Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune Dato: Af: Mette de Bang NOTAT Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune Baggrund Med vedtagelsen af budget 2005 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en analyse af overførselsindkomsterne på Socialudvalgets ramme 2. Formålet med analysen var at få en bedre viden om overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune. Desuden skulle analysen være med til at tegne et billede af udgiftsudviklingen og dermed give et bud på, hvordan udgifterne i fremtiden kan nedbringes yderligere. Analysen, der bygger på data fra , blev udarbejdet forud for vedtagelsen af budget og godkendt af Økonomiudvalget sag nr Kort resumé af analysen Analysen viste, at Arbejdsmarkedsafdelingen i de seneste år har opnået en række gode resultater. En væsentlig årsag til de positive resultater er, at der fokuseres på, at borgeren så hurtigt som muligt og med så lidt, men relevant, støtte som muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Analysens væsentligste konklusion var, at det samlede antal personer på overførselsindkomster i Gladsaxe Kommune forventes at falde i de kommende år. Fleksjob, herunder ledighedsydelse er det eneste område, hvor antals- og udgiftsudviklingen er stigende, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fleksjob er et arbejdsmarkedsrettet alternativ til førtidspension 1. Trods et faldende antal borgere på overførselsindkomst forventes udgifterne at stige. Denne udvikling skyldes ændringer i de statslige refusionssatser. Udgifterne til de mere midlertidige forsørgelsesydelser, kontanthjælp og sygedagpenge, forventes fremover at falde, mens udgifterne til de mere permanente forsørgelsesydelser, fleksjob og førtidspension, forventes at stige. Som opfølgning på indsatsen på kontanthjælpsområdet blev det i forbindelse med udarbejdelsen af analysen besluttet, at der ved udgangen af 2005 skulle igangsættes en kvantitativ og kvalitativ evaluering med henblik på at vurdere effekten af den arbejdsmarkedsrettede indsats overfor de ledige. Indsatsen på kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet viste analysen bl.a., at antallet af kontanthjælpsmodtagere inkl. revalidender har udgjort ca personer i de seneste fire år. Analysen viste også, at godt 60 % af kontanthjælpsmodtagerne i Gladsaxe er langvarige kontanthjælpsmodtagere. Der- 1 Nettoudgifterne til førtidspension er dog også stigende, men dette skal ses i sammenhæng med den ændrede statsrefusion. 1

2 udover viste analysen, at for mange af de årige unge i Gladsaxe Kommune var på kontanthjælp. Analysen gav derfor anledning til, at der skulle sættes yderligere fokus på følgende områder: Aktiveringsindsatsen skal øges således at flere kommer i arbejde og antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceres Der skal gøres en særlig indsats overfor de svageste (langvarige) ledige, således at flere af dem kommer helt eller delvist ud på arbejdsmarkedet. Flere af især de unge kontanthjælpsmodtagere skal i gang med en uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet Evaluering af indsatsen på kontanthjælpsområdet i 2005 I det følgende gennemgås de fokuspunkter på kontanthjælpsområdet, som analysen fremhævede som særlige indsatsområder. Datagrundlaget er 2005-tal. Antalsudviklingen Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet i løbet af Fra 4. kvartal 2004 til 4. kvartal 2005 er antallet af kontanthjælpsmodtagere 2 faldet fra personer til personer svarende til et fald på 157 personer, dvs. 8,9 %. Figur 1 Antal kontanthjælpsmodtagere inkl. revalidender Kilde: Økonomisystemet Borgere på kontanthjælp Budgetteret antal Antal apr.04 jun.04 aug.04 okt.04 dec.04 feb.05 apr.05 jun.05 aug.05 okt.05 dec.05 Kilde: ØS-Web, Arbejdsmarkedsafdelingens ledelsesinformation. Faldet i januar 2005 skyldes alene, at en række borgere fik lukket deres sag som følge af manglende indsendelse af dokumentation. Det er især fra marts 2005, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet. Udviklingen skal ses i sammenhæng med en målrettet opfølgningsindsats i sagsbehandlingen. Derudover er der fokus på, at kontanthjælpsmodtageren hele tiden er til rådighed for arbejdsmarkedet og mødes med krav om aktivering. Allerede dagen efter bevilling af kontanthjælp straksaktiveres borgeren. Målet er at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere ved først og fremmest at give ansøgere et tilbud om arbejde frem for kontanthjælp. Dernæst er det et mål, at min. 25 % af de tilknyttede borgere på Job-vejledningstilbuddet på Jobviften bliver afsluttet inden for de første fire uger af deres kontanthjælpsperiode. 2 Antallet af kontanthjælpsmodtagere er opgjort inklusiv revalidender 2

3 10-15 % af de borgere som henvender sig på Gladsaxevej for at søge om kontanthjælp vendes i døren. Derudover kommer i gennemsnit 45 % af kontanthjælpsmodtagerne i job eller uddannelse inden for de første fire uger. Jobviften matcher således til fulde det politiske målkrav på 25 %, som derfor er opskrevet i 2006 til 40 % (jf. ovenstående resultatkrav) - nedenfor viser figur 2 i procent, hvor mange borgere Jobviften har afsluttet inden for de første fire uger af deres kontanthjælpsperiode, udover de borgere, der vendes i døren. Figur 2 Kontanthjælpsansøgere der inden for de første fire uger kommer i job eller uddannelse Faktisk Resultatkrav Procent jan.05 feb.05 mar.05 apr.05 maj.05 jun.05 jul.05 aug.05 sep.05 okt.05 nov.05 dec.05 Kilde: Komma, Arbejdsmarkedsafdelingens ledelsesinformation. Note: Derudover vendes % i døren. Aktivering I arbejdsmarkedsafdelingen arbejder man i overensstemmelse med kommunestrategien ud fra den målsætning, at det bedste resultat opnås, hvis borgeren selv føler et ansvar for sit liv. Det er vigtigt, at der stilles krav om en aktiv medvirken fra borgeren og at kontanthjælpsmodtageren deltager i aktiveringstilbud, således at chancerne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet øges. Antallet af personer i aktivering steg i foråret 2005 til omkring 540 personer. Som det fremgår af figur 3 er antallet af aktiverede faldet henover sommeren, men efterfølgende er antallet af personer i aktivering igen begyndt at stige. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere er således reduceret i løbet af 2005 som følge af den forbedrede opfølgningsindsats. I november var ca. 75 % af kontanthjælpsmodtagerne således enten i aktivering eller registreret som fraværende 3. 3 Borgere der er registreret i fravær skyldes følgende: sygdom, friperiode/ferie, uberettiget fravær, barsel, manglende børnepasning eller andet. 3

4 Figur 3 Fordelingen af aktiverede og fraværende kontanthjælpsmodtagere Aktiverede Fravær (lovligt ej til rådighed) Borgere i aktivering eller fravær (lovligt ej til rådighed) Kontanthjælp i alt Antal jan.05 feb.05 mar.05 apr.05 maj.05 jun.05 jul.05 aug.05 sep.05 okt.05 nov.05 Kilde: Komma, Arbejdsmarkedsafdelingens ledelsesinformation Selvom antallet af personer i aktivering ikke er steget i løbet af året, er andelen af kontanthjælpsmodtagere i aktivering steget. Dette er nok en af forklaringerne på, at det samlede antal kontanthjælpsmodtagere er faldet. Det er således forvaltningens vurdering, at faldet i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere skal ses i sammenhæng med en hurtigere og mere skærpet opfølgning i sagsbehandlingen. Kontanthjælpsmodtagerne mødes i stigende grad med en holdning om at skulle tage ansvar for eget liv og bliver derfor oftere mødt med krav om aktivering. Implementeringen af arbejdsmarkedsportalen 4 har ligeledes medført, at indsatsen overfor de ledige arbejdsmarkedsrettes og gøres mere målrettet. Ved hver opfølgningssamtale skal sagsbehandleren gennemgå spørgsmål fra dialogguiden 5, som tager udgangspunkt i borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv og danner grundlag for vurderingen af borgerens beskæftigelsespotentiale angivet i et matchmål. 6 Gladsaxe Kommune vurderer, at 59 % af kontanthjælpsmodtagerne er mere eller mindre arbejdsmarkedsparate. Det tilsvarende tal på landsplan er 45 %. Når Gladsaxe Kommune matcher over halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere i kategori 1-3 kan det således betragtes som et udtryk for, at Arbejdsmarkedsafdelingen både fokuserer på et helt og delvist arbejdsmarkedsperspektiv hos borgeren. Tabel 1. Kontanthjælpsmodtagere pr Match 1-3 Match 4-5 Gladsaxe 58,54 41,46 Hele landet 44,99 55,01 4 Arbejdsmarkedsportalen er en web-baseret database, der skal bruges i forbindelse med tilrettelæggelse, forvaltning og opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats i stat, kommune og a-kasser. Portalen er udviklet til brug for medarbejdere hos AF, kommuner, a-kasser og andre aktører. 5 Dialogguiden skal sikre, at sagsbehandleren spørger ind til 1. eget arbejdsmarkedsperspektiv, 2. faglige og praktiske kompetencer, 3. personlige kompetencer, 4. økonomi og netværk og 5. helbred. 6 Matchmål forstået som en vurdering af, hvordan en borgers ressourcer passer til arbejdsmarkedets behov, udmøntet i én af fem kategorier; hvor første kategori er 'umiddelbar match' og omfatter de borgere, hvis ressourcer stemmer helt overens med arbejdsmarkedets behov, og bare skal have input til jobsøgningsprocessen. Og hvor femte matchkategori er 'ingen match' og dækker de, der har brug for intensiv hjælp. 4

5 Langvarige kontanthjælpsmodtagere Den skærpede opfølgningsindsats vedrører ikke kun de stærkeste ledige, men især også de svageste ledige, som ofte har modtaget kontanthjælp i en længere periode. Indsatsen har medført, at flere af de svageste ledige er kommet i aktivering. Indsatsen overfor de svageste ledige har desuden medført, at en større del af dem er blevet sygemeldt. Det skyldes ikke nødvendigvis en reel stigning i antallet af syge kontanthjælpsmodtagere. Stigningen skyldes derimod, at den skærpede indsats har synliggjort, at mange af disse kontanthjælpsmodtagere er så svage som følge af sygdom, at de reelt ikke kan aktiveres. Det betyder, at antallet af registrerede sygemeldinger er steget. I forlængelse heraf har en del af de svageste ledige fået revurderet deres sag, og er blevet indstillet til en førtidspension. Forvaltningen forventer derfor, at der i slutningen af 2005 og i starten af 2006 vil være en væsentlig tilgang fra kontanthjælp til førtidspension. Tilgangen til førtidspension skal dog ses i sammenhæng med, at Gladsaxe i dag har færre førtidspensionister pr. indbygger end de fleste af de kommuner, vi plejer at sammenligne os med. Tabel 2. Førtidspensionister/1.000 indbyg. på landsplan og i forskellige kommuner: 2005: Hele landet 49 Gladsaxe 42 Høje Taastrup 46 Helsingør 59 Greve 39 Roskilde 50 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel PEN3. Figur 4 procent Kontanthjælpsperiodens varighed Kilde: Stikprøve i KOMMA måneder Stikprøve på 100 sager foretaget i KOMMA. Figur 4 viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i mere end 2 år er faldet en smule fra 2004 til Fra 4. kvartal i 2005 til 1. kvartal 2006 forventes omkring 100 kontanthjælpsmodtagere at blive tilkendt en førtidspension. Da en væsentlig del af disse kontanthjælpsmodtagere har modtaget kontanthjælp i længere tid, forventes det, at andelen af langvarige kontanthjælpsmodtagere efterfølgende vil falde mærkbart. 5

6 Unge på kontanthjælp Analysen af overførselsindkomsterne på Socialudvalgets ramme 2 gav anledning til at sætte fokus på især de unge kontanthjælpsmodtagere. Det skyldes, at oplysninger baseret på Danmarks Statistik viste, at knap 14 % af de årige mænd i 2003 havde været på kontanthjælp i minimum seks måneder. Det tilsvarende tal for kvinder var ca. 8 %. Det blev derfor fastslået, at der skulle sættes et større fokus på at få flere af de årige i arbejde eller i gang med en uddannelse. Blandt de årige og blandt de årige må der højest være 5 %, som modtager kontanthjælp. Figur 5 9,00 8,00 7,00 6,00 Modtagere af kontanthjælp i min. 6 måneder efter køn og alder. Opgjort som andel af aldersklassen. Kilde: Danmarks Statistik, 2004 procent 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, år år år år år år år år år Alder Landsgennemsnit kvinder Landsgennemsnit mænd Amtsgennemsnit kvinder Amtsgennemsnit mænd Gladsaxe kvinder Gladsaxe mænd Figur 5 viser samme fordeling af kontanthjælpsmodtagere, som figuren, der var medtaget i den egentlige analyse, nemlig antallet af kontanthjælpsmodtagere fordelt på køn og alder. Sammenlignet med året før viser figuren, at der i 2004 var ca. 5,5 % af de årige kvinder i Gladsaxe på kontanthjælp, mens 4,7 % af de årige mænd var på kontanthjælp. For så vidt angår de årige var ca. 5 % af kvinderne på kontanthjælp, mens det tilsvarende tal for mændene var ca. 3,5 %. Gladsaxe Kommune har dermed langt færre kontanthjælpsmodtagere blandt de årige end både amts- og landsgennemsnittet. Figuren viser således, at antallet af kontanthjælpsmodtagere blandt de helt unge ikke er så højt, som oplysningerne fra 2003 viste. Til gengæld havde Gladsaxe Kommune i 2004 flere ældre kontanthjælpsmodtagere end amts- og landsgennemsnittet. Dette skyldtes primært, at en lang række borgere i 2004 havde ansøgninger om førtidspension under behandling. For at sikre, at de unge kontanthjælpsmodtagere så hurtigt som muligt kommer i gang med en uddannelse eller et ordinært arbejde, indarbejdede Socialudvalget et resultatkrav vedrørende unge kontanthjælpsmodtagere i sit budgetbidrag til budget

7 Det er et resultatkrav, at min. halvdelen af de personer, der i løbet af 2006 afgår fra projekt for unge mellem 18 og 25 år, straks efter afgang fra projektet skal have påbegyndt en erhvervsrettet uddannelse eller have fået arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Projektet er målrettet unge, som har vanskeligt ved at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. Når de unge henvender sig for at søge om kontanthjælp mødes de i dag med job- eller uddannelsestilbud på Gladsaxevej. På den måde signalerer forvaltningen, at der ikke bevilliges kontanthjælp, før det er sikret, at job- eller uddannelsestilbud ikke umiddelbart er en mulighed. En gennemgang viser, at de unge årige med andre problemer end ledighed i dag udgør 71 % af samtlige forrevalidender. Dette er således et udtryk for, at forvaltningen prioriterer at få afklaret situationen blandt de unge kontanthjælpsmodtagere. Denne indsats forstærkes af, at der på tværs af afdelingerne i social- og sundhedsforvaltningen er fokus på målgruppen. Afrunding Evalueringen af indsatsen på kontanthjælpsområdet viser, at resultaterne af den arbejdsmarkedsrettede indsats er tydeligt slået igennem i løbet af I 2005 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet, andelen af aktiverede kontanthjælpsmodtagere er steget, og andelen af passive kontanthjælpsmodtagere er faldet. Dette er bl.a. et udtryk for, at indsatsen har været rettet mod de langvarige kontanthjælpsmodtagere, hvoraf flere er blevet sygemeldt eller indstillet til førtidspension. Derudover viser evalueringen, at antallet af unge kontanthjælpsmodtagere udgør omkring 5 % af den pågældende aldersgruppe, hvilket er væsentlig under det niveau, som SOU2- analysen viste. Social- og sundhedsforvaltningen vil fastholde den arbejdsmarkedsrettede linje i indsatsen overfor de ledige. Det er vigtigt at fastholde borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv og i de tilfælde det er nødvendigt sikre en hurtig afklaring og henvise til revalidering, fleksjob eller førtidspension, såfremt borgeren ikke kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, men kun delvist eller slet ikke. 7