Kap. 1 Forord v/keld Andersen...3. Kap. 2 Fakta om Mors v/knud Mikkelsen...4. Kap. 3 Historien om Mors v/fhv. viceskoledirektør Jørgen Graabæk...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kap. 1 Forord v/keld Andersen...3. Kap. 2 Fakta om Mors v/knud Mikkelsen...4. Kap. 3 Historien om Mors v/fhv. viceskoledirektør Jørgen Graabæk..."

Transkript

1 Landsbyhåndbogen

2 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Forord v/keld Andersen...3 Kap. 2 Fakta om Mors v/knud Mikkelsen...4 Kap. 3 Historien om Mors v/fhv. viceskoledirektør Jørgen Graabæk...5 Kap. 4 Erhvervslivet på Mors v/erhvervschef Jens Peter Jensen...9 Kap. 5 LDR s udvikling v/hans Facius...11 Kap. 6 Foreninger og Lokalsamfund (casestudier) v/hans Facius...17 Kap. 7 Morsø Kommune og LDR v/borgmester Egon Pleidrup Poulsen...23 Kap. 8 Grøn Landsby og Sovelandsbyer v/artikler af Knud Sørensen Kap. 9 Myter og virkelighed v/edward Mark, Knud Erik Jensen, Niko...26 og Ole Pedersen Kap. 10 Fremtidsværksted v/bo Næsby Jensen...29 Kap. 11 Fundraising v/otto Lægaard...31 Kap. 12 Markedsføring v/søren Christensen...33 Kap. 13 Eksempel på vedtægter...34 Kap. 14 Eksempel på ansøgning...43 Kap. 15 Projekter på Mors...46 Kap. 16 Om at være tilflytter v/alice Madsen og Søren Mønsted...71 Kap. 17 Fremtiden (afslutning/konklusion) (LDR s bestyrelse...72 Edward Mark, Knud Erik Jensen, Uffe Nielsen, Dagmar Nygaard og Keld Andersen) Forsidebillede af Kirsten Klein Oplag: 400 stk. Tryk: Morsø Folkeblad & Bogtrykkeri Tilskud: Indenrigsministeriets Landdistriktspulje Kulturfonden 2007/2008 Morsø Sparekasse

3 Forord Landdistriktsrådet har i løbet af 2004 samlet erfaring og input fra bl.a. Image projekt Mors, som har affødt stor aktivitet i beboerforeningerne. Der har været en positiv udvikling, og det var rådets opfattelse, at der var et stort behov for at opsamle, udvikle og beskrive de mange aktivitetsformer, der er eller har været i landsbyerne. Efter en imagekonference vedtog bestyrelsen at søge om midler til en landsbyhåndbog, for at andre kan få udbytte af de indhøstede erfaringer. Der blev derfor søgt om midler til et projekt med følgende formål: Formålet med dette projekt er at fremstille en Landsbyhåndbog, der kan anvendes som drejebog for de mange aktiviteter, der typisk tages op af beboer- og borgerforeninger og evt. kobles sammen i landsbyplaner. Der skal uddannes seks konsulenter, som skal vejlede og støtte borger- og beboerforeningerne i deres anvendelse af Landsbyhåndbogen. Resultatet, dvs. Landsbyhåndbogen, fremstilles i trykte eksemplarer, men skal også være tilgængelig på Internettet i digital form, så den kan anvendes af alle, som kan have interesse heri. Midler blev bevilget, og en redaktionsgruppe har opsamlet og systematiseret materiale og erfaringer fra landsbyer på Mors. De mange aktiviteter er beskrevet, så andre med udbytte - synes vi - kan anvende håndbogen som en drejebog for egne nye aktiviteter. Aktiviteterne er mangeartede, men fælles for dem alle er, at de har medvirket til at udvikle landsbyerne, fremmet fælles aktiviteter mellem landsbyerne, motiveret landsbyerne til at kontakte og samarbejde med eksterne aktører i bred forstand. Alle aktiviteter har været fremadrettede og med til at sikre landsbyernes fremtid. Der er medtaget et udsnit af projektbeskrivelser. Vi har med denne bog ønsket at udbrede de gode resultater af en fælles indsats på Mors. Det er vores håb, at den positive udvikling på Mors vil fortsætte, og således at de enkelte borger- og beboerforeninger 21 i alt vil være i stand til at arbejde med udviklingen af strategier og planer for områdets udvikling og få implementeret de planlagte og udarbejdede strategier. Rundt omkring er den enkelte borger- og beboerforenings arbejde mange steder ændret fra at være festarrangør for lokalområdet til at være primus motor for udviklingen i området. Ved at sætte fokus på den positive udvikling af landdistrikterne vil man kunne medvirke til at styrke bosætningerne i landdistrikterne samtidig med, at integrationen af nye landdistriksborgere også styrkes. På sigt vil dette medvirke til positivt at udvikle de lokale kulturaktiviteter, samt fastholde såvel den offentlige samt private service i områderne, ligesom håbet vil være, at de eksisterende arbejdspladser i landdistrikterne på Mors opretholdes og måske endda udbygges med flere. Fra Landdistriktsrådets bestyrelse skal der lyde en stor tak til alle, som har medvirket ved processen. Tak til Indenrigsministeriet for de bevilgede penge fra Landdistriktspuljen og til Kulturfonden 2007/2008 Morsø Sparekasse. Samme store tak skal alle have, som har medvirket ved bogens udarbejdelse og fremstilling. Uden jeres interesse, engagement og uselviske indsats var håndbogen ikke blevet en realitet. Vi håber, den vil blive taget vel imod, og at vore erfaringer kan bruges af andre. Jeg skal understrege, at det er tilladt at kopiere fra bogen, blot man henviser til kilden. God læselyst og held med projekter, som måtte udspringe heraf! Sundby i oktober 2007 Keld Andersen, formand for LDR 3

4 Mors Om skabelsen af vores ø fortæller et gammelt sagn: Vorherre ville skabe Jylland og besluttede først at lave en model. Modellen var så vellykket, at Vorherre satte den som ø i den smukke Limfjord. Skøn at skue med en natur fuld af kontraster. Mors er med sine 367 kvadratkilometer den største ø i Limfjorden. Naturen på øen giver enestående naturoplevelser her findes bløde morænebakker, flade åbne vidder, rester af hedebevoksning, bøgeskov, og langs den 151 km lange kystlinie hæver de karakteristiske molerskrænter sig over vandet. I de høje molerskrænter er med mørke bånd af vulkansk aske tegnet øens dramatiske geologiske historie. I moleret er der fundet forstenede dyr og planter, der er mere end 55 mio. år gamle. Molermuseet på Nordmors viser en imponerende udstilling af fossiler og forsteninger, som er fundet i området. Hele tiden er vandet tæt på, og fjorden har historisk været både en udfordring og en grænse for øens befolkning. Mors blev landfast mod nord i 1939 med Vildsundbroen og mod syd med bygningen af Sallingsundbroen i Ved Feggesund er der færge til Hannæs, og fra Næssund er der færge til Sydthy. Øen er et traditionelt landbrugs- og fiskerisamfund, i dag koncentrerer fjordfiskeriet sig om muslinger. Det nyoprettede Skaldyrscenter skal støtte en udvikling inden for opdræt af muslinger og østers. Industrielt tegnes billedet af træ- og møbelfabrikker, jern- og metalindustri og mange små fremstillings- og servicevirksomheder. Mors har et rigt kulturliv og har fostret og inspireret mange kunstnere. Også de mange kunsthåndværkere på Mors sætter deres præg på øen, holder liv i og udvikler et frodigt og kreativt kunsthåndværkermiljø. Nordmors byder på et særpræget og betagende landskab med spor efter voldsomme naturkræfter i de enestående molerskrænter, der går fra Skarrehage (Hesselbjerg) i nord til Klov Bakker ved Sundby på den vestlige del af Mors. Feggeklit er en molerbanke, der udgør nordspidsen af Mors med en mindesten over kong Fegge, der ifølge sagnet her blev dræbt af Hamlet. Salgjerhøj (89 m) højeste punkt på Mors med en fantastisk udsigt over øen. I området ses flere gravhøje og i klart vejr 22 af øens 34 kirker. Herom sagde den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson enten er morsingboerne et meget kristent folk - eller også er de ukristeligt dovne. Den kendteste molerformation er den 61 m høje Hanklit, som består af en 40 m tyk molerflage med mørke bånd af vulkansk aske. Det frugtbare grønne kulturlandskab mod syd gennemskæres flere steder af blå lavvandede vige og afveksler med indbydende skovområder, bl.a. Legind Bjerge. Den vestlige del af Mors og den sydlige del er mindre kuperet terræn. Der er flere områder med skov med løvtræer i øst og nåletræer i vest. På den sydlige del af øen ligger Agerø, et paradis for fugleinteresserede. Her raster store flokke af lysbuget knortegæs, hjejler m.m., som kan iagttages fra et observationsskjul. Der er flere hyggelige havne bl.a. Nykøbing og Sillerslev med fiskere og lystsejlere. Der er endvidere muligheder for naturoplevelser og havne ved Feggesund Ejerslev Vildsund Næssund og Thissinghus. 4

5 Historien om Mors Historien om Mors må være historien om den udvikling, der er sket for ø og samfund gennem de skiftende tider ved befolkningens gøren og laden. Ingen må forblive i den misforståelse, at udvikling kun hører vor tid til. Nej, tingene udvikler eller forandrer sig bestandig. Det ligger dybt i den menneskelige forståelse, at udvikling pr. definition altid er noget, der går fremad ; men sådan er virkeligheden ikke. Det historiske forløb vidner om fremskridt og tilbageskridt, om at det går op og ned og ud og ind. I nogle tilfælde er man bagefter og i andre tilfælde måske foran. Historien kan i den forbindelse lignes ved en snoet linie, og oftest er der slet ikke en entydig forståelse af, hvad der er fremskridt, og hvad der er tilbageskridt. Mors er ofte blevet beskyldt for at være bagefter. Hertil kunne man før høre sige: Vi venter med at gøre tingene, og så lader vi andre om at gøre fejltagelserne og dumhederne, hvorved vi måske selv undgår at gøre nogle af fejlene! Om det reelt nogensinde har været sådan, så går det i hvert fald ikke mere! I 2007 må vi som alle andre søge at finde pejlemærker for fremtiden, og i den situation er det særdeles relevant at tage det lange kik tilbage over udviklingen, historien, som den tegner sig i det store tilbageblik. Klodens lange og spændende udvikling foreløbig afsluttende med istider og skiftende vandstande i de omgivende have efterlod Mors som Danmarks syvendestørste ø og jordens største indlandsø. Siden da bosatte mennesker sig i landskabet og har gennem arbejdet for det daglige udkomme præget landet, udviklet det, kan vi sige, ikke bare med hensyn til det, vi dyrker på jorden, men også med hensyn til den struktur, vort lokalsamfund er opbygget efter. Der har kunnet træffes mennesker på Mors helt siden ældre stenalder ( f.kr.); men først ved fund fra jernalderen (500 f.kr. 800 ef. Kr.) ved vi præcist, at man har boet sammen i små samfund. Der er dog grund til at tro, at man også har gjort det i broncealderen. Når vi finder vore talrige broncealderhøje liggende ofte i et pænt antal ved siden af hinanden, har vi lov til at mene, at hvis man har ønsket at være tæt på hinanden efter døden, så kan man også have været tæt på hinanden i levende live. Morsøs stærkt decentralt opbyggede samfund, som endnu i vor tid spiller en vigtig rolle for os, er altså ikke af ny dato; men undervejs i historien er der løbende sket ændringer - en udvikling. Mange landsbyer på Mors har således eksisteret i et par årtusinder, medens andre er kommet til, når der blev for trangt i den gamle landsby, og nogle af beboerne så er brudt ud og har ryddet ny jord og dannet en ny landsby. I senere århundreder har andre faktorer end det med at dyrke jorden spillet en rolle for udviklingen. For eksempel har 1800-tallets vejanlæg været bestemmende for en større udvikling i Øster Jølby og Vils end i andre landsbyer, og landsbyen Centrum, der kun er ca. 100 år gammel, er et eksempel på, hvorledes et befærdet vejkryds kan danne grundlag for en landsby. Op imod år 1500 og også senere blev det almindeligt, at de ellers frie bønder i svære tider gik over fra at være frimænd til at være fæstere under herremanden, og den videre følge af denne situation var i nogle tilfælde, at herremanden lod hele landsbyer nedlægge med huse, gårde og kirke. Nok blev også mange af Morsøs bønder fæstere, og nok har der sandsynligvis førhen ligget en landsby samlet omkring nu ensomt beliggende kirker som Vejerslev og Øster Jølby Sognekirke; men vi har ikke tydelige eksempler på direkte nedlagte landsbyer og forsvundne kirker. Kan det bero på, at Morsøs herregårde var små i forhold til situationen andre steder? Kan det bero på, at Morsøs herremænd ligesom Morsøs bønder alligevel som antydet ovenfor - har tøvet en kende med at følge udviklingen andre steder? Det er i det mindste en kendsgerning, at Morsøs landsbyer i de allerfleste tilfælde har ligget uanfægtet på deres sted i århundreder. Sejerslev Kirke 5

6 Den ældste institution i hver eneste landsby er kirken. De 34 kirker på Mors bekræfter da også rigtigheden af påstanden om, at det morsiske samfund er decentralt opbygget, og bortset fra at Jørsby Kirke, Agerø Kirke og Ansgarskirken er nye, vidner de om, at sognestrukturen (landsby-strukturen) er ældgammel og i hvert fald stammer fra tidspunktet for kristendommens indførelse i Danmark omkring år Også Nykøbing grunder sig på landsbybebyggelse. De to nabolandsbyer, Vettels (nuværende nordlige del af Nykøbing) og Venners (nuværende sydlige del af Nykøbing) har vel samme oprindelse som øens øvrige landsbyer; men på et tidspunkt i middelalderen fandt de sammen og byggede en fælles kirke, den gamle Sct. Clemens Kirke. Hermed var grundlaget skabt for, at der på Mors måtte findes eet bycenter. I 1299 fik byen købstadsrettigheder, og i midten af 1400-tallet fik man brev på, at indbyggerne måtte drive fiskeri, saltning og handel overalt i Limfjorden, ligesom kongen påbød, at ingen måtte ligge og købslå i Mors andetssteds end udi Nykjøbing. Nykøbing er et godt eksempel på, hvorledes udviklingslinien tegner både fremskridt og tilbageskridt. Takket være et frodigt landbrugsland bag sig og en fiskerig fjord foran sig, voksede Nykøbing og havde i midten af 1500-tallet 1700 indbyggere. Men efter 100 års krige, brande og andre ulykker faldt befolkningstallet til kun 343. Herefter blev der igen vækst og fremgang. Nykøbing havde sin brygge, sine bolværker, anløbsbroer og moler; men fra 1788 havde byen sit første egentlige havneanlæg. Med al respekt for, hvad udviklingen førte med sig i både by og på land, forblev forholdet imellem landet med sine kirkesogne/landsbyer og købstaden i store træk uforstyrret helt videre frem til 1800-tallet, hvor frihedsideer, talrige opfíndelser, nye muligheder for handel, håndværk og índustri samt oplysningsideer giver baggrund for store ændringer også i samfundet Mors. I det følgende vil derfor flere sider af samfundet få sin beskrivelse af udviklingen gennem de seneste år. Først om strukturudviklingen i vort lokalsamfund. Her er året for næringsfrihedslovens gennemførelse i 1862 (loven blev vedtaget i 1857!) afgørende. Før den tid var al professionel handel og håndværk i princippet placeret i købstæderne. Det blev nu med eet slag ændret. Fremover kunne købmænd og håndværkere også slå sig ned på landet, i landsbyerne, og det gjorde de! I de sidste årtier af tallet ændredes det enkelte landsbybillede på Mors meget. Der opstod butikker og værksteder, og befolkningstallet steg. Man kunne så tro, at der ville blive tilbagegang i købstaden; men sådan skete det ikke. Mere omsætning på landet gav også øget omsætning og befolkningstilvækst i Nykøbing. Denne udvikling stabiliserede sig i første halvdel af 1900-tallet for så i sidste halvdel at vende, således at der nu skete afvandring fra landet til byen med det til følge, at meget af det handelsliv og håndværksliv, der var levet på landet flyttede til byen i form af supermarkeder og specielle områder i byen, der blev udlagt til erhvervsformål. Adskillige virksomheder blev direkte nedlagt - det gælder f.eks. øens godt og vel halve snes mejerier. Mejerierne blev i sin tid lagt i rimelig køreafstand (med hestevogn) fra leverandørerne, sådan som Knud Sørensen har udtrykt det. Men fornuften tilsiger, at når vi nu først takket være almindelig biltransport og dernæst takket være transport af mælk i kølebiler, kan transportere mælken over lange afstande, så er der ikke længere behov for de mange små mejerier. Det er kendt for alle, at denne udvikling er fortsat på alle områder og endda forstærket ind i det nye århundrede. Utallige butikker er forsvundet fra landsbyerne, og der, hvor de endnu består, kæmpes der en hård kamp om kunderne med det formål, at disse fortsat skal lægge deres handel i det lille lokalsamfund. For mange ligger nu også arbejdspladsen uden for landsbyen. Nogle mener om disse forhold, at de gør landsbyerne døde, hvad ingenlunde behøver at blive tilfældet - det afhænger af, om de stedlige borgere vil tage initiativ til at styrke landsby-fællesskabet gennem positivt fritidssamvær og måske endda gennem erhvervsmæssige tiltag måske i den lille målestok! I den situation må der spørges, hvorledes forholder det politiske system sig til denne virkelighed? I de første kommunalbestyrelsesperioder efter Morsø Kommunes dannelse i 1970, tænkte kommunalbestyrelsen stort! Man havde en ambitiøs plan om, at Mors i trofasthed mod den gamle decentrale struktur skulle bestå af i alt 17 større landsbysamfund hver med kirke, skole, forsamlingshus, missionshus, butikker af flere slags og håndværksvirksomheder m.v. samt af øvrige landsbybebyggelser og af den gamle købstad som kommunens centerby. Man mente det alvorligt og sikrede f.eks., at der var byggemodnede grunde i de udlagte landsbyer. Hvem ved, - måske kunne Mors være blevet et mønstereksempel på en virkelig villet og gennemført decentral struktur? Men kommunens evner eller vilje (nogle vil sige økonomi) slog ikke til. Efterfølgende planer beskrev et samfund med 7 lokalcentre og Nykøbing som hovedcenter, og måske er der tegn til, at en kommende plan alene vil tale om eet center (Nykøbing) og så et opland med landsbyer? Politikken ændredes i de sidste ti-år af 1900-tallet og er fortsat ændret i det nye århundrede, således at et stort antal skoler og plejehjem er nedlagt med den begrundelse, at man vil sikre bedre kvalitet i såvel skolesektoren som plejesektoren ved at etablere større enheder. Selv om der er rokket ved den gamle decentrale landsbystruktur, består landsbyerne naturligvis fortsat som bosteder. Det er spændende at følge, hvorledes landsbyerne udvikler sig under en ændret struktur, og hvorledes kommunalbestyrelsen tilrettelægger det kommende strukturarbejde. Der er allerede i sidste afsnit nævnt noget om skolenedlæggelser; men skolens forhold i det hele taget beskriver i de seneste 200 år en selvstændig og spændende udvikling. Skoleloven af 1814 fik endelig med tiden gjort alvor af, at hver landsby eller nogenlunde samlet bebyggelse på landet skulle have sin skole, og at byen måtte have sit skolevæsen. For at blive i Knud Sørensens tankegang om afstande til faciliteterne, kan det siges, at landsbyskolerne blev anlagt i gåafstand fra hjem til skole. Derfor blev der mange af dem, og det havde altså sin fornuftige begrundelse. Dette skolebillede holdt sig til midt i 1950`erne. Holder man sig til det fornuftige argument, kunne man i 1950`erne sige, at da vi nu kan transportere eleverne med biler, kan skolerne 6

7 ligge i bilafstand fra hjem til skole, og netop i 1950`erne fik Mors sine såkaldte centralskoler. Hver af de små kommuner fik i princippet sin centralskole, der samlede kommunens elever. Udviklingen er som bekendt fortsat, så Morsø Skolevæsen i dag har 8 folkeskoler mod 22 i Og naturligvis er det urimeligt, om man som det eneste argument fastholder det med køreafstanden. Økonomiske forhold spiller ind, og så tilsiger pædagogikken på bjerget i dag, at man kvalitativt og pædagogisk når de bedste resultater, når børnene ligesom andre grupper af samfundet færdes i store sammenhænge. Til udviklingen omkring skolerne må også nævnes det faktum, at der på Mors nu er 8 friskoler imod 3 i Denne udvikling har selvfølgelig ikke været tilsigtet fra kommunalbestyrelsens side, men er udtryk for befolkningens ønsker for deres børns skole og for deres lokalsamfunds skole. Nogle ynder at benævne de nye af disse skoler som protestskoler. Det må imidlertid være helt legalt for en landsbybefolkning at arbejde for, at lokalsamfundet har sin skole, og bruger man udtrykket protestskole, afslører man, at man absolut ingen forståelse har for landsbyfællesskabets kvaliteter. Også friskolernes plads i vort fremtidige samfund er spændende at følge. Sallingsundbroen Til det samlede skolebillede på Mors hører tre efterskoler, Galtrup Efterskole (startet som højskole i 1879), Blidstrup Ungdomsskole (startet 1961) og Rovvig Efterskole (startet 1982) samt Morsø Gymnasium (startet som kommunalt gymnasium i 1941) og handelsskole-/teknisk-skoleundervisning på Morsø Handelsgymnasium og Nordvestjysk Uddannelsescenter/Morsø Landbrugsskole. Produktionshøjskolen Rolstruphus, der startede sin virksomhed i 1980 erne, er også en del af øens skoleverden. Alle skolerne har deres egen udviklingshistorie, som det ligger uden for emnet at beskrive her; men forhåbentlig får de fortsat en plads i den fremtidige udvikling. Som ø har det haft uvurderlig betydning for Mors, hvorledes udviklingen omkring veje og færger har været. Hovedforbindelsesvejene over Mors er af gammel oprindelse, og de har alle ført ud til færgesteder, som indtil den første broforbindelse (Vildsundbroen) blev indviet i 1939, var nødvendige livliner til det øvrige Danmark, den øvrige verden. Også vejene, færgerne og broerne har hver ders spændende udviklingshistorie, som er ført frem til situationen i dag, hvor vi har beholdt de to motorfærger ved Næssund og ved Feggesund og ellers ved Vildsundbroen og Sallingsundbroen (indviet 1978) nu er forbundet med henholdsvis Thy og Salling. I dag er hovedfærdselsåren over Mors vejen A 26, som blev anlagt i forbindelse med Sallingsundbroens bygning i 1970 erne. Det er imidlertid af kolossal betydning for Mors, ikke alene hvilke anlæg vi har på øen, men også hvordan forbindelseslinierne er til Mors. Oplysnings- og frihedsideernes fremmarch i 1800-tallet fik store konsekvenser for den mere irrationelle side af samfundsudviklingen. Udsagnet om først at oplive og siden at oplyse blev en af grundpillerne i 1800-tallets åndelige udvikling. For at folket skulle kunne forholde sig til frihedstankerne, måtte der gives oplysning. Højskolerne, hvis vækst i antal og i størrelsen af tilslutning tog til i sidste del af 1800-tallet og er fortsat op i nærheden af vor egen tid, blev voksestederne for både oplivning og oplysning. Det, at man lyttede til foredrag og sang højskolesange, førte bogstaveligt talt med sig, at man tog tilbage til sin hjemegn og i lokalsamfundene oprettede andelsmejerier, brugsforeninger, andelsfoderstofforeninger, forsamlingshuse og missionshuse, foredragsforeninger, ungdomsforeninger, gymnastikforeninger, skytteforeninger, afholdsforeninger, politiske foreninger, idrætsforeninger og meget andet. Mors er et fornemt eksempel på denne udvikling. Også her blev der oprettet en højskole, Galtrup Højskole (i 1879), og en valgmenighed/frimenighed, og så blev der i tidens løb oprettet et væld af foreninger af mange forskellige slags. Disse foreningers skiftende bestyrelser påtog sig ansvaret for udviklingen af det folkelige liv på Mors op i 1900-tallet. Det er en utrolig mængde arbejdstimer, der er brugt til planlægning, afholdelse af bestyrelsesmøder, tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementer, referatskrivning o.m.a. Det har i én sum givet befolkningen på Mors en rigere tilværelse. Der har her vist sig en forskel i foreningsarbejdet i landsbyerne og i købstaden. Medens foreningslivet på landet f.eks. med hensyn til idrætsaktiviteter i vid udstrækning foregik i landsbyens gymnastikforening eller idrætsforening, hvor alle mødtes, er situationen i byen den, at f.eks. gymnastikfolk samles i en gymnastikforening, fodboldspillere i en fodboldklub, tennisfolk i en tennisklub, kricket-folk i en kricketklub o.s.v. Efter anden verdenskrig kommer der et skred i foreningslivet. I og med, at der bliver færre mennesker i landområderne, bliver tilslutningen mindre, og der bliver færre aktiviteter. Nogle foreninger bliver sammenlagt, og andre nedlægges. Samtidig kommer der nye foreninger til f.eks. rideklubber, Morsø Fodslaw, bridgeklubber, Ældre Sagen og mange andre specialforeninger. En anden type foreninger er sådanne, som f.eks. påtager sig ved rejsning af lokal kapital at købe den lokale dagligvareforretning og udleje den til en købmand, før butikken 7

8 nedlægges. Et andet udviklingstegn er, at adskillige foreninger på ø-plan (kommuneplan) laver et organ af sammensluttede enkeltforeninger for over for myndighederne at have et fælles talerør. Kulturelt Samvirke og Morsø Fritidssamvirke er eksempler herpå. En helt ny type foreninger opstår i landsbyerne i de sidste 25 år af 1900-tallet, nemlig Beboerforeninger. Fra købstæderne har vi kendt til borgerforeninger, som normalt har været foreninger, der har arrangeret både møder, fester og optog m.v. for medlemmerne. Men landsbyernes beboerforeninger har et andet formål. I takt med, at landsbyerne som omtalt har mistet både kommunale institutioner og private butikker og håndværksvirksomheder, rejser spørgsmålet sig om, hvorledes man bevarer landsbyen med dens fællesskab og sikrer områdets udvikling i en ny tid. Det spørgsmål er det beboerforeningernes vigtigste formål at give gode svar på. Det har man fra sted til sted taget op, og p.t. eksisterer der på Mors et stort antal levedygtige beboerforeninger, til hvem der stilles store forhåbninger, når øens fremtid planlægges. Én institution i landsbyerne og også i købstaden er endnu ikke nærmere omtalt, nemlig kirken - bortset fra at dens oprindelse er omtalt i artiklens indledende afsnit. Selv om der naturligvis er sket utallige ændringer i kirkens drift, styrelse og daglige arbejde og også med hensyn til pastoratsstrukturen, har kirken i princippet levet en rolig tilværelse helt siden den blev til, og den har i århundreder været rammen om befolkningens kristenliv. Den har været rammen om den enkeltes liv med dens tilbud om barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Det giver et værdifuldt perspektiv over tilværelsen, at vi via kirken har kontakter mere end 1000 år tilbage i tiden. Det er derfor værd i denne sammenhæng at anføre, at kirken i dag er en af de få ting, der endnu er tilbage i landsbyen. Den har sin egen bestyrelse (menighedsrådet) og træffer i mange henseender suverænt beslutning om, hvad der skal ske. Menighedsrådet er en af de få nærdemokratiske organisationer, der er tilbage i det enkelte sogn. Mange menighedsråd har da også på forbilledlig vis taget den opgave op med at arrangere foredrag, møder af mange slags, koncerter og andre ting i landsbyen, som foreningslivet førhen tog sig af, og det er værdifuldt for det enkelte lokalsamfund. Men det kan forekomme mærkeligt, at befolkningen ikke også i større grad, end tilfældet er, slutter op om kirkens liv, som det udfolder sig i kirken søndag efter søndag, kort sagt at man ikke i stort tal samles om noget, der for alvor styrker det landsbyfællesskab, som mange efterlyser. På samme måde kan det undre, at alle, der efter sigende i deres søgen efter mening i tilværelsen, slutter sig til alternative religioner og sekter, ikke starter med at søge svar hos kristendommen, der faktisk giver svar på de spørgsmål, som de spørgende stiller. Når vi taler om nærdemokrati og landsbyfællesskab, så er kirkens tilbud lige ved hånden! Med det forsøg, der her er gjort på i meget korte træk at beskrive Morsø`s historie, er der også søgt opstillet det grundlag, hvorpå fremtidig udvikling skal ske. Det ene slægtled står altid på skulderen af det forrige, således også her. Med en bevidst indsats kan der også sikres en fortsat positiv udvikling for samfundet Mors. Litteraturhenvisninger: Artiklerne Landsbyliv i fortid, nutid og fremtid og En ny tids landsbyer af Erik Lau Jørgensen i jubilæumsbogen Morslandet, udgivet i 1975 af Morslands Folkebank. By og ø Nykøbing på Mors , udg. af Morslands historiske Museum Kirker på Mors, udgivet på forlaget Fortiden Byens Havn af Susanne Overgaard, udgivet af Morsø lokalhistoriske Forlag Fra 22 skoler til 8 ved J. Graabæk, udg. af Morsø Kommune Jørgen Graabæk. Foto: P.E. Bilstrup, Morsø Folkeblad En af øens tre efterskoler 8

9 Erhvervslivet på Mors i historisk perspektiv Mors har altid været et driftigt centrum for omegnen. I adskillige hundrede år var Limfjorden et rigt fiskevand og desuden en vigtig færdselsvej. Nykøbing har haft brygge siden middelalderen, mens det første egentlige havneanlæg fra 1788 er det næstældste i Limfjorden. Hertil kom en række ladepladser øen rundt. Mors blev tidligt ryddet for træer og var i århundreder fuldstændig skovløs og uden læ for vinden fra vest. Plantagerne, bl.a. Legind Bjerge og Sønderherreds Plantage, og de mange småplantninger er overvejende rejst efter Tømmer blev importeret fra Norge og Sverige mod landbrugsprodukter. Tegl afløste tidligt bindingsværket. Stenene blev fremstillet på lokale teglværker, der i dag er nedlagt. Tilbage er den særlige molerindustri, påbegyndt 1910 på Skarrehage. Landsbyerne var til midten af 1800-tallet åbne samlinger af gårde og huse, som det endnu anes i bl.a. Frøslev. Med den stærke befolkningsvækst fra 1850 voksede også landsbyerne, og der blev grundlag for handel og håndværksvirksomhed. Morsingboerne er et sejt folkefærd, der ikke så let giver op - derfor har mange af tidligere tiders traditioner holdt sig til i dag. De stolte erhvervstraditioner og industrialiseringen i det 19. århundrede lagde grunden til det effektive erhvervsliv, vi ser i dag. Landbrug, handel og produktion udgør i dag som tidligere den centrale del af erhvervene. Et utal af varer har været produceret på Mors. Lige fra Jernstøberiets komfurer, kakkelovne, gryder og pander til pibetobak og cigarer fra Th. Damborgs Tobakfabrik. Klædefabrik, molerindustri, skibsværft, østersfiskeri, færgefart, slagteri, handel og håndværk gjorde sit til, at Mors tidligere var leveringsdygtig på de fleste områder. Tidligere var Mors status som ø medvirkende til, at man måtte være selvforsynende på flere områder, end hvad der Færgen over Næssund ellers var normalt, trods de mange færgeruter til og fra øen. I 1800-tallet blev en del større virksomheder grundlagt, hvoraf kun Morsø Jernstøberi er tilbage. Det var karakteristisk for den tids virksomheder, at de primært betjente lokalområdet, kun ganske få kom ud over dette stadium. I første halvdel af 1900-tallet var Mors karakteriseret ved, at hver landsby stort set var selvforsynende med håndværkere, hvilket dog ikke var ensbetydende med, at man ikke kunne arbejde i nabolandsbyen. Mors status som ø havde stadig stor betydning, da alle udkanter på øen var tilgodeset med erhvervsmæssige aktiviteter, der stort set alle havde deres udspring i landbruget og følgeerhvervene. Man var simpelthen afhængige af hinanden. I anden halvdel af 1900-tallet forandrede erhvervsmønstret sig. Færgeruter var nedlagt, der var kun Vilsundbroen og tre færger tilbage. Men på trods heraf blev erhvervslivet mere rettet mod verden uden for Mors. En række virksomheder blev etableret, og de nåede ret hurtigt ud over øens grænser, nogle af dem også internationalt. Det var kendetegnende for disse virksomheder, at de voksede ud fra en mindre håndværksvirksomhed beliggende i den landsby, hvor de havde holdt til i adskillige år. Det stillede naturligvis større krav til landsbyerne, at der voksede større virksomheder op, men tolerancen var høj. Kommunalreformen i 1973 samlede Mors i én kommune, men det var først i 80 erne, der tegnede sig en tendens til at centralisere industrien i et industriområde. Der er dog stadig stor forståelse for betydningen af, at landsbyerne også rummer plads til erhverv. Nogle få virksomheders historie skal kort gennemgås her, da de er typiske for udviklingen på Mors. 9

10 Morsø Jernstøberis historie rækker tilbage til 1853, da den unge N.A. Christensen åbnede et lille jernstøberi i Nykøbing Mors. Dengang var støbejern tidens nye modemateriale, og det stærke jern blev brugt til alt fra gravkors til kakkelovne. Men i modsætning til andre modefænomener var støbejern kommet for at blive - og det er stadig et uovertruffet materiale, når det handler om at lave brændeovne. En række begivenheder i virksomhedens historie skal her nævnes ved deres årstal, da de er meget kendetegnende for erhvervslivets udvikling fra det nære marked til det globale, som kendetegner nutiden (fra Morsø Jernstøberis egen beretning): 1853 N.A. Christensen åbner et støberi i Nykøbing Mors 1911 Niels C. Rasmussen tegner kommuneovnen, som produceres i stort antal til stat og kommuner overalt i Danmark Morsø er med til at udvikle konvektionsprincippet, som giver en effektiv fordeling af varmen Kong Christian X tillægger Morsø prædikatet af Leverandør til det kongelige danske Hof Constantin Sørensen tegner eger novnen. Egernovnen er stadig populær, og egernet er blevet en fast del af Morsø s identitet Den anerkendte arkitekt og møbelde signer, Kaare Klint, tegner Klintovnen til Morsø. Johannes V. Jensen skriver et vers til ovnen Morsø udstyrer nogle ovne med ruder af keramisk glas og udvikler det automatiske rudeskyl, som holder glasset klart og sodfrit serien vinder den eftertragtede pris, Vesta Award, den amerikanske brancheforenings svar på en Oscar. Samme år fejrede Morsø 150 års jubilæet. En anden virksomhed, der har haft stor lokal betydning, er Skamol, eller Skarrehage Molerværk, som den oprindeligt hed: Skarrehage Molerværk blev grundlagt i 1912 under navnet Skarrehage Molerværk I/S med det formål at udnytte de unikke molerforekomster i undergrunden på Mors. Oprindeligt blev moler anvendt til mursten med høj isoleringseffekt og til ildfaste sten i brændeovne. Teglværker i almindelig forstand havde i flere århundreder eksisteret flere steder på Mors og var således grundlaget for mange arbejdspladser i lokalområderne. Ganske som Morsø Jernstøberi har Skarrehage Molerværk udviklet sig først ud over øens grænser, siden ud over landets grænser og er i dag en international virksomhed. Tiderne skifter og stiller store krav til fleksibilitet og omstillingsevne. Evner som de fleste lokalområder besidder i stor udstrækning. Ser man på det lokale erhvervsliv i dag, fremstår det som godt tilpasset og moderne i Danmark. Med store industrier inden for bl.a. trævarer, plast, jern og metal, kemi samt handelsvirksomheder repræsenterer erhvervslivet på mange områder Nykøbing og Mors i både Danmark og resten af verden. Foto: P.E. Bilstrup, Morsø Folkeblad Hovedindgangen til Morsø Jernstøberi A/S Udfordringen er dog som alle andre steder i Danmark den stigende globalisering, der både er en trussel og en mulighed. Truslen ligger i det faktum, at de fleste landdistrikter er præget af fremstillingserhverv, som stort set alle er under stort pres fra lavtlønsområderne i den tredje verden. Muligheden ligger i, at vi er godt på vej mod netværkssamfundet, hvor de mindre enheder kan opnå konkurrencefordele ved at arbejde sammen og dermed blive et modstykke til de store, og oven i købet med en større fleksibilitet som gevinst. Det forudsætter dog, at man er indstillet herpå i landdistrikterne og ikke betragter naboen som en konkurrent, men som en kollega. Man vil derfor være nødt til at bilægge mange af de traditionelle stridigheder, der er mellem landsbysamfund. 10

11 Ordninger og organisationer med tilknytning til landdistriktsudviklingen - fra kommunalreformen 1970 til kommunalreformen 2007 Indledning Ved kommunalreformen i 1970 blev iflg. Indenrigsministeriet ca sognekommuner og 86 købstadskommuner reduceret til 275 primærkommuner samt København og Frederiksberg. Samtidig blev 25 amtsrådskredse reduceret til 14 amtskommuner. En af de væsentlige grunde til reformen i 1970 var, at købstædernes bebyggelse mange steder havde bredt sig over grænserne til de tilstødende kommuner. En anden faktor var, at hovedparten af sognekommunerne var for små til at løse opgaverne for de lokale borgere og derfor måtte samarbejde med andre kommuner. Det gjaldt f.eks. på skoleområdet. I mange af de mindre sognekommuner var der ingen ansatte til at varetage selve administrationen. Arbejdet blev her udført af de folkevalgte. Den situation begrænsede det kommunale selvstyre og betød, at staten betalte og bestemte mere og mere. Dermed var grunden lagt til, at der kunne ske en omlægning af opgave- og byrdefordelingen fra staten til amter og kommuner. Var hensigten på landsplan således en decentralisering, blev resultatet i de enkelte nye kommuner og amter ofte oplevet som en centralisering. På Mors blev således 13 sognekommuner og 1 købstadskommune til en primærkommune. Nærhedsprincippet forsvandt, og alt pegede på en centralisering af udviklingen i og omkring hovedbyen Nykøbing. Efter nogen tid oplevede landdistrikterne, at de selv måtte i gang, hvis ikke landsbyernes udvikling skulle gå i stå eller ende i direkte afvikling. Derfor oprettedes en række borger- og beboerforeninger. Dannelse af Landsbyudvalg på Mors Baggrund og stiftelse Skulle disse foreninger have den nødvendige gennemslagskraft, blev det mere og mere tydeligt, at det var nødvendigt med et samarbejde og en paraplyorganisation. Derfor stiftedes den 28. september 1987 Landsbyudvalg på Mors. Formål Formålet var at være et serviceorgan for øens 22 borger- og beboerforeninger uden for Nykøbing til fremme for udviklingen i landdistrikterne. Organisation Landsbyudvalget bestod af 1 repræsentant for kommunalbestyrelsen og 4 fra de 22 borger- og beboerforeninger. Resultater Landsbyudvalget har haft væsentlig indflydelse på såvel kommune- som regionsplaner. MUIP `94 - Mors Udviklings- og InnovationsProjekt Baggrund og stiftelse I december 1992 udsendte Indenrigsministeriet betænkningen Landdistrikterne ændrede vilkår. Oktober 1993 fulgtes op med Handlingsplan for landdistrikter. Også i andre sammenhænge blev der arbejdet med problematikken. Bl.a. udgav Pionertjenesten ved Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby sammen med civiløkonom og konsulent Jørgen Frandsen i 1992 konceptet Fra-jord-tilbord tænkning, der bl.a. blev afprøvet i Sønderjylland. I slutningen af 1993 var der kontakt mellem Jørgen Frandsen og Morsø Landbrugsskole med den hensigt at undersøge relevante samarbejdsmuligheder. Dette blev starten på MUIP, som startede med dannelse af en styregruppe og ansættelse af en projektleder. Formelt blev MUIP godkendt af økonomiudvalget i Morsø Kommune februar 1994, og 10. marts afholdtes mødet I gang med MUIP på Morsø Landbrugsskole. Formål og indhold Formålet var at igangsætte forløb fra afholdelse af kurser for studiekredsledere til igangsætning og afslutning af konkrete projekter i de enkelte landdistrikter i samarbejde med beboerforeninger og Landsbyudvalg på Mors. Processen benævntes Arbejdsforløb indenfor rammerne af MUIP : Fig. 1 Et væsentligt element i dette arbejdsforløb var den såkaldte SPIKFU-model: Fig. 2 Fig. 1 og 2 er hentet fra Jørgen Frandsen: MUIP 94 en rapport om udvikling og fornyelse. Evaluering I MUIP `94 en rapport om udvikling og fornyelse sammenfatter Jørgen Frandsen forløbets evaluering. Selv om studiekredsene fostrede en række ideer, kom MUIP `94 aldrig rigtig til 11

12 at virke ud fra modellen Arbejdsforløb inden for rammerne af MUIP. Forløbet blev mere langstrakt end forventet i forhold til tidsramme og budget. Styregruppen var enig om, at man ikke kunne søge om yderlig økonomisk støtte fra kommunen, før der kunne opvises resultater. Trods alt konkluderes, at det har været muligt at skabe grundlag for et udviklings- og fornyelsesprojekt skabe baggrund for en fortsat udvikling af landsbyer og landdistrikter I forløbet fremhæves følgende fokuspunkter: Befolkningstal Synliggørelse Finansiering Positiv særbehandling Nye decentrale/lokale arbejdspladser Det anbefales at videreføre forløbet til et MUIP `95, så MUIP fortsat kan videreudvikle sin studiekredslederuddannelse og danne rammer om møder og Morsbaseret erfaringsudveksling. Dannelse af Landdistriktsrådet for Morsø kommune (LDR) Baggrund og stiftelse I slutningen af 1999 blev det mere og mere klart, at Landsbyudvalget trængte til en fornyelse. Der blev afholdt en konference efterfulgt af en møderække og nedsættelse af en arbejdsgruppe. Resultatet blev et forslag til en landdistriktspolitik, som i marts 2001 blev afleveret til Morsø Kommune, hvor der var høring i samtlige forvaltninger og udvalg. Forslaget blev godkendt af kommunalbestyrelsen 19. marts Mors var et af de første steder, hvor der blev oprettet et LDR. Arbejdsgruppens forslag til LDRs politik blev godkendt af kommunalbestyrelsen. Andre steder, hvor der er oprettet et LDR, er det kommunen, der har udarbejdet politikken. Når forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra beboerforeningerne og senere bliver godkendt af kommunalbestyrelsen, er der lagt op til forpligtigelse om et godt samarbejde. Indenrigsministeriet kontaktede formanden med ønske om at kunne gøre brug af LDRs politik og arbejdsmetoder. Formål at deltage i arbejdet med gennemførelsen af Morsø Kommunes landdistriktspolitik at udgøre et kontaktorgan mellem landdistrikterne og Morsø Kommune at varetage landdistrikternes interesser overfor Morsø Kommune og andre offentlige myndigheder at udarbejde forslag til udvikling og forbedring af landdistrikterne at sikre landsbyernes kvaliteter og værdier socialt, kulturelt og erhvervsmæssigt, samt bidrage til at udbrede kendskabet hertil at bistå foreninger, organisationer, personer og virksomheder med projekter af væsentlig betydning for landdistrikternes udvikling, gerne i samarbejde med andre offentlige myndigheder Organisation Rådet består af en repræsentant fra hver af de 22 borger- og beboerforeninger på Mors. Der vælges blandt disse 5 personer til bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Rådet deltager i 2 årlige møder, som kommunen afholder med øens 22 beboerforeninger samt 2 årlige møder med Landdistriktsrådets medlemmer og foreninger. Økonomi Ved stiftelsen bevilgede Indenrigsministeriets Landdistriktspulje kr. til iværksættelse af landdistriktspolitikken. Morsø Kommune ydede kr. pr. år i driftsomkostninger. Dette beløb blev forhøjet til kr. i Indsatsområder Bosætning Kommunalbestyrelsen prioriterer højt, at der sker øget bosætning i landdistriktet. Erhverv og handel Kommunalbestyrelsen vil sikre, at der såvel i landsbyerne som i det åbne land, er de bedst mulige vilkår for erhverv. Turisme En bæredygtig turisme søges udbygget i landdistriktet fx ved at etablere støttepunkter langs kysten, ved kystnære stisystemer og ved at udbygge markedsføringen af vore kulturminder. Trafik Der forudsættes opretholdt en dækkende betjening med kollektiv trafik af samtlige landsbyer. Trafiksikkerheden i landdistriktet søges forbedret ved implementering af kommunens hastighedsplan og ved anlæg af gangog cykelstier. Børnepasning Pasningsgarantien videreføres, og det varierede tilbud af børnehaver, puljepasningsordninger og privat børnepasning (dagpleje) søges opretholdt. Skoler De eksisterende folkeskoler uden for Nykøbing søges opretholdt. Øens 8 friskoler, alle beliggende i landsbyerne, er ligesom de kommunale skoler i landsbyerne et væsentligt uddannelses- og kulturtilbud, og kommunen vil derfor søge at udbygge samarbejdet med friskolerne. Kultur De kulturelle aktiviteter styrkes for derigennem at fremme trivselen i landdistriktet. Kommunalbestyrelsen betragter forsamlingshusene som et væsentligt kulturtilbud, og kommunen yder derfor tilskud til forsamlingshusene. Folkeoplysning og idræt De eksisterende sports- og fritidsfaciliteter bevares og fastholdes i god stand. Ældreområdet/ældreplejen Plejecentre og de tilknyttede ældreboliger og dagcentre er placeret i landsbyerne jf. kommuneplanen. Miljø og landskab Amt og kommune vejleder nuværende og kommende virksomheder i landdistriktet i allehånde miljøforanstaltninger, således at den friske luft og roen på landet beskyttes bedst muligt. Tilgængeligheden til naturen/det åbne land søges forbedret i et tæt samarbejde med landbrugets organisationer og landdistriktsrådet. 12

13 Resultater LDR har været involveret i en række tiltag, aktiviteter, konferencer og projekter. Disse initiativer har været medvirkende til at skabe aktivitet, engagement, sammenhold og værdier ikke kun i de enkelte landdistrikter, men også i hele kommunen. I 2003 bevilgede kommunen således kr., som i løbet af et år blev til værdier for 1,7 mio kr. ved hjælp af fantasi, engagement, EU-midler og frivillig arbejdskraft. Konkret beskrivelse af de enkelte tiltag og projekter findes i del 15. Viborg Amt I Viborg Amt kaldtes den lokale aktionsgruppe Limfjordsgruppen. Denne gruppes arbejde beskrives i det efterfølgende. Landdistriktsprogrammet LEADER+ Baggrund Programmet havde sit udspring i et EU-initiativ, Fællesskabsinitiativet LEA- DER+, som havde som formål at fremme udviklingen i landdistrikterne ved at støtte lokale grupper og netværk med at igangsætte nye projekter og aktiviteter. Siden 2001 har LEADER+ programmet været et centralt omdrejningspunkt i landdistriktsindsatsen. December 2001 udsendte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledning LEADER+, som det efterfølgende i vid omfang er hentet fra. Formål Formålet med LEADER+ initiativet er at tilskynde landdistriktsaktørerne til at overveje og drøfte deres lokale områdes udviklingspotentiale i et langsigtet perspektiv. LEADER+ initiativet sigter mod at fremme gennemførelsen af bæredygtige og integrerede udviklingsstrategier, som vil gøre det muligt at fremme det lokale samarbejde samt at styrke landdistrikternes sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige position gennem en bæredygtig indsats. Indsatsområder Under LEADER+ initiativet kan der ydes støtte inden for følgende 3 indsatsområder: Integrerede pilotstrategier for udvikling af landdistrikterne Støtte til samarbejde mellem landdistrikter Tilslutning til netværket LEADER+ initiativet vil finde anvendelse i 12 lokale områder, som hver især omfatter nogle kommuner, som kan defineres som yderkommuner. Disse kommuner er de egentlige målområder. I hvert lokalområde nedsættes en lokal aktionsgruppe (LAG). Definitioner Ved lokal aktionsgruppe forstås en gruppe med forankring i lokalområdet, som fastlægger en udviklingsstrategi og er ansvarlig for at iværksætte og gennemføre den. Den lokale aktionsgruppe er sammensat af repræsentanter af lokale foreninger og organisationer, erhvervsmæssige interessenter i lokalområder og lokale myndigheder. Myndigheder må højst udgøre 50% af den lokale aktionsgruppes sammensætning. Ved LEADER metode forstås, at udviklingsstrategien, projekterne og beslutningsprocessen styres nedefra og involverer den lokale befolkning i så høj grad som muligt. Ved projektperiode forstås tidsrummet fra meddelelse af tilsagn fra Direktoratet for FødevareErhverv, og indtil projektet ikke længere kræves opretholdt. Der er normalt tale om en periode på 5 år fra meddelelse af tilsagn om tilskud. Den lokale udviklingsplan tager udgangspunkt i lokale behov og muligheder og beskriver hvilken strategi, der er valgt med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling i området. Den skal være i overensstemmelse med den regionale planlægning i øvrigt. Udviklingsplanen er tilgængelig hos den lokale aktionsgruppe. Ved pilotprojekter forstås projekter, der indeholder noget nyt i forhold til tidligere projekter udført i lokalområdet. Nyhedsaspektet kan bestå i, at projektet tilsigter følgende: Økologisk udvikling. Fremkomst af nye produkter og tjenesteydelser, der baserer sig på regionale særegenheder. Nye metoder, hvorefter et områdes menneskelige, naturlige og/eller økonomiske ressourcer anvendes på en bæredygtig måde. Sammenkædning af økonomiske sektorer, der traditionelt er adskilt fra hinanden. Originale former for organisering og inddragelse af lokalbefolkningen i beslutningsprocessen og gennemførelsen af projekterne. Lokale aktionsgrupper Ordningen retter sig mod at gøre landdistrikterne mere attraktive at arbejde og leve i og skal desuden yde bidrag til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Til dette formål får de lokale aktionsgrupper udmeldt en bevillingsramme inden for hvilken, der skal indstilles projekter. Projekterne skal være i overensstemmelse med programmets målsætninger og den lokale udviklingsplan. Det er et krav, at projekterne er innovative i forhold til lokalområdet, og at metoder og resultater er reproducerbare og alment tilgængelige. Den lokale aktionsgruppe skal vælge en administrativ og finansiel leder, der er i stand til at forvalte offentlige tilskud, og som skal sørge for, at partnerskabet fungerer og opretholdes programperioden igennem. Den lokale aktionsgruppe vælger selv sin retslige form, men den skal være etableret som en juridisk anerkendt enhed. Den lokale aktionsgruppe skal udarbejde vedtægter. Vedtægterne skal godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv. De lokale aktionsgrupper er ansvarlige for at informere lokalbefolkningen i deres respektive områder om støttemulighederne under LEADER+ initiativet. Grupperne vil kunne opnå støtte til informationsaktiviteter. De lokale aktionsgrupper kan udpege en repræsentant til Overvågningsudvalget, som er nedsat af Direktoratet for FødevareErhverv til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktionen ved administration af LEADER+ initiativet. Projektholdere Tilskud ydes som udgangspunkt til foreninger, interesseorganisationer og myndigheder i det udvalgte lokalområde. Enkeltpersoner og virksomheder kan også søge om tilskud, forudsat at deres projekter opfylder betingelserne i ordningen. 13

