P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

Transkript

1 Fjerde kvartal, 2015 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Privatøkonom Brian Rasmussen Opsvinget fortsætter trods udfordringer Grundlæggende går det godt med amerikansk økonomi, hvor der for 6. år i træk er udsigt til en BNP-vækst i omegnen af normalvækstraten (som OECD har beregnet til 2,3% p.a.). I forhold til juni-udgaven af Periskopet er BNP-vækstskønnet for 2015 hævet med et kvart procentpoint til 2½%. Arbejdsmarkedet har gennem det meste af året været robust med en jobvækst på gennemsnitligt nye arbejdspladser pr. måned. De seneste par måneder er jobvæksten dog dalet til blot ca nye jobs pr. måned. Indtil videre vurderer vi det som midlertidig svaghed. F I N A N S U G E N Indtil nu har eurozonen været inde i et ganske robust opsving med efter europæiske forhold pæne vækstrater. Økonomien voksede mere, end vi forventede, i andet kvartal, nemlig med 0,4%, og signalerne for udviklingen i tredje kvartal tyder på en fremgang af nogenlunde samme størrelsesorden. På den baggrund er BNP-skønnet for 2015 hævet med et kvart procentpoint til omkring 1½%, og for såvidt angår 2016 venter vi en BNP-vækst på omkring samme niveau eller højere. Inflationen vil tage noget til mod årets slutning og sandsynligvis stige til et sted mellem en halv og en hel procent. De seneste otte kvartaler er både BNP og beskæftigelsen i Danmark gået frem. Fremgangen i BNP har ikke været prangende. Der er dog klare tegn på, at dansk økonomi har givet slip på krisen og er inde i et stabilt opsving. Det skal ses i lyset af stærke stimuli til dansk økonomi fra faldet i energipriserne, fortsat lave renter og en svækket euro, som hjælper eksporten. Derudover har virksomhederne sparet flittigt op, og danskernes formuer er desuden kommet sig bl.a. gennem stigende priser på boliger. Pengepolitikken forventes at forblive ekstremt lempelig i eurozonen lang tid endnu. Vi skal sandsynligvis helt frem til 2018, før en ECB-renteforhøjelse kommer på tale. Først til den tid vil inflationen begynde at nærme sig ECB s 2%-target ifølge deres egen prognose. I USA tyder signalerne fra Fed fortsat på, at en renteforhøjelse er på vej. Den kan komme senere i år eller i starten af Renten på 10-årige statsobligationer i USA og Tyskland/Danmark ventes på 3 måneders horisont at ligge omkring eller lidt over de aktuelle niveauer, og at være steget moderat på et års sigt. de 1 af 10

2 USA: Vækst lidt over det normale tempo Grundlæggende går det godt med amerikansk økonomi, hvor der for 6. år i træk er udsigt til en BNP-vækst i omegnen af normalvækstraten (som OECD har beregnet til 2,3% p.a.). I forhold til juni-udgaven af Periskopet er BNP-vækstskønnet for 2015 hævet med et kvart procentpoint til 2½%, hvilket især afspejler reviderede BNP-tal for første halvår, hvor de nye tal viser højere vækst end oprindeligt beregnet af det amerikanske statistikbureau. For 2016 venter vi et væksttempo som i år eller lidt højere. USA s økonomi er især drevet af privatforbruget, der udgør 70% af BNP. Dermed står og falder væksttempoet med forbrugernes købelyst, som vi ser intakt indtil videre. Et fortsat robust privatforbrug støttes af stigende beskæftigelse, stigende lønninger og voksende formuer. Formuestigningen er kommet via stigende huspriser og stigende aktiekurser, og da amerikanerne tillige har nedbragt gæld de seneste år, er deres gældsbyrde (gæld i % af aktiver) nu den laveste siden årtusindskiftet. Husholdningssektorens balance er dermed sund, hvilket også taler for et robust privatforbrug i fremtiden. Muligheden for et lidt højere væksttempo i 2016 end i år begrundes især med, at boliginvesteringerne er i fremgang og dermed vil bidrage stadig mere til BNP-væksten. Desuden ventes også erhvervsinvesteringerne at tage til i løbet af 2016 ud fra en forudsætning om, at den aktuelle usikkerhed om oliepriser, kinesisk økonomi og valutakurserne er blevet dæmpet. Arbejdsmarked og inflation Arbejdsmarkedet har gennem det meste af året været robust med en jobvækst på gennemsnitligt nye arbejdspladser pr. måned. Det er et meget højt niveau, som vi skal tilbage til 1990 erne for at finde sidst. Samtidig er arbejdsløsheden faldet til 5,1% og er hermed indenfor det naturlige niveau, som USA s centralbank skønner til intervallet 4,9-5,2%. De seneste par måneder er jobvæksten dog dalet til blot ca nye jobs pr. måned. Indtil videre vurderer vi det som midlertidig svaghed. de 2 af 10

3 Lønstigningstakten er imidlertid forblevet lav (ca. 2¼ % p.a.) trods det robuste arbejdsmarked. Det er dog sandsynligt, at lønstigningstakten vil tage til, hvis arbejdsløsheden faldet yderligere. Inflationen (målt med PCE-pristallet) er forblevet meget lav, omkring ¼ % grundet den moderate lønudvikling og de lave oliepriser. Inflationen ventes at stige sidst på året, hvor basiseffekten fra sidste års olieprisfald aftager mærkbart. Inflationen ventes dog ikke at nå centralbankens 2%-målsætning foreløbig. Pengepolitik og obligationsrente Centralbanken (Fed) hævede IKKE den pengepolitiske rente på deres septembermøde, sådan som vi forventede i juni-udgaven af Periskopet. Formentlig har valutauroen og usikkerheden om væksten i de nyindustrialiserede lande spillet ind. Signalerne fra Fed tyder dog fortsat på, at en renteforhøjelse er på vej. Den kan komme i år (rentemøder 28/10 og 16/12) eller i løbet af Det afgørende er dog ikke så meget tidspunktet for den første renteforhøjelse, som må antages at være priset ind i kurserne på aktier og obligationer. Derimod er det mere afgørende, i hvilket tempo Fed hæver renten efterfølgende. Vi og de fleste andre forventer, at renteforhøjelserne kommer til at foregå i et meget forsigtigt tempo blandt andet for at undgå en uønsket kraftig styrkelse af USD i en tid, hvor andre store valutaer falder i værdi. Renten på en 10-årig amerikansk statsobligation ventes på 3 mdr s sigt at svinge omkring det nuværende niveau, dvs. intervallet 2,00-2,50%. På 12 mdr s sigt venter vi en moderat stigning til 2,50-3,00%. Forventningen om stigende obligationsrente på sigt begrundes med udsigten til strammere pengepolitik, tiltagende inflation og fortsat fremgang i væksten. Risikoforhold Der synes især at være to risikoforhold, som kan give skuffende udvikling i økonomien i forhold til vores hovedscenario: Den første risikofaktor kommer fra aktierne, idet det amerikanske aktiemarked er dyrt prissat og derfor sårbart overfor dårligt nyt. En større korrektion på aktiemarkedet vil især ramme økonomien via forbrugerne. de 3 af 10

4 Den anden risikofaktor kommer fra vækstafmatningen i de nyindustrialiserede lande, der kan ramme amerikansk økonomi hårdere, end vi antager. Eurozonen: Det moderate opsving fortsætter Indtil nu har eurozonen været inde i et ganske robust opsving med efter europæiske forhold pæne vækstrater. Økonomien voksede mere, end vi forventede, i andet kvartal, nemlig med 0,4%, og signalerne for udviklingen i tredje kvartal tyder på en fremgang af nogenlunde samme størrelsesorden. På den baggrund er BNP-skønnet for 2015 hævet med et kvart procentpoint til omkring 1½%, og for såvidt angår 2016 venter vi en BNP-vækst på omkring samme niveau eller højere. Normalvækstraten i eurozonen er beregnet til omkring 1,7% p.a. af OECD. Europæisk økonomi stimuleres p.t. af lav rente, lav eurokurs og lav inflation. Den økonomiske fremgang er bredt baseret på både indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel, og desuden bredt ud på de fleste lande med Cypern og Grækenland som undtagelserne. Med en BNP-vækst på omkring 1½% er opsvinget noget mere moderat end i USA, hvor vi venter en fremgang på 2½% i Forskellen skyldes især, at USA er længere fremme i konjunkturforløbet, end Europa er. En anden væsentlig forskel er, at kreditgivningen blandt de amerikanske banker længe har været stigende, hvorimod det først er for nylig, at kreditgivningen blandt eurozonens banker er begyndt at tage til. de 4 af 10

5 Det kan tilføjes, at den massive tilstrømning af flygtninge og migranter formentlig er med til at løfte væksttempoet i EU. De fleste analyser peger på, at væksttempoet på kort sigt kan blive forøget med op til et kvart procentpoint, idet staternes udgifter til husly, forplejning osv. øger de offentlige udgifter og dermed virker som en lille lempelse af finanspolitikken. Grækenland løst for nu, men VW og afmatning udenfor Europa truer fremgangen I august blev der fundet en foreløbig løsning på den græske udfordring. Der vil formentlig stadig være udfordringer med at få kreditorernes (EU, ECB og IMF) reformkrav omsat til konkret lovgivning i Grækenland, men i det store og hele betragter vi Grækenland som et løst problem - for nu. Længere ude i horisonten venter dog en ny strid mellem landet og dets kreditorer vedrørende nedskrivning af landets enorme statsgæld på 180% af BNP, som det vil være umuligt at betale tilbage. Nye trusler er imidlertid dukket op. Den første kommer fra Volkswagen-skandalen. Potentielt kan den ramme tysk bilindustri hårdt og dermed hele den tyske økonomi, som er det stærke lokomotiv for væksten i hele eurozonen. Bilindustrien står for 20% af omsætningen i tysk industri og beskæftiger over trekvart millioner mennesker. Den anden trussel kommer fra vækstafmatningen i de nyindustrialiserede lande, som aftager tæt på en fjerdedel af EU s samlede eksport. Indtil videre har afmatningen ikke sat sig synlige spor i eurozonens økonomi, men det kan blive tilfældet, hvis afmatningen bliver værre. Inflationen ventes at stige til intervallet ½-1% sidst på året Inflationen har overrasket negativt i år og ligger nu igen tæt på 0. Det skyldes det fornyede olieprisfald, mens kerneinflationen (hvor oliepriserne er trukket ud) ligger knap en procent højere end i fjor. Det økonomiske opsving har bidraget til lidt højere kerneinflation, idet niveauet var godt en halv procent i starten af året. Inflationen (hovedtallet) vil tage noget til mod årets slutning og sandsynligvis stige til et sted mellem en halv og en hel procent. Det skyldes alene basiseffekten fra sidste de 5 af 10

6 års olieprisprisfald, hvor olieprisen mod årets slutning vil trække langt mindre ned i den samlede inflation end tidligere på året. Grafen nedenunder viser, at hvor olieprisen aktuelt ligger ca. 40 % lavere end i fjor, vil den ved årets udgang ligge omtrent på niveau med prisen i fjor, hvis man forudsætter, at råolieprisen fremadrettet er som i dag. Arbejdsløsheden har været faldende gennem et par år til aktuelt 10,9%, og det er sket via stigende beskæftigelse. Arbejdsløsheden ventes fortsat at aftage i et moderat tempo, om end den kraftige indvandring til Europa kan få arbejdsløsheden til at stige, også selvom beskæftigelsen fortsætter sin fremgang. Pengepolitik og obligationsrente Der går lang tid, inden ECB begynder at overveje forhøjelse af sin ledende udlånsrente på aktuelt 0,05%. Et bud er, at vi skal helt frem til 2018, før en renteforhøjelse kommer på tale. Først til den tid vil inflationen begynde at nærme sig ECB s 2%-target ifølge deres egen prognose. På kort sigt kan ECB endda lempe pengepolitikken yderligere på grund af den uønskede lave inflation i øjeblikket. En mulighed er, at ECB på rentemødet i december beslutter at udvide sit opkøbsprogram af obligationer. Det kan enten ske ved, at de øger omfanget af de månedlige opkøb fra de nuværende 60 mia. euro pr. måned, eller ved at de allerede nu annoncerer en forlængelse af programmet udover september 2016, hvor det i øjeblikket står til at udløbe. Obligationsrenten, her målt med den 10-årige tyske statsrente, ventes på 3 mdr s sigt at svinge omkring det nuværende niveau, dvs. intervallet 0,50-0,75%. På 12 mdr s sigt venter vi en beskeden stigning til 0,60-1,00%. Det, der taler for en lidt højere rente, er udsigten til lidt højere inflation og vækst, mens omvendt ECB s massive støtteopkøb lægger låg over eventuelle rentestigningstendenser. Dansk økonomi vækstbilledet intakt Fremgangen i dansk økonomi fortsatte ind i 2015, hvor væksten i 1. og 2. kvartal var på henholdsvis 0,6 pct. og 0,2 pct. fra kvartal til kvartal. Eksporten efterfulgt af det private forbrug trak dog væksten ned i 2. kvartal efter et positivt bidrag til væksten de 6 af 10

7 især fra eksporten kvartalet forinden. Private investeringer og faldende import holdt dog væksten oven vande. Samlet var væksten i 1. halvår af ,8 pct. højere end samme periode året forinden. Selvom væksten løjede af i 2. kvartal er vækstbilledet intakt. Dansk økonomi er inde i et opsving med positiv vækst 8 kvartaler i træk. Grundlaget for et bredere og mere vedvarende opsving er derudover styrket, bl.a. gennem bedringen af arbejds- og boligmarkedet. Derudover får efterspørgslen et ekstra skub fra lave renter, oliepriser og fald i den effektive kronekurs som følge af en svagere euro. Den svagere euro skal ses i lyset af, at ECB ikke udelukker nye pengepolitiske tiltag, hvis inflationen fortsætter i det lave spor. Dette skal ses i lyset af større usikker omkring styrken af den globale økonomi og faldende råvarepriser, som lægger en dæmper på inflationen. Det svækker euroen og dermed kronen i forhold til andre landes valutaer. Det private forbrug steg støt hele sidste år og i starten af i år. Selvom privatforbruget er bøjet af, forventer vi at se fornyet fremgang dog i et lavt tempo. Der er bl.a. hjulpet på vej af stigende beskæftigelse, faldende energipriser og fortsat lave renter. Derudover betyder bedringen på boligmarkedet, at de danske forbrugere har mere sikkerhed for deres lønindkomst og formuer, som er bundet i boligen. Det er med til at løsne yderligere op for forbruget. Et øget privat forbrug vil desuden sætte gang i væksten gennem andre kanaler især private investeringer. Disse understøttes også af, at de danske virksomheder igennem de seneste år har været flittige til at spare og dermed konsolideret sig betydeligt gennem et større opsparingsoverskud. de 7 af 10

8 Forbrugertilliden er løjet kraftigt af, men stadig i plus Forbrugslysten blandt danskerne er fortsat med god afstand til nulgrænsen trods et markant fald i september. Tilliden er faldet 6 måneder i træk fra toppen i marts, hvor tilliden nåede det højeste niveau i over 9 år. Forbrugertilliden røg til tops i marts formentlig anført af det drastiske fald i renterne i årets første måneder og fornyet optimisme på boligmarkedet. Stemningen kom op på et niveau, hvor den kogte over. Derfor er den faldende tendens for forbrugertilliden ikke udtryk for, at dansk økonomi er ved at vende, men mere udtryk for, at danskerne har fået benene ned på jorden med en forbrugertillid mere forenelig med den økonomiske situation. Den finansielle uro udtrykt ved store hug til aktier i hele verden som følge af vækstopbremsningen i Kina har formentlig bidraget yderligere til det dratte fald i tilliden for september. Vi forventer at se et langsomt tiltagende privatforbrug, som stiger i takt med, at arbejdsmarkedet og boligmarkedet kommer sig fuldstændigt. Vi forventer, at tilliden på sigt vil understøtte det private forbrug med tiltagende kraft til gavn for det igangværende opsving. de 8 af 10

9 Bedring på boligmarkedet også udenfor de store byer Bedringen på boligmarkedet fortsætter, hvor både antallet af handler og boligpriserne er steget på landsplan. Bedringen har bredt sig til boligmarkedet udenfor de store byer. For hele landet steg huspriserne på årsbasis med 7,5 pct. i 2. kvartal, mens priserne på ejerlejligheder gik op med 10,5 pct. Prisstigningerne har spredt sig til alle regioner i landet. Prisstigninger er dermed ikke længere alene et storby-fænomen. Faktisk har 83 af landets 98 kommuner højere priser i 2. kvartal end samme kvartal sidste år. Trods prisfremgang er der dog stadigvæk større områder af Danmark, hvor boligmarkedet bevæger sig meget langsomt. Det gælder især yderområderne, hvor der stadig er et markant overudbud af huse til salg i forhold til den lave handelsaktivitet. Fremgangen i 2. kvartal tager formentlig af ind i 3. kvartal. Den effektive lange rente steg henover maj og juni, hvilket forventes at lægge en dæmper på udviklingen i resten af året. Bedringen på boligmarkedet vil dermed fortsætte blot i et lavere tempo. Renten har stadigvæk udsigt til at være historisk lav og opsvinget i dansk økonomi er sat ind. Lav inflation Inflationen er forblevet lav i Danmark som i resten af Europa. Det skyldes i høj grad det markante fald i olieprisen siden sommeren. Derudover er virksomhederne og butikkerne forsigtige med at sætte priserne op på grund af risikoen for tab af omsætning. Det understøtter dansk økonomi, da danskerne dermed oplever reallønsfremgang til trods for lave nominelle lønstigninger. Vi forventer, at inflationen forbliver lav de kommende år, men vil stige i takt med at opsvinget får mere fodfæste både i udlandet og herhjemme. Derudover vil olieprisen gradvist bidrage til højere inflation. Den økonomiske politik: Pengepolitikken er lempet Finanspolitikken bør stabilisere den økonomiske udvikling, hvor pengepolitikken er lagt an på at holde en fast valutakurs til euroen. I øjeblikket stimulerer det meget lave renteniveau sammen med faldet i olieprisen og svækkelsen af euroen dansk øko- de 9 af 10

10 nomi betydeligt. Det er derfor vigtigt, at finanspolitikken ikke bidrager til yderligere vækst, idet dansk økonomi er inde i et opsving med faldende ledighed og vækst bredt ud på det private forbrug. Sker det ikke - kan det i sidste ende få dansk økonomi til at hede for meget op. Den meget lave rente kan bl.a. sætte gang i en usund udvikling på boligmarkedet, hvor prisstigninger på boliger bliver selvforstærkende. Det vil resultere i store tab for mange boligejere og påvirke økonomien negativt, når renten begynder at stige. Vi mener, at det er på høje tid at genetablere sammenhængen mellem boligprisstigninger og ejendomsværdiskatten. Det vil lægge en dæmper på prisstigningerne. Der bør dog helt generelt laves en omlægning af hele boligbeskatningen også grundskylden. Vi fastholder vækstskøn for i år Dansk økonomi er i gang med at vokse, og meget taler for, at fremgangen fortsætter. Olieprisen er styrtdykket og ECB har meldt ud, at de er parate til at åbne mere op for sluserne, hvis det bliver nødvendigt. Derudover går det bedre for europæisk og amerikansk økonomi trods den seneste uro på de finansielle markeder anført af Kina. Vi fastholder derfor vores vækstskøn for i år til 1,75 pct. Næste år forventer vi en vækst på 2,0 pct. De væsentlige risici for endnu et år med vækst i den lave ende for dansk økonomi er, at den globale økonomi anført af Kina sætter sig mere end ventet og skaber fornyet uro. På den indenlandske bane er en væsentlig risiko, at virksomhederne og forbrugerne uagtet de meget lave renter strammer grebet og holder igen med investeringer og forbrug. Det skal ses i lyset af, at danskerne fortsat trækker en stor gæld efter sig. (Redaktionen er afsluttet 7. oktober 2015) Kontakt Cheføkonom Lone Kjærgaard lkj@al-bank.dk Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Senioranalytiker Thomas Germann tlg@al-bank.dk Privatøkonom Brian Rasmussen bf@al-bank.dk Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. de 10 af 10