Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel"

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital 1. Sammenfatning Dansk økonomi er tydeligt påvirket af den globale finansielle krise og de svage internationale vækstforhold, og der er risiko for en såkaldt kreditklemme, hvor pengeinstitutterne strammer udlånspolitikken i et omfang, så det selv for kreditværdige virksomheder kan blive svært at finde finansiering, som kan sikre drift og vækst. Erfaringsmæssigt bliver konjunkturtilbageslag, der ledsages af en kreditkrise, både dybe og mere langvarige. Blandt andet på baggrund af de historiske erfaringer er der altså en betydelig risiko for, at den høje udlånsvækst i de senere år vil blive vendt til lav eller ligefrem negativ vækst i udlånene i de kommende år, efterfulgt af en langsom tilbagevenden til en normal udlånsvækst på 8-1 pct. Blandt vore samhandelspartnere har nedgangen i udlånene allerede vist sig, og der er klare indikationer for, at også de danske kreditinstitutioner forsøger at reducere deres balancer ved at reducere deres udlån. Figur 1. Tænkt udlånsforløb med / uden kapitaltilførsel udlån Udlånsvækst før 28 Efter kapitaltilførsel Uden kapitaltilførsel år På den baggrund illustrerer figur 1 mulige udlånsforløb i de kommende år i en situation henholdsvis uden og med tilførsel af statslig kapital til pengeinstitutsektoren. Det skal understreges, at der er stor usikkerhed om forløbene både med og uden kapitaltilførsel. Alt andet lige vil en kapitaltilførsel i størrelsesorden 1 mia. kr. kunne give rum for en forøgelse af udlånene på op 7 mia. kr. set i forhold til en situation, hvor sektoren ikke tilføres ekstra kapital. Denne beregning tager imidlertid ikke højde for, at bl.a. Nationalbanken vurderer, at der er en risiko for, at en betydelig del af de danske pengeinstitutter vil kunne få problemer, hvis den finansielle uro for alvor forplanter sig til den realøkonomien, og der ikke gennemføres et statsligt kapitalindskud. Alternativet til at gennemføre statslige kapitalindskud nu, er der-

2 2/11 for ikke nødvendigvis, at staten ikke indskyder kapital, men at staten bliver nødt indskyde kapital på et senere tidspunkt for at undgå akutte solvensproblemer i en række pengeinstitutter, som det synes at have været tilfældet i en række af de lande, der allerede har gennemført kapitalindskud i deres pengeinstitutter. Det er derfor både forventeligt og ønskeligt, at en vis andel af den statslige kapital medgår til polstring af pengeinstitutterne mod fremtidige tab. Hvis kapitalindskuddet eksempelvis får en effekt på udlånene på halvdelen af, hvad der maksimalt er rum til, dvs. 35 mia.kr., kan det beregningsteknisk skønnes at svare til en årlig merudlånsvækst på 5-1 pct. over eksempelvis de næste tre år, sammenlignet med en situation uden statslig kapitaltilførsel. Når det er vanskeligt at skønne over effekten af de statslige kapitalindskud på udlånene, skyldes det bl.a. en betydelig og større end sædvanlig usikkerhed om den fremtidige konjunkturudvikling. Kreditinstitutternes udlånsadfærd vil således i meget høj grad været styret af deres tabsforventninger, der igen afhænger afgørende af konjunkturforventningerne. Når usikkerheden om konjunkturerne er stor, vil skøn over kreditinstitutternes udlån være tilsvarende stor, og dermed er det også vanskeligt at fastlægge det nulpunkt, hvor ud fra effekten af det statslige kapitalindskud kan beregnes. 2. Udviklingen i udlånene Presset på pengeinstitutternes solvens indebærer - i kombination med at det er vanskeligt at skaffe ny privat kapital - en overhængende risiko for, at pengeinstitutterne vil håndtere solvensproblemet ved at nedbringe udlånene. Der er indikationer på, at en række danske pengeinstitutter allerede forsøger at slanke deres balancer ganske hårdhændet. Manglende kreditmuligheder vil kunne medvirke til både at forlænge og forværre det konjunkturelle tilbageslag, dansk økonomi er på vej ind i. Der kan være et vist behov for individuelle tilpasninger i pengeinstitutternes kreditpolitik, men med de nuværende udsigter vurderes der at være stor risiko for væsentlige negative samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis hele tilpasningen skal ske gennem reduktioner af udlånene. 2.1 Historiske og internationale erfaringer Udsigterne for den fremtidige udvikling i udlånet skal ses på baggrund af en årrække, hvor den årlige realvækst i bankernes udlån har været højere end normalt jf. figur 2. I har der således været en årlig nominel vækst i udlånene på ca. 23 pct.

