Forundersøgelsen 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelsen 2001"

Transkript

1 Forundersøgelsen 2001 Kommuneatlas Stevns Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet I samarbejde med Stevns Kommune Arkitektfirmaet Gert Bech-Nielsen, Kragelundsallé 8, 8270 Højbjerg, telefon , fax , 1

2 Følgegruppen Teknisk Udvalgs formand, Ole Anker (formand) Kommunalbestyrelsesmedlem Ole Christophersen Kommunalbestyrelsesmedlem Ole Bech-Jensen Stevns Lokalhistoriske Arkiv, Arly Olsen Stevns bevaringsforening, Lars Ibsen Arkitekt Karsten Vibild Østsjællandsk Museum, Helle Schummel Stevns Turistforening, Steen Oettinger Store-Heddinge Handelsstandsforening, Vera Løje Borgerforeningen Boestofte, Havnelev, Skørpinge, Susanne Stig Hansen Magleby Borgerforening, Bent Brimer Holtug Borgerforening, Ivar Knudsen Klippinge Borgerforening, Bent Brimer Lund Bylaug, Kirsten Juhl Lyderslev-Gevnø Borgerforening, Geertruida Henriksen Rødvig Borger- og grundejerforening, Åse Hoelstad Grundejerforeningen Sigerslev, René Leen Hellested Borgerforening, Åse Berthelin Højerup Borgerforening, Michael Kruse Stevns Kommune, Søren Breddam Stevns Kommune, Bjørn Søeborg Skov- og Naturstyrelsen, arkitekt m.a.a. Jens Kirkegaard Konsulent for Skov- og Naturstyrelsen, restaureringsarkitekt m.a.a. Gert Bech-Nielsen 2

3 Indholdsfortegnelse: Landskab og bebyggelse i Stevns Kommune side 5 Restaureringsarkitekt m.a.a. Gert Bech-Nielsen, restaureringsarkitekt m.a.a. Alette Skov-Hansen Stevns Kommunes geografiske placering Geologisk beskrivelse af landskabets dannelse Stevns Klint Opdeling af landskabet i bygder Skove i Stevns herred Landsbyerne Herreder og sogne Landsbytyper Landsbyernes placering i landskabet Vandløb Gravhøje Kirkernes placering i landskabet Møller Infrastruktur Byhistoriske hovedtræk side 22 Museumsinspektør Helle Schummel, Østsjællands Museum Arly Olsen, Stevns Lokalhistorisk Arkiv Indlandsbyen, der blev centrum i Stevns herred Det ældste Store Heddinge Store Heddinge i 1600-tallet: Svenskekrige og stagnation i landbrug og brændevinsbrænderier Til gengæld opstod der flere nye centre i byen Store Heddinge efter 1950 Arkitektoniske kvaliteter i Store Heddinge side 43 Arkitekt m.a.a. Gøsta Knudsen Store Heddinges placering i landskabet Bjælkerupvej Algade Store Heddinge Kirkegård Haveforeningen Præstevænget Munkegade Østergade / Ved Munkevænget Vestergade Bovangens parcelhusområde Bebyggelsen i Kridthuset Kirketorvet Store Heddinge Kirke Nytorv Trianglen Stationen Jernbanegade 3

4 Arkitektoniske kvaliteter på landet side 69 Arkitekt m.a.a. Anne-Grete Andersen Magleby Holtug Sigerslev Hellested Tommestrup Frøslev Højerup Lyderslev Gevnø Havnelev Lille Heddinge Lund Arnøje Hovedgården Gjorslev Hovedgården Søholm Hovedgården Juellinge Byggeskik i Stevns Kommune side 99 Restaureringsarkitekt m.a.a. Gert Bech-Nielsen I Store Heddinge og Rødvig Bygninger til religiøse formål Bygninger til velfærd Bygninger til transportformål Bygninger hvor højden indgår i funktionen Bygninger til serviceformål Gårde og købmandsgårde Bygninger til boligsociale formål Bygninger til boligformål sammenhængende karrébebyggelse Bygninger til boligformål fritliggende bebyggelse Bygninger til industriformål Bygninger på landet Kirkerne Slotte, hovedgårde og mindre gårdanlæg Jernbanestation Bygninger til håndværk og erhverv Fællesskabets bygninger Forsamlingshuse Transformatortårne Højskoler Arkitektoniske detaljer Bindingsværkshuset Det grundmurede hus Skoler 4

5 Landskab og bebyggelse i Stevns Kommune Stevns Kommunes geografiske placering Stevns er beliggende i det østlige Sydsjælland som fremskudt bastion i Østersøen mellem Køge Bugt mod nord og Fakse Bugt mod syd. Den svært tilgængelige og isolerede halvø, Stevns, har med Klintens stejle skrænter været forsvarsmæssigt godt beskyttet. Betydning heraf ses bl.a. af kanonstillingerne ved Holtug Skanse. Af Jens Sørensens håndtegnede søkort fra 1715 ses skansens placering syd for Gjorslev Bøgeskov. Ligeledes kan den nu forsvundne klintevej ses, som forbandt de anlagte kanonstillinger og bastioner, der forsvarede kysten under søslag, bl.a. under Englænderkrigen Aflejringen af den metertykke frugtbare lerjord udgør en af Danmarks største moræneflader. Morænefladens stærkt udjævnede terræn kombineret med den lerede jordbund har resulteret i en total opdyrkning af området - helt ud til klippens kant. Bebyggelsen på Stevns kan i dag karakteriseres som en række store og mindre landsbyer, et antal herregårde og hovedgårde samt enkelte gårde og huse. De tætliggende landsbyer er et karakteristisk træk for moræneflader, hvor en rig jordbund har kunnet brødføde en relativ stor befolkning. Der er omkring indbyggere i Stevns Kommune. Den største by på Stevns, hovedbyen, er Store Heddinge med tidlige købstadsrettigheder. Stevns rummer dernæst flere større og mindre landsbyer, samt flere større gårde og herregårde, bl.a. Gjorslev. Det karakteristiske for kulturlandskabet på Stevns er de forholdsmæssig mange velbevarede landsbysamfund. 5

6 Geologisk beskrivelse af landskabets dannelse Det danske landskab er et resultat af sidste istid for år siden. Bortsmeltningen for år siden efterlod aflejringer i form af morænemateriale, dvs. kantslidte sten, grus, sand og ler. Stevns hører til det område af landet, der sidst smeltede fri og landskabet hører dermed til det sidst dannede. Hvor gletscherne eller smeltevandsfloderne ved deres slid havde slebet lavninger i dybdegrundslagenes overflade, trængte havet ind og dannede bugter, fjorde og sunde. Som Djursland er halvøen Stevns et resultat af lodrette forskydninger i dybgrunden mellem brudlinier, hvorved visse dele af jordskorpen er kommet til at ligge højt i form af såkaldte horste. Overfladen af Stevns er planeret af isens erosion. Den modstand som de høje kalkstensmasser har frembudt, ledte isen nord og syd om halvøen, og er årsagen til bugtformationerne ved Køge og Fakse. De har knapt nået så langt ind i landet som tilfældet er i dag. Ligeledes har Stevns Klint mistet, og mister forsat, store partier som følge af havets erosion. Morænelandskabet er overvejende lerbund. Landskabet er fladt med en svagt bølgende overflade, næsten uden bakker og dale, der stiger jævnt mod kystklinten. De få dale har smeltevand gravet i morænefladen. Ved Strøby findes to mindre åse, dvs. bakker bestående af klippebund. En tunneldal afskærer Gjorslev Bøgeskov fra det øvrige Stevns. En rest heraf ses endnu af Møllesø og Dybsø, samt kløften Sorte Rende ved Gjorslev Bøgeskov Ladeplads. Ved Klippinge ses endnu et istidsfænomen: Klippinge Bjerge, en speciel bakkeknude der måler 40 m over havoverfladen. De to høje består i princippet af frossen havbund, der er ført med af gletscheren og aflejret her ved isens opholdslinie. J.nr. Deres ref. 6. marts 2002 Stenalderhavets kystlinie omkring f.kr. strakte sig langt ind i landet ved Strøby Egede i en linie fra nord til syd. Tryggevælde å var på det tidspunkt bred som en fjord, hvis inderste vig lå nord for den nuværende Hårlev by. Aflejringer af nedbrydningsmateriale fra Stevns Klint har siden ophobet sig ved fjordens munding og har tvunget udløbet længere og længere mod vest. Den afspærrende tange eller strandvoldsslette, Odden, ved åens udløb, er således dannet af aflejret nedbrydningsmateriale fra klinten. Rækker af strandvolde har gennem tiden afskærmet en nu hen ved 1 km lang strandsø fra Køge Bugt. Ved Højstrup og et mindre areal ved Strandskoven i det 6

7 sydlige Stevns er ligeledes opstået gennem aflejringer og benævnes marint forland. Den sydlige del af dalstrøget hvor Stevns å løber, er dannet af det slid smeltevandet fra den gletscher, der strakte sig tværs over Sjælland, har forøvet på grundfjeldet. Undergrunden i Stevns Herred indeholder ler, mergel og kridt og er overvejende dækket af ler- og sandmuldede jorde. I det sydlige Stevns omkring Frøslev, Store Torøje og Arnøje findes områder med rent ler, mens der nord for vandløbet Storkebæk findes områder udelukkende bestående af sand og grus. Forekomsten af skrivekridt er koncentreret til området øst for Gjorslev og nord for Holtug samt stik øst for Store Heddinge og lige syd for Rødvig. I øvrigt hele området omkring Fakse Ladeplads og halvøen Feddet, mens det øvrige Stevns består af kalksten også kaldet limsten. Ved Sigerslev findes således rene kridtstens-brud, mens der ved Rødvig i syd alene findes kalkstensbrud. Fakse Kalkbrud, der er Danmarks største, producerer f.eks. de tynde kalkplader, der går under navnet Fakse marmor og som bl.a. anvendes til facadebeklædning. Stevns Kridtbrud har indskrænket brydningen til kun at omhandle skrivekridt. Holtug Kridtbrud er nedlagt og er i dag overtaget af Skov- og Naturstyrelsen, som har åbnet naturområdet for offentligheden. Boesdal Kalkbrud er ligeledes nedlagt og overtaget af Stevns Kommune til rekreativt formål. Højdekurver Stevnshalvøen, mål 1: Stevns Klint Den godt 14 km lange kystklint rejser sig ved Rødvig og når sit højeste punkt på 41 m ved Stevns Fyr nord for Højerup, hvorefter den falder igen indtil Gjorslev Bøgeskovs Ladeplads i nord, hvor klinten består næsten udelukkende af ler. Råstofudnyttelsen af Stevns Klint har bestået af en mængde handelsvarer, bl.a. kugleflint, skrivekridt og kalksten til bl.a. middelalderkirkerne på Stevns og københavnske bygninger som Absalons Borg og Thorvaldsens Museum. 7

8 De mange havne og ladepladser vidner om en kraftig trafik, eks. Gjorslev Bøgeskov Ladeplads. Dette udskibningssted havde toldkontrol, og en betydelig mængde stenfiskeri af byggesten til bl.a. søfortene ud for København udgik herfra. Foruden indsamling af stenskærver til brug ved vejreparation og opsamling af kugleflint til kuglemøller. Indtil 1940, hvor de runde sten udkonkurreredes af kugler af rustfri stål, anvendtes kugleflinten til findeling af eks. farvestof og cement. Den geologiske dannelse af Stevns Klint I kridttiden var Østersøområdet dækket af et 100 m dybt og ca. 20 varmt hav, og svarende til Stillehavets koraløer består undergrunden af aflejringer af kalkskaller fra plankton, der levede i dette hav. Skrivekridtet - det nederste lag - er helt hvidt og består af skelletdele af coccolither og diatomeer. Kiselsaft fra kiselsvampe, der krystalliseres, har aflejret sig i hulrum fra døde søpindsvin og har dannet de karakteristiske runde flintesten, som man stadig kan finde i kridtlaget. Den øverste del af klinten er mere grå og består af kalk af bryozoer og forraminifer. Kalkstenslaget kaldes derfor limsten el. bryozokalk. Fiskeleret - dannet for 65 mill. år siden - adskiller de to tidsaldre, kridt og tertiær tid, og Stevns Klint er et af de få steder i verden, hvor denne grænse kan studeres. Stevns Klint har været genstand for internationale geologi studier - og de ældste aflejringer er opkaldt efter Danmark: Danium-laget eller danske kalken. Opdelingen af landskabet i bygder Man skelner mellem flere former for bygder, en bygd forstået som områder, hvor det ikke var tilladt at drive handel. Skovbygd, slettebygd, kystbygd eller marskbygd og hedebygd. Slettebygd er enge uden skov, altså fed agerjord med store landsbyer, større gårde og hovedgårde. Stevns bestod indtil 1800 udelukkende af agerbygd. De yderste ejerlav har naturligvis haft adgang til kysten, men er ellers atypiske som kystbygd. Af Christian den V's matrikel fra 1680'erne, også kaldet 1688-matriklen, kan man aflæse dyrkningsprocenterne for de enkelte sogne i Stevns. Sognene rundt om Herregården Gjorslev: Strøby, Varpelev, Magleby og Holtug, var opdyrket mellem %. Samme dyrkningsprocent havde de sydlige sogne omkring hovedgården Højstrup: Smerup, Lyderslev, Havnelev, Lille Heddinge og Højerup. Mindste dyrkningsprocent blandt sognene havde Hellested og Frøslev, hvor skovene og de store overdrev lå placeret. Store Heddinge, med den største bymæssige bebyggelse, havde en opdyrkningsprocent på mellem %. 8

9 Som følge af den stejle klint har kystbygderne på Stevns ikke undergået samme forandring som andre kystbygder. Byudviklingspresset har ikke været stort andre steder end ved Rødvig. Og skønt herlighedsværdierne ved landets kyststrækninger andre steder har betydet større sommerhusbebyggelser, har Stevns Klint været et tilstrækkeligt usikkert sted - klinten havde det med at styrte i havet - til at undgå dette fænomen. Sommerhuse findes alene mod nord ved Strøby Egede, hvor kysten er jævn, og mod syd ved Rødvig. Agerbygden er i dag så intensivt opdyrket, at mange af de oprindelige ressourcestrukturer er forsvundet. Det gør det endnu vigtigere at bevare de strukturer, der findes. Det karakteristiske mønster af store landsbyer, de store gårde og hovedgårde vil dog stadig kunne genkendes. Skove i Stevns Herred Der er ikke meget skov tilbage på Stevns. Indtil tallet var landets kyststrækninger beskyttede af et kystskovbælte, som stammede fra jernalderen. Som følge af almindelig rovdrift forvandledes disse skovarealer i løbet af 1700-tallet til overdrev og krat, og der er nu kun spredte skovbevoksninger tilbage. Herregårdene og kronen gjorde dog en indsats for at bevare de tilbageblevne skovarealer, og mod nord finder man således det største skovareal, den før omtalte Gjorslev Bøgeskov og Maglebyskoven. Sammentegnet kort der viser skovene, overdrevene og bymarken. Den stiplede skravering viser skove som er vist på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1770 men som ikke findes længere. De fuldt optrukne linier markerer stengærderne omkring bymarken og mellem de omkringliggende marker. Langs kysten finder man en del bøgeskov, Magleby Skoven og Søholm Dyrehave m.fl. Området er bakket med stejle skrænter mod havet. Ved Køge Sønakke ændrer kysten sig radikalt og lige bagved ses en smeltevandsdal med to mindre søer, Møllesø og Dybsø. Ved Klippinge ligger Råhoved Skov, centralt i herredet ligger Kongeskov og den mindre Kirkeskov. Begge hørte de under Hovedgården Segnhus under Herregården Gjorslev. Længere mod vest Bolskov samt et mindre skovareal ved kysten vest for Rødvig. 9

10 I Frøslev sogn ligger skoven Slågård, der fortsat hører under Bregentved. Nord for Lyderslev finder man lidt skov i form af Lejerstofte Hestehave og Morreskov. Lille Heddinge sogn er i dag skovløst. Den oprindelige skov, som kan ses af Videnskabernes Selskabs kort fra 1770, brændte i 1801 som følge af englændernes bombardement af Rødvig Skanse. Jorden kaldes fortsat Skovmarken og på gærderne står endnu enkelte gamle træer af eg, bøg og ask. Af Videnskabernes Selskabs kort fra 1770 fremgår det, at et mindre kystområde nord for Boesdal tidligere var dækket af skov. Ligeledes har et areal nordøst for Sigerslev, der endnu benævnes Granlund, været tilplantet. Kraftig skovhugst til brændsel og byggematerialer samt rydning af skov til ager har erstattet den oprindelige skov med tjørn og krat. Hellested Sogn havde o.1800 mellem % skov. Den store Bolskov og Arnøje Hestehave ligger i den sydøstlige del af sognet. Heraf er mellem % fredskov. Lille Heddinge Sogn havde godt 10 % skov ved 1700-tallets slutning. Den skov er i dag forsvundet, men af Videnskabernes Selskabs kort fra 1770 ses et stykke skov ved kysten, nær Peblingebrodden. De øvrige sogne har mellem 0-5 % skov. Grunden til at Holtug med Gjorslev Bøgeskov ikke træder frem blandt sognene med større skovbygd er, at Holtug Sogn er domineret af agerbygd. Der er ingen engområder, ingen overdrev eller krat, som i Hellested Sogn. Landsbyerne Landsbyerne opstod i løbet af middelalderen som små enklaver af samlet bebyggelse. Dykningsfællesskabet og ønsket om beskyttelse affødte den lukkede landsbybebyggelse med bymark og overdrev, dvs. moser, krat og skov i en ring uden om gårdene. Den delvist tørlagte Sigerslev mose rummer et rigt dyreliv. Mose- og eng området anvendes bl.a. som græsningsareal og giver landsbyen en god forbindelse med det omgivende landskab. Landbrugsformen var udelukkende det intensive trevangsbrug, hvor bymarken er delt i tre vanger med årlig rotation af vintersæd (rug), vårsæd (byg og havre) og brak. Denne landbrugsform er forankret til Landsbyernes placering viser tydeligt hvilke Bymarken har tilhørt. Disse ligger jævnt fordelt på kanten af Bymarken. Store Heddinge, Renge, Lille Heddinge, Skørpinge, Havnelev og Frøslev. den sluttede landsby, også kaldet rundbyen eller fortebyen. Fortebyen som 10

11 landsbytype kan endnu anes i det stevnske bondelandskab og selv om fortebyens forudsætninger, hoveri og fæste, for længst er afskaffede, har det ikke ændret væsentligt ved landsbybebyggelsernes form. Godser og Herregårde Frederik IV's moder, Dronning Charlotte Amalie, købte det meste af Stevns,da hun i 1679 erhvervede sig Gjorslev, i 1680 Søholm, i 1689 Erikstrup, i 1694 Vemmetofte og i 1704 Frøslev Hovedgård. Landsbyerne ved Herregårdene blev herefter nedlagt og deres jorde blev lagt til Herregården. Nytegning af Jens Sørensens søkort med angivelse af landsbyernes tilhørsforhold til godserne. Bemærk at Gjorslev ejede jord ud til Varpelev, en del af Kongeskoven samt Lille Heddinge. Søholm ejede det nordlige, Erikstrup det sydøstlige, Højstrup det sydlige og Juellinge det sydvestlige Stevns. De fleste bøndergårde og husmandssteder på Stevns hørte i 1750 under de tre store godser: Gjorslev, Vemmetofte og Juellinge. Under Gjorslev hørte Søholm og Erikstrup ved Store Heddinge. Under Juellinge hørte desuden Store Heddinge Bymark, samt kirken i Hellested og Tryggevælde Herregård. Herregården Gjorslev er opført 1370 af Roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Som den eneste bevarede middelalderlige centralborg i Danmark er Gjorslev et usædvanligt bygningsværk. Ved Gjorslev Bøgeskov findes Søholm Slotsruin, opført 1346 og nedrevet Foruden den middelalderlige vandmølle ved Møllesø, Søgård ladegård samt landsbyen Sørup, der blev opgivet i Herregården Søholm hører i dag under Gjorslev. Det oprindelige voldsted på holmen og ruinerne heraf kan fortsat skimtes i Møllesøen Rødvig Lade- og Fiskeplads i Lille Heddinge sogn hørte ligeledes oprindelig under Gjorslev. Gjorslev Gods ejede dermed halvdelen af Stevns, mens Vemmetofte havde 96 gårde i Sydstevns og Juellinge 79 gårde foruden landsbyerne Hellested og Frøslev. Hovedgården Juellinge, tidligere Valbygård, er opført i 1675 og hørte indtil 1973 under Grevskabet Bregentved. Hovedgården Højstrup ved kysten øst for Lund er omgivet af skovpartierne Lund Hestehave, Fællesskov og Kobbelskov. Højstrup, der hører til Vemmetofte Kloster, der i 11

12 dag ligger i Fakse Kommune, kendes første gang fra I 1617 rev man tårnet ned og opførtes det nuværende anlæg i villastil. Den oprindelige hovedgård, Frøslevgård, er borte, men man kan stadig ane spor af voldstedet og enkelte ruiner. Hovedgården Mariehøj, opført 1824, hørte oprindeligt under Grevskabet Bregentved. Herreder og sogne Sognene, der gennem tiende til kirken skulle brødføde præsten, indeholdt både strand, eng, skov og ager. Ikke mindst skov, hvor præsten kunne holde svin på olden. Af denne grund stammer de ofte uregelmæssige sogneinddelinger, og gode jorde gav små sogne mens dårlige jorde gav tilsvarende store sogne. I 1920 omfattede Tryggevælde Len Bjæverskov Herred, Fakse Herred og Stevns Herred. Tryggevælde å udgjorde den naturlige grænse mellem Stevns Herred og Bjæverskov Herred. Stevns og Fakse Herred afskiltes af Stevns å. De nuværende sognegrænser på Stevns med hver deres hovedgårde og sognekirker. De prikkede linier angiver de tidligere sognegrænser som blev ophævet med kommunesammenlægningen i 1970 Indtil kommunesammenlægningen i 1970 var Stevns Herred opdelt i 13 sogne med hver sin kirke. Herefter fremkom den nuværende opdeling af Vallø, Fakse og Stevns kommuner. Stevns Kommune er i dag inddelt i 9 sogne: Magleby sogn med Herregården Søholm, Holtug sogn med Herregården Gjorslev, Store Heddinge sogn, der tidligere var opdelt i Store Heddinge Købstad og Store Heddinge Landsogn, med landsbyerne Sigerslev og Renge, Lille Heddinge sogn, Højerup sogn, Frøslev sogn, Havnelev sogn, Lyderslev og Hellested sogn. Smerup sogn hører i dag til Fakse kommune, mens Strøby sogn, der i dag hører under Vallø Kommune, geografisk set stadig hører med til Stevns. 12

13 Landsbytyper Frits Hastrup har gennem studier af landsbybebyggelser på Møn og Falster opstillet følgende kategorier. Danske landsbytyper af Frits Hastrup. Skrifter fra geografisk Institut ved Aarhus Universitet 4. Århus Polygonale fortebyer: Bestående af to parallelle rækker af gårde på hver side af en vej. Bag gårdene lå de sammenhængende tofteagre. Bygaden eller Forten kunne have en udposning med gadekær, gadehuse og kirken placeret. På Stevns: Renge. Slyngede vejbyer: Landskabets morfologiske og topografiske forhold bestemmer vejens placering, der således følger landskabets kurver. Bebyggelsen er ofte en randbebyggelse, placeret på begge sider af vejen der henholdsvis udvides og indsnævres. Flere forter med gadekær følger efter hinanden, som perler på en snor. På Stevns: Lyderslev, Barup, Arnøje, Skørpinge og Frøslev. Vej- eller Forteklyngebyer: Et stærkt grenet vejnet giver en bebyggelse af uregelmæssig klynger. På Stevns: Smerup (og Hårlev) 13

14 Uregelmæssige vejfortebyer: Forten er placeret i midten med et grenet vejnet strålende ud herfra. Den fælles grønning, forten, er ofte senere udbygget med gadehuse, kirker, skole m.m. På Stevns: Strøby, Råby, Højerup, Havnelev og Gevnø. Slynget vejby dominerer i et bælte tværs over midtsjælland - koncentration af rektangulær-reguleret vej- og vejforteby på Stevns, foruden et antal uregelmæssige vejfortebyer. Reguleret vejforteby: Magleby, Klippinge, Holtug, Sigerslev, Tommestrup, Bjælkerup, Hellested, Tåstrup, Lille Heddinge og Lund. Landsbybebyggelsen I Fortebyen ligger gårdene i en sluttet kreds omkrig en fælles grønning - forten. En fælles forbindelseslinie - gaden - omslutter forten og danner overgang til de enkelte gårdforter, hvorpå gårdene og haverne ligger. Enkelte huse langs denne gade gadehuse - udgør boliger for håndværkere. Bag dem igen ligger agertofterne, også kaldet engen eller bymarken. Af Jyske Lov blev det stadfæstet, at Forten skulle være fælleseje. Arealet blev anvendt til gravning af ler til lerklining og til græsning for ungkreaturer og mindre husdyr. Det fælles vandhul, gadekæret, tjente til vanding af husdyr samt som vaskeplads for maskiner og ikke mindst branddam. Forten er ofte ikke bebygget. Hvis den er bebygget, er det med mere eller mindre offentlige bygninger, så som skolen, degnens hus, sprøjtehus og kirken. Fortebyen er placeret midt i territoriet. Afstandene mellem de enkelte fortebyer er tilnærmelsesvis ens og overstiger ikke 2 km. Fortebyen kan ikke vokse ubegrænset, og ofte startede man så en ny by, en -torp eller -toft, på grænsen mellem overdrev og bymark. Afstanden mellem moderby og udflytterby ligger således på omkring 1 km. Udflytterbyer afslører endvidere deres oprindelse gennem parcellernes større bredde og en større afstand mellem gårdene. Sådanne regelmæssige landsbymønstre er typiske for frugtbare moræneflader, som tilfældet Stevns. Landsbyernes placering i landskabet Landsbyerne er opstået over en ca årig lang periode. De ældste er grundlagt omkring vores tidsregnings begyndelse, de yngste fra tidlig middelalder, samtidig med den periode hvor kirkebyggeriet tog fart. Først med udskiftningen i tiden omkring 1800 undergik den ældste bebyggelsesstruktur en mere gennemgribende forandring. 14

15 Generelt er landsbyers placering ofte sammenfaldende med de ældste bopladser og placerer sig i forhold til tilgængeligheden af de lokale ressourcer. Fersk vand/kildevand, god agerjord, græsningsarealer og enge, brændsel i form af træ og tørv og ikke mindst byggematerialer. Her har Stevns Klint ydet store mængder af kalksten til kirke- og herregårdsbyggeriet på Sydsjælland. En gård behøvede en varieret sammensætning af ressourcer for at kunne dække behovet for græs som foder til husdyrene, jord til kornavl, skov til brænde, tømmer til husene og til redskaber samt hegn. Som et kosttilskud var desuden adgang til fiskeri og jagt vigtig. Randbebyggelserne langs ådalen er i den henseende ideelt placeret: Tæt på kildevæld, åen, tæt på græsning og tørv til brændsel, engen, og på den anden side af byen ligger agrene. Samtidig er bebyggelsen placeret, hvor den ikke optager noget af den værdifulde agerjord. Bebyggelsen er således koncentreret omkring den tidligere oldtidsvej, langs dalskrænten, landevejene og jernbanen. Stevns var før udskiftningen domineret af landsbyer med 20 gårde eller derover, undtaget de små sogne Højerup og Lyderslev. De mange herregårde og deraf fæstebønder betød naturligt nok at mængden af enkeltgårde var begrænset til mellem 1-5 %. Var landsbyen for stor, måtte man ty til den anden metode med blokudskiftning og at flytte gården ud til de nye marker. De udflyttede gårde beholdt ofte haverne og deres gamle byggegrunde i landsbyen, mens den oprindelige hovedbygning blev anvendt som aftægtshus eller med lethed blev lejet ud til landsbyens voksende stand af håndværkere. Af Pontoppidans Danske Atlas fremgår det, at Store Heddinge i 1677 bestod af i alt 32 gårde og 71 huse. Møllen lå uden for byen, foruden den gamle Kongsgård, senere herregården Erikstrup, der i dag er helt forsvundet. Byen Store Heddinge, der i dag er udpeget som kommunens center, stammer fra 1200-tallet og er bygget op omkring kirken og torvet. Den nord-syd gående hovedgade er stadig dominerende i byplanen. Store Heddinge er oprindelig en vejklyngeby. De største landsbyer er Magleby, Sigerslev, Klippinge, Holtug, Lille Heddinge, Hellested, Lyderslev-Gevnø og Rødvig. Heraf er Rødvig, Klippinge og Hellested udpeget som lokale centre. 15

16 Ved Sigerslev, der ligger i et svagt kuperet landskab i en halvcirkel om det meget karakteristiske mose- og engområde, er stjerneudskiftningen er i nogen grad stadig synlig i den østlige del af byen. De mellemstore landsbyer er Arnøje, Boestofte, Skørpinge, Højerup, Frøslev, Havnelev, Lund og Tommestrup. De mindste landsbyer er Risby, Tåstrup, Barup og Renge foruden enkelte større gårde og herregårde. Ved udskiftningen af Holtug, der her er foregået ved udflytning, var der 33 gårde og 25 huse. Landsbyen rummer flere stuehuse fra de udflyttede gårde. Strøby var i 1880'erne en af Danmarks største landsbyer med 58 gårde og to jordløse huse. Hellested omtales første gang o Før udskiftningen var der 17 gårde og 16 huse. Landsbyen, der ligger langs en snoet øst-vestgående hulvej, afgrænses af levende hegn, hække og træer. Kirken ligger som en ø i bebyggelsen, omgivet af veje og en kraftig slynget kirkegårdsmur. Landsbyen Lille Heddinge, der ligger på et markant højdedrag med flere udkigspunkter udover landskabet og Østersøen, hører til blandt de dominerende landsbytyper på Stevns, den rektangulære regulerede vej- og vejforteby. De levende hegn viser tydeligt stjerneudskiftningen, skønt den gennemskæres af jernbanelinien mod vest. Landsbyernes alder Af studier af stednavne ved vi, at de ældste byer ender på -inge og -um. Klippinge og Heddinge. Juellinge hed oprindelig Valby. Herefter, fra ældre jernalder, o : -løse og de byer, der ender på -lev og -sted. Varpelev, Hårlev, Sigerslev, Havnelev, Lyderslev og Hellested. Fra vikingetid år ender byerne på -by eller -tofte. Strøby, Tårnby, Magleby. Byerne er koncentreret om vikingernes landevej - floder og åer - nordvest i herredet. Boestofte og Vemmetofte, der er en herregård, ligger derimod helt mod syd langs den tidligere oldtidsvej. Fra årene lyder middelalderens by-endelser på -torp eller -rup (-trup, -strup), herunder deciderede skovrydningsbyer, der ender på -rød el. -holte, (Rode, Tvede), men også -bøl og -ager. Af disse findes ingen eksempler, derimod er hel stribe der ender på - rup: Bjælkerup, Højerup, Smerup og Spjellerup. Til og med 1100-tallet er det almindeligt at landsbyerne flyttede rundt. Først fra tidlig middelalder ligger bymønstrene fast. 16

17 Vandløb Tryggevælde å løber fra vest og efter tilløb af Stevns å ved Hårlev mod nordvest. Den brede ådal med de våde enge har oprindeligt udgjort en naturlig territorial grænse, og det er derfor ikke tilfældigt, at Stevns å og Tryggevælde å stadig udgør en del af kommunegrænsen. Mod vest ved Hellested sænker landet sig mod de brede enge og moser langs med åløbet, hvor der har været betydeligt tørveskærerarbejde. Flere småbække har skåret tydelige dale, Krogbæk, Sandbæk. Storkebæk og Ellebæk. Mod syd ved Strandskoven og den hellige kilde, i Fakse kommune, løber Kildeå. Møllesø og den mindre Dybsø samt den næsten tilgroede Sigerslev sø udgør de eneste søer på Stevns. Den brede dalbund langs Stevns å og Tryggevælde å er et markant landskabselement, der har haft afgørende indflydelse på bebyggelsens lokalisering. Samtlige byer langs med ådalen er således typiske randbebyggelser. Som nævnt har Stevns å og Tryggevælde å udgjort en fysisk barriere, der sammen med de sumpede enge har gjort området svært tilgængeligt. Gravhøje Det midtsjællandske området er præget af mange stenalderbopladser og gravhøje og området rummer et utal af bopladser fra Ældre stenalder, repræsenteret ved indlandskulturen Maglemose. Fra Yngre stenalder findes grave, jættestuer og dysser, og af tidligere 450 er i alt 178 bevarede til i dag. Fra Bronzealderen stammer bopladserne ved kysten. Lund er en af de ældste bopladser på Stevns, hvilket stendyssen ved Stubbehøj vidner om. Man har ligeledes gjort rige fund og fra romersk Jernalder bl.a. ved Varpelev og Himlingøje, foruden flere bronzealderfund. 17

18 Ved Varpelev findes desuden to jættestuer: Lammehøj og Maglehøj, samt Eghøj ved Hellested. Det er på Barup Mark, at vi finder den berømte Ellehøj eller Elverhøj, der har lagt navn til J. L. Heibergs Skuespil. Dernæst findes den store Eghøj og den fredede Maglehøj, hvor man kan se den udgravede jættestue. I Bøgeskoven findes 36 kæmpehøje fra yngre bronzealder, bl.a. ved Møllesøen den 51 m høje dobbelthøj fra ældre bronzealder, kaldet Fruerhøj. Kirkernes placering i landskabet Der findes i Stevns Herred i alt 20 middelalderlige kirker, alle opført af kalksten. De oprindelige romanske bygningsværker har undergået flere om- og tilbygninger bl.a. de senere tilkomne kirketårne, der fungerer som tydelige markører af landsbyen og af kirkens placering i landskabet. Kirkerne ligger ofte i udkanten af landsbyen på en forhøjning omgivet af høje træer og frugtbare marker. Særligt kirken i Holtug kan ses på lang afstand. Kirken ligger på et markant højdedrag, hvorfra man har udsigt over landsbyen og det omgivende landskab. Ligeledes markerer de høje træer langs vejen op til kirken i Magleby adkomstvejen fra syd, ligesom grænsen mellem by og land aftegnes af de levende hegn. Kirkerne langs Stevns å og Tryggevælde å, der i vikingetiden udgjorde en hovedfærdselsåre, er udprægede forsvarsværn. Startende i nord finder vi Vallø og Store Tårnby kirke. På den modsatte side af Tryggevælde å følger først Strøby så Varpelev kirke. Herefter springer de rytmisk fra side til side i følgende række: Hårlev, Hellested, Karise, Smerup og Store Spjellerup kirke. Af samtlige kirker langs ådalen ligger dog kun Hellested kirke i Stevns Kommune. Der findes to kirker med centralanlæg: Kirken i Store Heddinge og kirken i Himlingøje. Den middelalderlige Store Heddinge kirke er med sit ottekantede kor et specielt byggeri, og et af Danmarks eneste bevarede centralanlæg. Den gamle Højerup kirke blev opført i 1357 til Skt. Clemens af en skipper i havsnød, som overlevede. Kirken hørte oprindelig under Gjorslev. I 1928 skred klippevæggen under kirken og koret styrtede i havet. Det siges at kirken siden da flytter sig et hanefjed ind på land hver julenat. Den nye kirke i Højerup blev rejst i Da havde man i lang tid opgivet at holde gudstjeneste i den gamle kirke. I skrænten tæt ved kirken, der rejser sig 28 m over havet, fandtes klintekongens hule. Kirken og Stevns Museum er yndede udflugtsmål. 18

19 Møller Stevns var tidligere tæt besat med møller. Af de oprindelige 23 møller eksisterer der i dag kun få. Stubmøllen fra Frøslev står i dag Hjerl Hede. Den tidligere Bovsmølle i Havnelev er nu nedlagt. Mens den restaurerede vindmølle af træ i Lille Heddinge sammen med den fredede rytterskole fra 1720 og den fredede gårdsmedie og maltmølle udgør nogle af de særlige bygningselementer i landsbyen Med industrialiseringen omkring 1870 fulgte små lokale industrier i form af mejerier og i mange små byer dukkede brugsforeninger op. På et kort fra 1908 af Geologisk Institut fremgår det, at der har været i alt 13 mejerier på Stevns: Startende i syd med Kissendrup mejeri, Frøslev mejeri, Havnelev og Holtug mejeri. Midt i landet fandtes bl.a. Hellested mejeri, mejeriet nord for Store Tårnby og Strøby mejeri. Mange af disse mejeribygninger, bl.a. Andelsmejeriet i Holtug, opført i 1929, der stadig markerer sig i landområderne, er for længst nedlagt og bygningerne er overgået til andre erhverv. Af øvrige industrianlæg kan nævnes Andelsbageriet i Lyderslev, der blev opført i 1888 som et af landets første af kridtsten fra Stevns Klint. 19

20 Infrastruktur De ældste oldtidsveje gik fra Herfølge til Fakse, med en afstikker ved Herfølge til Hårlev samt en afstikker ved Fakse til Karise, hvor den ender. Fra Fakse fører oldtidsvejen videre nordøst til Store Heddinge, Højerup, Magleby og Klippinge. Oldtidsveje i Sydsjælland Kommuneatlas Præstø Disse oldtidsveje er ikke længere synlige i det nuværende vejnet, hvis største veje danner en trekant mellem byerne Køge, Store Heddinge og Fakse. Det nederste ben i trekanten skærer sig gennem de bare marker, mens oldtidsvejen gik fra by til by. Jernbanen fra Køge til Fakse Ladeplads blev bygget 1879 og sidesporet til Rødvig via jernbaneknudepunktet Hårlev gjorde Store Heddinge til stationsby. Jernbanen og stationen fra 1879 betød en vis fremgang for købstaden, der i dag rummer godt indbyggere. Stationerne langs jernbanestrækningen tværs over Stevns gav fornyet vækst til flere andre landsbyer, bl.a. Klippinge Stationsby. Kortet viser de ældste veje på Stevns. De to parallelle vejforløb på hver side af ådalen havde blot én tværgående forbindelse ved Hellested. De fleste af disse tidligste veje kan endnu erkendes i det Stevnske landskab ved snoede træbeplantede vejforløb. 20

Stevns Kommuneatlas. Byer og bygninger 2002. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Stevns Kommune

Stevns Kommuneatlas. Byer og bygninger 2002. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Stevns Kommune Stevns Kommuneatlas Byer og bygninger 00 Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Stevns Kommune FORORD Interessen for vore byer og bygninger er stor over alt i Danmark. Det gælder de gamle

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Skyum Thisted kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster 3.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Årsmøde 2010 Stevns, Danmark

Årsmøde 2010 Stevns, Danmark Årsmøde 2010 Stevns, Danmark torsdag den 30. september - fredag den 1. oktober 2010 Gjorslev slot, hvor selve Årsmødet og festbanket finder sted Danmarks største samlede kalkudvindings-område er halvøen

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Budgetsamråd i Tryggevælde provsti. Dagsorden

Budgetsamråd i Tryggevælde provsti. Dagsorden 1. Velkomst og sang 2. Præsentationsrunde Budgetsamråd i Tryggevælde provsti Dagsorden 3. Udskrivningsgrundlag og budgetgrundlag for 2014 4. Økonomi 5. Vikarer 6. Ny ansættelser 7. GIAS kurser 8. Fælles

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Vilje til at virke v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Før grundigere forskning er bedrevet, vil det være for meget at hævde, at mennesker på Give-egnen har haft og har en særlig mentalitet,

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER AGER. Skarregaard

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER AGER. Skarregaard Skarregaard Tid: Ca. 1845-i dag Skarregaard fortæller landbrugshistorie i bogstaveligste forstand. Gården, der altid har været en enegård uden for landsbyfællesskabet, ejes af Morsø Kommune og drives i

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Bevaringsforeningen for Præstø og omegn Nyhedsbrev September 2010 e glemte perler. Vi kender efterhånden mere til Paris og London end vi kender til de mange enestående bygninger, der ligger i vores eget

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Knebel og Knebel Bro Emne: Landsby og ladeplads Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Knebel og

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk STEVNS KLINT > kalklandet.dk KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER oplevelser i verdensklasse Unesco Designated VERDENSARV World Heritage Site OPLEVELSER I VERDENSKLASSE Der er masser af muligheder for

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Den Rekreative Politik er udarbejdet i andet halvår af 2012, og blev vedtaget den 27. juni 2013 af Kommunalbestyrelsen. 2 Rekreativ Politik

Den Rekreative Politik er udarbejdet i andet halvår af 2012, og blev vedtaget den 27. juni 2013 af Kommunalbestyrelsen. 2 Rekreativ Politik Rekreativ Politik Den Rekreative Politik er udarbejdet i andet halvår af 2012, og blev vedtaget den 27. juni 2013 af Kommunalbestyrelsen. 2 Rekreativ Politik INDHOLD FORORD Som kommune er man, i forhold

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Åbne Atelierdøre 2013

Åbne Atelierdøre 2013 Åbne Atelierdøre 2013 Stevns Faxe 24. og 25. august kl. 10-17 www.aabneatelierdoere.dk 18 17 16 15 192021 1 2 3 24 25 26 23 1314 10 5 6 7 8 9 11 12 4 52 22 495051 33 47 48 4445 30 31 32 38 3739 40 36 27

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt Æblehaven The little Apple Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt: The little Apple. Æblehaven. Motivation: Da den gamle købmandsgård i Nordenskovs centrum Niels Knudsens købmandshandel blev revet

Læs mere

Nykøbing Falster slot

Nykøbing Falster slot Nykøbing Falster slot Se link fra internetet om Nykøbing Falster http://da.wikipedia.org/wiki/nyk%c3%b8bing_falster Kilde: Forside af Steffen Riis bog om postkort Kilder: Fra scannedede egne gamle postkort

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforening Lokalafdelingsbestyrelse Stevns arbejde i 2008

Danmarks Naturfredningsforening Lokalafdelingsbestyrelse Stevns arbejde i 2008 Danmarks Naturfredningsforening Lokalafdelingsbestyrelse Stevns arbejde i 2008 2008 har i høj grad været præget af samarbejde med andre foreninger og organisationer. Det har været meget positivt og har

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Oplev naturen i Egedal Kommune

Oplev naturen i Egedal Kommune Oplev naturen i Egedal Kommune Vandre- og cykelture Overalt i Egedal er der mange muligheder for at opleve naturen til fods eller på cykel. Der findes et omfattende net af cykel- og gangstier i de bymæssige

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P 7 12 10 11 9 P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere