Projektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb"

Transkript

1 Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb

2

3 Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb 2016

4 Projektorienterede forløb 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

5 Indhold 1 Resume 5 2 Indledning Baggrund Formål med notatet Data og analyse 8 3 Studerendes deltagelse i projektorienterede forløb Brug af projektorienterede forløb fordelt på universiteter Brug af projektorienterede forløb fordelt på hovedområder Udviklingen i brug af projektorienterede forløb Tildeling af for projektorienterede forløb AAU giver flest per projektorienteret forløb Tildeling af fordelt på universiteter 14 Appendiks Appendiks A: Projektorienterede forløb på hovedområder for hvert universitet 19

6

7 1 Resume Regeringen har en målsætning om, at undervisningen på de videregående uddannelser skal gøres mere praksisnær. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser er forskningsbaserede og af høj kvalitet. Der indgår ikke praktik i bachelor- og kandidatuddannelser bortset fra på enkelte uddannelser med helt særlig historik (tre bacheloruddannelser og to kandidatuddannelser, hvor uddannelsernes normering i øvrigt er forlænget pga. praktikken). Det fremgår dog af uddannelsesbekendtgørelsens 18 og 22, at universiteterne i studieordningen kan fastsætte, at den enkelte bacheloreller kandidatuddannelse inden for den normerede studietid kan indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Universiteterne håndterer de projektorienterede forløb på meget forskellig vis, og der mangler et samlet overblik over omfanget samt udbyttet og kvaliteten af forløbene. Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor igangsat en kortlægning med henblik på at undersøge universiteternes brug af projektorienterede forløb og bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at bidrage til kortlægningen. Helt konkret har EVA indhentet data fra alle universiteterne om antallet af studerende i projektorienterede forløb i perioden og gennemgået samtlige studieordninger for bachelor- og kandidatuddannelser for at skabe et overblik over udbredelsen af og rammerne for forløbene. Desuden har vi gennemført interview med 20 studieledere for at få indblik i universiteternes arbejde med at sikre udbyttet og kvaliteten af forløbene. I dette notat ser vi nærmere på, i hvilket omfang de studerende gennemfører projektorienterede forløb på de forskellige universiteter og hovedområder. De centrale resultater fra kortlægningen opsummeres i overskrifterne nedenfor. Hver tredje universitetsstuderende gennemfører mindst ét projektorienteret forløb Set over et samlet uddannelsesforløb har 29 % af de studerende, der startede på en bacheloruddannelse i 2009, og som siden har gennemført både bachelor + kandidatuddannelse, gennemført mindst ét projektorienteret forløb. Størstedelen af de projektorienterede forløb gennemføres på kandidatuddannelsen Kortlægningen viser, at størstedelen af de projektorienterede forløb ligger på kandidatuddannelserne. I gennemsnit har 4 % af de studerende, der er startet på en universitetsbacheloruddannelse i perioden , og som har færdiggjort den, gennemført mindst ét projektorienteret forløb. Tilsvarende har 21 % af de studerende, der er startet på en kandidatuddannelse i samme periode, og som har gennemført den, gennemført mindst ét projektorienteret forløb i løbet af deres uddannelse. Flest studerende gennemfører projektorienterede forløb på SDU og AAU SDU og AAU er de universiteter med de største andele af studerende, der gennemfører projektorienteret forløb. Blandt de studerende, der startede i 2009, og som siden har færdiggjort bachelor + kandidatuddannelse, har 44 % af de studerende på SDU gennemført mindst ét projektorienteret forløb, mens den tilsvarende andel for AAU er 42 %. Studerende på AAU får flest, mens DTU-studerende får færrest Kigger vi på, hvor mange de studerende, der benytter sig af projektorienteret forløb, i gennemsnit tildeles for forløb, skiller AAU og DTU sig ud, ved at de studerende tildeles hhv. det største og det mindste antal. Her er de studerende, der startede i 2009, og som har Projektorienterede forløb 5

8 gennemført mindst et projektorienteret forløb i løbet af deres bachelor + kandidatuddannelse, i gennemsnit blevet tildelt 26 på AAU og 8 på DTU. Færrest studerende benytter sig af projektorienterede forløb på naturvidenskab Kortlægningen viser, at der er langt færre af de studerende på de naturvidenskabelige uddannelser, der benytter sig af projektorienterede forløb, sammenlignet med studerende på de andre hovedområder. For studerende, der er startet i 2009, og som siden har færdiggjort bachelor + kandidatuddannelsen, er det kun 11 % på de naturvidenskabelige uddannelser, der har gennemført et projektorienteret forløb. Det er dog vigtigt at bemærke, at karakteren af forløbene på de forskellige områder kan variere meget. På de øvrige områder er der en langt større andel (mellem 25 % og 46 %) af de studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb i løbet af bachelor + kandidatuddannelsen. Projektorienterede forløb 6

9 2 Indledning 2.1 Baggrund Regeringen har en målsætning om, at undervisningen på de videregående uddannelser skal gøres mere praksisnær. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser er forskningsbaserede og af høj kvalitet. Der indgår ikke praktik i bachelor- og kandidatuddannelser bortset fra på enkelte uddannelser med helt særlig historik (tre bacheloruddannelser og to kandidatuddannelser, hvor uddannelsernes normering i øvrigt er forlænget pga. praktikken). Det fremgår dog af uddannelsesbekendtgørelsens 18 og 22, at universiteterne i studieordningen kan fastsætte, at den enkelte bacheloreller kandidatuddannelse inden for den normerede studietid kan indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Universiteterne håndterer de projektorienterede forløb på meget forskellig vis, og der mangler et samlet overblik over omfanget samt udbyttet og kvaliteten af forløbene. Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor igangsat en kortlægning med henblik på at undersøge universiteternes brug af projektorienterede forløb og bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at bidrage til kortlægningen. Helt konkret har EVA indhentet data fra alle universiteterne om antallet af studerende i projektorienterede forløb i perioden og gennemgået samtlige studieordninger for bachelor- og kandidatuddannelser for at skabe et overblik over udbredelsen af og rammerne for forløbene. Desuden har vi gennemført interview med 20 studieledere for at få indblik i universiteternes arbejde med at sikre udbyttet og kvaliteten af forløbene. Det er vigtigt at bemærke, at projektorienterede forløb blot er én ud af mange måder, hvorpå man kan lave praksisnær undervisning og sikre en kobling til arbejdsmarkedet. Af andre måder kan nævnes casebaseret undervisning, opgaveskrivning i samarbejde med virksomheder og casecompetitions og lignende. 2.2 Formål med notatet I delnotat 1 præsenteres resultaterne fra analysen af de kvantitative data om studerendes deltagelse i projektorienteret forløb, som universiteterne har indsendt til EVA. Notatet baserer sig på data om brug af projektorienterede forløb indsamlet fra samtlige danske universiteter. Følgende spørgsmål afdækkes i notatet: Hvor mange studerende gennemfører projektorienterede forløb? Hvor stor en andel udgør de af den samlede studenterpopulation? Hvor mange tildeles de for de projektorienterede forløb? Der indgår data fra alle danske universiteter undtagen IT-universitetet (ITU) i kortlægningen. Dette skyldes, at ITU har sin egen måde at inddrage praksis i uddannelserne på, der ikke omfatter deciderede projektorienterede forløb. Her indgår samarbejde med virksomheder ofte i kurserne, men ITU vurderer efter at have drøftet spørgsmålet med EVA ikke, at forløbene af denne grund hører ind under bestemmelsen om projektorienterede forløb i bekendtgørelsen. Der indgår derfor ikke projektorienterede forløb fra ITU i kortlægningen. Projektorienterede forløb 7

10 2.3 Data og analyse Dataindsamling og afgrænsning af projektorienterede forløb Dataindsamlingen er gennemført i samarbejde med Styrelsen for Videregående Uddannelser, hvor universiteterne er blevet bedt om at fremsende data om, hvor mange studerende der benytter sig af projektorienterede forløb, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 18 og 22 (BEK nr af ), på universiteterne. Universiteterne har selv afgrænset, hvilke kriterier der på deres uddannelser er blevet anvendt til at bestemme, hvad der på deres institution er afgørende for, om et forløb kategoriseres som et projektorienteret forløb. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis er den samme type forløb, der er på alle universiteter. DTU har eksempelvis en ganske præcis afgrænsning af, hvilke forløb der indgår i kortlægningen, mens det på nogle af de andre universiteter er mere vanskeligt at sige noget generelt om de projektorienterede forløb, bl.a. fordi det kan variere mellem forskellige fakulteter. Den konkrete afgrænsning af, hvilke forløb der medtages i kortlægningen, har naturligvis betydning for, hvor mange forløb der tælles med i kortlægningen. Dette er vigtigt at være opmærksom på, når andelen af studerende, der benytter sig af projektorienterede forløb, sammenlignes på tværs af forskellige universiteter i kortlægningen. Fremgangsmåde og fremstilling EVA har koblet data til registerdata hos Danmarks Statistik, efter at universiteterne har fremsendt data om, hvor mange studerende der benytter sig af projektorienterede forløb. Dette har gjort det muligt at opstille oversigter over, hvor store andele af de studerende, der er startet på hhv. bachelor eller kandidatuddannelser, og som har færdiggjort deres uddannelse, der har gennemført projektorienterede forløb. Kortlægningen omfatter kun forløb, som der er tildelt for. Der indgår derfor fx ikke ekstra-curriculære aktiviteter, selvom en del studerende givetvis gennemfører lignende forløb uden at modtage for det. Notatet kortlægger de studerendes brug af projektorienterede forløb på følgende måder: Oversigt over antal og andel af studerende, som har gennemført minimum ét projektorienteret forløb i løbet af deres bacheloruddannelse (alle optagne 2010, 2011 og 2012 frasorteret frafaldne og igangværende), samt antal, de er blevet tildelt for projektorienterede forløb i løbet af uddannelsen. Oversigt over antal og andel af studerende, der har gennemført minimum ét projektorienterede forløb i løbet af deres kandidatuddannelse (alle optagne 2010, 2011 og 2012 frasorteret frafaldne og igangværende), samt antal, de er blevet tildelt for projektorienterede forløb i løbet af uddannelsen. Oversigt over antal og andel af studerende, der har gennemført minimum ét projektorienteret forløb i løbet af både bachelor + kandidatuddannelsen (alle optagne i 2009 frasorteret frafaldne og igangværende), samt antal, de er blevet tildelt for projektorienterede forløb i løbet af uddannelsen. Derudover suppleres med oversigter over, hvor mange der tildeles for de projektorienterede forløb på de forskellige universiteter. Alle uddannelser indgår undtagen uddannelser med praktik Der er i opgørelsen ikke taget hensyn til, om det på nogle uddannelser er obligatorisk at gennemføre projektorienterede forløb. Der er uddannelser med obligatoriske projektorienterede forløb på fire af universiteterne, og det findes på både bachelor- og kandidatuddannelser. 1 Ligeledes er uddannelser, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre projektorienterede forløb, ikke taget ud. Opgørelserne rummer altså andelen af studerende på samtlige uddannelser på universiteterne uanset disse forhold. Uddannelser, hvor der er mulighed for deciderede praktikforløb eller klinikophold, indgår dog ikke. Dette gælder uddannelserne biblioteksvidenskab, fødevarer og ernæring, journalistik samt medicin. 1 Jf. Delnotat 2: Overblik over udbredelse af og rammerne for projektorienteret forløb på universiteterne. Projektorienterede forløb 8

