Decentrale kraftvarmeanlæg
|
|
- Oliver Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 21 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler
2 Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Værkernes drift i Grenaa Junckers Produktion og drift i 21 8 Nøgletal 8 Driftstimer 8 Brændselsforbrug 8 El og varmeproduktion 8 Totalvirkningsgrad 9 Elvirkningsgrad 9 Analyse af de indsamlede data 1 Elvirkningsgrad 1 Gennemsnitlig eleffekt 1 Egetforbruget af el 11 Forbruget af vand 11 Halm og fliskedlen på enstedværket var i 21 Danmarks største biofyrede kraftværkskedel. Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler - status for 21 Udgivet af: Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Fax e-post:ens@ens.dk Redaktion: Tekst: Tryk: Oplag: Henrik Flyver Christiansen og Torben Skøtt. Redaktionen er afsluttet den 12. juni 22. Henrik Flyver Christiansen CS Grafisk 2.5 stk. Foside: Grenaa Kraftvarmeværk Foto side 5, tv.: Mogens Carreby/Elkraft Øvrige fotos: Torben Skøtt/BioPress Publikationen kan citeres med tydelig kildeangivelse. 2 Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler
3 Opfølgningsprogrammet Opfølgningsprogrammet I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der blandt andet indebar en målsætning om, at der frem til 1995 skulle foretages en udbygning med decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt på 45 MW. Værkerne skulle fyres med indenlandske brændsler som halm, træ, affald, biogas og naturgas. I 199 indgik regeringen yderligere en aftale om anvendelse af naturgas og biomasse. Herved blev de enkelte fjernvarmeselskaber påbudt at benytte bestemte brændsler. Udbygningen eller omstillingen af især olie- og kulfyrede enheder skete fortrinsvis til naturgasbaseret kraftvarme samt til biomassebaseret varmeproduktion. Teknologierne til kombineret el- og varmeproduktion på basis af biomasse var på det tidspunkt ikke udviklet til et kommercielt niveau. Elsektoren havde dog - efter et politisk påbud - bygget de første dampbaserede kraftvarmeværker til halm, og mange steder blev der forsket i nye teknologier som biogas, forgasningsanlæg og stirlingmotorer. Selve dampteknologien har i mange år været kendt teknologi, men håndtering og afbrænding af biobrændslerne har krævet, og vil fortsat kræve, en del udviklingsarbejde. Til de mindre anlæg er dampturbiner ikke specielt velegnet. Anlægsomkostningerne per MWh vil normalt blive for høje og man vil ikke kunne opnå en fornuftig elvirkningsgrad. Derfor satses der i højere grad på at få udviklet forgasningsteknologien og stirlingmotoren til de mindre anlæg. På biogasområdet havde der siden 1988, været et opfølgningsprogram under Koordineringsudvalget for biogasfællesanlæg. Tilsvarende iværksatte Energistyrelsen i 1995 Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler for på den måde at koordinere og optimere udviklingen på området. Siden da er aktiviteterne løbende blevet udvidet og nedlagt i takt med behovet. Programmet har sekretariat og styres fra Energistyrelsen. Det faglige arbejde er uddelegeret til forskellige GTS-institutter, universiteter, specialister med videre. Den samlede indsats var først fuldt udbygget i Folketingsvalget ultimo 21 resulterede i et regeringsskifte og nedlæggelse af bl.a. Udviklingsprogrammet for Vedvarende Energi, som hidtil havde finansieret opfølgningsprogrammets aktiviteter. Det blev dog besluttet at yde tilskud til afvikling og afrapportering af programmet. Status 21 rapporterer således årets produktionsresultaterne fra anlæggene. Yderligere udgives ultimo 22 en programbeskrivelse, en anlægsbeskrivelse med analyse af teknologierne samt en selskabs- og samfundsøkonomisk analyse af de demonstrationsanlæg, der har modtaget statstilskud til anlægsetablering. Opfølgningsprogrammet omfattede i 21 fjorten demonstrationsanlæg, som fordeler sig på forskellige brændsler og teknologier. Eleffekt brutto Anlæg Idriftsat Teknologi Tryk Temperatur Dampmængde Varmeydelse Virkningsgrad el Virkningsgrad total Akkumuleringstank År - bar grader C tons/h MW MJ/s procent procent m 3 Ansager 21 Forg./stirling ,35 1, , 1 8, Dampturbine ,2 5, , ,5 1 88, Dampturbine , 39,7 1 88, 5 41, Grenaa 1992 Dampturbine , 19,6 1 6, 1 22, Forgasning ,5 1 4, 1 23,4 1 85, Dampturbine , 5,4 1 13, 1 25,4 1 86, Forgasning ,8,6 1 3,1 1 14,6 1 88, Forgasning - - -,13 1, ,7 1 8, 1 - Junckers Dampturbine , 9,5 1-2, Junckers Dampturbine , 16,4 1-29, Dampturbine ,4 1,1 1 23, 1 28,1 1 91, Dampturbine , 3, 1 67, 1 27, 1 87, Dampturbine ,8 2,55 1 7,5 1 22,8 1 89, Dampturbine ,7 12,2 1 23,4 1 31,9 1 93, Dampturbine , 12,3 1 28, 1 29, 1 92, Tabel 1. Data for de biomassefyrede kraftvarmeanlæg, der deltager i Energistyrelsens opfølgningsprogram % last % last 3. 15,1 MJ/sekund med kondensering % med kondensering 5. Kedelydelse 6. Motordrift uden kondensering. Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler 3
4 Værkernes drift Værkernes drift i 21 Ansager Sammenkoblingen af en modstrømsforgasser og en stirlingmotor har givet større problemer end forventet. Anlægget har i hele 21 været under indkøring og ombygning; derfor opgives der ikke data for anlægget. Der har i løbet af året været arbejdet med følgende problemer: tilstopning af indfødning, svingende forbrænding i gasbrænder, forkerte isoleringsmaterialer, svingende hedertemperatur på motor, kondensering af tjære og ikke mindst problemer med to styringer som efterfølgende er reduceret til en fælles styring. Med udgangen af året havde anlægget kørt ca. 2 timer og de fleste børnesygdomme var fjernet således at der forventes en mere stabil drift i 22. Anlægget var, i januar ude et døgn i forbindelse med rensning af economiseren, og i februar ude i 13 timer under reparation af et rør. I årets tre første måneder var røggaskondensatoren indkoblet hele tiden, hvilket i marts resulteret i den hidtil højeste totalvirkningsgrad på 9,4%. Dette niveau er imidlertid stadig mere end 1% under garantidata for anlægget. I april var produktionen lidt svingende da der blev benyttet en blandinger af tørre og våde brændsler som kræver hyppige justeringer af forbrændingen. Resultatet var da også en lavere virkningsgrad og dårligere udbrændingsgrad. Fremover vil anlægget benytte større brændselscharges for at stabilisere brændværdien og hermed omsætningen. I maj blev der gennemført en garantiprøve efter reparationerne pga. turbinehavariet i november I sommer perioden blevet anlægget startet og stoppet på alle hverdage, og i august gennemførtes revisionen over 14 dage. Fjernvarmen blev da produceret på de gamle kedler. Varmeproduktionen i statistikken er kun fra kraftvarmeanlægget. Sommerrevisionen på turbinen bevirkede at de rystelser der tidligere forekom nu næsten er forsvundet. I november måtte produktionen stoppes i 6 timer pga. et overgravet højspændingskabel. I december blev SRO anlægget opdateret to gange hvormed brændselsopgørelsen blev behæftet med småfejl. Halm og fliskedlen, der i 21 er Danmarks største biofyrede kraftværkskedel blev idriftsat i 1998 som en parallelblok til den kulfyrede blok - EV3, med hvilken den også deler turbinen. Halmkedlen er basiskedlen og fliskedlen foretager overhedning af dampen, de opgivet driftstimer er for halmkedlen. Hverken månedernes varmeproduktion eller forbrug opgives, derfor er der ikke udregnet en totalvirkningsgrad for anlægget. På grund af overheder havariet i 2 og efterfølgende reparation, hvor overhederrørene fik pålagt korrosions beskyttende overflade, blev anlægget først sat i drift ultimo marts måned. Kedlerne var i resten af 21 i stabil drift på nær under sommerrevisionen i juni måned. Grenå Grenaa Kraftvarmeværk er idriftsat i 1992 og samfyrer kul og halm i en cirkulerende fluid bed, desuden modtager værket hedvand fra et nærliggende affaldskedel og levere procesdamp til flere industrier i byen. Værket har på nær i to perioder været i stabil drift hele året. Den første periode var ved den planlagte sommerrevision som fandt sted ultimo maj til primo juni. Den anden periode var i november, hvor der opstod tilstopninger ved tilbageføringen af bed sandet fra cyklonen. Biobrændslerne har på energibasis udgjort 45-5% af brændselsforbruget. Ud over halm afbrænder anlægget shea- og solsikkeskaller samt frøafrens. Ultimo 2 gik membranerne i tjærevands renseanlægget i stykker pga. phenol. Motordriften begrænses 4 Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler
5 Værkernes drift hermed igennem hele året, da det er nødvendig at bortskaffe tjærevandet ved afbrænding i gaskedlen. De opgivet driftstimer er summen for de to motorer. I marts kom Motor 2 igen i drift efter at røggasveksleren var repareret for tæringer. Samtidig opgav leverandøren af tjærevands membran filtreringen endeligt at få det til at fungere. Igennem foråret gennemføres der løbende forsøg med andre renseteknologier. Forgasningsanlægget var ude af drift mellem 23/5 og 13/6 i forbindelse med den årlige revision. I den forbindelse blev forgasserens maksimael ydelse øget ved at mindske trykfaldet over risten, således at der fremtidig skulle være gas nok til begge motorer. I perioden er den tykke tjærefraktion med succes blevet afbrændt i oliekedlen. I forbindelse med den igangværende revision af emissionsbekendtgørelsen er der gennemført målinger med særlig fokus på PAH-emissionen i skorstenen, resultater viser, at motorerne destruerer ca. 99% af rågassens PAH er. I august sendte man det norske tjærevands anlæg retur, så der blev plads til at installere det nye pilotanlæg, hvor vandet afdampes så tjæreresten bliver tilbage. Efter sommerrevisionen har driften af forgas- seren og gasmotorerne været problemfri. I september er brænderen for den lagrede tykke tjære fraktion blevet indreguleret, således at den fremtidig kan dække varmebehovet i forbindelse med revision, reserve- og spidslast. I slutningen af september installerede Jenbächer en testkatalysator for en delstrøm af røggassen. Katalysatoren var resten af året i stabil drift og resultater indikere en væsentlig reduktion af CO-indholdet i røggassen. Der opsamles løbende data vedr. tryk, temperatur og virkningsgrad så levetiden kan bestemmes. Pilotanlægget for rensning af den lette tjærevands fraktion kom i stabil drift i oktober. Det behandler 4-7 liter/time (fuldlast ca. 1 l) og spildevandsprøver bekræfter, at spildevandet rigeligt overholder normerne for udledning til det kommunale rensningsanlæg. Gaskedelen blev renset i november og igen var der stor tæring og utætheder ved røgrørene som måtte repareres. Tjærevands rensning på pilotanlægget forløber nu så fint, at design af fuldskala anlægget igangsættes. I december blev asketallerkens vandlås øget med 1 mm, da den ofte er blæst ud ved maksimal last. Desuden blev gasforvarmeren før motorerne fjernet og ombygningen af kølevandet til fuldskala tjære renseanlægget påbegyndt. Driften har igennem hele året været stabil og produktionen har været tilpasset varmebehovet. Sommerrevisionen blev gennemført fra den 31. august til den 19. september. I den forbindelse er spildevandsmåleren udskiftet og fjernvarmemålerne kalibreret. I april blev forskellige timetællere skiftet og i juli blev brændselslageret fyldt op. I gennem hele året er de opgivne data i forhold til de indvejede mængder og ikke den indfyrede mængde da denne ikke måles, herved opstår der usikkerhed for de enkeltes måneders præ -stationer. Frem til og med juni måned er data baseret på kranvægten, men da det viste sig at denne var fejlbehæftet er den indfyrede mængde efterfølgende beregnet ud fra en skønnet virkningsgrad på 87%. Ved årsafslutningen viste en opgørelse at den i snit havde været 87,5%. I januar forårsagede reparation af turbinen og overhederen, samt udskiftning af et kabel mellem generator og transformer, at anlægget ikke producerede elektricitet i 7 dage. Sommerrevisionen blev gennemført på 1½ uge i august måned og den primære opgave i år har været udskiftningen af overhederne samt 2/3 af støbejernsristene. Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler 5
6 Værkernes drift I september startede installationen af en røggaskondensator samt nedlægningen af ca. 4 km fjernvarmerør for samdrift mellem og Rødekro for at opnå et større afsætningsmarked. Røggaskondensatoren blev idriftsat med udgangen af december måned. Motoren blev i januar adskilt og renset for tjære. I den forbindelse undersøgte man tjæreproblemerne og foretog nogle mindre ændringer. Teknologisk Institut foretog i februar gasmålinger, og på baggrund heraf blev forskellige ændringer af forgasseren gennemført for at forbedre processen. Yderligere blev anlægget i måneden udsat for overspænding i elnettet, som resulterede i, at en del elektriske installationer blev ødelagt. Overspændingsskaden var skyld i at vejecellen var ude af drift i marts. I marts blev der gennemført forsøgskørsel efter ombygningen i februar hvor bl.a. brændselsniveauet blev varieret. Resultatet var et lavere tjæreindhold i gassen og tillægges udskiftningen af herden og hermed en stabil koksbed. Teknologisk Institut har kontinuerlig målt på gassammensætningen og støvbelastningen og noget overraskende varierede både metan- og støvindhold en del. Den 2. marts steg tjæreindholdet pludselig og der var igen opstået utætheder i stålforingen. Ved den efterfølgende reparation blev stålforingen ændret, en ny tragt med snegl under risten isat, en askecontainer under vakuum isat samt halvdelen af ristelamellerne blev udskiftet, således at gennemfaldsarealet halveres og der hermed opnås en bedre udbrændingsgrad og lavere støvbelastningen. Maj og juni har igen været præget af forskellige ombygninger og forsøg, hvor brændselshøjden, lufttilsætning og brændslets fald gennem forgasseren er blevet varieret. Resultatet heraf er en stabil kontinuerlig brændselstilførsel samt et ombygget stabilt lufttæt askesystem. I august blev der i indeværende år gennemført den første 24 timers kørsel med motoren uden nævneværdige problemer med en meget vanskelig industriflis. Desuden blev der installeret en omrøre i forgasseren. Fra oktober og resten af året er varmen alene produceret på oliekedlen, da der opstod en revne i stålforingen som leder pyrolysegassen (tjære) gennem krakningszonen. Forgasseren blev efterfølgende adskilt og resten af året blev der arbejdet med redesign af anlægget. Junckers Anlægget har igennem hele året været i meget stabil drift. Blok 8 havde i januar 49 udetimer i forbindelse med et planlagt stop, hvor man udskiftede egetforbrugs trafo en. Begge anlæg havde i marts enkelte kortvarige udfald, hvilket også var tilfældet for blok 7 i april. Blok 8 blev i april taget ud af produktion i en længere periode for at gennemgå en konstruktiv ændring af tætningen af risten i fyrrummet. I maj og juni var der et enkelt kortvarigt udfald på blok 8 grundet en mindre generatorfejl. Begge blokke var i juli måned ude af drift i godt 3 uger i forbindelse med sommerrevisionen. Yderligere blev en mindre generatorfejl på blok 8 udbedret i august. Energi E2 har pr. 17/8-21 overtaget blokkene. Blok 7 havde i september nogle udfald, mens blok 8 har været ude af drift i 5 timer i samme måned i forbindelse med en planlagt reparation. I oktober har begge blokke kørt uden afbrydelser, dvs. 744 timer + 1 time i forbindelse med skiftet fra sommertil vintertid. Anlægget har igennem hele året været i stabil drift tilpasset varmebehovet. Sommerrevision blev gennemført i august. I gennem hele året er de opgivne data i forhold til de indvejede mængder og ikke den indfyrede mængde da denne ikke måles, herved opstår der usikkerhed for de enkeltes måneders præstationer. Junckers 6 Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler
7 Værkernes drift Anlægget har igennem hele året været i stabil drift. Sommerrevision blev gennemført i august/september måned. I sommermånederne blev der hovedsagelig brugt affald og naturgas på anlægget. Efterhånden som varmebelastningen stiger, stiger også forbruget af biomasse. I november var der fejl på en vibrationsføler som gav et turbinetrip, samtidig blev der fundet 2 damputætheder den ene ved en labyrinttætning og den anden ved et måleudtag. I december blev kedel 3 taget ud af drift i 1½ døgn for rensning. Halmværket i har i hele perioden været i stabil drift, og har gennemgående kørt uden problemer med produktionen tilpasset varmebehovet. Værket har igen i år haft et højt driftstimetal på timer. Kun industri- og affaldsanlæg overgår dette. Der har i september været en del turbineudfald på grund af lavt kedeltryk og temperatur gradienter, forårsaget af en ringe halmkvalitet. I oktober blev anlæggets grænser i forbindelse halmkvaliteten afprøvet, hvilket igen har resulteret i en del udfald. Anlægget har igennem hele året været i stabil drift tilpasset varmebehovet. Sommerrevision blev gennemført fra den 2. til den 23. juni. Frem til august måned er de opgivne data i forhold til de indvejede mængder, da den indfyrede mængde ikke måles, herved opstår der usikkerhed for de enkeltes måneders præstationer. Fra august og frem opgives data for den indfyrede mængde. Da der har været problemer med, at den nye plade-lufo tærer undersøgte leverandøren i januar forholdene. Der var i maj en fejl på en energimåler og produktionen er beregnet ud fra leverancerne. Fra og med august måned udgør andet energi letolie til kedelopvarmning. Fra den 22. til den 24. september har der været brud på kommunikationslinien mellem anlægget og Maribo vekslerstation, der kunne derfor ikke overføres data til SRO-anlægget. I stedet er der anvendt aflæsninger fra Maribo varmeværks hovedmåler i den pågældende periode. I november blev SRO anlægget opgraderet, hvilket bevirkede at nogle af registreringerne i november enten er beregnet eller manuelt aflæst. Anlægget har igennem hele året været i stabil drift tilpasset varmebehovet. Sommerrevision blev gennemført i august måned og samtidig blev de forskellige målere kalibreret. Frem til november måned er de opgivne data i forhold til de indvejede mængder da den indfyrede mængde ikke måles, herved opstår der usikkerhed for de enkeltes måneders præstationer. Fra november og frem opgives data for den indfyrede mængde. Der opgives ikke virkningsgrad for brændselsudnyttelsen da anlægget modtager damp og varme fra den nærliggende affaldskedel. I sommermånederne tilpasses produktionen leverancen fra affaldskedelen. Fra november er elregistreringen omlagt grundet ændrede afregningsvilkår, hvor der opdeles på affald og biomasse. I november og december var affalds varmekedlen i konstant drift og først i december kom halmog affalds dampkedlerne op på fuldt timetal. Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler 7
8 Produktion og drift Produktion og drift i 21 Timer Grenå Junckers 7 Figur 1. De enkelte værkers driftstid for motor/ turbineanlæg i MWh Biomasse Grenaa Junckers 7 Andet brændsel Figur 2. Brændselsforbruget for de større anlæg i MWh Varmeproduktion Grenaa Junckers 7 Elproduktion Figur 4. El- og varmeproduktionen for de større anlæg i 21. Nøgletal I tabel 1 side 3 er der opstillet nøgleoplysninger for anlæggene herunder nominelle omsætningstal. Anlæggene i, og har mulighed for kontinuerlig drift ved henholdsvis 11, 11 og 115% last af, hvad de var lagt ud til. Data for er ikke valideret, da dette afventer en ydelsesafprøvning, der gennemføres når tjærevandsrenseanlægget er i stabil drift. Data for -anlægget er realiseret omsætning fra afleveringsforretningen, da anlægget ikke har kunnet leve op til den forudsatte omsætningen. De maksimale elvirkningsgrader for blok 7 og 8 hos Junckers er i kondensdrift. -anlægget er siden Status 2 blevet opgraderet i forbindelse med en større renovering. Driftstimer Både og har haft forholdsvis få driftstimer pga. ombygninger (se figur 1). Produktionen i er desuden begrænset af, at tjærevandet bortskaffes ved afbrænding i gaskedlen. De to industrianlæg, blok 7 og 8 hos Junckers, affaldsanlæggene i og i og værket i Grenå har alle været i drift ca. 8. timer. Det høje driftstimetal skyldes for affaldsanlæggenes vedkommende at de bortskaffer affald, mens de andre leverer industrielt procesdamp. Sammenlignet med år 2 har de andre dampanlæg, på nær, opnået højere timetal. Dette skyldes især en koldere fyringssæson. Graddagetallet for de to år har været henholdsvis 2.92 og (normalåret 3.37). Yderligere var driften for,, og i år 2 præget af reparationer, ombygninger eller indkøring, som har begrænset produktionen. værket forventes i fremtiden at opnå et højere timetal, da anlægget i 21 var ude af drift i årets første 2½ måned pga. reparation af overhederen. Brændselsforbrug I figur 2 og 3 ses biomasse- og andet brændselsforbrug for store og små anlæg. Andet brændsel i er affald og lidt naturgas. I er det udelukkende affald under andet brændsel. I Grenå er det kul og affald. I er det olie, da forgasseren ikke har været i stabil drift i 21. For,, og er biomasseforbruget den indvejede mængde. Det blev dog ændret til den indfyrede mængde i og henholdsvis i august og november måned og påvirker derfor den månedlige omsætning. El- og varmeproduktion Figur 4 og 5 viser el- og varmeproduktionen for store og små anlæg. Det er kun elproduktionen der opgives for Junckers, da damp- 1. MWh Biomasse Andet brændsel Figur 3. Brændselsforbruget for de mindre anlæg i Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler
9 Produktion og drift produktionen registreres fælles for de to blokke. producerer hovedsagelig varme på oliekedelen. I er varmeproduktionen fælles for kul- og biomasseanlægget og opgives derfor ikke. Totalvirkningsgrad Totalvirkningsgrad over året er vist i figur 6. ligger højest pga. gaskedlens kondenserende drift på ca. 1%, da virkningsgraden udregnes i forhold til brændslets nedre brændværdi. Generelt ligger totalvirkningsgraderne, som i de foregående år, på ca. 85%. Der opgives ikke data for, Grenå,,, Junckers og s af følgende grunde: Varmeproduktionen er fælles for kul- og biomassekedlen, levering af procesdamp, kranvægten fejlbehæftet, produktion på oliekedel, levering af procesdamp og modtagelse af procesdamp. Elvirkningsgrad Figur 7 og 8 viser værkernes månedlige virkningsgrad henholdsvis for halm- og træfyrede anlæg. For opgives data ikke, da de modtager damp fra det affaldsfyrede anlæg. De to figurer viser, den større spredning på virkningsgraden for de træfyrede anlæg end for 1. MWh 25 2 de halmfyrede anlæg bl.a. pga. anlægsstørrelsen. Sammenholdes virkningsgraderne med tallene fra 2 har forbedret driften betydeligt, hvor de i 2 opnåede ca. 25% mod ca. 3% i 21 på nær i sommerperioden. Lidt tilsvarende gør sig gældende for, hvor produktionen i 21 er langt mere stabil end året før. I forhold til Status 2 er anlægget i nu med i statistikken og grundet anlæggets størrelse og hermed høje dampdata er det muligt at komme over 4%. Blok 7 og 8 på Junckers Industrier har henholdsvis en meget lav og meget høj virkningsgrad. Begge blokke leverer damp til fabrikken, men blok 7 leverer hovedparten og får derfor en lavere virkningsgrad. Mængderne af damp til procesformål varierer en del i løbet af året, hvilket afspejles i de svingende virkningsgrader. Tilsvarende gør sig gældende for Grenå, idet de også levere damp til nærliggende industrier. Den meget lave virkningsgrad for skyldes problemerne med tjærevandet, der bortskaffes ved afbrænding i gaskedlen og hermed begrænser motordriften. De opgivne tal er for den samlede omsætning for hele anlægget. Procent Procent jan feb mar 1 apr maj juni juli aug sep okt nov Grenå Figur 7. Elvirkningsgraden for de halmfyrede anlæg i 21. Procent jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov Figur 6. Den totale virkningsgrad for værkerne måned for måned i 21. dec dec Varmeproduktion Elproduktion Figur 5. El- og varmeproduktionen for de mindre anlæg i 21. jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Junckers 7 Figur 8. Elvirkningsgraden for de træfyrede anlæg i 21. Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler 9
10 Analyse Analyse af de indsamlede data værkets biomassefyrede kedel er koblet sammen med værkets kulfyrede kedel. Procent Målt elvirkningsgrad Grenaa Junckers 7 Nominel elvirkningsgrad Figur 9. Den faktisk elvirkningsgrad i forhold til den nominelle elvirkningsgrad. Procent Grenå Junckers 7 Figur 1. Den gennemsnitlige eleffekt på årsbasis i forhold til den nominelle effekt. Elvirkningsgrad Figur 9 viser det opnåede brutto årsgennemsnit i forhold til den nominelle (tabel 1). Tallene giver således mulighed for at vurdere, hvordan værkerne på årsbasis har kørt i forhold til drift under optimale forhold. For og opgives denne sammenligning ikke da begge anlæg via dampkobling er forbundet til henholdsvis en kulkedel og en affaldskedel. For at begrænse tjærevandsproduktionen i har der i årets løb kun været en motor i drift ad gangen, derfor regnes der med en nominel ydelse på 75 kw mod 1,5 MW. Ved 1,5 MW forventes virkningsgraden at være små 25%. Blok 8 hos Junckers har været tættest på nominel last med kun 3.6% lavere års gennemsnit, herefter kommer,, og med henholdsvis 9.6%, 12.1%, 12.5% og 13.8%. Den næste gruppe består af, og med henholdsvis 19.4%, 19.9% og 23%. Den sidste gruppe med blok 7 hos Junckers, Grenå, og kan ikke rigtig sammenlignes på den måde, da de henholdsvis leverer damp til procesformål eller har været under indkøring eller ombygning. Til sammenligning benyttes ofte en tommelfingerregel med ca. 5% lavere årsgennemsnit end nominelt for centrale grundlastværker. Sammenholdt hermed opnåede Junkers blok 8 dette, mens, grundet større udsving i brændværdien, har lidt sværere ved dette. Begge værker har nemlig samme mulighed for henholdsvis havvands- køling eller bortkøling af varme som for de centrale værker. Gennemsnitlig eleffekt Figur 1 viser den årlige gennemsnitlige eleffekt i forhold til den nominelle. Den gennemsnitlige effekt er beregnet som den årlige elproduktion divideret med det samlede driftstimetal for motoren eller turbinen. Både figur 9 og figur 1 giver hver på deres måde et billede af, hvor tæt driften i årsgennemsnit har været på nominel last. Det er dog forskellige oplysninger de to figurer giver. I figur 9 er årsgennemsnittet beregnet som den årlige elproduktion divideret med brændselsforbrug. Dermed får perioder, hvor motoren eller turbinen har været ude af drift, en væsentlig indflydelse på gennemsnittet, idet brændselsforbruget i disse perioder medregnes. Da sommerlasten ofte er så lav, at der kun er behov for få driftstimer i døgnet vælger de fleste anlæg, at starte op om morgenen og lukke det ned for natten for herved at producere strømen til den højeste afregningspris. For,, og er opstartstiderne fra kold tilstand henholdsvis 17, 14, 8 og 14 minutter, Det er bl.a. disse tidsperioder, der er afgørende for, hvor hurtigt at turbinen eller motoren kan indkobles på fuld last. Tidsperioden er normalt afhængig af turbinegarantierne, hvor f.eks. har lov til at hæve temperaturen med ca. 1,5 C/minut mens ofte lader den stige med op til 6 C/minut. Gasmotorerne har i den sammenhæng en betydelig fordel som de 14 minutter i 1 Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler
11 Analyse er et tydeligt eksempel på. Beregningsmetoden i figur 1 eliminerer indflydelsen af perioder med start/stop eller udetid. Denne figur viser derfor primært indflydelsen af de perioder, hvor anlægget kører på dellast. Som det fremgår af figuren, har de fleste anlæg opnået omkring 8% af nominel last. For Grenå og blok 7 hos Junckers skyldes den lavere værdi, at de leverer procesdamp til industrianvendelse og dampen kan derfor ikke udnyttes til elproduktion. For og fremgår det af statistikken, at de har dellastdrift i sommerperioden, da de skal bortskaffe affald og hermed også opfylde flere formål. For, og, der ligger omkring 6-7%, må årsagen være den valgte driftsstrategi, eventuelt at varmeaftaget er lige lille nok til den valgt anlægsstørrelse. Egetforbruget af el Egetforbruget af el (figur 11) er normeret dels i forhold til brændselsforbruget, og dels i forhold til den producerede elmængde. For at eliminere udetidens indflydelse på tallene er beregningen af begge størrelser udelukkende baseret på de perioder, hvor der produceres strøm. Udetiden har dog stadig en vis betydning i de perioder, hvor der både har været strømproduktion, men samtidig kortere eller længere udetider. Begge normeringer er gennemført for bl.a. at illustrere elvirkningsgradens indflydelse og det ses, at der er stor forskel p,å om der sammenlignes med den ene eller den anden normering. Udviklingen peger dog på, at det er muligt at nedsætte egetforbruget, idet en sammenligning af og, der er bygget over samme koncept i henholdsvis 1994 og 1998, viser at har et forbrug der er ca. 14% mindre pr. indfyret brændsel og ca. 27% lavere pr. produceret el end. Forbruget af vand I figur 12 ses vandforbruget i forhold til brændselsforbruget for udvalgte anlæg. Det kan umiddelbart være svært at se en sammenhæng mellem vandforbrug og brændselstype eller teknologi, blandt andet fordi der ikke modtages oplysninger om vandforbruget fra alle værkerne. Undersøgelser af vandforbruget bør dog spille en større rolle i fremtiden, da det kan have en vis indflydelse på driftsøkonomien. Når der købes vand udgør afledningsafgiften ofte en væsentlig del af prisen, men det er meget afhængig af lokale aftaler. Det har derfor betydning, om det er muligt at recirkulere dele af vandet og således slippe for en del af omkostningerne. I er der foretaget forskellige forsøg med en gasvasker, og forbruget har derfor været ekstraordinært stort. Anlægget i har et af de laveste vandforbrug, men det er også forsøgt at begrænse forbruget ved forskellige tiltag, herunder recirkulering af vand i askesystemet. Grenåværket leverer procesdamp til industrianvendelse og dampen kan derfor ikke udnyttes til elproduktion. Procent Grenaa Elforbruget per indfyret brændsel Junckers 7 Elforbruget per produceret el (brutto) Figur 11. Egetforbruget af el i forhold til brændselsforbruget og den producerede mængde el. Kubikmeter vand/gwh brændsel Grenå Figur 12. Vandforbruget i forhold til brændselsforbruget for en række udvalgte anlæg. Opfølgningsprogrammet for decentral kraftvarme på faste biobrændsler 11
12 Grenaa Ansager Junckers Aabenraa Dampturbine Forgasningsanlæg Forgasningsanlæg og stirlingmotor
Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 2000
Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 2 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Udviklingsprogrammet 3 Anlægsbeskrivelser
Læs mereBiomasse kraftvarmeanlæg status for 2005. Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler
Biomasse kraftvarmeanlæg status for 05 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Værkernes drift i 05 4 Assens Kraftvarmeværk
Læs mereAnvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen
Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereTemadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak.
Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak. - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Varmepumpe med luft
Læs mereGastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT
Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke
Læs mereDet fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.
Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:
Læs mereDen danske biomassesatsning til dato
Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereHjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring
Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereTermisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse
Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereAmagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..
Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker
Læs merePROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk
Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereProduktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle
Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:
Læs mereDen fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-
Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen
Læs mereNotat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler
Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet
Læs mere8. Kraftvarme- og kraftværker
8. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt
Læs mereBWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg
Læs mereRøggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer
Læs mereNOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker
NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mere9. Kraftvarme- og kraftværker
9. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs merewww.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.
www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy
Læs mereHjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.
Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereNOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereGasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak
Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Den danske
Læs mereDin specialist på biomasseanlæg
Case Verdo og Industrivarme er gået sammen og samlet kraftværk af kompetencer i Verdo Energy. Vi har mere end 00 års erfaring med drift af egen energiforsyning, og mere end års erfaring med udvikling og
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereHillerød Bioforgasning P/S
Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs mereDansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mereSæby Varmeværk A.m.b.a.
Sæby Varmeværk A.m.b.a. Temadag 18. maj 2016 Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Pouli S. Rugholt - Sæby Varmeværk 2016 Sæby Varmeværk Fakta 2016 Antal målere: 3.489 Gadeledningsnet: Stikledningsnet:
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereReduktion af NOx emission
Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereVarmepumper og elkedler
Varmepumper og elkedler udnyt mulighederne +45 7010 0234 verdo.com/energy Elmarkedet spiller en afgørende rolle Både varmepumper og elkedler indgår i et til tider kompliceret elmarked, der kan være svært
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereOPTIMERING AF GASMOTORANLÆG
OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen
Læs mereDin specialist på biomasseanlæg
Din specialist på biomasseanlæg Biomassekedel 1 MW +45 7010 0234 verdo.com/energy Effektiv, driftsikker og fleksibel Du får Komplette løsninger og installationer, der omfatter alt fra komponenter og kedler
Læs mereBiogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3
Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereGrevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015
Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereBiobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk
Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereSKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING
DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen - virker det?
Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:
Læs mereVelkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mere20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen
20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereProduktion. Forbrugsforskelle
Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er
Læs mereDecentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system
Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereFjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereFlisfyret varmeværk i Grenaa
Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mererenovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi
renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereEffektiv afkøling betaler sig
Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,
Læs mereProduktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper
Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,
Læs mereProjektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk
Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereFremtidens KV - Anlæg
Fremtidens KV - Anlæg - Et kludetæppe af produktionsanlæg Kraftvarmeværk anno 2005 Før alt skulle liberaliseres Typisk kraftvarmeværk 8 Naturgasbaseret produktionsanlæg 8 Gasmotor 8 Drift på tre-ledstarif
Læs mereNotat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget
Danmarks Vindmølleforening, 29. marts 2011 Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Baggrund og lovgivning Landbaserede vindmøller som er mellem 10 og 20 år gamle og som har opbrugt
Læs mereHvad er minikraftvarme?
Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mere