14 Limfjordsgruppen lokal aktionsgruppe (LAG) i Viborg Amt LEADER+ området I Viborg Amt valgtes 8 kommuner ud fra de samme socioøkonomiske kriterier, som anvendtes til udpegning af Mål2 områder. De 8 LEADER+ kommuner er Tjele, Møldrup, Aalestrup, Spøttrup, Sallingsund, Sundsøre, Morsø og Sydthy. De 8 kommuner i LEADER+ området befinder sig blandt den dårligste 1/3 af samtlige kommuner i Danmark udvalgt efter samme socioøkonomiske kriterier. LEADER+ området er præget af relativt små bysamfund. I de fleste kommuner er der én by med kommunens centerfunktioner inden for privat og offentlig service, samt erhvervsvirksomheder, men der er ingen byer, bortset fra Nykøbing Mors, med mere overordnede centerfunktioner. Over halvdelen af befolkningen bor i landsbyer eller i det åbne land. De 8 LEADER+ kommuner er karakteriseret ved en række grundlæggende problemer, som uden indsats udgør en barriere for en god udvikling: Området er tyndt befolket Underrepræsentation af årige Overrepræsentation af personer over 65 år og unge under 20 (relativ stor forsørgerbyrde) Byerne er små, (Nykøbing Mors er eneste større by, men byen har under indbyggere) Erhvervsstrukturen er relativt ensidig med især landbrug og lavteknologisk industri samt lille servicesektor Uddannelsesniveauet er lavt Ringe muligheder for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse Lave indkomster Relativt høj arbejdsløshed blandt grupper af kvinder Relativ mange virksomheder i traditionelle brancher For mange virksomheder, som er afhængige af konjunkturerne i håndværkersektoren og på eksportmarkederne Limfjordsgruppen Ved programmets start består Limfjordsgruppen af 18 medlemmer. Sammensætningen af gruppen er ligeligt delt mellem de involverede offentlige myndigheder og deltagere fra lokale aktører og foreninger med særlig interesse i den lokale landdistriktsudvikling i Limfjordslandet. Følgende organisationer har udpeget en lokal repræsentant til gruppen: Møldrup Kommune Sallingsund Kommune Spøttrup Kommune Sundsøre Kommune Sydthy Kommune Tjele Kommune Ålestrup Kommune Viborg Amt De Danske Landboforeninger Dansk Familielandbrug Landsorganisationen (LO) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Erhvervsrådene Turistforeningerne Borgerforeningerne Uddannelsescentrene LEADER+ området Gruppen kan supplere sig selv med yderligere medlemmer i den periode, som programmet dækker. I forbindelse med udpegningen tilstræbes, at der sker en udpegning af såvel mænd og kvinder, ligesom gruppen ønskes bredt aldersmæssigt sammensat. Gruppen vælger af sin midte et 3 personers formandskab bestående af en formand og 1. og 2. næstformand. Gruppen træder sammen med 2-3 måneders intervaller, mindst 4 gange årligt. Formandskabet kan mødes hyppigere og kan delegeres beføjelser på vegne af den samlede gruppe i forbindelse med aktuelle sager. Gruppen bistås af 1 projektkonsulent og 1 sekretariatsmedarbejder. Økonomi Viborg Amt er juridisk-økonomiske ansvarlig for LEADER+ programmet i Limfjordslandet. Det forudsættes, at der under indsatsområde 1 opnås samlet tilskud på 50 % fra LEADER+ til ansættelse af projektkonsulenten på programperiodens åremål. De 8 kommuner medfinansierer projektkonsulenten med 4 kr. pr. indbygger pr. år i programperioden. Viborg Amt medfinansierer sekretariatsmedarbejderen med 50 %. Formål Formålet med LEADER+ programmet er at fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikterne gennem lokalt baserede projekter, der støttes med midler fra programmet. Projekterne skal vise nye veje til at udnytte mulighederne i landdistrikterne, styrke økonomien og skabe nye arbejdspladser efter den udviklingsplan, der er godkendt for de 8 kommuner. Indsatsområder Limfjordsgruppen har udarbejdet en udviklingsplan, som dækker de 8 kommuner. Udviklingsplanen er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv. Kun projekter, som Limfjordsgruppen finder har betydning for gennemførelsen af denne udviklingsplan, kan indstilles til tilsagn om tilskud. Figur 3 illustrerer, at der er en overordnet strategi, som er udmøntet i en konkret målsætning. Under denne målsætning er der 2 temaer: Tema 1: Levevilkår og bosætning Tema 2: Erhvervsfremme Indsatsområder under Tema 1: Levevilkår og bosætning Overordnet er formålet forbedring af levevilkårene og styrkelse af interessen for at bosætte sig i området i bred forstand. Livskvaliteten og levevilkårene for befolkningen skal være i orden - også for pendlere og andre befolkningsgrupper, der ikke nødvendigvis har deres udkomme via lokale jobs. En tilflytning/fastholdelse vil ud over at styrke det kommunale skattegrundlag styrke mulighederne for at fastholde og udvikle den lokale service og dermed også mulighederne for nye lokale servicejobs mv. Bomiljøer Et virkemiddel kan være at gøre de eksisterende bomiljøer, særligt i de små byer, mere attraktive gennem ændring og forbedring af den eksisterende bygningsmasse og evt. udvidelse af bomulighederne, hvor der er mulighed for det. Kulturnetværk Et af landdistrikternes stærke kort er overskueligheden og de mere nære sociale og kulturelle relationer. Ved at stimulere og udvikle de lokale netværk, som allerede findes og ved at etablere nye, kan lokalområderne styrkes til at løfte nye opgaver i fællesskab. 14

15 Særligt ønsker Limfjordsgruppen at fremme produkter, som udvikles og organiseres i netværk på tværs af flere (og gerne alle) LEADER+ kommuner, da der hermed kan skabes et langt større markedsgennemslag. Det kan f.eks. være projekter, som baserer sig på naturen, Vesterhavet eller Limfjorden, på landbruget (landboturisme) eller de små byers miljøer. Også grøn, miljørigtig turisme er et tema, der i denne sammenhæng med fordel kan slås på i forhold til en lang række målgrupper, herunder ikke mindst det tyske marked. Yderligere skal de igangværende bestræbelser for at sprede sæsonen fremmes, f.eks. ved større satsning på erhvervsturisme (seminarer og konferencer). Uddannelse og læring Bedre uddannelse bredt set er en forudsætning for udvikling af lokalområdets virksomheder og jobmulighederne for dem, der bor i området. Derfor skal der sættes ind med lokale, nyskabende uddannelsestiltag med henblik på målrettet at højne befolkningens uddannelsesniveau i området. Informations og Kommunikations Teknologi (IKT) IKT er et særligt tværgående indsatsområde, som er medtaget under begge temaer, idet anvendelsen af IKT er central for såvel Erhvervsfremme som Levevilkår og bosætning. Indsatsområder under Tema 2: Erhvervsfremme Udvikling af de lokale arbejdspladser og skabelse af nye er vigtigt for økonomien i landdistrikterne. LEADER+ indsatsen skal derfor medvirke til at styrke erhvervsudviklingen ved, at der igangsættes nye projekter til erhvervsmæssig udvikling i landdistrikterne. Erhvervsservice Bevarelsen og videreudviklingen af de lokale arbejdspladser, der allerede findes, er af væsentlig betydning for lokalsamfundene. Realistisk vurderet vil den Fig. 3 langt overvejende del af den fremtidige lokale erhvervsudvikling skulle foretages med udgangspunkt i de eksisterende virksomheder inden for håndværk og industri. Tiltrækning af nye virksomheder udefra er mere vanskelig, men er selvfølgelig også et vigtigt projektområde. Der ligger en stor udfordring i at hjælpe nye initiativer i gang. Det vil sige enten nye initiativer med rod i eksisterende virksomheder eller nye initiativer, som iværksættere sætter i gang. Under LEADER + programmet vil der f.eks. i projekterne kunne indgå støtte fra konsulenter til iværksættere, samt små og mellemstore virksomheder i de 8 kommuner. Øget anvendelse af IKT er et væsentligt element i udviklingen og tillægges derfor stor vægt. Turisme Udviklingen af turisterhvervet, herunder udviklingen af nye produkter og markedsføringen kan være med til at skabe ny lokal indkomst og beskæftigelse. Turismen er et af de erhverv, som kan være med til at afbøde virkningerne af, at andre erhverv mister betydning. Projekter til udvikling af nye turistprodukter og markedsføring af dem er derfor et væsentligt element i LEADER+ programmet. Agro-innovation Med en lokaløkonomi, hvor landbrug og produktion af fødevarer spiller en stor rolle, er det naturligt at satse på udvikling, produktion og markedsføring af nye produkter baseret på agro-industriel viden og kompetence. Ud over udvikling, produktion og markedsføring af fødevarer omfatter det agro-industrielle område teknologi, udstyr m.v., der i øvrigt anvendes i landbrugsproduktionen, herunder til håndtering og udnyttelse af affaldsprodukter fra produktionen. Informations og Kommunikations Teknologi (IKT) IKT er et særligt tværgående indsatsområde, som er omtalt nærmere foran under Tema 1, hvortil der henvises. Sammenfattende kendetegn for projektansøgninger: Udvikling og markedsføring af nye produkter og tjenesteydelser, der bl.a. bygger på særlige regionale forudsætninger og anvendelse af IKT. Fremme af samarbejdet mellem aktører i LEADER+ området med inddragelse af IKT. Integration af Erhvervsfremme og fremme af Levevilkår og bosætning med inddragelse af IKT. Betingelser for tilskud: Projektet skal være påbegyndt inden 6 måneder efter tilsagnsdato Ansøger skal foretage en projektrapportering 15

16 De støttede investeringer og projektets formål skal opretholdes i mindst 5 år fra tilsagnsdato. Projekterne har nyhedsværdi og er reproducerbare Ansøger stiller oplysninger om projektet til rådighed for andre Projektet opfylder princippet om additionalitet. Ved additionalitet forstås, at støttede aktiviteter skal være supplerende i forhold til den aktivitet, der vil kunne finde sted uden støtte Eksempler på, hvad der ikke kan ydes tilskud til: Der ydes ikke tilskud til projekter, som indeholder ordinære kommunale opgaver Udgifter, som ansøger har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden ansøgningen er modtaget af Limfjordsgruppen Driftsudgifter, herunder værdien af eget og ansattes arbejde Brugt og renoveret udstyr, med mindre der forligger en forhåndstilladelse fra Direktoratet for FødevareErhverv. Anmodning om tilskud til køb af brugt udstyr skal være remsat i ansøgningen og godkendelse skal fremgå af tilsagnet Projekter, hvortil der ydes anden EU-støtte Finansierings-, revisions-, advokat-, og bankomkostninger. Moms, med mindre denne endeligt bæres af tilskudsmodtager og under betingelse af, at anmodning herom er fremsat i ansøgningen, og godkendelsen fremgår af tilsagnet Resultater Viborg Amt opgør det samlede resultat af LEADER+ programmets indsats i perioden således: 82 projekter har modtaget tilskud 13 millioner kr. i samlet tilskud 30 millioner kr. i samlet projektsum Hvis der hertil tilføjes en projektsum for de landdistriktsprojekter, som er finansieret uden for LEADER+ nås en samlet projektsum på ca. 60 mio. kr. Kommunerne bidrager med hovedparten af den tilsvarende offentlige danske medfinansiering på 25 millioner kr. For syv af projekterne er der tale om samarbejdsprojekter, som omfatter partnere i Danmark og Sverige. Kildemateriale Kommunalreformen kort fortalt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet dec MUIP en rapport om udvikling og fornyelse. Konsulentfirmaet Jørgen Frandsen HD 1994 Landdistriktsrådet for Morsø kommune. Morsø Kommune 2001 Lokal landdistriktsudvikling LEADER+ program Limfjordsgruppen Viborg Amt feb Information om muligheder for tilskud efter LEADER+ programmet til projekter til udvikling af landdistrikter i Viborg Amt. LEADER+ aktionsgruppen Limfjordsgruppen Viborg Amt nov Vejledning LEADER+. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri dec Hvad kan man få i tilskud Det forventes, at projekterne kan støttes med % af de samlede projektudgifter. Tilskuddet er skattepligtigt. Direktoratet for FødevareErhverv oplyser automatisk til Told & Skat, hvor meget støtte, der bliver udbetalt. Fig. 3 og 4 er hentet i Information om muligheder for tilskud efter LEADER+ programmet til projekter til udvikling af landdistrikter i Viborg Amt. LEADER+ aktionsgruppen Limfjordsgruppen Viborg Amt. Fig. 4 16

17 Foreninger og lokalsamfund To casestudier af lokalsamfund på Mors af Ole Zielke og Jon Urskov Pedersen i samarbejde med Folkeligt Institut for Udkantsforhold - (2003) Nedenstående er et kort referat af nævnte rapport. Forord Projektet er dels et speciale på samfundslinjen på Aalborg Universitet, dels et projekt i samarbejde med Folkeligt Institut for Udkantsforhold. Baggrund På baggrund af undersøgelser og statistiske tal ses en udvikling i landdistrikterne, hvor færre og større landbrug ændrer radikalt på befolkningssammensætningen. Nye grupper bosætter sig, og herved sker der en ændring i erhvervssammensætning, normer, værdier og kultur. Gamle fællesskaber brydes ned, og der stilles andre forventninger og krav til landsbyfællesskabet. Integrationen mellem det oprindelige og det nye stiller store krav. Kan der skabes en fælles identitet og en fællesskabsfølelse som nødvendige forudsætninger for en positiv udvikling? Foreninger Skribenterne har valgt at fokusere på foreningslivet fordi: Det har haft en generel betydning i det danske samfund Hvis foreninger er åbne for alle, giver det mulighed for at o Kunne mødes på tværs af kulturelle og sociale skel o Lære hinanden at kende o Forstå hinandens adfærd o Forstå hinandens synspunkter og moderere sine egne o Opøve evnen til samarbejde o Overføre engagement og medansvar til hele samfundet Problemformulering På baggrund af ovenstående og teoretiske ideer, som er inspireret af forskellige forskeres undersøgelser og teorier, opstilles følgende problemformulering: Formår foreningslivet at skabe et fællesskab blandt indbyggere i et lokalsamfund, hvor befolkningssammensætningen er radikalt forandret gennem de sidste 30 år, og hvordan er dette fællesskab i forhold til at skabe en positiv udvikling i lokalsamfundet? Interviews Undersøgelserne bygger på interviews med først og fremmes foreningsrepræsentanter, men også med præster, skoleledere, 6. klasser, ressourcestærke tilflyttere og en street-walker i Øster Assels. Sejerslev Generelt Sejerslev er lokalcenter og den største landsby på Nordmors, som også omfatter Ejerslev, Jørsby og Hesselbjerg. I området findes tre kirker og mod nord Feggesundfærgen. Sejerslev er bygget op om et centrum, hvor alle væsentlige butikker og institutioner er placeret. Dette giver en fornemmelse af liv i landsbyen. Byen er præget af velholdte huse. Sejerslev har to købmænd, to benzintanke, en bager og to pengeinstitutter. Ud over kirken og skolen, som også indeholder Landsbybørnehaven, har man Nordmorshallen med tilhørende fritidscenter, cafeteria og idrætsanlæg. Desuden forsamlingshus, missionshus og plejehjem. Samlingssteder: Byens centrum. Da alle væsentlige institutioner er samlet her, er der altid liv og mulighed for at møde andre, man kan hilse på eller få en sludder med. Købmændene. Her er et vigtigt samlingssted og samtidigt en vigtig central for nyheder og sladder. Nordmorshallen med fritidscenter og cafeteria. Hallen er et symbol på sammenholdet, noget man selv har skabt trods modvilje fra kommunen. Her mødes såvel aktive idrætsfolk som folk, der ser på eller kommer for at få en snak. I cafeteriet mødes man i forbindelse hermed. Specielt de unge mødes her. Forsamlingshuset, Missionshuset og Feggesund Kro er samlingssteder for arrangementer, aktiviteter og sammenkomster. Skolen. De enkelte institutioner er steder, hvor man mødes. Specielt fremhæves skolen. Her mødes børn og forældre, her har biblioteket til huse, og her foregår en række aktiviteter, som man mødes om. Også Landsbybørnehaven har sine lokaler her. Befolkningen I perioden 1976 til 2002 har befolkningstallet været jævnt faldende med 18 %. Der har dog været perioder med stigninger, senest sidst i perioden. 17

18 Nordmorsskolen Etnisk set er det en meget homogen befolkning, og mange beboere kan gå flere generationer tilbage i området. Aldersmæssigt er der overvægt af ældre. I de seneste år er der dog flyttet mange børnefamilier til landsbyen. Selv om nogen bliver, er tendensen, at de unge flytter fra byen. Nogle vender dog tilbage efter endt uddannelse. Uddannelsesmæssigt er niveauet meget homogent, idet det er svært at finde et job med en længerevarende uddannelse som baggrund. Kulturen Her forstået som måder at opfatte og afkode omverdenen på samt ideer, værdier, normer og uskrevne regler for fællesskabet og det indbyrdes samspil. Generelt kender man de fleste i lokalområdet. Man behøver ikke nødvendigvis at have tæt kontakt, men man ved, hvem hinanden er, hvad man laver, hvor man bor, og hvem man omgås. Det er en vigtig del af landsbyens kultur, at man har en aktiv kontaktflade. Herved får man hurtigt kendskab til, hvem folk er, og man er dermed en del af lokalsamfundet. Derfor lægger man hurtig mærke til nye ansigter. Disse vil hurtigt blive samtaleemne, indtil man finder ud af, hvem og hvordan de er. Sladderen kører. Denne sladder er en vigtig del af kulturen og opfattes ikke som ondsindet, men som et udtryk for oprigtig interesse for hinanden. Den er også vigtig for integrationen af tilflyttere. Den erhvervede viden om de nye, der oftest skaffes af købmanden, afkorter vejen til hilsen og kontakt. Ved sammenkomster er sladderen vigtig. Man har noget fælles at snakke om, en fælles referenceramme. Man interesserer sig for lokalsamfundet og dets udvikling. Tilflytteren føler sig først rigtig integreret, når man kan deltage i sladderen. Der er en meget stærk fælles kultur, som inkluderer praktisk talt alle. Denne og de meget stærke normer giver ikke forståelse for folk, der kommer med en kultur, som er meget forskellig fra den eksisterende. Vil man accepteres, må man følge de gældende normer. Der er mange uformelle regler. Man er tilbagelænet og underspillet uden store armbevægelser og unødvendig snak. Mange ting vil være underforstået. Ofte siges ting indirekte. Derved undgår man at bringe hinanden i forlegenhed og undgår, at nogen taber ansigt. Det er let for tilflyttere at dumpe i. Det kan støde folk, men ofte vil man bare trække på skulderen og betragte tilflytteren som en kuriositet, han får det vel lært. Et godt sted at starte er i foreningslivet. I landsbyen er fællesskabet bredt. Man kan ikke nøjes med at omgås folk, man deler snævre interesser med. Nej, man omgås de, der er her, også selvom man kan være meget forskellige. Privatholdte fester er en vigtig del af landsbylivet. De er ofte store. Mindst 50 og ofte over 100 personer. Disse fester er med til at fremme det indbyrdes kendskab og cementere sammenholdet. Generelt er man glad for at bo i Sejerslev. Man er stolt over udviklingen og glad for, at det er lykkedes at holde fast på mange af byens institutioner. Specielt er man stolt over Nordmorshallen, som man på trods af uvilje i kommunen fik etableret med indsamlede midler og frivillig arbejdskraft. Alt sammen noget, Nordmordhallen 18

19 Hallens bestyrelse Husholdningsforening I. F. Nordmors Idrætsforening Indre Mission Kong Fegge spejder Landbrugsforeningen Lokal Venstre forening (slået sammenmed Flade, Sdr. Dråby og Alsted) Møllelaug Nordmorspostens redaktion KFUM og K Skytteforeningen Menighedsråd og skolebestyrelse Bymiljø i Sejerslev som må formodes at virke tiltrækkende på tilflyttere. Udviklingen går i den rigtige retning, og man ser lyst på fremtiden. Tillid Det er vigtigt, at man stoler på hinanden i landsbyen. Har man set hinanden an og fundet hinanden pålidelig, opstår der accept og tillid. I Sejerslev er man ikke så bange for at lade døren være ulåst og lade bilen stå med nøglen i. Har man glemt sin pung, løses det også. Relationer mellem grupperinger Generelt er Sejerslev et fredeligt sted uden store konflikter. Man er afhængige af hinanden og søger løsninger på opståede problemer. Storbønder opfører sig og bliver behandlet på lige fod med alle andre. Dog har der været problemer med lugten fra svinefarmene. Landbrugsforeningen og beboerforeningen har taget initiativer til at løsne op for problemet. Internt kan der opstå strid mellem nogle af landmændene i kamp om erhvervelse af mere jord. Der er rift om jorden, og priserne er derfor meget høje. Lønarbejdere og landbefolkning har levet side om side. Socialdemokrater og venstrefolk kan sagtens være i stue sammen. Tidligere skel mellem Indre Mission og grundtvigianere er afløst af samarbejde i menighedsrådet med tre pladser til hver fløj. Kun ved ansættelse af ny præst skilles vandene. Der gives ikke udtryk for splid mellem de tre sogne Sejerslev, Ejerslev og Jørsby, som deler præst. Man bruger gerne hinandens kirker. Beboerforeningen holder på skift generalforsamling i Missionshuset og Forsamlingshuset. På Nordmors står man sammen om Sejerslev som hovedbyen. Hvorfor flytter man til Sejerslev? Man flytter ikke hertil af arbejdsmæssige årsager. Mange i området arbejder på Molerværkerne, men mange kører også til virksomheder uden for området. Der kommer også folk udefra til Molerværkerne. Man er vant til at pendle og flytter ikke af den grund. På byens institutioner har kun præsten bopælspligt. Selv på skolen kommer stort set hele personalet udefra. Ud fra Mors niveau er husene i Sejerslev ikke specielt billige, men da de oftest er velholdte, kan det virke tiltrækkende. Nordmors er kendt for sin særegne og smukke natur, som i sig selv kan være et incitament til at bosætte sig i området. Mange unge og børnefamilier er selv opvokset i området og har valgt enten at blive boende eller at vende tilbage efter endt uddannelse. Familiebånd og venog bekendtskaber har stor betydning. Mange vælger den tryghed, nærhed og det fællesskab, som kan forventes i landsbyens kultur. Foreningslivet Man har fundet frem til følgende officielle foreninger med vedtægter: Nordmors Beboerforening Forening for Småhesteforsikring Forsamlingshusets bestyrelse Der findes også en række uofficielle foreninger, som er vigtige for det sociale liv, f.eks. Fumlefingerklub, cykelklubber, pølseæderklub osv. Deltagelse i foreningslivet Der er en bred vifte af tilbud, og størstedelen af beboerne er med i en eller flere foreninger. Generelt er det den lidt ældre generation, der er mest aktiv. En stor del af aktiviteterne henvender sig da også til denne gruppe. Beboerforeningen har stor tilslutning med 489 medlemskaber ud af 600 husstande. Er medlemstallet godt, kniber det til gengæld med den aktive deltagelse. Det er igen den ældre generation, der møder op, og man savner specielt de unge. Idrætsforeningen har med aktive stor tilslutning. Alle aldersgrupper er med, og tilbudene strækker sig fra far-mor-barn gymnastik til bridge og petanque for de ældre. Breddeidrætten er i højsædet, og mere ambitiøse børn og unge søger mod andre klubber, primært i Nykøbing. For børn og unge, der ikke er interesseret i sport, er tilbuddene færre: Kong Fegge spejderne og tilbud fra Indre Mission og KFUM og K. De sidste har hovedsageligt kun deltagelse af børn og unge fra egen kreds. Opbakning fra beboerne Folk bakker op om de lokale foreninger og benytter dem. Det er en udbredt opfattelse, at det er vigtigt at holde liv i foreningerne på grund af deres betydning for det sociale liv og udviklingen i et udkantsområde. Man ser også foreningerne som vigtige for integrationen af tilflyttere. De aktive i foreningerne klager over, at den positive holdning ikke altid viser sig 19

20 i praksis. På den anden side klager nogle over, at der er mange foreninger og tilbud. Folk kan ikke overkomme det hele i en travl hverdag. Der efterlyses koordination og samarbejde. Deltagelse i foreningsarbejdet Generelt er bestyrelserne præget af personer på år og opefter. Børnefamilierne er svagt repræsenteret, og de unge mangler næsten fuldstændig. Undtagelsen er dog idrætsforeningen, hvor der er flest unge i bestyrelsen. Tilflyttere synes at deltage på lige fod. Bestyrelsesmedlemmer går tit igen i de forskellige foreninger. Mange af bestyrelsesmedlemmerne bor lidt uden for byen. Rekruttering Formelt vælges man på en generalforsamling, men reelt er valget taget før, idet den, der forlader en bestyrelse, har pligt til at finde sin afløser. Vedkommende foreslås så af bestyrelsen og vælges uden modkandidat. Denne fremgangsmåde er en del af landsbykulturen, men tjener også det praktiske formål, at man ikke kommer til at stå uden kandidat, da det ofte er svært at rekruttere folk til bestyrelserne. Den personlige henvendelse fremmer ofte sagen. Problemet kunne være, at bestyrelsesmedlemmer findes inden for lukkede kredsløb. Samarbejde Mange af foreningerne samarbejder f.eks. om lokaler og større arrangementer. Dette samarbejde er dog ikke altid gnidningsfrit, da mange foreninger er presset økonomisk og konkurrerer om de samme brugere. Man er opmærksom på rationaliseringsgevinsten i bestyrelsesarbejdet ved samarbejde med eksterne foreninger i f. eks Sdr. Dråby og Flade. Tidligere var der et samarbejde med Flade Boldklub. Det gik i stykker i forbindelse med misstemning over, at det var Flade Skole, der blev lukket i Øster Assels Generelt Øster Assels ligger i den sydlige del af Mors ca. 16 km fra Nykøbing. Landsbyen har, bl.a. i kraft af Sydmorsskolen, status af lokalcenter for området, som også omfatter Vester Assels og Sillerslev. Landsbyens struktur er spredt. Butikker og institutioner ligger forskellige steder i byen, og skolen er placeret udenfor. Hovedgaden er præget af mange huse, som er i dårlig stand. Disse huse har ikke været attraktive og er derfor købt af boligspekulanter, som lejer dem ud uistandsat til socialt belastede tilflyttere. Huslejen betales i reglen af kommunen. Der er stærk gennemtræk af lejere i husene, da de oftest ikke bor der mere end 3-4 måneder. Der er to dagligvarebutikker tilbage, nemlig brugsen og købmanden. Desuden to pengeinstitutter og en benzintank. Ud over kirken og skolen har man aktivitetscentret Solparken, forsamlingshuset, Børnenes Hus og idrætspladsen med fritidscenter, cafeteria og boldbane. Samlingssteder Undersøgelsen viste, samlingsstederne kunne deles i to grupper, alt efter hvilken befolkningsgruppe man tilhørte. Det gjaldt både børn og voksne. Børn af de oprindelige indbyggere samledes i cafeteriet ved idrætsklubben og i netcafeen i Solparken. De socialt belastede børn samledes i Børnenes Hus og torvet foran købmanden. De oprindelige voksne samles privat i forsamlingshuset og Solparken. De socialt belastede samles privat, på torvet og i den lokale smugkro. Herudover er de to dagligvarebutikker et samlingssted for snak og sladder, og skolen indbyder også til kontakt mellem børn og forældre. Befolkning Befolkningstallet er faldet stødt fra Alene det sidste år med 9 % fra 241 til 219. Denne udvikling bringer landsbyens status som lokalcenter i fare, og dermed også eksistensgrundlaget for væsentlige institutioner, specielt Sydmorsskolen. Ser man på befolkningssammensætningen, er der mange gamle, 46 % enlige og en klar vægt af socialt belastede familier. Befolkningen i Øster Assels er særdeles uhomogen. Man kan inddele den i tre grupper: De oprindelige Tilflytterne De socialt belastede tilflyttere Opdelingen mellem de to første grupper er måske ikke så iøjnefaldende, men den er der. Forholdet til den sidste gruppe er stærkt belastet og årsag til mange problemer og megen vrede. Denne gruppe er på ingen måde en integreret del af befolkningen. Kulturen Her forstået som måder at opfatte og afkode omverdenen på samt ideer, værdier, normer og uskrevne regler for fællesskabet og det indbyrdes samspil. Det påpeges, at der er stor forskel på Nordmors og Sydmors. Hvor man på Nordmors kommer hinanden ved og accepterer hinanden, er det utrolig svært at blive accepteret på Sydmors. I byen bor stadig en gruppe af mennesker, hvis rødder kan spores flere generationer tilbage. For dem eksisterer der 20

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Lokal Aktionsgruppe - LAG Lokalt

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

PROJEKTEJER: PROJEKTGRUPPEN: KONTAKTPERSON: Projekt Liv i Viuf. Viuf Medborgerforening Storgaden Viuf

PROJEKTEJER: PROJEKTGRUPPEN: KONTAKTPERSON: Projekt Liv i Viuf. Viuf Medborgerforening Storgaden Viuf PROJEKTEJER: Viuf Medborgerforening Storgaden 81 6052 Viuf PROJEKTGRUPPEN: Henrik Lindholm Susanne Hamer Tanja Dokkedahl Anja Dau Jacobsen Ole Hansen Jens Lassen Ralph Barfoed Jette Klint Erik Arvesen

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra

Læs mere

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet Bevægelser i samfundet Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Samfundsudviklingen har i mange år sat Danmarks landdistrikter og yderområder under pres. Forandringerne sker hurtigt og udfordringerne er mange. Erfaringerne fra Viborg Amt viser, at en målrettet indsats

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern Sønder Vium 19. Januar 2012 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jørgen S. Madsen Formand Faster-Astrup Anette Gaasdal Næstformand Herborg Poul Nielsen Kasserer Hanning Elsebeth Rasmussen Højmark Ole Bøndergaard

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup Den selvejende landsby - Filskov Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup 1 På forkant i udkanten Filskov Friplejehjem 2 Filskov Byen med det gode sammenhold Indhold Filskov som lokalsamfund. Den intakte landsby

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Magneter i Øster Velling

Magneter i Øster Velling Magneter i Øster Velling Baggrund for projektet Landsbyen Øster Velling er en dejlig lille landsby med små 200 beboere (274 i sognet) som ligger i et naturskønt område. Men ligesom en lang række andre

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne

Læs mere

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13 VENSTRE NORDFYN Venstres valgprogram KV13 FAMILIELIVET Venstre arbejder for mere målrettede indsatser i børn- og ungeinstitutionerne i Nordfyns Kommune. Samarbejdet mellem børn, forældre og institutioner

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Flere kulturaktiviteter i landdistrikterne

Flere kulturaktiviteter i landdistrikterne Flere kulturaktiviteter i landdistrikterne Referat fra opstartsmødet den 1. juni 2010 i Middelfart Kommunes Børn-, Unge- og Fritidsforvaltning (Ejby Gl. Rådhus) Formål med mødet Middelfart Kommune har

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

LAG Struer beretning 2011

LAG Struer beretning 2011 LAG Struer beretning 2011 a. Overordnet redegørelse for aktionsgruppens og bestyrelsens virke i det foregående år med hensyn til udviklingsstrategien, inddragelse af det lokale liv/offentlige myndigheder

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2016, 2. runde

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2016, 2. runde Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2016, 2. runde Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012

Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012 Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012 Læs venligst vejledningen, inden ansøgningsskemaet udfyldes. For

Læs mere

Borgere i Jyderup stifter community foundation

Borgere i Jyderup stifter community foundation Borgere i Jyderup stifter community foundation En borgergruppe i Jyderup ved Holbæk har netop stiftet en fond, som skal løse udkants-problemerne og fremme en positiv udvikling i området. Grundkapitalen

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Notat vedr. tilskud og puljer på kultur- og fritidsområdet

Notat vedr. tilskud og puljer på kultur- og fritidsområdet Notat vedr. tilskud og puljer på kultur- og fritidsområdet I følgende notat beskrives de puljer og ordninger på kultur- og fritidsområdet, der er søgbare af foreninger m.v. Kultursamvirket kulturpuljen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vedtægter for foreningen Nordfyns Udviklingsråd

Vedtægter for foreningen Nordfyns Udviklingsråd Vedtægter for foreningen Nordfyns Udviklingsråd 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nordfyns Udviklingsråd (efterfølgende forkortet som NU). NU er en uafhængig forening med hjemsted i Nordfyns Kommune.

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere