år i træk er formand for kamarillaen. Hører man begejstringen i hendes stemme, er der ingen tvivl om, at hun brænder for at lave en god fest for alle sine med-rucere. Det sjoveste er hele planlægnings- og koordineringsarbejdet. Det er vildt fedt at se, når det hele bare klapper, og man kan se at der er sket forbedringer fra året før. Kamarillaen knokler i døgndrift Og det er ikke få timer Tine og hendes med formand Dion Førslev Pedersen lægger i årsfesten. Den 9. til den 18. september er vi allesammen herude hver eneste dag fra kl.8 til 23, fortæller hun. Så bliver der også sovet, når det er overstået!. Men det er ikke kun lige omkring selve festen kamarillaen er i gang. Vi plejer at vælge nye formænd i februar, og vi afslutter nok det hele omkring november. Så det nærmest et helt år, selvom der selvfølgelig er mest at lave i tiden omkring selve festen, fortæller Tine, der har været med til at lave årsfest siden Så det er hårdt arbejde at være formand? Ja. Men det er også sjovt! Tine læser kommunikation og performance design, så arbejdet med årsfesten ligger godt i tråd med uddannelsen. Det er rigtig spændende at være produktionsleder på et så stort arrangement. Der er en masse ender man skal få til at hænge sammen, en masse problemer, der skal findes løsninger på. Frivilligt arbejde i venners lag Sammenholdet og alt det sociale omkring planlægningen af årsfesten er en anden grund til, at kamarillaen og de mange hands år efter år knokler for at få festen på benene. Jeg synes selv, at det er federe at være på et studie, hvor man kender en masse folk, siger Tine. Når man laver årsfest lærer man også folk at kende, der læser på andre studier end en selv. Jeg har fået mange gode venner i løbet af de år, jeg har været med på holdet omkring årsfesten. Hun fortæller, at de prioriterer sociale arrangementer højt. Folk arbejder jo frivilligt, så vi gør meget ud af det sociale. Det er jo alle de gode venner man får, der gør det sjovt at knokle. Fællesbeslutninger og dyre idéer Er det formændene, der bestemmer det hele? Nej. Vi tager alle de store beslutninger i fællesskab. F.eks. temaet for festen og det overordnede design, forklarer Tine. Kamarillaen er opdelt i forskellige arbejdsudvalg. Nogle står for musikken, andre for basisområderne eller oppyntning. Det er Tines opgave sammen med Dion at få alle de forskellige udvalg til at spille sammen. Det er nok mest i forhold til økonomien, hvor jeg fungerer som stopklods. Folk har jo mange gode, men også dyre idéer, griner hun. Side 15

16 Hippocampus November 2010 Marbjeg Mark 2011 Vanen tro blev de nye studerende mødt med en festlig kavalkade af underholdende events på den første tur fra Trekroner station til de RUC ske jorder. Og når nye (og gamle) studerende i fremtiden kommer til at føle at studierne er en lang, slidsom vandring, så tænk tilbage på det første møde med RUC. Studietiden er nemlig en lille smule som Marbjerg Mark pludselig støder man på noget uventet og sjovt, og så føles vandringen ikke spor langsommelig alligevel. Side 16

17 Studieliv Side 17

18 Hippocampus maj 2011 udefra Side 18 Studenteraktivisten Maxwell Dlamini sidder fængslet på 5.måned i Swaziland uden grund og afventer stadig dato for sin retssag.

19 udefra Studenteraktivist stadig fængslet Det er ikke utænkeligt at Maxwell har været udsat for tortur, nok snarrere ret sandsynligt Peter Kenworthy, Free Maxwell-kampagnen. Støt Maxwell Vil du vide mere om Maxwell eller støtte kampagnen for hans løsladelse? Tjek eller facebook.com/free.maxwell. Lederen af Swazilands studenterbevægelse, Maxwell Dlamini, sidder fængslet på 5. måned for anklager om at have sprængstoffer i sin taske, som højst sandsynligt er blevet plantet af politiet. Der er endnu ikke fastsat en dato for retssagen. Kristine Jensen, journalistik. Retssagen mod Maxwell Dlamini, der er leder af den swazilandske studenterorganisation Swaziland National Union of Students, er ikke blevet fastlagt endnu. Maxwell Dlamini har været anholdt siden 12. april i år, hvor han blev anholdt for at have sprængstoffer i sin taske. Sprængstoffer, som meget vel kan være plantet på ham. Maxwell Dlamini besøgte RUC i november 2010, og her interviewede HippoCampus ham. Dengang fortalte han om risikoen ved at være politisk aktiv i et land, hvor hverdagen for de studenterpolitiske aktive er hård. Men selvom trusler, anholdelser og tortur er en del af det at være politisk aktiv i Swaziland, så er det ikke en hindring for Maxwell. Vi lever allerede i smerte hver dag. At gå i sultne i seng og stå op uden rettigheder er ikke værre, end de smerter politiet kan påføre os, udtalte han dengang. Nu er han blevet fængslet som følge af sine politiske aktiviteter. Økonomisk udsultning af advokater Peter Kenworthy er kampagnekoordinator for Free Maxwell-kampagnen, og han er bekymret for Maxwells situation. Han mener at regimet i Swaziland bevidst udskyder at fastsætte en dato for retssagen. Det virker som om regimet forsøger at trække sagen i langdrag for finansielt at underminere Maxwell og hans advokater, der arbejder gratis, udtaler han. Situationen hvor retssager i Swaziland trækker i langdrag er ikke ukendt i sager omkring politisk aktive fængslede. Peter Kenworthy fortæller om en lignende situation hvor den politiske leder af partiet PUDEMO, Mario Masuku, blev anholdt og anklaget for terrorisme. Masuku sad fængslet i næsten et år, mens han afventede sin retssag, hvor han var anklaget for terrorisme. Da sagen kom for en dommer, tog det under en dag at få sagen afvist og Mario Masuku blev løsladt. Fængsler er kendt for totur Udover at det er svært at skaffe penge til Maxwells advokater, så er Peter Kenworthy meget bekymret over Maxwells fortsatte anholdelse, fordi fængslerne i Swaziland er kendt for vold. Sidste år blev et medlem af PU- DEMO fundet hængt i sin celle. Dagen før var han blevet anholdt. Han var ikke psykisk ustabil, og derfor virker hans død mistænksom, siger Peter Kenworthy. Peter Kenworthy fortæller også om en tidligere studenterleder i Swaziland som flygtede til Sydafrika. Her fortalte han en sydafrikansk avis om den tortur han havde oplevet i Swazilands fængsler, blandt andet waterboarding. Waterboarding er en torturmetode hvor man tvinger vand ned i lungerne på en fastspændt person. Det er ikke utænkeligt at Maxwell har været udsat for tortur, nok snarrere ret sandsynligt, siger Peter Kenworthy. Side 19

20 Hippocampus maj kroner mindre per studerende VK-regeringens forslag til finanslov indeholder besparelser på landets universiteter. Konkret vil der være kroner mindre om året til hver enkelt RUC-studerende. Laurids Hovgaard, Journalistik & Socialvidenskab Da Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterede VK-regeringens forslag til en finanslov for 2012, så han slukøret ud. Danmark står til et samlet underskud på 86 milliarder kroner. Men underskuddet skyldes ikke at regeringen har valgt at investere millioner af kroner i landets universiteter. Det tilskud som universitetet modtager per studerende står til at blive kroner mindre, mens der er 700 millioner kroner mindre til forskning. Det vækker heftig kritik hos universitetsstuderende landet over. De fortsatte nedskæringer betyder katastrofalt få undervisningstimer, enorme hold og skyhøjt frafald. Det har alvorlige konsekvenser for unges mulighed for at få en uddannelse og hele det danske samfund. siger Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd. Det er ikke bare uddannelsestaxametret der bliver mindre. Det generelle uddannelsestilskuddet til universiteterne bliver 71 millioner kroner mindre, på trods af at regeringen forventer en stigning i antallet af studerende på i Mange af besparelserne i finansloven er ikke nye besparelser, men konsekvenserne af regeringens Genopretningspakke der blev vedtaget i foråret. Genopretningspakken betyder blandt andet at RUC skal konkret spare 12 millioner kroner i 2012 på administration, samtidig med at der bliver færre penge per studerende. Forskning og uddannelse hænger sammen Det er særligt forskningen der står for skud i året finanslov. Men når universitetetsuddannelserne skal være forskningsbaserede kommer det til at gå ud over uddannelserne. Det mener Magnus Pedersen fra DSF. Besparelserne på forskningsdelen kommer også til at gå ud over os som studerende. Når forskerne skal løbe hurtigere og lave mere for mindre penge, så får det konsekvenser for vores uddannelse, siger Magnus Pedersen fra DSF. Besparelser udløser storstilet kampagne fra elev og studenterbevægelsen Det er ikke første gang at elev og studenterbevægelsen har været kritiske overfor VK-regeringens forslag til finanslov og i år er ingen undtagelse. Igen i år skydes semestret i gang med en kampagne der kræver investeringer i uddannelse. Hvis vi fortsat ønsker et velfærdssamfund er der brug for at sikre gode uddannelser til alle unge. Derfor har vi lanceret kampagnen Uddannelse til alle. Vi skal have mere kvalitet i vores uddannelser, og vi skal have alle unge med, siger Magnus Pedersen. Kampagnen kulminerer i et stormøde for landets elever og studerende i slutningen af september. Studenterrådet ved RUC er som en del af Danske Studerendes Fællesråd med i kampagnen. Besparelserne på forskningsdelen kommer også til at gå ud over os som studerende. Når forskerne skal løbe hurtigere og lave mere for mindre penge, så får det konsekvenser for vores uddannelse, Magnus Pedersen fra DSF. Side 20