11 Der har i kortlægningen figureret enkelte projektorienterede forløb, som er blevet tildelt 60 ECTSpoint. Da det ikke i nogen studieordninger formelt er muligt at blive tildelt 60 for et projektorienteret forløb, og da observationerne pga. de høje værdier har relativt stor betydning for gennemsnittene, er de taget ud af kortlægningen. Det vurderes, at dette giver et mere retvisende billede af tildelingen i forbindelse med projektorienterede forløb. Projektorienterede forløb 9

12 Afgrænsningen af projektorienterede forløb på universiteterne Undervejs i dataindsamlingen er det blevet tydeligt, at der er stor forskel på, hvordan universiteterne afgrænser projektorienterede forløb. Samtidig er det ikke på alle universiteter muligt at sige ret meget generelt om, hvad et projektorienteret forløb er, da der kan være forskellig praksis på fakultetsniveau. I forbindelse med kortlægningen er universiteterne blevet bedt om at redegøre for, hvordan de har afgrænset projektorienterede forløb i forbindelse med dataindsamlingen. Nedenfor præsenteres kort, hvordan projektorienterede forløb er afgrænset på de forskellige universiteter. Copenhagen Business School Kortlægningen af projektorienteret forløb på CBS dækker over det, der i studieordningerne beskrives som internships. Der er en række generelle krav til interships, herunder fx at der skal være kursusbeskrivelser, at forløbene skal godkendes af studielederen, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den studerende og virksomheden, samt at der udarbejdes en rapport i overensstemmelse med læringsmålene. Danmarks Tekniske Universitet Projektorienteret forløb defineres på DTU som en undervisnings- og læringsform, der kan indgå i både kurser, selvstændige projektforløb, specialer mv., og som er forankret i forskningsfaglige miljøer. Det er forløb af teoretisk karakter med et anvendelsesorienteret aspekt. Denne kortlægning omfatter dog kun projektorienteret forløb med virksomhedskontakt. Der er tale om varierende grader af virksomhedskontakt, men ikke deciderede praktikophold. Indholdet lever op til almindelige krav til et akademisk projekt. Københavns Universitet Kortlægningen er gennemført på fakultetsniveau. Udgangspunktet for kortlægningen har været at få indsamlet data om de forløb, der refererer til projektorienterede forløb, som beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Ifølge universitetets generelle retningslinjer for projektorienteret forløb skal projektorienteret forløb forhåndsgodkendes af en vejleder, før forløbet påbegyndes. De kan foregå i Danmark eller udlandet ved en offentlig eller privat virksomhed, organisation eller institution, hvor der udføres relevant akademisk arbejde. Roskilde Universitet Projektorienterede forløb på RUC er uddannelseselementer med et klart praksiselement, hvor den studerende har været ude i praktik og anvender dette som en form for empiri i sin projektrapport. Ved bedømmelsen vægtes typisk de studerendes evne til at forbinde teori og praksis. Projektorienterede forløb er langt overvejende på 15 eller 20, men der er også enkelte elementer på 24 eller 30, der samtidig rummer kursuselementer. Syddansk Universitet Kortlægningen er gennemført på fakultetsniveau og omfatter forløb, der er blevet vurderet til at høre ind under bestemmelsen for projektorienterede forløb i uddannelsesbekendtgørelsen. Aalborg Universitet Kortlægningen viser aktiviteter, hvor der er tildelt for forløb, der i eksamensdatabasen er registreret som projektorienteret forløb eller andre nøgleord, som det er vurderet, refererer til forløb, der hører ind under bestemmelsen for projektorienterede forløb i uddannelsesbekendtgørelsen, som fx praktik, praksis eller virksomhedsophold. Hvad der konkret er blevet søgt på, har varieret mellem de forskellige fakulteter. Aarhus Universitet Kortlægningen viser forløb, som af de enkelte fakulteter er blevet vurderet til at høre ind under bestemmelsen om projektorienteret forløb i uddannelsesbekendtgørelsen. På AU er der overordnet set defineret to former for projektorienterede forløb: praktikforløb og analytiske forløb: Praktikforløb: projektorienterede forløb, hvor de studerende med udgangspunkt i en studieordnings regler som et led i deres studium igennem en længere periode deltager i arbejdspraksis hos en ekstern samarbejdspartner og her optjener op til 30 per semester. Analytiske forløb: projektorienterede forløb, hvor de studerende med udgangspunkt i en studieordnings regler som et led i deres studium igennem en periode analyserer et virksomhedsområde eller en arbejdspraksis i samarbejde med en ekstern partner og her optjener op til 30 per semester. Projektorienterede forløb 10

13 3 Studerendes deltagelse i projektorienterede forløb I dette kapitel præsenteres resultaterne fra analysen af de data, universiteterne har indsendt. 3.1 Brug af projektorienterede forløb fordelt på universiteter Der er flest studerende, der gennemfører projektorienterede forløb på kandidatuddannelserne, jf. tabel 1. Gennemsnitligt set gennemfører 21 % af de studerende et projektorienteret forløb i løbet af deres kandidatuddannelse. På de fleste universiteter ligger andelen på mellem 20 og 30 %. Andelen er dog særlig stor på AAU (36 %), mens den er særlig lille på DTU (8 %). På de fleste universiteter er det kun en mindre andel af de studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb i løbet af deres bacheloruddannelse. SDU og CBS er de universiteter, hvor flest studerende benytter sig af projektorienterede forløb på bachelordelen. Det gælder hhv. 10 % på SDU og 8 % på CBS. Forløbene fordeler sig på hhv. 47 og 13 forskellige uddannelser, og der er således ikke udelukkende tale om få uddannelser, hvor det er obligatorisk med projektorienterede forløb. Generelt er AAU og SDU de universiteter med de største andele af studerende, der gennemfører projektorienterede forløb, hvilket gælder både på kandidatuddannelserne, og når man kigger samlet på bachelor + kandidatuddannelse. CBS er omvendt det universitet med den mindste andel af studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb, hvilket gælder både for kandidatuddannelserne og samlet for bachelor + kandidatuddannelse. Kigger vi på, hvor mange de studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb, i gennemsnit tildeles, skiller AAU sig ud som det universitet, hvor de studerende i gennemsnit tildeles flest i løbet af bachelor + kandidatuddannelsen (26), jf. tabel 1. Kigger vi isoleret på kandidatuddannelser, er AAU det universitet, hvor de studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb, tildeles flest (25), jf. tabel 1. Dette er formentlig mere retvisende end opgørelsen, der omfatter bachelor + kandidatuddannelse, da der er flere årgange med i optællingen og dermed en større population. Det tilsvarende antal ligger mellem 15 og 25 på de øvrige universiteter, bortset fra DTU, som er det universitet, hvor de studerende i gennemsnit tildeles færrest. Her tildeles de studerende i gennemsnit 8. Her har forløbene dog ofte en noget anderledes karakter, jf. tekstboksen på side 9. Generelt er det vigtigt at være opmærksom på, at forskelle mellem universiteterne delvist kan skyldes forskelle i den måde, de har afgrænset projektorienteret forløb på i forbindelse med dataindsamlingen. Projektorienterede forløb 11

14 Tabel 1 Oversigt over antal og andel af studerende, der benytter sig af projektorienterede forløb på bachelor- og kandidatuddannelser, fordelt på universiteter Bacheloruddannelser for BA Kandidatuddannelser for KA Bacheloruddannelse + kandidatuddannelse (2009) for BA + KA Antal Andel Antal Andel Antal Andel AU % % % 16 CBS % % % 14 DTU 3 0 % % % 8 KU % % % 21 RUC 0 0 % % % 18 SDU % % % 15 AAU 67 1 % % % 26 I alt % % % 19 Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne og Danmarks Statistik, Sådan læses tabellen Tabellen opgør tre faktorer på universitetsniveau: 1 Hvor mange studerende der har gennemført mindst ét projektorienteret forløb i løbet af uddannelsesforløbet. 2 Andelen af den samlede population af studerende, der har gennemført mindst ét projektorienteret forløb i løbet af uddannelsesforløbet. 3 Hvor mange de studerende, der har gennemført mindst ét projektorienteret forløb, i gennemsnit er blevet tildelt i løbet af uddannelsesforløbet. Der er her tale om et gennemsnit per uddannelsesforløb. Den samme studerende kan godt have taget flere projektorienterede forløb i løbet af uddannelsesforløbet, og det er således vigtigt at være opmærksom på, at der her er tale om et gennemsnit per uddannelsesforløb og ikke per projektorienteret forløb. Tallene opgøres for tre forskellige typer af uddannelsesforløb: 1 Studerende, der er startet på en bacheloruddannelse i 2010, 2011 eller 2012, og som siden har færdiggjort uddannelsen 2 Studerende, der er startet på en kandidatuddannelse i 2010, 2011 eller 2012, og som siden har færdiggjort uddannelsen 3 Studerende, der er startet på en kandidatuddannelse i 2009, og som siden har færdiggjort både bachelor + kandidatuddannelse. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme studerende, der har gennemført bachelor- og kandidatuddannelser. Og at kategorien bacheloruddannelse + kandidatuddannelse kun er opgjort for én årgang, hvorfor man ikke kan opnå de samme tal ved at summere resultaterne for bachelorforløbene og kandidatforløbene. 3.2 Brug af projektorienterede forløb fordelt på hovedområder Når vi kigger på tværs af hovedområderne, er der også flest studerende, der benytter sig af projektorienterede forløb på kandidatuddannelserne. På humaniora gennemfører hver tredje studerende et projektorienteret forløb i løbet af kandidatuddannelsen, mens det på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab er omkring hver fjerde. På det tekniske hovedområde er det 12 %, mens det på naturvidenskab kun er 4 % af de studerende, jf. tabel 2. På fire af de fem hovedområder er det kun en lille andel af de studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb i løbet af bacheloruddannelsen (6 % eller mindre). Det sundhedsvidenskabelige område skiller sig til gengæld ud, ved at 18 % af de studerende her gennemfører et projektorienteret forløb på bacheloruddannelsen. Projektorienterede forløb 12

15 Humaniora og det sundhedsvidenskabelige område er samlet set de hovedområder, hvor den største andel af de studerende gennemfører projektorienterede forløb. Kigger vi på bachelor + kandidatuddannelser, har hele 46 % af de studerende på humaniora gennemført mindst ét projektorienteret forløb i løbet af deres uddannelse. På det sundhedsvidenskabelige område er den tilsvarende andel 43 %. 2 Det naturvidenskabelige område er det hovedområde, hvor færrest studerende gennemfører projektorienterede forløb, når vi kigger på bachelor + kandidatuddannelse samlet set (11 %), jf. tabel 2. I modsætning til forskellene mellem universiteterne er der gennemsnitligt set ikke lige så store forskelle mellem hovedområder med hensyn til, hvor mange de studerende, der benytter sig af et projektorienteret forløb, tildeles. Det naturvidenskabelige område er det hovedområde, hvor de studerende tildeles færrest (16) i løbet af deres kandidatuddannelse. Humaniora er omvendt det område, hvor de studerende tildeles flest (21), jf. tabel 2. Tabel 2 Oversigt over antal og andel af studerende, der benytter sig af projektorienterede forløb på bachelor- og kandidatuddannelser, fordelt på hovedområder Bacheloruddannelser for BA Kandidatuddannelser for KA Bacheloruddannelse + kandidatuddannelse (2009) BA + KA Antal Andel Antal Andel Antal Andel HUM % % % 21 NAT % % % 16 SAMF % % % 16 SUND % % % 20 TEK 2 0 % % % 23 Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne og Danmarks Statistik, Udviklingen i brug af projektorienterede forløb Tabel 3 viser udviklingen i studerendes brug af projektorienterede forløb fordelt på startår. Der er en tendens til, at en stigende andel af studerende gennemfører et projektorienteret forløb i løbet af deres kandidatuddannelse. Hvor det for studerende, der startede i 2010, var hver femte (20 %), var det for studerende, der startede i 2012, knap hver fjerde studerende (24 %). Der er til gengæld ingen ændring med hensyn til andelen af studerende, der gennemfører projektorienterede forløb på deres bacheloruddannelse, ligesom tildelingen af er nogenlunde uændret i løbet af de tre år. Tabel 3 Oversigt over antal og andel af studerende, der benytter sig af projektorienterede forløb på bachelor- og kandidatuddannelser, fordelt på startår Bacheloruddannelser ECTSpoint for BA Kandidatuddannelser ECTSpoint for KA Startår Antal Andel Antal Andel % % % % % % 19 Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne og Danmarks Statistik, Medicin indgår ikke i opgørelsen over uddannelser inden for sundhedsvidenskab, da klinikophold ikke regnes med som projektorienterede forløb. Uddannelsen indgår derfor ikke i opgørelsen. Projektorienterede forløb 13

16 3.4 Tildeling af for projektorienterede forløb Tabellerne nedenfor indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Opgørelsen af i tabel 4 adskiller sig fra den resterende del af kapitlet, ved at gennemsnittet refererer til gennemsnittet per projektorienteret forløb og ikke per uddannelsesforløb som i ovenstående tabeller. Mens de gennemsnitlige opgørelser ovenfor altså refererer til, hvor mange de studerende, der har gennemført et helt uddannelsesforløb (en bacheloruddannelse, en kandidatuddannelse eller både en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse), i gennemsnit er blevet tildelt for projektorienterede forløb i løbet af hele uddannelsesforløbet (hvor de godt kan have gennemført flere projektorienterede forløb), angiver det gennemsnitlige antal i tabel 4 og de øvrige tabeller nedenfor det gennemsnitlige antal per projektforløb. Her indgår altså ikke information om det samlede uddannelsesforløb. Der skelnes endvidere ikke mellem bachelor- og kandidatuddannelser, og derudover dækker opgørelsen en anden periode, idet vi her ser på hele perioden. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ECTSpointopgørelserne for fx KU i dette afsnit ikke er direkte sammenlignelige med ECTSpointopgørelserne for KU ovenfor AAU giver flest per projektorienteret forløb Tabel 4 viser, at AAU er det universitet, der i gennemsnit tildeler flest (i gennemsnit 22) per projektorienteret forløb, som de studerende gennemfører. DTU er det universitet, hvor de studerende tildeles færrest per projektorienteret forløb. De projektorienterede forløb på DTU adskiller sig fra dem på mange af de andre universiteter, ved at projektorienterede forløb er defineret som forløb af teoretisk karakter med et anvendelsesorienteret aspekt samt virksomhedskontakt, jf. beskrivelsen i oversigten på side 9. Tabel 4 Oversigt over gennemsnitligt antal per forløb, den hyppigst forekommende tildeling samt antal projektorienterede forløb, fordelt på universiteter Universitet Gennemsnitligt antal ECTSpoint per forløb Hyppigst forekommende -værdi Antal forløb i perioden AAU RUC KU AU CBS SDU DTU Total Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne, Note: Tabellen indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Der skelnes ikke mellem forløb taget på hhv. bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. 3.5 Tildeling af fordelt på universiteter Tabellerne nedenfor indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Der skelnes ikke mellem forløb taget på hhv. bachelor- og kandidatuddannelser. Det fremgår af tabel 5 og 6 nedenfor, at en stor andel af de studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb på RUC og AAU, tildeles 15 eller 20 for forløbet. På RUC er det hele 89 % 3, mens det på AAU er 48 %. AAU skiller sig endvidere ud ved, at 43 % tildeles 30 ECTS point. 3 NB: Tabellen præsenterer afrundede tal, hvorfor summen af procenttallene ikke nødvendigvis er præcis. Projektorienterede forløb 14

17 Tabel 5 Oversigt over mulige værdier samt antal og andel af projektorienterede forløb på AAU for forløb Antal Andel (%) Kumuleret andel (%) Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne, Note: Tabellen indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Der skelnes ikke mellem forløb taget på hhv. bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. Tabel 6 Oversigt over mulige værdier samt antal og andel af projektorienterede forløb på RUC for forløb Antal Andel (%) Kumuleret andel (%) Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne, Note 1: Tabellen indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Der skelnes ikke mellem forløb på hhv. bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. Note 2: De journalistiske uddannelser er taget ud af opgørelsen, da der er særlige bestemmelser for praktik for dem. På KU er der mange forskellige mulige værdier for, hvor mange et projektorienteret forløb udløser. Dette kan delvist hænge sammen med, at der er tale om mange meget forskellige uddannelser. Det er dog klart mest typisk at tildele 7,5, 15 eller 30 for et projektorienteret forløb, jf. tabel 7. Tabel 7 Oversigt over mulige værdier samt antal og andel af projektorienterede forløb på KU for forløb Antal Andel (%) Kumuleret andel (%) 2, , , Fortsættes på næste side Projektorienterede forløb 15

18 Fortsat fra forrige side for forløb Antal Andel (%) Kumuleret andel (%) 15, , , , , Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne, Note: Tabellen indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Der skelnes ikke mellem forløb taget på hhv. bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. På AU tildeles studerende, der gennemfører projektorienterede forløb, i syv ud af ti tilfælde 10, 15 eller 20 for forløbet. I 15 % af tilfældene tildeles de studerende 30. Tabel 8 Oversigt over mulige værdier samt antal og andel af projektorienterede forløb på AU for forløb Antal Andel (%) Kumuleret andel (%) Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne, Note: Tabellen indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Der skelnes ikke mellem forløb taget på hhv. bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. På CBS udløser hele 67 % af de projektorienterede forløb 15. Knap en femtedel af forløbene (24 %) udløser 10, mens det sammenlignet med de andre universiteter kun er relativt få, der tildeles færre eller flere end det. Projektorienterede forløb 16

19 Tabel 9 Oversigt over mulige værdier samt antal og andel af projektorienterede forløb på CBS for forløb Antal Andel (%) Kumuleret andel (%) 3, , , Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne, Note: Tabellen indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Der skelnes ikke mellem forløb taget på hhv. bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. På SDU er der stor variation med hensyn til, hvor mange der tildeles for projektorienterede forløb. Det mest typiske er dog, at der tildeles 2,5, 5, 10, 15, 20 eller 30 for projektorienterede forløb. Tabel 10 Oversigt over mulige værdier samt antal og andel af projektorienterede forløb på SDU for forløb Antal Andel (%) Kumuleret andel (%) 0, , , , , , , , , , , , , Fortsættes næste side Projektorienterede forløb 17

20 fortsat fra forrige side for forløb Antal Andel (%) Kumuleret andel (%) 17, , , Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne, Note: Tabellen indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Der skelnes ikke mellem forløb taget på hhv. bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. DTU adskiller sig markant fra de andre universiteter, ved at der tildeles relativt få for de projektorienterede forløb. For 60 % af forløbene på DTU tildeles 5. Forløbene på DTU adskiller sig dog også substantielt set fra forløbene på mange af de andre universiteter. Tabel 11 Oversigt over mulige værdier samt antal og andel af projektorienterede forløb på DTU for forløb Antal Andel (%) Kumuleret andel (%) 2, , , , Kilde: EVA på baggrund af data indsamlet fra universiteterne, Note: Tabellen indeholder data for alle, der har været indskrevet på en universitetsuddannelse i perioden , og som har gennemført et projektorienteret forløb. Der skelnes ikke mellem forløb taget på hhv. bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. Projektorienterede forløb 18

21 Appendiks A Projektorienterede forløb på hovedområder for hvert universitet Nedenfor præsenteres oversigter over andelen af studerende, der benytter sig af projektorienterede forløb på de forskellige hovedområder for hvert universitet. Der opstilles ikke en tabel med hovedområder for DTU, da det er et monofakultært universitet, hvor der kun er uddannelser på det teknisk-videnskabelige hovedområde. Tabel 12 Oversigt over antal og andel studerende der benytter sig af projektorienterede forløb på bachelor- og kandidatuddannelser på AU Bacheloruddannelser for BA Kandidatuddannelser for KA Bacheloruddannelse + kandidatuddannelse (2009) for BA + KA Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS AU i alt % % % 16 HUM % % % 20 NAT 2 0 % % % 7 SAMF 14 0 % % % 14 SUND 0 0 % % % 4 TEK 0 0 % % % - Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af indsamlet data fra universiteterne og Danmarks Statistik, 2016 Tabel 13 Oversigt over antal og andel studerende der benytter sig af projektorienterede forløb på bachelor- og kandidatuddannelser på CBS Bacheloruddannelser for BA Kandidatuddannelser for KA Bacheloruddannelse + kandidatuddannelse (2009) for BA + KA Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS CBS i alt % % % 14 HUM % % % 15 NAT 0 0 % % % - SAMF % % % 14 SUND 0 0 % % TEK 0 0 % % Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af indsamlet data fra universiteterne og Danmarks Statistik, 2016 Projektorienterede forløb 19

22 Tabel 14 Oversigt over antal og andel studerende der benytter sig af projektorienterede forløb på bachelor- og kandidatuddannelser på KU Bacheloruddannelser for BA Kandidatuddannelser for KA Bacheloruddannelse + kandidatuddannelse (2009) for BA + KA Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS KU i alt % % % 21 HUM 28 1 % % % 19 NAT % % SAMF 53 2 % % % 23 SUND % % % 23 TEK 0 0 % % Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af indsamlet data fra universiteterne og Danmarks Statistik, 2016 Tabel 15 Oversigt over antal og andel studerende der benytter sig af projektorienterede forløb på bachelor- og kandidatuddannelser på RUC Bacheloruddannelser for BA Kandidatuddannelser for KA Bacheloruddannelse + kandidatuddannelse (2009) for BA + KA Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS RUC i alt 0 0 % % % 18 HUM 0 0 % % % 17 NAT 0 0 % % SAMF 0 0 % % % 19 SUND 0 0 % % TEK 0 0 % % Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af indsamlet data fra universiteterne og Danmarks Statistik, 2016 Tabel 16 Oversigt over antal og andel studerende der benytter sig af projektorienterede forløb på bachelor- og kandidatuddannelser på SDU Bacheloruddannelser for BA Kandidatuddannelser for KA Bacheloruddannelse + kandidatuddannelse (2009) for BA + KA Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS SDU i alt % % % 15 HUM % % % 13 NAT % % % 13 SAMF % % % 15 SUND % % % 17 TEK 0 0 % % % 15 Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af indsamlet data fra universiteterne og Danmarks Statistik, 2016 Projektorienterede forløb 20

23 Tabel 17 Oversigt over antal og andel studerende der benytter sig af projektorienterede forløb på bachelor- og kandidatuddannelser på AAU Bacheloruddannelser for BA Kandidatuddannelser for KA Bacheloruddannelse + kandidatuddannelse (2009) for BA + KA Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS Antal Andel ECTS AAU i alt 67 1 % % % 26 HUM 0 0 % % % 27 NAT 67 7 % % % 21 SAMF 0 0 % % % 22 SUND 0 0 % % % - TEK 0 0 % % % 29 Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af indsamlet data fra universiteterne og Danmarks Statistik, 2016 Projektorienterede forløb 21

24 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik

ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget

Læs mere

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier og Dansk, har du

Læs mere

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier

ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering

ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Matematik, har

Læs mere

ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi

ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Datalogi

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi

ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik

Læs mere

ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi

ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Internationale

Læs mere

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier

Læs mere

ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie

ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration

Læs mere

ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi

ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Medicinalbiologi og Psykologi, har du

Læs mere

ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk

ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori og Dansk, har

Læs mere

ADGANGSKRAV for Historie og Dansk

ADGANGSKRAV for Historie og Dansk ADGANGSKRAV for Historie og Dansk CAND.MAG. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Historie og

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen, Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige

Læs mere

ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi

ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Dansk og Psykologi, har du retskrav på at blive

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier

ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Psykologi og Virksomhedsstudier,

Læs mere

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af

Læs mere

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

ADGANGSKRAV for Forvaltning

ADGANGSKRAV for Forvaltning ADGANGSKRAV for Forvaltning CAND.SCIENT.ADM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration (et-faglig)

Læs mere

ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation

ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Psykologi, har du

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

ADGANGSKRAV for Internationale udviklingsstudier og Virksomhedsstudier

ADGANGSKRAV for Internationale udviklingsstudier og Virksomhedsstudier ADGANGSKRAV for Internationale udviklingsstudier og Virksomhedsstudier ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Internationale

Læs mere

ADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation

ADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation ADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Globale studier og Kommunikation

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi

ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier

Læs mere

ADGANGSKRAV for Datalogi og Kommunikation

ADGANGSKRAV for Datalogi og Kommunikation ADGANGSKRAV for og Kommunikation CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i og Kommunikation,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

ErhvervsPostdoc - statistik

ErhvervsPostdoc - statistik ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 214-217... 2 Godkendte projekter 215-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april

Læs mere

ADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi

ADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi ADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi CAND.SAN. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk, Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

ADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation

ADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation ADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Historie og Kommunikation, har du retskrav

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori

Læs mere

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019 Fælles censorberetning 2018 for økonomi Censorformand Finn Lauritzen 1. Indledning Det landsdækkende Censorkorps for økonomi dækker økonomuddannelserne for Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017 7. september 2018 J.nr. 17/16036 STM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

ErhvervsPostdoc - statistik

ErhvervsPostdoc - statistik ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor, antal ansøgninger og godkendelser 214-218... 2 ErhvervsPostDoc i den private sektor, antal godkendte projekter 215-218, virksomhedsstørrelse..3

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

ErhvervsPhD - statistik

ErhvervsPhD - statistik ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

ErhvervsPhD - statistik

ErhvervsPhD - statistik ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-218... 2 Godkendte projekter 22-218, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. juli 219 Kontakt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010

Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010 Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010 Juli 2010 Studieordningen er fastsat i henhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse af 29. juni 2010 om bachelor-

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Performance Design

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Performance Design ADGANGSKRAV for Kommunikation og Performance Design CAND.COMM. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på

Læs mere

Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014

Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014 Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014 Notat fra Analyse, udarbejdet februar 2015 Udarbejdet af: Mikkel Seesko (mise@sdu.dk, 6550 9374) Fuldmægtig, Analyse Studieservice Henrik Bahne (hbh@sdu.dk, 6550

Læs mere

Principper for talentudvikling af studerende

Principper for talentudvikling af studerende Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management 1.1 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Direkte adgangsgivende for Spor 1: SEM-Ø: Humanistiske Bacheloruddannelser Arbejdslivsstudier

Læs mere

ADGANGSKRAV for Informatik og Kommunikation

ADGANGSKRAV for Informatik og Kommunikation ADGANGSKRAV for Informatik og Kommunikation CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

ADGANGSKRAV for Psykologi og Arbejdslivsstudier

ADGANGSKRAV for Psykologi og Arbejdslivsstudier ADGANGSKRAV for og Arbejdslivsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i og Arbejdslivsstudier, har du retskrav på

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Adgangskrav til kandidatuddannelsen i Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning

Adgangskrav til kandidatuddannelsen i Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning Adgangskrav til kandidatuddannelsen i Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Virksomhedsprojekt. Betingelser

Virksomhedsprojekt. Betingelser Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kommunikation

ADGANGSKRAV for Kommunikation ADGANGSKRAV for Kommunikation CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav til 1-fags kandidatuddannelsen i Kommunikation (cand.comm.

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

De studerendes studiekultur

De studerendes studiekultur Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud

Læs mere

Studienævn: Musik Opdateret: :35:28

Studienævn: Musik Opdateret: :35:28 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Studienævn: Musik Opdateret: 13-10-2017 09:35:28 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 KOT optag d.1.10... 5 Kandidatoptag... 5 Bachelor: Frafald første

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Aalborg Universitet E-mail: aau@aau.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af AAU s ansøgning om godkendelse af ny uddannelse

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

Figur 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, gennemsnitlig ledighed, kvartal, kandidatuddannelser 2013/ /15.

Figur 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, gennemsnitlig ledighed, kvartal, kandidatuddannelser 2013/ /15. Ledighedsnotat 2018 Kvalitetsenheden Fibigerstræde 10 9220 Aalborg Ø Sagsbehandler: Lone Hougaard Telefon: 9940 3945 Email: loho@adm.aau.dk Dato: 04-06-2018 Sagsnr.: xxxx-xxx-xxxxx Det Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society 1. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Performance Design og Dansk Performance Design og Historie

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Pris og optag på HD-uddannelsen

Pris og optag på HD-uddannelsen FSR ANALYSE / DECEMBER 2017 og optag på HD-uddannelsen Indledning Hvert år undersøger FSR danske revisorer prisudviklingen på HD-uddannelsen. En udvidelse i år er, at analysen også ser på udviklingen i

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev

Godkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere