Samvirkende Menighedsplejer

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer Referat Samvirkende Menighedsplejers årsmøde 2014 lørdag den 26. april 2014, kl på Radisson Blu H. C. Andersen Hotel, 5000 Odense. Journalnr: Årsmødets tema: Kirken af levende sten Til stede 97 deltagere, heraf 36 stemmeberettigede fra menighedsplejer og menighedsråd og medlemmer af Fællesudvalget, samt Fælleskontoret, Kirkens Genbrug, gæster og personlige medlemmer. Efter ankomst bød Fællesudvalgets formand Ole Foldberg hjertelig velkommen til de fremmødte deltagere. Årsmødet havde 98 tilmeldte deltagere, dog var der et par dage før modtaget et afbud på grund af sygdom. Formanden kunne konstatere, at deltagerantallet er stigende, set over de seneste år. Deltagerantallet for dette års møde var faktisk det højeste i mange år, og året har også haft den største tilgang af nye medlemmer nogensinde. De nye medlemmer kommer fra hele landet, hvilket er glædeligt og viser, at strategien med at gøre Samvirkende Menighedsplejer til en landsorganisation var helt rigtig. Ole Foldberg så frem til et godt og udbytterigt årsmøde og gav ordet videre til medlem af Fællesudvalget Gunnar Bach Pedersen, der efter salmen Menneske, din egen magt, holdt andagt med udgangspunkt i søndagens tekst fra Johannesevangeliet. Efter andagten blev dagens tema Kirken af levende sten sat i perspektiv af Fyns biskop Tine Lindhardt, der bl.a. pointerede, hvorledes det er et alment menneskeligt grundvilkår, at man som menneske på skift giver og modtager omsorg, nærvær, tid og kærlighed, og at man hurtigt kan bevæge sig fra rollen som ressourcestærk til at være dybt afhængig af andres omsorg. Undervejs trak biskoppen tråde tilbage til dette tema i Bibelen, både fra Det gamle og Det nye Testamente og frem til i dag. Tine Lindhardt talte bl.a. om dét at være levende sten, som biblen har beskrevet og fra historien, hvor linjerne kan trækkes helt frem til i dag. Tine Lindhardt brugte f.eks. historien om manden, der en søndag formiddag går en tur ned på havnen. Han er fyldt af præstens ord og det gi-

2 ver ham en let gang på jorden, lige indtil han hører en ubehagelig støj og den bliver ved, ligegyldigt hvad han gør. I havnebassinet ligger en mand, der råber: Jeg kan ikke svømme! Manden på kajen råber tilbage: Det kan jeg heller ikke! men jeg ligger ikke og råber op om det. Den barmhjertige samaritaner ville selv springe ud eller tage mobilen og få fat i hjælp, ville ikke bare stå og se på. Vi har nogle historier og fortællinger som giver os vores etik og moral, og er med til at bestemme, hvordan vi skal handle. Rev vi marken let., har vi lært, for der skal også være noget til den fattige eller fremmede, der ikke kan klare sig selv. Jobs bog er ligeledes et godt eksempel på et menneske, der mener han er god, har gjort det godt, udfordres og ender med at hjælpe, for dette med at hjælpe, ligger også dèr hos Job. I anden- og femte Mosebog trækkes aspektet med at komme hviledagen i hu frem og her er det interessant at se begrundelsen for hviledagen; først er det hensynet til, at Gud selv hvilede på den sidste dag, lørdag, som var jødernes sidste dag i ugen. Senere får man også her et socialt aspekt frem, idet man opfordres til at tage hensyn til den fremmede, som ikke kan klare at arbejde hele ugen og en påmindelse om, at du også selv har brug for hvile. Man skal hjælpe og støtte hinanden det sociale ansvar og diakonien ligger begge steder. Dette tages op i første brev til Korinterne, hvor Paulus skælder ud på måden at holde nadver. Nogle har meget og andre lidt, og han mener ikke, at det er en måde at spise fælles på, hvis man sidder i hvert sit hjørne og spiser sit eget. 2 Der sker ligeledes noget interessant når Jesus kigger på diakoni. Fokus vendes, så det ikke bliver den stærke der hjælper den svage, men der spørges, hvem er det der hjælper og hvem hjælpes? Eksempelvis i den barmhjertige samaritaner om manden, der gik alene på vejen fra Jerusalem til Jeriko. Der var lang vej at gå, det tog hele dagen, vejen var øde, og der lå røvere på lur. Røverne overfaldt ham og tog al ting fra ham, alt hvad der havde nogen som helst værdi, de tog også hans tøj, og så lod de ham ligge nøgen og halvdød ved vejen. Nu havde den mand meget brug for, at der kom nogen forbi, som ville hjælpe ham. Først kom en præst forbi og han så ham, men så så straks den anden vej og gik hurtigt videre. Så kom der en levit, en tempeltjener, forbi, han så ham også, men han syntes heller ikke, at det var noget der kom ham ved, så han gik også forbi. Til sidst kom der en samaritaner fra Samaria, landet mellem Judæa og Galilæa, hvor jøderne og samaritanerne havde det svært med hinanden. Da han så det overfaldne menneske ligge der, kunne han ikke bare gå forbi, han fik medlidenhed med ham. Samaritaneren badede den overfaldnes sår, og løftede ham op på sit eget æsel, bragte han ham til et herberg, til et sted hvor der ville blive sørget for, at han kunne komme sig, og han betalte også for ham. Lige præcis det menneske, som han normalt ikke vil bede om hjælp, hjalp ham og i han vil i al evighed stå i gæld til en person han ikke kan lide. Fortællingen viser, at vi er afhængige af andre menneskers ressourcer, tid, nærvær og omsorg. Vi er henvist til hinanden og det er vigtigt, at vi tør forvente noget af de andre; at man tør regne med den anden.

3 Diakoni er en del af kirken; et kristent menneskesyn og en ligeværdighed der er givet på forhånd. Tine Lindhardt henviser til Skabelsesberetningen, der er beskrevet i to versioner i Biblen, der begge beskriver, at mand og kvinde er skabt på én gang, er skabt til en ligeværdighed og jævnbyrdighed lige fra begyndelsen. Der er en retfærdiggørelse i, at jeg er skabt i hans billede; det er ikke noget jeg skal kæmpe for - Gud holder med sit ord kaos på afstand. Den tredje beretning hvor Adam bliver skabt først og efter mange ønsker spørger Gud om han kan skabe et unikum af en kvinde får svaret, at det vil koste dyrt, et ben eller en arm, hvilket udløser Adam s spørgsmål: Hvad kan man få for et ribben? Denne beretning har i mange år skabt problemer for ligeværdigheden. Luther har faktisk også spændt ben for det diakonale. Da han gør op med den etablerede kirke, gør han samtidig op med hele klostervæsenet, og hermed med de sociale opgaver som lå i klosterets regi. De bliver smidt over til samfundet, og i en overgang bliver kirkens diakonale opgaver underligt hjemløse. Hvordan gør vi det i dag og hvad er diakoni i dag? Kirken er af levende sten og vi gør os umage for at se hvad der er brug for lige på dette sted. Kirken er gudstjeneste, undervisning, mission og diakoni og det er vigtigt at vi også fremover ser diakonien på nye felter og finder inspiration som f.eks. i England, hvor man f.eks. nu også har posthus i kirkerummet, visse steder på landet. Et andet forslag kunne være, at det var muligt for børnefamilier at få hjælp til f.eks. indkøb, så ulvetimen kunne forløbe bedre. Tine Lindhardt mener, at mulighederne for diakoni er uudtømmelige og afslutter med Haldan Rasmussens digt, der så smukt fortæller, at ord kan blive til handling: 3 I går sprang alting ud, som Gud bestemte. I dag sprang jomfru Olsen ud fra femte. Men da en sanger stod og kvad om våren, fortrød hun springet før hun ramte gården. Og da hun syntes godt om hans tenor, lod hun sig gribe af hans skønne ord. Formanden takker biskop Tine Lindhardt for et godt og inspirerende indlæg. Herefter gav konsulent fra Samvirkende Menighedsplejer Annette Langdahl, et kort oplæg til eftermiddagens program Sognediakoni i eget sogn/på tværs af sogne og som Annette Langdahl sagde: Diakoni har mange farver og vi skal se ting på nye måder og inspirere hinanden. Kunne se os selv i spejlet, turde gøre noget og række ud.

4 Ole Foldberg takkede for et rigtig godt indlæg og god inspiration til eftermiddagens arbejde, og der var korte drøftelser deltagerne imellem på tomandshånd. Derefter var der 1½ times frokostpause med en livlig snak ved bordene. Efter frokost bød Ole Foldberg velkommen tilbage og til det ordinære årsmøde: 1. Valg af dirigent Fællesudvalget foreslog medlem af Fællesudvalget, cand.jur. Svend Paludan-Müller, der enstemmigt blev valgt. Svend Paludan-Müller takkede for valget og gav herefter ordet til generalsekretær Kirsten R. Laursen (KRL), der stod for næste punkt: 2. Navneopråb af tilstedeværende stemmeberettigede ved Kirsten R. Laursen 36 stemmeberettigede (incl. Fællesudvalget) var til stede (Vollsmose udeblev efter frokostpausen); 4 Ballerup Dianalund Frederiksberg Frederikssund Glostrup Grøndalslund Hedensted/St. Dalby Hjallese Husumvold Kapernaums Kolding Provsti Menighedspleje Lindehøj Maglegård Menighedsplejen i Kalundborg Provsti Munkebjerg Nathanaels Nykøbing F. Opstandelseskirken Præstebro Rindum Ringkøbing sogns Menighedspleje Roskilde Søndre Sogn Simeons-Sankt Johannes sogns Menighedspleje Simon Peters Menighedspleje Skt. Andreas, Randers Skt. Jacobs Sogn Tingbjerg Toreby Vollsmose Aaby

5 Aars (fra Fællesudvalget) Malene Højbjerg Tarp Birthe Maahr Svend Paludan-Müller Gunnar Bach Pedersen Susan Skogstad Ulrich Vogel Ole Foldberg Gæster fra Kirkens Genbrugs butikker i: Brøndby Frederikssund Glostrup Holstebro Kolding Rudkøbing Sønderborg Vesterbrogade, København Herlev 3. Godkendelse af dagsorden ved dirigenten Dagsordenen blev godkendt Svend Paludan-Müller konstaterede årsmødets lovlighed med henvisning til indkaldelse i brev af den 18. februar 2014 og af dagsordenen udsendt den 7. april Årsmødet er således indvarslet og indkaldt rettidigt ifølge vedtægterne. Der var ingen indsigelser mod årsmødets lovlighed Årsberetning fra Fællesudvalget ved formand Ole Foldberg Som mange af jer sikkert læste i Sammen i januar, så holdt vi Fællesudvalgsmøde nr den 13. januar. Jeg syntes det er fantastisk, at få lov at være formand for en bestyrelse, med sådan en orden i arkivalierne, så man lige ved hvad nummer møde der holdes. Det er i sig selv måske ikke så særligt vil nogen sige, men det der er så særligt er, at i hele SMP s snart 112 års levetid er der ført referat fra alle møderne, så man lige kan følge hvad der har været på dagsordenen og er blevet drøftet. Hvad har været aktuelt på et givet tidspunkt. Som nævnt i mit lille indlæg i Sammen var jeg en tur på Rigsarkivet og så de gamle forhandlingsprotokoller fra første møde den 9. september 1902 og frem til Desværre havde jeg ikke tid til at læse samtlige protokoller, men fik alligevel dannet mig et godt indtryk af hvad man havde drøftet i de første 33 år, hvad havde man samlet ind, hvad skulle pengene bruges til, hvordan skaffede man midler, hvem havde især behov o.s.v.: mange af de samme ting, som vi drøfter på Fællesudvalgsmøderne den dag i dag. Heldigvis er der jo sket en stor udvikling i samfundet i alle de år SMP har eksisteret og SMP har også været med til at præge udviklingen, bl.a.

6 ved sociallovgivningen i 30-erne, men også meget andet, og gør det stadig. Vi oplever faktisk i disse år en stigende interesse for at høre SMP s mening om forskelligt, f.eks. deltager generalsekretær Kirsten Laursen gennem sit bestyrelsesarbejde i landsorganisationen Frivilligt Forum i drøftelser af den store interesse for frivillighed som der er fra det offentlige og kommer her med kritiske og konstruktive bidrag fra SMP. I det hele taget er frivilligt socialt arbejde og diakoni mere på dagsordenen mange flere steder, end hvad vi oplevede for blot nogle få år siden. Det hænger jo desværre nok også sammen med, at vi på den ene side lever i et såkaldt velfærdssamfund, men på den anden side er der flere og flere, der på grund af sygdom, skilsmisse, tab af en ægtefælle, dårlig økonomi o.s.v. ikke helt kan klare hverdagen selv og derfor har brug for hjælp og støtte. Det være sig økonomisk, eller blot det, at have en og tale med. Der tales så meget om krise i disse år. Her tænker man i almindelighed nok økonomisk krise, men desværre er der også mange menneskelige kriser, som nødvendigvis ikke behøver at have noget med kroner og øre at gøre. I såvel Sammen nr. 1/14 som i Årsberetningen for 2013, er der gjort rede for SMP s virke i 2013, hvorfor jeg ikke skal trætte jer med at gentage, hvad I allerede har læst, men mere fremhæve nogle hovedpunkter og noget vi har særligt fokus på. Hermed være ikke sagt, at det jeg ikke nævner her, ikke også er vigtigt, hvad det absolut er. Men livet er jo en stor prioritering også min beretning her i dag. Fonden Samvirkende Menighedsplejers har som sin hovedaktivitet til formål, inden for rammerne af almennyttigt humanitært arbejde og på Den danske Folkekirkes grundlag, at virke for menighedsplejen i Danmark. Dette gøres bl.a. ved at give hjælp, støtte og inspiration til udvikling af sociale opgaver i landets menigheder med udgangspunkt i det frivillige arbejde, og uden de mange frivillige i hele landet, lod det sig ikke gøre, at udføre de mange opgaver. Vi yder information og rådgivning og bistand til etablering af nye menighedsplejer og SMP har en opfattende kursusvirksomhed. Vi er med til etablering af og drift af særlige projekter, f.eks. på ældreområdet, ligesom vi er medvirkende til indsamling af gaver og bidrag til støtte for det landsdækkende diakonale arbejde, og som tidligere nævnt deltagelse i den offentlige debat. 6 Medlemsudviklingen er stadig positiv. 20% af landets sogne er nu medlem af SMP, som pr. 1. marts 2014 har 431 medlemmer mod 404 året før. Antallet af medlemssogne er 431 pr. 1. marts og er tydeligt en hel del større end antallet af medlemsmenighedsplejer og samarbejdsaftaler på 285. Det skyldes især, at Aalborg, Viborg, Kalundborg og Lolland- Falster stifter har menighedsplejer bestående af mange sogne/pastorater. Den samme tendens er på vej i Roskilde stift. I København ser vi dog det modsatte, idet der per 1. marts er 81 medlemssogne og 91 menighedsplejer. Årsagen til dette skal ses i, at der har været en del sognesammenlægninger i Københavns Stift, men menighedsplejerne er flere steder bevaret i det gamle sogns regi, om jeg så må sige.

7 Folkekirkens Feriehjælp er de senere år blevet et virkeligt flagskib. I sommeren 2013 kom 572 voksne og 731 børn d.v.s. i alt personer fra 73 sogne på ferie gennem Folkekirkens Feriehjælp. I 2014 har vi fået tildelt midler således at der i alt vil være 110 feriekvoter og således 30 familier mere, der kan komme på ferie. Som bekendt er Arbejdsmarkedets Feriefond hovedsponsor bag projektet. Bevillingen lod i år vente på sig, og da regeringen havde inddraget 240 mio. kr. af midlerne fra Arbejdsmarkedets Feriefond i 2014 i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, var vi ret så bekymrede for at bevillingen ikke kom hjem, eller måske i reduceret form. Så glæden var meget stor, da der endelig kom et positivt svar, som nævnt med de ansøgte 110 kvoter. Det var blevet lovet, at det ikke ville gå ud over de organisationer, der får midler fra Arbejdsmarkedets feriefond, men man ved jo aldrig helt med de kære politikere. I såvel 2015 som 2016 inddrages 80 mio. hvert år, så vi tør ikke tage noget for 100% givet fremover, men håber naturligvis på at politikerne holder ord. De senere år har vi lagt stor vægt på at udvikle landsarbejdet startende i Aalborg efterfulgt af Kolding, hvor de ansatte koordinatorer gennemfører samarbejde med de lokale menighedsplejer og konsulentvirksomhed primært i henholdsvis Aalborg og Haderslev Stift. Et nyt projekt gennemføres indtil videre på Lolland Falster. Det er et socialpædagogisk projekt, hvor det ferieophold, et større antal sårbare børnefamilier har været på, følges op af netværksaktiviteter forskellige steder i området, så familierne på den måde får glæde af ferieopholdet efter de er kommet hjem, og kan få dannet sig lidt netværk, noget mange af dem slet ikke har. Indtil nu har det været meget succesfuldt. 7 Det er vort mål hele tiden at udvikle landsarbejdet, og vi er hele tiden opmærksom på hvor der kan søges projektmidler, der passer til det arbejde vi ønsker at igangsætte, men det er en langsommelig og tung proces at søge den slags kommunale eller statslige midler, og bliver desværre vanskeligere og vanskeligere at have med at gøre. Generalsekretær Kirsten Laursen bruger rigtig meget tid på dette stykke arbejde. Derfor satser vi meget på genbrug i disse år, da indtjeningen fra genbrugsbutikkerne ikke er øremærket, men kan bruges til det vi selv ønsker. Vi skal ikke aflægge regnskab og rapporter, sådan som vi skal over for offentlige myndigheder, og det er en meget tidskrævende opgave. Som der har været skrevet meget om i såvel Sammen som på vor hjemmeside, så er samarbejdet med Danmission ophørt med udgangen af 2013 og de fælles butikker delt mellem de to organisationer på den måde, at Danmission har overtaget 21 af de fælles butikker og SMP 14, og en har betalt sig fra at komme ud af samarbejdet. Det har været et meget stort og tidskrævende arbejde med orienteringsmøder i alle butikker, med en repræsentant fra begge organisationer, nye vedtægter, regnskabsmæssig afslutning i alle butikker samt besvarelse af en række individuelle spørgsmål. Nu er processen næsten tilendebragt og er i det store hele forløbet gnidningsløst og SMP har nu i alt 18 butikker under navnet Kirkens Genbrug, de fire vi i forvejen havde etableret alene og de 14 fra samarbejdet

8 med Danmission, og vi håber i 2014 at kunne åbne en eller to nye butikker. Som nævnt er det frie penge dels til SMP s landsdækkende arbejde, dels til de lokale menighedsplejer. Af samme årsag har vi også forslag til vedtægtsændring senere på årsmødet i dag, så Kirkens Genbrug bliver Stemmeberettiget, på lige fod med menighedsplejer og menighedsrådene, og med mulighed for at få repræsentation i Fællesudvalget. Allerede i år har Fællesudvalget besluttet at opstille en kandidat til medlemskab af Fællesudvalget for dermed at betone vigtigheden af Kirkens Genbrug for SMP. Omsorgsbesøg er en arbejdsgren, der har haft det lidt turbulent de seneste år startende med, at Københavns Kommune ikke ville bevilge midler til dette arbejde, man mente, at det kunne hjemmeplejen sagtens håndtere, hvilket er helt fejlbedømt. Der blev dog fra Socialministeriet bevilget midler i en 4-årig periode fra 2010 til 2014, således at der i 2013/14 har været 45 personer i Københavns Kommune, der kunne få besøg. Desuden får 15 personer på Frederiksberg besøg. Det skal her tilføjes, at der på Frederiksberg ikke har været ændringer, idet man der hele tiden har betalt til besøgene, og set værdien heraf. D.d. vides det ikke hvad der sker efter udgangen af juni måned med omsorgsbesøg i Københavns Kommune, men der fundraises i øjeblikket for at få tilført midler til det så uhyre vigtige arbejde. Vi har i Fællesudvalget længe kunnet se i krystalkuglen hvor det bar hen, hvorfor der i regnskabet for 2013 er hensat kr. til dette arbejde, således at de besøgsværter vi har i øjeblikket ikke svigtes, men på den anden side tages der ikke nye ind, før den økonomiske situation er afklaret. Rigtig kedeligt at det forholder sig sådan, og meget trist at der ikke er mere forståelse for værdien af omsorgsbesøgene hos disse meget sårbare mennesker. Endelig kan jeg nævne at vi den 5. maj holder en konference i De gamles By med overskriften: Hvordan brydes den dybe ensomhed hos ældre medborgere? hvor bl.a. sundhedsborgmester Nina Thomsen har givet tilsagn om at deltage. Dette giver fornyet optimisme hos mig om midler fra Københavns Kommune til Omsorgsbesøgene fremover. 8 Som nævnt har I haft lejlighed til at læse i såvel Sammen som Årsrapporten om alle Samvirkende Menighedsplejers arbejdsgrene, og jeg vil her blot yderligere remse nogle op: Kursusaktivitet Ferie for ældre Frivillig besøgs-og aflastningstjeneste fra Valby Tingsted Sorg-og netværksprojekt Bisiddertjeneste i Valby Oplevelsesklub i Valby Netværksaktivitet for sårbare børnefamilier Vågetjeneste i Aalborg Forløbsfrivillig-projekt i Aalborg og Kolding Besøgstjeneste i Kolding Desuden kunne man foreslå nye aktiviteter: Støtte til børnefamilier i f.eks. Ulvetimen (inspireret af Tine Lindhardts foredrag i formiddags)

9 IT-hjælp til især ældre medborgere, når de f.eks. skal kommunikere med det offentlige Hjælp til besøg på posthus, indkøb, bank m.m. Måske er det små ting isoleret set, men noget der givet kunne skaffes frivillige til, også i den yngre gruppe og være til stor hjælp til den enkelte, der har de behov, og vel også nytænkning i forhold til diakonale opgaver. Sidst men ikke mindst skal nævnes alt det arbejde der udføres lokalt i den enkelte menighedspleje landet over, noget inspireret af førnævnte men meget inspireret og udviklet efter lokale behov. Regnskabstal vil jeg ikke her komme ind på, men overlade til forretningsfører Michael Madsen om lidt, dog vil jeg glæde mig over et regnskabsmæssigt overskud for 2013 på 1,6 mio. kr. efter et ikke realiseret kurstab på 913 t.kr. Jeg vil her benytte lejligheden til at rette en varm og dybtfølt tak til hver enkelt af alle de mange hundrede frivillige i menighedsplejerne rundt om i landet og med tilknytning til Fælleskontoret i Valby. Uden alle jer, var det ikke muligt at udføre det store stykke diakonale arbejde i SMP s regi, og jeg vil bede jer alle, som er her i dag hilse hjemme og sige en stor tak. 9 Samtidig vil jeg takke alle ansatte i SMP med generalsekretær Kirsten Laursen i spidsen, såvel i Valby som rundt om i landet, for jeres store og engagerede arbejdsindsats hver på jeres felt og område, men alt til gavn og glæde for de mange mennesker SMP er til for på forskellig vis, alt er vigtigt for at kæden hænger sammen, det være sig det administrative personale som konsulenterne. Endelig en varm og dybfølt tak til mine kolleger i Fællesudvalget. Jeg syntes vi har et rigtig godt samarbejde, nogle hyggelige møder med konstruktive og gode debatter om tingene mundende ud i nogle kvalificerede beslutninger, og vi har netop afholdt møde nr Ret så fantastisk. Tak til jer alle sammen fordi I kom til Odense i dag for at deltage i årsmødet og fortsat god dag. Dirigenten takker formanden for årsberetningen og opfordrer salen til at stille spørgsmål. Fra Simeons-Sankts Johannes sogns Menighedspleje spørges der om hvordan omsorgsbesøgene udføres og hvad går pengene til? Kirsten Laursen forklarer, at omsorgsbesøgene varetages af professionelle mennesker, der skal klare denne svære gruppe mennesker og det er den eneste gren, der udfører arbejde, primært varetaget af lønnede medarbejdere. Rindum-Ringkøbing sogns Menighedspleje, vil meget gerne have nævnt, at EGV giver mulighed for at komme på højskole, hvilket har været meget givende for de personer, som de har haft med.

10 Kirsten Laursen svarer, at SMP også er meget glade for netop dette samarbejde med EGV. K.A. Henriksen, Glostrup spørger om formanden kan huske, hvor mange medlemmer der var fra begyndelsen. Ole Foldberg svarer, at det af de gamle protokoller fremgår, at der var 19 kirker/medlemmer med fra begyndelsen. Dirigenten konstaterer, at formandens beretning er godkendt Indkomne forslag, optagelse i fællesskabet ved Kirsten R. Laursen, der kan konstatere, at Samvirkende Menighedsplejer i år har haft en meget stor tilgang på 27 nye medlemmer, hvilket bekræfter sidste års formodning om, at aktiviteten for at danne nye menighedsplejer ikke så stor i de år hvor der er menighedsrådsvalg, eller i perioden umiddelbart efter, hvor rådene konstituerer sig. Menighedsplejer er: Øster Hassing og Gåser (nye sogne i Aalborg Provstiers Menighedspleje) Simon Peters (nyt sogn i Kolding Provstis Menighedspleje) Ubby, Værslev, Lille Fuglede, Finderup, Røsnæs, Bregninge- Bjergsted-Allehave (nye sogne i Kalundborgs Provstis Menighedspleje). Aflastning- og Vågetjenesten, Randers Cafe Exit (Vesterbro, Kbh.) Hinnerup Hirtshals Holsted og Sct. Peders (Vejen) Møllevangskirken (Århus) Nakskov og Stormarks (Nakskov Menighedspleje) Ringsted Råbjerg Sct. Michaelis (Fredericia) Sct. Mortens sogn (Randers) St. Catharinæe og Sct. Hans, Hjørring Tune Vallensbæk Viby (Århus) Vor Frue, Svendborg Sammenlægning af menighedsplejerne: Bellahøj og Utterslev 10 Årsmødet optager ovennævnte medlemmer Udmeldinger af samarbejdet ved Kirsten R. Laursen Ledøje-Smørum er nu udmeldt af Samvirkende Menighedsplejer 5.3. Indkomne forslag

11 Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet forslag Fællesudvalgets fremlæggelse af forslag til handlingsplan for SMP Kirsten R. Laursen fremlagde forslag til handlingsplan: 1. Mission og vision 2. Barrierer og muligheder for at realisere visionen 3. Strategier for , inden for: Inspiration og vidensdeling Koordination og frivilligledelse Konsulentvirksomhed Administration Økonomi og fundraising Samvirkende Menighedsplejer Handlingsplan for Særligt vigtige emner: 1. SMPs landsarbejde, provstimodeller m.m. 2. SMP s fremtidige indsats i København 3. SMP s omsorgsbesøg fremadrettet 4. Kirkens Genbrug SMP fra Udviklingsmuligheder i SMPs administrationsafdeling SMPs landsarbejde, provstimodeller m.m. (minus Kbh.) Vision for 2018 Vestdanmark: Aalborgprovstiers Menighedspleje kører selvstændigt. SMP er fra ca gået ind i Viborg stift i koordinerende opgave, sammen med konsulentstøtte til Aalborg, Viborg og Aarhus Stift. Kolding Provstis Menighedspleje er udvidet meget og kører selvstændigt. SMP er fra ca gået ind i Ribe eller Fyns Stift med en koordinerende opgave, sammen med konsulentstøtte til Haderslev, Ribe og Fyns Stift. Østdanmark: På Sjælland koncentrerer SMP stadig indsatsen primært om København (kommer under pkt. 2), men har konsulentstøtte i alle stifter på Sjælland. Der kan også overvejes en provstimodel på Sjælland. På Lolland og Falster har SMP ved periodens slutning (ca. 2017) færdiggjort en pionérindsats sammen med mange sogne i stiftet på området udsatte børnefamilier, i et samarbejde med stift og provstier. 2. SMP s fremtidige diakonale indsats i Storkøbenhavn Vision for 2018 Indsatser med base i Fælleskontoret (sorgstøtte, besøgs-, demens- og bisiddertjeneste, sorgstøtte): Den centrale indsats er stadig til stede, men er blevet nærmere tilknyttet til sognenes indsats: Dialog, henvisninger, samarbejde mel-

12 lem lokal koordination og central koordination, økonomisk støtte til og fra sognene. Kommunal støtte også til et samarbejde. Nye projekter, evt. på provstibasis eller på basis af bestemte sogne i bydele, er i 2018 under gennemførelse. Flg. kan komme på tale: Udvidet samarbejde med sogne i Kbh. om besøgstjeneste? Projekt på Vesterbro, evt. med Café Exit? Socialrådgiverprojekt i området Tingbjerg m.fl. sogne? Alt afhænger af tilstrækkelige midler og må finansieres med øremærkede midler 3. SMP s Omsorgsbesøg i Kbh./på Frb. fremadrettet en fremtid med forskellige kilder til finansiering? Vision for 2018 Offentlig finansiering i 2018: Får vi alene ved at øge de frivilliges indsats, professionalisere denne samtidig med betone nødvendigheden af solid professionel koordination ud fra SMP s særlige omsorgs-koncept. En udfordring, SMP står med fra sommeren 2014, jf. konference om Omsorgsbesøg på Nørrebro d. 5. maj (se invitation). Andre former for finansiering i 2018: Fondsstøtte til udvikling? Betaling fra sognene for at få særlig omsorg for 1-2 udsatte ensomme? Særlig pulje fra Kirkens Genbrug? Privat betaling for besøg? Kan eventuelt supplere den offentlige finansiering, så at der er råd til en større andel af lønnet indsats Kirkens Genbrug fra Vision for 2018 Omkring antal butikker: Foruden de 14 butikker, SMP viderefører fra samarbejdet med Danmission og foruden SMP s oprindelige egne 4 butikker, vil der i 2018 være oprettet 5-8 flere nye butikker. De 14 overtagne butikker viderefører oprindelige vedtægter, der tilpasses til den nye organisation under SMP. 5. Udviklingsmuligheder i SMPs administrationsafdeling. Vision for 2018 SMP s administrationsafdeling beskæftiger mindst 4 fuldtidsmedarbejdere, foruden forretningsføreren (p.t. 1 på 35 timer, 1 på 32 timer, 1 på 30 timer og 1 på 14 timer). SMP s kompetencer på området ældreboligadministration er vedligeholdt, og området er ikke blevet mindre/ses gerne udvidet. Der er udarbejdet nye forretningsområder. SMP tjener midler til sin drift på administration og holder ikke alene medarbejdernes løn dækket. Administrationen har også fået et juridisk element. Efter fremlæggelsen opfordrer Kirsten Laursen til at andre også tænker på at indgå i et projekt/provsti arbejde.

13 Desuden ser Kirsten Laursen gerne, at sammenarbejdet med de københavnske sogne udvides og der foreslås et provstiprojekt i København der dækker omsorgsbesøg. Alf Mulnæs, Søndre sogn, Roskilde spørger om SMP kunne have interesse i et samarbejde med stifterne. Kirsten Laursen informerer om, at vi allerede har samarbejde med flere stifter, og at SMP er repræsenteret i flere af landets stiftsudvalg for diakoni. K. A. Henriksen spørger om de enkelte genbrugsbutikker skal betale mere. Kirsten Laursen svarer, at der er udarbejdet krystalklare aftaler mellem SMP og butikkerne vedrørende bidrag og det er vigtigt, at de midler der kommer ind fra genbrug øremærkes og f.eks. kan afsættes til omsorgsbesøg og både til de lokale og til det landsdækkende arbejde. Kirsten Laursen er af den overbevisning, at såfremt der kommer mere kendskab til hvad der støttes, vil det kunne øge omsætningen. Gerda Christiansen, KG i Sønderborg er enig i denne betragtning og har selv observeret, at det har været lidt nemmere, når butikken havde et specielt formål, interessen var stor og småpengene gik i sparebøsse etc. Kirsten Laursen konkluderer, at det betyder noget, at der er en historie bag Fællesudvalgets fremlæggelse af forslag til nye vedtægter for SMP Ændringsforslagene til de nye vedtægter er fremsendt inden mødet. Dirigenten informerer om, at der udover nogle sproglige forbedringer af vedtægterne, nu stilles forslag til ændring af formålsparagraffen, og det er således indføjet, at Folkekirkens menighedsplejer opfordres til at samarbejde med andre anerkendte kirkers sociale arbejde om konkrete opgaver. Dirigenten gør i den forbindelse opmærksom på, at man ved årsmødet i 2013 havde en vejledende afstemning om spørgsmålet, hvorvidt det fremover skulle være muligt at indlemme anerkendte og godkendte kristne trossamfund i SMP. I vedtægtsforslaget tages hensyn til denne vejledende afstemning. Afslutningsvis informerede dirigenten om, at de butikker, der er tilknyttet Kirkens Genbrug/Samvirkende Menighedsplejer, foreslås tildelt de samme rettigheder som menighedsplejer og menighedsråd, der er tilmeldt SMP. K.A. Henriksen, Glostrup er enig i de allerfleste ændringsforslag, men mener dog at det bør stå således, at mindst 2 medlemmer af bestyrelsen bør være præster og ikke som foreslået, at mindst 2 medlemmer skal være præster. Formanden svarer, at han mener det er vigtigt, at der ikke opstår tvivlsspørgsmål og at vedtægten skal være så entydig som muligt. Salen er enig i denne betragtning og dirigenten konstaterer, at de fremlagte ændringsforslag er enstemmigt vedtaget

14 Dirigenten gør opmærksom på, at vedtægtsændringer kun kan vedtages såfremt 2/3 af Samvirkende menighedsplejers medlemmer er til stede, hvorfor der vil blive indkaldt til et ekstraordinært årsmøde i løbet af den kommende måned, hvor vedtægtsforslaget vil komme til endelig afstemning. 6. Forelæggelse af årsrapport (regnskab) 2013 ved forretningsfører Michael Madsen, der orienter om regnskab og budget. Michael Madsen gør opmærksom på, at den udsendte årsrapport og budget er godkendt af Fællesudvalget. Som tidligere oplyst har SMP s ledelse også i år valgt, at formandens og generalsekretærens ledelsesberetning er en del af årsrapporten/regnskabet, som alle har haft mulighed for at læse. Årets resultat for 2013 et overskud på t.kr. hvilket er et yderst tilfredsstillende. Resultatet i 12 var lidt bedre end 13, idet der har været et urealiseret kurstab på næsten kr. Michael Madsen viste hvordan SMP s økonomi har udviklet sig over de seneste 7 år: Fondskapital Reserver Egenkapital Årets resultat

15 15

16 16

17 7. Orientering om budget 2014 ved forretningsfører Michael Madsen Resultatet for 14 udviser p.t. et minus, men sådan har det det også været de foregående år. For 2014 er der særlig usikkerhed omkring de offentlige tilskud. Ligeledes følges udviklingen af de urealiserede kurstab løbende. Der er overført beløb fra fonde, der har bevilget midler i 2013 til Desuden er det glædeligt at konstatere, at Arbejdsmarkedets Feriefond gav tilsagn om yderligere 10 kvoter for 2014, så det i alt blev 110 kvoter for Det betyder, at budgettet for gaver, bidrag og legater stort set er nået. Dirigenten konstaterer, at Årsrapporten (regnskab) for 2013 er godkendt. 8. Valg af medlemmer til Fællesudvalget ved formanden. Som medlemmer af Fællesudvalget afgik efter tur: Lydia Thomsen, Erik Ladegaard, Ulrich Vogel og Gunnar Bach Pedersen. Desuden havde Kurt Bjerregaard ønsket at udtræde. 17 Formanden gennemgik herefter de 6 kandidater, der havde ønsket at opstille som medlemmer af Fællesudvalget. Charlotte Mejlshede, Simeon-Sankt Johannes, København, ny kandidat Erik Ladegaard, Holstebro, der modtog genvalg Gerda Christiansen, Kirkens Genbrug, Sønderborg, ny kandidat. Lydia Thomsen, Husumvold, der modtog genvalg Peter Thomasen, Dianalund, ny kandidat Ulrich Vogel, Tingbjerg, der modtog genvalg Formanden konstaterede, at der således skulle vælges 5 kandidater til Fællesudvalget. Efter optælling af stemmesedlerne (kandidaterne var opstillet i alfabetisk rækkefølge) var resultatet følgende: Charlotte Mejlshede: 33 Erik Ladegaard: 33 Gerda Christiansen 30 Lydia Thomsen: 29 Peter Thomasen: 11 Ulrich Vogel: 33 Formanden ønskede de nye medlemmer tillykke og så frem til samarbejdet. Samtidig rettede formanden også en hjertelig tak til Gunnar Bach Pedersen, der siden 2005 har været medlem af Fællesudvalget, Forretningsudvalget, Kommunikationsudvalget, samt Fællesudvalgets repræsentant i De Stille Stuer og takkede for en flot indsats. Gunnar Bach Pedersen trækker sig nu tilbage for at nyde sit otium.

18 9. Valg af revisor Dirigenten informerer om, at det nuværende revisionsfirma er Deloitte v/statsaut. revisor Christian Dalmose Pedersen. Årsmødet beslutter, at Deloitte er valgt for endnu et år. 10. Eventuelt Dirigenten konstaterede, at der ikke var emner, der skulle tages op under eventuelt. Svend Paludan-Müller takkede for god ro og orden og erklærede det ordinære årsmøde for afsluttet. Ole Foldberg takkede dirigenten for god ledelse af mødet og alle gik til kaffepause, inden lørdagen program fortsatte med emnet Sognediakoni i eget sogn/på tværs af sogne Grupperne blev efter introduktion af Birgitte V. Mortensen og inspiration fra Gerda Nebel Hansen, Kolding Provstis Menighedspleje, Malene Højbjerg Tarp fra Aalborg Provstiernes Menighedspleje og fra Ulrich Vogel fra Tingbjerg, sendt ud for bl.a. at tale om/arbejde med emnerne: ORDET FRIT HVAD HAR GJORT MEST INDTRYK? HVORDAN SER DIAKONIEN UD I JERES SOGN OM 5 ÅR? HVAD SKAL TIL FOR AT DIAKONALT ARBEJDE SKAL LYKKES? 18 Eftermiddagens program blev afsluttet i salen med en fælles gennemgang af gruppernes arbejde. (Gruppernes tilbagemelding findes vedlagt). I en af grupperne havde man talt om at ændre programmet således, at det ordinære årsmøde var dagens sidste programpunkt. Kirsten Laursen informerede om, at man tidligere har forsøgt netop denne model, men at man desværre har kunnet konstatere, at der er for få der er blevet tilbage, når det ordinære årsmøde lå til sidst. Ole Foldberg er enig i den beslutning og mener, at det er optimalt som dagens program har været sat sammen. Ole Foldberg takkede alle fremmødte for en rigtig god dag og ønskede god hjemtur. Årsmødet blev afsluttet med salmen Du satte dig selv i de nederstes sted. Ref.: EN Svend Paludan-Müller dirigent

19 Sognediakoni i eget sogn/på tværs af sogne Inspiration til og Tilbagemelding fra grupperne - Årsmøde Inspiration til grupperne: Gerda Nebel Hansen, Kolding Provstiers Menighedspleje. Kolding Provsti er kirken på landet og her sendte man invitation ud for at høre, om man ville være med til at oprette Kolding Provstiers Menighedspleje og hermed et samarbejde med SMP. Menighedsrådet havde sagt ja til, at Gerda Nebel Hansen gik i gang og der blev etableret en styregruppe, for det er meget vigtigt, at der fra starten bliver nedsat en styregruppe til at køre projektet. Efterfølgende kom Annette Langdahl til, hvilket var en stor hjælp, da det er et meget stort arbejde, at få lavet PR og her var Annette en meget stor hjælp ved udarbejdelsen af forskellige foldere, aviser og lokal TV. Ad den vej er der efterfølgende kommet mange besøgsvenner og besøgsværter. Desuden er der etableret samarbejde med Røde Kors besøgstjeneste. Arbejdet i de mange sogne har givet et godt kendskab til lokale opgaver og er fællesskab med de andre sogne, hvor det bl.a. er dejligt at opleve det f.eks. fællesudflugter samtidig med, at der er opnået en forståelse for, at vi kan hjælpe dig til at blive klædt på til opgaven. 19 Desuden er der kommet gang i rigtig meget feriehjælp, både for ældre og 9 familier skal med i år med på Folkekirkens Feriehjælp. Der er etableret pårørende gruppe til alvorligt syge, og det giver mange muligheder i en stor menighedspleje, hvor man er mange sammen. Annette Langdahl er ligeledes godt i gang med forløbstilbud til alvorligt syge og besøgsgrupper i nogle af sognene, ligesom der køres cafe hver uge og det nyeste tiltag er udflugt på tværs af sognegrænser. Alt i alt har det været en succes at etablere en menighedspleje med en koordinator. Malene Højbjerg Tarp, Aalborg Provstiers Menighedspleje I Aalborgprovstiers Menighedspleje (APM) er der p.t. 34 sogne samlet under ét tag, fordelt på 4 provstier, der er i Aalborg Kommune. APM har sammen med en Aflastningstjeneste, hvor frivillige sidder hos en langvarigt og alvorligt syg, så den raske kan komme hjemmefra i nogle tider uden at bekymre sig om ægtefællen. Ud over dette arbejde er der komme en Café for mennesker med demens system. De mødes i et aktivitetscenter hver onsdag og har et særligt tilrettelagt program. Desuden er der ud af Aflastningstjenesten vokset en vågetjeneste, hvor frivillige sidder hos døende og giver nærvær og ro til den der ligger på sit dødsleje. Til at koordinere disse tjenester, indgik APM i 2011 et samarbejde med SMP således at Birgitte V. Mortensen kunne ansættes som koordinator 15 timer ugtl. i SMP regi og 15 timer ugtl. som konsulent i APM, hvor SMP de første 2 år har betalt lønnen. Fra 1. august 2013 aflønner APM Birgitte V. Mortensen, for de 15 timers konsulentarbejde i de to tjenester.

20 Ledelsen og udviklingen af de to tjenester ligger hos koordinatoren, samt PR, kurser og kontakten til sognene. Eksempelvis besøger Birgitte de forskellige menighedsråd for at formidle viden om menighedsplejens arbejde. Der er p.t. 29 frivillige aflastere og vågekoner, hvoraf nogle også er frivillige i Caféen. I 2013 indgik APM en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune, da det viste sig at være vejen frem for at kunne blive synlige og aktive, særligt i Vågetjenesten. I 2012 blev der etableret en Kirkens Genbrug i Aalborg i samarbejde med SMP. Her er der mulighed for at gøre en forskel som frivillige og være en del af et fællesskab. Desuden er APM på den måde med til at støtte menighedsplejens virke med økonomiske midler. Folkekirken Feriehjælp har også været en af de fælles indsatser og betyder, at man kan skiftes lidt i sognene med at finde frivillige og hermed mulighed for at hjælpe udsatte børnefamilier. I de 34 sogne er der også nogle der har sorggrupper og besøgstjenester og andre sognediakonale tiltag, men det vi har lagt kræfterne SAMMEN om at skabe og være fælles om, har været en lang proces. Det hele begyndte i Hasseris Kirke hvor en menighedsplejegruppe som baggrundsgruppe (for sognemedhjælperen) bestod af formanden og andre fra menighedsrådet og repræsentanter for menighedsrådet. Gruppen fungerede som samtalepartner og inspiration i det diakonale arbejde i sognet. I foråret 2000 talte gruppen om et samarbejde mellem flere sogne i Aalborg, idet tanken var, at bysognene ligger relativt tæt og at ikke alle sogne kunne drive diakonalt arbejde i den udstrækning, der var behov for det, samtidig med at det var vanskeligt, at finde frivillige inden for eget sogn. Senere samme år inviterede Hasseris Kirke de sogne i Aalborg, der havde en sognemedhjælper til en diskussion om hvilke diakonale opgaver man kunne samarbejde om. Der var 3 forslag - Besøgstjeneste, Aflastningstjeneste og Værested for unge. En uformel gruppe blev nedsat og kort efter blev der indkaldt til stiftende møde for en fælles Menighedspleje, dækkende hele Aalborg Kommune. Med oprettelsen af Aalborg Menighedspleje i august 2001 kom grundlaget for at arbejde på tværs af sogne i Aalborg. Her valgte man at følge eksemplet fra København med at Aflastningstjenesten dækker en kommune (selv om den i København faktisk dækker 4 kommuner). Modellen blev valgt fordi den gør det muligt at arbejde med større diakonale opgaver, som ikke er geografisk bundne såsom en Aflastningstjeneste. Blandt medstifterne af Aflastningstjenesten var der flere sygeplejersker og hjemmesygeplejersker, der kendte til den store opgave det er, at være pårørende til en langvarigt syg og døende ægtefælle, som man passer i eget hjem. En pårørende har aldrig fri, det er svært at komme ud at handle, til frisør eller på bibliotek eller andet. APM har med denne tjeneste et ønske om at skabe et netværk af omsorg for dem der passer deres syge og døende. Behovene er endelig store og støtten kan føles som en dråbe i havet, men det er erfaringen, at disse dråber giver mennesker nyt håb i en ellers hård og udmattende proces, hvor man sjældent får støtte og forståelse fra omgivelserne omkring én. 20

21 Malene Højbjerg Tarp afslutter sit indlæg med ordene fra Gitte Arendt, som sidder i APM s bestyrelse: Lad os åbne øjnene og se behovene blandt vore medmennesker, - lad os se mennesker i stedet for opgaver. Ulrich Vogel, Diakoniens Hus/Tingbjerg Kirke Ulrich Vogel mener, at i Tingbjerg er de i en anden situation. Det er et meget selvbevidst sogn og de synes, at det de gør giver en rigtig god menig. De tvivler aldrig på deres berettigelse (hvilket Ulrich mener, at man desværre gør alt for mange steder) og der gøres en rigtig god indsats. I Diakoniens Hus er de glade for at være sig selv, men også at have et samarbejde sognene imellem og med kommunen, hvor der også er en god kontakt. Det er vigtigt, at vi kan trække på hinanden og er der, når der er en der har brug for at tale med dig. Provstiet er meget sammensat og består mange forskellige sogne. Endvidere er området stort set socialt bogligbyggeri, hvorfra man som regel kun hører om de dårlige ting, men faktisk er der en lokal landsbys stemning, og det er den man bruger i kirken. I Diakoniens Hus tænke vi, at vi måtte kunne finde nogle der ligner os og dem fandt vi i Rosengården i Malmø. Her er vi nu fælles om at være sammen, for vi er nogle de andre ikke vil være sammen med. Vi har været venner i år. På den anden side af Tingbjerg ligger Høje Gladsaxe og i Haraldskirken ligner de os og vi har fælles interesser og finder det rigtig godt, at kunne inddrage mennesker, kunne stole på hinanden og se hinandens evner. Derfor er det også et ønske, at samarbejdet med Brønshøj sogn kunne udbygges og sognets overskudsmennesker kunne hjælpe dem, der ikke har så mange ressourcer. Tænk hvor langt man kunne komme med hinanden, siger Ulrich. I Tingbjerg er man også glade for at man nu har en socialrådgivertjenesten, hvor man har været med siden opstartsfasen og kan hjælpe i det man her kalder ulvetime eller engletime. Her ser man familierne, lærer dem at kende, kan man se hvor problemerne ligger og hjælper med specifikke problemer. Der hentes hjælp via kvalificerede mennesker, og de mennesker der får hjælp, kommer videre. 21 Menighedsplejens konstruktion er fantastisk og man kan hurtigt i bestyrelsen få begejstringen ind i kirken. Socialrådgiverprojektet er tænkt udvidet ved skabe netværk, bl.a. via fælles menighedsplejedag for provstiet. Der er stor interesse for at gøre noget og gøre det sammen i sognene. Et andet projekt, der arbejdes med i Diakoniens Hus er at indsamle overskudsmad. Det vil dog kræve koordination og mennesker, der har de rette forbindelser. Ref.: EN

22 Tilbagemelding fra grupperne: Gruppe v/annette Langdahl Størst indtryk fra dagen har været; formiddagens oplæg og det særlige fokus på ligeværdighed. Samt muligheden for at være sammen og blive inspirerede og drøfte diakoni. For at det lykkes med diakoni er det meget vigtigt, at det er forankret i frivilligheden - at det er kerne menigheden i kirken, der tager ejerskab og lederskab i forhold til opgaven. Det er ikke nok at ansætte en til at tage sig diakonien - det skal være menigheden, der ser det som et fællesansvar - så det vokser fra bunden og måske munder ud i en ansættelse eller lign. Gode ideer kunne være: At koble Diakoniens Dag sammen med menighedsplejens årsmøde - for at gøre den praktiske diakoni i sognet mere synlig og engagere flere omkring diakonien. Eksempel på at Kirkens Genbrug "flytter ud" når der er lokale arrangementer og markedsdage - og her sælger tøj mv. og bliver mere synlige på denne måde. 22 Diakonien i Kirkens Genbrug kan styrkes ved at medarbejderne er åbne overfor henvendelser som kunne have et diakonalt sigte - eksempler på at mennesker kommer ind med en forventning om at blive taget godt imod og at man her kan blive hjulpet. Fx. idé om at dele ud gratis af overskuds tøj til være steder eller lign. efter en henvendelse i en Kirkens Genbrug. Hvis alt var muligt - så ville det være fantastisk, hvis man kunne nå ud til alle familier der har behov for det - Måske skal man endnu mere ud og ringe på døren? At vi blev kendt for "at her kan man få hjælp" Gruppe v/nina Baunl ORDET FRIT: Gruppen taler om deres ønsker om opstart af aflastningstjenesten og vågetjeneste. Husker hinanden på at man i opstarten skal begynde i det små og begrænse frivillig opgaverne, så det opleves spiseligt og overskueligt. F.eks drøftes om 3 timer ugentlig i et fast frivilligjob er meget eller lidt (har diakonien en tidsramme?) anbefaling: at starte forsigtigt hellere lidt frivillighed end slet ingen! HVAD HAR GJORT MEST INDTRYK? Samværet og vidensdeling med de andre. Wow oplevelse af at høre på f.x rollemodellen i Aalborg. Ulriks kreative måde at finde lignende sogne på. Inspireret af muligheden for at ansætte en diakonal medarbejder på tværs af sogne i Roskilde. HVORDAN SER DIAKONIEN UD I JERES SOGN OM 5 ÅR?

23 Godt genbrug! arbejde sammen med andre mindre sogne, så afstanden bliver mindre. Større fællesskab over sognegrænserne At besøgstjenesten dækker det behov der er og finde nye frivillige til vågetjeneste evt. inspireret gennem projektet m. forløbekoordinatorer. Erfaringer med at succeser kan vokse os over hovedet og ende med fx ventelister. Betinger samarbejde og gensidighed med andre sogne samt at de ansatte/professionelle skal turde give slip og uddelegere opgaven til de frivillige, fx ved sorggruppe. Det kan frivillige sagtens forvalte. Det behøves ikke være sognepræsten. HVAD SKAL TIL FOR AT DIIAKONALT ARBEJDE SKAL LYKKES? Samarbejde, samarbejde, samarbejde. God ledelse/koordination. Økonomisk støtte. At sognet/kirken/menighedsrådet støtter op omkring menighedsplejens arbejde. Gruppe v/eva Christoffersen HVILKE GODE IDÉER TAGER DU MED HJEM? Inspiration fra mødet med de andre. Gunnar fortalte om arbejdet med kirker på Vesterbro. 8 Sogne er blevet lagt sammen, hvilket har givet nye samarbejdspartnere og flere ressourcer, godt at høre den vinkel på udfordringerne med kirkenedlægninger. Gunnar fortæller videre om : Udfordringen med mange udenlandske borgere, som har resulteret i oprettelsen af et natherberg. Mødestedet i Valdemarsgade, som et udviklende sted for mennesker. Mission blandt hjemløse. Café exit hvor man, som det eneste sted i landet, får rabat hvis man har en plettet straffeattest. Samt en fælles hjælpekasse til mennesker uden bopæl dvs. hjemløse uden sognetilhørsforhold. 23 Alle er enige om at det er svært at bedømme udbyttet af dagen nu og her, man må hjem og fordøje. HVAD HAR GJORT MEST INDTRYK? De 3 sidste oplæg i panel diskussionen. Tine Lindhardts indlæg, med nye ideer og meget humor. Det var tankevækkende det hun delte om at vende til ligeværdighed gammel og nye testamente. Det mest betydningsfulde af alt på denne dag er at det er mennesket er der i centrum i SMP og ikke penge og økonomi. Det er stort og befriende. HVIS ALT VAR MULIGT, HVAD VILLE I SÅ LAVE DIAKONI OG SAMARBEJDE OM? Så ville vi håbe at diakoni var helt overflødig. Vi ville dele mad ud til alle, så det overskud der er bliver delt ud og organiseret.

24 Vi ville ønske at have en kok i kirken, så der var god mad til alle. HVAD ER DET DER SKAL TIL FOR AT DIAKONI SKAL LYKKES?? Engagement, empati og villighed. HVAD KUNNE I HAVE LYST TIL AT TALE MERE OM? Det diakonale fællesskab i kirken. De to fra Tingbjerg kirke beretter om at de har en god Sindsro andagt, med stort fremmøde. De fortæller også om at de har brunch for dem der står og drikker henne på hjørnet. Det at få dem ind i fællesskabet betyder at de får både navn og ansigt og bliver set som enkelte mennesker og ikke blot som dem på hjørnet. Så har de også et arrangement de kalder Herre hjørnet, en udbytterig mandegruppe. De kunne fortælle meget mere hvis vi havde tid, men det havde vi desværre ikke. Gruppe v/helle Engelsborg Olsen Hvis alt var muligt Ønske om ferietilbud til førtidspensionister Smp har ferie for børn og gamle, men der savnes et tilbud for førtidspensionister. 2. Ferie for ældre, der trænger til ferie, indholdet skal bl.a. være sorgbearbejdelse. 3. Opstandelseskirken i Albertslund vil gerne have genbrugsbutik, da der er hårdt brug for penge. ( Talte om at de havde lidt salg af genbrug i et uegnet lokale, men det er svært at finde lokale, p.g.a. lokalplanen i området. Hvad skal der til for at diakonalt arbejde lykkes. Et godt samarbejde med respekt for hinanden, at man hjælper hinanden, er opmærksomme på hinanden, kan lide hinanden så kan man klare meget. Det skal være et behov og så skal der være nogen der brænder for det og vil udføre det. Der skal være økonomi til diakonien Hvilke gode ideer tager du med hjem fra årsmødet. 1. Samarbejde med andre sogne, nabokirker så man også er fælles om økonomien. 2. Samarbejde mere med kommunen og frivillighedscentre 3. Vi skal have en pengemaskine, store frustrationer over manglende penge, der blev udvekslet en del ideer til hvordan et sogn kan få flere penge ind til diakonien.