1. Indledning Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4"

Transkript

1 RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE OM KYSTFISKERI 22. MAJ 2013

2 RAPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM KYSTFISKERI Indhold 1. Indledning Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet Økonomi og beskæftigelse i kystfiskeriet Beskæftigelse Indtjening Generationsskifte og lånemuligheder Kystfiskeriet og de små havne Miljømæssig bæredygtighed i kystfiskeriet Bundforhold og bifangster Klima Pris og kvalitet i kystfiskeriet Sporbarhed og friskhed Bæredygtigt kystfiskeri arbejdsgruppens vision Pejlemærker Bæredygtighed på tværs af parametre Pejlemærker for de tre bæredygtighedsparametre Miljømæssig bæredygtighed Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Forslag til virkemidler Tværgående forslag Miljømæssige forslag Økonomiske forslag Sociale forslag Baggrundsmateriale / Kildeliste Kommissorium for arbejdsgruppe om kystfiskeri

3 1. Indledning Den 28. november 2012 besluttede fødevareminister Mette Gjerskov at nedsætte en bredt funderet arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til tiltag, der kan fremme bæredygtigt og skånsomt kystfiskeri samt bevare de lokale havnemiljøer. Fra januar til maj 2013 har arbejdsgruppen afholdt en møderække, hvor hele værdikædens forskellige elementer er Kystfiskeriet skal fortsat spille en væsentlig blevet diskuteret. På rolle i dansk erhvervsfiskeri. Jeg vil derfor baggrund af disse drøftelser er der udarbejdet arbejdspladser for kystfiskere i de danske gerne arbejde for, at vi fastholder og skaber en rapport med en fælles vision for et bære- havnemiljø, og at vi fremmer et bæredygtigt udkantsområder, at vi bevarer et alsidigt dygtigt kystfiskeri. fiskeri med landing af højkvalitetsfisk, der er fanget kystnært. Arbejdsgruppen har i samarbejde formuleret Fødevareminister Mette Gjerskov i forbindelse med etablering af arbejdsgruppen om en række pejlemærker for et bæredygtigt kystfiskeri og styrkelse af kystfiskeri (28. november 2012) lokale havnemiljøer. I visionen og pejlemærkerne ser arbejdsgruppen på kystfiskeriet i den bredeste forstand, mens der i forslagene fra arbejdsgruppen også identificeres forslag til en ny specifik kystfiskerordning. Rapporten skal forelægges fødevareministeren med henblik på stillingtagen og efterfølgende politiske drøftelser, herunder en prioritering af initiativer og midler. Rapporten vil således blive sendt til Folketinget af fødevareministeren. 3

4 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet I kommissoriet, der ligger til grund for arbejdsgruppen om kystfiskeri, hedder det, at arbejdsgruppen skal komme med forslag til fastholdelse og udvikling af kystfiskeriet mv., herunder fastholde og skabe arbejdspladser for fiskeriet i de mindre havne, med hensyntagen til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, Natura 2000-direktiverne, Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet. Kommissoriet rummer tre udbredte antagelser, som har været afsæt for arbejdsgruppens arbejde: - Den økonomiske antagelse: Kystfiskeriet er en særlig form for fiskeri, hvor det er muligt at skabe vækst, beskæftigelse og overskud gennem andre virkemidler end for fiskeriet generelt. Det vil have positive effekter i de lokalområder, hvor kystfiskerne hører til, og i de erhverv, som er afhængige af fiskeriet, såsom servicevirksomheder og turisme. - Miljø- og naturantagelsen: Kystfiskeriet kan fremme særlig skånsomme fangstmetoder mv., så fiskeriet bliver mere skånsomt i forhold til bestande, bifangster, bundfauna og klima. - Kvalitetsantagelsen: Kystfiskeriet kan i særlig grad levere højkvalitetsfisk til forbrugerne. Arbejdsgruppen har fundet det nødvendigt at gøre status for kystfiskeriet på de tre områder med henblik på at besvare spørgsmålene: Holder antagelserne i dag? Er der indikationer på, at det kan komme til at holde? Status baserer sig primært på følgende undersøgelser, som er blevet udarbejdet til arbejdsgruppen: DTU Aqua og Københavns Universitet (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi): Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi. DTU Aqua: Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri. Københavns Universitet (Fødevareøkonomisk Institut): Aspekter af grøn omstilling i dansk fiskeri. Derudover har arbejdsgruppen baseret sine drøftelser på baggrund af inspiration fra en række notater og rapporter, se nærmere om baggrundsmaterialet i kildelisten i kapitel 6. Der er mange definitioner på kystfiskeri. I dette kapitel er begrebet kystfiskere defineret som de fartøjer, der har været medlem af kystfiskerordningen i ovenstående perioder (jf. faktaboks). Det skyldes, at det er disse data, som forskningsinstitutionerne har haft at bygge deres rapporter på. Desuden gøres opmærksom på, at Københavns Universitets datasæt opererer med en fartøjsopdeling, der adskiller fartøjer ved 18 meter (og ikke som i kystfiskerordningen ved 17 meter). Senere i rapporten er kystfiskere defineret ud fra den bredere forståelse af kystfiskeri, dvs. mindre fartøjer, der fisker kystnært. 4

5 FAKTA: Kystfiskeri Kystfiskeri I 2005 blev det med Ny Regulering af dansk fiskeri besluttet at indføre omsættelige fartøjskvoteandele (FKA) for fartøjer med en større omsætning (over kr.). Pr. 8. maj 2013 var der 726 fartøjer med omsættelige fartøjskvoteandele (FKA) på under 17 meter. Heraf anvendte 401 kun garn, 112 kun trawl, 201 både garn og trawl, og 12 brugte øvrige fiskeredskaber. Kystfiskerordningen Med ønsket om at fastholde et kystfiskersegment, også efter indførelsen af fartøjskvoteandele i dansk fiskeri, blev det besluttet at etablere en frivillig ordning, hvor fiskere efter tilmelding bandt sig til ikke at sælge fiskekvoter ud af segmentet i treårige perioder ( og ). Som belønning herfor fik de deltagende fiskefartøjer tildelt rettigheder til at fange en ekstramængde på ca. 10 % af torsk og tunge i forhold til den kvote, som deltagerne selv ejede. Omfattet af ordningen var fartøjer på maks. 17 meter. Desuden skulle mindst 80 % af de tilmeldte fartøjers fangstrejser være på maks. tre døgn. I 2012 blev det besluttet at forlænge kystfiskerordningen for et år (2013) med to ændringer om begrænsning af fangstrejsernes længde (et døgn) og forbud mod udleje af torsk og tunge til fartøjer udenfor kystfiskerordningen. I de tre perioder, kystfiskerordningen har løbet, har der i 2009 været 341 fartøjer tilmeldt ordningen, i 2012 var 278 fartøjer tilmeldt ordningen, og i 2013 er der 178 fartøjer tilmeldt ordningen Økonomi og beskæftigelse i kystfiskeriet Beskæftigelse 62 % af de beskæftigede i fiskeriet i 2010 arbejdede på fartøjer under 18 meter, heraf var 18 % beskæftiget på fartøjer, som var tilmeldt den daværende kystfiskerordning (2010). Alt i alt bidrager fiskeri med fartøjer mindre end 18 meter således væsentligt til beskæftigelsen i fiskeriet herunder kystfiskeriet, mens fartøjer over 18 meter bidrager med langt hovedparten af sektorens indtjening. (Kilde: IFRO udredningen Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi (2013/1)) Indtjening Som det fremgår af tabel 1, har bruttoindtjeningen for fartøjer i kystfiskerordningen ligget på mellem 219 og 238 mio. kr. om året. Den eksisterende kystfiskerordning henvender sig til fartøjer på under 17 meter med FKA. Fartøjer på under 17 meter med FKA, som står udenfor kystfiskerordningen, havde omtrent samme bruttoindtjening som fartøjer i kystfiskerordningen (230 mio. kr. i 2010). Ser man bort fra de øvrige kri- 5

6 terier i kystfiskerordningen, er der altså potentielt flere fartøjer, der kunne være tilmeldt kystfiskerordningen. Tabel 1: Fartøjer og indtjening blandt fiskere Fartøjer Antal Bruttoindtjening i mio. kr Aktive Inaktive Aktive Inaktive Fartøjer i kystfiskerordning Fartøjer med FKA under 17 meter Fartøjer med FKA over 17 meter Mindre aktive fartøjer Andre fartøjer, fx musling, hesterejer I alt Kilde: NaturErhvervstyrelsen Det fremgår også af tabellen, at der er et stort antal mindre aktive fartøjer (MAF), som tilsammen har en meget begrænset bruttoindtjening. Disse fartøjer kvalificerer sig ikke til kystfiskerordningen, da de fisker på det såkaldte rationsfiskeri og ikke på individuelle fartøjskvoter (FKA). De mindre aktive fartøjer fisker kystnært, men grundet deres lave aktivitet har arbejdsgruppen valgt at fokusere arbejdet med at fremme kystfiskeriet på de mere aktive fartøjer, som bidrager væsentligt til økonomi og aktivitet i havnemiljøerne. For alle fiskere gælder det, at forrentningen er lavere end de anbefalede 6-8 %. Både kystfiskere og ikke-kystfiskere har en meget lav indtjening og i mange tilfælde en negativ forrentning år efter år. Der kan ikke ses en forskel på forrentningen i forhold til at være indenfor eller udenfor den tidligere kystfiskerordning, uagtet at fartøjer i kystfiskerordningen har fået tildelt ekstra mængder torsk og tunge. De kvoter, som er blevet tildelt kystfiskere tilmeldt kystfiskerordningen, har i perioden umiddelbart haft en årlig fangstværdi på mio. kr. Dette svarer til gennemsnitligt kr. pr. fartøj og 6,3 % af kystfiskernes omsætning, dog med store variationer pr. fartøj. Ved et procentvis tillæg er fartøjer med større FKA-andele blevet tildelt større mængder end små fartøjer, og kystfiskerordningen har dermed været mere attraktiv for disse fartøjer. 6

7 Generationsskifte og lånemuligheder Der er generelt en høj gennemsnitsalder blandt kystfiskere. Alderen er også et helt centralt problem for det samlede fiskerierhverv. På længere sigt betyder manglende rekruttering, at der ikke er unge til at overtage fartøjer fra de ældre fiskere, der forlader fiskeriet, eller i øvrigt foretage investeringer og tage initiativer, der rækker ud i tiden. Kystfiskeriet har samme udfordring og er ligeledes afhængig af, at der skabes elevpladser, praktikpladser og attraktive vilkår, der kan tiltrække nye fiskere. Blandt kystfiskeriets fartøjer har der været og er stor tilbageholdenhed med at tage lærlinge, selv om flere fartøjer i en havn kan dele en lærling i den 6 måneder lange praktikperiode. Det kan både skyldes omkostningerne til lærlingen, fysiske forhold på fartøjet og boligtilbud. (Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv: Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor (2009)) Også låne- og finansieringsforhold i fiskeriet som helhed er en udfordring, da fiskerierhvervet ikke har mulighed for at optage realkreditlignende lån. Kystfiskeriet med mindre fartøjer kan være unge menneskers adgangsbillet til fiskerierhvervet, da det alt andet lige er en mindre økonomisk belastning at investere i mindre fartøjer. Derfor er udfordringen særlig væsentlig at løfte i dette segment af fiskeriet Kystfiskeriet og de små havne Kystfiskeriet og de erhvervsdrivende i de lokale havnemiljøer er gensidigt afhængige af hinanden. Kystfiskeriets tilstedeværelse i særligt de mindre havne giver liv og aktivitet, som tiltrækker besøgende til havnemiljøerne. Det bidrager til beskæftigelse i både havne- og lokalmiljøet, når fx turister nyder en is eller friskfanget fisk på kajen. Samtidig kan kystfiskerne afsætte deres produkter til fx den lokale fiskehandler, detailhandel og restaurant eller direkte til forbrugeren på kajen. 20 % af kystfiskerne hører hjemme i de store havne. 20 % af fangsterne landes i de store havne af hjemmehørende kystfiskere, og yderligere 12 % landes i de store havne af fartøjer hjemmehørende i små og mellemstore havne. Udviklingen er dog, at en stadig større andel af kystfiskernes landinger sker i små havne. De kystfiskere, som fisker med små fartøjer under 12 meter, lander oftest deres fangst i hjemhavnen. De fartøjer, som hører til i en lille havn, lander 87 % af deres landinger i en lille havn. Kystfiskere med større fartøjer på mellem 12 og 17 meter lander derimod ikke i samme grad i de små havne, heller ikke når de hører hjemme i en lille havn. I 2010 landede disse fartøjer (12-17 meter), som hører hjemme i en lille havn, 49 % i en lille havn. Mange fartøjer betaler afgift til deres hjemhavn uanset, at de lander i en fremmed havn netop for at holde hjemhavnen fungerende. (Kilde: IFRO udredningen Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi (2013/1)) 7

8 Ovenstående opgørelser er udtryk for et øjebliksbillede. Det vurderes, at fiskerne normalt vil vælge at lande deres fangster i de havne, hvor de kan opnå de bedste priser Miljømæssig bæredygtighed i kystfiskeriet Fiskeri yder et vigtigt bidrag til fødevareforsyningen, og alt fiskeri uanset redskaber påvirker havets økosystemer. Vedvarende fiskeri betyder, at der sker en ændring i bestands- og størrelsessammensætningen og havbundens biodiversitet. Den danske flåde og fiskeriindsats er i de senere år reduceret, hvilket har haft en positiv indflydelse på miljø- og klimapåvirkningen fra fiskeriet. Reduktionen af aktive fartøjer og færre havdage har ført til mindre pres på havmiljøet. Der er samtidig sket en effektivisering af fartøjernes fiskeri. Det kan ikke begrundes i faglige undersøgelser, at kystfiskere i dag skulle fange mere miljømæssigt bæredygtigt og klimavenligt end det øvrige fiskeri. Det skyldes primært, at kystfiskeriets større fartøjer også anvender aktive redskaber såsom bundtrawl, som afhængig af det konkrete redskab og bundforholdene kan have en skadelig indvirkning på havbund og biodiversitet. Som det fremgår af nedenstående tabel, fanges halvdelen af kystfiskerordningens fisk med bundtrawl. I perioden 2007 til 2011 er værdien for landinger fra bundtrawl steget, mens værdien af landinger fra garnfiskeri er faldet tilsvarende. Tabel 2: Redskabsfordeling i kystfiskerordningen (efter vægt) Kilde: IFRO udredning: Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi (2013/1). Af de nuværende 178 fartøjer i kystfiskerordningen har 76 fartøjer angivet, at de fisker med trawl Bundforhold og bifangster Overordnet set afhænger fiskeriets bæredygtighed af, hvorvidt bestandene kan erstatte den del af den naturlige produktion, som fjernes ved fiskeri, men også forhold, der påvirker naturen i øvrigt. Der er flere områ- 8

9 der, hvor fiskeriet kan bidrage yderligere til et mere miljømæssigt bæredygtigt fiskerierhverv. Blandt de aktive redskaber har fx bundtrawlfiskeriet efter jomfruhummerrejer, torsk og rødspætte en større påvirkning af havbunden end snurrevodsfiskeriet efter torsk og rødspætte. Bundtrawls påvirkning af havbunden medfører nogle steder fysiske forandringer, idet havbunden bliver mere jævn og blød, samt at sten fjernes eller begraves. Samtidig kan påvirkningen føre til biologiske forandringer, eksempelvis ændringer i artssammensætning af bunddyr og vegetation. For de passive redskaber (primært garn) er påvirkningen af havbunden lav. Bifangster af havfugle og havpattedyr er også væsentligt at have med i diskussionen af fiskeriets bæredygtighed. Der findes ikke større danske undersøgelser af det generelle omfang af bifangster af havfugle, men der forekommer umiddelbart flest bifangster af havfugle i fiskerier med krog, garn eller ruser. Bifangster af havpattedyr i danske farvande omhandler primært marsvin og sker som oftest i garnfiskeri. Det er de stormaskede bundsatte garn, der har de største bifangster. Både med passive redskaber som garn og aktive redskaber som bundtrawl vil der forekomme bifangst af andre arter end dem, man målrettet fisker efter. Hvorvidt disse bifangster landes eller smides ud igen (discardes) afhænger af kvoterne, værdien af arten og fiskerilovgivningen. Discarden varierer meget. Den afhænger af målart, farvandsområde og fangstredskab, men der er betydeligt mere discard i bundtrawlfiskeriet end i garnfiskeriet. Der er imidlertid internationalt fokus på nedbringelsen af discard, hvorfor emnet ikke uddybes i denne rapport. (Kilde: DTU Aquas rapport om Bæredygtighed i dansk fiskeri (2013/03) Klima Der er i de senere år sket en stor reduktion af brændstofforbruget i dansk fiskeri. Det er dog muligt at reducere brændstofforbruget yderligere eksempelvis ved at forøge incitamentet til at bruge mere brændstofeffektive fangstredskaber (såsom garnfiskeri) eller forbedre brændstofeffektiviteten i trawlfiskeriet. Opgørelser viser, at det generelt er slæbende redskaber med tæt bundkontakt, der har den højeste brændstofudledning set i forhold til landingsværdien. Det betyder, at garn-/krog-fartøjer er mere brændstofeffektive sammenlignet med små trawlere. Men de forskellige redskabers klimaaftryk afhænger af redskabernes størrelse og udformning og af hvordan og hvor de anvendes. Forudsat at der skal landes uforandrede mængder fisk, har det ligeledes betydning for klimaregnskabet, hvor mange timer på havet der skal til at lande en given mængde med et givent redskab. (Kilde: DTU Aquas rapport om Bæredygtighed i dansk fiskeri (2013/03), Fødevareøkonomisk Institut, Grøn omstilling af dansk fiskeri (2012/8)). 9

10 2.3. Pris og kvalitet i kystfiskeriet Der er i dag hverken kvalitets- eller prisforskelle mellem fisk fra kystfiskeriet og fra det øvrige fiskerierhverv. Der er stor ensartethed i landingsog fangstværdi, omsætning og størrelser i landinger for kystfiskere og fartøjer i samme størrelse i både små, mellemstore og store havne. Det er ikke i dag sådan, at kystfiskerne får højere priser for deres fisk, fordi de er fanget kystnært. Faktisk er der en svag tendens til, at fangstværdien pr. dag stiger med turlængden. (Kilde: IFRO-udredningen Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi (2013/1)) Sporbarhed og friskhed Grundet konstruktionen af den traditionelle værdikæde for fisk i Danmark er det ikke på nuværende tidspunkt muligt for forbrugeren at skelne mellem, om råvarerne kommer fra kystfiskere, andre fiskere, opdrættere eller import. Med indførslen af sporbarhed i fiskeriet vil det dog fremover være muligt at adskille kystfiskeriets fangster fra andre fiskeres fangster i princippet vil det ligeledes være muligt i senere produktionsled, hvis man også her holder fangsterne adskilt. Det er heller ikke muligt at skelne mellem friskhed hos fisk fanget i kystfiskeriet og fisk fanget i det øvrige fiskeri, da det i princippet er de samme fiskebestande, der fiskes på, og da kvaliteten i høj grad afhænger af behandlingen af fisken på fartøjet. På baggrund af ovenstående kan det derfor være svært at adskille kystfiskeriet fra det øvrige fiskeri på kvalitetsparametre. (Kilde: IFRO-udredningen Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi (2013/1)) 10

11 3. Bæredygtigt kystfiskeri arbejdsgruppens vision Der er behov for en målrettet og ekstraordinær indsats, hvis kystfiskeriet skal være motor for et mere bæredygtigt fiskeri, øget beskæftigelse større fangstværdi samt bevarelse og udvikling af havnemiljøer i Danmarks yderområder. Det gælder, uanset om man definerer kystfiskeriet som fiskere tilmeldt kystfiskerordningen, som fiskeri fra fartøjer under en vis størrelse eller som fiskeri med et bestemt redskab. Der er en stigende markedsefterspørgsel efter fødevarer, der er bæredygtige i hele fødevarens livscyklus. I fremtiden bliver der flere munde at mætte. Danmark har som fiskerination mulighed for at være med til at vise vejen frem for bæredygtigt fiskeri. Kystfiskeriet skiller sig i dag ikke ud fra sektoren som helhed det ønsker arbejdsgruppen anderledes. Fiskeriet har beskæftigelsesmæssig og kulturel betydning for Danmark som sådan og for yderområder i særdeleshed. Kystfiskeriet i Danmark har stolte traditioner de skal bevares og styrkes. Den gode fortælling om kystfiskeriet skal fremhæves, så der kan tiltrækkes flere fiskere til erhvervet. Det kræver, at de forhold, som gør kystfiskeriet attraktivt eksempelvis muligheden for et arbejdsliv, hvor man er sin egen herre bliver bevaret. Derfor er der brug for et bæredygtigt, stærkt og visionært kystfiskeri. Der er mange opfattelser af kystfiskeri. Opfattelserne baserer sig bl.a. på fartøjernes størrelse, fangstrejsernes længde, afstand fra kyst, valg af redskaber og tilknytning til havne. Arbejdsgruppen bruger begrebet kystfiskeri om det fiskeri, der foregår kystnært, mest muligt skånsomt og bæredygtigt samt med relativt korte fangstrejser. I forbindelse med udviklingen af konkrete virkemidler fx en ny kystfiskerordning kan der være behov for supplerende og mere præcise kriterier for kystfiskeri. Det overordnede mål er at bevæge hele segmentet i retning af øget bæredygtighed. Derfor har arbejdsgruppen valgt at tage udgangspunkt i en fælles vision om bæredygtigt kystfiskeri. Visionen skal være retningsgivende for politikudviklingen og den generelle udvikling i kystfiskeriet frem mod

12 Vision om bæredygtigt kystfiskeri Arbejdsgruppens vision er et styrket bæredygtigt kystfiskeri. Bæredygtigt i ordets egentlige forstand. Et fiskeri, hvor økonomiske, miljømæssige og sociale hensyn går op i en højere enhed. Et fiskeri, som er motor for bæredygtighed som evner at skabe omsætning og arbejdspladser på baggrund af hensynet til miljøet, og som yder et stærkt bidrag til liv og vækst i områder af Danmark, hvor der er brug for udvikling. Arbejdsgruppen ønsker en varieret fiskeriindsats i fiskerisektoren som helhed med forskellige størrelser af fartøjer. Det vil ikke være bæredygtigt, hvis alt fiskeri bliver kystnært. Der er også brug for store fartøjer, der sejler langt ud og fanger de store mængder og sikrer råvareforsyningen til industrien i land. Den ønskede udvikling er altså ikke ulig den, der tilstræbes i landbrugssektoren, hvor innovationen og udviklingen både skal finde sted i den konventionelle del af branchen og i mere nicheorienterede produktioner, der udvikler nye produktionsformer, produkter og værdikæder. Når det gælder kystfiskeriet, bør der arbejdes mod, at dette fiskeri sikres en væsentlig plads i den samlede fiskerisektor. Ambitionen er, at et nyt bæredygtigt kystfiskeri på sigt skal udvikle sig til en motor for bæredygtighed og sikre tilgang af yngre fiskere i kystfiskeriet. Derudover skal kystfiskeriet også medvirke til at bevare og udvikle lokale havnemiljøer i yderområder i Danmark. 12

13 4. Pejlemærker Arbejdsgruppens vision er et styrket bæredygtigt kystfiskeri. Til at opnå dette har arbejdsgruppen identificeret pejlemærker, som udviklingen skal styre i retning af. Pejlemærkerne er opstillet på tre bæredygtighedsparametre: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed og fremstår som målsætninger for kystfiskeriet frem mod Pejlemærkerne er således de overordnede målsætninger, som nye tiltag og udviklingen i kystfiskeriet skal sigte mod at opfylde: Miljømæssig bæredygtighed Bundforhold Bifangster CO 2 -udledninger Fangstredskaber Social bæredygtighhed Liv i Danmarks yderområder Fiskerkultur Arbejdsmiljø Arbejdspladser Økonomisk bæredygtighed Indtjeningsevne Markedsføring Nye afsætningskanaler og eksport Beslægtede brancer, herunder turisme Udviklingen i kystfiskeriet skal være balanceret. Det gælder på tværs af parametre, lige så vel som det gælder indenfor hvert enkelt aspekt af bæredygtighedsbegrebet Bæredygtighed på tværs af parametre Arbejdsgruppen mener ikke, at man kan eller bør forfølge ét parameter for bæredygtighed uden at tage hensyn til de andre de er hinandens forudsætninger. Der er mange eksempler på, hvordan de enkelte bæredygtighedsparametre i praksis fungerer: Små fartøjer er generelt godt for beskæftigelsen, da der relativt set arbejder flere fiskere pr. mængde landet fisk. Det betyder dog også, at der skal sejle flere fartøjer ud for at fange samme mængde fisk, og små fartøjer kan have vanskeligere ved at sikre stabile leverancer til fiskeindustrien i land. Udviklingen går mod færre, men større fartøjer, som også generelt har mere stabile leverancer og en bedre forrentning. Dog vil de større fartøjer oftere lande i de større havne, hvorfor en stigning i antallet af større fartøjer kan føre til nedgang i aktivitet i de små havnemiljøer i Danmarks yderområder. Opgaven bliver at sikre balance mellem de tre parametre, så kystfiskeriet får kurs mod den overordnede vision. 13

14 4.2. Pejlemærker for de tre bæredygtighedsparametre Miljømæssig bæredygtighed Arbejdsgruppen vurderer, at de vigtigste bæredygtighedsparametre på miljøområdet er bundforhold, bifangster/udsmid, CO 2 -udledninger og fangstredskaber. Det bemærkes, at bestandenes grundlæggende forhold håndteres i international og national regulering, der ikke alene omhandler kystfiskeriet. På miljøområdet er der svære balancer at håndtere. Garnfiskeri har eksempelvis væsentligt mindre negativ påvirkning af bundforhold og fører til mindre CO 2 -udledning end fiskeri med bundtrawl. Trawlfiskeriet kan have bifangster af bunddyr og andre fiskearter, udsmid, større CO 2 -udledninger og negativ bundpåvirkning. Der arbejdes dog kontinuerligt på at formindske trawlfiskeriets negative miljøpåvirkning. Dertil kommer, at dansk kystfiskeri anno 2013 foregår med mange forskellige fangstredskaber. Derfor mener arbejdsgruppen, at der bør iværksættes en udvikling i retning af brug af mest muligt skånsomme og bæredygtige fangstmetoder uanset redskabsanvendelse. Pejlemærke for miljømæssig bæredygtighed 2020 På de kystnære fangstrejser er der sket et tydeligt skift i retning mod mere skånsomt fiskeri under hensyn til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, Natura 2000-direktiverne, Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet. Kystfiskeriet indgår aktivt i arbejdet med at udvikle, teste og bruge nye, skånsomme fangstmetoder Social bæredygtighed På det sociale område handler bæredygtighed i høj grad om den rolle, som kystfiskeriet spiller i de små bysamfund i Danmarks yderområder. Det kan være fiskeriets betydning for beskæftigelsen og bestræbelserne på at give erhvervsudviklingen bedre vilkår i Danmarks yderområder. Men det handler også om livet som kystfisker om muligheden for at leve et selvstændigt liv som herre på eget fartøj, hvor arbejdsdagen planlægges med betydelige frihedsgrader og med et godt arbejdsmiljø. Både landingssted og hjemhavn er vigtig, når det gælder aktivitet i havnene. Det er i den hjemmehørende havn, skatten bliver lagt, klargøringsaktiviteterne foregår osv., og der skabes stor værdi og beskæftigelse i landingshavne i forbindelse med auktioner, støttefunktioner, eksempelvis kølefaciliteter og vedligeholdelse af fartøjer. Derfor kan udviklingen af gode landingsfaciliteter være til stor gavn for mindre og små havne. 14

15 Det er arbejdsgruppens vurdering, at landingsstedet i høj grad bestemmes af priser og strukturer, som vanskeligt kan og skal ændres gennem politiske beslutninger. Det er derimod muligt gennem politiske beslutninger og tiltag at sikre, at det er attraktivt at høre hjemme i små og mindre havne i dele landet, som halter bagefter på erhvervsudviklingen. I disse områder er der behov for at sikre, at der er en kritisk masse i form af et tilstrækkeligt antal fartøjer til at opretholde erhverv og aktiviteter i havnene. Det har ikke alene økonomisk, men også kulturel betydning for Danmark, at kystfiskeriet også bliver fastholdt i de små fiskerihavne. Et aktivt liv i de mindre og små fiskerihavne kan tiltrække mindre erhvervsvirksomheder, herunder turismevirksomheder, men forudsætningen er, at der foregår reel fiskeriaktivitet. Det giver yderligere bedre betingelser for at skabe flere arbejdspladser i kystfiskeriet såvel som i de mindre havne i Danmarks yderområder. Selvom pejlemærket for social bæredygtighed har fokus på forbedringer i de mindre og små havne, sker det ikke på bekostning af de større havne. Pejlemærke for social bæredygtighed 2020 Sammenlignet med det samlede fiskerierhverv er der tilgang til kystfiskeriet i form af en større andel beskæftigede og fartøjer med bedre arbejdsmiljø. Det har positiv effekt i de små og mindre havne i områder, hvor væksten ikke kommer af sig selv. Havnenes, kommunernes, turisterhvervets og fiskernes evner til at skabe forretning og et rigt kulturliv lokalt i tilknytning til fiskerierhvervet er markant forbedret Økonomisk bæredygtighed Den økonomiske bæredygtighed handler om den direkte indtjeningsevne og beskæftigelsesgrad i kystfiskeriet, men også om afledte effekter af et effektivt og dynamisk kystfiskeri, eksempelvis i servicefunktioner i havnene og i turismeerhvervet. Flere og flere forbrugere efterspørger bæredygtige og lokale fødevarer. Det giver de kystfiskere, der fisker skånsomt, mulighed for at øge afsætningsmuligheder i regional- og lokalmiljøet og ved det direkte salg, hvilket kan betyde en økonomisk merindtjening af deres fangster. Også når det gælder økonomisk bæredygtighed, er der svære balancer at tage hensyn til. Større fartøjer fisker en forholdsmæssigt større andel af fiskekvoterne, men lægger ikke deres aktiviteter i de små havne, ligesom de heller ikke skaber mere beskæftigelse. Det omvendte gør sig gældende for små fartøjer. Modernisering af kystfiskeriet og dets fartøjer vil give et løft på både effektivitet, arbejdsmiljø og sikkerhed og vil dermed forbedre mulighederne for rekruttering af nye fiskere til kystfiskeriet, som er en forudsæt- 15

16 ning for den fremtidige økonomiske udvikling i segmentet. Modernisering vil desuden kunne betyde en forbedring af fangstens kvalitet ved landing og dermed højere pris. Kystfiskeriet er i dag en niche, men ikke en niche, der har væsentlige økonomiske fordele ud af at være en niche. Det særlige ved kystfiskeriet det nære fiskeri fra mindre fartøjer skal dyrkes og udvikles til en konkurrencefordel med bæredygtighed som et yderligere konkurrenceparameter. Pejlemærke for økonomisk bæredygtighed 2020 Kystfiskeriet er et erhverv i fremgang, når det gælder indtjeningsevnen i erhvervet, og når det gælder erhvervets betydning for Danmark og lokalt i de enkelte kommuner og regioner. Der er sket en grundlæggende fornyelse og modernisering af de danske kystfiskerfartøjer. Kystfiskeriet får lettere ved at tiltrække ung arbejdskraft, idéer og innovation. Forbrugernes kendskab til kystfiskeriets bæredygtige produkter er øget gennem flere afsætningskanaler. 16

17 5. Forslag til virkemidler I dette kapitel præsenteres arbejdsgruppens samlede katalog over forslag. Der er alene medtaget forslag, som, arbejdsgruppen vurderer, vil fremme mindst et aspekt af bæredygtighed uden at kompromittere andre aspekter. Arbejdsgruppen har ikke ønsket at foretage en prioritering af forslagene, ligesom der heller ikke nødvendigvis er en samlet arbejdsgruppe bag hvert eneste forslag. Afsnittet skal altså læses som et katalog, man kan lade sig inspirere af, når de fremtidige vilkår for kystfiskeriet skal forhandles og besluttes. Som udgangspunkt kan alle forslag gennemføres som enkeltstående indsatser. Hvor det ikke er tilfældet, er der gjort eksplicit opmærksomt på det. Hvor et forslag tydeligt og entydigt er rettet primært mod et bestemt aspekt af bæredygtighed (miljømæssigt, økonomisk eller socialt), er dette angivet. Forslag, der i deres natur retter sig mod to eller alle tre bæredygtighedsaspekter, er samlet under Tværgående forslag. Arbejdsgruppen forholder sig ikke til administrative, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslagene. 17

18 Overblik over forslag: Tværgående forslag 1. Styrket markedsføring af kystfiskeriet, fx gennem en mærkningsordning 2. Etableret grundlag for lokal afsætning af kystfiskernes fisk og fiskeprodukter ved landingssteders/mindre havnes nærområder 3. Styrket regionalt samarbejde om kystfiskeri 4. Mindre administrationsbyrder for kystfiskeriet 5. Udnyttet potentiale i turisme til afsætning af kystfisk og udvikling af havnemiljøer i mindre havne 6. Tre alternative kystfiskerordninger: a) En ny kystfiskerordning for fiskeri med bæredygtige redskaber b) En ny kystfiskeordning med styrket bæredygtighedsprofil c) En ny kystfiskerordning for aktive fiskere Miljømæssige forslag 7. Analyse af udviklingen i kystnære fiskebestande 8. Konsolidering af det videnskabelige arbejde med udvikling af en model for miljømæssig bæredygtighed i fiskeriet 9. En styrket indsats mod sæler og skarver Økonomiske forslag 10. Forbedret adgang til støtte af initiativer, der styrker kystfiskeriets værdikæde 11. Forbedrede betingelser for finansiering til kystfiskeriet 12. Netværk til at fastholde og udvikle af havnemiljøer 13. Forbedrede skattemæssige tiltag Sociale forslag 14. Støtte til rekruttering af yngre fiskere 15. Styrket sikkerhed og arbejdsmiljøet i kystfiskeriet 16. En statslig kystkvotefond 18

19 5.1. Tværgående forslag Forslag 1 Motivation Styrket markedsføring af kystfiskeriet, fx gennem en mærkningsordning Flere og flere forbrugere efterspørger lokale produkter. Det har stor betydning for forbrugerne at vide, hvor produktet kommer fra, hvordan det er tilvejebragt, og hvordan det er behandlet. Bæredygtighed er et vigtigt parameter for denne forbrugergruppe. Også turister efterspørger lokale smagsoplevelser på egnsspecialiteter. Denne forbrugertendens kan kystfiskeriet bruge konstruktivt ved at styrke forbrugerrettet bæredygtighedskommunikation. Det kan fx ske gennem en mærkningsordning, hvor kystfiskeriet skaber større synlighed og kendskab blandt forbrugerne omkring kystfiskeriets produkter. Principper Handlinger Derudover kan en mærkningsordning skabe større afsætning af fisk, der er fanget kystnært. Fokus skal være på den gode historie om det lokale bæredygtige kystfiskeri, så forbrugerne lettere afkoder produktets oprindelse, fangstmetode og ikke mindst historien om den lokale kystfisker. Endelig er nærhed til producenten også med til at øge forbrugernes tillid til produktet. En mærkningsordning for kystfiskeriet skal være troværdig, hvilket betyder, at den skal bygge på principper, som kystfiskeriet kan efterleve. Principperne for markedsføring af kystnært, bæredygtigt og skånsomt fiskeri skal være så klare, at det er tydeligt for forbrugerne, at de får en unik vare med en skarp lokal, bæredygtig og miljømæssig profil. Mærkningsordningen kan være et supplement til den nuværende MSC-ordning (Marine Stewardship Council). Udviklingen af et selvstændigt kystfiskermærke vil kræve en betydelig indsats: Der skal udvikles retningslinjer. Det forventes, at der i Fiskeriudviklingsprogrammet vil være mulighed for at kunne give støtte til udvikling af et mærke. Det skal præciseres, hvad mærket skal brandes på, som adskiller kystfiskeri fra det øvrige fiskeri. Bæredygtighed og skånsomhed er vigtige parametre. Tilmelding til kystfiskerordningen kan evt. være et kriterium for at bruge mærket. 19

20 Forslag 2 Motivation Principper Etableret grundlag for lokal afsætning af kystfiskernes fisk og fiskeprodukter ved landingssteders/mindre havnes nærområder Et netværk for nye afsætningskanaler kan være med til at øge afsætningskanalerne for fisk fanget fra kystfiskeriet. Netværket kan tilbyde en bred vifte af friske lokale produkter direkte til detailhandlen, herunder fiskehandlere, catering, storkøkkener, restauranter og fx skoler (hjemkundskab). Fordelen ved at være flere kystfiskere i et fælles netværk er, at netværket kan tilfredsstille efterspørgsel og tilbyde større sortiment, hvilket er attraktivt for aftagere. Netværket kan samarbejde om fx afhentning fra forskellige havne, kølevogn og distribution, hvilket vil spare den enkelte kystfisker for at have alle udgifter selv. Netværket skal favne alle interesserede fra kystfiskersegmentet. Det kan overvejes, om netværket primært skal have regionalt ophæng, som fx fødevarenetværket på Bornholm. Den enkelte fisker har en etableret afsætningskanal en transportør, der bringer fisken til fiskeauktion, en samlecentral eller opkøber, der aftager fisken, eller andet. Det vil derfor være forbundet med betydelig økonomisk risiko for fiskeren at overgå til et nyt afsætningssystem. Derfor vil det være en udfordring for et kommende netværk at sikre gode vilkår, så det er attraktivt for fiskerne at deltage. Handlinger Et lokalt fiskesalg etableret i fællesskab vil desuden betyde et samarbejde mellem de tilknyttede fiskere, hvilket er en ny, uprøvet struktur. For at opnå accept og tilslutning skal det samlede koncept derfor bestå af en for fiskerne troværdig kombination af plan, konsulentstøtte og økonomisk støtte. Netværket skal agere som fortaler for kystfiskeriets produkter til afsætningskanaler og tage kontakt til potentielle samarbejdspartnere. Det skal afsøges, hvorvidt der er interesse for deltagelse i netværk for nye afsætningskanaler i kystfiskeriet. Der skal formuleres retningslinjer for netværket, så alle kender betingelserne for deltagelse. Følgende initiativer skal gennemføres for at sikre forslaget: 20

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE OM KYSTFISKERI 22. MAJ 2013 RAPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM KYSTFISKERI Indhold 1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 2.1. Økonomi og beskæftigelse

Læs mere

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut

Læs mere

Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020

Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 København den 8. november 2013 Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 Nærværende høringssvar beskæftiger sig med kapitel 6 i bekendtgørelsen: Særlig ordning for

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 NaturErhvervstyrelsen att. Lisbeth Nielsen Center for fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V H. C. Andersens Boulevard 37

Læs mere

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk 8. november 2013 En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk

Læs mere

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier. FORENINGEN FOR SKÅNS OMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 3051 0503 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 5. sep 16 Til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen cc.

Læs mere

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri

Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri Af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fremgår det, at aftaleparterne i foråret 2016 ville gennemføre et servicetjek af fiskeriområdet. Idet

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger

Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri maj 2016 Resume: Dansk kystfiskeri er under afvikling. Systemet med omsættelige kvoter er tilpasset

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 09, 2015 Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Nielsen, Max; Larsen, Erling; Egekvist, Josefine; Abate, Tenaw Gedefaw; Nielsen, Rasmus ; Frost, Hans ; Kjærsgaard,

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

På vej mod naturskånsomt fiskeri

På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg onsdag den 30. april 2014 kl. 15.00-18.30 i forbindelse med Fiskerihavnsudvalgets studietur til Portugal og Spanien Indholdsfortegnelse Punkt 0 Meddelelser

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk

Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Nærværende ansøgning omhandler et 1-årig forprojekt til udviklingsprojektet Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Beretning. en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri

Beretning. en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri 2016-17 Beretning af almen art nr. 2 Offentligt Beretning nr. 2 Folketinget 2016-17 Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016 Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Marine Ingredients Denmark: Danske Fiskeauktioner: Pelagisk

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013

Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 47 Offentligt Danske fiskerihavne mod 2013 Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013 Mål og temaer for en fælles

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Marts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Marts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Marts 2017 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Forord I denne vejledning kan man læse om de regler, der gælder for godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Til Erhvervs- og Vækstministeriet. Forslag til lov om dansk turisme

Til Erhvervs- og Vækstministeriet. Forslag til lov om dansk turisme Til Erhvervs- og Vækstministeriet ces@evm.dk OM2@evm.dk 15-08-2013 Sag nr. 14/2419 Dokumentnr. 41422/14 Forslag til lov om dansk turisme Tak for det fremsendte udkast til lov om dansk turisme, som skal

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

KYSTFISKERUDVALGET EVALUERING AF KYSTFISKERORDNINGEN

KYSTFISKERUDVALGET EVALUERING AF KYSTFISKERORDNINGEN KYSTFISKERUDVALGET 2012 EVALUERING AF KYSTFISKERORDNINGEN - 1 - Indholdsfortegnelse Forord. 2 Sammenfatning med anbefalinger. 3 1. Baggrund... 5 2. Kystfiskerordningens Effekt.. 6 2.1. Udviklingen i fartøjer..

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037947 (Michael Ellehauge, Stephan Falsner) 17. december 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037947 (Michael Ellehauge, Stephan Falsner) 17. december 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037947 (Michael Ellehauge, Stephan Falsner) 17. december 2014 K E N D E L S E Business Consult International v/ Kurt Krogsgaard (selv) mod NaturErhvervstyrelsen (selv)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015

Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 155 Offentligt Dansk kystfiskerforening Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015 Ministerens vision

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Nyropsgade 30

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere