KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret"

Transkript

1 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret

2 INDHOLSFORTEGNELSE 1. Indledning Ny skolebestyrelse på Kastrupgårdsskolen (KAG) Årsrapportens opbygning KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige arbejde FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte....fejl! Bogmærke er ikke defineret Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen Skolens arbejde for social trivsel Forældres arbejde for social trivsel Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer SKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE I FORHOLD TIL GUFFE SPECIALKLASSERNE PÅ KAG Status og tiltag i forhold til specialklasserne Skolebestyrelsens arbejde i forhold til specialklasserne

3 1. Indledning 1.1. Ny skolebestyrelse på Kastrupgårdsskolen (KAG) Kastrupgårdsskolen (KAG) fik ny skolebestyrelse i august 2010 ligesom alle øvrige skoler i landet. Selvom der er flere gengangere fra den tidligere skolebestyrelse, er der alligevel tale om en helt ny bestyrelse. Dette er den nye skolebestyrelses første årsrapport. Skolebestyrelsens kerneopgaver er at føre tilsyn med skolens virksomhed, påvirke skolens arbejde gennem udformning af principper for skolen og udnytte retten til at udtale sig i forhold til kommunen. Derudover er der enkelte områder, hvor skolebestyrelsen har direkte beslutningskompetence, som fx i forhold til skolens udviklingsplan, budget, ordensregler, og værdiregelsæt. En af skolebestyrelsens vigtigste funktioner er at være forældrenes stemme på skolen. Når forældre henvender sig til skolebestyrelsen med spørgsmål eller emner, de ønsker sat på dagsordenen, går skolebestyrelsen derfor videre med dette og behandler emnerne på bestyrelsens møder. Skolebestyrelsen vil altid gerne høre fra forældre, der ønsker emner bragt op eller i øvrigt har bemærkninger eller ideer til skolebestyrelsens arbejde. Skolebestyrelsen afholder 10 bestyrelsesmøder om året, hvor medlemmerne informeres om og debatterer KAG. Der har været god debat allerede fra starten, og mange emner er blevet vendt, især Tårnby kommunes kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler. Kommunens kvalitetsrapport kan findes på Årsrapportens opbygning Årsrapport 2010/11 er udarbejdet i lyset af målsætningerne for KAG, således som de er formuleret i Værdiregelsættet for Kastrupgårdsskolen og skolens SFO som lægger vægt på: At skolen arbejder med et højt fagligt sigte At skolen styrker vores børns sociale kompetencer At børnenes indflydelse og ansvarlighed styrkes At skolen har gode fysiske rammer. Værdiregelsættet kan findes på skolens hjemmeside under menupunktet Skolebestyrelsen. 3

4 Årsrapporten er bygget op, således at hver af disse målsætninger behandles i et selvstændigt afsnit. Det er skolebestyrelsens tanke, at denne opbygning vil gælde også for de fremtidige årsrapporter. Denne årsrapport vil dog ikke beskæftige sig med den del af værdisættet, som omhandler styrkelse af børnenes indflydelse og ansvarlighed, fordi vi i skolebestyrelsen endnu ikke har haft lejlighed til at behandle dette emne endnu. Ud over værdiregelsættet har vi i Skolebestyrelsen brugt en del tid på at drøfte Guffe (skolens kantine) og skolens specialklasser. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til disse to emner er beskrevet i afsnit 4 og KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige arbejde Det er generelt skolebestyrelsens opfattelse, at KAG er veldrevet, og at skolen har en engageret og kompetent lærerstab. Den seneste trivselsundersøgelse, foretaget af Tårnby Kommune, understøtter skolebestyrelsens opfattelse af at KAG som en god arbejdsplads. Der er fortsat høj kvalitet i ansøgningerne til ledige stillinger, og nye medarbejdere bliver vel modtaget. I 2010 har hele specialklasseforløbet undergået store forandringer pga. nyt kommunalt fokus, som har betydet en sammenlægning af kommunens specialklasser på KAG. Dette gjorde KAG til den eneste skole i kommunen med specialklasser tilknyttet. Alle på skolen har gjort en stor indsats for at få gennemført dette så gnidningsfrit som muligt og med stor succes. Specialklassernes inklusion med resten af skolen er et område som skolebestyrelsen fortsat vil beskæftige sig med. Den nye skolebestyrelse har også besluttet at gennemgå skolens principper for at sikre, at de er tidssvarende. Vi vil samtidig vurdere om, der er behov for nye principper, som kan understøtte skolens værdiregelsæt. Alle principper kan ses på skolens hjemmeside. Arbejdet med gennemgangen af principperne vil være det største fokusområde i skolebestyrelsens arbejde det næste lange stykke tid. En god og sund start på livet for vores børn er vores fælles ansvar. Skolebestyrelsen arbejder for at sikre at vores børn tilbydes muligheder på skolen og i fritidsordningen som understøtter et godt og trygt skoleliv. Brug 10 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktivt op, der hvor du har mulighed. Dit barn har brug for dig og din deltagelse i deres hverdag for at vores fælles skoleprojekt skal give værdi. 4

5 2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Børns faglige niveau kan være en svær størrelse at måle på, og vi gør os i skolebestyrelsen ingen forhåbninger om at kunne fremstille alsidigheden og bredden af det faglige niveau på KAG. Men vi mener, at karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test tilsammen giver et retvisende indtryk af udviklingen i det faglige niveau på skolen. Når dette er sagt, skal det understreges at tallene dækker over store forskelle. Nogle gennemsnit udregnes på elevtest af hold på kun 4 elever, hvilket giver et statistisk ustabilt beregningsgrundlag, og så er tallene ikke renset for rummelighed og undervisningsparathed. Tabellen nedenfor beskriver udsving i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøve i et fire-årigt perspektiv. KAG 2007 (13- skala) KAG 2008 (7- skala) KAG 2009 (7- skala) KAG 2010 (7- skala) Folkeskolen gennemsnit Tårnby 2010 Folkeskolen gennemsnit på landsbasis 2010 Dansk læsning 7,6 5,8 5,2 6,1 5,9 6,1 Dansk mundtlig 8,2 3,7 6,9 6,2 6,7 7,1 Dansk orden 7,5 5,4 5,2 5,6 5,7 5,5 Dansk retskrivning 7,8 3,9 6,0 5,9 5,7 6,2 Dansk skriftligt 7,8 6,4 6,5 6,1 6,1 6,1 Matematisk problemløsning 7,6 3,6 7,7 5,8 5,9 6,6 Matematiske færdigheder 8,0 5,4 7,7 7,4 7,1 7,5 Fysik/Kemi 7,2 4,6 6,4 5,9 4,8 5,8 Engelsk mundtlig 8,7 5,9 7,3 6,2 7,0 7,0 En karakter med rødt viser at den ligger over eller på linje med landsgennemsnittet det givne år. Kilde: (1)Kvalitetsrapporten for folkeskolen i Tårnby kommune 2010 og 2007, (2) Oplysninger fra KAG om 2008, (3) Grundskolekarakterer UNI-C. Med tabellen konstaterer vi: At KAG ligger pænt i forhold til landsgennemsnittet for folkeskolen og for Tårnby kommune. At den gennemsnitlige karakter svinger år for år, hvilket sandsynligvis afhænger af afgangsklassernes sammensætning af elever. 5

6 Skolens ledelse analyserer sammen med kommunens rådgivning hvert år karaktergivningen for afgangsklasserne og de særlige forhold som gælder for de enkelte klasser. På KAG har man en række tiltag, som skal sikre at børn fagligt kommer godt fra start. Det er lykkedes for skolen at bevare en høj dækning med to-lærer-timer, især for indskolingen. Derudover sættes der ind med en tidlig læsehjælp, som starter allerede i 0. og 1. klasse. Familieklasse er et andet tilbud som hjælper barnet og forældrene til at forstå "hvordan man går i skole". Alle disse tiltag samt skolens specialundervisning er alt sammen målrettet bedre faglige muligheder Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsen følger skolens mange forskellige tilbud, som styrker børnenes faglige udbytte, og er i løbende dialog med skolens ledelse omkring de årlige resultater af nationale og kommunale test samt afgangsprøverne. Skolebestyrelsen følger også udviklingen i de enkelte fagteam og fagudvalg og ønsker på sigt at få et bedre indblik i, hvordan lærerstaben organiserer den interne vidensdeling og fagspecifikke opgaver på tværs af klasserne. Skolebestyrelsen gennemgår løbende skolens principper om planlægning af skoledagen, fagfordelingen, lærernes timetildeling og håndtering af lærerfravær. 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen Skolens arbejde for social trivsel For at styrke børnenes sociale kompetencer på KAG indgår emner som demokrati, ansvarlighed, rettigheder, pligter, moral og etik i undervisningen. I de yngste klasser er der et særligt fokus på, hvordan man samarbejder og håndterer konflikter, bl.a. ud fra materialet Trin for Trin. Forældrene inddrages også i tiltag, som skal skabe bedre trivsel for det enkelte barn. Der findes en bred vifte af andre ad hoc tiltag, som understøtter den sociale trivsel på skolen. Skolens bankospil, som arrangeres af elevrådet, er blevet en fast tilbagevendende tradition, ligesom den årlige fest for eleverne på mellemtrin og i udfasningen. 6

7 Skolebestyrelsen har især hæftet sig ved venskabsklasserne som er blevet etableret mellem klasser på forskellige trin i forbindelse med flex-ugerne i Skolebestyrelsen mener, at sådanne initiativer - på en stor skole som Kastrupgårdsskolen vil skabe større tryghed blandt store og små, samt at det er et vigtigt redskab til at sikre mere inklusion blandt specialklasserne og de almindelige klasser. I 2009 oprettedes Ventilen, som tager sig af akut opståede problemer med elever, der eksempelvis har en dårlig dag, har brug for et pusterum væk fra klassekammeraterne eller ikke kan rummes i den pågældende time. Ventilen bruges også til at aflaste klasser/lærere i længere forløb, hvor elever får faste skemaer, som de følger parallelt med deres respektive klasses skema. Ventilen har åbent hver dag fra kl Det er skolebestyrelsens indtryk, at både lærerne og eleverne er glade for, at Ventilens tilbud findes. I det målrettede forebyggende arbejde med det enkelte barn tilbyder skolen AKT timer (Adfærd, Kontakt og trivsel) i form af vejledning/supervision/samtale-forløb med den enkelte elev, lærer eller klasse. Et andet tilbud er samarbejdet mellem skole, socialvæsen og politi (SSP). Formålet er at lave et forebyggende arbejde, som skal forhindre, at eleverne havner i en kriminel løbebane. Arbejdet er koncentreret omkring skolen, da det er her, eleverne har deres hverdag. Klubber og SFO inddrages sammen med familien i samarbejdet omkring eleven. Hvis du vil vide mere om SSP på KAG, kan du kontakte SSP-lærer Torben Hassel via kontoret. Derudover er netværksmøderne blevet en mere fast bestanddel af det forebyggende arbejde på skolen Forældres arbejde for social trivsel Som forældre til elever på KAG kan I selv være med til at styrke klassens sociale trivsel og kompetencer. Alle klasser kan vælge et klasseråd og et antal kontaktforældre. Klasserådene har ansvaret for at planlægge arrangementer for klassens forældre og elever, mens kontaktforældrenes rolle er at være mellemled mellem skolebestyrelse og forældre. I nogle klasser slås de to funktioner sammen. Klasserådene kan fx arrangere klassefester på skolen eller weekendture til Tårnby Kommunes kolonier på i Gedser eller på Langeland. Vil man som forælder leje kolonien, skal man kontakte Mette Lysholm på Skottegårdskolen på telefon eller mail: mk1802@post6.tele.dk. Bemærk dog, at der er op til 2 års ventetid på kolonierne. Flere og flere klasser opretter legegrupper, hvor klassens elever opdeles i grupper af cirka fem elever, som på skift leger sammen hjemme hos hinanden. Legegrupper er med til at sikre trivsel i klasserne. Gode råd til legegrupperne er: Aftal, hvor længe grupperne skal gælde og hvornår der laves nye 7

8 Fordel børnene, så de er i gruppe med børn de ikke plejer at lege med. Giv hver gruppe en forældre-tovholder, der er ansvarlig for at få det første møde i stand. Vær fleksibel, så det er op til den enkelte forældre, om legegruppe-besøget hjemme hos dem skal være en hverdagseftermiddag eller i weekenden, om det er en tur på legepladsen et par timer eller holdes hjemme, om det er med eller uden spisning etc. Aftal, at forældrene bliver og drikker en kop kaffe, når børnene hentes så lærer de også hinanden at kende. Meld ud, at det er ok, hvis man ikke kan lægge hus til legegruppe-besøg. Det vigtigste er, at alle klassens elever er med i en gruppe og man kan godt være med til at besøge andre i gruppen, selvom man ikke selv kan invitere gruppen Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen Et vigtigt element i at sikre elevernes trivsel er, at skolens har et velfungerende skole-hjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages og kan bidrage til skolens virke. Skolebestyrelsens formand og skolens ledelse deltog i februar 2011 i en konference om skole-hjem-samarbejdet. På konference blev præsenteret en værktøjskasse til en proces for, hvordan skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen kan arbejde med at udarbejde principper for skole-hjem-samarbejdet på skolen. Skolebestyrelsen vil på kommende møder diskutere og gennemgå gældende principper for skole-hjem-samarbejdet på Kastrupgårdsskolen. Revision af samværspolitik og ordensregler for skolen er et andet sæt af principper, skolebestyrelsen vil arbejde med. 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer 4.1. Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer KAG har nogle velholdte og ordentlige bygninger. Taget, der gennem flere år har voldt problemer, er nu renoveret. Det skulle gerne betyde, at det er slut med spande på gangene, efter regnvejr. I forbindelse med tag arbejdet blev der undersøgt for skimmelsvamp. Konklusion er at konstruktionerne er sunde og vel ventilleret, og at der ikke er svamp. 8

9 Det er et stort ønske, at alle klasser har et fast klasseværelse. Det er lykkedes igen i år. KAG bruger alle disponible lokaler til at opfylde disse krav, hvilket betyder, at lærerforberedelse på skolen foregår under knap så prangende forhold, samt at der ikke kan tilbydes flere holdrum til brug for klassedeling i undervisningen. For at kompensere har skolebetjentene udnyttet pladsen på gangene til at opstille bord og bænke sæt, så gangene inddrages som arbejdsplads for eleverne. Der har været flere problemer med IT i undervisningen, hvor noget bygger på myter, og andet skyldes reelle problemer. Der er analyseret på dette, og resultatet er, at skolen i år udskifter alle bærbare computere og netværksmulighederne opprioriteres. Det betyder at flere undervisningslokaler får faste netværksstik, og det trådløse netværk styrkes. Antallet af interaktive tavler er øget fra 3 til 6. I idræt har der længe været ønske om mere plads i en af hallerne, da skolens gymnastiksal har sine begrænsninger med hensyn til akustik og størrelse. Før har Amagerhallen været eneste alternativ for gymnastiksalen, men med åbningen af den nye gymnastikhal, har KAG fået nye gode muligheder. De grønne områder omkring skolen benyttes også flittigt, og kunstgræsbanen bruges året rundt Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer Skolebestyrelsen har på flere møder drøftet problemer med netværksdækning på skolen og over for kommunen gjort opmærksomme på disse problemer. Skolebestyrelsen har valgt at afsætte midler til at opgradere netværksdækningen på KAG, så eleverne får bedre mulighed for at gå på nettet i undervisningen. Det er også med skolebestyrelsens støtte, at skolen blev undersøgt for skimmelsvamp Skolebestyrelsen støtter generelt op om initiativer, der kan øge brugsværdien og fleksibiliteten på KAG. Du kan gøre din indflydelse gældende ved at fremsende forslag til forbedringer til skolebestyrelsen og deltage i skolebestyrelsens arrangementer. 5. SKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE I FORHOLD TIL GUFFE Skolebestyrelsen har på flere møder drøftet menuen i Guffe skolens kantine. Disse drøftelser er sket ud fra ønsket om at styrke sundheden hos skolens elever. Skolebestyrelsen har 9

10 ønsket at begrænse mulighederne for usunde varer i Guffe. Der er på denne baggrund taget initiativ til en ændring af menuen i Guffe. Det har hidtil været op til den enkelte lærer at bestemme, i hvilket omfang indskolingseleverne skulle have lov at handle i Guffe. Det har i flere klasser givet anledning til forskellige drøftelser. I skolebestyrelsen mener vi ikke, at det er den enkelte klasselærer, der skal stå med ansvaret for disse drøftelser og ansvaret for at forbyde eleverne at handle i Guffe. Vi mener i stedet, der bør være fælles retningslinjer for indskolings-klassernes brug af Guffe, så alle eleverne har samme retningslinjer. Skolebestyrelsen mener også, det er vigtigt, at forældre til børn i indskolingen har indflydelse på og indsigt i, hvad deres børn spiser til frokost, og at indskolingselevernes brug af Guffe kan give anledning til problemer børnene imellem, når nogle børn køber mange usunde varer i Guffe, mens andre ikke må handle der. Skolebestyrelsen har derfor besluttet at børn i indskolingen ikke kan handle i Guffe. Beslutningen evalueres efter sommerferien. Efter sommerferien kommer der ny lærer som bestyrer af Guffe. Skolebestyrelsen vil gå i dialog med den nye bestyrer om den fremtidige menu i Guffe. Herefter vil også indskolingsbørnenes muligheder for at handle i Guffe blive taget op på ny. 6. SPECIALKLASSERNE PÅ KAG 6.1. Status og tiltag i forhold til specialklasserne I september 2010 sammenlagde Tårnby Kommune alle kommunens specialklasser på KAG, og der kom i den forbindelse 35 nye elever og 8 nye lærere til skolen. Det betyder, at der nu er ca. 100 specialklasselever fordelt på 14 klasser. Specialklasserækken modtager undervisning i alle fag og har svømning til og med 6. klasse. Derudover er der etableret en værkstedsordning, indeholdende de praktisk- musiske fag, hvor eleverne, på tværs af årgangene, bliver undervist af en faglærer samt deres egne lærere. Specialklasseleverne deltager i de nationale test og har mulighed for at aflægge prøve i 9. eller 10. klasse. I Flex-ugerne har børn på forskellige klassetrin, inklusiv specialklasserne lavet aktiviteter sammen. Dette har været en stor succes for alle. Der afholdes årligt én klassekonference pr. klasse med deltagelse af PPR, lærerteamet, funktionslæreren samt pædagogisk afdelingsleder. Dette skal sikre, at den enkelte elev er velplaceret og bliver undervist ud fra den enkeltes forudsætninger. 10

11 I 2010 er det blevet prioriteret at inkludere specialklasselever i almenundervisningen for at tilgodese den enkelte elev fagligt og/eller socialt. Det har været en meget positiv oplevelse for såvel elever, lærere (afgivende/modtagende), forældre samt ledelsen. Alle skolens medarbejdere har gjort et flot stykke arbejde for at give de nytilkomne specialklasselever, forældre og lærere en god start på KAG Skolebestyrelsens arbejde i forhold til specialklasserne Specialklasserne er et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden. Skolebestyrelsen følger udviklingen i forhold til specialklassebørnene tæt og har fokus på, at 1/6 af skolens elever har brug for særlige undervisningstilbud. Samtidigt mener skolebestyrelsen, at integrationen af specialklassebørn i det sociale samvær på skolen er vigtig for at sikre alle børns trivsel på skolen. Mulighederne for vidensdeling mellem lærerne på tværs af special- og normalundervisningen er et område, som skolebestyrelsen også gerne vil udvikle, idet vi mener, der er gode muligheder for faglig udvikling i dette. Dette vil derfor blive drøftet på fremtidige møder. 11

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2011-2012 1 INDHOLSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2011 & 2012... 3 1.2. KAG generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2014-2015 Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag - som forældre har du ansvar for at dit barn møder

Læs mere

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2016-2017 Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag - som forældre har du ansvar for at dit barn møder

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2013-2014

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2013-2014 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2013-2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2013 & 2014... 3 1.2. KAG generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2015-2016 Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag - som forældre har du ansvar for at dit barn møder

Læs mere

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN

KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN FORMÅL Kontaktforældreordningen har til formål at lette og fremme samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Kontaktforældreordningen skal være med til at sikre, at både skolen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne. Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole

Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole Kontaktforældre er et vigtigt bindeled mellem forældre, klassens lærere og skolebestyrelsen. Det er bl.a. gennem kontaktforældrene, at forældrerepræsentanterne

Læs mere

Gældende fra den

Gældende fra den Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Trivselsplan for Charlotteskolen

Trivselsplan for Charlotteskolen Trivselsplan for Charlotteskolen Redigeret i 2017 Trivsel på Charlotteskolen Charlotteskolen ønsker at fremstå som en skole, hvor vi alle mødes med anerkendelse og respekt og ligeværd. Vi betragter os

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016 Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole Senest revideret januar 2016 1 Indhold Kære forældre... 3 Aktive forældre...4 Hverdagen...4 Skole/hjem samarbejdet... 5 Skolebestyrelsen...

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Forældrerådsfolder. for indskoling, mellemtrin og udskoling på Stillinge Skole

Forældrerådsfolder. for indskoling, mellemtrin og udskoling på Stillinge Skole Forældrerådsfolder for indskoling, mellemtrin og udskoling på Stillinge Skole Folderen er udarbejdet med det formål at inspirere og hjælpe med at forberede forældrerådene. Der er samlet gode erfaringer

Læs mere

Sådan samarbejder vi

Sådan samarbejder vi Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i udskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til udskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

PRINCIPPER STILLING SKOLE

PRINCIPPER STILLING SKOLE PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Gladsaxe Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Handleplan til forbedring af trivsel

Handleplan til forbedring af trivsel Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser

Læs mere

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Bjerregrav Friskole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

NOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.

NOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang. Princip for skole-/hjemsamarbejde Dette princip indeholder Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang Kommunikation mellem skole og hjem Underretning om elevens udbytte af undervisningen Forældremøder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Værdigrundlag Mission AT UDVIKLE, PRÆSTERE OG INKLUDERE Vision Forældre ønsker og vælger Tønder Distriktsskole, fordi det er den bedste skole. Forældrene oplever sig som aktive samarbejdspartnere og inddrages

Læs mere

Sådan samarbejder vi

Sådan samarbejder vi Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere