DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3

4 1 r. iö, - 5 lo

5

6

7 GRÆNSE SPØRGSMAALET BIDRAG TIL DETS HISTORIE EN REDEGØRELSE AF H. P. HANSSEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL K.JØ BENHAVN OG KRISTIANIA MDCCCCXX

8

9 GRÆNSE SPØRGSMAALET

10

11 GRÆNSE SPØRGSMAALET BIDRAG TIL DETS HISTORIE EN REDEGØRELSE AF H. P. HANSSEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG - KJØBENHAVN OG KRISTIANIA MDCCCCXX

12 OPLAG 1500 EKSEMPLARER GYLDENDALS FOR LAGST RYKKE RI KJ03ENHAVN

13 FORHANDLINGERNE i den danske Rigsdag og Drøftelserne i den danske Presse har vist, at man i vide Kredse i Danmark vedvarende gør sig ganske falske og misvisende Forestillinger om Karakteren af de Forhandlinger, der forud for det historiske Møde paa Folkehjem d. 16. og 17. November 1918 er førte i Berlin. Jeg har tidligere meddelt, at det er min Hensigt i Sønderjydske Aarbøger" at give en paa aktmæssigt Materiale bygget Fremstilling af Sønderjylland under Krigen" i Lighed med den Fremstilling, jeg i det samme Tidsskrift har givet af Sønderjylland under Køllerpolitiken". Men da dette først vil kunne ske paa et senere Tidspunkt, og da Begivenhederne umiddelbart efter Tysklands Sammenbrud vedvarende er Genstand for en livlig Drøftelse under den politiske Diskussion, skal jeg, støttet paa mine Dagbogsoptegnelser, Breve og Beretninger, her give en kort, kronologisk Fremstilling af Begivenhedernes Udvikling. Da Rigskansler Grev Hertling den 30. September 1918 blev afskediget, sad jeg i den tyske Rigsdags Finansudvalg. Alle var her enige om at opfatte Afskedigelsen som Udslag af en indenrigspolitisk Krise. Flertallets Løsen var: Tysklands Demokratisering og Parlamentarisering. Den preussiske Valgret skulde reformeres og Junkervælden brydes. Paa dette Program skulde den nye Regering dannes. Jeg rejste samme Aften hjem for at forberede de kommende Landdagsvalg. Da jeg den 3. Oktober kom tilbage til Berlin, forefandt jeg en helt ny Situation. Straks efter min Ankomst til Byen gik jeg hen i Rigsdagen. Den første Kollega, jeg her traf, var min Sidemand i Plenarsalen, den senere Statsminister Siwkowich i Mecklenborg-Schwerirr. Han meddelte mig fortroligt, at der var indløbet en Depeche fra Hindenburg, hvori

14 6 han betegnede Krigens Fortsættelse som formaalsløs (zwecklos), og forlangte, at der skulde dannes en Regering, som var villig til hurtigst muligt at afslutte Vaabenstilstand og derefter Fred med de Allierede. En national-liberal Kollega sluttede sig til os og fortalte, at Regeringen vilde tilbyde at slutte Fred paa Grundlag af Wilsons 14 Punkter. Dette vilde bl. a. medføre, at Posen maatte afstaas til det genrejste Polen. Det var om Aftenen. Dagen efter den 4. Oktober søgte jeg straks Forbindelse med Rigsdagskollegaer af de forskellige Partier for at faa Klarhed over Situationen. Jeg gik først til de uafhængige Socialdemokraters Fører Rigsdagsmand Haase og spurgte ham: Er det rigtigt, at Hindenburg har betegnet Krigens Fortsættelse som formaalsløs?" Jeg har givet Tavshedsløfte," svarede han, men De har sagt Ordet." Jeg spurgte derefter Centrums Fører Erzberger, om der var indtraadt alvorlige Forandringer i Situationen: Kruset er knust. Der er kun Skaar tilbage," svarede han. Har De Klarhed over Stillingen?" spurgte jeg Welfernes Fører Alpers: Prins Max af Baden bliver Rigskansler," svarede han, og han har kun én Opgave: at slutte Fred hurtigst muligt." Har Hindenburg telegraferet andet og mere, end at Krigens Fortsættelse er formaalsløs?" spurgte jeg den uafhængige Socialdemokrat Dr. Oscar Cohn. Ja, han har tilføjet: Es ist die letzte Stunde!"" og krævet en Regering, som straks vil indlede Vaabenstilstands- og Fredsunderhandlinger." I Læsesalen traf jeg tre ansete frisindede Rigsdagsmænd, Vicepræsident Dowe, Professor Liszt og Dr. Müller, Meinungen. De stadfæstede, at Sammenbrudet var der. Dr. Müller meddelte, at der sporedes en tiltagende Panik i Bajern. Krigslaanene solgtes allerede til en Kurs af 70. Efter at have orienteret mig paa denne Maade, havde jeg en fortrolig Samtale med Polakkerne Seyda og Korfanty. De meddelte mig, at Polakkerne afholdt Fraktionsmøde samme Aften, og at der paa dette Møde vilde blive stillet Forslag

15 7 om nu aabent og i fuld Offentlighed at rejse Kravet om Polens Genoprejsning. Derefter opsøgte jeg Rigsdagsmand Hauss fra Strassburg. Jeg traf ham i Samtale med et Par Centrumsmænd. Understatssekretær Dr. Lewald havde været hos ham og opfordret ham til at overtage en Stilling som Understatssekretær i en ny Regering i Elsass-Lothringen. Regeringen vilde gøre et sidste Forsøg paa at redde de annekterede Provinser ved at give dem frit Selvstyre indenfor Rigets Ramme. Elsass-Lothringen stod vedvarende under Militærdiktatur, og de elsass-lothringske Rigsdagsmænd befandt sig i en overordentlig vanskelig Stilling. Generalerne havde Haand- og Halsret over dem. Rigsdagsmand Leweque fra Metz var i 1916 uforsigtig nok til i en Jernbanevogn at tillade sig en kritisk Bemærkning om Undervandskrigen. Som Følge deraf blev han landsforvist til Pommern, hvor han, skønt den samlede Rigsdag gentagne Gange traadte i Skranken for ham, maatte sidde i over to Aar, til Sammenbrudet kom. Hauss var ængstelig og nervøs. Han havde ikke Overblik over Sammenbrudets Omfang, var betænkelig ved at afvise Opfordringen og overtog efter en kort Betænkningstid Hvervet. Jeg betragtede dette som et Fejlgreb, billigede derimod Polakkernes Standpunkt og besluttede straks at rejse det nordslesvigske Spørgsmaal. Da Vælgerforeningens Formand Gaardejer /. N. H. Skrumsager var syg, sendte jeg Ilbreve til dens Næstformand Gaardejer P. Grau, Pøl, og dens Sekretær Gaardejer M. Simonsen, Flovt, og meddelte dem kort Tysklands Sammenbrud. Samtidig opfordrede jeg ved Iltelegrammer Landdagsmændene Kloppenborg Skrumsager og Nis Nissen til ufortøvet at komme ned til Berlin. Den 5. Oktober gav jeg Vælgerforeningens Sekretær Ordre til at sammenkalde Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsraad til et Møde i Flensborg den 12. Oktober. Samme Dag skildrer jeg Situationen paa følgende Maade i et Brev til mit Hjem: Her gaar det over alle Bredder. Rigsdagen er som en Bikube. Vi staar overfor et fuldstændigt

16 8 Sammenbrud. Wilson er opfordret til at indlede Fredsforhandlinger paa Grundlag af Wilson-Programmet. Man er forberedt paa at afstaa Elsass-Lothringen og polske Landsdele. Jeg arbejder aabent for Nordslesvigs Afstaaelse og finder Forstaaelse. Freden vil efter alt at dømme komme inden Jul." Om Eftermiddagen traf jeg i Rigsdagens Foyer min mangeaarige Kollega Dr. David, som lige var bleven udnævnt til Understatssekretær i Udenrigsministeriet. Jeg opfordrede ham til nu at løse det nordslesvigske Spørgsmaal paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret. Det nordslesvigske Spørgsmaal er jo ikke opført i Wilsons 14 Punkter," svarede han. Men det vil sikkert nok blive anmeldt af Danmark, saa maa vi se, hvad der kan gøres." Under vor Samtale samledes der en Kreds af Rigsdagsmænd om os. Blandt dem var ogsaa Noske, som fulgte Samtalen med megen Opmærksomhed. Hvor mange Danske drejer det sig om i Nordslesvig?" spurgte han pludselig. 160, ,000," svarede jeg. Na! dann schmeissen wir einfach die 180,000 Dänen zu den Polen und Franzosen," raabte han bittert, snurrede om paa Hælen og gik. Dr. David fulgte ham. Da jeg derefter gik ned ad den store Foyer, kom Rigsdagsmand Haegy, Præst i Øvreelsass og Wetterlés mest intime Ven, springende ud fra en Sideniche. Hr. Kollega! Hvad mener De nu?" hviskede han stærkt ophidset, idet han greb min Haand. Jeg mener, at nu vil Elsass-Lothringen komme tilbage til Frankrig og Nordslesvig til Danmark," svarede jeg. Vi talte videre. Haegy erklærede, at han ønskede Tilslutningen til Frankrig paa Grundlag af en Folkeafstemning. Hvilken Jubel og Glæde vil der ikke blive hjemme, hvor ingen endnu aner noget!" udbrød han bevæget. Polakken Korfanty kom hen imod os, lidenskabeligt oprørt, med funklende Øjne og store Armbevægelser. Nu tror jeg atter paa Guds Retfærdighed!" udbrød han patetisk, idet han sluttede sig til os.

17 9 Har De tvivlet paa den?" spurgte Haegy bebrejdende. Ja," raabte Korfanty heftigt, da de i 1914 gik frem over. Marne, da de truede Paris, da Vorherre taalte deres Grusomheder i Polen og Galizien blev lagt øde, da mistede jeg Troen paa Guds Retfærdighed!" Og derpaa i et Jubelskrig: Men nu er det værd at leve!" Og Haegy, som i Dag helt glemte sin Præsteværdighed, istemte lidenskabeligt: Donnerwetter! Ja!" 1 det samme kom Polakkernes Førstemand, den nuværende Præsident i den polske Rigsdag i Warschau Hr. v. Trampczinsky, smilende hen imod os, rakte mig begge Hænder, nikkede til de andre og hilste: Goddag, alle I forhenværende Herrer Preussere!" Da vi skiltes, stødte jeg paa Eduard Bernstein. Har De hørt, hvad derer foregaaet i Seniorenkonvent?" spurgte han.»nej." Regeringen har opfordret Præsident Wilson til at indlede Fredsforhandlinger og erklært sig villig til at slutte Fred paa Grundlag af hans 14 Punkter. Da Vicekansler Payer meddelte dette, udbrød Grev Westarp forfærdet: Men det er dog skrækkeligt! Det betyder jo, at vi maa afstaa Posen!" Hr. Greve," svarede Payer roligt, vi maa være forberedte paa at bringe anderledes store Ofre!" Den 6. Oktober. I Rigsdagen fortalte den østrigske Journalist Dr. Hofrichter mig, at det i Forgaars var gaaet overordentlig haardt til i den konservative Fraktion. Hr. v. Heydebrand und der Lasa havde været rasende. Wir sind belogen und betrogen!" havde han raabte. Vi har stolet paa den øverste Hærledelse og indstillet vor Politik derefter. Han havde slaaet i Bordet og været helt ude af sig selv. Det var endt med, at han brast i Krampegraad og maatte føres ud af Salen. Om Aftenen ankom Landdagsmændene Kloppenborg Skrumsager og Nis Nissen til Berlin. Den 7. Oktober. De to Landdagsmænd mødtes med mig paa mit Værelse i Hotel Fiirstenhof", hvor jeg satte dem ind i Situationen. Vi planlagde et ret storstilet Oplysningsarbejde og var enige

18 10 om, at det nu gjaldt om at faa Interessen for det nordslesvigske Sporgsmaal vakt i de videste Kredse. Den 8. Oktober fik jeg et ret omfattende Materiale, som jeg straks havde skrevet efter, sendt hjemmefra, og Kloppenborg Skrumsager og Nis Nissen supplerede det i de følgende Dage efter min Anvisning fra Bibliothekerne. Vi lod en Del af Materialet, deriblandt Pragfredens 5, trykke, købte Kort og Bøger og begyndte en maalbevidst Propaganda. Den 9. Oktober havde vi en indgaaende Forhandling paa mit Værelse i Hotel Fürstenhof". Om denne Sammenkomst har jeg noteret følgende i min Dagbog: I Middags havde vi Fraktionsmøde paa mit Værelse. Vi besluttede at begrænse vore Bestræbelser til at kræve, hvad der virkelig efter Sprog og Sindelag er dansk, tilbage til Danmark. Vi drog paa Kortet en Grænselinje fra sydfor Tønder, lige nordfor Aventoft med Aaen og videre med Skelbækken, ind søndenom Frøslev til Padborg Station. Derfra med Aaløbet ned og med en lille Bugt ved Kobbermøllen ned til Flensborg Fjord. For denne Grænse vil jeg nu arbejde under mine Samtaler med Parlamentarikerne og Regeringens Repræsentanter. Vi aftalte Programmet for Vælgerforeningens Møde i Flensborg paa Lørdag og drøftede, hvad der videre skulde gøres her." Den 10. Oktober. Jeg affattede en Beretning om Situationen til Folketingsmændene J. C. Christensen og Neergaard, oplæste den for de to Landdagsmænd, som godkendte den, og fik den otte Dage senere afsendt til København med sikkert Bud. I Beretningen opfordrede jeg dem til energisk at støtte os i vore Bestræbelser. De to Landdagsmænd flyttede nu efter min Opfordring hen i Hotel Fürstenhof", hvor vi indrettede et særligt Kontor og fra nu af udfoldede en betydelig Virksomhed med Udbredelse af oplysende Materiale om Forholdene i Nord-

19 11 siesvig. Vi besluttede, at Nis Nissen skulde blive paa Vagt i Berlin og lede Arbejdet der, mens Kloppenborg og jeg den 11. Oktober rejste til Flensborg for at deltage i Vælgerforeningens Bestyrelses- og Tilsynsraadsmøde. Om dette Møde, som altsaa blev afholdt den 12. Oktober, har jeg følgende Notits i min Dagbog: Tilsynsraadsmødet i Vælgerforeningen, som jeg havde forlangt sammenkaldt, begyndte Kl /' 2 og var godt besøgt. Kun 3 Medlemmer var udeblevne. P. Grau aabnede Mødet. Jeg indledede med en kort Bemærkning, gav først en Oversigt over Stillingen og klarlagde derefter Opgaverne: 1) Indsamling af et Fond paa mindst 100,000 Mark. 2) Indretning af fast ugentlig Kurertjeneste mellem Nordslesvig og Berlin. 3) Oprettelse af faste Efterretningsstationer i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Flensborg. 4) Forberedelse af Deputationer. 5) Vedtagelse af en Petition. Under Forhandlingerne opfordrede jeg Medlemmerne til en for en at udtale sig om Stillingen og Stemningen i Nordslesvig. I danske Kredse var Stemningen løftet og god. En Undtagelse dannede kun P. Tønders og Jes Mærsks Distrikter, hvor Handelsprofiten syntes at have demoraliseret en Del danske Folk. Hjemmetyskerne vil i stor Udstrækning helst tilbage til Danmark. De yngre er gennemgaaende yderst forbitrede over den Behandling, de har døjet, det gentages fra alle Sider. Derefter kort Drøftelse af Grænsespørgsmaalet, som gav glædelig Enighed om Flensborglinjen. Kun P. Tønder, som før altid har slaaet paa 5, krævede nu Ejdergrænsen uden Afstemning, medens Lorenz Poulsen talte varmt for Flensborg, men indrømmede, at en Grænse lige nordfor Flensborg var mulig, men en Grænse lige sydfor Flensborg umulig. Pengebevillingen vedtoges straks med varm Tilslutning. Man tilbød om fornødent at skaffe x / a Million. Da jeg for-

20 12 langte 10,000 Mark til et hemmeligt «Fond, tilbød man mig straks 20,000. Alle lovede at arbejde godt." Det vedtoges paa Mødet at udnævne 3 Hjælpesekretærer til Støtte for Vælgerforeningens Sekretær, Gaardejer Martin Simonsen. Dertil valgtes Redaktør A. Lebeck, Haderslev, Sparekassedirektør Nis Nissen, Nordborg, og Journalist Andr. Grau, Flensborg. Paa Mødet udtalte H. Jefsen Christensen, Høgsbro, at Stemningen i Danmark var meget daarlig. Der var Tanker fremme om kun at tage Nordslesvig tilbage, naar det danske Folk ved en almindelig Folkeafstemning gav sit Samtykke dertil. Han fremhævede, at Nødvendigheden deraf bl. a. var bleven drøftet paa de store Efteraarsmøder paa de danske Højskoler. Mens jeg udtalte, at dette sikkert maatte bero paa en Misforstaaelse, gjorde hans Beretning saa stærkt Indtryk paa andre, at det efter Forslag af Næstformanden P. Grau blev besluttet at opfordre H. Jefsen Christensen til at vove sig over Grænsen for at skaffe sikre Efterretninger om Stemningen i Kongeriget. H. J. Christensen overtog Hvervet og vovede sig Dagen efter over Grænsen, idet han gik ud i Vaderne ved Nattetid og paa denne Vis omgik Landegrænsen. Et Par Dage efter kom han til Berlin og aflagde Beretning til os. Ved denne Lejlighed medbragte han et ændret Udkast til Oktober-Adressen, som vi tre Parlamentarikere var enige om at ønske offentliggjort hurtigst muligt, for dermed at fastslaa overfor Sønderjylland, Tyskland og Europa, at Hundreder af ansete danske Mænd af alle politiske Anskuelser aabent vedkendte sig Ønsket og Kravet om Nordslesvigs Genforening med Kongeriget. Denne Rejse har senere givet Hr. Franz von Jessen Anledning til en Del Gætninger og Gisninger, som ikke har noget med Virkeligheden at gøre. H. J. Christensen har offentlig betegnet Fr. v. Jessens Fremstilling, der offentliggjordes i Berl.Tid.", som urigtig, men Berl.Tid." fandt ikke Anledning til at aftrykke H.J.Christensens Erklæring. I Rigsdagens fortrolige Møde den 23. Oktober har Kirkeminister J. C. Christensen ifølge det stenografiske Referat udtalt: Der har i lang Tid gaaet Rygter dernede om, at det danske Folk, navnlig den danske Regering, slet ikke vilde

21 13 have dem, naar det kommer til Stykket. Ja, vi kan synes, det er taabeligt. Men disse Rygter er faktisk gaaet dernede. Det er endogsaa kommet saa vidt, at de dernede har sagt: Ja, Danmark vil slet ikke have os. Og naar der bliver Spørgsmaal om, at vi skal til Danmark, vil man endogsaa kræve Folkeafstemning om, hvorvidt man overhovedet vil tage imod os." Disse Udtalelser staar sikkert i Forbindelse med H. Jefsen Christensens Rejse, og det svarer til Opfattelsen, som den gjorde sig gældende i vide Kredse i Sønderjylland midt i Oktober Dette var en Følge af, at det ikke under Krigen var lykkedes os at bryde Tavsheden om Nordslesvig. Danmark havde, for at tale med J. C. Christensen, siddet musestille". Og alle vore Forsøg paa at bryde Tavsheden om det nordslesvigske Spørgsmaal ved Henvendelser til Politikere og Redaktører af alle Partier var strandede. Nordslesvig var under Krigen Tabu. Efter at have hørt Hans Jefsen Christensens Beretning om Stemningen i Danmark, hvor han under sit korte Ophold fik Lejlighed til at træde i Forbindelse med Repræsentanter fra de forskellige politiske Partier og afvigende Standpunkter overfor Grænsespørgsmaalet, skriver jeg i Ugeberetningen 18. Oktober : Hvad Nordslesvig angaar udvikler Forholdene sig vedvarende gunstigt. De foruroligende Rygter, som naaede os nordfra paa Tilsynsraadsmødet, maa mildest talt betegnes som meget stcerkt overdrevne. Jeg har siden da sikre Efterretninger, som fjerner alle Bekymringer i den antydede Retning og maa betegnes som i enhver Henseende fuldt ud tilfredsstillende. Paa Enkeltheder kan jeg ikke indlade mig. At den danske Presse uden Hensyn til Partistandpunkter allerede har tonet rent Flag, vil De kunne se." Tavsheden om Nordslesvig blev nu endelig brudt. Den 13. Oktober var jeg i Aabenraa, hvor jeg indsatte Fru Margrethe Andresen til Hovedkasserer for Indsamlingen, som straks sattes i Værk og i Løbet af 3 Dage indbragte ca. 330,000 Mark. Der

22 14 maatte arbejdes hurtigt og i Stilhed, og Pengene holdes udenfor Vælgerforeningen, da vi endnu stadig maatte regne med Husundersøgelser og Beslaglæggelser. Samtidig indrettede jeg en fast ugentlig Kurertjeneste mellem Nordslesvig og Berlin. Dette var nødvendigt af Hensyn til den tyske Censur. Kurererne afgik hver Tirsdag og Lørdag henholdsvis fra Berlin og fra Aabenraa og mødtes i Hamborg, hvor de udvekslede Breve. Fra Aabenraa var der atter fast Kurertjeneste til Efterretningsstationerne i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Flensborg, hvor Tillidsmændene mødtes hver Mandag for at høre vore Beretninger, drøfte Stillingen, udveksle Erfaringer og fatte Beslutninger om Arbejdets videre Gang. Der var hermed skabt Betingelser for et intimt Samarbejde, og fra den 18. Oktober afgaar der ugentlige Beretninger til alle Stationer. Disse Beretninger er opbevarede, og Uddrag af dem, hvis Rigtighed let kan kontrolleres, aftrykkes i denne Redegørelse. Den 14. Oktober rejste jeg sammen med Kloppenborg Skrumsager tilbage til Berlin. Paa Banegaarden i Flensborg mødte Andr. Grau og overgav os efter Aftale en Del Materiale, som vi vilde benytte til Propagandaen i Tyskland. Den 15. Oktober arbejdede vi videre med Udbredelse af oplysende Materiale. Min Datter Astrid, som jeg havde kaldt til Berlin, ankom den 15. Oktober og blev ansat som vor Sekretær. Jeg havde en Samtale med Polakkerne Seyda, Sosinski, Laskowski og v. Clapowski. Seyda og Korfanty havde været hos Vicekansler Payer for at udbede sig Pas til Warschau, hvor der skulde afholdes en polsk Konference. Payer havde vægret sig ved at udstede Pas, da man ikke kunde begunstige Bestræbelser, der gik ud paa at løsrive Dele af det tyske Rige. Dette viste Stemningen i Regeringskredsene. Den 16. Oktober har jeg noteret følgende i min Dagbog: Da jeg kom hen i Rigsdagen, traf jeg de frisindede Rigsdagsmænd Siwkowich og Professor Doormann.

23 15 Siwkowich spurgte mig, paa hvilke Betingelser jeg mente, at der kunde opnaas en Vaabenstilstand. Jeg svarede: Metz og Strassburg besat af franske Tropper. Flaaden under engelsk Kontrol." Uantagelig," afbrød han mig. En af mine elsassiske Kolleger sluttede sig til os. Rigsdagsmand Dr. Blunck kom og udbrød: Aha, der har vi begge de Fraskilte!" Jeg hører ogsaa til dem", sagde Prof. Doormann, som bor i Øvreschlesien: For et Par Dage siden," fortsatte han sørgmodigt, kørte jeg ved Fuldmaane gennem det herlige Landskab. Alt laa i Sølvglans. Aldrig har jeg set det kønnere. Da tænkte jeg: Skal nu dette Land med den vældige Industri afstaas til Polen, saa vil Storindustrien gaa til Grunde!" Der kom flere til. Waldstein og Dr. Müller, Meinungen. Stemningen var trykket. Waldstein søgte at hæve den. Wilson-Notens grove og uhøflige Form", sagde han, er en Indrømmelse til de chauvinistiske Strømninger i Vestlandene. Den er netop et Tegn paa, at Wilson ikke vil os ilde. I saglig Henseende havde vi dog ikke ventet den bedre." Dr. Müller Meinungen holdt det for rigtigst at afbryde Forhandlingerne og kæmpe videre. Men han fandt ingen Sangbund. I Rotunden blev jeg raabt an af den franske Journalist Loretz, født Elsasser, som sad i Samtale med Rigsdagsmand Dr. Pfeiffer, Erzbergers nære Meningsfælle og fortrolige Ven. Han afbrød Samtalen og kom hen til mig. Dr. Pfeiffer er helt sønderknust", sagde han og Erzberger er afrejst til Karlsruhe, hvor hans lige indkaldte, unge haabefulde Søn ligger for Døden. Rigsdagen er helt magtesløs. En Løjtnant med seks Mand kan faktisk gaa derind og lukke hele Butikken. Der burde straks træffes Forholdsregler imod Overfald. Reationen er mægtig og stærke Tilbageslag er ikke udelukkede." Den 17. Oktober traf jeg atter Dr. David. Jeg udbad mig en Samtale om det nordslesvigske Spørgsmaal, og han stillede sig straks til min Disposition. Om denne Samtale har jeg skrevet følgende i Ugeberetningen til Nordslesvig:

24 16 I Rigsdagen har jeg atter drøftet Sagen indgaaende med Dr. David, som nu officielt er udnævnt til Understatssekretær i Udenrigsministeriet. Han stiller sig i det hele velvilligt forstaaende. Jeg er i Dag efter Aftale ved at ordne et ret omfattende Materiale for ham, da han vil sætte sig grundigt ind i Spørgsmaalet. Grev Brockdorff-Rantzau er hernede, og Dr. David vil i Dag eller i Morgen drøfte Sagen med ham." I min Dagbog finder jeg endvidere følgende Notits: Dr. David fulgte mine Udtalelser med megen Opmærksomhed. Jeg har endnu ikke faaet Tid til at sysselsætte mig indgaaende med Spørgsmaalet", sagde han, der er jo i Øjeblikket saa mange store Spørgsmaal, der kræver al min Opmærksomhed, men jeg vil være Dem taknemlig for det i Udsigt stillede Materiale og studere Spørgsmaalet mere indgaaende, saa snart jeg faar Tid. Det er bedst ikke at rejse offentlig Diskussion, thi Stemningen i Riget er ophidset. Vi amputeres paa alle Ledder og Kanter: Elsass-Lothringen, Polen, maaske ogsaa preussisk Lithauen og nu Nordslesvig skæres bort. Og Skriget begynder allerede at lyde: Det kan vi alt takke Demokratiet for I Men jeg vil nu som sagt træde Sagen nærmere og drøfte den med Grev Brockdorff-Rantzau, inden han atter tager til København. Materialet bedes De om at sende mig i Morgen." Den 18. Oktober sendte jeg Dr. David det lovede Materiale bestaaende af Prof. Max Broesickes Statistik over Die preussischen Dänen", den tyske Udgave af Dr. M. Mackeprangs Nordslesvigs Historie ", Prof. Diedrich Schäfers Völkerkarte" med Opridsning af den forhen omtalte Grænselinje, der efter vor Mening vilde fremkomme som Sindelagsgrænse ved en Afstemning. Endvidere Oversættelser af Prof. Bircks, Ellen Keys, Dr. Fr. Paasches m. fl.'s Udtalelser om det nordslesvigske Spørgsmaal, Stockholm-Manifestet m. m., alt ledsaget af en længere skriftlig Redegørelse. Da jeg havde afleveret dette Materiale, traf jeg to østerrigske Journalister, Dr. Goldmann fra Neue Freie Presse" og en Repræsentant for det ungarske Blad Az-Est". Dr.

25 17 Goldmann meddelte mig, at Militæret atter havde foretaget en fuldstændig Svingning. Der var indløbet optimistiske Beretninger fra Fronten og Generalerne vilde nu kæmpe videre. Der kom flere Rigsdagsmænd til. Det meddeltes, at Brygge og Gent var bleven rømmet, og Dr. Goldmann tilføjede, Bryssel ligeledes; men samtidig hævdedes det, at der var en stærk Modbevægelse i Gang mod Ludendorff. De Konservative bebrejdede i et Opraab Hærledelsen, at den ikke tog skyldigt Hensyn til den militære Ære. Fra flere Sider udtaltes der Frygt for, at Krigen endnu kunde blive fortsat i nogle Maaneder. Skønt dette ikke var lovende, var vi fast bestemte paa maalbevidst at arbejde videre. I Beretningen, som afsendtes til Efterretningsstationerne i Nordslesvig, skrev jeg: Uden at vække for stærk Opmærksomhed udadtil for ikke for tidlig at fremkalde Modbevægelser, bør vore Tillidsmænd vedvarende arbejde energisk under Haanden for at styrke Haabet og rejse Modet blandt vore Meningsfæller og for at svække Hjemmetyskernes Mod og fratage dem Lysten til at tage Del i Modaktioner imod os. Det er vigtigt, at vi faar korte Beretninger om Stemningens Udvikling paa de forskellige Strøg, og at der holdes skarp Kontrol og ufortøvet aflægges Rapport om ethvert Forsøg paa at rejse en Modbevægelse, som Tillidsmændene faar Øje paa, for at vi i Tide kan modarbejde den virksomt. Det maa indskærpes alle vore Venner, at vi staar overfor et Nu eller Aldrig, og at de alle maa arbejde virksomt med i den sidste store Slutningskamp." Den 20. Oktober fik jeg ved Hjælp af mine Forbindelser med tyske og østerrigske Journalister, som jeg forsynede med det nødvendige Materiale, det sønderjydske Spørgsmaal frem i tyske og østerrigske Blade. Den 21. Oktober havde jeg en længere Samtale med Landsberg, den senere Folkekommissær og nuværende tyske Gesandt i Bryssel. Om denne Samtale har jeg nedskrevet følgende: H. P. Hanssen -»

26 18 Landsberg rakte mig Haanden og sagde: Naa, Danmark anmelder ogsaa sin Fordring i det store Konkursbo! Alvorlig talt, i Deres Sted vilde jeg dog ikke gøre det. Under de nye Forhold vilde De kunne faa fuldt nationalt Selvstyre og alle mulige Ønsker opfyldte indenfor Rigets Grænser." Det kan ikke længere klare det", svarede jeg. Den bestaaende Rivningsflade maa nu fjernes, og der maa drages en national Grænselinje. Har De Tid, vil jeg gerne forklare Dem Sagen nærmere." Vi trak os tilbage paa en Sidebænk. Jeg havde Materiale ved Haanden og satte ham ind i Sagen, viste ham paa Kortet, hvor vi antog, at den fremtidige Grænse vilde komme, hvis der blev foretaget en Folkeafstemning, og i Broesickes Statistik hvor stærkt det danske Flertal var, paapegede de heldige Virkninger, Spørgsmaalets retfærdige Løsning vilde have for Tyskland og hele Norden og vandt ham tilsyneladende for mit Standpunkt." De første Beretninger fra Tillidsmændene i Nordslesvig ankom ucensurerede med Kurer. Den 22. Oktober. Af min Ugeberetning af 22. Oktober til Vælgerforeningens Bestyrelse citerer jeg følgende: Efterretningerne om, at den danske Regering har afgivet en Note i Berlin, er urigtig og er ogsaa dementeret baade af den danske og den tyske Regering. En Note vilde ogsaa have været forfejlet. Sagen vil ikke, som adskillige i Danmark synes at have næret Frygt for, blive løst som et dansktysk Mellemværende under Haanden, men som et internationalt Anliggende paa den almindelige Fredskongres. En anden Sag er, at Spørgsmaalet søges løst i Forstaaelse med Tyskland, som rimeligvis trods Landafstaaelse i Øst, Vest og Nord vil gaa ud af Krigen forøget med 10 Millioner Tysk- Østerrigere, atter vil komme til Kræfter og i Fremtiden vil staa som en mægtig Nabostat. Jeg har i Gaar afleveret et udførligt Materiale vedrørende det nordslesvigske Spørgsmaal til Understatssekretær Dr. David. Endvidere har jeg afleveret Materiale til flere Kol-

27 19 legaer. Vi har udsendt trykt Materiale til flere Hundrede tyske Politikere, Journalister og i det hele Mænd i fremstaaende Stillinger. Det kan vel nok siges, at det er mange ubehageligt, at Spørgsmaalet rejses nu. Der spores her og der nogen Pirrelighed. Men mange ønsker mig til Lykke med, at jeg snart kan komme til at aande i et frit Land. Hjemme maa vi nu have vor Opmærksomhed fæstet paa de sløje Strøg i Aabenraa Amt, i Slogs Herred, paa Løgumklosteregnen og i Tønder By. Her maa gøres et energisk Forarbejde baade med Henblik paa Indsamling af Underskrifter og den endelige Afstemning. Jeg har meldt mig til Ordet i Dag, og faar det rimeligvis i Morgen, da der kun staar 4 Mand paa Talerlisten foran mig. Opgaven er vanskelig, da det er en meget broget Tilhørerskare, jeg skal tale til: Den nye mig velvilligt sindede Regering og Rigsdagen, Nordslesvig, de forskellige Partier i Danmark og desuden Ententen. Det kan ikke godt andet end gaa ud over Talens Friskhed, naar der skal tages Hensyn til saa mange Sider. Jeg haaber, at der nu fra i Morgen af indgaar regelmæssige Beretninger fra alle Egne af Landet, saa vi faar et klart Overblik over Stillingen. Dette er nødvendigt af Hensyn til Arbejdet, som skal gøres." I min Dagbog har jeg samtidig noteret: I Rigsdagen traf jeg først Rigsdagsmand Hildenbrand. Hvad mener De om Situationen?", spurgte jeg. Hvis Militæret sætter sin Vilje igennem, kæmper vi videre i et Par Uger, og saa er det Slut, saa maa vi overgive os paa Naade og Unaade. Ingen har længere Tillid til det nationale Forsvar". løvrigt et daarligt Ord. Har vi maaske ikke haft et nationalt Forsvar hidtil?" Lidt senere mødte jeg Fr. Stampfer, den nuværende Chefredaktør af Vorwärts". Ja, nu vil De jo snart gaa imod Nord", sagde han vemodigt. Det er trist, at saa mange forlader os, men min Trøst er, at vi saa nok faar Tysk-Østerrigerne i Stedet for." Derpaa løb jeg paa Rigsdagsmand Herman Wendel. Til Lykke'! sagde han. Nu kan De snart komme til at leve under virkelig frie Forhold, i et virkeligt frit Folk! Jeg har i 2*

28 20 Gaar i denne Anledning paany taget min Manuel",*) som De har været saa venlig at forære mig, frem for at studere Spørgsmaalet. Men jeg naaede ganske vist ikke vidt." Vi talte videre om det serbiske Spørgsmaal og jeg lykønskede ham med, at han havde faaet Ret i sin Polemik med den tidligere bulgarske Gesandt i Berlin. Ja", svarede han, jeg har skrevet min Bog om det serbisk-bulgarske Problem, før Sagen har taget den sidste hurtige Vending, men desuagtet behøver jeg ikke at ændre noget i den." Dr. Blunck, daværende Rigsdagsmand for Tønderkredsen nu Justitsmi. oter, kom hen til os og sagde forpint men smilende til mig: De her! jeg troede, at De allerede stod med det ene Ben i Danmark!" Saavidt er det endnu ikke", svarede jeg, men det kommer nok inden ret længe." Wendel: Ja, nu vil det snart vise sig, at jeg havde Ret, da jeg i Fjor her i Salen, hvad mange tog mig ilde op, sagde, at ved en Afstemning vilde 90 / 0 af Elsass-Lothringerne stemme for Frankrig. Det vil sige, Ret har jeg ikke, for nu vil ikke 90 % men 110 / 0 stemme for Frankrig!" Det er vel dog lovligt meget!" udbrød Dr. Blunck. Nej", svarede Wendel ivrigt, for mange vil stemme dobbelt, ja tredobbelt, naar de bare kan se deres Snit. Saadan er Stemningen!" Den 23. Oktober. Andreas Grau ankom til Berlin og fulgtes med mig hen i Rigsdagen. Polakkerne havde valgt Prælat Stychel til Ordfører. Jeg var paa Talerlisten placeret lige bag ham. Da meldte Grev Posadowsky sig til Ordet og fik Plads foran mig. Elsass-Lothringerne var tvivlraadige. De havde paa Fraktionsmødet under Hensyn til den truende Modaktion besluttet ikke at tage Ordet. Men da det rygtedes, at baade Polakkerne og jeg vilde rejse vore nationale Krav, blev de betænkelige. Af min Dagbog citerer jeg: Mens Stychel talte og jeg ventede paa at faa Ordet *) Den franske Udgave af Fr. v.jessens Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie, som jeg havde uddelt til særligt Interesserede Rigsdagsmænd.

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere