Kvalitetsrapport på skoleområdet Hører til journalnummer: G Udskrevet den Kvalitetsrapport ,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,"

Transkript

1 1 - Kvalitetsrapport , Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet Side 1 af 30

2 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet Indledning Perspektiver på det gode børneliv Sammenfattende helhedsvurdering Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af den enkelte skole Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Måltal for Rebild kommune Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Inklusionsundersøgelse i De enkelte skoler Nøgletal Bakkehusene Bavnebakkeskolen Haverslev-Ravnkilde Skole Karensmindeskolen Skørping skole Sortebakkeskolen Suldrup Skole Terndrup Skole Øster Hornum Rebild Kommune ift. landsgennemsnit Kompetencedækning Inklusion Klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS Bilag 2: Sammenhæng mellem mål, oprationelle mål og indsatser på landsplan hænger sammen med målene for Rebild Kommune Side 2 af 30

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten giver en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen generelt og give en bred indsigt i forholdene på de enkelte skoler i kommunen i særdeleshed. Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling i det kommunale skolevæsen. Endelig skal kvalitetsrapporten bidrage til åbenhed om skolevæsenet for alle interesserede. Rapporten følges op med kvalitetssamtaler med alle skoler. 1.1 Perspektiver på det gode børneliv I 2014 blev der vedtaget en ny politik på skoleområdet. En politik som er en fælles skole- og dagtilbudspolitik under overskriften: Perspektiver på det gode børneliv. Den fælles politik på området skal være med til at styrke fokus på det enkelte barn og sikre helhed, hvilket er det bærende i Rebild Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik, som blev vedtaget i Visionen for det gode børneliv i Rebild Kommune er - At alle børn udvikler sig og bliver så dygtige som de kan - At alle børn trives - At alle børn inkluderes En vision, der ligger tæt op af målene med folkeskolereformen. Det bærende i arbejdet omkring de 0-16 årige er dogmerne: Motivation, Mening, Helhed og Læring. Børnene skal opleve helhed og sammenhæng i deres liv. Udgangspunktet er, at det er indholdet, der skal styre strukturen og ikke omvendt. Derfor skal skoler og dagtilbud tænke i helheder, der går på tværs af organisatoriske strukturer, på tværs af faglige kompetencer og i et integreret samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere. Alle aktiviteter skal være drevet af motivation og engagement. Udgangspunktet er, at alle børn har lyst til at lære. De tilgange og perspektiver, der skaber motivationen for læring er forskellig fra barn til barn. Derfor skal vi styrke muligheder for fleksible tilgange til læring og udvikling. Alle aktiviteter skal give mening for børnene, der skal have gode muligheder for leg og fordybelse. Der skal være læring og udvikling i alle aktiviteter samt et generelt fokus på almen dannelse. 3 Side 3 af 30

4 I Perspektiver på det gode børneliv er ovenstående vision og dogmer udmøntet i otte temaer: - Inklusion - Læring og læringsmiljøer - Trivsel - Digitalisering og digitale læremidler - Natur - Innovation og kreativitet - Krop og bevægelse - Faglige kompetencer 4 Side 4 af 30

5 2. Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af resultatoplysningerne og vurderingerne i kvalitetsrapporten er nedenstående en sammenfattende helhedsvurdering af niveauet for det samlede skolevæsen i Rebild Kommune. Desuden en vurdering af den enkelte skole. 2.1 Sammenfattende helhedsvurdering Den sammenfattende helhedsvurdering er baseret på de på rapportens udfærdigelsestidspunkt tilgængelige data. Eleverne faglige resultater i dansk i de nationale test har været stigende i de yngre klassetrin over de seneste år. elevernes faglige resultater i matematik er der sket en positiv udvikling i forhold til testene i 6. klasse de seneste år Karaktergennemsnittet i de bundne prøver ligger i over landsgennemsnittet Karaktergennemsnittet i henholdsvis dansk og matematik ligger i også på eller over landsgennemsnittet Der er ikke muligt at sige noget entydigt i forhold til den socioøkonomiske reference i Rebild Kommune, da der er store forskelle skolerne imellem Den obligatoriske trivselsundersøgelse er ikke foretaget for det skoleår, men den inklusionsundersøgelser viser, at eleverne i Rebild Kommune i klasse generelt er positive i forhold til deres trivsel i skolerne. I Rebild Kommune er 91,5 procent (i 2012) i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse) hvilket er over landsgennemsnittet 6 år efter 9. klasse forventes 79,5 procent af eleverne fra Rebild kommune at fuldføre en ungdomsuddannelse Kompetencedækningen (andel af planlagte undervisningstimer der gennemføres med undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer er i Rebild Kommune 89 procent. Rebild kommune inkluderer jf. Styrelsen for It og læring 96,5 procent af eleverne kommunen egne tal i efteråret viser, at over 97 elever inkluderes. De faglige resultater dækker over store individuelle forskelle skolerne mellem skolerne Jf. ovenstående er den sammenfattende helhedsvurdering, at Rebild Kommune er på vej i forhold til landsgennemsnittet og målene på skoleområdet, men at der skal arbejdes målrettet for at leve op til målene i reformen. Der skal også bemærkes, at gennemsnitsresultaterne dækker over store forskelle skolerne imellem. 2.2 Vurdering af den enkelte skole I Rebild Kommune er der i kvalitetsrapporten tradition for at vurdere skoler ud fra en vurderingsmodel, hvor skolerne vurderes i forhold til en række udvalgte parametre (datasæt).vurderingen foretages på baggrund af vurderingsmodellen. Modellen opererer med fire kategorier: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende 5 Side 5 af 30

6 Ikke tilfredsstillende Skoler der får vurderingen ikke tilfredsstillende skal i samarbejde med forvaltningen udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer men henblik på at forbedre niveauet på skolen. I forbindelse med kvalitetsrapporten for skoleåret er der en række datasæt, der ikke er tilgængelige på rapporten færdiggørelsestidspunkt via LIS (som er det Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet) i og med at det er første gang, der udarbejdes kvalitetsrapporter jf. de nye regler herfor. Der er bl.a. endnu ikke data vedr. den obligatoriske trivselsundersøgelse og karaktergennemsnit i forhold til den socio-økonomisk reference for skoleåret På den baggrund er der ikke foretaget en fuld vurdering af skolerne på baggrund af vurderingsmodellen det vil der blive i de kommende kvalitetsrapporter. Vurderingsmodellen Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen. Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Derudover vil skolerne blive vurderet i forhold til Andel af undervisningstimer med kompetencedækning Andel af inkluderede elever Derudover vil nedenstående datasæt tages med i overvejelserne for den samlede vurdering af den enkelte skole i det omfang det er muligt jf. lovgivningen herom. (Resultaterne af de nationale test er fortrolige) Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. Vægtningen af indikatorerne ved fremadrettet være tilgængelige via bilag. I forhold til de to skoler Øster Hornum og Haverslev-Ravnkilde som er uden overbygning er der et begrænset antal data, der udgør vurderingen i og med, at en stor del af dataene er baseret på resultaterne ved afgangsprøven og elevernes videre færd i forhold til ungdomsuddannelse er den skole, hvorfra de har taget 9. klasse. Disse skoler er derfor ikke konkret vurderet i denne rapport grundet manglende data. 6 Side 6 af 30

7 Forvaltning har heller ikke foretaget en vurdering af skolerne baseret fuldstændig på vurderingsmodellen, da der mangler flere vigtige parametre. Der er dog på baggrund af de eksisterende data udarbejdet en vurdering af den enkelte skole. I forhold til de parametre der er tilgængelige kan kort skitseres Bundne prøver og karaktergennemsnit i dansk Følgende skoler ligger over landsgennemsnit i de bundne prøvefag i skoleåret Bavnebakkeskolen - Karensmindeskolen - Skørping skole Sortebakkeskolen ligger lige under landsgennemsnittet, men de 3 sidste skoler ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Matematik Følgende skole ligge rover landsgennemsnittet i matematik - Bavnebakkeskolen - Karensmindeskolen - Skørping Skole - Sortebakkeskolen De resterende skoler ligger under landsgennemsnittet I forhold til andelen af elever, der opnår mindst 2 i dansk og matematik opnår både Bakkehusene og Terndrup skole og til dels suldrup Skole et resultat, der ligger under landsgennemsnittet. Et forhold der konkret er sat fokus på i efteråret 2014 og hvor der fortsat vil være fokus på. Socioøkonomisk reference Hvis vi ser på karaktererne i forhold til den socioøkonomiske reference samlet set over en tre årig periode (skoleåret var ikke tilgængelig på daværende tidspunkt) ses det at 1 skole karensmindeskolen opnår en karakter, der er statistisk signifikant bedre end forventet. Bakkehusene opnår modsat en karaktergennemsnit i de bundne prøvefag der er statistisk signifikant dårligere end forventet. Kompetencedækning Der er også her stor forskel skolerne imellem, selvom Rebild Kommune generelt ligger højt i forhold til landsgennemsnittet. Kun Bakkehusene ligger under landsgennemsnittet. 7 Side 7 af 30

8 Vurdering i forhold til den enkelte skole I forhold til de tilgængelige resultater er der en række skoler, der generelt opnår fine resultater det drejer sig især om de tre store skoler Karensmindeskolen, Skørping Skole og Bavnebakkeskolen. Skoler som på baggrund af de tilgængelig data vil forventes at opnå vurderingen meget tilfredsstillende. Flere skoler opnår i nogen sammenhænge meget fine resultater. 1 enkelt skole Bakkehusene - opnår på flere parametre ikke så gode resultater. Da vurderingen i denne rapport skal tage udgangspunkt i skoleåret og ikke alle resultaterne foreligger herunder især den socioøkonomiske reference vil der ikke blive iværksat en konkret handleplan. Forvaltningen vil i maj måned supplere kvalitetsrapporten med en kvalitetssamtale med hver enkelte skole. På disse møder vil der med hver enkelt skole blive drøftet med udgangspunkt i de konkrete resultater på de forskellige områder tages en særlig drøftelse i forhold de parametre, hvor skolen ikke opnår tilfredsstillende resultater. 8 Side 8 af 30

9 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Måltal for Rebild kommune I juni 2014 blev nedenstående mål fastsat i Rebild Kommune Mindst 80% af alle elever skal være gode til at læse i de nationale test. (Det samlede billede af Rebild Kommune er, at kommunes set over de seneste 3 år ligger under gennemsnittet, hvorfor Center Børn og Unge foreslår, at målet fra folkeskolereformen fastholdes) Andel af elever der opnår mindst karakteren 02 i dansk og matematik skal øges. (Jf. resultaterne ved afgangseksamen i 2013 havde Rebild Kommune en relativ høj andel af elever (over 3,9 %), der på landsplan fik under 02 i Rebild Kommune.) Elevernes trivsel skal øges i forhold til trivselsundersøgelsen foretaget i august 2013 via Termometeret (en metode til at undersøge elevernes trivsel udarbejdet af DCUM) Måltallet for trivsel var i ,2. Dette er ret højt, hvorfor center Børn og Unge foreslår, at måltallet på trivsel skal være mindst 4,2. 95% af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse. (Tallet er i %) I bilag 2 er vedlagt en skematisk sammenhæng mellem mål, oprationelle mål og indsatser på landsplan hænger sammen med målene for Rebild Kommune. 9 Side 9 af 30

10 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Det gælder fortsat efter den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporten, at de konkrete resultater i de nationale test både for den enkelte skole og for kommunen samlet er fortrolige og derfor ikke må fremgå af kvalitetsrapporten. Der kan dog afrapporteres på udviklingen i tallene samt om de nye nationale resultatmål er indfriede eller ej. Med afsæt i de tilgængelige tal for resultaterne i de nationale test i Rebild sammenlignet med resten af landet. Måltal for elever med gode resultater Nedenstående er en oversigt over måltallene for de elever der opnår gode resultater. I de nationale test er de karakteriseret som godt, rigtigt godt og fremragende på den kriteriebaserede skala. I forhold til Rebild Kommunes egen tal er ses der på udviklingen af tallene fra og 2013 (skoleår ) og 2014 (skoleår ). Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, hele landet Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 10 Side 10 af 30

11 I Rebild Kommunes resultater er der fra 2013 til 2014 for. 2. klasser, 4. klasser og 6. klasser sket en positiv udvikling. Der er derudover for 2. og 4. klasse sket en stigning i andelen af de allerdygtigste elever fra 2012 til Samtidig er der for 2., 4. og 6. klasserne sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Der er således tale om en fremgang i resultaterne på de yngre klassetrin, der kan indikere bedre resultater i afgangsprøverne i de kommende år. Hvis vi anskuer resultaterne skolevis ses der store forskelle skolerne imellem. Der er et par skoler, der generelt ligger under gennemsnittet, men nogle og især en enkelt skole opnår fine resultater især ift. indskoling og mellemtrin. Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring I Rebild Kommune resultater fra 2012 til 2013 er der for 6. klasser sket en positiv udvikling. Der er således tale om en fremgang i resultaterne på de 6. klassetrin. I forhold til 3. klasserne er der et mindre fald i andelen af elever, der oprør gode resultater i matematik - samme tendens som på landsplan. I forhold til matematik er der ligeledes store forskelle skolerne i mellem. Også i forhold til matematik er der nogle skoler, der ligger væsentligt under, mens andre opnår meget fine resultater i de nationale test. 11 Side 11 af 30

12 5. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 5.1 Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Karaktergennemsnittet giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Rebild Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring I forhold til de bundne prøvefag i 9. klasse ses i ovenstående figur er der ikke noget entydigt at se omkring udviklingen i Rebild Kommune i forhold til landsgennemsnittet. I 2014 lå Rebild Kommune lidt over landsgennemsnittet, mens resultatet i 2013 lå lidt under landsgennemsnittet. 12 Side 12 af 30

13 En tendens der ligeledes gør sig gældende, hvis vi ser på resultaterne for henholdsvis dansk og matematik. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Rebild Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Rebild Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 13 Side 13 af 30

14 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Rebild Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Der er som ovenstående graf over karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag store forskellig skolerne imellem. De tre store skoler i kommunen ligger pænt over gennemsnittet i de bundne prøvefag ved resultaterne i 2014 og de tre foregående skoleår. I forhold til resultaterne i dansk og matematik er det i 2014 ligeledes de tre store skoler i kommunen, der opnår de bedste resultater. Igangsatte initiativer Resultaterne i de bundne prøvefag viser en stigning i forhold til sidste år. Der er fortsat en stor udfordring på matematikområdet, Matematikvejleder På baggrund af, at Rebild Kommune i skoleåret fik et karaktergennemsnit i matematik, der var under landsgennemsnittet blev der fra kommunal side sat fokus på hele området. Der blev igangsat et udviklingsprojekt med bistand fra Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Der er derfor arbejdet målrettet på at styrke dette fag-område. Der har i forlængelse heraf været afholdt en temadag omkring dette arbejde og de tiltag der iværksættes. Konkret er det mundet ud i at der fra august 2015 uddannes matematikvejledere på alle skoler, at der nedsættes et vejledernetværk på tværs af skolerne og at der ansættes en fælleskommunal matematikvejleder i dag ugentligt som et 2- årigt forsøg for at styrke arbejdet. Som et led i udviklingsarbejdet tilbydes alle matematiklærere en temaeftermiddag med fokus på de nye læringsmål og hjælp til at udarbejde årsplaner i henholdsvis indskoling, mellemtrin op udskoling. 14 Side 14 af 30

15 Læsevejleder Der er en læsevejleder på alle skoler og der er via en kommunal konsulent sat fokus på at oprette et netværk for alle læsevejlederne. Netværket mødes 4 gange årligt, hvor der er mulighed for sparring og videndeling skolerne imellem. 15 Side 15 af 30

16 6. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode) Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen samt et -, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold Nedenstående oversigt viser, at der er væsentlige forskelle skolerne imellem. 1 skole Karensmindeskolen - har over den 3 årige periode klaret sig væsentligt bedre end elever med samme baggrundsforhold på landsplan. Der er også en skole, der har klaret sig væsentligt dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Karaktergennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske reference viser betydelige forskelle skolerne i mellem både i forhold til karaktergennemsnittet og i forhold til den socioøkonomiske reference. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Rebild Skole Skoleår 2010/ /13 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Bakkehusene 5,3 5,8-0,5* Bavnebakkeskolen 6,1 6,1 0,0 Karensmindeskolen 7,8 7,4 0,4* Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Skørping Skole 7,2 7,5-0,3 Sortebakkeskolen 6,4 6,2 0,2 Suldrup Skole 5,5 5,8-0,3 Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Terndrup Skole 6,3 6,1 0,2 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 16 Side 16 af 30

17 7. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Nedenstående oversigt viser udviklingen af andelen af elever der opnår mindst 2 i dansk og matematik set i forhold til landsgennemsnittet. Figuren viser ikke noget entydigt billede af udviklingen. Der er et pænt stort fald fra11-12 til 12-13, hvorefter der igen er en stigning i andelen af elever, der opnår mindst 2 i dansk og matematik i Rebild Kommune. Landsgennemsnittet er faldende i fra til Rebild kommune blev opmærksom på problemet og satte fokus på dette i efteråret 2014 især i forhold til de konkrete skoler, hvor der var flere elever der ikke opnåede mindst 2 i dansk og matematik. Der er på de konkrete skoler sat stor fokus på netop dette og der arbejdes målrettet på at forbedre dette. En af årsagerne skyldes at meget få elever i Rebild Kommune fritages fra prøver også elever fra specialklasser. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Rebild Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 17 Side 17 af 30

18 8. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Rebild Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Oversigten viser, at der har været en stigning i andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter de er gået ud af 9. klasse siden Der er også sket en stigning i andelen der er i gang med erhvervsfaglig uddannelse fra 2011 til 2012, hvorefter der igen er sket et fald. På landsplan er det samme billede der gør sig gældende i forhold til de gymnasiale uddanelse der har også været en stigning dog er andelen af elever, der på landsplan vælger en gymnasiel ungdomsuddannelse i 2013 lavere end i Rebild nemlig 34,9 procent. PÅ landsplan er andelen af elever der vælger en erhvervsfaglig uddannelse faldende fra 8,2 procent i 2011 til 6,8 procent i Side 18 af 30

19 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Rebild Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Rebild Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse Andelen af elever der efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder er ,5 procent, hvilket er over landsgennemsnittet på 87,5 procent. 19 Side 19 af 30

20 Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Rebild Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 20 Side 20 af 30

21 Oversigten viser, at størstedelen af kommunens skoler ligger over landsgennemsnittet i forhold til, hvor mange der er i gang med en ungdomsuddannelse 5 måneder efter de har forladt 9. klasse. 2 skoler ligger lige under landsgennemsnittet. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Rebild Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Ovenstående viser, hvor stor en andel, der forventes at opnå mindst 1 ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Forventningerne for Rebild Kommune er højere end landsgennemsnittet. 21 Side 21 af 30

22 På baggrund af ovenstående indikatorer ligger Rebild Kommune fint i forhold til landsgennemsnittet i forhold til at leve op til den politiske målsætning om, at 95 procent skal fuldføre en ungdomsuddannelse. Men det er dog et område, hvor der skal sættes ind i forhold til reelt at opnå målsætningen. 9. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 9.1. Elevernes trivsel skal øges Som et led i den nye folkeskolereform udarbejdes der på landsplanen trivselsundersøgelser, der fremadrettet skal være en del af kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen for indeværende skoleår er netop afsluttet. Resultater fra trivselsmålingen vil blive tilgængelige for skoler og kommuner i april/maj. Måltal fra trivselsmålingen bliver offentliggjort i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) i maj og skal indgå i kvalitetsrapporten fremadrettet. I nedenstående henvises til delresulateterne af en større undersøgelse foretaget i foråret Undersøgelsen viser, at trivslen generelt er positiv i forhold til de adspurgte elever i klasse i Rebild Kommune 9.2 Inklusionsundersøgelse i 2014 I foråret 2014 blev elever fra kasse spurgt i forbindelse med en inklusionsundersøgelsen elever ud af 2110 elever besvarede spørgeskemaerne, hvilket svarer til en svarprocent på 67% Undersøgelsen viste, at eleverne i Rebild Kommune generelt havde positive oplevelser i forhold til trivsel i skolen: 95,9% af eleverne oplever, at de hver dag eller de fleste dage er glade når de går hjem fra skole. 94,4% svarer, at de er glade for deres klasse 94% svarer, at de er gode ved hinanden i klassen. Yderligere viser dataene dog, at man bør være opmærksom på drengene og eleverne i udskolingen ( klasse). Noget der er taget højde for i forbindelse med, at der bl.a. er afsat midler målrettet fokus på inklusion af drenge. Skolerne igangsætter forskellige initiativer i forhold til at imødegå dette forhold. 22 Side 22 af 30

23 10. De enkelte skoler Nøgletal Nedenstående er der i lighed med tidligere kvalitetsrapporter udarbejdet et skema for alle skoler, hvori indgår konkrete nøgletal for den enkelte skole de seneste 3 skoleår Bakkehusene Elevtal pr. 5. september Fraværsprocent pr. skoleår 4,55 4,38 Klassekvotient 17,06 16,78 Karaktergennemsnit, bundne prøver 9. klasse - (Forskel ift. socioøkonomisk reference) 4,7 (-0,6) 4,9 Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 5,1 5,0 Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 4,3 3,4 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 62,5 68,0 72,7 Bakkehusene blev i august 2012 oprettet som en ny skole bestående af henholdsvis Blenstrup Skole og Møllehusene. Der foreligger derfor ikke data for den samlede institution fra skoleåret Bavnebakkeskolen Elevtal pr. 5. september Fraværsprocent pr. skoleår 4,67 4,78 3,92 Klassekvotient 22,15 20,54 20,86 Karaktergennemsnit, bundne prøver 9. klasse 6,2 6,1 7,4 - (Forskel ift. socioøkonomisk reference) (-0,1) (0) Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 5,8 6,1 7,2 Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 5,8 5,8 7,0 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 82,7 92,6 89,8 93,0 23 Side 23 af 30

24 10.3 Haverslev-Ravnkilde Skole Elevtal pr. 5. september Fraværsprocent pr. skoleår 3,95 Klassekvotient 16,65 15,43 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 88,6 Haverslev-Ravnkilde Skole blev i august 2012 oprettet som en ny skole bestående af henholdsvis Haverslev Skole og Ravnkilde Skole. Der foreligger derfor ikke data for den samlede institution fra skoleåret Karensmindeskolen Elevtal pr. 5. september Fraværsdage pr. elev 3,67 3,81 3,44 Klassekvotient 22,14 22,24 22,54 Karaktergennemsnit, bundne prøver 9. klasse 8,2 7,7 7,5 - (Forskel ift. socioøkonomisk reference) (0,5) (0,3) Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 8,0 7,8 7,3 Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 8,8 7,7 7,3 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning ,3 98,5 81, Skørping skole Elevtal pr. 5. september Fraværsprocent pr. skoleår 3,30 3,18 3,71 Klassekvotient 21,68 22,07 21,33 Karaktergennemsnit, bundne prøver 9. klasse 8,0 6,3 8,1 - (Forskel ift. socioøkonomisk reference) (0,3) (-0,7) Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 7,7 6,1 7,6 Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 8,9 6,4 7,8 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 97,7 92,2 86,2 92,6 24 Side 24 af 30

25 10.6 Sortebakkeskolen Elevtal pr. 5. september Fraværsprocent pr. skoleår 4,84 4,62 3,32 Klassekvotient 21,10 21,90 22,53 Karaktergennemsnit, bundne prøver 9. klasse 6,2 6,9 6,5 - (Forskel ift. socioøkonomisk reference) (0,1) (0,2) Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 6,3 6,6 6,3 Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 6,0 7,0 6,5 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 82,7 93,2 95,6 90, Suldrup Skole Elevtal pr. 5. september Fraværsdage pr. elev 4,52 3,73 4,29 Klassekvotient 20,70 20,29 19,79 Karaktergennemsnit, bundne prøver 9. klasse 6,3 5,7 5,4 - (Forskel ift. socioøkonomisk reference) (0) (-0,2) Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 5,7 5,2 5,1 Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 6,7 5,9 4,8 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 86, ,9 25 Side 25 af 30

26 10.8 Terndrup Skole Elevtal pr. 5. september Fraværsprocent pr. skoleår 5,45 6,38 6,45 Klassekvotient 18,15 20,39 23,73 Karaktergennemsnit, bundne prøver 9. klasse 5,8 6,3 5,8 - (Forskel ift. socioøkonomisk reference) (0) (0,1) Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 5,5 6,3 5,4 Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 5,7 5,0 5,6 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 89, ,5 93, Øster Hornum Elevtal pr. 5. september Fraværsprocent 2,74 3,38 3,06 Klassekvotient 19,63 19,63 21,58 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 84,9 26 Side 26 af 30

27 11. Rebild Kommune ift. landsgennemsnit Nedenstående oversigt er Rebild data for Rebild Kommune for skoleåret set i forhold til landsgennemsnittene. Desuden er medtaget forklaringer på, hvad de forskellige datasæt dækker over. Rebild Kommune Landsgennemsnit Elevtal pr. 5. september Fraværsprocent 3,35 Klassekvotient 20,68 Karaktergennemsnit, bundne prøver 9. klasse 6,9 6,7 Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 6,7 6,6 Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 6,6 6,4 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 87,0 87,4 45,9 42,0 89,0 80,3 27 Side 27 af 30

28 12. Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftet det resterede løft til 95 procent undr hensyntagen til d muligheder de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kvalitetsrapporten skal frem til og med skoleåret 2021/22 indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Undervisningsministeriet udarbejder årligt en status over kompetencedækningen i folkeskolen. Styrelsen for It og Læring har derfor bedt alle landets folkeskoler indberette lærernes undervisningskompetencer, samt hvilke fag og klasser de underviser i. Nedenstående viser Rebild Kommunes kompetence dækning pr set i forhold til landsgennemsnittet. Alle fag Dansk Engelsk Tysk Kristendomskundskab Historie Samfundsfag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Matematik Fysik/kemi Geografi Biologi Natur/teknik Rebild Kommune Landsgennemsnit 89,00% 80,4% 99,40% 90,7% 90,50% 85,7% 97,30% 91,9% 37,30% 38,3% 74,40% 57,6% 76,90% 65,5% 77,80% 79,5% 94,00% 86,8% 79,00% 66,5% 90,90% 75,9% 100,00% 86,3% 89,70% 68,8% 89,90% 84,0% 100,00% 94,5% 100,00% 66,5% 100,00% 78,1% 83,20% 51,1% Generelt ligger Rebild Kommune bedre end landsgennemsnittet på alle fag og ligger p.t. på de 89 procent, som er højere end målsætningen i Dette er en stigning i forhold til samme opgørelse i 2013, hvor Rebild kommune havde en kompetencedækning på 85 procent. Der er dog fag, hvor også Rebild Kommune er et godt stykke fra målsætningen. 28 Side 28 af 30

29 13. Inklusion Inklusionsgraden forstås som den andel af eleverne, der er inkluderet i den almindelige undervisning. På landsplan er målsætningen, at 96 procent af alle elever skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Rebild Kommune har fastsat en højere måltal og ønsker at 97 procent af alle eleverne inkluderes På landsplan inkluderes 95,2 procent af alle elever i skoleåret En ligning siden , hvor tallet var 94,6 procent. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Rebild (bopælskommune) Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Rebild Kommune har i efteråret 2014 i forbindelse med en evalueringen af udlægningen af midler til specialundervisning og specialklasser foretaget en konkret måling, som viser, at Rebild Kommune inkluderer over 07 af alle elever i den almene undervisning. Rebild Kommune ligger pænt over landsgennemsnittet i forhold til inklusionsgraden. Jf. beregningerne fra Styrelsen for IT og Læring ligger Rebild Kommune over det nationale måltal Klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning. I skoleåret blev der indsendt 1 klage fra Rebild til Klagenævnet. Rebild Kommune fik medhold i den konkret sag. 29 Side 29 af 30

30 Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS Bilag 2: Sammenhæng mellem mål, oprationelle mål og indsatser på landsplan hænger sammen med målene for Rebild Kommune 30 Side 30 af 30

31 2 - Obligatoriske indikatorer.docx Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er obligatoriske indikatorer indenfor områderne: Nationale måltal Resultater (karakterer) Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning Inklusion Der anbefales også at inddragede særskilte og mere uddybende rapporter både for de obligatoriske og de ikke-obligatoriske indikatorer i arbejdet med kvalitetsrapporten. Bemærk: En stor del af de obligatoriske indikatorer er med i denne version, men ikke alle. Blandt andet kommer indikatorerne for de nationale måltal for dansk og matematik medio november. Ligeledes opdateres flere indikatorer med data for skoleåret 2013/14, blandt andet for den socioøkonomiske reference, i løbet af november og december. 31 Side 1 af 54

32 Nationale måltal pba. testresultater Obligatorisk indikator i Kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Alle seks indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Bemærk: Oplysningerne er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Målene er at Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 32 Side 2 af 54

33 Måltal for elever med gode resultater Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 72,5% 2011/ klasse 66,2% 2011/ klasse 69,4% 2011/ klasse 73,7% 2012/ klasse 74,9% 2012/ klasse 70,1% 2012/ klasse 72,0% 2012/ klasse 76,0% 2013/ klasse 74,2% 2013/ klasse 70,7% 2013/ klasse 71,9% 2013/ klasse 76,3% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 33 Side 3 af 54

34 Måltal for elever med gode resultater Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 63,0% 2011/ klasse 65,7% 2012/ klasse 64,6% 2012/ klasse 68,3% 2013/ klasse 64,4% 2013/ klasse 69,0% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 34 Side 4 af 54

35 Måltal for de allerdygtigste elever Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 7,3% 2011/ klasse 6,5% 2011/ klasse 5,9% 2011/ klasse 7,9% 2012/ klasse 7,9% 2012/ klasse 7,3% 2012/ klasse 6,9% 2012/ klasse 9,2% 2013/ klasse 8,3% 2013/ klasse 8,1% 2013/ klasse 7,4% 2013/ klasse 10,6% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 35 Side 5 af 54

36 Måltal for de allerdygtigste elever Andel af de allerdygtigste elever til matematik, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 3,8% 2011/ klasse 4,2% 2012/ klasse 4,2% 2012/ klasse 5,9% 2013/ klasse 4,5% 2013/ klasse 6,3% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 36 Side 6 af 54

37 Måltal for elever med dårlige resultater Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 11,1% 2011/ klasse 14,2% 2011/ klasse 11,8% 2011/ klasse 10,5% 2012/ klasse 9,6% 2012/ klasse 12,2% 2012/ klasse 10,7% 2012/ klasse 9,3% 2013/ klasse 10,0% 2013/ klasse 11,8% 2013/ klasse 10,8% 2013/ klasse 9,2% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 37 Side 7 af 54

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring februar 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag...

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag... 1 Indhold INDLEDNING... 3 Metode... 4 RESUME... 5 Faglige... 5 Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6 Bundne prøvefag... 6 Dansk og læsning... 10 Matematik og øvrige fag... 12 Andel elever med

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Faglige resultater... 7 3.2 Afgangsprøveresultater... 8 3.2.1 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel for Vejle kommunes skolevæsen Den Nationale baggrund Med folkeskolereformen følger ændringer i hele skolens målstyringsmodel og tilhørende kvalitetssikring. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015 Center for Skoletilbud Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Nationale måltal...3 Processen i Lejre...4 Kvalitetsrapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere