Kollegabaseret observation og feedback
|
|
- Jacob Knud Davidsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med henblik på at styrke børns trivsel, udvikling og læring. Dette er en guide til at udføre kollegabaseret observation og feedback på tværs af stuer eller børnehuse med henblik på at skabe tværgående videndeling og læring. Sådan bruger I redskabet kollegabaseret observation og feedback Indledningsvist skal I beslutte, hvilke kolleger der skal give sparring til andre kolleger på andre stuer end deres egne eller i andre afdelinger, hvis dagtilbuddet er fordelt på flere matrikler. Disse kolleger kaldes i guiden for tovholdere. Udgangspunktet for kollegial sparring er observationer, videooptagelser eller praksisfortællinger. Guiden beskriver formen på et sparringsforløb, bestående af tre møder, men retningslinjerne kan genbruges, hvis man ønsker et længere forløb omkring kollegabaseret feedback. Desuden indeholder redskabet skabeloner til at udfylde en kontrakt og foretage observationer. 1. Møde 1: Formålet med det første møde er, at det pædagogiske personale giver en status på, hvor de er i udviklingsprocessen, beskriver deres udviklingsmål, hvilke dele af praksis de gerne vil have sparring på samt forventningsafstemmer processen med tovholderen. Mødet afsluttes med en evaluering af dagens samtale. 2. Møde 2: På det andet møde giver tovholdere feedback på en praksisfortælling eller observation og faciliterer en reflekterende samtale. En reflekterende samtale er en struktur for faglig sparring, hvor en tovholder faciliterer refleksionen med udgangspunkt i de områder, som den/dem, der skal have sparring på forhånd har udvalgt. Formålet med strukturen Redskabet, du læser om her, er udviklet i et samarbejde mellem Dagtilbuddet Firkløveren, Pædagogisk Ressourceteam i Holstebro Kommune samt fagpersoner og konsulenter som en del af forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring i dagtilbud. Det er Under visningsministeriet, der står bag projektet i samarbejde med Børne- og Socialministeriet. Projektet har til formål at styrke dagtilbuddenes arbejde med kvali tet i den pædagogiske praksis. reflekterende samtale er at påvirke den faglige sparring i en relevant og praksisnær retning. Udviklingsmål er nedskrevet på forhånd, så tovholderen er klar over, hvad der skal gives feedback på. Det kan fx være samtaler med forældre i garderoben om eftermiddagen. Tovholderen skriver ned undervejs i observationen/praksisfortællingen og skelner mellem det, der kan ses/høres samt tolkninger. Tovholderens observation har fokus på ressourcer og udviklingspotentialer. På mødet tales afslutningsvis om nye udviklingsmål, og mødet evalueres. 3. Møde 3: Det tredje møde har samme karakter som møde 2 og kan gentages, så længe man ønsker at arbejde med kollegabaseret observation og feedback. Det skal I være særligt opmærksomme på Vær opmærksom på, at det er dagtilbuddets ledelse, der igangsætter processen og støtter, at der udvikles en struktur for den kollegabaserede observation og feedback. Det tager tid at blive fortrolig med metoden, så vær forberedte på, at I skal arbejde målrettet og ihærdigt med at finde en struktur for metoden, der giver mening i jeres dagtilbud. Tovholderne skal have en sparringspartner, som de kan gennemgå forskellige overvejelser med om egen rolle og oplevelser i sparringen. Rambøll Management Consulting, Københavns Professionshøjskole, VIA og Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) v. DPU, Aarhus Universitet,
2 Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Redskab Guide til kollegabaseret observation og feedback Formål: Observationer, praksisfortællinger og videooptagelser har til formål at generere data, således at forandringer kan igangsættes på baggrund af iagttagelser af den konkrete praksis. Denne guide er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler, der tager udgangspunkt i observationer. De kollegabaserede observationer og feedback skal bidrage til at styrke børns trivsel, udvikling og læring gennem en styrkelse af pædagogisk praksis. Metode: Tovholdere (udvalgt pædagogisk personale) observerer på andre stuer i en anden institution end deres egen i et aftalt tidsrum eller ser på videooptagelser/ praksisfortællinger, hvor de har fokus på de konkrete udviklingsmål, som kollegerne ønsker feedback på. Et udviklingsmål kan fx være: Vi vil gerne vil blive mere aktive i inddragelsen af forældre ved at tage flere initiativer til dialoger om børnenes læring med forældrene i hverdagen eller fx Vi skal have læringsperspektivet med i alle dialoger med forældrene. Udviklingsmålene er nedskrevet på forhånd i en kontrakt. Tovholderne nedskriver det, de observerer. Der skelnes mellem det, der ses/høres samt tolkninger. Tovholdere skal som observatører altid have fokus på ressourcer og udviklingspotentialer i deres feedback. Tovholdere modtager selv løbende støtte til og sparring på deres rolle fra pædagogisk konsulent. den institution, de skal besøge. Desuden indgår tovholderne selv i forberedelses- og sparringsmøder med en pædagogisk konsulent, som understøtter dem i rollen. Aktiviteterne i det samlede feedback-forløb er oplistet nedenfor. Sparringsmøder mellem tovholdere og pædagogisk konsulent er er markeret med * og ligger mellem tovholdernes besøg i de udvalgte institutioner. Forberedelsesmøde mellem tovholdere og pædagogisk konsulent.* Tovholder besøger udvalgt institution: fokus på forventningsafstemning og rammesætning. Formulering af udviklingsmål for praksis samt udfyldelse af kontrakt for næste besøg. Sparringsmøde* mellem tovholdere og pædagogisk konsulent. Tovholdere foretager observation eller modtager videooptagelser eller praksisfortælling. Besøg fra tovholder: reflekterende samtale med fokus på feedback samt udfyldelse af kontrakt for næste besøg. Sparringsmøde mellem tovholdere og pædagogisk konsulent.* Tovholdere foretager observation eller modtager videooptagelser eller praksisfortælling. Besøg fra tovholder: Reflekterende samtale med fokus på feedback samt evaluering af forløb. Sparringsmøde* mellem tovholdere og pædagogisk konsulent. Forløb Tovholdere foretager i alt tre besøg, hvor de giver feedback til kollegaer i en anden institution. Før besøgene foretager tovholderne desuden observationer eller modtager videooptagelser eller praksisfortællinger fra 2
3 Drejebøger for tovholdernes tre besøg På de enkelte besøg deltager tovholderen og det pædagogiske personale, som får kollegabaseret feedback på baggrund af observationer. Drejebog - 1. besøg A. Forventningsafstemning Rammen: Gennemgå forløbet, formålet med første besøg, præsenter kontrakt, få gruppen til at udpege en referent. Afklare forventninger: At tid og aftaler overholdes, at alle er velforberedte, at alle bidrager til fælles læring. Hvordan har I det med mine besøg? Beskrive egen rolle som tovholder: Jeg (tovholder) er ikke ekspert og kommer ikke med ny viden. Min opgave er, at hjælpe jer med at holde fokus i samtalen i forhold til udviklingsmål samt at lede efter potentiale og ressourcer til at afprøve nye handlinger i praksis. Jeg har en ordstyrerfunktion, og derfor kommer jeg måske til at afbryde jer, hvis I kommer for langt væk fra emnet, eller hvis nogen taler for meget eller for lidt. Jeg har tavshedspligt og refererer ikke direkte fra vores samtaler, men har ansvar for at indsamle ny viden og erfaringer fra praksis. Hvilke ressourcer kan vi identificere sammen? Hvad skal der til for, at I lykkes med forandringerne? Hvad er realistisk at gøre? Hvilke muligheder ser I i hverdagen for at få det til at lykkes? Hvilke ressourcer kan I trække på? Hvis vi spoler tiden frem, og I er lykkedes med at indfri jeres mål. Hvad skete der? Hvad gjorde I? Hvad var det mest afgørende for, at I lykkedes? Hvilke udfordringer kan vi støde på undervejs? Hvor er den største udfordring? Hvad gør det til en udfordring? Kan I se mulige løsninger på det? Er der forholdsregler, I bør tage, inden I går i gang? Hvad vil I gerne, at jeg gør, inden vi mødes igen? Observationer, video eller praksisfortælling? Hvad vil være mest relevant? I skriver det i kontrakten samt indgår aftaler om fx modtagelse af praksisfortælling. C. Evaluering af samtalen B. Refleksionsspørgsmål til kollegerne Status - Hvor langt er I med indsatsen? Hvad er I lykkedes med indtil videre? Hvad har været svært? Hvordan har det været at mødes i dag? Hvad er det vigtigste, I tager med fra mødet? Husk at skrive det ind i referatet. Hvad er jeres udviklingsmål for stuen? Tovholderen skriver udviklingsmålet ned i kontrakten og tjekker, at der er enighed om disse. Hvilke forandringer har I planlagt? Spørg ind til, hvordan forandringer kan føre til indfrielse af udviklingsmålet, og hvordan det kan støtte børnenes læring. Spørg ind til det nye i tiltagene: Hvad har I tænkt at gøre anderledes, i forhold til hvad I plejer at gøre? 3
4 Drejebog - 2. besøg A. Gennemgang af kontrakten Hvad var jeres udviklingsmål, hvilke forandringer havde I planlagt, hvad ville I have mig til at gøre? B. Siden sidst? Er der noget, I har tænkt på siden sidst omkring rammen og formen for feedback? C. Feedback fra observationer Hvis der i kontrakten blev nedskrevet flere ønsker til forandringer med afsæt i udviklingsmålet, er det ofte hensigtsmæssigt at give feedback på én forandring ad gangen. Feedback gives ud fra skemaet nedenfor: Hvad så/hørte jeg, og hvad tolker jeg på baggrund af det, jeg har set/hørt. Tovholderen skal hele tiden forholde sine observationer og feedback til udviklingsmålet. E. Udfyldelse af kontrakt til næste møde De sidste 5-10 min af mødet bruges på at planlægge næste møde. Måske skal der formuleres et nyt udviklingsmål, og tovholderen skal aftale, hvad tovholderen skal gøre inden næste besøg: observere, modtage praksisfortælling eller en video? Husk at få deltagerne til at koble ønsker til typen af observationer til udviklingsmålene. Hvad vil de gerne blive klogere på i deres praksis? F. Evaluering af samtalen Hvordan har det været at mødes i dag? Er der noget vi skal gøre på en anden måde næste gang? Hvad er det vigtigste, I tager med fra mødet? Husk at skrive det ind i referatet. D. Reflekterende samtaler om forandringerne Nu har I hørt min umiddelbare feedback hvad får det jer til at tænke på? Hvad vil I gerne undersøge sammen? I den følgende samtale har tovholderen en lyttende, spørgende og styrende funktion. Pas på, at deltagerne ikke kommer til at tale til hinanden, men MED hinanden. Det er ikke nok, at de deler deres oplevelser med hinanden de skal reflektere over dem sammen. Brug spørgsmål som: Når du hører Pia sige sådan, hvad kommer du så til at tænke på? Hvordan tror I, at forældrene oplever det? osv. Se inspiration til spørgsmål. 4
5 Drejebog - 3. besøg E. Evaluering af samtalen og det samlede forløb A. Gennemgang af kontrakten. Forslag til refleksionsspørgsmål om samtalen: Hvordan har det været at mødes i dag? Hvad er det vigtigste, I tager med fra mødet? Hvad var deltagernes udviklingsmål, hvilke forandringer havde de planlagt, hvad ville de have tovholderen til at gøre? Husk at skrive det ind i referatet B. Siden sidst Er der noget, I har tænkt på siden sidst omkring rammen og formen? Kort evaluering af det samlede forløb: En metode kan være, at hver deltager må sige tre ord, der beskriver forløbet for dem. Det er vigtigt, at tovholderen får rundet godt af og sagt tak for besøgene. C. Feedback fra observationer Hvis der i kontrakten blev nedskrevet flere forandringer, er det ofte hensigtsmæssigt at give feedback på en ting ad gangen. Giv feedback ud fra skemaet: Hvad så/hørte jeg, og hvad tolker jeg på baggrund af observationerne? Forhold hele tiden observationer og feedback til deltagernes udviklingsmål. D. Reflekterende samtaler om forandringerne Nu har I hørt min umiddelbare feedback hvad får det jer til at tænke på? Hvad vil I gerne være undersøgende omkring sammen? I den følgende samtale har tovholderen en lyttende, spørgende og styrende funktion. Pas på, at deltagerne ikke kommer til at tale til hinanden, men MED hinanden. Det er ikke nok, at de deler deres oplevelser med hinanden de skal reflektere over dem sammen. Brug spørgsmål som: Når du hører Pia sige sådan, hvad kommer du så til at tænke på? Hvordan tror I, at forældrene oplever det? osv. 5
6 Skabelon til kontrakt om kollegabaseret observation og feedback Afdeling: Stue: Tovholder: Gruppens udviklingsmål: Hvilke konkrete forandringer ønsker I feedback på med afsæt i jeres udviklingsmål? Ønsker I feedback på baggrund af observationer, videooptagelser eller praksisfortællinger? Hvad giver mest mening i forhold til jeres udviklingsmål? Referent til næste møde: 6
7 Guide til tovholderens observationer Beskrivelse: Hvad ser og hører jeg? Skriv gerne citater. Tolkning: Hvad tolker jeg? På baggrund af mine observationer og med afsæt i gruppens udviklingsmål har jeg følgende spørgsmål til fælles refleksion. 7
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereSituationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe
Udviklet og afprøvet i Roskilde Kommune Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe Situationsanalysen giver det pædagogiske personale vigtig viden med
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereFra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre
PÆDAGOGISK PRAKSISUDVIKLING Beskrivelse af indsatsen: Fra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre Udviklet og afprøvet i fem dagtilbud i Assens Kommune Indhold
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereVoksnes rolle i og omkring børns leg
PÆDAGOGISK PRAKSISUDVIKLING Beskrivelse af indsatsen: Voksnes rolle i og omkring børns leg Udviklet og afprøvet i seks dagtilbud i Roskilde Kommune Indhold Om Indsatsbeskrivelsen...3 Hvad vil ledere og
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereJOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG Navn: Jobcenter: INTRODUKTION Velkommen til projekt Jobrettet samtale. Denne logbog indeholder værktøjer, skabeloner og ark, som du vil få brug for i forløbet. Medbring logbogen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...
ICDP i forældrepartnerskabet Instituttet i samarbejde med... Projektet Hvorfor Kvaliteten af det enkelte dagtilbud og forældreinddragelse er afgørende elementer i arbejdet med at skabe lige mulighed for
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed og konflikthåndtering
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser
Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser Indhold Forord... 3 Hvad er Forbløffende praksisser?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man gennemfører Forbløffende praksisser... 5 Spørgsmål
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereGensidig dialog og fælles mål med forældre om børnenes trivsel, udvikling og læring
PÆDAGOGISK PRAKSISUDVIKLING Beskrivelse af indsatsen: Gensidig dialog og fælles mål med forældre om børnenes trivsel, udvikling og læring Udviklet og afprøvet i fem dagtilbud i område Amager, Københavns
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereIntroduktion til workshopkataloget
Marts 2019 1 2 Introduktion til workshopkataloget Kære Dagtilbud Dette katalog indeholder de workshops, som dagtilbudsafdelingen gennemfører for at understøtte en vellykket implementering af den styrkede
Læs mereWORKSHOP OM KOLLEGASPARRING
WORKSHOP OM KOLLEGASPARRING KU Uddannelsesdag 30. september 2014 Sara Ann Kristensen Workshoppens fokuspunkter Hvad kan kollegasparring tilbyde universitetsmiljøerne? KU s satsning på kollegasparring Kollegasparring
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereAktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted
Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereMål i rådgivningsforløbet VISOs kursus i at sætte mål, der virker
Mål i rådgivningsforløbet VISOs kursus i at sætte mål, der virker Det refleksive loop Vi udvælger og tolker hele tiden, så vi kan reagere på det, vi ser Adfærd ABSTRAKT Udadreagerende Voldsom opførsel
Læs mereAktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereEuropæiske Kulturbørn
Europæiske Kulturbørn Gentænk kunst og kultur i hverdagen med de 0-8 årige børn Aktionslæring - AL Aktionslæringsmodel GENTÆNK GENTÆNK Deltagelseskultur processer processer Æstetiske Æstetiske BARN forældre
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Østerhåb Udfyldt af gruppe: Rødder Dato: 9.9.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Dialogredskab Introduktion til dialogredskabet Pædagogisk dokumentation kan skabe et bedre grundlag for beslutninger om og udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud.
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereProfessionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereKvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.
Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereForældresamtaler som metode
Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Læs mereFortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby
Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent
Læs merePædagogisk plan for (Per
Pædagogisk plan for (Per Petersen) (Projekt ro i garderoben) (Projekt natur) 6. EVALUERING I evaluering skal vi: - Beskrive vores formål med evalueringen tydelig. - Beskrive hvordan vi vil dokumentere
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereVold og Trusler Fra fortælling til forandring
Vold og Trusler Fra fortælling til forandring En forebyggelsespakke til Døgninstitutioner og hjemmeplejen Arbejdstilsynet ved Psykolog Tom Hansen 1 Fonden for forebyggelse og fastholdelse Udbyder Forebyggelsespakker
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereTransfer-guide - før, under og efter modulet
Transfer-guide - før, under og efter modulet Formål: Denne transfer-guide anvendes som en del af arbejdet med at overføre læring og viden til den enkeltes dagligdag, men samtidig er formålet at inspirere
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereMål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner
Mål- og statuspapir for familieplads Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Barnets navn Barnets nærmeste familie: forældre / søskende Barnets øvrige netværk venner /
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs mereKurset. Skab mere effektive samtaler. På kurset arbejder du med: Dette forløb leveres af Attractor.
Effektive samtaler Skab mere effektive samtaler At have effektive samtaler på din arbejdsplads er essentiel for jeres trivsel, effektivitet og sammenhængskraft. På kurset får du en introduktion til muligheder
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereSamarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud
Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereElevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:
Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mere