SÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST"

Transkript

1 SÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST - Et idékatalog til bedre rammevilkår for de danske business angels DVCA s business angel udvalg april 2014

2 Indholdsfortegnelse DANMARKS VÆKSTPROBLEM... 2 FORSLAG NR. 1: AFSKAF IVÆRKSÆTTERSKATTEN OGSÅ PÅ UDBYTTER... 6 FORSLAG NR. 2. STRAKSFRADRAG FOR BUSINESS ANGELS INVESTERINGER... 8 FORSLAG NR. 3: SERVICEEFTERSYN TIL SKATTEKREDITORDNINGEN... 9 FORSLAG NR. 4: DANMARK SKAL HAVE EN MATCHINGFOND FORSLAG NR. 5: BEDRE REGLER FOR AKTIEAFLØNNING FORSLAG NR. 6: PATENTBOX FORSLAG NR. 7: RATE- OG KAPITALPENSIONER SKAL FINANSIERE VÆKSTEN FORSLAG NR. 8: CROWDFUNDING SKAL IKKE BREMSES AF DANSKE SÆRREGLER

3 Danmarks vækstproblem Danmark er ikke kommet godt igennem krisen. Så enkelt kan det siges. Sammenligner vi BNP i Danmark med BNP i eurozonen eller USA, så er Danmark både blevet hårdere ramt og har samtidig været dårligere til at genskabe væksten efter krisen. 1 Finanskrisen er dog blot en del af forklaringen på Danmarks velstandskrise. Havde det været den eneste forklaring, så burde vi vækstmæssigt have fulgt eurolandene og USA til dørs efter Danmark skal have gang i væksten for at undgå, at det samfund og den velstand, vi kender i dag, ikke ændres til noget radikalt ringere. Med en produktivitetsudvikling, der i EU-sammenhæng har skrabet bundniveauet i snart to årtier, og en svækket konkurrenceevne som følge deraf, skal der derfor gennemgribende ændringer til, hvis væksten og velfærden i Danmark skal fremtidssikres. De seneste år har væksten i det danske BNP pr. indbygger ligget markant under OECD-gennemsnittet. 32 lande har klaret sig bedre, kun Italien har klaret sig dårligere. Konsekvensen er, at Danmark langsomt er gledet ned ad listen over verdens rigeste lande, som det ses i nedenstående figur. Det skræmmende er, at fortsætter udviklingen, vil Danmark i 2020 ryge ud af top-20, og i 2030 vil vi ikke mere være at finde i top-25. Figur 1. Danmarks position blandt de rigeste lande i verden Danmarks velstandsplacering i OECD Danmarks velstandsplace ring i OECD 20 Note: Der er anvendt købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Købekraftskorrigeret BNP tager højde for forskellige landes priser i nationale valutaer. Kilde: OECD StatExtracts. Skævvreden opsparing er farligt for Danmark Igennem årtier har danskernes opsparing foregået i passive investeringsformer såsom fast ejendom og pensionsopsparing en helt naturlig følge af, at disse to opsparingsformer har været begunstiget skattemæssigt. Egen opsparing til alderdommen er både fornuftig og påkrævet set i lyset af Danmarks demografiske profil i de kommende årtier. Men det er både risikofyldt og uklogt, at opsparingen er så skævvredet som den er i dag. Derfor bør det være en politisk prioritering at skabe en mere diversificeret aktivplacering end den nuværende, der skitseret i figur 2 nedenfor. Diversificeringen bør være rettet især mod at få en større andel af aktive investeringer. Og da forvaltning af investeringer placeret i især SMV virksomheder ikke kan ske på lønsom basis af professionelle kapitalforvaltere (såsom pensionskasser) bør diversificeringen også sigte imod en tilskyndelse til at private i højere grad for aktive investeringer. 1 Erhvervs- og Vækstministeriet: Danmark i arbejde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne (2012), side 9. 2

4 Figur 2. Husholdningernes aktiver og passiver 2012 Kilde: Axcelfuture; Vær med til at forbedre investeringsklimaet i Danmark, 2014: side 9 Skattesystemet er løftestang for vækst Skal vi have mere diversificeret opsparing i Danmark, så bliver vi nødt til også at se på skattepolitikken. Som det er nu, så kan det danske skattesystem mildt sagt betegnes som uvenligt overfor iværksættere, for der er for få, der er villige til at bruge en del af deres opsparing på at investere i virksomhederne og dermed skabe væksten for det er ikke skattemæssigt attraktivt. Ifølge Copenhagen Economics 2 er der specielt to faktorer, som gør det svært at være entreprenør i Danmark. Dels en relativ høj beskatning af overskud (selskabsskat, aktieskatter mv.) tjent i Danmark i forhold til andre OECD-lande påvirker etableringen af nye danske virksomheder negativt. Dels straffer skattesystemet de facto personer og virksomheder med betydelig usikkerhed og variation i indtjening. Det sker ved kraftigt at beskatte de situationer, hvor en entreprenør har succes, og samtidigt have relativt strikse regler for, hvornår tab de facto kan modregnes. Ser man på valget nedenfor for en ung dansker med ambitioner, så er det ikke svært at forstå, hvorfor der er så få iværksættere og business angels i Danmark. Figur 3. Illustration af forskellen mellem entreprenør vs. lønmodtagervejen Kilde: Copenhagen Economics: Vækst og innovation i danske virksomheder, 2014: Side Copenhagen Economics: Vækst og innovation i danske virksomheder, 2014: Side

5 Et system skruet sammen på en sådan måde skræmmer risikovillig kapital og entreprenører væk fra Danmark. Det bør derfor ske betydelige ændringer, hvis Danmark skal tilbage på rette kurs med fornuftig vækst og øget produktivitet. Business angels er en del af løsningen En business angel er en privatperson, som har vilje og lyst til at investere egne midler i unoterede vækstvirksomheder og samtidig har forretningsmæssige kompetencer til at bidrage til udvikling af virksomhederne gennem aktivt ejerskab. Business angels investerer som oftest i det helt tidlige virksomhedssegment. Der, hvor ideer møder kapitalen for første gang. Dermed er business angels med til at sikre den fremtidige vækst. For det første bidrager business angels til at udvikle nye ideer, der udfordrer giganterne på markedet. Se bare på den måde, som Skype har ændret telebranchen, Endomondo har ændret fitnessmarkedet, og Spotify har ændret pladeindustrien. De nye virksomheder tvinger de gamle til at tænke nyt. Kortene bliver givet på ny, produktiviteten stiger, og væksten øges. For det andet kan business angels også være med til at fremelske nye produkter, der endnu ikke er en markedsplads for. Business angels bidrager dermed stærkt til at holde iværksætterånden i samfundet i live og give det dynamik. Business angels er en meget vigtig del af markedet for risikovillig kapital i Danmark. Business angels investeringskapacitet vurderes i Danmark at bidrage med ca. 2 mia. kr. årligt og er dermed lige så omfangsrig som det samlede danske venturemarked. 3 Ser man på europæisk plan, så bidrager business angels faktisk med ca. dobbelt så meget risikovillig kapital som det formelle venturemarked. 4 Så i forhold til resten af Europa har det investorfjendske skatteregime betydet, at business angels i Danmark kører på halv kraft. Til skade for vækstlaget. Og til skade for jobdannelsen. Vigtigt at kapitalkæden ikke brydes Selvom business angels investerer ligeså meget som venturekapitalen i Danmark, så ligger de oftest før venturekapitalen i kapitalkæden, idet business angels investerer før virksomheden kommer på ventureselskabernes radarer. Det betyder også, at venturekapitalen i Danmark er afhængigt af et stærkt business angels marked ellers får de færre virksomheder at investere i. Det er derfor også meget vigtigt, at den nationale kapitalkæde hænger sammen. Det har den ikke gjort i Danmark i 15 år. Det er sammenfaldende med den tid hvor Danmark er gledet ned af velstandsstigen.. Hvis kæden alligevel brydes bliver konsekvenserne, at de bedste iværksættere ser sig om efter kapital i udlandet, mens de næstbedste men stadig gode ideer ingen kapital får. Det er uheldigt, for dels er der en masse arbejdspladser, der aldrig bliver skabt og dem der bliver det, bliver skabt i udlandet. Derfor bør enhver politiker have fokus på en ubrudt national kapitalkæde. Born global virksomheder gør kapitalmarkedet globalt Hvis vi skal have en sammenhængende national kapitalkæde sætter det krav til det politiske niveau; nemlig at de rammevilkår, vi byder iværksætterne og investorerne er konkurrencedygtige internationalt. Det skyldes, at de virksomheder, som business angels investerer i høj grad er born global. Hovedkontoret kunne lige så godt ligge i Cambridge som i Christianshavn markedet er det samme; det globale marked. Et godt 3 Denne konklusion bygger på en sammenligning mellem DVCA/Vækstfondens kvartalsanalyser af venturemarkedet i Danmark og en ekstrapolering af investeringsaktiviteten i Business Angel Copenhagen til hele landet. 4 Præsentation givet af formand for EBAN, Paulo Andrez for DVCA-medlemmer den 25. september

6 eksempel herpå er virksomheden Sitecore, der producerer software til optimering af hjemmesider. Markedet er globalt og derfor er det et rent tilfælde, at hovedkontoret ligger på Vesterbro. Stort potentiale i at øge investeringslysten I Danmark vurderede FORA Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning i 2009, at business angels havde mellem mia. kr. i investeringsparat kapital. 5 Det er dog langt fra alle tilgængelige midler, der til enhver tid er placeret i potentielle vækstvirksomheder. Fordelingen af formuen på investeringsaktiver afhænger i høj grad af de givne ramme- og skattebetingelser og her halter vi bagefter i Danmark. Fra politisk hold vil der derfor være stor mulighed for at stimulere investeringslysten og dermed sikre, at en langt større andel af de mia. kr. i fremtiden investeres i dansk erhvervslivs vækstlag frem for passive investeringer. Hvis bare 3 mia. kr. ekstra af business angels kapitalen/ pensionskassekapitalen kom ud i markedet, så ville effekten være en permanent forøgelse af BNP på 30 mia. kr. svarende til ca. 1,5 % af BNP. 6 Det er værd at gå efter. DVCA s business angels udvalg DVCA s business angel udvalg arbejder for - i samarbejde med foreningens andre segmenter - at udvikle markedet for risikovillig kapital i Danmark. Det indebærer, at vi arbejder for at forbedre business angels rammevilkår i Danmark, men det indebærer også, at vi arbejder for at understøtte rammevilkårene for vækstvirksomheder i Danmark. Uden et sundt vækstlag i Danmark, ingen business angels investorer. Med dette vækstkatalog ønsker DVCA s business angels derfor at komme med 8 gode forslag til bedre rammevilkår. Vores forslag er prioriteret. De vigtigste forslag står forrest. Men alle forslag vil medvirke til at bringe Danmark tilbage på vækstsporet. 5 Se publikationen Business angels i Danmark og USA (2009), FORA. 6 Se publikationen Venture capital adds economic spice (2010), Deutsche Bank 5

7 Forslag nr. 1: Afskaf iværksætterskatten også på udbytter Iværksætterskatten blev i efteråret 2012 afskaffet for så vidt angår beskatning af aktieavancer på ejerandele under 10 %. Men med hensyn til udbytter består iværksætterskatten stadig. Derfor er iværksætterskatten heller ikke helt afskaffet. Men hvorfor er skattefrie udbytter ligeledes vigtige? Det er de, fordi nogle business angel investeringer opnår at give overskud men kan ikke umiddelbart sælges. Her betyder iværksætterskatten på udbytter, at der er stor sandsynlighed for, at investorerne bliver uenige. Og at den enkelte business angel eller iværksætter med 9 % ejerskab bliver taget som gidsel af virksomhedens andre investorer. Har du en ejerandel på 9 % i en virksomhed ifalder du nemlig udbytteskatten og vil gerne sælge. Mens du er fri af udbytteskattens regler, hvis du ejer 11 % - og har derfor ikke samme behov har for at sælge. Det kan illustreres i nedenstående figur 4. Figur 4. Sådan rammer iværksætterskatten Skattediskriminationen mellem små og store investorer er uhensigtsmæssig for virksomheden og kan skabe store konflikter i virksomhedens ejerkreds, hvilket er til ugunst for det, det handler om for Danmarks vækst virksomheden. Og derfor bør udbytte-iværksætterskatten fjernes så alle kan arbejde på samme hammel; store og små aktionærer; investorer og iværksættere. Den vedvarende særbeskatning af småaktionærer er medvirkende til at lægge en stærk dæmper på muligheden for at flere Business Angels kan gå sammen om disse risikofyldte investering - også kaldet syndikering. Syndikering er en hel fundamental bestanddel af investeringsstrategien i vækstlaget. Og dermed er de nuværende regler stærkt uhensigtsmæssige. Den samlede effektive skattesats er på 67 % for den business angel, der omfattes af udbytteskatten. Dette illustreres i nedenstående eksempel, hvor selve udbytteiværksætterskatten er markeret med rødt i tabel 1 nedenfor. I tabel 1 er de svenske beskatningsregler for unoterede aktionærer endvidere gengivet i den sidste søjle. Det ses, at den effektive skattesats i 2014 for en iværksætter eller investor, der ejer mere end 10 % er på 56,21 %. - svarende til skatteloftet. Det er helt urimeligt. Det er endvidere slående, at den svenske gevinstbeskatning er 10 % lavere end den danske og de svenske business angels har endda straksfradrag for investeringer jf. forslag 2 nedenfor. 6

8 Tabel 1: Udbytteiværksætterskatten i Danmark sammenlignet dansk storaktionær og svenske unoterede aktionærer. Kilde: Egne beregninger og Bech Bruun Advokatfirma Hver dansker går glip af kr. DVCA kan også sætte tal på konsekvenserne af ulighederne. I en analyse fra efteråret 2013 spurgte vi business angels i Danmark, hvor mange investeringer, Danmark går glip af på baggrund af udbytteiværksætterskatten. Her er konklusionen, at Danmark hvert år går glip af op imod 600 mio. kr. i investeringer. Det er et betragteligt beløb, men endnu værre er det, når man ser på konsekvenserne. En tommelfingerregel siger, at BNPeffekten er ca. 10 gange så stor. Det svarer til, at Danmarks velstand kunne hæves med godt 0,33 % eller ca kr. pr. dansker, hvis vi fjerner iværksætterskatten. Dertil kommer, at skattens samspil med en række andre stramninger af skattelovgivningen betyder, at også venture- og kapitalfonde vil investere mindre i de kommende år. Det er derfor DVCA s vurdering, at også den sidste del af den fejlslagne iværksætterskat skal væk. DVCA foreslår derfor, at udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier iværksætterskatten - afskaffes fuldstændigt. 7

9 Forslag nr. 2. Straksfradrag for business angels investeringer Flere EU lande besluttede allerede umiddelbart efter starten på finanskrisen i 2008 at stimulere privatinvestorernes investeringer i start up-virksomheder. Tanken er, at staten ved at være medinvestor over skattebilletten på den måde øger investeringerne i de tidlige risikofyldte investeringer. Og nogle lande har haft øje for det samfundsgavnlige i at stimulere vækstlaget langt tidligere end det. I Storbritannien indførtes Enterprise Investment Scheme-ordningen (EIS) således helt tilbage i 1994 og har i dag form som et straks-fradrag efter princippet, hvor et individ kan reducere personskatten med 30 procent ved at investere i virksomheder, hvor han ejer mindre end 30 % - så ejerledede virksomheder ikke indgår i ordningen. Endvidere er der et loft på ordningen, så investorerne ikke kan få mere end i årligt fradrag. Med EIS sikres det også, at man som privatperson ikke skal betale skatter af eventuelle aktieavancer ved salg af aktierne efter 3 år. Eventuelle tab (fratrukket allerede foretagne fradrag) ved et salg af EIS-aktier kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det år, hvor salget sker, eller i tidligere år. I Sverige indførtes der investorfradrag for virksomheder af mindre størrelse i Fradraget gælder for fysiske personer, der erhverver aktier. Investorer kan fratrække halvdelen af betalingen for aktierne. Den maksimale grænse for fradrag er SEK per person per år svarende til en investering på det dobbelte. Det er et krav, at virksomhederne skal være unoterede. Det er ligeledes et krav, at den virksomhed, der investeres i, beskæftiger færre end 50 personer. I Danmark bør vi se til Sverige og Storbritannien. En dansk ordning bør inkludere såvel de investorer, der investerer direkte fra privatøkonomien som dem, der gør det via personligt ejede holdingselskaber. Endvidere er det vigtigt for DVCA, at den brede adgang kendt fra Storbritannien til at modregne tab i gevinster på andre unoterede aktier bibeholdes. DVCA foreslår, at Danmark søger inspiration i den britiske og svenske model og indfører et straksfradrag for investeringer i iværksættervirksomheder. 8

10 Forslag nr. 3: Serviceeftersyn til skattekreditordningen I slutningen af 2011 blev loven om skattekreditter indført i Danmark. Skattekreditterne, der sikrer, at virksomheden kan få udbetalt den skattemæssige værdi af deres underskud, er senere hen blevet gjort mere gunstige. I dag kan virksomheder modtage op til 6,25 mio. kr. retur fra staten, forudsat at underskuddet stammer fra udgifter, der er relateret til forskning eller forsøg. Vækstvirksomheder og koncerner ligestilles De virksomheder, som business angels i Danmark støtter med forretningsudvikling og kapital, har typisk ret store underskud i udviklingsfasen. Underskud, der i mange tilfælde aldrig kommer investorerne til glæde, idet virksomheden er solgt inden. Og sælges virksomheden, så begrænser reglerne om fremførsel underskud den kontante skatteværdi af de underskud, der er opbygget i udviklingsfasen. Samme bekymringer har et datterselskab i en overskudsgivende koncern ikke. Fx kunne datterselskabet indgå i koncernens venturearm som vi har set praktiseret mange steder i dansk erhvervsliv. I koncerner bruges underskud i et datterselskab til at udligne skattebetalinger fra de overskudsdækkende aktiviteter i koncernen. Derfor er skattekreditterne fornuftige. De sidestiller start-up-virksomheder med koncerner og derfor er DVCA stor tilhænger af ordningerne. Der er dog stadig et stykke vej, førend ligestillingen er fuldstændig. Langsommelig udbetaling skal væk Har en vækstvirksomhed et skattemæssigt underskud i år 0, må virksomheden vente indtil slutningen af år 1 førend midlerne udbetales. Det vil sige, at der kan gå op til 7½ kvartaler mellem et underskud er konstateret til virksomheden modtager skattekreditten fra staten. Det er for lang tid og i sig selv en diskrimination af små virksomheder i forhold til store. En diskrimination der i sidste ende kan medføre, at virksomheden dør. Det er ifølge DVCA s erfaringer meget vanskeligt at få mellemfinansieret likviditetsefterslæbet. For store virksomheder er der tale om en øjeblikkelig udligning. Populært sagt fratrækkes udviklingsafdelingens udgifter fra salgsafdelingens indtægter og skatten beregnes. Derfor er det afgørende, at skattekreditternes udbetaling rykkes frem. DVCA foreslår, at en revision af skattekreditordningen kommer til at indebære en løbende kvartalsmæssig udbetaling på lige fod med negativt momstilsvar, således at der kvartalsvist kan indberettes et beløb til SKAT, som godskrives på skattekontoen på samme måde som en negativ momsindberetning. Alternativt kan udbetalingen fremrykkes via acontoskatteordningen, således at acontoskatten efter ansøgning kan opgøres til et negativt beløb, som godskrives på skattekontoen efter tilsvarende regler som positive acontoskatter. I givet fald kan der indføres de samme kontrolforanstaltninger for at forhindre misbrug. En speciel type af start-up virksomheder har helt unikke problemer; biotek. Problemet er her, at det er så dyrt at udvikle nye lægemidler, at skattekreditternes maksimale størrelse på 6,25 mio. kr. efterlader store uudnyttede skattemæssige underskud. Derfor skal der findes en særløsning, der sikrer, at biotekbranchen ikke belastes unødigt. Det kunne fx ske ved at hæve skattekreditterne yderligere. DVCA foreslår, at virksomheder i SME segmentet kan få den skattemæssige værdi af deres underskud betalt tilbage i kontanter fra staten på kvartalsmæssig basis. 9

11 Forslag nr. 4: Danmark skal have en matchingfond En af underafdelingerne til den Europæiske Investeringsbank (EIB) er den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIB s fundinggrundlag er EU-medlemslandene, og dermed er EIB og EIF s midler også danske penge. EIF er dedikeret til at skabe vækst i Europa ved fx styrkelse af entreprenørskab og innovation gennem investeringer i venture- og kapitalfonde. Mange af de venture- og kapitalfonde, der har fået midler fra Dansk Vækstkapital, har således også fået midler fra EIF. EIF er altså en slags europæisk pendant til Vækstfonden Et af EIF s nyere initiativer er de såkaldte European Angel Funds (EAF), der i dag findes i Tyskland, Østrig og Spanien allerede. EAF giver mulighed for, at business angels indenfor EU kan få større investeringskraft og er ligeså uhyre simpel for den enkelte business angel, som den er god. Sammen med den enkelte medlemsstat opbygger EIF en investeringsfond fx en EAF Danmark. Derefter udpeges en lokal screeningsenhed, som godkender de bedste business angels i landet til ordningen. En godkendt business angel får med ordningen mulighed for at få den enkelte business angels egne investeringer matchet én til én inden for en ramme på 0,25-5 mio. euro. Det er et krav, at BA erens investeringer også er EIF s investeringer. Fordelen ved en EAF i Danmark er for danske business angels, at han/hun får mere investeringskraft, og at mange ofte spildte kræfter på at finde syndikeringspartnere undgås. Fordelen for EIF er, at EIF s interesser er lig BA erens interesser. Fordelen for Danmark er, at vi får tiltrukket flere udenlandske investeringer til Danmark. Dog skal der også være dansk medfinansiering i investeringsfonden ellers er EIF ikke interesseret. En dansk EAF bør efter DVCA s vurdering være på ca. 100 mio. kr. Kombineres fondens størrelse med business angels investeringer, så forventes investeringsaktiviteten at stige med 200 mio. kr. i Danmark. Det haster endvidere med hensyn til at få oprettet en EAF i Danmark. Ifølge EIF selv, er puljen til EAF er ikke gearet til, at samtlige lande i EU kan få oprettet en EAF. DVCA foreslår, at regeringen indgår i samarbejde med EIF om at oprette en matchingfond i Danmark. 10

12 Forslag nr. 5: Bedre regler for aktieaflønning For mange nystartede vækstvirksomheder aktieaflønning fx optioner og warrants - være afgørende for virksomhedens udviklingsmuligheder i de første tidlige stadier. Det skaber nemlig incitamenterne til at arbejde hårdt for virksomhedens medarbejdere, og det aflaster lønbudgettet, som er langt den største udgiftspost. Desværre er der de senere år sket kraftige forringelser af aktielønsordningerne. Den helt store forringelse sket med afskaffelsen af ligningslovens 7H. Indtil januar 2012 havde Danmark i ligningslovens 7 H en særlig skattemæssig begunstigelse for individuelle medarbejderaktieordninger, hvorefter medarbejderne inden for visse grænser og under forudsætning af, at en række betingelser var opfyldt, kunne modtage aktier, warrants - eller obligationer til aktier i arbejdsgiverselskabet uden, at værdien af de tildelte aktier mv. indgik i medarbejderens personlige indkomst. I stedet beskattedes indkomsten som aktieindkomst efter de almindelige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven på det tidspunkt, hvor aktierne blev afstået. Modstykket til den manglende lønbeskatning hos medarbejderen var, at arbejdsgiverselskabet ikke fik fradrag for denne del af medarbejderens løn. Særligt for virksomheder i opstartsfasen eller forretningsopbygningsfasen, er det problematisk, at ligningslovens 7H er blevet ophævet, idet medarbejderen nu beskattes af de modtagne aktier som almindelig lønindkomst efter ligningslovens 16. Det betyder, at optioner og warrants nu vægter tungt i medarbejderens selvangivelse som regel uden, at han eller hun er likvid. Konsekvensen kan blive, at medarbejdere søger et job i en veletableret virksomhed eller vælger danske start-ups fra. I Storbritannien er det muligt skattefrit at tildele gratisaktier til medarbejdere for op til per år. Derudover kan en medarbejder via sin (ubeskattede) bruttoløn købe aktier for op til med tillæg af 10 % af medarbejderens årsløn. For hver aktie, som medarbejderen køber via sin bruttoløn, har arbejdsgiveren mulighed for at tilbyde yderligere 2 gratis, skattefrie aktier. Endelig kan medarbejdere årligt reinvestere (ubeskattede) bruttoudbytter for op til 1.500, som modtages på medarbejderaktierne, i nye medarbejderaktier. DVCA forslår derfor, at reglerne for beskatning af aktieaflønning nytænkes. Hvad skal den nye ordning indeholde? En effektiv beskatning skal have fokus på såvel beskatningstidspunkt- og form, type af instrument, omfang, den relevante personkreds, og tildelingskurs. Beskatningstidspunkt og -form: Det er afgørende, at medarbejderen eller virksomheden først får likviditetseffekten af iværksætterløn, når virksomheden sælges. Derfor skal iværksætterlønnen først beskattes, når de underliggende aktier ift. afstås. For at sikre medarbejdernes loyalitet, så foreslår DVCA, at beskatningsformen bliver aktieavancebeskatningsprocenten. Tilsvarende foreslås det, at virksomheden ikke får fradrag for værdien af resultatlønnen. Type af instrument: Det er ikke en offentlig opgave at definere, hvilke typer af instrumenter, der er tilladt, førend de nye regler kan bruges. Blot bør det kræves, at værdien kan opgøres entydigt på tildelingstidspunktet, når de underliggende aktier sælges. 11

13 Omfang: Det regulerer sig selv, hvor stor en del af en årsløn, som resultatlønnen på baggrund af må udgøre. Man kan ikke spise aktieløn, så en ansat bliver nødt til at have et vist grundbeløb i kontanter for at kunne leve. Heller ikke virksomheden er interesseret i, at iværksætterlønnen kan udgøre for meget af virksomhedens ejerskab. Så bliver der intet tilbage til investorerne. Af disse grunde bør lovgiver ikke sætte grænser; markedet vil diktere omfanget. Den relevante personkreds: Det er afgørende, at ikke kun ansatte men også bestyrelsesmedlemmer kan modtage iværksætterløn. Bestyrelsesmedlemmerne skal have et lige så stort incitament som de ansatte til at arbejde hårdt for succes. Tildelingskurs: Det er ikke en offentlig opgave at bestemme, hvor stor en favørpris medarbejderen får i forhold til iværksætterlønnens markedspris i dag. Det regulerer helt sig selv mellem to modsatrettede parters forskellige interesser. Hele sigtet med de nye regler er at få den knappe risikovillige kapital til at række længere i opstartsvirksomheder, der oftest er underskudsgivende og uden lånemuligheder. Derfor kan det overvejes at man ekskluderer finansielle virksomheder fra ordningen. DVCA foreslår derfor, at der foretages en skattemæssig nytænkning af aktielønsordningerne i Danmark. 12

14 Forslag nr. 6: Patentbox Tanken bag patentbox er, at virksomheder, der udvikler produkter og skaber indkomst på baggrund af patenter og visse andre intellektuelle rettigheder, skal betale lavere selskabsskat på afkastet af disse rettigheder. Patentbox er udbredt i Europa Patentbox eller innovationbox, som den også kaldes, er ved at blive gængs europæisk erhvervspolitik. I dag har Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig, Irland, Storbritannien, Ungarn og Spanien patentbox lovgivning. I Danmark bør vi også gå den vej. Patentbox er ideelle til at beholde højteknologiske virksomheder i Danmark og dermed også arbejdspladserne som ellers siver til de lande, der har patentboxes. Det sikres ved, at der stilles krav om, at man som i de ovennævnte lande - har udviklet produktet i det land, hvor man ansøger om en lettelse i selskabskatten med baggrund i patentbox-reglerne. En sådan løsning vil bevare flere højproduktive virksomheder og arbejdspladser i Danmark og ved med til at modvirke, at business angels finansierede virksomheder flytter til udlandet. I Benelux-landene ligger den modificerede selskabsskat på mellem 5-7 %; i Storbritannien på 10 %. I alle landene er selskabsskatten betinget af, at virksomheden har udviklet opfindelsen in-house og i hjemlandet. Patentbox skal målrettes SME-segmentet En dansk udgave af patentbox bør udformes, så SME-segmentet under alle omstændigheder omfattes af ordningen. Den bør også inkludere, at virksomhedens opfindelse udvikles in-house i Danmark. DVCA ser hellere en lavere skatteprocent end, at alle former for intellektuelle rettigheder omfattes (dog bør patenter under alle omstændigheder være omfattet). Sidst men ikke mindst, så bør alle indtægter relateret til opfindelsen inkluderes så længe indtægterne er knyttet til det CVR-nummer, der stod for udviklingen af opfindelsen DVCA foreslår, at Patentbox indføres i Danmark. 13

15 Forslag nr. 7: Rate- og kapitalpensioner skal finansiere væksten I 2005 blev skattelovgivningen på DVCA s foranledning ændret, så det var muligt at anvende rate- og kapitalpensioner til at investere i unoterede ejerandele. Der var i 2005 fra politisk side store forhåbninger til ordningen. I handlingsplan for risikovillig kapital fra 2005 blev det således anslået, at ordningen vil kunne forbedre virksomhedernes adgang til klog risikovillig kapital med op til 10 mia. kr. Sådan er det langt fra gået. En opgørelse fra Finansrådet fra 2009 viser, at ordningen kun har stimuleret markedet med ca. 750 mio. kr. Det er bedre end ingenting, men dog meget langt fra forventningen. Pensionsformuen i Danmark repræsenterer en enorm mulighed for at aktivere kapital til vækst i virksomheder i Danmark. Det ser vi allerede i dag med pensionskasserne, der er den dominerende investorklasse i venture- og kapitalfonde. Desværre har vi aldrig set pensionskasserne i business angel segmentet, hvilket DVCA gerne ser jf. forslaget om en European Angel Fund i Danmark. Med skattereformen i 2012 blev kapitalpensioner til en afviklingsforretning. Og da fradragsloftet for ratepensioner presses længere og længere ned, er også ratepensioner under pres. DVCA ser derfor gerne, at en enkeltpersons livrente kan aktiveres til at investere i unoterede ejerandele efter eget valg. Vi er klar over, at en livrente også involverer forsikringselementer og allokering af kollektive reserver hos pensionskassen men det vurderer vi er beregningsmæssige problemstillinger, som burde kunne løses relativt let. DVCA foreslår på den baggrund følgende ændringer af ordningen: At den mulige ejerandel for ejeren (inkl. nærtstående) af rate- og kapitalpensionen på 25 % fjernes helt. Det vil tiltrække flere investorer. At det bliver muligt at bruge op til 100 % af de samlede pensionsmidler over 2 mio. kr. i ordningen for rate og kapitalpensioner. For livrentedepoter bør grænsen være højere. DVCA ser ingen grund til, at staten skal sætte begrænsninger på ordningens udbredelse, når først en fornuftig pension er sikret. Skattereformens loft over fradrag for årlige indbetalinger på ratepensioner skal kunne gennembrydes, såfremt midlerne indbetales på en nyoprettet pensionsordning, der kun anvendes til investering i iværksættere. Såfremt ordningen bruges til at investere i forskningstunge virksomheder bør de fritages fra PAL-skat. Det vil gøre ordningen mere attraktiv. 14

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Den danske produktivitetskrise

Den danske produktivitetskrise 1 Indhold Den danske produktivitetskrise... 3 Forslag nr. 1: Afskaf investorskatten L10... 6 Forslag nr. 2: Genskab retssikkerheden i skattepolitikken... 7 Forslag nr. 3: Afskaf iværksætterskatten på udbytter...

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer

Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer i 2009/10 er vejen Årsskrift fra DVCA om ud god selskabsledelse af krisen i kapitalfonde Indhold

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

FOINs politiske holdninger 2011 Fremtidens Vækst!

FOINs politiske holdninger 2011 Fremtidens Vækst! FOINs politiske holdninger 2011 Fremtidens Vækst! Forskerparker og Innovationsmiljøer skaber fremtidens vækstvirksomheder Dansk økonomi gennemgår i disse år en transformation, hvor mange af de traditionelle

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Aktieløn - den nye trend

Aktieløn - den nye trend Aktieløn - den nye trend Lagernummer: 4412050020 Udgivet af Politisk-Økonomisk Sekretariat Januar 2005 Oplag: 5.000 stk. Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital August 2017 Penge til vækst 6 forslag der styrker den risikovillige kapital 1 Penge til vækst udfordringen Danmark er et af de rigeste og tryggeste lande i verden. Det skal vi blive ved med at være. Det

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity?

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Finansanalytikerforeningen 22. januar 2007 Ole Mikkelsen Direktør i SPEAS, (afdelingschef i Nykredit) Eksponering mod Private

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes Sammenfatning Regeringen har i oktober 2012 fremsat et forslag om ændringer

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009 NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Velkommen til Fondskonferencen 2014

Velkommen til Fondskonferencen 2014 www.pwc.dk/fonde Velkommen til 3. december 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Skattemæssige udfordringer i forhold til uddelinger v/ Niels Winther-Sørensen, partner, Side 2 Fondens skattepligt overordnede

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Nye muligheder for dine pensionsmidler

Nye muligheder for dine pensionsmidler Nye muligheder for dine pensionsmidler Kapital- og ratepensionsmidler kan nu investeres i unoterede aktier. FÅ UNDERSKOVEN AF DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT BLOMSTRE Skatteminister Kristian Jensen Har du viden

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Iværksætternation 4.0

Iværksætternation 4.0 Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCAs business angel udvalg Iværksætternation i 2009/10 4.0 Årsskrift 10 forslag fra til DVCA at øge om business god selskabsledelse angel-investeringerne

Læs mere

Iværksætternation 4.0

Iværksætternation 4.0 Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCAs business angel udvalg Iværksætternation i 2009/10 4.0 Årsskrift 10 forslag fra til DVCA at øge om business god selskabsledelse angel-investeringerne

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande?

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Af Arne Riis, partner Bech-Bruun Advokatfirma og Tanja Warschow, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Læs mere

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work Guide til selvangivelsen 12 Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt Knowledge at work 2 DANSKE INVEST Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere