NOTAT. Anbefaling vedrørende kommunal Høreklinik. Generelt om Høreapparatsområdet: Den 14. maj 2012

Transkript

1 NOTAT Den 14. maj 2012 Anbefaling vedrørende kommunal Høreklinik Skive og Viborg kommuner har siden 2011 arbejdet på at udvikle samarbejdet på Høreområdet, der i dag er organiseret i CKU (Center for kommunikation og undervisning). Et delelement i dette arbejder har været at afdække perspektiverne i at oprette en fælleskommunal høreklink. Høreapparatområdet i Viborg og Skive kommuner har de senere år været præget af en kraftig aktivitets-og udgiftsvækst. Hvilket har ansporet, at de to kommuner har ønsket at undersøge perspektiverne i at oprette en kommunal høreklink. Generelt om Høreapparatsområdet: Vejen til et høreapparat går for borgeren først igennem en speciallæge i øre- næse- og halssygdomme, som efter undersøgelse kan henvise borgeren til videre høreapparatbehandling. Ifølge lovgivningen er det kommunerne, der har ansvaret for at bevilge og finansiere høreapparater. Borgeren har her efter, med få undtagelser 1, retten til frit at vælge mellem behandling hos de regionale audiologiske klinikker, eller de godkendte private klinikker. Vælger borgeren de regionale tilbud, er det kommunen der betaler for hjælpemidlet, samt en medfinansiering for behandling i de regionale tilbud. Vælger borgeren et privat tilbud, påhviler finansieringen udelukkende kommunen, da tilskuddet reguleres i henhold til Lov om social service. Området har generelt vist sig at være svært styrbart og organiseringen på området, hvor dele i dag er reguleret i både serviceloven og i sundhedsloven, har gjort, at der ikke er en klar samordning mellem bevillingskompetence, aktivitetsstyring og finansieringsansvaret. I det følgende er en gennemgang af forslaget om at oprette et kommunalt tilbud om høreapparatsbehandling, som en løsningsmodel for de organisatoriske, faglige og økonomiske udfordringer der er på området. 1 Børn og unge under 18 år, samt voksne med komplicerede høretab skal behandles på Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Sekretariatet Torvegade Skive Tlf: Fax: CVR-nr.: sk@skivekommune.dk Reference.: Henvendelse til: Søren Betzer Direkte tlf sebe@skivekommune.dk de Regionale audiologiske klinikker.

2 Organisering: En kommunal høreklinik vil betyde, at kommunerne fremadrettet vil supplere deres opgave i forhold til at bevilge og finansierer høreapparater, med høreapparatsbehandling, som i dag ellers kun foretages i Regionale klinikker eller Private klinikker. En lignende model kendes fra Horsens, hvor man siden 2010 har drevet en kommunalhøreklinik. Selvom man udvider kommunernes opgave med høreapparatsbehandling, vil der fortsat være en opgavedeling på området og dermed vil der ikke være en større samordning. Når Regionerne fortsat ikke har et finansieringsansvar, er det ikke sandsynligt at Regionerne vil have en større interesse i at kontrollere speciallægernes henvisningspraksis. Styring herunder aktivitets-og udgiftskontrol og bevilling: På nuværende tidspunkt har kommunerne pligt til efter Serviceloven at anlægge et væsentlighedskriterium, når der laves en individuel og konkret vurdering af, om borgeren er berettiget til et hjælpemiddel. Med den nuværende afgørelse i det sociale ankesystem er kommunerne reelt udelukket fra at lave en væsentlighedsvurdering ved ansøgninger om tilskud til privathøreapparatbehandling, idet kommunerne ifølge nævnets afgørelse skal bevilgetilskud hertil, hvis borgeren kan fremvise en speciallægeerklæring, dette gælder dog kun for behandling i private klinikker, der findes kun meget få eksempler på, at kommunerne har forsøgt at afvise at bevilge høreapparatsbehandling i de regionale klinikker. Selv med oprettelsen af en kommunal høreklinik, vil det ikke give kommunerne større mulighed for at foretage en faglig væsentlighedsvurdering og dermed stramme op på kriterierne for udlevering af høreapparater. Horsens kommune har oprettet en kommunalhøreklink, blandt andet med følgende formål, at få nedbragt udgifterne på området, at få bremset antallet af borgere der modtog behandling i de private klinikker, samt at levere et fagligt godt tilbud til kommunens borgere. Erfaringerne fra Horsens peger i retningen af, at det ikke er lykkedes at holde udgifterne på området i bero, konkret står man med et budgetproblem på ca. 2-2,5 mio. kr. Dette skyldes primært to ting: 1. Ved oprettelsen af en kommunal høreklinik har man udvidet udbuddet og dermed er der flere borgere der får et høreapparat. 2. Det er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad, at ændre borgernes forbrugsmønster fra de private klinikker til at benytte de offentlige tilbud. Den kommunale høreklink i Horsens har primært høvlet af ventelisterne fra de regionale klinikker og ikke stoppet tilgangen til de private tilbud. Konsekvenser for borgeren fagligt og økonomisk: Høreapparatsområdet er præget af lange ventelister i de regionale tilbud. En kommunalhøreklink vil være med til at nedbringe ventetiderne i de offentlige Side 2

3 tilbud. Samtidig vil en kommunalhøreklink give borgeren en indgang til systemet og et sammenhængende hørefagligt tilbud, der indeholder bevilling, høreapparatsbehandling, samt den efterfølgende vejledning og undervisning samt høreomsorg. Borgerne vil modtage et gratis tilbud om høreapparater i en kommunalhøreklinik. Kommunerne vil være underlagt samme indkøbsaftale som de høreapparater der anvendes i de regionale klinikker og der vil derfor være samme høje kvalitet. De private klinkker er ikke underlagt et krav om, at de skal udspecificere deres regninger, så det er muligt at bedømme deres omkostninger til høreapparater, men fra flere steder indikeres der, borgerne ofte betaler en egenfinansiering ud over det kommunale tilskud. Økonomi: I nedenstående tabel er lavet en oversigt over udgiften pr. høreapparat hos de tre typer af høreapparats leverandører: Kommunal udgift beregnet pr. høreapparat: Regionale høreklinikker Private tilbud Kommunal Høreklinik Klinik omkostninger kr. i kommunal medfinansiering 0 kr kr. Hjælpemiddel udgift Ca kr. pr. høreapparat kr. pr. høreapparat 3 Ca kr. pr. høreapparat Gennemsnitlig kommunal udgift pr. høreapparat kr kr kr. Ovenstående beregninger skal ses med en række forbehold og det er derfor svært helt at konkludere det endelig besparelsespotentiale ved en kommunalhøreklinik. Horsens kommune har lavet en lignende beregninger, men da aktivitetsniveauet i Horsens fortsat stiger, også i de private tilbud, så er det ikke lykkedes at forløse besparelsespotentialet. Etableringen af en kommunal høreklinik forudsætter indkøb af en høreboks, smat audiometriks udstyr. Dette vurderes at beløbe sig til ca kr. (tal stammer fra Herning Kommune). Herudover kommer personale, samt 2 Klinikomkostninger dækker over alle de aktiviteter, der ligger ud over selve hjælpemidlet (høreapparatet) -høreprøve, tilpasning, service, førstegangsundervisning mv. 3 Beløbet er uden moms Side 3

4 leje af lokaler til formålet. En kommunal høreklinik kan ligeledes være med til, at stoppe den automatik der i de private tilbud, hvor borgerne hvert 4. år tilbydes nye høreapparater, da de efter 4. år er berettiget til et nyt tilskud fra kommunen. I det kommunale tilbud, vil det være muligt at forlænge denne udskiftningstid og dermed generere en besparelse. Høreapparatsområdet fremtid: Socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren nedsatte i fællesskab i efteråret 2010 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at kulegrave høreapparatområdet med henblik på at sikre større udgiftskontrol, gennemsigtighed og kvalitet. Arbejdsgruppens rapport indeholder en række tiltag, der kan øge kvaliteten og sikre større gennemsigtighed samt udgiftskontrol på området. Arbejdsgruppen har desuden opstillet tre mulige modeller for en fremtidig organisering af høreapparatområdet: Model 1. Regional tilskudsordning Model 2. Høreapparatområdet sidestilles med synsområdet Model 3. Tilskudsordning med kommunal finansiering Der er altså nu lagt en rapport op til politisk behandling, dog kendes der ikke nogen tidshorisont for hvornår, eller om, der sker noget på området. Model 1 og 2 i rapporten vil fjerne grundlaget for at oprette en kommunal høreklinik. Model 3 vil fortsat åbne mulighed for en kommunalhøreklinik, dog vil de beskrevne tiltag i rapporten i varierende grad løse nogle af kommunerne udfordringer med styring, økonomi og faglighed på området. Fordele ved en kommunal høreklinik En kommunal høreklinik vil give et sammenhængende fagligt tilbud til borgerne i Skive og Viborg kommuner, af høj kvalitet. En forøgelse af udbuddet af høreapparatsbehandling vil samtidig afhjælpe de lange ventelister på behandling. En kommunal drevet høreklink kan forventes at give lavere udgifter til genudskiftninger af høreapparater, da der ikke vil være den samme automatik, som man ser i de private klinikker, hvor apparaterne oftest skifte hvert 4. år. Samtidig forventes der, at opgaverne med undervisning og høreomsorg vil blive nemmere, når der kommer flere borgere med høreapparater, som det offentlige kender via Amgros aftalen. Samtidig vil et kommunalt tilbud under alle omstændigheder være gratis for borgeren. Ulemper ved en kommunal høreklinik Oprettelsen af en Kommunal høreklinik vil ikke afhjælpe de mere strukturelle Side 4

5 udfordringer der er på området. Kommunerne vil ikke større grad få mere styring med området, eller opnå en større grad af udgiftskontrol. Borgerne vil fortsat have et frit valg mellem hvilken leverandør de ønsker og kommunerne har med retspraksis på området, stort set ingen mulighed for at afvise borgere med en henvisning fra en speciallæge. Erfaringerne fra Horsens peger i retning af, at en kommunal høreklink er med til at øge udbuddet og dermed øges antallet af borgere der modtager behandling. Samtidig viser Horsens-modellen, at det ikke er lykkedes at ændre forbrugsmønstret fra private tilbud til det kommunale tilbud. Det er derfor svært at realisere et besparelsespotentiale, når aktivitetsstigningen fortsætter. Endelig er der netop udkommet en rapport fra ministeriets arbejdsgruppe med en række anbefalinger, der lægger op til ændringer på området. Fremtiden for høreapparatsområdet er derfor uvist Side 5