Resultatrevision 2012 Jobcenter Syddjurs

Transkript

1 Resultatrevision 2012 Jobcenter Syddjurs

2 1. Indledning Høring 2 2. Resume Samlet resultat for ministermålene 2012 Resultat i forhold til de enkelte beskæftigelsesmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet Indsatsen i Resultat 2012 Jobcenter Syddjurs 3.1 Resultat i forhold til beskæftigelsesmålene 7 Begrænse arbejdskraftreserven Begrænse tilgangen af personer på permanente offentlige forsørgelsesordninger Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Begrænse langtidsledigheden Konklusion Udviklingen i målgrupperne 21 Jobklare borgere på offentlig forsørgelse Indsatsklare borgere på offentlig forsørgelse Midlertidig passive borgere på offentlig forsørgelse Konklusion 3.3 Besparelsespotentialet i et resultatperspektiv 26 Potentielle muligheder for besparelser Samlet gevinst i forhold til sammenlignelige jobcentre Udfordringer i forhold til at opnå den potentielle besparelse 3.4 Indsatsen i Aktiveringsindsatsen Kontaktforløbet Bilag Beskæftigelsesregion Midtjyllands høringsvar 32

3 2

4 1. Indledning Resultatrevisionen har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af jobcentrenes indsats. Derudover danner den udgangspunkt for arbejdet med formulering af mål og strategier i det kommende års beskæftigelsesplan. Ideen med resultatrevisionen er endvidere, at jobcenteret skal have adgang til et enkelt styringsinstrument, såvel som et redskab til dialog med kommunalbestyrelsen, beskæftigelsesregionen, samt det lokale og regionale beskæftigelsesråd, m.fl. Resultatrevisionen giver en status på indsats og resultater i jobcenteret i det forgangne år og giver samtidig mulighed for benchmarking med andre jobcentre med samme rammevilkår 1. Resultatrevisionen består af fire dele: Jobcenterets resultater i forhold til beskæftigelsesministerens 4 mål, samt supplerende resultatmål. Udviklingen i antallet af personer på offentlige ydelser fordelt på målgrupper. En opgørelse over de potentielle besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Jobcenterets præstationer i den aktive beskæftigelsesindsats. Datagrundlaget for resultatrevisionen findes på Data stammer primært fra siderne; Resultatoverigten, Scorecard for minimstermål og Besparelsespotentialet. Resultatoversigten giver et samlet overblik over udviklingen i forhold til ministermålene, udviklingen i de enkelte målgrupper på offentlige forsørgelsesordninger, samt jobcenterets præstationer i den aktive beskæftigelsesindsats. I resultatoversigten er det muligt at iagttage resultaterne og indsatsen i en benchmarking med andre jobcentre med sammenlignelige rammevilkår. Scorecardet giver et overblik over jobcenterets udvikling indenfor de fire ministermål fra december 2011 til december 2012, samt den tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre. I scorecardet sammenlignes jobcentrene, så det jobcenter, der samlet set har den bedste udvikling inden for de fire ministermål fra december 2011 til december 2012, scorer bedst og placeres som nummer 1. 1 At jobcentre har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, som har betydning for hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Rammevilkårene defineres ud fra et estimat over hvor mange dage en gennemsnitsborger i en given kommune kan forventes, at modtage en bestemt forsørgelsesydelse i løbet af et år. Estimatet fremkommer på baggrund af forhold på det lokale arbejdsmarked (ledighedsprocent, sæsonvariation, antal jobåbninger i lokalområdet) og forhold der knytter sig til den enkelte borger (køn, alder, familietype, uddannelsesniveau, etnicitet, erhvervserfaring, status med hensyn til arbejdsløshedsforsikring, boligtype, flyttemønster, samt helbredsstatus.) Jobcenter Syddjurs har sammenlignelige rammevilkår med følgende klynge af jobcentre: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer og Sønderborg. 3

5 Besparelsespotentialet viser, hvilke forsørgelsesydelser kommunen har relativt høje udgifter til i forhold til de sammenlignelige kommuner og ligeledes hvilke forsørgelsesydelser Syddjurs kommune har færre udgifter til end de sammenlignelige kommuner. Besparelsespotentialet er den besparelse, som kommunen vil kunne opnå ved at nedbringer antallet af borgere på offentlig forsørgelsesydelse, til samme niveau som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre og samtidig fastholde gevinsterne på de forsørgelsesydelser, hvor Syddjurs kommune har relativt færre borgere end gennemsnittet. Høring Resultatrevision 2012 har været i høring i det lokale beskæftigelsesråd i Syddjurs Kommune, LBR Syddjurs og i Beskæftigelsesregion Midtjylland. LBR Syddjurs har taget Resultatrevision 2012 til efterretning uden yderligere bemærkninger. Beskæftigelsesregion Midtjylland har godkendt Resultatrevision 2012 og har givet bemærkninger til de opnåede resultater 2. 2 Beskæftigelsesregion Midtjyllands bemærkninger til de opnående resultater findes som bilag til Resultatrevisionen. 4

6 2. Resume Samlet resultat for beskæftigelsesmålene 2012 Jobcenter Syddjurs kan for 2012 præstere et pænt resultat på to af ministermålene begrænse arbejdskraftreserven og begrænse tilgangen til permanente offentlige forsørgelsesordninger. Resultatet her er bedre end gennemsnittet i en benchmarking med 9 andre jobcentre, der har sammenlignelige vilkår for indsatsen. På de to øvrige ministermål begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse og begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er Jobcenter Syddjurs kommet ud af 2012 med et resultat under gennemsnittet. Resultat i forhold til de enkelte beskæftigelsesmål Ministermål 1: Begrænse antallet af ledige med mere end tre måneder på offentlig forsørgelse arbejdskraftreserven. Jobcenter Syddjurs har reduceret arbejdskraftreserven for andet år i træk og resultatet er ved sammenligning med klyngen igen bedre end gennemsnittet. Arbejdskraftreserven er i Jobcenter Syddjurs faldet med 14,1 % i 2012, hvilket er det 3. bedste resultat sammenlignet med klyngen. Udviklingen er også bedre end klyngens gennemsnit, hvor arbejdskraftreserven er faldet med 5,9 % Jobcenter Syddjurs resultatmål for 2012 var 797 ledige i arbejdskraftreserven ved udgangen af Jobcenter Syddjurs har indfriet resultatmålet. I december 2012 var der 131 færre ledige i arbejdskraftreserven end det var målsætningen og det svarer til et resultat 16 % bedre end forventet. Ved udgangen af 2012 var der 666 ledige i arbejdskraftreserven i Syddjurs. Ministermål 2: Begrænse tilgangen af personer på permanente offentlige forsørgelsesordninger. Tilgangen af borgere til permanente offentlige forsørgelsesordninger er i Jobcenter Syddjurs faldet med 28,3 %, hvilket er det næstbedste resultat blandt sammenlignelige jobcentre. De øvrige jobcentre i klyngen oplever i gennemsnit et fald på 10,2 %. Jobcenter Syddjurs resultatmål for 2012 var at begrænse tilgangen til permanente offentlige forsørgelsesordninger med sammenlagt 183 borgere i løbet af Jobcenter Syddjurs har indfriet resultatmålet. Tilgangen af borgere til de permanente offentlige forsørgelsesordninger var mindre end målsætningen for

7 I alt 180 borgere fik tilkendt fleksjob eller førtidspension i 2012 og ved udgangen af 2012 var der 2804 borgere på permanente offentlige forsørgelsesordninger i Syddjurs. Ministermål 3: Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er i 2012 steget med 2,9 %. Dette resultat placerer Jobcenter Syddjurs på en 9. plads i klyngen. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er faldet med 1,8 % for klyngen i gennemsnit. Jobcenter Syddjurs resultatmål for 2012 var at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse til 632 unge ved udgangen af Jobcenter Syddjurs har ikke indfriet resultatmålet. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget med 2,9 % og ved udgangen af året var der 660 unge i Jobcenter Syddjurs. Ministermål 4: Begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, er i Jobcenter Syddjurs steget med 9,5 %, hvilket betyder at Jobcenter Syddjurs placerer sig som nr. 10 i forhold til de sammenlignelige jobcentre. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i gennemsnit steget med 3,6 % i klyngen. Jobcenter Syddjurs resultatmål for 2012 var at begrænse antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse til 272 ved udgangen af Jobcenter Syddjurs har ikke indfriet resultatmålet. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget til 303 ved udgangen af året. Jobcenter Syddjurs havde for 2012 formuleret et delmål i forhold til at begrænse målgruppens tilgang til permanente offentlige forsørgelsesordninger. Målet var at begrænse denne tilgang til 23 borgere. Det er lykkedes Jobcenter Syddjurs at begrænse målgruppens tilgang til permanente offentlige forsørgelsesordninger til 8 borgere i 2012 og det svarer til et resultat 65 % bedre end forventet. Udviklingen i målgrupperne Jobcenter Syddjurs har i 2012 samlet set haft et fald i antallet af borgere, som modtager offentlig forsørgelse. 6

8 Der kan samlet set iagttages et fald i målgruppen som er jobklar og gruppen som er midlertidigt passive. Antallet af borgere som er indsatskar er derimod steget i De der er ansat i fleksjob og førtidspensionisterne er udenfor matchkategoriseringen. Men der kan iagttages en svag stigning i antallet af borgere i disse målgrupper i Besparelsespotentialet Resultatrevisionen viser, at der er et besparelsespotentiale på primært fleksjob, ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering sammenlignet med de øvrige sammenlignelige kommuner. Samlet set er der et besparelsespotentiale på 34,5 mio., hvis man alene ser på, hvor Syddjurs Kommune har højere udgifter end gennemsnittet. Syddjurs Kommune ligger bedre end gennemsnittet, når det gælder udgifter til kontanthjælp, dagpenge og førtidspension. På disse udgifter har Syddjurs Kommune en gevinst i forhold til de sammenlignelige kommuner på 25,9 mio. Indsatsen i 2012 Indsatsen iagttages her i forhold til aktiveringsgraden. Aktiveringsgraden er et udtryk for omfanget af de aktiviteter, der iværksættes for den enkelte borger i beskæftigelsesindsatsen. Aktiveringsgraden er samlet set for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (både jobklare og indsatsklare) faldet med 9 procentpoint i forhold til året før og er nu 2 procentpoint under gennemsnittet for klyngen. Indsatsen betragtes også i forhold til i hvilket omfang jobcenteret har givet borgerne aktiveringstilbud rettidigt jf. de lovfastsatte tidsrammer og ligeledes i hvilket omfang jobcenteret har haft rettidig kontakt til borgerne gennem jobsamtaler. For kontanthjælpsmodtagerne er afvigelserne i forhold til at opfylde minimumskravene i lovgivningen indfriet på niveau med klyngen, men i forhold til dagpengemodtagerne er opfyldelsen af minimumskravene 7 procentpoint lavere end klyngen. Denne del af indsatsen er dog forbedret med 8 procentpoint i forhold til året før. 3 En borger, der er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, anses som jobklar. En borger, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. En borger, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. 7

9 3. Resultat 2012 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs kommenterer resultatrevisionen under følgende overskrifter Resultat i forhold til beskæftigelsesmålene Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet i et resultatperspektiv Indsatsen i 2012 Kommentarerne er disponeret med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning til udarbejdelse af resultatrevisionen 4. De enkelte elementer i resultatrevisionen kommenteres i forhold til o jobcenterets egen udvikling i 2012 sammenholdt med resultatet i 2011 o en sammenligning med øvrige jobcentre i klyngen o muligheder og udfordringer for indsatsen fremadrettet Jobcenter Syddjurs resultater forholdes til de resultatmål, som byrådet har vedtaget for indsatsen i forhold til ministerens mål. 3.1 Resultat i forhold til beskæftigelsesmålene Samlet resultat for ministermålene Jobcenter Syddjurs har i benchmarking med 9 andre jobcentre, der har sammenlignelige vilkår for indsatsen, ikke opnået så godt et resultat i 2012 som i Jobcenter Syddjurs har i forhold til ministermålene opnået resultater, der placerer Jobcenter Syddjurs som nummer 7 i benchmarking med klyngen, hvor Jobcenteret Syddjurs i 2011 var placeret som nummer 3. Scorecardet (fig. 1) viser de sammenlignelige jobcentres placeringer i forhold til hinanden. Placeringerne bliver givet efter de gennemsnitlige resultater på ministermålene. Jobcenter Syddjurs scorer en samlet 7. plads, hvor udviklingen i antallet af ikke vestlige indvandrere og udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse er med til at trække det samlede resultat under gennemsnittet for klyngen. I forhold til udviklingen i tilgangen til permanente offentlige forsørgelsesordninger og arbejdskraftreserven kommer Jobcenter Syddjurs til gengæld ud af 2012 med et pænt resultat i sammenligning med udviklingen i klyngen. 4 Vejledning til udarbejdelse af Resultatrevisionen, 12. marts 2009, AMS 8

10 Fig. 1 Scorecard - Syddjurs Ministerens mål Jobcenter Arbejdskraftreserven Antal personer Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. placering Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Antal personer Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. placering Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. placering Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Mariagerfjord 800 1, , , ,7 2 1 Rebild , , , ,7 3 2 Ikast-Brande , , , ,4 4 3 Skive , , , ,8 1 4 Silkeborg , , , ,2 5 5 Sønderborg , , , ,9 6 5 Struer 477-0, , , ,2 7 6 Syddjurs , , , , Hjørring , , , ,8 9 8 Odsherred 755 4, , , ,4 8 9 Hele klyngen , , , ,6.. Kilde: Jobindsats.dk, styringsværktøjer, scorecard (ministermål) og egne beregninger placering Samlet score Begrænse arbejdskraftreserven Jobcenteret skal sikre at færrest mulig blandt de ledige bliver del af arbejdskraftreserven. Arbejdskraftreserven opgør personer i alderen år, som i den sidste uge i den valgte måned er registreret som jobklare og modtager a-dagpenge eller kontanthjælp (ydelser inkl. aktivering) samt har et forudgående ydelsesforløb med minimum 12 ugers sammenhængende offentlig forsørgelse. Arbejdskraftreserven er i Jobcenter Syddjurs faldet med 14,1 % i 2012, hvilket er det 3. bedste resultat sammenlignet med klyngen. Udviklingen er også bedre end klyngens gennemsnit, hvor arbejdskraftreserven er faldet med 5,9 % (fig. 1) 9

11 Fig. 2 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, scorecard (ministermål) Jobcenter Syddjurs har reduceret arbejdskraftreserven for andet år i træk og resultatet er i sammenligning med klyngen igen bedre end gennemsnittet (fig. 2). Den positive udvikling i arbejdskraftreserven iagttages tydeligst blandt de ikke forsikrede ledige. For denne gruppe isoleret set faldt arbejdskraftreserven med 34 % mod en stigning på 16 % i gennemsnit for de sammenlignelige jobcentre. Arbejdskraftreserven blandt de forsikrede ledige er for Jobcenter Syddjurs faldet med 10 % ligesom for klyngen i gennemsnit (fig. 3). Fig. 3 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, resultatoversigt 5 Den positive udvikling i arbejdskraftreserven skal ses i lyset af, at ledigheden er faldet i Syddjurs de seneste par år. Antallet af ledighedsberørte er faldet med 10,6 % i Syddjurs. Klyngen har samlet set ikke oplevet den samme positive udvikling i antal ledighedsberørte. Antallet af de ledighedsberørte er faldet med 1,8 % i klyngen i gennemsnit. 5 I det omfang dataene kommer fra resultatoversigten, er det ikke muligt at aflæse decimaler. Øvrige tal, og tabeller vil blive præciseret med en decimal. 10

12 Fig. 4 Kilde: BRMidtjylland.dk, DUR Faldet i antallet af ledighedsberørte er tydeligst for de ikke forsikrede, hvor reduktionen har været på 19,1 %. Det kan samtidig iagttages at denne målgruppe er steget med 9 % i de sammenlignelige jobcentre. Ledigheden er faldet i Syddjurs over de seneste par år, hvorfor det også må forventes, at det er muligt at reducere arbejdskraftreserven. Det kan imidlertid iagttages, at det er lykkes Jobcenter Syddjurs at reducere arbejdskraftreserven i et omfang, som betyder, at arbejdskraftreservens andel af de ledighedsberørte er reduceret. Det vil sige at mens ledigheden falder, er der også forholdsmæssigt færre, som er ledige udover 3 måneder. Fig. 5 Kilde: BRMidtjylland.dk, DUR og egne beregninger Arbejdskraftsreservens andel af de ledighedsberørte er faldet med 2,6 procentpoint, hvor de sammenlignelige jobcentre i gennemsnit har reduceret arbejdskraftreservens andel af de ledighedsberørte med 2,2 procentpoint (fig. 5) 11

13 Arbejdskraftreservens andel af de ledighedsberørte er for de forsikrede i Jobcenter Syddjurs 2 procentpoint højere end for klyngen. For de ikke forsikrede er arbejdskraftreservens andel af de ledighedsberørte 14 procentpoint mindre end det er tilfældet i de sammenlignelige jobcentre i gennemsnit (fig. 6). Fig. 6 Kilde: BRMidtjylland.dk, DUR og egne beregninger Faldet i antal ikke forsikrede i arbejdskraftreserven er meget markant for Jobcenter Syddjurs i sammenligning med klyngen. Reduktionen i Syddjurs er 34 % imod en stigning på 16 % i gennemsnit (fig.3). Reduktionen i antallet af ledighedsberørte på kontanthjælp (ikke forsikrede) skal ses i lyset af at, at der i perioden kan iagttages en tydelig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som ikke er regnet med i ledighedsopgørelser, da de umiddelbart ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet grundet andre problemstillinger end ledighed (indsatsklar eller midlertidig passiv). Opfyldelse af resultatmålet Jobcenter Syddjurs resultatmål for 2012 var 797 ledige i arbejdskraftreserven ved udgangen af Jobcenter Syddjurs har indfriet resultatmålet. I december 2012 var der 131 færre ledige i arbejdskraftreserven end det var målsætningen og det svarer til et resultat 16 % bedre end forventet. Ved udgangen af 2012 var der 666 ledige i arbejdskraftreserven i Syddjurs. Udfordringer og muligheder Jobcenteret vil undersøge, hvorvidt de ikke forsikrede har haft en reel større nedgang i ledighed end de forsikrede eller der er tale om ændringer i tilgangen til matchning. I forlængelse heraf vil jobcenteret undersøge om det markante fald i arbejdskraftreserven blandt de ikke forsikrede er et udtryk for, at jobcenteret har lavet om-match fra jobklar til indsatsklar ved længere tids ledighed. 12

14 Begrænse tilgangen af borgere til permanente offentlige forsørgelsesordninger Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af borgere til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest mulig. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension regnes her som permanente forsørgelsesordninger. Fig. 7 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, scorecard (ministermål) Tilgangen af borgere til permanente offentlige forsørgelsesordninger er i Jobcenter Syddjurs faldet med 28,3 %, hvilket er det næstbedste resultat blandt sammenlignelige jobcentre. De øvrige jobcentre i klyngen oplever i gennemsnit et fald på 10,2 %. Antallet af borgere på permanente offentlige forsørgelsesordninger er steget med 1 % i Jobcenter Syddjurs, mens antallet sammenlagt har været uændret i de sammenlignelige jobcentre. Fig. 8 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, resultatoversigt og egne beregninger Stigningen i antal borgere på permanente offentlige forsørgelsesordninger kan alene iagttages for førtidspensionisterne. Her har stigningen været på 1 %, 13

15 hvilket svarer til, at der i Syddjurs ved udgangen af 2012 er 17 flere førtidspensionister. Jobcenter Syddjurs har reduceret tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesordninger markant i Tilgangen synes nu at være på et niveau, der betyder, at stigningen i antal borgere på offentlige forsørgelsesordninger er stagneret. Det vil sige, at tilgangen nu er på niveau med afgangen. Tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesordninger kommer som oftest fra sygedagpenge. Sygedagpenge har i 2012 oplevet et fald på 23 % i antal sygedagpengemodtagere som er jobklare, hvor klyngen har haft et fald på 20 % i gennemsnit (fig. 18). Antallet af midlertidigt passive sygedagpengemodtagere er ligeledes faldet. Her ses en reduktion i antallet i Jobcenter Syddjurs på 28 % og en reduktion i klyngen på i gennemsnit 16 %. (fig. 20). Antallet af indsatsklare sygedagpengemodtagere er derimod steget i Jobcenter Syddjurs med 19 %. For denne målgruppe har de sammenlignelige jobcentre oplevet en reduktion på 3 % (fig. 19). Opfyldelse af resultatmålet Jobcenter Syddjurs resultatmål for 2012 var at begrænse tilgangen til permanente offentlige forsørgelsesordninger på sammenlagt 183 borgere i løbet af Jobcenter Syddjurs har indfriet resultatmålet. Tilgangen af borgere til de permanente offentlige forsørgelsesordninger var mindre end målsætningen for I alt 180 borgere fik tilkendt fleksjob eller førtidspension i 2012 og ved udgangen af 2012 var der 2804 borgere på permanente offentlige forsørgelsesordninger i Syddjurs. Udfordringer og muligheder Jobcenter Syddjurs har i 2012 haft fokus på mulighederne for at fastholde borgere på det ordinære arbejdsmarked via revalidering. Antallet af revalidender er steget med 52 %, hvilket svarer til 66 flere revalidender ved udgangen af Jobcenter Syddjurs har opmærksomhed på mulighederne for at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdmarkedet ved anvendelse af delvis raskmelding. 10,5 % af sygedagpengemodtagerne har været delvis raskmeldt i 2012, hvilket er en svag stigning i forhold til Anvendelsen af delvis raskmelding har været størst for de indsatsklare sygedagpengemodtagere. Revalidering og delvis raskmelding vil også fremadrettet være aktive indsatser i Jobcenter Syddjurs arbejde for at sikre, at flest mulige bevarer størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Syddjurs opnåede et godt resultat i forhold til at begrænse tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesordninger i 2012, men til trods for det gode 14

16 resultat vil jobcenteret også fremadrettet have udfordringer i forhold til at sikre, at udsatte borgere opnår eller bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet. I afsnit 3.2 iagtages udviklingen i de enkelte målgrupper og det fremgår her, at gruppen af sygedagpengemodtagere, som er indsatsklare, er øget med 19% i 2012, mens den i klyngen i gennemsnit er reduceret med 3% (fig.19). Jobcenter Syddjurs synes at have en særlig udfordring i forhold til at sikre, at de indsatsklare sygedagpengemodtagere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt og arbejde for at unge starter uddannelse eller kommer i arbejde. Målgruppen omfatter alle unge som modtager offentlig forsørgelse (adagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Fig. 9 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, scorecard (ministermål) Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er i 2012 steget med 2,9 %. Dette resultat placerer Jobcenter Syddjurs på en 9. plads i klyngen. Dette resultat skal ses i lyset af at Jobcenter Syddjurs var placeret på en 1. plads i forhold til sammenlignelige jobcentre i Det gode resultat i 2011 har reducerede antallet af unge på offentlig forsørgelse med 7 % og har giver et godt udgangspunkt for indsatsen i 2012, men reduktion i antal et år betyder også, at der skal mere til at gentage et godt resultat på udvikling. I 2011 reducerede Jobcenter Syddjurs antallet af unge på offentlig forsørgelse med 6,5 procentpoint mere end gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. I 2012 er antallet af unge steget med 4,7 procentpoint i forhold til de sammenlignelige jobcentre. Jobcenter Syddjurs vandt mere i benchmarkingen i 2011 end jobcenteret tabte i

17 Betragtes antallet af unge på offentlig forsørgelse i 2012 sammenlignet med 2011, kan det iagttages, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget mest for kontanthjælpsmodtagerne. Antallet er steget med 40, hvilket svare til en stigning på 13 %. Antallet af unge på førtidspension er steget med 10, hvilket skal ses i lyset af, at den samlede stigning i antallet på førtidspension er 17 borgere. Endelig er også antallet af unge a-dagpengemodtagere steget. Denne stigning begrænser sig dog til én ung ledig. Fig. 10 Kilde: Jobindsats.dk, alle ydelser under ét og egne beregninger. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er generelt steget, men stigningen ses ikke indenfor alle forsørgelsesydelser. Antallet af unge på revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob er faldet. Reduktionen i antallet af unge på disse forsørgelsesydelser er dog begrænset og opvejer ikke den mere markante stigning i antallet af unge ledige kontanthjælpsmodtagere. Fig. 11 Kilde: jobindsats.dk, kontanthjælp og egne beregninger. 16

18 Antallet af unge der modtager kontanthjælp er steget med 40 unge fra december 2011 til december Betragtes de enkelte matchkategorier kan det iagttages, at antallet af indsatklare unge er steget med 41 unge, svarende til en stigning på 22 %. Gruppen af unge midlertidigt passive er steget med 27 %, hvilket dog kun svarer til en stining på 7 unge. Antallet af jobklare unge er faldet med 11 %, svarende til en reduktion på 10 unge, som er jobklar. Opfyldelse af resultatmålet Jobcenter Syddjurs resultatmål for 2012 var at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse til 632 unge ved udgangen af Jobcenter Syddjurs har ikke indfriet resultatmålet. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er stegt med 2,9 % og ved udgangen af året var der 660 unge i Jobcenter Syddjurs. Udfordringer og muligheder Udfordringerne i forhold til at sikre de unge tilknytning til arbejdsmarkedet synes at være størst i forhold til kontanthjælpsmodtagerne, når størrelsen af målgruppen iagttages. Udfordringerne knytter sig også til de unges karakteristika. Stigningen i antallet af unge ses tydeligst blandt de indsatsklare unge, som har andre problemer end ledighed. Begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Målgruppen omfatter alle ikkevestlige indvandrere og efterkommere, som modtager offentlig forsørgelse (adagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Fig. 12 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, scorecard (ministermål) 17

19 Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, er i Jobcenter Syddjurs steget med 9,5 %, hvilket betyder at Jobcenter Syddjurs placerer sig som nr. 10 i forhold til de sammenlignelige jobcentre. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i gennemsnit steget med 3,6 % i klyngen. Fig. 13 Kilde: jobindsats.dk, alle ydelser under ét og egne beregninger. Jobcenter Syddjurs har oplevet den største stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i sammenligning med klyngen. Stigningen ses tydeligst for kontanthjælpsmodtagerne. Denne målgruppe er vokset med 24 borgere, fra 99 til 123 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Dette svarer til en stigning på 24 %. Denne udvikling skal ses i lyset af, at Syddjurs Kommune i 2012 fik det antal flygtninge til kommunen, som kvoten tilskriver, hvilket ikke var tilfældet i Både i 2011 og 2012 var størstedelen af flygtningene voksne enlige mænd, som efterfølgende har søgt familiesammenføring med kone og børn fra hjemlandet. Det betyder, at der reelt er kommet flere til kommunen det seneste år end de, der er omfattet af kvoten. Det kan forventes, at et lignende billede vil tegne sig for 2013, idet mange af de flygtninge, som er modtaget i kommunen i 2012, har søgt om familiesammenføring og disse ansøgninger er endnu ikke færdigbehandlet 6. Opfyldelse af resultatmålet Jobcenter Syddjurs resultatmål for 2012 var at begrænse antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse til 272 ved udgangen af Kommunen kvoten tæller alle flygtninge, som placeres i den pågældende kommune. Det vil sige, at hvis en familie ankommer til kommunen tæller alle familiemedlemmer på kvoten. Modtager kommunen en borger uden familie, men som efterfølgende søger familiesammenføring, så tæller resten af familie ikke på kvoten. Det betyder, at kvoten ikke er et reelt udtryk for en ligelig fordeling af opgaven mellem kommunerne i forhold til at sikre flygtninge tilknytning til arbejdsmarkedet. 18

20 Jobcenter Syddjurs har ikke indfriet resultatmålet. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er stegt til 303 ved udgangen af året. Opfyldelse af lokalt delmål Jobcenter Syddjurs havde for 2012 formuleret et delmål i forhold til at begrænse målgruppens tilgang til permanente offentlige forsørgelsesordninger. Målet var at begrænse denne tilgang til 23 borgere. Det er lykkedes Jobcenter Syddjurs at begrænse målgruppens tilgang til permanente offentlige forsørgelsesordninger til 8 borgere i Udfordringer og muligheder Jobcenter Syddjurs havde sprogundervisningen i udbud i 2011 med henblik på fremadrettet at kunne tilbyde undervisningen lokalt. Dette giver bedre forudsætninger for at kombinere deltagelse i sprogundervisning med en virksomhedsrettet indsats. Jobcenter Syddjurs har forventning om i de kommende år at se resultater af en indsats som på et tidligere tidspunkt i integrationsperioden inddrager de lokale virksomheder. Begrænse langtidsledigheden Jobcenteret skal sikre at færrest mulig bliver langtidsledige. Langtidsledige defineres her som de ledige, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse 7. Langtidsledigheden er ikke et ministermål i 2012, og indgår derfor heller ikke i det samlede scorecard. Jobcenter Syddjurs supplerende resultatmål for 2012 var at begrænse antallet af ledige, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse til 396 ved udgangen af Dette resultatmål blev formuleret i 2010 med en ambition om at balancere langtidsledigheden i 2013 med niveauet i A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (både jobklare og indsatsklare) som har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. 19

21 Fig.14 Kilde: Jobindsats.dk Opfyldelse af supplerende resultatmål Jobcenter Syddjurs har ikke indfriet resultatmålet. I december 2012 var der 425 ledige, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Dette svarer til en stigning på 30 % i forhold til udgangspunktet i december Men det kan iagttages, at det er lykkedes at vende udviklingen og reducere gruppen af ledige, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse med 9 % i Virksomhedsrettet indsats i bekæmpelses af langtidsledighed Jobcenter Syddjurs fik i 2010 bevilling til en ekstra virksomhedsrettet jobkonsulent for perioden 2010 til 2013 med henblik på bekæmpelse af langtidsledigheden. Den ekstra ressource bliver brugt i forhold til at øge anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud til jobklare og indsatsklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Jobcenter Syddjurs har i forlængelse af ovenstående en målsætning om at nedbringe langtidsledigheden ved at øge anvendelsen af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud med sammenlagt 50 aktiverede helårspersoner 8. 8 Aktiverede helårspersoner er beregnet som antal uger, hver enkelt person har været aktiveret inden for det pågældende år divideret med 52uger. 20

22 Fig. 15 Kilde: Jobindsats.dk Jobcenter Syddjurs har øget anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering i sammenligning med udgangspunktet i Det første år (2010) lykkedes det at øge antallet med 43 aktiverede helårspersoner og andet år øgedes antallet med yderligere 38 helårspersoner til i alt 81 flere helårspersoner i virksomhedsrettet aktivering i Det seneste år er der sket et fald i den virksomhedsrettede aktivering af langtidsledige. I 2012 var der 131 helårspersoner i virksomhedsrettet aktivering, hvilket er 44 helårspersoner flere end udgangspunktet i Målsætningen om at øge den virksomhedsrettede aktivering med 50 helårspersoner er ikke indfriet. Konklusion Jobcenter Syddjurs kan for 2012 præstere et pænt resultat på to af ministermålene begrænse arbejdskraftreserven og begrænse tilgangen til permanente offentlige forsørgelsesordninger. Resultatet her er bedre end gennemsnittet i en benchmarking med 9 andre jobcentre, der har sammenlignelige vilkår for indsatsen. På de to øvrige ministermål begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse og begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er Jobcenter Syddjurs kommet ud af 2012 med et resultat under gennemsnittet. Jobcenter Syddjurs har i 2012 arbejdet med et supplerende lokalt resultatmål om at begrænse antallet af ledige, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Jobcenter Syddjurs har ikke indfriet resultatmålet, men det kan iagttages, at det er lykkedes at vende udviklingen og reducere gruppen af ledige, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse med 9 % i

23 3.2 Udviklingen i målgrupperne I resultatoversigten er det muligt at følge udviklingen og fordelingen af borgere på offentlig forsørgelse, og sammenligne dem med udviklingen i de sammenlignelige jobcentre. Denne sammenligning kan danne grundlag for at vurdere, om der er enkelte målgrupper, som kræver en særlig indsats. Fig. 16 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk 9 Antal borgere på offentlig forsørgelse er samlet set blevet nedbragt med 1 % i Syddjurs Kommune i De sammenlignelige jobcentre har i samme periode i gennemsnit nedbragt antallet af borgere på offentlig forsørgelse med 2 %. I alt er der i Jobcenter Syddjurs 5232 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i december Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. 22

24 Fig. 17 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, resultatoversigt Jobcenter Syddjurs har i 2012 opnået en fortsat reduktion i antallet af borgere på offentlig forsørgelse, men reduktionen er i 2012 mindre end i Resultatrevisionen kommenterer her udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse med udgangspunkt i en fordeling på målgrupperne jobklar, indsatsklar og midlertidig passiv. Jobklare borgere på offentlig forsørgelse Der er i alt 1346 fuldtidspersoner, som er jobklare, i Syddjurs kommune. Det er 124 færre end i Antallet af jobklare modtagere af offentlig forsørgelse er faldet med 13 % i Jobcenter Syddjurs og 9 % i de sammenlignelige jobcentre i gennemsnit (fig. 16). Fig. 18 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, resultatoversigt 23

25 Der kan iagttages en reduktion i antallet af jobklare ydelsesmodtagere. Reduktionen i antallet af borgere, som modtager a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse, er på hhv. 9 %, 19 %, 23 % og 11 %. Antallet af revalidender er der imod steget med 121 % i Syddjurs kommune. I de sammenlignelige jobcentre ses en stigning på 13 % for revalidender, som er jobklar (fig. 18). Indsatsklare borgere på offentlig forsørgelse Der er 935 indsatsklare fuldtidspersoner, som modtager forsørgelsesydelse i Syddjurs kommune. Det er 229 flere end i Antallet af indsatsklare ydelsesmodtagere er steget med 23 % i Jobcenter Syddjurs, mens det er steget med 10 % i de sammenlignelige jobcentre i gennemsnit (fig. 16). Fig. 19 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, resultatoversigt Udviklingen for de indsatsklare modtagere af forsørgelsesydelser i Syddjurs kommune viser for alle ydelser en stigning. Kontanthjælp er steget med 20 %, sygedagpengemodtagere er steget med 19%, revalidering med 41% og ledighedsydelse er steget med 50% (fig. 20). Midlertidigt passive borgere på offentlig forsørgelse Der er 288 fuldtidspersoner, som modtager offentlig forsørgelsesydelse og er midlertidigt passive. Det svare til et fald på 44 fuldtidspersoner i forhold til Antallet af midlertidigt passive modtagere af offentlig forsørgelse er faldet med 16 % i Jobcenter Syddjurs og 12 % i de sammenlignelige jobcentre i gennemsnit (fig. 17). 24

26 Fig. 20 Kilde: jobindsats.dk, styringsværktøjer, resultatoversigt Jobcenter Syddjurs har haft et fald på 28 % i antallet af midlertidig passive sygedagpengemodtagere. Der kan også iagttages et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere som er midlertidigt passive på 2%. For kontanthjælpsmodtagerne er antallet derimod steget med med 5% for de, der er midlertidigt passive (fig. 21). Fleksjob Der er 777 fuldtidspersoner, som er ansat i fleksjob. Det svarer til en stigning på 11 fuldtidspersoner i forhold til Antallet af borgere ansat i fleksjob er steget med 1 % i Jobcenter Syddjurs og 3 % i de sammenlignelige jobcentre i gennemsnit (fig. 17). Førtidspension Der er 1836 fuldtidspersoner, som modtager førtidspension i Syddjurs kommune. Det svare til en stigning på 12 fuldtidspersoner i forhold til Antallet af førtidspensionister er steget med 1 % i Jobcenter Syddjurs og uændret i de sammenlignelige jobcentre i gennemsnit (fig. 17). Konklusion Syddjurs kommune har i 2012 samlet set haft en positiv udvikling i antallet af borgere, som modtager offentlig forsørgelse. Gruppen af borgere som modtager offentlig ydelse og er jobklar er generelt faldet. Dog kan der iagttages en markant stigning i antallet af jobklare revalidender. Jobcenter Syddjurs har gennem en længere periode haft fokus på revalidering som en aktiv mulighed for at understøtte, borgere der er i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet. 25

27 Målgruppen af indsatsklare er steget og stigningen kan iagttages for alle de ydelsesgrupper som matchkategoriseres. Det gælder her kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse. Endelig er målgruppen af midlertidigt passive steget for kontanthjælpsmodtagerne, men faldet for de der modtager sygedagpenge og ledighedsydelse. Der synes at være grund til at følge udviklingen i målgruppen af indsatsklare kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere tæt og fremadrettet at have særlig opmærksomhed på kvalificering af indsatsen i forhold til disse målgrupper. Jobcenter Syddjurs har gennem de seneste år haft en meget ressourceorienteret tilgang i matchning af ydelsesmodtagerne i forhold til hhv. jobklar, indsatsklar og midlertidig passiv. Dette betyder, at Jobcenter Syddjurs matcher borgere så tæt på arbejdsmarkedet, som borgeren synes at have ressourcer til under optimale betingelser. Dette kan have indflydelse på udviklingen i målgrupperne i en sammenligning med klyngen. Jobcenteret vil undersøge udviklingen i matchning nærmere med henblik på, dels at afdække om krisen og den ændrede efterspørgsel på arbejdsmarkedet har haft indflydelse på den metodiske tilgang til matchning, dels fremadrettet at overveje ændringer i tilgangen til matchning. Dette vil videre have indflydelse på den aktive indsats i forhold til den enkelte ydelsesmodtager. 26

28 3.3 Besparelsespotentialet i et resultatperspektiv Besparelsespotentialet viser hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårligere end gennemsnittet i klyngen. Besparelsespotentialet tager alene højde for mulighederne for besparelse ved at nedbringe antallet. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale. Fig. 21 Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2012 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelses -potentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,32 3, ,9 Kontanthjælp 2,65 3, ,2 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,58 0, ,1 Sygedagpenge 2,72 2, ,2 Ledighedsydelse 0,73 0, ,0 Fleksjob 2,87 1, ,2 Førtidspension 6,90 7, ,8 I alt 19,77 19, ,5 Kilde: Jobindsats.dk 10 Potentielle muligheder for besparelser Det samlede besparelsespotentiale for Jobcenter Syddjurs udgør 34,5 mio. kr. Besparelsespotentialet findes i forhold til en nedbringelse af antallet af fuldtidspersoner som modtager sygedagpenge, ledighedsydelse eller som er i gang med et revalideringsforløb eller ansat i fleksjob. Hvis man ser nærmere på de mulige besparelser for Jobcenter Syddjurs er den tungeste post fleksjob. Udgifterne til fleksjob er 15,2 mio. kr. højere end for gennemsnittet af klyngen. 302 fuldtidspersoner flere i forhold til klyngens gennemsnit. 10 Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 27

29 Det samme gør sig gældende for sygedagpengeområdet, hvor Jobcenter Syddjurs ville kunne spare sammenlagt 9,2 mio. kr. hvis man fulgte gennemsnittet af klyngens resultater. Det er hvad der svarer til 88 fuldtidspersoner mere på sygedagpenge i forhold til klyngens gennemsnit. Den næste mulige besparelse for Jobcenter Syddjurs er ledighedsydelse, hvor man ville kunne spare 6,0 mio. kr. i forhold til klyngens gennemsnit, eller hvad der svarer til 43 fuldtidspersoner. Den sidste besparelse er revalidering, inkl. forrevalidering, hvor Jobcenter Syddjurs i alt ville have mulighed for at spare 4,1 mio. kr. i forhold til klyngens gennemsnit. Dette svarer til 49 fuldtidspersoner. Fig. 22 Kilde: Jobindsats.dk, Besparelsespotentiale Samlet gevinst i forhold til sammenlignelige jobcentre De jobcentre som er sammenlignelige med Jobcenter Syddjurs ville i gennemsnit have et besparelsespotentiale i forhold til Syddjurs på 25,9 mio. kr. Jobcenter Syddjurs har en gevinst i forhold til, at antallet af fuldtidspersoner som modtager A-dagpenge, kontanthjælp eller er på førtidspension er på et niveau under de sammenlignelige jobcentre. Udfordringer i forhold til at opnå den potentielle besparelse Det er vigtigt her at have øje for, at en nedbringelse af antallet af fuldtidspersoner inden for en forsørgelsesydelse ikke nødvendigvis giver en samlet besparelse for kommunen, da det må antages, at det ikke i alle tilfælde lykkes at bringe de berørte borgere ud af offentlig forsørgelse. Indsatsen vil i nogle tilfælde resultere i overgang til anden offentlig forsørgelse. F.eks. fra sygedagpenge til førtidspension eller som noget nyt til ressourceforløb. 28

30 Det vurderes at være urealistisk at antage at besparelser indenfor enkelte ydelsesgrupper ikke vil give udslag på andre ydelsesgrupper. Der er i nogen grad tale om forbundne kar, da det ikke altid er muligt at bringe de berørte til selvforsørgelse. Det er endvidere af betydning for det samlede resultat at revalidering og fleksjob ikke er passive ydelser, men aktive redskaber i beskæftigelsesindsatsen og at en reduktion i anvendelsen af disse redskaber kan betyde tab i kvalitet og udeblivelse af positive resultater, hvilket igen betyder øgede udgifter på andre områder. 29

31 3.4 Indsatsen i 2012 I resultatoversigten er det muligt at følge udviklingen i indsatsen og sammenligne med udviklingen i klyngen. Denne sammenligning kan danne grundlag for at vurdere, om det bør overvejes at fremrykke og/eller intensivere indsatsen i forhold til ledige og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Fig. 23 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Høj./laveste Gnsn. Ift. samme Ift. måneden niveau i niveau i måned året før, pct. klyngen klyngen i før, pct. point i samme samme point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Aktiveringsindsatsen Aktiveringsgraden er et udtryk for omfanget af de aktiviteter/tilbud, der iværksættes i beskæftigelsesindsatsen. Tilbuddene kan være vejledning, faglig opkvalificering, praktik i virksomhed eller ansættelse med løntilskud. Aktiveringsgraden viser hvor stor en andel af tiden, ledige i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgte periode 11. Aktiveringsgraden er samlet set faldet med 9 procentpoint og er nu 23 %, hvilket er lidt under gennemsnittet for klyngen. Aktiveringsgraden er faldet for alle målgrupper, men det største fald ses for dagpengemodtagerne. Aktiveringsgraden er også faldet for kontanthjælpsmodtagerne, men både for de jobklare og de indsatsklare ligger aktiveringsgraden fortsat over gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Ledige har ret og pligt til tilbud inden for lovfastsatte tidsrammer. Ovenstående opgørelse af indsatsen (fig.24) viser, at 7% af kontanthjælpsmodtagerne ved udgangen af 2012 ikke er påbegyndt et aktivt tilbud rettidigt. Niveauet for rettidighed er i Jobcenter Syddjurs 1 procentpoint bedre end gennemsnittet for klyngen. 11 Målingen er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for a-dagpenge-/ kontanthjælpsmodtagere inden for den valgte periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Antallet af mulige aktiveringstimer er defineret som antallet af timer, alle periodens a-dagpenge-/ kontanthjælpsmodtagere kunne være aktiveret, hvis de var konstant aktiverede i det antal timer, de modtog a-dagpenge/kontanthjælp. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. 30

32 Der er ikke adgang til målinger af manglende aktive tilbud til dagpengemodtagerne efter sommeren På dette tidspunkt manglede 10 % af dagpengemodtagerne aktivt tilbud og rettidigheden for aktive tilbud var i Jobcenter Syddjurs 5 procentpoint under gennemsnittet for klyngen. Kontaktforløbet Ledige har også ret og pligt til jobsamtaler i et lovfastsatte kontaktforløb. Ovenstående opgørelse af rettidighed i forhold til afholdelse af jobsamtaler (fig.24) viser, at 4% af kontanthjælpsmodtagerne ved måling i december 2012 ikke har haft jobsamtale rettidigt. Niveauet for rettidighed er i Jobcenter Syddjurs 1 procentpoint under gennemsnittet for klyngen. For dagpengemodtagerne er det 13 % af jobsamtalerne, der ikke er afholdt rettidigt. Det er 7 procentpoint under gennemsnittet for klyngen. 31