Forundersøgelsen 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelsen 2001"

Transkript

1 Forundersøgelsen 2001 Kommuneatlas Stevns Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet I samarbejde med Stevns Kommune Arkitektfirmaet Gert Bech-Nielsen, Kragelundsallé 8, 8270 Højbjerg, telefon , fax , 1

2 Følgegruppen Teknisk Udvalgs formand, Ole Anker (formand) Kommunalbestyrelsesmedlem Ole Christophersen Kommunalbestyrelsesmedlem Ole Bech-Jensen Stevns Lokalhistoriske Arkiv, Arly Olsen Stevns bevaringsforening, Lars Ibsen Arkitekt Karsten Vibild Østsjællandsk Museum, Helle Schummel Stevns Turistforening, Steen Oettinger Store-Heddinge Handelsstandsforening, Vera Løje Borgerforeningen Boestofte, Havnelev, Skørpinge, Susanne Stig Hansen Magleby Borgerforening, Bent Brimer Holtug Borgerforening, Ivar Knudsen Klippinge Borgerforening, Bent Brimer Lund Bylaug, Kirsten Juhl Lyderslev-Gevnø Borgerforening, Geertruida Henriksen Rødvig Borger- og grundejerforening, Åse Hoelstad Grundejerforeningen Sigerslev, René Leen Hellested Borgerforening, Åse Berthelin Højerup Borgerforening, Michael Kruse Stevns Kommune, Søren Breddam Stevns Kommune, Bjørn Søeborg Skov- og Naturstyrelsen, arkitekt m.a.a. Jens Kirkegaard Konsulent for Skov- og Naturstyrelsen, restaureringsarkitekt m.a.a. Gert Bech-Nielsen 2

3 Indholdsfortegnelse: Landskab og bebyggelse i Stevns Kommune side 5 Restaureringsarkitekt m.a.a. Gert Bech-Nielsen, restaureringsarkitekt m.a.a. Alette Skov-Hansen Stevns Kommunes geografiske placering Geologisk beskrivelse af landskabets dannelse Stevns Klint Opdeling af landskabet i bygder Skove i Stevns herred Landsbyerne Herreder og sogne Landsbytyper Landsbyernes placering i landskabet Vandløb Gravhøje Kirkernes placering i landskabet Møller Infrastruktur Byhistoriske hovedtræk side 22 Museumsinspektør Helle Schummel, Østsjællands Museum Arly Olsen, Stevns Lokalhistorisk Arkiv Indlandsbyen, der blev centrum i Stevns herred Det ældste Store Heddinge Store Heddinge i 1600-tallet: Svenskekrige og stagnation i landbrug og brændevinsbrænderier Til gengæld opstod der flere nye centre i byen Store Heddinge efter 1950 Arkitektoniske kvaliteter i Store Heddinge side 43 Arkitekt m.a.a. Gøsta Knudsen Store Heddinges placering i landskabet Bjælkerupvej Algade Store Heddinge Kirkegård Haveforeningen Præstevænget Munkegade Østergade / Ved Munkevænget Vestergade Bovangens parcelhusområde Bebyggelsen i Kridthuset Kirketorvet Store Heddinge Kirke Nytorv Trianglen Stationen Jernbanegade 3

4 Arkitektoniske kvaliteter på landet side 69 Arkitekt m.a.a. Anne-Grete Andersen Magleby Holtug Sigerslev Hellested Tommestrup Frøslev Højerup Lyderslev Gevnø Havnelev Lille Heddinge Lund Arnøje Hovedgården Gjorslev Hovedgården Søholm Hovedgården Juellinge Byggeskik i Stevns Kommune side 99 Restaureringsarkitekt m.a.a. Gert Bech-Nielsen I Store Heddinge og Rødvig Bygninger til religiøse formål Bygninger til velfærd Bygninger til transportformål Bygninger hvor højden indgår i funktionen Bygninger til serviceformål Gårde og købmandsgårde Bygninger til boligsociale formål Bygninger til boligformål sammenhængende karrébebyggelse Bygninger til boligformål fritliggende bebyggelse Bygninger til industriformål Bygninger på landet Kirkerne Slotte, hovedgårde og mindre gårdanlæg Jernbanestation Bygninger til håndværk og erhverv Fællesskabets bygninger Forsamlingshuse Transformatortårne Højskoler Arkitektoniske detaljer Bindingsværkshuset Det grundmurede hus Skoler 4

5 Landskab og bebyggelse i Stevns Kommune Stevns Kommunes geografiske placering Stevns er beliggende i det østlige Sydsjælland som fremskudt bastion i Østersøen mellem Køge Bugt mod nord og Fakse Bugt mod syd. Den svært tilgængelige og isolerede halvø, Stevns, har med Klintens stejle skrænter været forsvarsmæssigt godt beskyttet. Betydning heraf ses bl.a. af kanonstillingerne ved Holtug Skanse. Af Jens Sørensens håndtegnede søkort fra 1715 ses skansens placering syd for Gjorslev Bøgeskov. Ligeledes kan den nu forsvundne klintevej ses, som forbandt de anlagte kanonstillinger og bastioner, der forsvarede kysten under søslag, bl.a. under Englænderkrigen Aflejringen af den metertykke frugtbare lerjord udgør en af Danmarks største moræneflader. Morænefladens stærkt udjævnede terræn kombineret med den lerede jordbund har resulteret i en total opdyrkning af området - helt ud til klippens kant. Bebyggelsen på Stevns kan i dag karakteriseres som en række store og mindre landsbyer, et antal herregårde og hovedgårde samt enkelte gårde og huse. De tætliggende landsbyer er et karakteristisk træk for moræneflader, hvor en rig jordbund har kunnet brødføde en relativ stor befolkning. Der er omkring indbyggere i Stevns Kommune. Den største by på Stevns, hovedbyen, er Store Heddinge med tidlige købstadsrettigheder. Stevns rummer dernæst flere større og mindre landsbyer, samt flere større gårde og herregårde, bl.a. Gjorslev. Det karakteristiske for kulturlandskabet på Stevns er de forholdsmæssig mange velbevarede landsbysamfund. 5

6 Geologisk beskrivelse af landskabets dannelse Det danske landskab er et resultat af sidste istid for år siden. Bortsmeltningen for år siden efterlod aflejringer i form af morænemateriale, dvs. kantslidte sten, grus, sand og ler. Stevns hører til det område af landet, der sidst smeltede fri og landskabet hører dermed til det sidst dannede. Hvor gletscherne eller smeltevandsfloderne ved deres slid havde slebet lavninger i dybdegrundslagenes overflade, trængte havet ind og dannede bugter, fjorde og sunde. Som Djursland er halvøen Stevns et resultat af lodrette forskydninger i dybgrunden mellem brudlinier, hvorved visse dele af jordskorpen er kommet til at ligge højt i form af såkaldte horste. Overfladen af Stevns er planeret af isens erosion. Den modstand som de høje kalkstensmasser har frembudt, ledte isen nord og syd om halvøen, og er årsagen til bugtformationerne ved Køge og Fakse. De har knapt nået så langt ind i landet som tilfældet er i dag. Ligeledes har Stevns Klint mistet, og mister forsat, store partier som følge af havets erosion. Morænelandskabet er overvejende lerbund. Landskabet er fladt med en svagt bølgende overflade, næsten uden bakker og dale, der stiger jævnt mod kystklinten. De få dale har smeltevand gravet i morænefladen. Ved Strøby findes to mindre åse, dvs. bakker bestående af klippebund. En tunneldal afskærer Gjorslev Bøgeskov fra det øvrige Stevns. En rest heraf ses endnu af Møllesø og Dybsø, samt kløften Sorte Rende ved Gjorslev Bøgeskov Ladeplads. Ved Klippinge ses endnu et istidsfænomen: Klippinge Bjerge, en speciel bakkeknude der måler 40 m over havoverfladen. De to høje består i princippet af frossen havbund, der er ført med af gletscheren og aflejret her ved isens opholdslinie. J.nr. Deres ref. 6. marts 2002 Stenalderhavets kystlinie omkring f.kr. strakte sig langt ind i landet ved Strøby Egede i en linie fra nord til syd. Tryggevælde å var på det tidspunkt bred som en fjord, hvis inderste vig lå nord for den nuværende Hårlev by. Aflejringer af nedbrydningsmateriale fra Stevns Klint har siden ophobet sig ved fjordens munding og har tvunget udløbet længere og længere mod vest. Den afspærrende tange eller strandvoldsslette, Odden, ved åens udløb, er således dannet af aflejret nedbrydningsmateriale fra klinten. Rækker af strandvolde har gennem tiden afskærmet en nu hen ved 1 km lang strandsø fra Køge Bugt. Ved Højstrup og et mindre areal ved Strandskoven i det 6

7 sydlige Stevns er ligeledes opstået gennem aflejringer og benævnes marint forland. Den sydlige del af dalstrøget hvor Stevns å løber, er dannet af det slid smeltevandet fra den gletscher, der strakte sig tværs over Sjælland, har forøvet på grundfjeldet. Undergrunden i Stevns Herred indeholder ler, mergel og kridt og er overvejende dækket af ler- og sandmuldede jorde. I det sydlige Stevns omkring Frøslev, Store Torøje og Arnøje findes områder med rent ler, mens der nord for vandløbet Storkebæk findes områder udelukkende bestående af sand og grus. Forekomsten af skrivekridt er koncentreret til området øst for Gjorslev og nord for Holtug samt stik øst for Store Heddinge og lige syd for Rødvig. I øvrigt hele området omkring Fakse Ladeplads og halvøen Feddet, mens det øvrige Stevns består af kalksten også kaldet limsten. Ved Sigerslev findes således rene kridtstens-brud, mens der ved Rødvig i syd alene findes kalkstensbrud. Fakse Kalkbrud, der er Danmarks største, producerer f.eks. de tynde kalkplader, der går under navnet Fakse marmor og som bl.a. anvendes til facadebeklædning. Stevns Kridtbrud har indskrænket brydningen til kun at omhandle skrivekridt. Holtug Kridtbrud er nedlagt og er i dag overtaget af Skov- og Naturstyrelsen, som har åbnet naturområdet for offentligheden. Boesdal Kalkbrud er ligeledes nedlagt og overtaget af Stevns Kommune til rekreativt formål. Højdekurver Stevnshalvøen, mål 1: Stevns Klint Den godt 14 km lange kystklint rejser sig ved Rødvig og når sit højeste punkt på 41 m ved Stevns Fyr nord for Højerup, hvorefter den falder igen indtil Gjorslev Bøgeskovs Ladeplads i nord, hvor klinten består næsten udelukkende af ler. Råstofudnyttelsen af Stevns Klint har bestået af en mængde handelsvarer, bl.a. kugleflint, skrivekridt og kalksten til bl.a. middelalderkirkerne på Stevns og københavnske bygninger som Absalons Borg og Thorvaldsens Museum. 7

8 De mange havne og ladepladser vidner om en kraftig trafik, eks. Gjorslev Bøgeskov Ladeplads. Dette udskibningssted havde toldkontrol, og en betydelig mængde stenfiskeri af byggesten til bl.a. søfortene ud for København udgik herfra. Foruden indsamling af stenskærver til brug ved vejreparation og opsamling af kugleflint til kuglemøller. Indtil 1940, hvor de runde sten udkonkurreredes af kugler af rustfri stål, anvendtes kugleflinten til findeling af eks. farvestof og cement. Den geologiske dannelse af Stevns Klint I kridttiden var Østersøområdet dækket af et 100 m dybt og ca. 20 varmt hav, og svarende til Stillehavets koraløer består undergrunden af aflejringer af kalkskaller fra plankton, der levede i dette hav. Skrivekridtet - det nederste lag - er helt hvidt og består af skelletdele af coccolither og diatomeer. Kiselsaft fra kiselsvampe, der krystalliseres, har aflejret sig i hulrum fra døde søpindsvin og har dannet de karakteristiske runde flintesten, som man stadig kan finde i kridtlaget. Den øverste del af klinten er mere grå og består af kalk af bryozoer og forraminifer. Kalkstenslaget kaldes derfor limsten el. bryozokalk. Fiskeleret - dannet for 65 mill. år siden - adskiller de to tidsaldre, kridt og tertiær tid, og Stevns Klint er et af de få steder i verden, hvor denne grænse kan studeres. Stevns Klint har været genstand for internationale geologi studier - og de ældste aflejringer er opkaldt efter Danmark: Danium-laget eller danske kalken. Opdelingen af landskabet i bygder Man skelner mellem flere former for bygder, en bygd forstået som områder, hvor det ikke var tilladt at drive handel. Skovbygd, slettebygd, kystbygd eller marskbygd og hedebygd. Slettebygd er enge uden skov, altså fed agerjord med store landsbyer, større gårde og hovedgårde. Stevns bestod indtil 1800 udelukkende af agerbygd. De yderste ejerlav har naturligvis haft adgang til kysten, men er ellers atypiske som kystbygd. Af Christian den V's matrikel fra 1680'erne, også kaldet 1688-matriklen, kan man aflæse dyrkningsprocenterne for de enkelte sogne i Stevns. Sognene rundt om Herregården Gjorslev: Strøby, Varpelev, Magleby og Holtug, var opdyrket mellem %. Samme dyrkningsprocent havde de sydlige sogne omkring hovedgården Højstrup: Smerup, Lyderslev, Havnelev, Lille Heddinge og Højerup. Mindste dyrkningsprocent blandt sognene havde Hellested og Frøslev, hvor skovene og de store overdrev lå placeret. Store Heddinge, med den største bymæssige bebyggelse, havde en opdyrkningsprocent på mellem %. 8

9 Som følge af den stejle klint har kystbygderne på Stevns ikke undergået samme forandring som andre kystbygder. Byudviklingspresset har ikke været stort andre steder end ved Rødvig. Og skønt herlighedsværdierne ved landets kyststrækninger andre steder har betydet større sommerhusbebyggelser, har Stevns Klint været et tilstrækkeligt usikkert sted - klinten havde det med at styrte i havet - til at undgå dette fænomen. Sommerhuse findes alene mod nord ved Strøby Egede, hvor kysten er jævn, og mod syd ved Rødvig. Agerbygden er i dag så intensivt opdyrket, at mange af de oprindelige ressourcestrukturer er forsvundet. Det gør det endnu vigtigere at bevare de strukturer, der findes. Det karakteristiske mønster af store landsbyer, de store gårde og hovedgårde vil dog stadig kunne genkendes. Skove i Stevns Herred Der er ikke meget skov tilbage på Stevns. Indtil tallet var landets kyststrækninger beskyttede af et kystskovbælte, som stammede fra jernalderen. Som følge af almindelig rovdrift forvandledes disse skovarealer i løbet af 1700-tallet til overdrev og krat, og der er nu kun spredte skovbevoksninger tilbage. Herregårdene og kronen gjorde dog en indsats for at bevare de tilbageblevne skovarealer, og mod nord finder man således det største skovareal, den før omtalte Gjorslev Bøgeskov og Maglebyskoven. Sammentegnet kort der viser skovene, overdrevene og bymarken. Den stiplede skravering viser skove som er vist på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1770 men som ikke findes længere. De fuldt optrukne linier markerer stengærderne omkring bymarken og mellem de omkringliggende marker. Langs kysten finder man en del bøgeskov, Magleby Skoven og Søholm Dyrehave m.fl. Området er bakket med stejle skrænter mod havet. Ved Køge Sønakke ændrer kysten sig radikalt og lige bagved ses en smeltevandsdal med to mindre søer, Møllesø og Dybsø. Ved Klippinge ligger Råhoved Skov, centralt i herredet ligger Kongeskov og den mindre Kirkeskov. Begge hørte de under Hovedgården Segnhus under Herregården Gjorslev. Længere mod vest Bolskov samt et mindre skovareal ved kysten vest for Rødvig. 9

10 I Frøslev sogn ligger skoven Slågård, der fortsat hører under Bregentved. Nord for Lyderslev finder man lidt skov i form af Lejerstofte Hestehave og Morreskov. Lille Heddinge sogn er i dag skovløst. Den oprindelige skov, som kan ses af Videnskabernes Selskabs kort fra 1770, brændte i 1801 som følge af englændernes bombardement af Rødvig Skanse. Jorden kaldes fortsat Skovmarken og på gærderne står endnu enkelte gamle træer af eg, bøg og ask. Af Videnskabernes Selskabs kort fra 1770 fremgår det, at et mindre kystområde nord for Boesdal tidligere var dækket af skov. Ligeledes har et areal nordøst for Sigerslev, der endnu benævnes Granlund, været tilplantet. Kraftig skovhugst til brændsel og byggematerialer samt rydning af skov til ager har erstattet den oprindelige skov med tjørn og krat. Hellested Sogn havde o.1800 mellem % skov. Den store Bolskov og Arnøje Hestehave ligger i den sydøstlige del af sognet. Heraf er mellem % fredskov. Lille Heddinge Sogn havde godt 10 % skov ved 1700-tallets slutning. Den skov er i dag forsvundet, men af Videnskabernes Selskabs kort fra 1770 ses et stykke skov ved kysten, nær Peblingebrodden. De øvrige sogne har mellem 0-5 % skov. Grunden til at Holtug med Gjorslev Bøgeskov ikke træder frem blandt sognene med større skovbygd er, at Holtug Sogn er domineret af agerbygd. Der er ingen engområder, ingen overdrev eller krat, som i Hellested Sogn. Landsbyerne Landsbyerne opstod i løbet af middelalderen som små enklaver af samlet bebyggelse. Dykningsfællesskabet og ønsket om beskyttelse affødte den lukkede landsbybebyggelse med bymark og overdrev, dvs. moser, krat og skov i en ring uden om gårdene. Den delvist tørlagte Sigerslev mose rummer et rigt dyreliv. Mose- og eng området anvendes bl.a. som græsningsareal og giver landsbyen en god forbindelse med det omgivende landskab. Landbrugsformen var udelukkende det intensive trevangsbrug, hvor bymarken er delt i tre vanger med årlig rotation af vintersæd (rug), vårsæd (byg og havre) og brak. Denne landbrugsform er forankret til Landsbyernes placering viser tydeligt hvilke Bymarken har tilhørt. Disse ligger jævnt fordelt på kanten af Bymarken. Store Heddinge, Renge, Lille Heddinge, Skørpinge, Havnelev og Frøslev. den sluttede landsby, også kaldet rundbyen eller fortebyen. Fortebyen som 10

11 landsbytype kan endnu anes i det stevnske bondelandskab og selv om fortebyens forudsætninger, hoveri og fæste, for længst er afskaffede, har det ikke ændret væsentligt ved landsbybebyggelsernes form. Godser og Herregårde Frederik IV's moder, Dronning Charlotte Amalie, købte det meste af Stevns,da hun i 1679 erhvervede sig Gjorslev, i 1680 Søholm, i 1689 Erikstrup, i 1694 Vemmetofte og i 1704 Frøslev Hovedgård. Landsbyerne ved Herregårdene blev herefter nedlagt og deres jorde blev lagt til Herregården. Nytegning af Jens Sørensens søkort med angivelse af landsbyernes tilhørsforhold til godserne. Bemærk at Gjorslev ejede jord ud til Varpelev, en del af Kongeskoven samt Lille Heddinge. Søholm ejede det nordlige, Erikstrup det sydøstlige, Højstrup det sydlige og Juellinge det sydvestlige Stevns. De fleste bøndergårde og husmandssteder på Stevns hørte i 1750 under de tre store godser: Gjorslev, Vemmetofte og Juellinge. Under Gjorslev hørte Søholm og Erikstrup ved Store Heddinge. Under Juellinge hørte desuden Store Heddinge Bymark, samt kirken i Hellested og Tryggevælde Herregård. Herregården Gjorslev er opført 1370 af Roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Som den eneste bevarede middelalderlige centralborg i Danmark er Gjorslev et usædvanligt bygningsværk. Ved Gjorslev Bøgeskov findes Søholm Slotsruin, opført 1346 og nedrevet Foruden den middelalderlige vandmølle ved Møllesø, Søgård ladegård samt landsbyen Sørup, der blev opgivet i Herregården Søholm hører i dag under Gjorslev. Det oprindelige voldsted på holmen og ruinerne heraf kan fortsat skimtes i Møllesøen Rødvig Lade- og Fiskeplads i Lille Heddinge sogn hørte ligeledes oprindelig under Gjorslev. Gjorslev Gods ejede dermed halvdelen af Stevns, mens Vemmetofte havde 96 gårde i Sydstevns og Juellinge 79 gårde foruden landsbyerne Hellested og Frøslev. Hovedgården Juellinge, tidligere Valbygård, er opført i 1675 og hørte indtil 1973 under Grevskabet Bregentved. Hovedgården Højstrup ved kysten øst for Lund er omgivet af skovpartierne Lund Hestehave, Fællesskov og Kobbelskov. Højstrup, der hører til Vemmetofte Kloster, der i 11

12 dag ligger i Fakse Kommune, kendes første gang fra I 1617 rev man tårnet ned og opførtes det nuværende anlæg i villastil. Den oprindelige hovedgård, Frøslevgård, er borte, men man kan stadig ane spor af voldstedet og enkelte ruiner. Hovedgården Mariehøj, opført 1824, hørte oprindeligt under Grevskabet Bregentved. Herreder og sogne Sognene, der gennem tiende til kirken skulle brødføde præsten, indeholdt både strand, eng, skov og ager. Ikke mindst skov, hvor præsten kunne holde svin på olden. Af denne grund stammer de ofte uregelmæssige sogneinddelinger, og gode jorde gav små sogne mens dårlige jorde gav tilsvarende store sogne. I 1920 omfattede Tryggevælde Len Bjæverskov Herred, Fakse Herred og Stevns Herred. Tryggevælde å udgjorde den naturlige grænse mellem Stevns Herred og Bjæverskov Herred. Stevns og Fakse Herred afskiltes af Stevns å. De nuværende sognegrænser på Stevns med hver deres hovedgårde og sognekirker. De prikkede linier angiver de tidligere sognegrænser som blev ophævet med kommunesammenlægningen i 1970 Indtil kommunesammenlægningen i 1970 var Stevns Herred opdelt i 13 sogne med hver sin kirke. Herefter fremkom den nuværende opdeling af Vallø, Fakse og Stevns kommuner. Stevns Kommune er i dag inddelt i 9 sogne: Magleby sogn med Herregården Søholm, Holtug sogn med Herregården Gjorslev, Store Heddinge sogn, der tidligere var opdelt i Store Heddinge Købstad og Store Heddinge Landsogn, med landsbyerne Sigerslev og Renge, Lille Heddinge sogn, Højerup sogn, Frøslev sogn, Havnelev sogn, Lyderslev og Hellested sogn. Smerup sogn hører i dag til Fakse kommune, mens Strøby sogn, der i dag hører under Vallø Kommune, geografisk set stadig hører med til Stevns. 12

13 Landsbytyper Frits Hastrup har gennem studier af landsbybebyggelser på Møn og Falster opstillet følgende kategorier. Danske landsbytyper af Frits Hastrup. Skrifter fra geografisk Institut ved Aarhus Universitet 4. Århus Polygonale fortebyer: Bestående af to parallelle rækker af gårde på hver side af en vej. Bag gårdene lå de sammenhængende tofteagre. Bygaden eller Forten kunne have en udposning med gadekær, gadehuse og kirken placeret. På Stevns: Renge. Slyngede vejbyer: Landskabets morfologiske og topografiske forhold bestemmer vejens placering, der således følger landskabets kurver. Bebyggelsen er ofte en randbebyggelse, placeret på begge sider af vejen der henholdsvis udvides og indsnævres. Flere forter med gadekær følger efter hinanden, som perler på en snor. På Stevns: Lyderslev, Barup, Arnøje, Skørpinge og Frøslev. Vej- eller Forteklyngebyer: Et stærkt grenet vejnet giver en bebyggelse af uregelmæssig klynger. På Stevns: Smerup (og Hårlev) 13

14 Uregelmæssige vejfortebyer: Forten er placeret i midten med et grenet vejnet strålende ud herfra. Den fælles grønning, forten, er ofte senere udbygget med gadehuse, kirker, skole m.m. På Stevns: Strøby, Råby, Højerup, Havnelev og Gevnø. Slynget vejby dominerer i et bælte tværs over midtsjælland - koncentration af rektangulær-reguleret vej- og vejforteby på Stevns, foruden et antal uregelmæssige vejfortebyer. Reguleret vejforteby: Magleby, Klippinge, Holtug, Sigerslev, Tommestrup, Bjælkerup, Hellested, Tåstrup, Lille Heddinge og Lund. Landsbybebyggelsen I Fortebyen ligger gårdene i en sluttet kreds omkrig en fælles grønning - forten. En fælles forbindelseslinie - gaden - omslutter forten og danner overgang til de enkelte gårdforter, hvorpå gårdene og haverne ligger. Enkelte huse langs denne gade gadehuse - udgør boliger for håndværkere. Bag dem igen ligger agertofterne, også kaldet engen eller bymarken. Af Jyske Lov blev det stadfæstet, at Forten skulle være fælleseje. Arealet blev anvendt til gravning af ler til lerklining og til græsning for ungkreaturer og mindre husdyr. Det fælles vandhul, gadekæret, tjente til vanding af husdyr samt som vaskeplads for maskiner og ikke mindst branddam. Forten er ofte ikke bebygget. Hvis den er bebygget, er det med mere eller mindre offentlige bygninger, så som skolen, degnens hus, sprøjtehus og kirken. Fortebyen er placeret midt i territoriet. Afstandene mellem de enkelte fortebyer er tilnærmelsesvis ens og overstiger ikke 2 km. Fortebyen kan ikke vokse ubegrænset, og ofte startede man så en ny by, en -torp eller -toft, på grænsen mellem overdrev og bymark. Afstanden mellem moderby og udflytterby ligger således på omkring 1 km. Udflytterbyer afslører endvidere deres oprindelse gennem parcellernes større bredde og en større afstand mellem gårdene. Sådanne regelmæssige landsbymønstre er typiske for frugtbare moræneflader, som tilfældet Stevns. Landsbyernes placering i landskabet Landsbyerne er opstået over en ca årig lang periode. De ældste er grundlagt omkring vores tidsregnings begyndelse, de yngste fra tidlig middelalder, samtidig med den periode hvor kirkebyggeriet tog fart. Først med udskiftningen i tiden omkring 1800 undergik den ældste bebyggelsesstruktur en mere gennemgribende forandring. 14

15 Generelt er landsbyers placering ofte sammenfaldende med de ældste bopladser og placerer sig i forhold til tilgængeligheden af de lokale ressourcer. Fersk vand/kildevand, god agerjord, græsningsarealer og enge, brændsel i form af træ og tørv og ikke mindst byggematerialer. Her har Stevns Klint ydet store mængder af kalksten til kirke- og herregårdsbyggeriet på Sydsjælland. En gård behøvede en varieret sammensætning af ressourcer for at kunne dække behovet for græs som foder til husdyrene, jord til kornavl, skov til brænde, tømmer til husene og til redskaber samt hegn. Som et kosttilskud var desuden adgang til fiskeri og jagt vigtig. Randbebyggelserne langs ådalen er i den henseende ideelt placeret: Tæt på kildevæld, åen, tæt på græsning og tørv til brændsel, engen, og på den anden side af byen ligger agrene. Samtidig er bebyggelsen placeret, hvor den ikke optager noget af den værdifulde agerjord. Bebyggelsen er således koncentreret omkring den tidligere oldtidsvej, langs dalskrænten, landevejene og jernbanen. Stevns var før udskiftningen domineret af landsbyer med 20 gårde eller derover, undtaget de små sogne Højerup og Lyderslev. De mange herregårde og deraf fæstebønder betød naturligt nok at mængden af enkeltgårde var begrænset til mellem 1-5 %. Var landsbyen for stor, måtte man ty til den anden metode med blokudskiftning og at flytte gården ud til de nye marker. De udflyttede gårde beholdt ofte haverne og deres gamle byggegrunde i landsbyen, mens den oprindelige hovedbygning blev anvendt som aftægtshus eller med lethed blev lejet ud til landsbyens voksende stand af håndværkere. Af Pontoppidans Danske Atlas fremgår det, at Store Heddinge i 1677 bestod af i alt 32 gårde og 71 huse. Møllen lå uden for byen, foruden den gamle Kongsgård, senere herregården Erikstrup, der i dag er helt forsvundet. Byen Store Heddinge, der i dag er udpeget som kommunens center, stammer fra 1200-tallet og er bygget op omkring kirken og torvet. Den nord-syd gående hovedgade er stadig dominerende i byplanen. Store Heddinge er oprindelig en vejklyngeby. De største landsbyer er Magleby, Sigerslev, Klippinge, Holtug, Lille Heddinge, Hellested, Lyderslev-Gevnø og Rødvig. Heraf er Rødvig, Klippinge og Hellested udpeget som lokale centre. 15

16 Ved Sigerslev, der ligger i et svagt kuperet landskab i en halvcirkel om det meget karakteristiske mose- og engområde, er stjerneudskiftningen er i nogen grad stadig synlig i den østlige del af byen. De mellemstore landsbyer er Arnøje, Boestofte, Skørpinge, Højerup, Frøslev, Havnelev, Lund og Tommestrup. De mindste landsbyer er Risby, Tåstrup, Barup og Renge foruden enkelte større gårde og herregårde. Ved udskiftningen af Holtug, der her er foregået ved udflytning, var der 33 gårde og 25 huse. Landsbyen rummer flere stuehuse fra de udflyttede gårde. Strøby var i 1880'erne en af Danmarks største landsbyer med 58 gårde og to jordløse huse. Hellested omtales første gang o Før udskiftningen var der 17 gårde og 16 huse. Landsbyen, der ligger langs en snoet øst-vestgående hulvej, afgrænses af levende hegn, hække og træer. Kirken ligger som en ø i bebyggelsen, omgivet af veje og en kraftig slynget kirkegårdsmur. Landsbyen Lille Heddinge, der ligger på et markant højdedrag med flere udkigspunkter udover landskabet og Østersøen, hører til blandt de dominerende landsbytyper på Stevns, den rektangulære regulerede vej- og vejforteby. De levende hegn viser tydeligt stjerneudskiftningen, skønt den gennemskæres af jernbanelinien mod vest. Landsbyernes alder Af studier af stednavne ved vi, at de ældste byer ender på -inge og -um. Klippinge og Heddinge. Juellinge hed oprindelig Valby. Herefter, fra ældre jernalder, o : -løse og de byer, der ender på -lev og -sted. Varpelev, Hårlev, Sigerslev, Havnelev, Lyderslev og Hellested. Fra vikingetid år ender byerne på -by eller -tofte. Strøby, Tårnby, Magleby. Byerne er koncentreret om vikingernes landevej - floder og åer - nordvest i herredet. Boestofte og Vemmetofte, der er en herregård, ligger derimod helt mod syd langs den tidligere oldtidsvej. Fra årene lyder middelalderens by-endelser på -torp eller -rup (-trup, -strup), herunder deciderede skovrydningsbyer, der ender på -rød el. -holte, (Rode, Tvede), men også -bøl og -ager. Af disse findes ingen eksempler, derimod er hel stribe der ender på - rup: Bjælkerup, Højerup, Smerup og Spjellerup. Til og med 1100-tallet er det almindeligt at landsbyerne flyttede rundt. Først fra tidlig middelalder ligger bymønstrene fast. 16

17 Vandløb Tryggevælde å løber fra vest og efter tilløb af Stevns å ved Hårlev mod nordvest. Den brede ådal med de våde enge har oprindeligt udgjort en naturlig territorial grænse, og det er derfor ikke tilfældigt, at Stevns å og Tryggevælde å stadig udgør en del af kommunegrænsen. Mod vest ved Hellested sænker landet sig mod de brede enge og moser langs med åløbet, hvor der har været betydeligt tørveskærerarbejde. Flere småbække har skåret tydelige dale, Krogbæk, Sandbæk. Storkebæk og Ellebæk. Mod syd ved Strandskoven og den hellige kilde, i Fakse kommune, løber Kildeå. Møllesø og den mindre Dybsø samt den næsten tilgroede Sigerslev sø udgør de eneste søer på Stevns. Den brede dalbund langs Stevns å og Tryggevælde å er et markant landskabselement, der har haft afgørende indflydelse på bebyggelsens lokalisering. Samtlige byer langs med ådalen er således typiske randbebyggelser. Som nævnt har Stevns å og Tryggevælde å udgjort en fysisk barriere, der sammen med de sumpede enge har gjort området svært tilgængeligt. Gravhøje Det midtsjællandske området er præget af mange stenalderbopladser og gravhøje og området rummer et utal af bopladser fra Ældre stenalder, repræsenteret ved indlandskulturen Maglemose. Fra Yngre stenalder findes grave, jættestuer og dysser, og af tidligere 450 er i alt 178 bevarede til i dag. Fra Bronzealderen stammer bopladserne ved kysten. Lund er en af de ældste bopladser på Stevns, hvilket stendyssen ved Stubbehøj vidner om. Man har ligeledes gjort rige fund og fra romersk Jernalder bl.a. ved Varpelev og Himlingøje, foruden flere bronzealderfund. 17

18 Ved Varpelev findes desuden to jættestuer: Lammehøj og Maglehøj, samt Eghøj ved Hellested. Det er på Barup Mark, at vi finder den berømte Ellehøj eller Elverhøj, der har lagt navn til J. L. Heibergs Skuespil. Dernæst findes den store Eghøj og den fredede Maglehøj, hvor man kan se den udgravede jættestue. I Bøgeskoven findes 36 kæmpehøje fra yngre bronzealder, bl.a. ved Møllesøen den 51 m høje dobbelthøj fra ældre bronzealder, kaldet Fruerhøj. Kirkernes placering i landskabet Der findes i Stevns Herred i alt 20 middelalderlige kirker, alle opført af kalksten. De oprindelige romanske bygningsværker har undergået flere om- og tilbygninger bl.a. de senere tilkomne kirketårne, der fungerer som tydelige markører af landsbyen og af kirkens placering i landskabet. Kirkerne ligger ofte i udkanten af landsbyen på en forhøjning omgivet af høje træer og frugtbare marker. Særligt kirken i Holtug kan ses på lang afstand. Kirken ligger på et markant højdedrag, hvorfra man har udsigt over landsbyen og det omgivende landskab. Ligeledes markerer de høje træer langs vejen op til kirken i Magleby adkomstvejen fra syd, ligesom grænsen mellem by og land aftegnes af de levende hegn. Kirkerne langs Stevns å og Tryggevælde å, der i vikingetiden udgjorde en hovedfærdselsåre, er udprægede forsvarsværn. Startende i nord finder vi Vallø og Store Tårnby kirke. På den modsatte side af Tryggevælde å følger først Strøby så Varpelev kirke. Herefter springer de rytmisk fra side til side i følgende række: Hårlev, Hellested, Karise, Smerup og Store Spjellerup kirke. Af samtlige kirker langs ådalen ligger dog kun Hellested kirke i Stevns Kommune. Der findes to kirker med centralanlæg: Kirken i Store Heddinge og kirken i Himlingøje. Den middelalderlige Store Heddinge kirke er med sit ottekantede kor et specielt byggeri, og et af Danmarks eneste bevarede centralanlæg. Den gamle Højerup kirke blev opført i 1357 til Skt. Clemens af en skipper i havsnød, som overlevede. Kirken hørte oprindelig under Gjorslev. I 1928 skred klippevæggen under kirken og koret styrtede i havet. Det siges at kirken siden da flytter sig et hanefjed ind på land hver julenat. Den nye kirke i Højerup blev rejst i Da havde man i lang tid opgivet at holde gudstjeneste i den gamle kirke. I skrænten tæt ved kirken, der rejser sig 28 m over havet, fandtes klintekongens hule. Kirken og Stevns Museum er yndede udflugtsmål. 18

19 Møller Stevns var tidligere tæt besat med møller. Af de oprindelige 23 møller eksisterer der i dag kun få. Stubmøllen fra Frøslev står i dag Hjerl Hede. Den tidligere Bovsmølle i Havnelev er nu nedlagt. Mens den restaurerede vindmølle af træ i Lille Heddinge sammen med den fredede rytterskole fra 1720 og den fredede gårdsmedie og maltmølle udgør nogle af de særlige bygningselementer i landsbyen Med industrialiseringen omkring 1870 fulgte små lokale industrier i form af mejerier og i mange små byer dukkede brugsforeninger op. På et kort fra 1908 af Geologisk Institut fremgår det, at der har været i alt 13 mejerier på Stevns: Startende i syd med Kissendrup mejeri, Frøslev mejeri, Havnelev og Holtug mejeri. Midt i landet fandtes bl.a. Hellested mejeri, mejeriet nord for Store Tårnby og Strøby mejeri. Mange af disse mejeribygninger, bl.a. Andelsmejeriet i Holtug, opført i 1929, der stadig markerer sig i landområderne, er for længst nedlagt og bygningerne er overgået til andre erhverv. Af øvrige industrianlæg kan nævnes Andelsbageriet i Lyderslev, der blev opført i 1888 som et af landets første af kridtsten fra Stevns Klint. 19

20 Infrastruktur De ældste oldtidsveje gik fra Herfølge til Fakse, med en afstikker ved Herfølge til Hårlev samt en afstikker ved Fakse til Karise, hvor den ender. Fra Fakse fører oldtidsvejen videre nordøst til Store Heddinge, Højerup, Magleby og Klippinge. Oldtidsveje i Sydsjælland Kommuneatlas Præstø Disse oldtidsveje er ikke længere synlige i det nuværende vejnet, hvis største veje danner en trekant mellem byerne Køge, Store Heddinge og Fakse. Det nederste ben i trekanten skærer sig gennem de bare marker, mens oldtidsvejen gik fra by til by. Jernbanen fra Køge til Fakse Ladeplads blev bygget 1879 og sidesporet til Rødvig via jernbaneknudepunktet Hårlev gjorde Store Heddinge til stationsby. Jernbanen og stationen fra 1879 betød en vis fremgang for købstaden, der i dag rummer godt indbyggere. Stationerne langs jernbanestrækningen tværs over Stevns gav fornyet vækst til flere andre landsbyer, bl.a. Klippinge Stationsby. Kortet viser de ældste veje på Stevns. De to parallelle vejforløb på hver side af ådalen havde blot én tværgående forbindelse ved Hellested. De fleste af disse tidligste veje kan endnu erkendes i det Stevnske landskab ved snoede træbeplantede vejforløb. 20

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Stevns Kommune. Stevns 16/08/02 13:26 Side a2.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Stevns Kommune. Stevns 16/08/02 13:26 Side a2. Stevns 16/08/02 13:26 Side a2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord / side 2 Indledning / side 3 Landskab og bebyggelse / side 4 - Klippinge og Rødvig / side 5 Stevns Herreds historie / side 8 Arkitektoniske kvaliteter

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Stevns Kommuneatlas. Byer og bygninger 2002. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Stevns Kommune

Stevns Kommuneatlas. Byer og bygninger 2002. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Stevns Kommune Stevns Kommuneatlas Byer og bygninger 00 Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Stevns Kommune FORORD Interessen for vore byer og bygninger er stor over alt i Danmark. Det gælder de gamle

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose

Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose Foto 1: Den nordlige del af Borre Sømose med spredt beplantning af løv og nål samt enkeltrækkede nordvestsydøstgående hegn centralt i mosen. Foto 2: På de sandede

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Den velholdte og smukke præstegård i Gjerrild. Den ældste del af byen ligger omkring forten, med Gjerrild kirke smukt og markant beliggende.

Den velholdte og smukke præstegård i Gjerrild. Den ældste del af byen ligger omkring forten, med Gjerrild kirke smukt og markant beliggende. Karakterområde 20 Gjerrild landbrugslandskab Den velholdte og smukke præstegård i Gjerrild. Den ældste del af byen ligger omkring forten, med Gjerrild kirke smukt og markant beliggende. Beliggenhed og

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori smønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 07 1 Sammenfatning nr. Kulturlandskabet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Landskabsanalyse 2011

Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade moræne er inddelt i store rektangulære markstykker adskilt af levende, klippede hegn på jorddiger. I hegnene står enkelte gamle træer som overstandere og rager

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

NÆM 2008:151 Hammervej

NÆM 2008:151 Hammervej NÆM 2008:151 Hammervej Kampagne: 22-06- KUAS nr. -7.24.02/NÆM-0002 NÆM 2008:151 Hammervej, Hammer Sogn, Hammer Herred, tidl. Præstø Amt. Stednr. 05.04.01. Prøvegravning forud for boligbyggeri på Hammervej

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere