Processen. Omdannelse af Aalborg Havnefront

Transkript

1 Artikel til Vejforum 2006 Omdannelse af Aalborg Havnefront Martin Fischer Afdelingsleder i Trafik- og Vejafdelingen Aalborg Kommune mfi-teknik@aalborg.dk Byrådet i Aalborg Kommune vedtog i 1996 Trafik & Miljøplan for Aalborg Midtby fra I denne blev der opstillet en målsætning om sammenbinding af Aalborg Havnefront og Midtbyen. I december 1999 vedtog Byrådet Fjordkataloget for Aalborg Kommune. I dette blev der opstillet delmål for udnyttelse af de centrale havneområder og til at støtte og supplere detailhandelen i Midtbyen. Det blev ligeledes besluttet, at styrke sammenhængen mellem Midtbyen og havneområdet, at gøre det lettere at færdes mellem de to områder og at sikre, at havneområdet ses som en naturlig forlængelse af Midtbyen. Den samlede ombygning er budgetsat til 230 mio. kr. Hertil kommer midler til på sigt at opføre Musikkens Hus på den østlige del af Havnefronten. Det samlede område strækker sig over cirka 1 km fra Limfjordsbroen i vest til Stuhrsvej i øst. Området er placeret umiddelbart nord for Aalborg Midtby. Sammenhængen med Midtbyen er dog begrænset i dag, da en firesporet vej med midterhelle og nogle steder med hegn adskiller de to områder. Figur 1. Området benævnes Havnefront II og ombygges i årene Vejstrækningen består af vejene Strandvejen, Slotspladsen og Nyhavnsgade. På vejen kører mellem og biler på et hverdagsdøgn. For at sikre sammenhængen mellem de to områder er det nødvendigt, at reducere barriereeffekten. De primære betjeningsveje fra syd er i dag Vesterbro og Kjellerupsgade, og fra nord Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen. Processen Aalborg Byråd godkendte d. 13. december 1999 Fjordkataloget, der blandt andet fastlagde følgende målsætninger: de nye centrale havneområder skal primært indeholde funktioner, der støtter og supplerer detailhandlen i det nuværende Midtbyområde,

2 sammenhængen mellem Midtbyområdet og det centrale havneområde skal styrkes, det skal være lettere at færdes mellem de to områder, havneområdet skal virke som en naturlig forlængelse af midtbyen. Det blev samtidig besluttet at områdets endelige anvendelse og udformning skulle fastlægges i lokalplan og kommuneplantillæg. Beslutningen om at sammenbinde byen med havnen indebærer, at barrieren, Strandvejen Slotspladsen Nyhavnsgade, mellem Midtbyen og havnen skal reduceres. Der er undersøgt tre muligheder for reduktion af barrieren: Nedgravning af Nyhavnsgade i en tunnel ved Slotspladsen, neddrosling af trafikken på Nyhavnsgade eller etablering af en fodgængertunnel under Nyhavnsgade. På grund af ønsket om, at nedbringe barrieren over hele strækningen, blev det besluttet, at arbejde for en neddrosling af trafikken på strækningen. Neddroslingen skal ske ved, at indsnævre strækningen til en tosporet vej samt, at nedsætte kapaciteten på strækningen gennem f.eks. dosering i signalanlæggene eller en hastighedsreduktion på den centrale del af strækningen. På grundlag af beslutningen blev der udarbejdet nogle principper for omdannelsen af Havnefronten. På baggrund af disse principper blev der afholdt et begrænset udbud med prævalifikation for udarbejdelse af en helhedsplan med efterfølgende projektering af området. COWI som rådgiver i samarbejde med underrådgiver Rønnow Landskabsarkitekter Aps og Arkitektfirmaet C.F. Møller vandt efterfølgende opgaven. Helhedsplanen Det overordnede mål i projektet for Aalborg Centrale Havnefront er at skabe et attraktivt byrum, som henvender sig til en bred målgruppe. Området skal bestå af en variation af aktivitetspunkter med mulighed for ophold og pauser. Aalborg Centrale Havnefront skal opleves som en helhed med harmoni i materialer og belysning. Slottet skal gøres synligt som byens og havnefrontens centrum. Byrummet understreges af en sammenhængende promenade for bløde trafikanter. Havnepromenaden bliver udført i asfalt, sidde- og opholdstrapper som går helt ned til vandet og bænke og udsigtsplatforme. Samlende for området, og en forudsætning for en god og direkte sammenhæng mellem den tætte midtby og havneområdet, er det nye vejanlæg Strandvejen Slotspladsen - Nyhavnsgade. Gaden bliver indsnævret til en tosporet gade med midterhelle, cykelstier, fortove, beplantning og vejbelysning. Belysningen langs den tosporede gade gennemføres som 12 m høje kanyamaster i cortenstål med 5-6 projektører pr. mast. På sydsiden af vejen afsluttes området med en række candlestandere. Belysningen på de enkelte pladser på havnefronten udføres individuelt for hver plads. Det gennemgående bliver kanyamasterne og små pullerter med lys langs træpromenaderne.

3 Figur 2. Helhedsplan for Aalborg Havnefront. Havnefrontsområdet kan inddeles i 6 områder, der er vist i figur 1. Jomfru Ane Parken skal blive en park til rekreative og publikumsorienterede formål bl.a. indrettes aktivitetsområde med boldbane til f.eks. fodbold eller basketball. Desuden planlægges for havnebassin og nybyggeri. Området bliver inddelt i fire have nedsænket mellem vej, promenade og træbroer. Slotspladsen skal være en plads, der igen fremhæver og passer til slottets størrelse. Desuden indrettes en plads foran den tidligere toldbygning med springvand for at markere, at den historiske havn lå her. Utzon Center med tilknytning til Aalborg Universitets institut for Arkitektur og Design. Den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon, som stammer fra Aalborg, har medvirket ved skitsering af Utzon Centret, sammen med sønnen Kim Utzon. Centret bliver placeret direkte ud til Slotspladsen. I den østlige del af området planlægges for 76 ungdomsboliger. Oprindeligt var det tanken, at Kvægtorvet ikke skulle bevares. En investor ønskede imidlertid, at bevare den gamle bygning. Bygningen blev solgt og gennemgår i øjeblikket en gennemgribende renovering. Det er planen, at Kvægtorvet skal indrettes til markedshal med skiftende anvendelser. Der er planlagt et projekt med Musikkens Hus på den østlige del af Havnefronten. Projektet er midlertidigt stoppet i august Huset skal være et samlingspunkt for teoretisk, praktisk og udøvende musik. Ved nyopstart af projektet giver det mulighed for at tænke huset ind i sammenhæng med Kvægtorvet og området mod øst, hvor planlægningen netop er igangsat. Nordkraft skal være et center for idræt og kulturaktiviteter. I Nordkraft skal der fremover være f.eks. DGI, Skråen, der er et rytmisk spillested, teatre, biograf, diverse undervisning og mulighed for at etablere restaurant og café. Øst for Musikkens Hus er placeret store korn og foderstofsvirksomheder. Disse er nu solgt til en privat investor, og der åbnes dermed for udvikling af dette område. Områdets anvendelse er stadig i den indledende planlægningsfase, hvorfor det konkrete indhold ikke kendes. Det grønne, det rekreative og det publikumsorienterede er gennemgående for alle delområderne. Belysningen langs vejen gennemføres som 12 m høje kanyamaster i cortenstål med 5-6 projektører pr. mast. Et eksempel på masterne kan ses af figur 3. På sydsiden af vejen afsluttes området med en række candlestandere. Belysningen på de enkelte pladser på havnefronten udføres individuelt for hver plads. Det gennemgående bliver kanyamasterne og små pullerter

4 med lys langs træbroerne. På promenaden etableres 5-6 m høje kanyamaster med 3 projektører samt ledelys ved kajkanten. Figur 3. Til venstres ses et eksempel på kanya lysmaste i cortenstål. På havnefronten i Aalborg bliver projektørerne også udført i cortenstål. Til højre ses et eksempel på en candlestander. Trafik Udgangspunktet for Helhedsplanen har blandt andet været en ombygning af strækningen Strandvejen Slotspladsen Nyhavnsgade til 2 spor. Desuden ønskes trafikken på Slotspladsen neddroslet til ca køretøjer i døgnet i forhold til ca på nuværende tidspunkt. Grundlaget for at ramme biler på Slotspladsen er en strækningsanalyse, som viser, at ca. 40 % af trafikken på strækningen er gennemkørende. Desuden er der overskudskapacitet på det resterende overordnede vejnet. Det er derfor vurderet, at såfremt kapaciteten nedsættes på strækningen, vil den gennemkørende trafik finde alternative ruter. Dermed forventes gaden i fremtiden kun benyttet, såfremt trafikanterne har et ærinde i Midtbyen. For at kunne servicere de trafikanter, der tidligere har benyttet vejen til gennemkørsel, er det valgt, at forlægge Karolinelundsvej og samtidig ombygge vejen til fire spor. Vejen forlægges, så der opnås et mere naturlig forløb op til ringforbindelserne ved Jyllandsgade og ikke mindst ringforbindelsen Østre Alle. Det er disse to veje, der skal tage den største trafikmængde fra Slotspladsen. Det nye forløb af Karolinelundsvej er vist i figur 1. I løbet af planlægningsfasen har der været stor debat omkring en 2- og en 4-sporet løsning på Nyhavnsgade. En 2-sporet løsning giver væsentligt større områder på havnefronten til rekreative formål. Ved at vælge en 2-sporet løsning gives der dermed væsentligt større muligheder for at indrette havnefronten attraktivt. Generelt vil et 4-sporet profil med midterhelle kræve ca. 5,5 meter mere plads end et 2 sporet profil. Dermed vil der være flere konfliktpunkter i forhold til de planlagte funktioner på Havnefronten. Afgrænsningen af Musikkens Hus, det nye Metax P-hus, Utzon Parken, den nye Toldbodplads (Østerågade Nord) og Jomfru Ane Parken forudsætter en 2-sporet Nyhavnsgade/ Strandvejen. Ligesom bevarelse af Kvægtorvet ikke er muligt ved et 4-sporet profil med cykelstier. Trafikmodellen for Aalborg er kalibreret til at give en retvisende fordeling af trafikken på det overordnede vejnet i byen i det beregningsår, hvor man foretager en kalibrering. Den seneste store kalibrering af trafikmodellen for Aalborg blev gennemført som led i arbejdet med infrastrukturplanen for Aalborg i år Ved kalibreringen sammenlignes de beregnede trafikstrømme i en række punkter på det overordnede vejnet med den faktisk talte trafik.

5 Ved hjælp af trafikmodellen er der foretaget beregninger af trafikfordelingen på det fremtidige vejnet. Neddroslingen til køretøjer på Slotspladsen medfører, at trafikken bliver fordelt ud på de andre øst-vest gående forbindelser i byen. De primære aflastningsruter bliver de to ringforbindelser i Midtbyen. På ringen Karolinelundsvej Jyllandsgade stiger trafikken med ca køretøjer pr. døgn svarende til en stigning på ca. 28 %. På Østre Alle ringen stiger trafikken med ca køretøjer pr. døgn svarende til en stigning på ca. 20 %. Figur 4. Ændring i antal køretøjer på det overordnede vejnet ved neddrosling af Slotspladsen. For yderligere at understøtte neddroslingen på Slotspladsen vælges at nedlægge eksisterende parkeringspladser på havnefronten samt at anlægge nye pladser i hhv. den østlige og vestlige del af havnefronten for at modvirke gennemkørende parkeringssøgende trafik. Desuden opføres nyt parkeringshus centralt i byen med plads til 850 biler. Tidsplan og økonomi Udbygningen af Havnefront II er startet med indsnævringen af Strandvejen på den vestlige del i Herefter påbegyndes ombygningen af selve havnefrontsarealerne på denne del i 2007 samt en mindre del af Nyhavnsgade. I 2007opføres desuden Utzoncentret og parken anlægges i I 2008 påbegyndes den resterende del af Nyhavnsgade og dele af havnefronten. I 2009 anlægges selve Slotspladsen, der skal binde Slottet sammen med Havnefronten. Senere påbegyndes opførelsen af Musikkens Hus og arealerne heromkring. Det samlede budget for ombygning af Havnefronten inklusiv vejanlæg er ca. 230 mio. kr. Udgifterne er fastsat fra hvoraf ca. 90 mio. kr. bruges i Herefter er afsat ca. 30 mio. kr. om året. Det samlede budget til vejanlæg er ca. 90 mio. kr. Som det fremgår af ovenstående, er havnefronten et område, hvor der vil være megen aktivitet de næste år. Omdannelsen af området fortsætter, selvom opførelsen af Musikkens Hus er sat på stand by. Dette har blot flyttet fokus mod andre aktiviteter som for eksempel Nordkraft.