3 3/11 Figur 2. Nominel udlånsvækst fra danske pengeinstitutter Anm.. Beregnet som et glidende gennemsnit. Den negative udvikling i pengeinstitutternes udlån i perioden skyldes fortrinsvis liberalisering på realkreditmarkedet, hvilket betød omlægning af banklån til realkreditlån. Kilde: Danmarks Nationalbank De historiske erfaringer peger på, at udlånsvæksten aftager markant i forbindelse med konjunkturafmatninger. Således var der stort set ingen realvækst i udlånene i , jf. figur 3, ligesom udlånsvæksten også var negativ i forbindelse med det konjunkturtilbageslag, der fulgte i kølvandet på 9/11., jf. figur 4. Figur 3 Danske pengeinstitutters real udlånsvækst, inflationskorrigeret ( ) 3 3 Figur 4 Danske pengeinstitutters real udlånsvækst, inflationskorrigeret (2-3) Anm.: Deflateret med forbrugerpris indeks Kilde: Danmarks Nationalbank Anm.: Deflateret med forbrugerpris indeks Kilde: Danmarks Nationalbank -2 I andre lande, der i blandt nogle af vore samhandelspartnere, er der allerede tydelige tegn på faldende eller end og negativ udlånsvækst, jf. figur 5.

4 4/11 Figur 5. Gennemsnitlig månedlig udlånsvækst de seneste 1, 3 og 12 mdr. i en række lande pct. 1 pct Årsvækst 3 mdr. vækst 1 mdr. vækst DEU UK NDL IRL SWE -6 Anm.: År-til-år udlånsvæksten og 3mdr-til-3mdr væksten er omregnet til gennemsnitlige månedstal mhp. sammenligning. Tallene vedrører november 7 november 8. Kilde: ECB eurosystem I Tyskland, Holland, Irland og Sverige er udlånsvæksten stærkt faldende, således at væksten den seneste måned har været markant lavere end i de seneste tre måneder, som igen er lavere end i det seneste år. I Storbritannien er der svagt højere udlånsvækst over de seneste tre måneder end i det seneste år. I tre af landene Storbritannien, Irland og Sverige har udlånene, ikke bare udlånsvæksten, været faldende det seneste år. Den seneste kvantitative statistik for danske pengeinstitutters udlån vedrører 3. kvartal 28 og viser endnu ikke, at udlånsvæksten er mærkbart faldende. 1 Væksten i pengeinstitutternes udlån til danske erhvervsvirksomheder og husholdninger steg i oktober til17,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. Udviklingen i oktober kan synes overraskende i lyset af finanskrisen og meldingerne om strammere kreditgivning i bankerne. Væksten i udlånet er dog mindre end i samme periode i 27. Formentlig er der især tre forklaringer på, at en markant aftagende udlånsvækst endnu ikke kan ses i statistikken: Som følge af statsgarantien i forbindelse med bankpakken benytter sig pengeinstitutterne sig for øjeblikket i stigende grad af såkaldte repoforretninger, hvor de mod sikkerhedsstillelse optager lån, som anvendes til udlån til små og mellemstore pengeinstitutter. 1 Den kvantitative udlånsstatistik omfattende 4. kv. 28 ventes offentliggjort i uge 4.

5 5/11 En medvirkende årsag til den fortsatte stigning kan være, at virksomhederne, i lyset af de begyndende meldinger om risiko for en kreditklemme, har forøget udnyttelsesgraden af eksisterende lånefaciliteter, eksempelvis ikke-fuldt udnyttede kassekreditter. Endelig er det tænkeligt, at en række virksomheder, der tidligere har benyttet sig af udstedelse af aktier eller virksomhedsobligationer som finansieringsinstrument, i årets løb har øget brugen af banklån og dermed bidraget til at opretholde udlånsvæksten. 2.2 Kreditklemmen Forventningen om, at udlånsvæksten vil aftage, understøttes af resultaterne af den første kvalitative undersøgelse af kreditinstitutternes udlånspolitik, der netop er offentliggjort af Nationalbanken. Undersøgelsen er lavet efter samme principper, som ECBs tilsvarende undersøgelser for euroområdet 2 og er baseret på kreditinstitutternes egne vurderinger af ændringer i kreditpolitikken i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal 28. Den tegner helt overordnet et billede af, at alle kreditinstitutter har strammet kreditpolitikken i 4. kvartal, og den ændrede politik kan især tilskrives ændringer i institutternes risikobedømmelse, herunder forventninger til den generelle økonomiske aktivitet, jf. også boks 1 3. Særligt i de mellemstore pengeinstitutter og realkreditinstitutterne vurderes stramningerne som markante. Boks 1. Motiver for stramninger i institutternes udlånspolitik. Der er forskelle i kreditinstitutternes egen vurdering af, hvad der, udover ændringer i risikobedømmelsen, har ført til de foretagne ændringer i priser og vilkår for udlån: De store pengeinstitutter angiver, at formodede ændringer i konkurrerende institutters udlånspolitik er en medvirkende årsag til stramningerne. Realkreditinstitutterne angiver den negative udvikling på ejendomsmarkedet og ændringer i risikovilligheden som medvirkende årsager. De mellemstore pengeinstitutter angiver især ændringer i finansieringsvilkår, herunder højere finansieringsomkostninger som årsag. Endvidere angiver samtlige kreditinstitutter at man forventer at stramme udlånspolitikken yderligere i 1. kvartal 29. Samlet set oplevede institutterne en uændret efterspørgsel efter erhvervskreditter fra 3. kvartal til 4. kvartal. 2 Jf. Nationalbankens udlånsundersøgelse 4 kvartal 28, 13. januar 29. Der har ikke tidligere været udarbejdet statistik over pengeinstitutternes udlånspolitik i Danmark. Der gives en nærmere beskrivelse af undersøgelsen i bilag 1. 3 I ECB s kvartalsvise survey fra oktober over bankernes udlån i euroområdet ses der ligeledes tegn på en betydelig stramning i kreditgivningen til virksomheder og en noget strammere kreditgivning til husholdninger.

6 6/11 Der er fra efterspørgselssiden samstemmende indikationer på, at danske virksomheder oplever uhensigtsmæssige kreditbegrænsninger, som ligger ud over, hvad den konjunkturelle situation og en forsvarlig kreditvurdering tilsiger, jf. boks 2. Boks 2. Erhvervsorganisationernes vurdering af lånemulighederne. DI har således offentliggjort resultaterne af en undersøgelse blandt medlemmerne som viser, at 37 pct. af medlemsvirksomhederne allerede har oplevet dårligere finansieringsmuligheder. Ifølge undersøgelsen 4 har virksomhedernes reaktioner på de strammere kreditmuligheder omfattet investeringsstop, ansættelsesstop, nedlæggelse af stillinger samt øget fokus på gældsnedbringelse. En analyse foretaget af Greens analyseinstitut når samme resultat, nemlig at 37 pct. af virksomhederne har oplevet vanskeligheder med at opnå ønsket kredit i pengeinstitutterne. For et halvt år siden var den tilsvarende andel angiveligt lavere end 2 pct. Dansk Erhverv fremlagde i december forslag til en Virksomhedpakke, der blandt andet begrundes i, at medlemsvirksomhedernes adgang til kredit begrænses af nervøse banker, hvilket blandt andet forhindrer iværksættere i at komme i gang. Landbrugsrådet har tilkendegivet, at kreditsituationen er bekymrende for fødevareerhvervets investeringsmuligheder, mens den fortsatte drift fortsat er sikret Forventning om lav udlånsvækst Af flere grunde kan en hurtig tilbagevenden til de senere års udlånsvækstprocenter hverken forventes, eller ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ønskes, selv efter tilførsel af statslig kapital. Der er en række årsager hertil. For det første er danske pengeinstitutters udlånsgearing og indlånsunderskud, som beskrevet nedenfor, for øjeblikket historisk høje. Den høje udlånsvækst i danske pengeinstitutter har, i forhold til kapitalstødpuden, indebåret en højere gearing af udlånene, forstået som det antal gange, pengeinstituttets egenkapital er genudlånt, jf. figur 6. 4 DI's kreditundersøgelse. Survey blandt 558 medlemsvirksomheder. Gennemført december Jf. pressemeddelelse 9. dec. 28 om Bistand i relation til kredit- og finansforhold på eksportmarkedet.

7 7/11 Figur 6: Danske pengeinstitutioners udlånsgearing Antal gange Antal gange 1 1 Figur 7. Danske pengeinstitutters indlånsoverskud mia. kr. mia. kr Udlånsgearing Indlån Udlån Indlånsoverskud Anm.: Gearingsniveauet påvirkes i mindre grad af ændringer i reguleringen, eksempelvis implementeringen af Basel II. Kilde: Finanstilsynet En eventuel delvis tilbagevenden til et lavere gearingsniveau vil i sig selv virke dæmpende på udlånsvæksten, som i de senere år medført et stort og stigende indlånsunderskud 6 i pengeinstitutterne, jf. figur 7. På det punkt har danske pengeinstitutters finansieringsstruktur i de senere år i endnu højere grad baseret sig på såkaldt wholesale banking end tilfældet er i en række andre lande, hvor bankerne traditionelt har finansieret deres virksomhed ved wholesale banking eksempelvis ved optagelse af lån i andre pengeinstitutter. Netop i en situation, som den øjeblikkelige, med uro på de finansielle markeder, vil der formentlig være en påvirkning af udlånene i nedadgående retning fordi alle finansielle markeder i ind- og udland er ramt, og det dermed bliver vanskeligere for pengeinstitutterne at låne i andre pengeinstitutter. Det skaber en tilskyndelse til at nedbringe udlånene for derigennem at mindske fundingbehovet. Denne effekt forstærkes givetvis af, at den statslige garantiordning udløber i 21, hvilket begrunder forslaget om at forlænge garantiperioden.. For det andet har pengeinstitutterne aktuelt behov for at styrke kapitalgrundlaget med henblik på bedre at kunne tåle konjunkturafhængige forøgelser i tab og hensættelser. En vis andel af det statslige kapitalindskud medgår derfor nødvendigvis til at forøge institutternes kapitalandele, og dermed til at sænke udlånsgearingen. For det tredje viser erfaringerne, at konjunktursituationen vil medføre en faldende kreditefterspørgsel, fordi virksomhedernes omsætning vokser mindre end i opgangsperioder. Og endelig kan der, for det fjerde, være et behov for at revidere de senere års kreditpolitik i forhold til virksomheder med uhensigtsmæssige forretningsmodeller. Det vil således være naturligt, at der er virksomheder der 6 Indlån i pct. af udlån.

8 8/11 selv efter en statslig kapitaltilførsel, vil opleve vanskeligheder med at opnå kredit i det omfang, de ønsker det, ikke mindst i en periode med vigende konjunkturer. 3. Hvad vil kreditpakken betyde? En kapitaltilførsel i størrelsesordenen 1 mia. kr. til sektoren under ét, svarende til en forhøjelse af sektorens samlede kernekapital på ca. 22 pct., vil give pengeinstitutterne langt bedre muligheder for at yde lån til kreditværdige virksomheder og husholdninger i de kommende år. Det er forventningen, at de kreditinstitutter, der modtager statslige kapitalindskud, ikke vil stramme udlånspolitikken mere, end den almindelige konjunkturudvikling tilsiger under behørig hensyntagen til, at institutterne samtidig skal drive en sund og ansvarlig forretning. Et nærmere bestemt udlånsomfang kan dermed ikke garanteres. I praksis vil sektoren formentlig vælge ikke at udnytte deres udlånskapacitet maksimalt bl.a. for at bevare en vis afstand til lovgivningens solvenskrav hvorfor den forventede effekt er, at et stort fald i den fremtidige udlånsvækst vendes til et mindre fald end tilfældet ville blive, hvis bankerne ikke får adgang til at styrke deres kapitalgrundlag. Det er ikke muligt at kvantificere udlånsvækstforløbet, men i en situation uden kapitaltilførsel er der en betydelig risiko for, at udlånsvæksten i de nærmeste år vil blive vendt til et betragteligt initialt fald i udlånene efterfulgt af en langsom tilbagevenden til en årlig udlånsvækst, der er noget lavere end i de senere år. Det er ligeledes muligt, at der selv med statslig kapitaltilførsel sker en nedgang i udlånene, måske særligt på kort sigt, men risikoen for meget markante reduktioner af långivningen vil mindskes. Et statsligt kapitalindskud i størrelsesordenen 1 mia. kr. vil, alt andet lige, kunne give rum for en forøgelse af udlånene på op til 7 mia. kr. set i forhold til en situation, hvor sektoren ikke tilføres ekstra kapital. Denne beregning tager imidlertid ikke højde for, at bl.a. Nationalbanken vurderer, at der er en risiko for, at en betydelig del af de danske pengeinstitutter vil kunne få problemer, hvis den finansielle uro for alvor forplanter sig til den realøkonomien, og der ikke gennemføres et statsligt kapitalindskud. Alternativet til at gennemføre statslige kapitalindskud nu, er derfor ikke nødvendigvis, at staten ikke indskyder kapital, men at staten bliver nødt til at indskyde kapital på et senere tidspunkt for at undgå akutte solvensproblemer i en række pengeinstitutter, som det synes at have været tilfældet i en række af de lande, der allerede har gennemført kapitalindskud i deres pengeinstitutter. Det er derfor både forventeligt og ønskeligt, at en vis del af kapitalindskuddet vil medgå til at forøge kreditinstitutternes samlede stødpude og dermed ikke kanaliseres videre i udlån..

9 Hvis kapitalindskuddet eksempelvis får en effekt på udlånene på halvdelen af, hvad der maksimalt er rum til, dvs. 35 mia.kr., kan det beregningsteknisk skønnes at svare til en årlig merudlånsvækst på 5-1 pct. over eksempelvis de næste tre år, sammenlignet med en situation uden statslig kapitaltilførsel. Pengeinstitutternes samlede udlån udgjorde i 27 knap 2.8 mia. kr. 9/11

10 1/11 Bilag 1. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 4. kvartal 28 Danmarks Nationalbank har i dag offentliggjort resultatet af en ny udlånsundersøgelse. Undersøgelsen, der er blevet forberedt igennem det seneste år, har til formål at følge ændringer i udlånspolitikken i de største penge- og realkreditinstitutter. Udlånsundersøgelsen viser, at de største danske penge- og realkreditinstitutter strammede udlånspolitikken væsentligt i 4. kvartal 28 i forhold til foregående kvartal. Stramningen for udlån til erhverv var mere markant end for udlån til private. At institutterne strammer, kan især tilskrives ændringer i deres forventninger til den generelle udvikling i økonomien. Stramningerne er primært foretaget gennem rentestigninger og skærpede krav til sikkerhedsstillelse. Institutterne forventer desuden at stramme kreditpolitikken yderligere i 1. kvartal 29. Andelen af nedskrivninger og tab steg i 4. kvartal 28 sammenlignet med foregående kvartal. Samlet set har institutterne oplevet, at efterspørgslen efter lån har været stort set uændret. Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik, som bygger på kreditchefernes udsagn om ændringer i udlånspolitikken og drivkræfterne bag for det seneste kvartal og forventninger til det kommende kvartal. Den europæiske centralbank, ECB, foretager en lignende kvalitativ undersøgelse af udlånsforholdene. Også denne undersøgelse for euroområdet peger på en betydelig stramning i kreditgivningen til virksomheder og en noget strammere kreditgivning til husholdninger. Den strammere kreditgivning i euroområdet afspejler mere afdæmpede forventninger til indtjening og mere generelt de dårligere økonomiske udsigter. Hertil kommer, at bankernes omkostninger til funding er steget, hvilket trækker i retning af mindre udlån. Det skal understreges, at undersøgelsen er kvalitativ baseret på udsagn i spørgeskemaer og således primært udgør et supplement til de eksisterende kvantitative statistikker for kreditinstitutternes udlån og renter. Den foreliggende kvantitative statistik om de finansielle institutioners udlån viser, at udlån til erhvervslivet fortsat er stigende. I november 28 voksede danske pengeinstitutters udlån til ikke-finansielle selskaber med ca. 15,7 mia. kr. I forhold til samme måned året før var der en vækst i udlånet på 13,8 pct., hvilket må betegnes som forholdsvis høj. Der er dog tale om en afdæmpning i udlånsvæksten igennem 28, hvor udlånsvæksten har været oppe på 15-2 pct. i årlige vækstrater. Den nye udlånsundersøgelse tyder på, at der i de seneste måneder er sket en ganske betydelig stramning af kreditvilkårene, som endnu ikke har vist sig i de faktiske tal for pengeinstitutternes udlån. Det er forventeligt, at pengeinstitutterne i den nuværende konjunktursituation skærper udlånspolitikken og viser større agtpågivenhed i risikovurderingen af de enkelte låneprojekter. Den betydelige opstramning kan imidlertid indebærer en

11 øget risiko for en kreditklemme, hvor ellers sunde og kreditværdige erhvervsaktiviteter får svært ved at opnå finansiering til deres aktiviteter og investeringer. 11/11

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Dansk Industri 04. jun. 14 Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Tine Roed Direktør, Dansk Industri Kreditklemme definition? Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: En kreditklemme

Læs mere

Kredit og konjunkturer

Kredit og konjunkturer 43 Kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og bankernes udlån. Efterspørgslen

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Udlån til erhvervsvirksomheder

Udlån til erhvervsvirksomheder Spørgsmål 1 Hvordan har instituttets kreditstandarder ved udlån til erhvervsvirksomheder ændret sig over dette kvartal sammenlignet med det foregående kvartal? Hvilke ændringer forventes i kreditstandarderne

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere