Stormagasin ikke erstatningsansvarlig for personskade ved fald i indgangsparti.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stormagasin ikke erstatningsansvarlig for personskade ved fald i indgangsparti."

Transkript

1 Stormagasin ikke erstatningsansvarlig for personskade ved fald i indgangsparti. Almindelige emner 3 - Erstatning uden for kontraktforhold 111.1, 1.2, 21.1 og På vej ind i et stormagasin S faldt A i en indgangssluse, hvorved han pådrog sig sådanne skader, at han senere fik tilkendt mellemste førtidspension. A, der var arkitekt, anlagde sag mod S med et erstatningskrav på ca. 3 mio. kr., hvis størrelse ikke blev bestridt af S. Han gjorde herved gældende, at tilskadekomsten var indtruffet på et sted, som S havde pligt til at holde i sikker og forsvarlig stand. For landsretten henviste han navnlig til, at han var gledet på en stålplade eller nogle riste, der havde været glatte på grund af vand eller isslag. Landsretten frifandt S, hvorefter A for Højesteret yderligere gjorde gældende, at tilskadekomsten var sket på grund af en fejl ved den måde, ristene var installeret på. Højesteret fandt ligesom landsretten, at det var uoplyst, hvorledes faldet var sket. Det måtte endvidere lægges til grund, at det ikke skyldtes vand, grus eller isslag Gitterristene var som følge af en fejl ikke understøttet på langsiden op til en naborist, hvorved gangsikkerheden var nedsat med risiko for snublen. Denne risiko - der ikke havde resulteret i andre faldulykker, siden gitterristene blev taget i brug i kunne imidlertid ikke anses for at være så betydelig, at der bestod en væsentligt forøget fare for fald. Uanset det strenge ansvar, som et stormagasin har for, at indgangspartier er indrettet således, at der er sikker passage, fandt Højesteret herefter, at der ikke kunne pålægges S ansvar ud fra et synspunkt om, at der ikke kunne bortses fra muligheden af, at faldet kunne være undgået, hvis ristene havde været understøttet på alle sider. Da det ikke var godtgjort, at ristenes indretning var årsag til, at A faldt, blev S derfor frifundet.[1] H.D. 14. august 2002 i sag 454/2000 (2. afd.) Finn Grabowski (adv. Hans Henrik Haume, Kbh.) mod Magasin du Nord, Wessel & Vett A/S (adv. Michael Grønbech, Kbh.). Østre Landsrets dom 31. august 2000 (13. afd.) (Ulla Rubinstein, M. Levy, Henriette Sartvin (kst.)). Denne sag, der er anlagt den 10. oktober 1996 vedrører spørgsmålet om sagsøgte, Magasin du Nord, Wessel & Vett A/S, er erstatningsansvarlig for den personskade, som sagsøgeren, Finn Grabowski, blev påført ved et fald den 5. januar 1993 på vej ind i sagsøgtes stormagasin i Århus. Påstande: Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. fra 5. januar 1993 og af kr. fra 16. november 1995, til betaling sker. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagens nærmere omstændigheder: Ved skrivelse af 12. januar 1993 rettede sagsøgeren henvendelse til sagsøgte vedrørende faldet. I skrivelsen anførte sagsøgeren blandt andet:»den 5. januar 1993 (den dag der var islag på fortovene og på gaderne i Århus) var jeg ved tiden på vej ind i Magasin på indkøb gennem indgangspartiet ud mod Immervad. Da jeg trådte på metalristen, skred jeg på den isglatte eller fedtede overflade på risten, hvorved der skete et mindre uheld, idet jeg faldt meget uheldigt og slog mig slemt. Da det må formodes at være Magasins ansvar (evt. via ansvarsforsikringsselskabet), at kunderne ikke falder pga. isglatte eller fedtede gulvbelægninger indenfor i Magasin på samme måde, som det er enhver grundejers ansvar at kunderne ikke falder på isglatte fortove, har jeg tilladt mig at sende Dem dette brev med denne foreløbige liste over mine udgifter i forbindelse med uheldet, idet jeg forbeholder mig ret til at vende tilbage med yderligere krav. «Den 5. januar 1993 om morgenen var der i radioen blevet udsendt varsel om isslag. Dette varsel blev gentaget i løbet af dagen, og politiet frarådede til sidst al unødvendig udkørsel. Om vejrforholdene i Århus denne dag kl. ca har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i skrivelse af 24. oktober 1997 oplyst følgende:» Temperaturen (målt i 2 meters højde) kl. 17 var ca. -1 grad. Pågældende døgn var temperaturen stigende fra ca. -5 grader om morgenen til ca. +3 grader om aftenen. Omkring kl. 18 passerede temperaturen frysepunktet. Vinden kl. 17 kom fra syd og var jævn, 7 m/sek. Pågældende døgn bevægede vinden sig fra en sydsydøstlig til en sydsydvestlig retning. Vindhastigheden var mellem 5 og 10 m/sek, let til frisk vind, størst midt på dagen, 10 m/sek, med vindstød op til 15 m/sek, stiv kuling. Sidst forekommende nedbør i Århusområdet før d var d , hvor der faldt ubetydelig finregn, 0,2 mm. Der forekom ikke nedbør i form af sne i Århusområdet i hele december Der var fra DMIs side varslet om isslag allerede fra om morgenen d. 5., se afskrift af regionalvejrudsigter. Udsigterne tilsendes DRs radioavis-redaktion, og oplæses normalt i DRs timenyheder. Isslag er underafkølet regn, dvs. regn hvor de enkelte vanddråbers temperatur er under frysepunkt. Når vanddråberne rammer en overflade, fryser de til is. Man taler om»glassering«med is. Vinden vil kunne bære regnen ca. 1 meter ind under et tag, hvis taghøjde er 2 meter over terræn. Det kan tilføjes, at der generelt i Århusområdet var faldet ca. 1 mm isslag d. 5. januar 1993 kl Overfladetemperaturen er skønsmæssigt negativ, også under udhæng og lignende, forudsat ingen opvarmning, idet en forholdsvis kraftig og temmelig lang frostperiode lå forud. «Af DMI's skrivelse af 4. marts 1998 fremgår yderligere: 2445» Isslaget den pågældende dag ( ) er efter alt at dømme ikke forekommet længere ind under overdækningen end 2,5 m. Længere inde mod vindfanget har der formentlig kun været fugt fra gående personer, dvs. fugt trukket ind via fodtøj. Dette udsagn er selvsagt behæftet med en vis usikkerhed. Hvorvidt der er svingdøre, der ved horisontale bevægelser kan danne undertryk og dermed kan føre let finregn (med isslag i) længere ind, er yderligere et usikkerhedsmoment. «Sagsøgtes forsikringsselskab afviste ved skrivelse af 2. april 1993 at betale erstatning, idet erstatningspligten ikke kunne anerkendes. Der er under sagen foretaget syn og skøn ved civilingeniør Claes C. Agerup. Af syns- og skønserklæringen af 16. februar 1999 fremgår blandt andet:» Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 Fra DMI's breve har jeg især hæftet mig ved følgende: Fra 1. december 1992 til og med 5. januar 1993 var der ikke faldet sne i Århusområdet. Den 5. januar 1993 kl var der faldet ca. 1 mm isslag i Århusområdet. Den 5. januar 1993 kl. 17 kom vinden fra syd og var jævn, 7 m/sek (i Tirstrup havde man dog vindstød mellem 15 og 17 m/sek (54-61 km/time). DMI afviser ikke at isslaget kan være nået ind til dørpartiet ud mod Immervad, men DMI betragter det ikke som sandsynligt. Fra avisartiklerne har jeg især hæftet mig ved: Isslaget betegnes af fagfolk som det»værste i mands minde«. Situationen var værst mellem kl. 14 og 21. På baggrund af de nævnte bilag og min telefonsamtale med Bent Jørgensen DMI den , vil jeg med henblik på min besvarelse af spørgsmålet om årsager til at sagsøger gled og kom alvorligt til skade her konkludere følgende. Jeg kan på det foreliggende grundlag ikke udelukke, at der den 5. januar 1993 kl. ca har været isslag på fortovet og helt hen til og med stålpladen under Magasins glasdøre ud mod Immervad. Årsagerne til ovennævnte konklusion er: DMI's skøn om, at isslaget næppe er nået mere end 2,5 m ind under det overdækkede fortov, er p.t. udokumenteret (der er eksempelvis ikke henvist til rapporter eller anden faglitteratur om emnet). DMI's dokumenterede observationer om vejrsituationen stammer ikke fra Immervad, men fra Brabrand, Ødum og Tirstrup Lufthavn. De i aviserne omtalte»faktiske forhold«om isslaget i Århus. Den kendsgerning, at en eventuel saltning og grusning næsten ikke har nogen»her og nu«effekt på kraftigt isslag. Spørgsmål 1 Skønsmanden bedes nøje beskrive - gerne suppleret med fotografier - hvorledes indgangspartiet fra Immervad til Magasin er indrettet, herunder særligt gangbelægningen. Det bedes i den forbindelse afklaret, om det pågældende indgangsparti må antages at have været indrettet på samme måde i januar Svar 1 Indretning af indgangspartiet til Magasin Indgangspartiet (Slusen) Indgangspartiet er som det fremgår af tegningen Bilag CCA-15 1,5m i gangretningen og 3m i bredden. Slusen er forsynet med 2 glasdøre ud mod Immervad og 2 glasdøre ind til Magasin (alle 4 døre lukker udad). Slusen virker meget lille og kan give adgangsproblemer, hvis mange mennesker skal ud og ind af Magasin samtidigt. Gangbelægninger Hvis man bevæger sig udefra og ind i Magasin går man i nævnte rækkefølge på følgende»gangbelægninger«: Betonfliser i fortovet. Rustfri stålplade under de ydre glasdøre (Bilag CCA-10, foto nr. 13). Gitterriste i slusen (Bilag CCA-10, foto nr. 13). Rustfri stålplade under de indre glasdøre (Bilag CCA-10, foto nr. 13).»Varmetæppe«Som det fremgår af tegningen Bilag CCA-15, kan der i slusen blæses varm luft op gennem gitterristene ud mod Immervad, hvorefter luften igen kan suges ud under ristene ind mod Magasin. Varmluftblæseren er placeret i kælderen under slusen (se Bilag CCA- 10, foto nr. 3, 4 og 5). Varmluftblæseren tændes og slukkes manuelt»efter behov«af varmemesteren eller hans medhjælpere. Planhed af gitterristene Den enkelte gitterrist har ikke været udsat for blivende formforandring ved overbelastning, og jeg kunne kun måle nogle få mm's afvigelse ned til risten, når jeg lagde en ret skinne på risten. Selve gangarealet fra venstre yderdør og ind til Magasin er vist i Bilag CCA-10, foto nr. 13. Fotografiet viser, at jeg har lagt den rette skinne på gangarealet for at kunne konstatere om, der var kanter, som man eventuelt kunne falde over. Selvom jeg kunne konstatere en maksimal højdeforskel på 8 mm mellem skinnen og 2446 gitterristene (skinne hvilede på de 2 stålplader under glasdørene), kunne jeg ikke konstatere bemærkelsesværdige kanter. Forkert understøtning af gitterristene Som det fremgår af tegningen Bilag CCA-15, er de 6 gitterriste ikke understøttet i midten af slusen, men kun understøttet på den enkelte rists 3 andre sider. Som det fremgår af tegningen Bilag CCA-14 er de 6 PcP gitterriste opbygget således, at ristenes bæreretning går i ristens korteste side (bæreribberne) medens ristens bæreevne er langt mindre i ristens lange retning (fylderibber). At gitterristene i det konkrete tilfælde ikke er understøttet på den ene langsgående side medfører, at risten fjedrer som en»trampolin«, når personer går hen over risten. Der er her tale om mangler i konstruktion og tilsyn med byggeriet, samt svigt i den senere drift og vedligeholdelse af gangarealet (ristene) i slusen. Hvis man som jeg har gjort anbringer en person på 120 kg midt på ristens ikke understøttede kant (se Bilag CCA-10, foto nr. 14 og 15), vil der opståen højdeforskel i form af en kant mellem den belastede og ubelastede gitterrist på ca. 1,5 cm. Når personen herefter forlader slusen, fjedrer risten tilbage i plan med de andre riste og gangarealet ser igen yderst solidt ud. Ændringer af indgangspartiet Indgangspartiet har ikke ændret sig siden 5. januar Spørgsmål 2 Er særligt indretningen med en stålplade uden profilerede ru overflade mellem fortov og vindfang, og dernæst en»elefantrist«i vindfanget, en sædvanlig og hensigtsmæssig indretning af et indgangsparti til et sted, hvor mange mennesker færdes? Svar 2 Løsningen med en»gangbelægning«af gitterriste i slusen og rustfri pladebelægninger under dørpartierne har i mange år været almindeligt anvendt til indgangspartier til stormagasiner m.v. Løsningen indebærer en række fordele: Den er prisbillig. Den er pæn. Gitterristene medfører, at snavs og snesjap kan skrabes af skosålene og falde gennem risten, så man ikke slæber så meget snavs med ind i forretningen. Gitterristen tillader, at man kan blæse varm luft op gennem risten og derefter trække returluften ud gennem risten. De varmgalvaniserede gitterriste er slidstærke og godt korrosionsbeskyttede. Spørgsmål 3 Kræves der vedligeholdelse af stålpladen og/eller»elefantristen«for at imødegå øget risiko for at der f. eks. i forbindelse med fugtighed opstår glathed? Svar 3 Glathed er et udtryk for, hvor ru overfladen er på et materiale (eksempelvis en rustfri stålplade eller en gitterrist). Ved slid af mange personers færden hen over de rustfri stålplader, vil pladerne som det ses af Bilag CCA-10, foto nr. 8 efterhånden få en række ridser og buler, som bevirker, at pladen bliver mindre glat end Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 den var, da den var ny. Anderledes forholder det sig med de galvanisere gitterriste, hvor man efterhånden slider det ru galvaniseringslag af på ristens overflade (se Bilag CCA-10, foto nr. 12) hvorved ristene bliver mere glatte. Glatheden af en rustfri stålplade vil i forhold til en stålplade i ren og tør tilstand forøges: Hvis der er vand eller tøsjap på pladen. Hvis der er løst grus på pladen. Hvis der er isslag på pladen. Glatheden af en gitterrist vil i forhold til en gitterrist i ren og tør tilstand ud over den nævnte afslidning også kunne forøges, hvis der sidder sne fast i risten (bilag 25, foto nr. 4 og 6). Hyppig kontrol af stålpladerne og gitterristenes tilstand samt nødvendig rengøring m.v., vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis man vil opnå så lille glathed som muligt af de valgte komponenter. Spørgsmål 4 Opstår der med tiden»runde kanter«på»elefantristen«? I bekræftende fald ønskes oplyst, om risikoen for at glide på risten dermed øges i forhold til nye og galvaniserede riste? Svar 4 Da overfladen af en varmgalvaniseret gitterrist er mere ru end en gitterrist med afslidt galvaniseringslag, vil risikoen for at glide på en nedslidt gitterrist være større i forhold til risikoen for at glide på en ny varmgalvaniseret gitterrist af samme type. Spørgsmål 5 Bør»elefantristen«udskiftes (eller slibes) efter en periode? I bekræftende fald hvor ofte? Svar 5 Da tidspunktet for udskiftning af en galvaniseret gitterrist afhænger af, hvilke ydre påvirkninger (syreangreb, fugt, slid, tab af tunge genstande på risten o.s.v.) den enkelte gitterrist bliver udsat for, kan man ikke udtale sig om en gitterrists levetid, uden nøje at kende det miljø risten vil blive udsat for. Ingen af de ca. 20 danske og udenlandske gitterristproducenter, som jeg kender til omtaler da heller ikke levetiden i deres salgsbrochurer. Der nævnes heller ikke noget om, at man eventuelt kan forlænge ristenes levetid ved at slibe ristene (se også Bilag CCA-12) Idéen med at skarpslibe en gitterrist er uhensigtsmæssigt af flere grunde. Det vil være meget tidskrævende at slibe/file alle de små masker og væsentligt mere omkostningskrævende end at købe en ny gitterrist (de i sagen omtalte gitterriste koster i dag ca. kr. 300/stk.). Det vil ødelægge zinkens galvaniske beskyttelse af stålet. Spørgsmål 6 Hvor længe skønnes det, at»elefantristen«i indgangspartiet mod Immervad har ligget uden at være blevet skiftet ud eller skarpslebet? Svar 6 Gitterristene i slusen er ikke blevet udskiftet men stammer fra bygningens opførelse, det vil sige, at ristene den 5. januar 1993 var omkring 30 år gamle. De 6 gitterriste er aldrig blevet skarpslebet. Spørgsmål 7 Vil den cm. brede rustfri stålplade, der er placeret mellem fortov og»elefantriste«i vindfang, blive glat, hvis kunder til Magasin»slæber«vandsjap med ind over? (se bl.a. fotos i bilag 22; optaget på samme tid af året, som da skaden indtraf, men 4 år efter) Svar 7 Den 19 cm bredde rustfri stålplade under glaspartiet ud mod Immervad (Bilag CCA-10, foto nr. 8) vil være mere glat ved påførsel af vand end i tør og ren tilstand. Spørgsmål 8 Vil»elefantristen«i vindfanget blive våd af sne og sjap, der»slæbes med ind«af kunder, selvom vindfanget er overdækket og der blæses luft op nede fra (se foto 4 i bilag 24)? I bekræftende fald bedes oplyst, om risikoen for at glide på risten derved forøges og om eventuelle»runde kanter«på risten har haft nogen indflydelse på, hvor glat risten kunne blive? Svar 8 Gitterristenes glathed vil blive forøget, hvis der slæbes sne og sjap ind på risten. Selvom varmetæppet er i funktion, kan det ikke sikre, at ristene bliver våde eller at sne sætter sig fast i ristens masker, hvis mange mennesker færdes på risten. Hvis varmetæppet ikke er i funktion vil de masker, der er længst ude mod vejen kunne»sne«helt til og virke som en glidebane, men som jeg har nævnt i min indledning, er der intet, der tyder på, at der var sne i Århus den 5. januar En blankslidt gitterrist vil som tidligere nævnt være mere glat end en ny mere ru varmgalvaniseret rist. Ved påførsel af vand vil en blankslidt gitterrist blive mere glat end en vandpåført ny varmgalvaniseret gitterrist. Sne i masker vil yderligere forværre situationen. Spørgsmål 9 Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 7, ønskes besvaret, hvad der eventuelt kunne være foretaget for at undgå den øgede risiko for at glide på stålpladen? Svar 9 Hvis man vil have en rustfri plade under dørpartiet med mindre glathed end den valgte plane overflade, kunne man vælge en plade med ophøjede ru profiler. Spørgsmål 10 Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 8, ønskes besvaret, hvad der eventuelt kunne være foretaget for undgå den øgede risiko for at glide på»elefantristen«? Svar 10 Man kunne købe 6 nye gitterriste til ca. kr og i øvrigt holde øje med ristenes tilstand med henblik på fornyet udskiftning, når de igen blev for blankslidte. Derudover burde man straks fjerne fastsiddende sne fra ristene og i øvrigt holde ristene så rene og tørre som muligt. Spørgsmål 11 Ændres besvarelsen af spørgsmål 7 og 8, hvis det lægges til grund, at fortovet udenfor indgangspartiet var saltet/ gruset for at imødegå isslaget? Svar 11 Min besvarelse af spørgsmål 7 ændres således, at risikoen for at glide på stålpladen vil blive forøget, hvis der udover vandsjap også befinder sig grus på stålpladen. Min besvarelse af spørgsmål 8 ændres således, at der vil være mindre risiko for at glide i fastsiddende snesjap, hvis sneen er blandet op med grus. Afsluttende bemærkninger Af mulige årsager til at sagsøger gled og kom alvorligt til skade, vil jeg her pege på 4 muligheder. Mulighed 1 Sagsøger gled på stålpladen ud mod Immervad, fordi stålpladen eller dele af denne var belagt med isslag. Mulighed 2 Sagsøger gled på stålpladen ud mod Immervad, fordi stålpladen var belagt med vand og grus. Mulighed 3 Sagsøger gled på en af gitterristene, fordi gitterristen var våd og slidt. Mulighed 4 Sagsøger faldt over den kant, der kan opstå mellem de 2 riste i gangretningen (Bilag CCA-10, foto nr. 14 og 15) «Arbejdsskadestyrelsen har i udtalelse af 26. april 1995 vurderet sagsøgerens méngrad til 15 procent, jf. erstatningsansvarslovens 4 Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 og erhvervsevnetabet til 65 procent, jf. erstatningsansvarslovens 5. Det er oplyst, at sagsøgeren har fået tilkendt mellemste førtidspension. Der er i sagen fremlagt fotos og skitser. Forklaringer: Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og 2448 vidneforklaringer af Jakob Bredahl, Per Egeskov og Ulla Knappe. Syns- og skønsmanden, civilingeniør Claes C. Agerup, har besvaret supplerende spørgsmål. Sagsøgeren, Finn Grabowski, har blandt andet forklaret, at han er uddannet arkitekt. Han har i en lang årrække boet i Århus og er ofte kommet i Magasin. Den pågældende dag skulle han efter et møde på indkøb i Magasin ved tiden. Udenfor var der overalt meget glat. Han passede godt på og gik langs husfacaderne. Han bar sko med gummisåler med ekstra riller. Han kan ikke huske, om der ved Immervad-indgangen til Magasin var saltet eller gruset. Han gik ind af venstre dør og tror, at han faldt, da han var et skridt inde i mellemgangen. Jorden forsvandt pludselig under ham, og hans hoved faldt ind i det faste glasparti. Han mener ikke, at han faldt over en kant. Der var ikke andre personer til stede, da han faldt. En af de ansatte i Magasin, Jacob Bredahl, kom hurtigt hen til ham. Han havde meget kraftige smerter i ryggen og i skulderen, og havde endvidere fået en bule i hovedet. Det gjorde så ondt, at han ikke turde bevæge sig. Han var bange for, at han havde brækket ryggen. Der var ingen varm luft eller blæst omkring ham, mens han lå ned og ventede på ambulancen. Hans tøj var blevet fuldstændigt vådt og snavset. Han vejede i 1993 ca. 90 kg. Han spillede tennis og stod på vandski. Han kan ikke være faldet over sine egne ben, da han, som er Danmarksmester i vandskiløb, har en god balance. De billeder, der er fremlagt som sagens bilag 24, tog han, fordi forholdene lignende situationen den 5. januar Claes C. Agerup har vedstået skønserklæringen og har supplerende blandt andet forklaret, at den pågældende type indgangsparti ses mange steder. Det er ikke en optimal løsning, da der er risiko for glatte overflader. Profilerede plader er bedre. Han har ikke kunnet få en forklaring på, hvorfor Immervad-indgangen har uprofilerede stålplader, når andre indgange i Magasin Århus har profilerede stålplader. Ristene burde have været udskiftet, i hvert fald burde understøtningen have været bragt i orden. Varmluftanlægget i indgangspartiet tændes og slukkes manuelt. Varmluftstrømmen kan mærkes, hvis det er tændt. Formålet med anlægget er både at fjerne snesjap fra ristene og at holde varmen inde. En ny rist er også glat, når den bliver våd. De pågældende riste har styrkemæssigt så godt som ubegrænset holdbarhed. Stålskinner bliver mere ru af at blive slidt. Galvanisering bruges for at undgå rust. Jakob Bredahl har blandt andet forklaret, at han på det pågældende tidspunkt var ansat i Magasin. Den 5. januar 1993 arbejdede han om eftermiddagen i en»salgsø«, der var placeret 2-3 meter fra Immervadindgangen. Det var meget koldt og glat udenfor, og alle kunder talte om isslaget. På et tidspunkt i myldretiden hørte han et brag eller bump, og han løb hen til indgangen. Sagsøgeren lå på ryggen med hovedet op ad glaspartiet og kunne ikke rejse sig op. Sagsøgeren fortalte, at han var faldet, og at han havde ondt. Vidnet spurgte om sagsøgerens navn og ringede efter Falck. Han blev ikke senere kontaktet af en overordnet omkring hændelsen, men mange af de ansatte kom hen og spurgte, hvad der var sket. Han er ikke bekendt med, hvordan Magasin håndterer is- og sneproblemer, og bemærkede ikke, om der den pågældende dag blev saltet eller gruset udenfor. Per Egeskov har blandt andet forklaret, at han har været ansat i Magasin i 31 år. Han er nu teknisk chef, med ansvar for blandt andet Magasins ejendomme. Immervad-indgangen ligger nærmest gågaden, men er en biindgang. Ca. 10% af kunderne anvender denne indgang. Han har i anledning af sagen set på indgangspartiet. Han konstaterede, at ristene kan sætte sig i forhold til hinanden. Med sine egne 90 kg målte han, at ristene flyttede sig 5 mm. Ristene er blanke, men ikke nedslidte. Galvaniseringen er slidt af, men der er i øvrigt ingen målbar nedslidning. Han har ikke fundet grund til at udskifte ristene, da han ikke mener, at de er glatte. I København har de samme riste ligget siden Det er vagtpersonalet, der åbner og lukker indgangsdørene. Hvis der er noget galt med dørene, kontaktes den stedlige maskinchef straks. Der holdes øje med ristene, der renses efter behov. Der blæses varm luft fra morgen til aften i indgangspartiet, idet personalet ellers ville få træk. Varmluftanlægget styres enten automatisk eller manuelt. Personalet ville straks gøre vrøvl, hvis anlægget var slukket. Under den udvendige søjlegang ved Immervad-indgangen ligger et kælderrum, der altid er opvarmet. Sneen tør derfor meget hurtigt foran indgangspartiet, og der vil ikke kunne opstå isslag på stålpladen. Den luft, der blæses i indgangspartiet, er 40 til 50 grader varm, og ristene er efter 5 minutter opvarmede. Man kan helt sikkert mærke, når varmluftanlægget er tændt. Nogle gange lægges der måtter både indenfor på marmorgulvene og i indgangspartiet for at opsamle sne og sjap. Det sker, at kunderne falder i disse måtter. På det pågældende tidspunkt var det et rengøringsfirma udefra, der stod for blandt andet snerydningen. Efter kl. 16 tog teknisk afdeling over. Der er altid medarbejdere til stede fra denne afdeling i Magasins åbningstid. De andre indgangspartier, der har en meget kraftigere trafik, har for ca. 15 til 20 år siden, måske på grund af nedslidning, fået udskiftet de glatte stålplader til profilerede stålplader. På travle dage går der ca mennesker ind og ud af Magasin i Århus og ca på almindelige hverdage. Ulla Knappe har blandt andet forklaret, at hun i januar 1993 var personale- og administrationschef i Magasin Århus. Siden marts 1994 har hun drevet egen virksomhed som personalerådgiver. Der var en god 2449 sikkerhedsorganisation i Magasin. De holdt hver anden måned møder, hvor alle ulykker/skader blev taget op. I forhold til kunderne var der ca. 1-2 sager pr. møde. Dette var f.eks., når kunderne var faldet, fordi rengøringspersonalet ikke havde tørret gulvene ordentligt, når et barn var kørt op og ned med rulletrapperne eller ved elevatorstop. Hun kan ikke huske, at der har været specielt fokus på ristene, eller om disse overhovedet har været omtalt. Magasin har altid bestræbt sig på, at tingene skulle være i orden. Der blev sædvanligvis saltet uden for Magasin og altid på fortovene, men ikke på ristene. Hun har i anledning af sagen ringet til den tidligere maskinmester i Magasin Århus, der fortalte, at han efter sagsøgerens fald blev tilkaldt og konstaterede, at der intet var i vejen med ristene. Hun blev selv, formentlig samme dag, orienteret om sagsøgerens fald. Der var varmluftanlæg i alle indgangspartier. Hvis disse ikke havde været tændt, ville personalet straks have beklaget sig. Den 5. januar 1993 var en udsalgsdag, hvor der kommer ca kunder i Magasin. Ca af disse bruger Immervadindgangen. På almindelige dage kommer ca kunder, og der er altid et stort rykind fra ca. kl Teknisk afdeling havde til huse i kælderen, og der var altid folk fra denne afdeling til stede i åbningstiden. Procedure Sagsøgeren har i påstandsdokument af 14. juni 2000 gjort gældende at sagsøgerens tilskadekomst indtraf på et sted, hvor sagsøgte ubetinget havde pligten til at holde stedet i sikker og forsvarlig stand, at uheldet indtraf på et tidspunkt, hvor det igennem adskillige timer havde stået eller burde have stået sagsøgte klart, at der udenfor og ved indgangspartiet kunne være meget glat på grund af isslag, at skaden skete på et sted, hvor sagsøgte havde en helt særlig pligt til at sikre, at kunder til forretningen kunne passere uden risiko for at glide og komme til skade, og at sagsøgeren gled og kom til skade, fordi der var glat på stålpladen mellem fortovet og ristene i selve indgangspartiet, eller fordi der var glat på ristene i indgangspartiet. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 Uanset om det lægges til grund, at sagsøgeren gled på stålpladen eller på ristene, er sagsøgte erstatningsansvarlig herfor. For begge mulige årsager kan det lægges til grund, at sagsøgte - trods det faktum, at sagsøgte allerede én uge efter sagsøgerens tilskadekomst blev gjort bekendt med skaden og trods opfordringer under sagens forberedelse - ikke har været i stand til nærmere at redegøre for sagsøgtes rutiner og særligt ikke for, hvad der var blevet foretaget for at imødegå glideskader på dagen for sagsøgerens tilskadekomst, at sagsøgte derfor må antages ikke at have foretaget sig noget for at sikre, at indgangspartiet var forsvarligt for kunderne, og at sagsøgte end ikke førte tilsyn hermed, at sagsøgte, som ejer af et stormagasin med et meget betydeligt antal kunder, har en helt særlig pligt til at sikre og foretage alle mulige foranstaltninger for at forhindre, at der opstår risiko for glideskader, således at det principalt må påhvile sagsøgte at godtgøre, at sagsøgte gjorde alt, hvad der var muligt for at forhindre en skade som den, sagsøgeren var ude for, og subsidiært at culpabedømmelsen skærpes væsentligt under de foreliggende omstændigheder. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den af sagsøgte valgte og opretholdte indretning af indgangspartiet i forbindelse med is, sne og sjap frembyder en sådan fare for, at der opstår glathed, at sagsøgte allerede eller tillige af den grund er erstatningsansvarlig for sagsøgerens tilskadekomst. at stålpladen mellem fortov og selve indgangspartiet frembyder (unødvendig) risiko for glathed, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis sagsøgte i stedet for en glat stålplade havde valgt en»plade med ophøjede ru profiler«, som tilfældet er i de øvrige indgange til Magasin i Århus, at de galvaniserede riste i selve indgangspartiet på tidspunktet for sagsøgerens tilskadekomst havde henligget i ca. 30 år uden udskiftning, at en udskiftning, som alene medfører en udgift på i alt ca kr., burde have været foretaget, og at det ville have formindsket risikoen for glathed og dermed skader. Sagsøgte har i påstandsdokument af 6. juni 2000 gjort gældende, at sagsøgeren er faldet i selve indgangspartiet mellem dørene i dørslusen, mens han befandt sig på selve gitterristen, at det påhviler sagsøgeren at bevise, at faldet skyldes manglende vedligeholdelse, manglende glatførebekæmpelse eller andet uforsvarligt forhold fra sagsøgtes side, at årsagen til faldet er uoplyst, at sagsøgeren allerede af denne grund ikke har ført bevis for uforsvarligt forhold fra sagsøgtes side, at indretningen af dørpartiet med anlæg af gitterrist er fuldt forsvarlig og ganske sædvanlig svarende til utallige lignende indgangspartier i stormagasiner m.v., at det forhold, at der ikke er sket andre faldulykker i dørpartiet, til trods for at tusindvis af kunder er gået igennem dørene gennem årene, til fulde dokumenterer, at dørpartiet er forsvarligt, at såfremt det antages, at vejrliget har haft indflydelse på ulykken, er der tale om en force majeure- situation, som sagsøgte ikke kunne forhindre, og hvis følger ikke kunne undgås, 2450 at sagsøgeren har valgt at løbe en risiko for at komme til skade, når han trods advarsler om isslag har begivet sig ud i Århus' gader, at isslag ikke kan forekomme i selve dørpartiet, hvor sagsøgeren faldt, at der ikke findes metoder, som fuldstændig kan forhindre, at kunder fører væde eller fugt med ind i butikken, men at sagsøgte har søgt at afbøde virkningen ved at installere varmeblæsere, at sagsøgeren måtte være forberedt på, at der kunne være trængsel i udsalgsperioden samt at der hverken er dokumenteret ansvarsgrundlag eller årsagssammenhæng mellem påståede undladelser fra sagsøgtes side og faldet. Parterne har under proceduren uddybet disse anbringender. Landsrettens bemærkninger: Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgeren er faldet i det omhandlede indgangsparti, enten på stålpladen eller på ristene. Som beskrevet af DMI var der på uheldstidspunktet isslag. Det kan imidlertid ikke antages, at der var isslag på uheldsstedet. Det må efter vidneforklaringerne lægges til grund, at varmluftanlægget var tændt. Uanset skønsmandens udtalelser om, at indgangspartiet ikke var indrettet optimalt, findes der ikke grundlag for at antage, at indretningen i sig selv har været usædvanlig eller uhensigtsmæssig i en grad, der betinger skærpet culpaansvar for sagsøgte. Herefter, og da det ikke er bevist, at sagsøgte har udvist ansvarspådragende forsømmelighed i forbindelse med vedligeholdelsen af indgangspartiet, eller at uheldet i øvrigt skyldes uforsvarligt forhold udvist af sagsøgte, tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge Sagsøgeren, Finn Grabowski, betaler i sagsomkostninger til sagsøgte inden 14 dage kr Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 13. afdeling den 31. august I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Marie-Louise Andreasen, Per Sørensen, Børge Dahl, Niels Grubbe og Thomas Rørdam. Appellanten, Finn Grabowski, har principalt gentaget sin påstand og har subsidiært påstået betaling af et mindre beløb. Indstævnte, Magasin du Nord, Wessel & Vett A/S, har påstået stadfæstelse. Finn Grabowski har for Højesteret om årsagsforholdene gjort gældende, at hans fald kan henføres til, at stålpladen ud mod gaden var våd eller belagt med isslag, grus eller en blanding af grus og vand, eller at der på grund af manglende understøtning ved belastning opstår en kant mellem ristene. Magasin har om årsagsforholdene gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at faldet skyldes noget af disse forhold, og at det snarere må antages, at det skyldes en række andre forhold. I et brev af 16. oktober 1995 fra Finn Grabowskis advokat, Karsten Høj, til Magasins forsikringsselskab hedder det bl.a.:»min klient er nu af den opfattelse, at han gled på den udvendige messingkant og/eller umiddelbart på ristene i vindfanget.«i et brev af 11. december 1998 fra advokat Karsten Høj til skønsmanden, civilingeniør Claes C. Agerup, anføres bl.a.:»da min klient således vil være til stede, vil han på stedet kunne udpege det sted, hvor han mener at være gledet med skaden til følge. Således som min klient i dag husker det, gik han ind ad den venstre yderdør og gled enten på den rustfri stålplade for overgangen mellem fliserne udenfor og risten indenfor eller umiddelbart indenfor indgangspartiet på gitterristen.«i syns- og skønserklæringen af 16. februar 1999 udtales i besvarelsen af spørgsmål 1 under afsnittet»forkert understøtning af gitterristene«yderligere:»når en ristefabrikant leverer en gitterrist med bæreretning på den korte side er det en selvfølge, at risten mindst understøttes på de 2 langsgående sider. Hvis bæreretningen skulle have været på den lange side, så skulle bæreribberne også have gået på langs og desuden have været højere (ved samme belastning).«copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 5

6 I erklæringens afsluttende bemærkninger hedder det om»mulighed 4«:»Sagsøger faldt over den kant, der kan opstå mellem de 2 riste i gangretningen Det er her værd at bemærke, at sagsøger eller andre kunder i Magasin ikke har mulighed for at tage sig i agt for den skjulte faldmulighed. At andre personer end sagsøger tilsyneladende ikke er registreret som værende faldet i slusen, betyder nødvendigvis ikke at andre personer også kan være faldet uden måske at være kommet til skade. Den person, som måtte falde over kanten, ville ikke kunne finde årsagen til faldet, da risten i mellemtiden er fjedret tilbage og alt ser normalt ud, og personen tror måske blot at han/hun har båret sig klodset ad.«til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet nye forklaringer. I et brev af 26. juni 2001 fra Teknologisk Institut til skønsmanden er der redegjort for gangsikkerheden på gitterristene. Der henvises heri til en skitse af indgangspartiet ved Immervad. Det fremgår af denne skitse, at ristene er anbragt i to rækker med tre i hver, og at ristenes langsider mellem de to rækker ikke er understøttet. I rækken ud mod Immervad er ristene på 2451 skitsen angivet med numrene 1-3 fra højre mod venstre og tilsvarende i rækken ind mod Magasin med numrene 4-6 fra højre mod venstre. Det hedder i brevet:»friktionsmåling på skraberiste hos Magasin, Århus Teknologisk Institut, Byggeri har udført friktionsmåling på skraberiste på ovennævnte adresse med henblik på en vurdering af gangsikkerheden på ristene. Data og informationer Det er oplyst, at friktionsmålingen og vurderingen af gangsikkerheden skal indgå i verserende syn- og skønssag, hvor en person er faldet i indgangspartiet fra Immervad til Magasin og kommet til skade. Den tilskadekomne havde sko på med gummisål. En af disse sko har Instituttet efterfølgende haft til gennemsyn. Sammenfatning Friktionsmålingen viste følgende: Der er udført måling ved indgangen fra Immervad, hvor faldulykken skete, og som reference ved indgangen fra Lille Torv. Hver indgang var belagt med skraberiste i segmenter. Prøvningen blev udført i henhold til prøvningsmetode NBI 17/71 med tør og våd gummisål. Da felterne i ristene er rektangulære er der udført træk både parallelt med og vinkelret på rektanglets lange side. Endvidere er der trukket diagonalt. De enkelte riste (segmenter) er understøttet i de fire kanter, bortset fra kanter mellem 1 og 4, 2 og 5 samt 3 og 6. Ved målingen sås rist 3, når der trædes på denne, at synke så meget, at der opstår en forhøjet og betydelig kant mod rist nr. 6. Skønsmanden har målt denne højde til mm. Friktionsmålingen ved indgangen fra Immervad viste friktionskoefficienter med tør sål på de enkelte riste afhængig af trækretning mellem (0,53-0,70), (0,52-0,72) og (0,52-0,73) og med våd sål på 0,60, 0,67 og mellem (0,60-0,67). Friktionsmålingen ved indgangen fra Lille Torv viste friktionskoefficienter med tør sål på de enkelte riste afhængig af trækretningen mellem (0,45-0,58), (0,53-0,63) og (0,45-0,58) og med våd sål på henholdsvis 0,60, 0,65 og 0,62 målt i forskellige retninger og på kun en rist. Ved målingen sås ingen nedsynkning mellem riste med forhøjede kanter til følge som ved indgangen fra Immervad. Vurdering Der findes ingen prøvningsmetode, som tager hensyn til alle de faktorer, der kan have indflydelse på gangsikkerheden. En væsentlig faktor er dog friktionskoefficienten. En nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at et gulv eller en overflade er gangsikker, er, at friktionskoefficienten ligger mellem 0,2 og 0,5. Er friktionskoefficienten under 0,2 vil gulvet være for glat, og er den over 0,5 kan det medføre fare for snublen, da gulvet bliver for»trægt«at gå på (dvs. foden bliver hængende i overfladen). De fremkomne friktionskoefficienter viser, at risten ved indgangen fra Immervad er mere træg at gå på end referenceristen ved Lille Torv samt at overfladen på ristene ved indgangen fra Immervad kan være for træge at gå på med fare for snublen. Ristenes planhed/placering i højden i forhold til hinanden har også betydning for gangsikkerheden. I gangarealer, som udgøres af flere riste, er det vigtigt, at ristene understøttes og justeres således, at de ligger i samme niveau og ikke vipper når man træder på dem. Ved friktionsmålingen kunne der, i indgangen fra Immervad, konstateres en betydelig nedsynkning af en rist grundet manglende understøtning med en forhøjet kant mod naboristen til følge. En sådan kant vil nedsætte gangsikkerheden betydeligt, især i den situation, hvor den forhøjede kant ikke kan observeres før der trædes på flisen. Den af Instituttet anvendte sål er en glat gummisål. Den aktuelle sko er med en gummisål med riller, hvorvidt dette vil ændre friktionen mellem risten og skoen kan vi ikke umiddelbart vurdere, men dette vil kunne undersøges i Instituttets laboratorie i en maskine, hvor der er mulighed for at montere skoen «Der er afgivet en supplerende syns- og skønserklæring af 22. august Der henvises heri til en skitse af indgangspartiet ved Immervad med en nummerering, der svarer til den, der er anvendt af Teknologisk Institut i brevet af 26. juni I erklæringen anføres bl.a.:»spørgsmål 12 Skønsmanden har i skønserklæringen, under»mulighed 4«, angivet, at Grabowski»muligvis falder over den kant, der kan opstå mellem de 2 riste i gangretningen«. Kan den omtalte kant efter skønsmandens opfattelse medføre, at en person, der går på tværs i indgangspartiet mellem de 2 glasdøre, altså fra forreste venstre dør til bagerste højre dør, udsættes for en uventet påvirkning, der kan medføre et fald? Svar 12 Hvis en person træder ind på gitterrist 3 vil den naturlige ganglinie være, at personen fortsætter med at gå lige ud over gitterrist 6 og ind i Magasin. Hvis personen efter at være kommet ind på gitterrist 3 beslutter sig til at gå hen mod gitterrist 4 for at komme ind i Magasin vil personen sandsynligvis gå skråt hen over gitterrist 2 og gitterrist 5. Da højdeforskellen mellem sammenstødende gitterriste kun er 1-2 mm, der hvor ristene er understøttet vil personen ikke kunne falde over en kant mellem: 2452 Rist 3 og rist 2 Rist 2 og rist 1 Rist 6 og rist 5 Rist 5 og rist 4 men personen kan derimod falde over den kant, der opstår mellem rist 2 og rist 5, da personen under sin gang til rist 4 vil trykke rist 2 ned. Spørgsmål 15 Skønsmanden bedes angive friktionskoefficienterne på: 1. En ny gitterrist som ved Lille Torv 2. En brugt gitterrist som på Immervad-indgangen. 3. En blank stålafdækningsplade som på Immervad-indgangen. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 6

7 4. En ru profileret afdækningsplade som ved Lille Torv indgangen. 5. Et fortov med isslag uden glatførebekæmpelse. 6. Løst udlagte gummimåtter. Koefficienten bedes angivet under følgende forhold: A. Når overfladerne er rene og tørre. B. Når overfladerne er fugtige af smeltet is/sne. C. Når overfladerne er fugtige af smeltet is/sne iblandet salt/grus. Indledning 5 Gangsikkerhed TI [Teknologisk Institut] har opstillet følgende skala til bedømmelse af gangsikkerheden, når denne alene bedømmes ud fra friktionskoefficienter: Friktionskoefficient 0-0,1 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,5 0,5-0,7 0,7-1,0 Gangsikkerhed Glat Ikke gangsikkert Gangsikkert med specialfodtøj Generelt gangsikkert Gangsikkert med fare for at snuble på grund af for høj friktion Ikke gangsikkert - fare for at snuble på grund af for høj friktion. Svar 15 Friktionskoefficienter målt den hos Magasin En ny gitterrist som ved Lille Torv Tør (5 riste) I ganglinien: På skrå af ganglinien: På tværs af ganglinien: Våd (1 rist) I ganglinien: På skrå af ganglinien: På tværs af ganglinien: En brugt gitterrist som på Immervad-indgangen Tør (alle 6 riste) I ganglinien: På skrå af ganglinien: På tværs af ganglinien: Våd (rist 1 og rist 3) I ganglinien: På skrå af ganglinien: På tværs af ganglinien: Max 0,70 Max 0,60 Max 0,65 Max 0,65 Max 0,65 Max 0,60 Max 0,80 Max 0,75 Max 0,70 Max 0,70 Max 0,70 Max 0,60 Min 0,50 Min 0,45 Min 0,40 Min 0,65 Min 0,60 Min 0,60 Min 0,50 Min 0,50 Min 0,50 Min 0,65 Min 0,60 Min 0,60 Det bør bemærkes, at rist 1 har en smule højere friktion i våd tilstand end i tør tilstand, medens rist 3 har en smule lavere friktion i våd tilstand end i tør tilstand En blank stålafdækningsplade på Immervad-indgangen Tør: En ru profileret afdækningsplade som ved Lille Torv Tør: Max 0,65 Max 0,75 Min 0,65 Min 0,70 Friktionskoefficienter målt den hos TI 1. En rustfri stålplade (ikke gruset) Tør: Våd: Max 0,37 Max 0,40 Min 0,35 Min 0,37 Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 7

8 Det bør bemærkes, at der ikke er betydende forskel mellem friktions- koefficienterne målt med eller uden vand på stålpladen. 2. En rustfri gruset stålplade Tør: Våd: Max 0,30 Max 0,28 Min 0,25 Min 0,25 Det bør bemærkes, at der ikke er betydende forskel mellem friktionskoefficienterne målt med tørt grus eller en grus/vandblanding på stålpladen. Spørgsmål 16 Vil det forhold, at man ved indgangspartiet ud mod Lille Torv har anvendt afdækningsplader over dørpumperne med en»riflet«overflade betyde, at indgangspartiet ud mod Lille Torv er mindre glat end indgangspartiet ud mod Immervad. Skønsmandens undersøgelse bør ske ved en sammenligning mellem friktionskoefficienterne i de 2 indgangspartier under tilsvarende forhold som nævnt i spørgsmål 15 A-C. Svar 16 Sammenligning af friktionskoefficienter målt ved indgangspartiet ved Lille Torv og Immervad Friktionskoefficientens betydning for gangsikkerheden Hvis en person, som går i sko med gummisåler, bevæger sig ind i Magasin, vil denne person blive udsat for følgende gangsikkerhed. Gangsikkert med specialfodtøj Friktionskoefficient: 0,2-0,3 Sted: - Gruset afdækningsplade under yderdør ved Immervad Gangsikkert med fare for at snuble på grund af for høj friktion Friktionskoefficient: 0,5-0,7 Sted: - - Afdækningsplade under yderdør ved Immervad (tør, ikke gruset). - Gitterrist ved Lille Torv. - Gitterrist ved Immervad. Ikke gangsikkert - fare for at snuble på grund af for høj friktion Friktionskoefficient: 0,7-1,0 Sted: - Profileret afdækningsplade under yderdør ved Lille Torv. - Immervad Faldområdet i den aktuelle sag begrænser sig til afdækningspladen under yderdøren og gitterristene ved Immervad. Afdækningsplade under yderdøren Den plane afdækningsplade ved Immervad er ikke gangsikker, hvis der kommer grus eller en blanding af grus og vand på pladen. Gitterristene Selvom de målte friktionskoefficienter er så høje, at de kan give anledning til at en person kan snuble, vil jeg ikke betragte denne risiko som særlig sandsynlig, da de fleste personer er sig bevidst om, at gitterriste er»tunge at gå på«. Immervad og Lille Torv Den mest markante forskel mellem indgangspartierne ved Immervad og Lille Torv er, at afdækningspladen under yderdøren ved Immervad er glat, medens afdækningspladen ved Lille Torv er profileret. Den profilerede afdækningsplade ved Lille Torv har 2 fordele frem for en glat afdækningsplade: 1 Profileringen kan skrabe grus m.m. af skosåler. 2 Ved grusning vil det meste grus lægge sig mellem de ophøjede profiler. Disse 2 fordele bevirker, at gangsikkerheden i væsentligt mindre omfang er påvirket af en uhensigtsmæssig grusning i forhold til den plane afdækningsplade ved Immervad. Spørgsmål 17 Er metalristene i indgangspartiet ud mod Lille Torv understøttet på samme måde, som ristene i indgangspartiet ud mod Immervad? I benægtende fald bedes det angivet, hvilken forskel der er på de 2 understøtninger, og hvad denne forskel medfører i relation til konstruktionens fasthed. Svar 17 Gitterriste i indgangspartiet mod Lille Torv De 21 gitterriste er alle understøttet på den enkelte rists 4 sider Det betyder, at de 21 gitterriste er understøttet korrekt med den positive følgevirkning, at ristene ikke kan forskydes fra hinanden i højden ved belastning. Gitterriste i indgangspartiet mod Immervad Fra min syn og skønserklæring af side 6 skal jeg her citere følgende:»forkert understøtning af gitterristene «Betydning for gennemsigtigheden Fra TI s rapport skal jeg her citere følgende: Vedrørende Lille Torv»«Vedrørende Immervad»«Konklusion På baggrund af de udførte friktionsmålinger, seneste besigtigelser og diskussioner med Tommy B. Jacobsen TI har jeg efterfølgende revideret de i min syn og skønserklæring af omtalte mulige årsager til at sagsøger gled i indgangspartiet ved Immervad. Mulighed A Sagsøger gled på afdækningspladen ud mod Immervad, fordi stålpladen eller dele af denne var belagt med isslag. Hvis varmluftsystemet i slusen har været tændt, vil jeg ikke anse denne mulighed for at være sandsynlig. Mulighed B Sagsøger gled på afdækningspladen ud mod Immervad, fordi stålpladen uhensigtsmæssigt var belagt med grus eller en blanding af grus og vand. Mulighed C Sagsøger faldt over den kant, der opstår mellem ristene på grund af manglende understøtning. Følgende årsager støtter denne faldmulighed: 1 Sagsøger er kommet meget forsigtigt gående til Magasin på grund af isslaget. Sagsøger har, for at kunne holde balancen måttet gå med meget små slæbende skridt - en gangart, som han sandsynligvis er fortsat med ind i indgangspartiet til Magasin. 2 Med sine kg har sagsøger trykket rist 3 ned i forhold til rist 6, eller rist 2 ned i forhold til rist 5, hvorved der opstår en kant mellem de nævnte riste på over 1 cm, som sagsøger ikke kunne forudse. Udover at være faldet fremover er sagsøger sandsynligvis faldet skråt mod højre, eftersom han bar en tung mappe i sin højre hånd. Kombinationen af den unaturlige gangart, personens vægt (kantens størrelse) og den uvarslede kant mellem ristene bevirker, at jeg anser det for at være meget sandsynligt, at sagsøger er faldet over kanten. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 8

9 Selvom der sjældent er et kraftigt isslag, som bevirker, at fodgængere får mærkelige gangarter, vil det 2454 efter min vurdering være usandsynligt, at ingen personer enten er eller vil falde over kanten. Hvis en person på mellem 150 og 200 kg, hvilket ikke er usædvanligt bevæger sig ind på den første rist, vil en anden person, som går bagved kunne se ned under den næste rist, idet risten kun er 2 cm tyk. «Finn Grabowski har supplerende forklaret bl.a., at han ikke ved, hvordan eller hvorfor han faldt. Da han var på vej mod Magasin, kunne han se, at folk nærmest gik og klamrede sig til husfacaderne. I stedet for at gå den direkte vej ad Frederiksgade, som er forholdsvis stejl, valgte han at gå ad Østergade og ned ad Strøget for derved at gå på gader, der var mindre stejle. Han drejede ned ad Clemens Stræde og lige ned mod indgangen til Magasin over Immervad. Han havde sin dokumentmappe i højre hånd. Den var tung. Han tog i den venstre dør med sin venstre hånd. Han trak døren til sig og trådte ind i vindfanget. Han var på vej lige ud. Nogle var på vej mod ham. Han kunne se dem inde i forretningen, hvor de ville til at skubbe den inderste dør op. For ikke at støde ind i dem ville han skifte til den højre dør, og så faldt han. Han var et til to skridt inde i vindfanget. Ved sit andet eller tredje skridt oplevede han, at det hele forsvandt under ham. Han knaldede hovedet ind i glasvæggen. Der er en fast glasvæg mellem de to døre, og det var den faste glasvæg, hans hoved ramte imod. Måske har han ramt den bageste dør. Han kan ikke sige det bestemt. Han røg fremover og vred samtidig rundt, formodentlig for at beskytte sit ansigt. Efter at han har set skønsmandens erklæring, har han ud fra den kunnet slutte sig til, at det må være den kant, der fremkommer ved belastning, sådan som beskrevet af skønsmanden, der har været grunden til hans fald. Han slog hovedet, albue og ryg. Da han lå der, var han overbevist om, at han var faldet, fordi der var glat. Der var jo meget glat udenfor. Han var dog netop ikke faldet udenfor, men det var i den situation vel en naturlig slutning at regne med, at det var det dårlige føre, der var årsagen. Han lå i minutter, og han lå helt stille, for det ved han, at man skal i en sådan situation. Han var ved bevidsthed og klar over, hvad der foregik omkring ham, bl.a. at der kom en ansat. Han hørte ikke nogen blæser og mærkede ikke luftstrøm eller varme. Han er sikker på, at han ville have bemærket blæseren, hvis den havde været i gang. Han ved fra skønsforretningen, hvor blæseren blev sat i gang, at der er en stærk luftstrøm og en stærk lyd, når den er i gang. Uheldet har medført problemer med hans korttidshukommelse. Han mener, at hans langtidshukommelse er udmærket. Han husker bedst ting forud for uheldet. Jacob Bredahl Kjær har supplerende forklaret bl.a., at han blev opmærksom på, at der var sket noget. Der lå en på ryggen. Han kunne se, at vedkommende, Finn Grabowski, havde smerter. Finn Grabowski lå mellem de to glaspartier med hovedet op ad glasdøren. Han sad på hug og talte med ham i ca. 15 minutter, inden ambulancen kom. Han bemærkede ikke luft eller varme fra blæseanlægget. Hvis det havde kørt, ville han nok have bemærket det. Han er ikke efterfølgende blevet afhørt om episoden af en overordnet. Han husker ikke, om der var sne eller sjap i vindfanget. Der var meget glat den dag udenfor, også under søjlegangen. Ristene i mellemgangen var glatte. Der var ikke lagt måtte ud. Han havde ikke set nogen gruse eller salte udenfor. Han var efter uheldet udenfor, i hvert fald 1-1½ meter ude. Det var glat dér. Peter Hvidt har forklaret, at han i 1993 var ansat i Magasin som leder af den tekniske afdeling. Han forlod Magasin i 1995 og havde da været ansat der i 18 år. Den tekniske afdeling har med vedligeholdelse af teknikken at gøre. Der er tale om lys, computer, rulletrapper, elevatorer, alle bygningsdele, indgangspartier, døre, riste, måtter m.v. De havde ikke noget specielt program at gå efter. Ved indgangene ligger der riste i en fals, og de tages op efter behov. Falsen renses og støvsuges. Ristene højtryksspules og lægges på plads igen. De riste, der lå i indgangspartiet ud til Immervad, blev ikke skiftet ud i hans tid. Så vidt han ved, er det de originale riste. Han husker Grabowski-sagen. Den blev drøftet i sikkerhedsudvalget i stil med alle andre sager, når en kunde var faldet. Han fik her at vide, at der var en kunde, der var faldet i, over eller ved en rist. Den helt præcise orientering husker han ikke. De blev i teknisk afdeling bedt om at kontrollere ristene. Han fik oplysninger om uheldet med Grabowski umiddelbart efter. Hvis det er sket ved 17-tiden, har han formodentlig fået det at vide den næste dag. Kontrollen fandt sted umiddelbart efter, at de fik oplysningen. De fandt ingen fejl, herunder heller ingen kanter. Der blev taget referat af sikkerhedsudvalgsmøderne. Glatførebekæmpelse hørte også under hans afdeling. De ryddede fortovet ud til gaden og saltede. Han erindrer ikke, at ristene kun er understøttet på tre af siderne. Ved den undersøgelse, de foretog, kunne de se, at ristene lå, som de skulle. Der er tale om ret korte og stive riste. Det er muligt, at man på grund af lufttæppet ikke har understøtning på den fjerde side. Højesterets bemærkninger. Højesteret tiltræder, at det er lagt til grund, at Finn Grabowski faldt i indgangsslusen - enten på stålpladen eller på gitterristene. Det er uoplyst, hvorledes han faldt. Efter Meteorologisk Instituts vurdering i brevet af 4. marts 1998 og det i øvrigt oplyste lægger Højesteret til grund, at der ikke var isslag på stålpladen eller gitterristene. Det fremgår af forklaringerne, at Magasin i sin glatførebekæmpelse anvendte salt, og der er derfor - og 2455 efter de i øvrigt foreliggende oplysninger - ikke grundlag for at antage, at grus på stålpladen var årsag til faldet. Gitterristene i indgangspartiet er ikke understøttet på langsiden op til en naborist. Denne fejl har til følge, at der ved belastning af en rist kan fremkomme en kant mod naboristen. Hvis en person på ca. 90 kg træder midt på ristens ikke understøttede langside, fremkommer der således en kant på ca. 1 cm midt på langsiden, aftagende til 0 cm for enden af langsiden. En sådan kant kan ikke ses, før der bliver trådt på risten. Forholdet nedsætter gangsikkerheden med risiko for snublen. Denne risiko for at snuble i indgangspartiet kan imidlertid ikke anses for at være så betydelig, at der består en væsentligt forøget fare for fald. Der foreligger da heller ikke oplysninger om, at der har været andre faldulykker på dette sted, siden gitterristene blev taget i brug i Højesteret finder derfor - uanset det strenge ansvar, som et stormagasin har for, at indgangspartier er indrettet således, at der er sikker passage - at der ikke kan pålægges Magasin ansvar ud fra det synspunkt, at der ikke kan bortses fra muligheden af, at faldet ville være undgået, hvis ristene havde været understøttet på alle sider. Magasin ifalder herefter ikke ansvar for den manglende understøtning uden bevis for, at faldet er forårsaget af denne. Højesteret finder det ikke godtgjort, at den manglende understøtning var årsag til, at Finn Grabowski faldt. Det bemærkes herved, at uheldet kan være indtruffet uden ydre påvirkning eller kan skyldes andre forhold, som Magasin ikke bærer ansvaret for. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, Finn Grabowski, betale kr. til indstævnte, Magasin du Nord, Wessel & Wett A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 9

10 1. U H, U H, U H, U /2 H, Trolle: Risiko og skyld, s. 70, 73, 84 og 147, A. Vinding Kruse: Erstatningsretten, 5. udg. (1989), s. 100, 117 ff og 248 ff, Bo von Eyben og H.H. Vagner: Lærebog i erstatningsret, 4. udg. (1999), s. 66, 102 ff og 572 f, og Vikner og Hermansen: Arbejdsgiverens arbejdsskadeansvar, 2. udg. (1993), s Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 10

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015 Sag 35/2014 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Fyens Stiftstidende A/S (advokat Michael S. Wiisbye) I

Læs mere

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst. D O M afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.)) i ankesag V.L. B 2760 11 Sigrid Christensen (advokat Brian Jacobsen,

Læs mere

NYE DOMME: ANSVAR FOR GLIDESKADE FORÆLDELSE AF KRAV I HENHOLD TIL ULYKKESFORSIKRING

NYE DOMME: ANSVAR FOR GLIDESKADE FORÆLDELSE AF KRAV I HENHOLD TIL ULYKKESFORSIKRING 21. MAJ 2012 NYE DOMME: ANSVAR FOR GLIDESKADE FORÆLDELSE AF KRAV I HENHOLD TIL ULYKKESFORSIKRING I dette nyhedsbrev omtales to nye domme. Dels vedrørende et supermarkeds eventuelle ansvar for, at en kunde

Læs mere

LANDSRETSDOM OM GLIDESKADE VED ISSLAG ARBEJDSGIVERANSVAR OG GRUNDEJERANSVAR

LANDSRETSDOM OM GLIDESKADE VED ISSLAG ARBEJDSGIVERANSVAR OG GRUNDEJERANSVAR 2. OKTOBER 2013 LANDSRETSDOM OM GLIDESKADE VED ISSLAG ARBEJDSGIVERANSVAR OG GRUNDEJERANSVAR Østre Landsret har netop afsagt dom i en sag vedrørende spørgsmålet, om en arbejdsgiver var ansvarlig for medarbejderens

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. april 2012 Sag 14/2010 (1. afdeling) Jens Jensen Murer- og Entreprenør A/S (advokat Søren Vagner Nielsen) mod A (advokat Thomas Arleth) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2009

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2009 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2009 Sag 81/2008 (1. afdeling) Johnson Controls Denmark (tidligere York Køleteknik A/S) (advokat Morten E. Christensen) mod

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst. D O M afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1213 13 Ligebehandlingsnævnet som mandatar for M (Kammeradvokaten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. januar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. januar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. januar 2011 Sag 378/2007 (1. afdeling) SeaWest ved Bjarne Bøgh Jensen (advokat Klaus Busk) mod De Jyske Arkitekter A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 Sag 5/2014 (2. afdeling) Advokat Hans Boserup (selv) mod Kenneth Bøttcher og Maria Todsen (advokat Jesper Baungaard for begge) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. februar 2016 Sag 209/2015 Rikke Annette Capaldi (advokat Jakob Busse) mod I/S Torvet (advokat Niels E. Valdal) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Boligretten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 Sag 493/2007 (1. afdeling) A (advokat Rasmus Larsen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Müller) mod Dronning Ingrids Hospital

Læs mere

Afsagt den 5. oktober 2012 i sag nr. BS 1-691/2010 og BS 1-1583/2010:

Afsagt den 5. oktober 2012 i sag nr. BS 1-691/2010 og BS 1-1583/2010: DOM Afsagt den 5. oktober 2012 i sag nr. BS 1-691/2010 BS 1-1583/2010: E mod A A v/ M A v/ F A v/ M mod Alm. Brand Forsikring A/S att. Skadebeh. Dorte W. Rasmussen Midtermolen 7 2100 København Ø Hovedsagen

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 8. december 2014 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. C 120/14 (Retten i Grønlands sagl.nr. RIG-QAQ-CS-0008-2014) A og B (advokat Britta Keldsen,

Læs mere

UDSKRIFT DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

UDSKRIFT DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET 2 2 JAN. 20Dli Advokat Lars Alexander Barke Vester Farimagsgade 19 Dansk Handel & Service 1506 København V J. nr. 11844-0018 UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET ..",.,. ""'""'" ;",i,;"ic". D O M afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG 5. SEPTEMBER 2012 LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG Skønserklæringer indhentet til brug for voldgiftssag mellem entreprenør og bygherre kunne ikke tillægges sædvanlig bevismæssig værdi under en senere

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. København, den 28. marts 2014 J.nr. 2012-2617/JSC 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har tilsidesat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 255/2014 (1. afdeling) Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Christian Riewe)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Sagen vedrører erstatningsansvar i anledning af en skade, som ifølge sagsøgeren er påført TDC A/S' fordelerskab af Naturbyg dk ApS.

Sagen vedrører erstatningsansvar i anledning af en skade, som ifølge sagsøgeren er påført TDC A/S' fordelerskab af Naturbyg dk ApS. Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 25. april 2017 i sag nr. BS 150-606/2016: TDC A/S Teglholmsgade 1 2450 København SV mod Naturbyg dk ApS Sillebjergvej 4 8740 Brædstrup Sagens baggrund og parternes påstande

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 Sag 275/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Ølholm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 16. maj

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København) D O M afsagt den 27. juni 2014 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Torben Geneser og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1516 13 A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 Sag 393/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011 Sag 285/2008 (1. afdeling) Søren Theill Jensen og Anne Margrethe Heidner (advokat Preben Kønig, beskikket for begge) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten

Læs mere

Sagsøgte, Patientskadeankenævnet, har endeligt nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte, Patientskadeankenævnet, har endeligt nedlagt påstand om frifindelse. Retten i Helsingør- retsafdelingen Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. marts 2014 i sag nr. BS 1-2286/2009: mod Patientskadeankenævnet Vimmelskaftet 43 1161 København K Påstande Under denne sag, der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 17/2013 (2. afdeling) KPC Byg A/S (advokat Niels Søby) mod Codan Forsikring A/S (advokat Henrik Hauge Andersen) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 Sag 219/2010 Nykredit Forsikring A/S (advokat Jesper Ravn) mod Kim Ole Jørgensen (advokat Svend-Aage

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 Sag 26/2013 (2. afdeling) Rambøll Grønland A/S (advokat Claus Berg) mod Avannaa Arkitekter og Planlæggere ApS under konkurs (advokat Niels Hansen Damm)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

D O M. Retten i Holstebro har den 19. december 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 3-643/2013).

D O M. Retten i Holstebro har den 19. december 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 3-643/2013). D O M afsagt den 31. oktober 2016 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Karen Foldager og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag V.L. B 0090 15 (advokat Brian Werner Lassen,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 Sag 164/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod Finansforbundet som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 23/2010 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen) mod B (advokat Michael S. Wiisbye) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 9. afdeling

Læs mere

D O M. afsagt den 1. juli 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Tine Ginnerup (kst.

D O M. afsagt den 1. juli 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Tine Ginnerup (kst. D O M afsagt den 1. juli 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Tine Ginnerup (kst.)) i ankesag V.L. B 1985 15 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 Sag 296/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Poul Hvilsted for begge) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 Sag 375/2010 (1. afdeling) Montex Holding Ltd. (advokat Johan Løje) mod Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS (advokat Torben Byskov Petersen for begge)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. august 2010 Sag 293/2007 (1. afdeling) A (advokat Michael Elkiær Andersen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 Sag 347/2011 A ønsker tilladelse til at indtræde i og videreføre sagen: A under konkurs A Holding A/S under konkurs A Ejendomme A/S under konkurs A A/S

Læs mere

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag D O M afsagt den 8. april 2014 Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod Tiltalte (T1) og Tiltalte (T2) Arrestantsag Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009 Sag 212/2007 (2. afdeling) Jürgen Carsten Thews og Fiberline Composites A/S (advokat Ulrik Christrup for begge) mod Energiklagenævnet og Energistyrelsen

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 Sag 26/2010 (1. afdeling) A (advokat Axel Grove, beskikket) mod Forsvarets Personeltjeneste (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Udskrift. dombogen for Vestre Landsret

Udskrift. dombogen for Vestre Landsret Udskrift dombogen for Vestre Landsret af D O M : afsagt den24..november 1988 af Vestre Landsrets 6. afdeling i ankesag B. 334/1987 Gårdejer S mod Brovst Kirkebys Vandværk v/formanden F og M v/j Den indankede

Læs mere

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag D O M afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag V.L. B 0426 12 NRGI Fibernet A/S (advokat Ulrik Christrup, Kolding)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 295/2013 (1. afdeling) A (advokat Ole Olsen, beskikket) mod Europark A/S (advokat Carsten Eriksen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. maj 2013 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Karen Hald og Søren Schou Frandsen (kst.)). 10. afd. nr. B-2304-12: Skanska Øresund

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2010 (1. afdeling) A (advokat Martin Haug) mod Stanley Nordic ApS (advokat Anne Mette Seest) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

DOM. afsagt den 2. oktober 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Tine Sommer (kst)) i ankesag

DOM. afsagt den 2. oktober 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Tine Sommer (kst)) i ankesag IC*-2*r-13~Kffet i S'i - Sééé 1 S7233-Q DOM afsagt den 2. oktober 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Tine Sommer (kst)) i ankesag V.L. B-0380-12 (advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ 2005-0002361 (Kirsten Thorup, Thomas Jensen og Niels Sørensen) 30. september 2005 K E N D E L S E Løgten murer- og entreprenørforretning A/S (advokat Hans Erik

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt

Læs mere

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af den private fællesvej Vænget

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af den private fællesvej Vænget Dato 22. december 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/13469-10 Side 1/7 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af den private fællesvej

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J. nr. 10106

SKØNSERKLÆRING J. nr. 10106 Besigtigelse foretaget den: 25.01.2011 SKØNSERKLÆRING J. nr. 10106 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Til stede ved mødet: Bilag: d. Navn: Aalborg den: 07.02.2011

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 5/2011 (1. afdeling) Niels Christian Knudsen (advokat Uffe Baller) mod Boligselskabet I.H. ApS (advokat Charles Lindberg) I tidligere instanser er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016 Sag 11/2015 (2. afdeling) A (advokat Lars Sandager, beskikket) mod Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 73/2011 (1. afdeling) Rodmund Nielsen (advokat Bjørn á Heygum) mod TAKS (advokat Ingi Højgaard) og P/F Wenzel (advokat Christian Andreasen) og Sag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 Sag 131/2013 (2. afdeling) A (advokat Preben Dickow, beskikket) mod B (advokat Finn Sandgaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017 Sag 285/2016 (2. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen, beskikket) mod Codan Forsikring A/S og Privatsikring A/S (advokat Michael S. Wiisbye for begge)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Sag 192/2014 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) Biintervenient til støtte

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 245/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Bjarne Frøberg, beskikket), T2 (advokat Hans Kjellund, beskikket), T3 (advokat Bjarne Frøberg,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013 Sag 108/2011 (2. afdeling) Bettina Anderson Houlberg Lauritzen og Anders Houlberg Lauritzen (advokat Palle Møller Jørgensen for begge, beskikket) mod Annette

Læs mere

SKØNSERKLÆRING: J.nr.

SKØNSERKLÆRING: J.nr. SKØNSERKLÆRING: J.nr. Besigtigelsesdato: 9. juni 2016 Ejendommen : Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.s.) Ansvarsforsikringsselskab: (I det følgende betegnet som Forsikringsselskab/F.S.)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 Sag 37/2014 (2. afdeling) FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. december 2013 Sag 48/2012 (1. afdeling) Rødekro Andelsboligforening (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10052 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Pkt.1. Der er monteret kobberrør i brugsvandsinstallationen før galvaniserede stålrør. (i vandretningen) Pkt.2. Tæring og lille

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 Sag 139/2011 (1. afdeling) Generalauditøren mod T (advokat Jens Christensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10.

Læs mere

DOM. l) Gauguin Trading ApS (binavn Gauguin Auktionel ApS) AF østre LANDSRETS DOMBOG UDSKRJFT

DOM. l) Gauguin Trading ApS (binavn Gauguin Auktionel ApS) AF østre LANDSRETS DOMBOG UDSKRJFT 8276900A - SF UDSKRJFT AF østre LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 20. maj 2009 af Østre Landsrets 11, afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Karsten Bo Knudsen og Jesper Penegaard (kst.)). I L afd. a.s.

Læs mere

D O M. afsagt den 9. juni 2015 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Ida Skouvig og Susanne Madsen (kst.

D O M. afsagt den 9. juni 2015 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Ida Skouvig og Susanne Madsen (kst. D O M afsagt den 9. juni 2015 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Ida Skouvig og Susanne Madsen (kst.)) i ankesag V.L. B 1253 14 Jysk Miljørens A/S (advokat Arne Paabøl Andersen, Esbjerg)

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Bent Dyrby v/ advokat Jens Peder Mathiasen Skanderborgvej 33 8680 Ry Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet

Læs mere

D O M. afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst.

D O M. afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst. D O M afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst.)) i ankesag V.L. B 2344 13 Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s

Læs mere

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen. Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. marts 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. marts 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. marts 2010 Sag 302/2007 (1. afdeling) A (advokat Lars Ulrich) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-123.142/ (Erik Kjærgaard, Helle Bøjen Larsen, Jørgen Egholm) 2005-0002356 20. januar 2006

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-123.142/ (Erik Kjærgaard, Helle Bøjen Larsen, Jørgen Egholm) 2005-0002356 20. januar 2006 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-123.142/ (Erik Kjærgaard, Helle Bøjen Larsen, Jørgen Egholm) 2005-0002356 20. januar 2006 K E N D E L S E Bakkely A/S (tidligere K. Fl. Jacobsen A/S) (advokat Erik Larsson,

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-174.822 (A.F. Wehner, Jens Fejø, Helle Bøjen Larsen) 24. marts 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-174.822 (A.F. Wehner, Jens Fejø, Helle Bøjen Larsen) 24. marts 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-174.822 (A.F. Wehner, Jens Fejø, Helle Bøjen Larsen) 24. marts 2003 K E N D E L S E Restauratør Villy Antonsen (advokat Uffe Bro, Løgstør) mod Aars Kommune (advokat Jørgen

Læs mere

D O M. afsagt den 27. september 2013 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Estrup og Michael Ellehauge) i ankesag

D O M. afsagt den 27. september 2013 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Estrup og Michael Ellehauge) i ankesag D O M afsagt den 27. september 2013 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Estrup og Michael Ellehauge) i ankesag V.L. B 1798 12 Kenneth Bøttcher og Maria Todsen (advokat Jesper

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024383 (Kirsten Thorup, Erik Hammer, Mogens Hansen) 23. februar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024383 (Kirsten Thorup, Erik Hammer, Mogens Hansen) 23. februar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024383 (Kirsten Thorup, Erik Hammer, Mogens Hansen) 23. februar 2012 K E N D E L S E FICS Danmark A/S (advokat Asser Rung-Hansen, Hellerup) mod Patientombuddet (Kammeradvokaten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2016 Sag 32/2016 Havtrygd Gjensidige Forsikring og Libas AS (advokat David Rubin for begge) mod Thyborøn Skibs & Motor A/S (advokat Michael S. Wiisbye) I

Læs mere

16. JULI A og F anlagde sag mod B, montøren af gearet, C, og producenten af gearet, D.

16. JULI A og F anlagde sag mod B, montøren af gearet, C, og producenten af gearet, D. 16. JULI 2015 PRODUCENT AF GEARKASSE ANSVARLIG FOR SKADER OPSTÅET VED ET SKIBS PÅSEJLING - MELLEMHANDLER- HÆFTELSE ANSVARSFRASKRIVELSE I STANDARDLEVE- RINGSBETINGELSER I en ny byretsdom fandtes en producent

Læs mere

PRINCIPIEL DOM OM RISIKOBETONET ARBEJDE TIL VARETAGELSE AF ALMENE SAMFUNDSINTERESSER

PRINCIPIEL DOM OM RISIKOBETONET ARBEJDE TIL VARETAGELSE AF ALMENE SAMFUNDSINTERESSER 13. MARTS 2012 PRINCIPIEL DOM OM RISIKOBETONET ARBEJDE TIL VARETAGELSE AF ALMENE SAMFUNDSINTERESSER Da Forsvarsministeriets ammunitionsrydningstjeneste forsøgte at demontere en ueksploderet flybombe fra

Læs mere

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København) D O M afsagt den 15. maj 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B 3101 13 Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 K E N D E L S E Cowi A/S (advokat Michael Gjedde-Nielsen, København) mod Sønderjyllands Amt (advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. oktober 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. oktober 2013 Sag 295/2012 (1. afdeling) IT Factory A/S under konkurs (advokat Tomas Ilsøe Andersen) mod Saxo Bank A/S (advokat J. Korsø Jensen) I tidligere instans

Læs mere

RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J. mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P

RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J. mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P Under den 19. december 2002 anlagte sag har sagsøgerne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. juni 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. juni 2010 Sag 413/2007 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Jytte Smidstrup, beskikket) og Sag 415/2007 A (advokat Jytte Smidstrup,

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak v/advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58 Ganløse 3660 Stenløse og Home Erhverv Sjælland A/S v/advokat

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere