RETNINGSLINJER FOR IT & NETVÆRK

Transkript

1 RETNINGSLINJER FOR IT & NETVÆRK VEJLE Udarbejdet KOMMUNE af Rune - IT DRIFT Johannesen, & SUPPORT IT Drift og Support 01 REV.: V1.0

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Økonomi Topologi Infrastruktur elementer PDS Kabling Kabeltyper Patchpaneler Opmærkning af PDS Test af PDS kabling Særlige krav til PDS installation i nybyggerier Underkrydsfelter Rackskab Adgangsforhold Temperatur i krydsfelterne Strøm Access Switche Fiber Opmærkning af Fiber Test af Fiber Hovedkrydsfelter Wireless (WiFi) IP-telefoni (VoIP) Videoovervågning Diverse Krav til tomrør ved nedgravning eller som føringsvej Vejledning til IT installation ved PC arbejdsstation Særlige installationer Aktivt udstyr Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support

3 1. Indledning Dette dokument beskriver, hvilke krav Vejle Kommune har til etablering af IT installationer og infrastruktur. Retningslinjerne finder anvendelse ved ombygninger, moderniseringer, optimeringer, nybyggerier og som udbudsmateriale. Målgruppen til dokumentet er leverandører og samarbejdspartnere, der udfører arbejde og installation i forbindelse med IT i Vejle Kommune. Målgruppen er også kollegaer i Vejle Kommune, som udarbejder udbudsmateriale, hvori der indgår IT installationer og infrastruktur. Indholdet og formålet med dokumentet er, at give et ensartet infrastrukturdesign, således det er fremtidssikret med fokus på både sikkerhed, kapacitet, kvalitet og tilgængelighed. Kravene skal til enhver tid overholdes og, hvis der ønskes fravigelse, så skal dette godkendes af IT Drift & Support i Vejle Kommune. IT Drift og Support skal altid informeres, når et byggeprojekt igangsættes. Herunder også, hvis en installation eller bygningsmasse skal udvides. Hvis der skal anvendes IT, skal dette informeres til Vejle Kommune så hurtigt som muligt, således der kan planlægges og afsættes ressourcer. I nedenstående beskrives den overordnede topologi i netværket, herunder de infrastrukturmæssige elementer, efterfølgende beskrives de konkrete krav til hvert infrastruktur element. Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support 03

4 2. Økonomi Inden et byggeprojekt, en udbygning eller en renovering/udvidelse planlægges og igangsættes skal bygherren være opmærksom på en række krav til økonomien. Finansieringen til IT installationer og netværk skal altid medtages og være en del af et budget. Følgende er at betragte som bygherreleverance. Det er bygherrens ansvar, at sørge for, det er indregnet i budgettet for en evt. entreprise som bygherreleverance. Aktivt udstyr indkøbes og leveres, samt opsættes altid af Vejle Kommune IT Drift og Support i henhold til Kommunens indkøbsaftaler, se også afsnit 8.4: Switche, herunder optikker og fiberpatchkabler. Trådløse Access Points inkl. montering og patchning af både AP og til switch i krydsfelt. IP telefoner. Etableringspris ift. WAN fiberforbindelse. Kobberpatchkabler til PDS installationer i krydsfelter. Videoovervågning. Alle installationer skal overholde kravene i dette dokument. Være opmærksom på, at Vejle Kommune har en række indkøbsaftaler på IT-området. Der kan derfor være mulighed for store besparelser ved at inddrage Vejle Kommune Konkurrenceudsættesleeller Vejle Kommune IT Drift og Support. Vejle Kommune IT Drift og Support kan rådgive i forhold til IT eller tekniske installationer. Herunder også give priser på eller henvise til elektrikere med korrekte kompetencer ved et udbud. Der henvises til, at IT Drift og Support inddrages i et byggeprojekt, udbygning eller renovering/udvidelse med henblik på, at alle installationer udføres korrekt. IT Drift og Support skal inddrages ved projektets start. 04 Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support

5 3. Topologi De lokale netværk i Vejle Kommune er baseret på en stjerne topologi. Det vil sige, at der fra hvert hovedkrydsfelt eller distributionspunkt er minimum én fiberforbindelse til et underkrydsfelt. Fra et hovedkrydsfelt eller distributionspunkt er der forbindelse til Vejle Kommunes WAN via enten fiber eller kobberforbindelse. Kommunens driftscenter er placeret i Vejle, hvorfra alle systemer tilgås fra institutionerne. Topologitegning: Under normale omstændigheder vil der altid kun være én enkelt fiberforbindelse til en institution, dvs. ingen redundans. Vejle Kommune har få steder hvor der anvendes redundans. På disse steder er netværket redundant ud til kantudstyret, hvor switchene kobler sig på netværket. Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support 05

6 Med redundans menes, at alle nøglekomponenter i topologien skal være dublerede og understøtte automatisk fail-over. På de fleste lokationer er der etableret en trådløs WiFi infrastruktur. Alle access punkter terminers på samme access switch, som de almindelige klienter og får strøm af denne via Power-over-Ethernet (PoE). Såfremt en access switch ikke er tilgængelig, vil det påvirke både det trådløse netværk og de kablede klienter. Underkrydsfelter etableres i bygninger, således der maksimalt er 90 meter fra underkrydsfeltet til det fjerneste PDS udtag. Vejle Kommune anvender ikke FTTO (Fiberto-the-Office). 4. Infrastruktur elementer Infrastrukturen er lokalt på en lokation sat sammen af følgende elementer i værdikæden fra klient til hovedkrydsfelt: PDS kabling: Forbinder klienterne med underkrydsfeltet. I Vejle Kommune skal ny PDS kabling minimum understøtte PDS kategori 6, herunder Gbit/s hastighed og PoE (Power-over-Ethernet). Underkrydsfelter: Består enten af et 19 42U gulvrack i størrelsen H2000XB800XD800MM eller et vægrack f.eks. i størrelsen 15HE H766XB600XD600MM. Rackskabet skal have tilstrækkelig kapacitet og kunne aflåses. Rummet, hvor rackskabet placeres må ikke blive varmere end 27 grader. I rackskabet etableres tilstrækkelig strøm til access switche. Access switche: Er placeret i underkrydsfelter og varetager opkoblingen af klienter og access punkter. I Vejle Kommune understøtter access switchene minimum Gbit/s hastighed, samt PoE. Fiber: Udgør forbindelsen mellem access switch i underkrydsfeltet til corelag i hovedkrydsfeltet. Hovedkrydsfelt: Består af et eller flere 19 rackskabe, samt terminering af alle fiberkabler fra underkrydsfelterne. Her terminers også fiberforbindelsen til WAN et. Krav til alle infrastrukturelementer beskrives i de følgende afsnit. 06 Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support

7 4.1 PDS Kabling Kabeltyper Vejle Kommune anvender PDS kabling til at forbinde brugerne med netværket. Der er pt. ikke ønske om at etablere FTTO (Fiber-to-the-Office). Kabling skal som minimum udføres i PDS kategori 6, UTP (uskærmet). Kommunen forventer, at der anvendes kvalitetskabler fra producenter på niveau med Systimax, Panduit eller lignende. Både kabel, panel og konnektor skal leveres i samme fabrikat. Det er vigtigt, at der ikke laves en sammenblanding af skærmet (STP/FTP) og uskærmet (UTP) kabling i et krydsfelt. Det er tilladt at omkonnektere kabling i minimum PDS kategori 6, hvis denne fejler i en Fluketest. Hvis omkonnekteringen ikke udbedrer fejlen, skal der trækkes et nyt. Såfremt der er anvendt UTP kabling, skal der anvendes PDS kategori 6 kabler (UTP) ved udvidelser og renoveringer. Såfremt der er anvendt STP/FTP kabling, skal der anvendes PDS kategori 6a kabler (STP/FTP) ved udvidelser og renoveringer. PDS kategori 6a er som standard et skærmet kabel. En skærmet PDS kabling kræver, at der også anvendes skærmede PDS patchkabler. Såfremt miljøerne blandes, er det ikke muligt for Vejle Kommunes teknikere, at overholde dette krav. Der skal som udgangspunkt altid etableres 2 styk 4 pars parsnoet (dobbelt PDS stik). Alle kabler skal være af typen LSZH (halogenfri). Kabler fremføres i forhold til bygningstegninger og føringsveje, primært i svagstrømsspor og i kabelbakker. Fremføringen må ikke være sammen med stærkstrømskabler. Parsnoningen skal terminers som type A. Der stilles ikke krav om farvekodning af PDS kablerne. Det anbefales dog, at anvende kabler i enten hvid eller grå, da andre farver kan misforstås. Ved oplægning af kablerne skal der tages hensyn til maksimal træk belastning af kablerne typisk under 11 kilo for en PDS kategori 6 kabling. Den maksimale kabellængde er 90m. Hvis entreprenøren/leverandøren ikke kan holde sig inden for denne længde, skal bygherren/rådgiveren, samt Vejle Kommune IT Drift & Support gøres opmærksom på problemet. Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support 07

8 4.1.2 Patchpaneler Kablerne terminers i krydsfelterne direkte i stikkene i de 24 eller 48-ports patchpanelers RJ45 stik. Opsnoningen af et par må aldrig være over 6mm, og kabel kappen skal føres helt ind i eller til konnektor huset. I krydsfelterne skal der anvendes data patchpaneler med 24 eller 48-ports RJ45 stik pr. panel i det antal, som er nødvendigt for projektets gennemførelse. De anvendte patchpaneler må maksimalt fylde 2HE (højdeenheder) eller 2U rackhøjdeenheder (2 styk 24 ports eller 1 styk 48 ports panel). Vejle Kommune stiller ikke krav til placering af PDS stikdåser eller kabelbakker i individuelle rum. Vi gør dog opmærksom på, at der kan være regler, som skal overholdes i forhold til rengøring og hygiejne. Undersøgelse eller spørgsmål hertil kan gennem bygherren/rådgiveren stilles til rengøringsansvarlig myndighed. Ved montering af patchpaneler i et rackskab, skal PDS kablingen til stikkene bundtes og fastgøres, så det fylder mindst muligt. Overskydende kabel må ikke overstige en længde, der gør, at de har kontakt med gulvet. Kablerne opsættes så der er plads til aktivt udstyr Opmærkning af PDS Ved etablering af nye krydsfelter eller ved nybyggerier, udvidelser og renoveringer skal følgende opmærkning anvendes. Kablerne skal mærkes ved både dataudtag hos brugeren, samt på panelet i det underkrydsfelt, hvor kablet terminers. Der er ikke specifikke krav om anvendelse af produkter til disse opmærkninger, men de skal være synlige, holdbare og let læselige. Ved opmærkning af dataudtag skal labels placeres under den gennemsigtige mærkeplade af hensyn til rengøring. Hvis der kables og opmærkes til andre installationer, der ikke skal tilkobles Vejle Kommunes netværk, så skal disse tydeligt afspejle dette ved f.eks. opmærkning med anden farve. Alle paneler og PDS udtag skal opmærkes. Panelerne opmærkes med tal fra 1 og opad. Første panel, dvs. nr. 1, skal altid være øverst, herefter panel nr. 2 osv. nedad. Panelerne angives med P foran tallet, f.eks. P1, for panel nr. 1. PDS panelerne i underkrydsfelterne opmærkes efter følgende syntaks: UX-Panelnavn - stiknummer - rumbetegnelse, hvor dataudtaget sidder. Bygning eller blok, samt rum nr. bør indgå i opmærkningen, da nogle krydsfelter har PDS kabler fra andre bygninger og blokke. 08 Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support

9 Eksempel på opmærkning i underkrydsfelt: P (hvor panelnavnet er P1 (panel 1), stiknummer 1, bygning 5, rum nr ). Rumbetegnelserne bestemmes af de lokale tekniske afdelinger og kan variere. Der skal anvendes punktum mellem betegnelserne stiknummer, bygning og rumnummer. Rumnummer, f.eks , skal altid afspejle den originale betegnelse og må derfor ikke ændres i opmærkningen. Opmærkningen må gerne stå i flere linjer på den anvendte label. Dataudtag hos klienterne opmærkes efter følgende syntaks: Krydsfeltbetegnelse - panel nr. - stiknummer og rumbetegnelse på underkrydsfelt. Eksempel på opmærkning ved en klient: UX5 P (hvor krydsfeltet er UX5, panelnavnet er P1 (panel 1), stiknummer 1, bygning 5, rum 1-100) Krydsfeltbetegnelsen kan variere. På nogle lokationer er den så lang, at den ikke kan stå på en label. I disse tilfælde forkortes krydsfeltbetegnelsen, dog er det yderst vigtigt, at betegnelsen er sigende. I tvivlstilfælde kan Vejle Kommune netværksafdeling kontaktes Test af PDS kabling Der skal udføres fyldestgørende testrapport på alle datastik, der etableres i Vejle Kommune. Test og dokumentation skal udføres med minimum level 3 tester, som f.eks. Fluke DTX1800/DSP4300. Instrumenterne skal være dokumenteret godkendt og kalibreret umiddelbart før målingerne foretages. Installationerne skal testes i forhold til kategorien på kablingen, som udgangspunkt PDS kategori 6 med kabelproducentens produktspecifikke moduler/kabler, og som minimum indeholde følgende: Dato, firma navn, tekniker navn, testinstrument model, test standard Længde (angivet i meter) Wiremap (pin-forbindelser) NEXT (Near End Crosstalk) PSNEXT (Power Sum Next) Attenuation, Loss, Insertion loss (Dæmpning i db) ACR Attenuation to Crosstalk Ratio (Signal/støjforhold) Return Loss, echo response Delay Skew FEXT (Far End Crosstalk) Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support 09

10 Resultaterne af de enkelte afprøvninger skal foreligge skriftligt i form af testrapporter i både PDF og.csv format. Alle målinger skal være godkendt og mærket PASS, hvis der er anmærkninger PASS* skal dette beskrives tydeligt. Testrapporten skal sendes digitalt til både institutionen og Vejle Kommune IT Drift & Support. Information hertil rekvireres ved bygherren/rådgiveren Særlige krav til PDS installation i nybyggerier Bygherren/rådgiveren skal sørge for, at hele PDS installationen i et nybyggeri etableres af samme leverandør. Det frarådes, at have flere forskellige underentreprenører til, at trække PDS kabler. Der skal ved nybyggeri udarbejdes en bygningstegning, der angiver opmærkningen (se afsnittet: Opmærkning af PDS ) på PDS stikplaceringerne. 4.2 Underkrydsfelter Et underkrydsfelt består af et rackskab, sikre adgangsforhold, fiber til hovedkrydsfelt og strøm. Et underkrydsfelt forbinder alle PDS kabler i et givent område med access switchene, som er forbundet til core switchene via fiber Rackskab Standard rackskabe i Vejle Kommune er baseret på 19 rack enten med mål H2000XB800XD800MM gulvskab (42U) eller f.eks. 15HE H766XB600XD600MM vægrack. Størrelsen på vægrack må gerne varierer, dog skal det altid være mindst 60cm i dybden og der skal være luft ved siden af opspændingsskinnerne. Skabet skal indeholde 4 opspændingsskinner og skabslågen skal være forberedt til en cylinderlås, desuden skal siderne på skabet kunne aflåses. Følgende er gældende for rackskabene: Fra frontbeslaget i rackskabet skal der være minimum 10 cm til inderside af lågen, af hensyn til fiberkabler, når skabet lukkes. Fiberpanel placeres øverst i skabet. Vægskab placeres i normal arbejdshøjde. PDS patchpaneler monteres under fiberpatchpanelet. Der må kun monteres nye PDS patchpaneler, når de eksisterende er fuld bestykket. Der skal være frirum foran rackskabet og til mindst én af siderne. Frirummet foran skal være minimum i lågens svingomfang, til én af siderne skal der være minimum en halv meter. Der skal være tilstrækkelig arbejdsbelysning ved krydsfeltet eventuelt i form af lys inde i racket for oven. 10 Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support

11 Krydsfeltskabet skal placeres hensigtsmæssigt, gerne uden for rækkevidde af diverse vandrør, afløb eller el-tavler. Krydsfeltskabet skal være jordet med minimum 2.5 kvadrat kabel. Overskydende kabling bagerst i skabet skal bundtes og fastgøres, således det fylder mindst muligt i skabet. Bundterne bør ikke komme til at ligge i bunden af skabet, da det besværliggører monteringen af switche, som varierer meget i dybden. Kablingen må ikke blokere for blæserudgangen på switche. Der skal altid være luft ved siden af monteringsrammerne/opspændingsskinnerne af hensyn til PDS kabling til netværksudstyr. Den maksimale højde for placering af vægskabe må aldrig overstige 1,5 meter. Dette er målt fra bunden af vægskabet til gulvet. Der skal være tilstrækkelig kapacitet i rackskabene, således at der kan monteres ekstra switche og patchpaneler. Såfremt et rackskabe fyldes op skal der, i god tid, monteres et nyt rackskab. Hvis der monteres mere end ét rackskab i et krydsfelt, skal siderne mellem disse afmonteres således der er fri passage mellem skabene til fremføring af f.eks. fiberkabling. Der må ikke kables på tværs af skabene med PDS kabling Adgangsforhold Adgang til patchpaneler og aktivt udstyr skal være begrænset. Dette kan enten ske ved at rummet hvori rackskabet står er aflåst konstant. Hvis dette ikke kan opnås monteres en cylinderlås i lågen til rackskabet. Vejle Kommunes netværksafdeling afklarer i samarbejde med lokal teknisk afdeling, hvilke nøgler der skal anvendes Temperatur i krydsfelterne Det aktive udstyr, herunder Cisco access switche kræver, at maksimal temperaturen ikke overstiger 27 grader. Ved højere temperatur mindskes levetiden for udstyret markant. Som udgangspunkt skal der køles med samme effekt, som det aktive udstyr afgiver. En standard access switch anvender mellem 80 og 980 watt. I drift forventes et forbrug på 100 til 300 watt pr. switch. Behovet for køling i underkrydsfelterne er erfaringsmæssigt meget forskelligt. Ved etablering eller renovering af krydsfelter skal det derfor vurderes hvor varmt der bliver i rummet i sommermånederne. En del rum har stort set samme temperatur året rundt, på baggrund af størrelse og placering i bygningen. Andre rum er generelt varme pga. andet udstyr, størrelse, samt placering ved ydervægge med solindfald. Nedsættelse af temperaturen kan ske ved mekanisk ventilation, enten via tilslutning til eksisterende ventilationsanlæg eller ved montering af mekaniske blæsere i rummet. Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support 11

12 Ved højere temperaturer skal der etableres køling, enten via tilslutning til eksisterende køleanlæg eller ved opsætning af decentral fancoil Strøm Det er vigtigt, at der er etableret tilstrækkelig strøm til både hovedkrydsfelterne og underkrydsfelterne. Tilslutningen skal være dimensioneret korrekt i forhold til behovet i det enkelte krydsfelt. Der skelnes mellem udstyrets maksimale strømforbrug og strømforbrug i almindelig drift. Det maksimale strømforbrug anvendes typisk ved opstart af udstyret, hvor der køres selvtest. Derefter sænkes strømforbruget til almindeligt driftsforbrug. Der skal der i hvert krydsfelt etableres minimum 1 styk 16 ampere/230 volt CEE stik. I større krydsfelter, hvor der er mere end 4 access switche, monteres 2 styk 16 ampere/230 volt CEE stik. Vejle Kommune anvender pt. Cisco Catalyst 2960X modeller med indbygget Power-over- Ethernet (PoE). Driftsforbruget ligger gennemsnitligt på watt, afhængig af behov for PoE. Driftsforbruget anvendes til beregning af kølebehovet i de pågældende krydsfelter. Ved udvidelse eller installation af ny strømtilførelse til et krydsfelt, skal udførende elektriker altid levere dokumentation af nye stærkstrømsinstallationer. En lovpligtig KLS dokumentation skal afleveres efter Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6. Afsnit 6, kapitel 61 under Stærkstrømsbekendtgørelsen står følgende: Alle installationer skal i forbindelse med udførelsen og/eller efter færdiggørelsen, før de sættes i drift, efterses og afprøves for at sikre, i den udstrækning det er muligt, at de overholder nærværende installationsbestemmelser Hvor installationen er en udvidelse eller ændring af en eksisterende installation, skal det kontrolleres, at udvidelsen eller ændringen opfylder installationsbestemmelserne og ikke forringer sikkerheden i den eksisterende installation Ved afslutningen af eftersynet og afprøvningen ifølge og skal der udarbejdes en rapport. Information vedrørende KLS: Stærkstrømsbekendtgørelsen: 12 Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support

13 4.3 Access Switche Vejle Kommune anvender pt. Cisco Catalyst 2960X access switche. Switchene understøtter 10/100/1000 Mbit/s pr. access port, samt PoE at med op til 30 watt pr. port. Et mindre antal access switche understøtter kun almindelig PoE 802.3af med op til 15,4 watt pr. port. Access portene er sat til auto negotiate på hastigheden, såfremt hastigheden skal låses til en bestemt hastighed, skal Vejle Kommune IT Drift & Support Netværk kontaktes. Alle porte er som udgangspunkt konfigureret til administrativt VLAN, dog kan switchen selv skifte VLAN til Voice, såfremt der monteres en IP-telefon i porten. Netværksafdelingen kontaktes, hvis en port skal anvendes til andre formål, f.eks. videoovervågning mv. I hvert enkelt krydsfelt anvendes de samme VLAN, som hver især udgør sit eget broadcast domæne. Såfremt klienter skal kommunikere på tværs af flere krydsfelter kræver det, at klienterne kan gøre dette på Layer 3 i OSI modellen, dvs. på IP niveau. Der understøttes ikke broadcast mellem underkrydsfelter. 4.4 Fiber Alt nyetableret fiber skal minimum være baseret på singlemode fiber 9/125 OS2. Alle fiberkonnekteringer afsluttes i LC/PC, både i hovedkrydsfeltet, samt underkrydsfelterne. Der skal trækkes en fiber fra hovedkrydsfeltet til hvert underkrydsfelt. Er der ingen kabelbakker anvendes stålrør til fiberkablet, boltet på væg. Hvis kabelbakken er fyldt kan fiberkablet monteres under kabelbakken i særskildt plastrør. Fiber skal terminers i hovedkrydsfeltet. Der skal mindst etableres 12 fiber ledere (6 par) mellem hovedkrydsfelt og underkrydsfelt. Alle fibre skal være splidset og monteret i både hovedkrydsfelt og underkrydsfelter, dvs. ingen løse fiberender i fiberpatchpanelerne. Fiberkablerne skal aflastes efter fabrikaternes specifikationer. Det er ikke tilladt at trække fiber imellem underkrydsfelterne. Såfremt et nyt underkrydsfelt etableres, så skal der trækkes fiber direkte til hovedkrydsfeltet, således at stjernetopologien opretholdes. Ved arbejde i krydsfelter skal der udvises forsigtighed i forhold til fiberkablerne, som er rullet sammen i ringe med en bestemt bøjningsradius. Der skal ligeledes gøres opmærksom på, at fiberkablerne ikke bøjes/knækkes, efter, at de er monteret i fronten af krydsfeltet. Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support 13

14 I tilfælde af manglende beskyttelseshætter på fiberpigtails bedes disse afdækkes inden arbejde i krydsfeltet af hensyn til skadelige laserstråler og støv. Det er forbudt, at anvende strips på fiberkabler. Disse monteres, hvis nødvendigt, med velcrobånd Opmærkning af Fiber Alle fiberpaneler navngives i hovedkrydsfeltet. Opmærkningen foretages på samme måde, som PDS patchpaneler, med tal fra 1 og opad. Panelerne angives med P foran tallet, f.eks. P1, for panel nr. 1. Fiberpaneler placeres altid øverst, ovenover alle PDS paneler. I hovedkrydsfeltet opmærkes fiberpanelet med antallet af fibre, samt destinationen for fiberkablet. Eksempel på opmærkning i hovedkrydsfelt: Fiber 1-6 UX (dvs. Fiberpar 1-6, destinations krydsfelt UX5, i rum nr ). I underkrydsfeltet opmærkes fiberpanelet med panelnummeret i hovedkrydsfeltet, samt antallet af fibre, hovedkrydsfeltets navn, samt rumbetegnelse for hovedkrydsfelt. Eksempel på opmærkning i underkrydsfelt: Fiber P1.1-6 HX (dvs. Fiberpar 1-6, panel 1, hovedkrydsfeltets navn, i rum nr ) Test af Fiber Alle fibertræk afsluttes med en test af alle fiberpar. Testen udføres med en Fluke eller lignende. Instrumenterne skal være dokumenteret godkendt og kalibreret umiddelbart før målingerne foretages. Testen skal som minimum indeholde: Dato, firma navn, tekniker navn, testinstrument model, test standard. Længde på kablet (maks 300m for MM OM3 og 400m for OM4, 10km for SM). Dæmpningen på kablet i db (maks 2,55 på 850nm og 1,95 på 1300nm MM, 1,80 for alle typer SM). Link return loss i db. PASS eller Fail. Resultaterne af de enkelte afprøvninger skal foreligge skriftlig i form af testrapporter i både PDF og.csv format. Alle målinger skal være godkendt mærket PASS, hvis der er anmærkninger PASS* skal dette beskrives tydeligt. Testrapporten skal sendes digitalt til både institutionen og Vejle Kommune IT Drift & Support. Information hertil rekvireres ved bygherren/rådgiveren. 14 Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support

15 4.5 Hovedkrydsfelter Ved etablering af hovedkrydsfelter skal Vejle Kommune IT Drift & Support, Netværk kontaktes. Ved byggeprojektering kan følgende medtages: Rumstørrelsen bør være minimum 6,25 m 2, gerne større. Hvis det er en stor lokation med mere end 100 brugere, bør rummet være minimum 15 m 2. Der skal etableres en bred dør til rummet, gerne en dobbeltdør, som er brandsikret. Døren til rummet skal være udstyret med elektronisk adgangskontrol eller cylinderlås efter anvisning fra Vejle Kommune netværksafdeling og lokal teknisk afdeling. Der skal etableres tilstrækkelig køling i rummet, minimum kraftig udsugning i forhold til aktivt udstyr. Der bør etableres afløb, således at eventuelle vandskader ikke kan oversvømme rummet. Der skal ikke være faldstammer, vandrør eller lignende i rummet. Alle overflader i rummet skal være forseglet med maling eller lignende, herunder også gulvet. Der skal være tilstrækkelig føringsveje inde i rummet og ind til rummet, gerne kabelbakker i 500 mm bredde i hele rummets længde. Der skal etableres minimum 3 styk 16 amperes/230 volt stik med strømforsyning fra bystrøm. Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support 15

16 5. Wireless (WiFi) Et access punkt kan dække ca. 200 m 2 ved normal dataanvendelse. Normal dataanvendelse betyder, at netværket alene bruges til data. Såfremt netværket også skal understøtte telefoni bliver arealet lidt mindre, ca. 130 m 2. Hvis opsætningen skal supportere positionering, dækker et access punkt op til 100 m 2. Vejle Kommune anvender et controller baseret trådløst netværk (centralt konfigureret og administreret). Ved etablering af Wireless LAN har Vejle Kommune en række krav, der skal opfyldes inden etableringen: Access punktet skal være monteret vandret med fronten pegende nedad mod gulvet. Dette giver optimal dækning af det område, hvor det er placeret. Montering på ovenstående vis kan enten ske ved monteringsbeslag eller på anden måde, f.eks. direkte på loftplader eller lignende. Det er op til entreprenøren/leverandøren, hvordan opgaven løses. Der skal etableres et dobbelt PDS stik indenfor 2 meter fra det sted hvor access punktet placeres. PDS stikket skal terminers i nærmeste krydsfelt. Access punkter må ikke monteres udendørs uden de er sikret i en varmekasse, alternativt anvendes access punkter der beregnet til udendørs brug. Montering af Access punkter må ikke overstige maksimal højden på 4 meter og skal som minimum være 1 meter fra forhindringer og ikke være overdækket. Der skal foretages site survey/dækningsprøve for udvidelser eller nybyggerier, før der kan opsættes Wireless LAN. Til brug ved site survey/dækningsprøve skal leveres en digital tegning pr. bygning. 16 Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support

17 6. IP-telefoni (VoIP) Kommunen har installeret en central IP-telefoni løsning, der omfatter alle institutioner og afdelinger i Vejle Kommune. Alle godkendte enheder tilslutter sig IP-telefoni platformen, når de tilkobles netværket. IP-telefoni konfigureres og leveres af Kommunen. Finansiering hertil afholdes af kommunens institutioner og afdelinger. Priser og vilkår kan indhentes ved Vejle Kommune IT Drift & Support. Der er følgende krav til IP-telefoni: PDS kablingen skal overholde de krav, der er specificeret i punktet 'PDS kabling'. En IP-telefon skal tilsluttes en switchport i Kommunens infrastruktur direkte og porten skal være med PoE (for strømfødning af telefonen). 3. parts integrationer skal ske vha. SIP protokollen; trunk baseret eller lokale QSIG gateways, eksempelvis Dect (fra en til fire swichporte alt efter protokol). Med den valgte IP-telefoni er der: Mulighed for genbrug af analogt udstyr (f.eks. fax, modem, dørtelefoner, specialtelefoner). Understøttes gennem tilslutning af Voice Gateways (analog til IPkonvertere) med 2 eller 24 porte, dette kræver en ledig switchport. Mulighed for PC-baseret telefoni på omstillingsfunktioner ved større lokationer (Windows 10). 7. Videoovervågning Vejle Kommune har en indkøbsaftale på videoovervågning. Alle institutioner og afdelinger skal indkøbe videoovervågning på denne aftale for at sikre ensatrede installationer med med øget mulighed for stabil og sikker drift. Aftalen opdateres løbende og kan derfor ændre sig. Det er op til institutionerne og afdelingerne, at holde sig opdateret. Mere detaljerede beskrivelser kan findes på ovenstående link. Priser på videoovervågning findes i tilbudslisten. Husk, at der i forbindelse med installation af videoovervågning, kan være en udgift til udvidelse af netværksinstallationen. Vi henviser til, at kontakte IT Drift og Support, Netværk inden bestilling af videoovervågning med henblik på, at undersøge nuværende netværksinstallation og herved få indblik i, hvad det eventuelt vil koste at udvide. Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support 17

18 8. Diverse 8.1 Krav til tomrør ved nedgravning eller som føringsvej Ved behov for nedgravning af kabler skal der altid etableres tomrør. Rørets dimensioner skal være minimum Ø110. Hvis længden mellem skel og bygningen overskrider en afstand, der gør det besværligt at skulle anvende træksnor, så kan der anvendes Ø50 tomrør med glat inderside til indblæsning af f.eks. Ø10 mikrorør. Der skal dog nedlægges minimum 2 stk. Ø50 rør til erstatning for 1 stk. Ø110 rør. Hvis der benyttes riflet rør uden glat inderside skal det være forsynet med træktråd. Længden er uden betydning, men bygherren/rådgiveren skal altid modtage en oversigtsplan/tegning over tracéet. Bøjninger må ikke have formstykker, og mindste bukkeradius er en ½ meter. Ved nybyggerier, hvor der bygges særskilte bygninger, skal der altid etableres tomrør mellem bygningerne, således IT installationer kan forbindes. 8.2 Vejledning til IT installation ved PC arbejdsstation Ved nybyggeri eller udvidelse af bygninger, hvor der skal etableres nye PC arbejdsstationer har Vejle Kommune følgende vejledning til strøm og PDS (dette gælder for én arbejdsstation): Der skal minimum etableres 4 stk. 10A 230V alle stik skal være almindelige runde stik med jord. Der skal ikke etableres EDB stik. 1 stk. dobbelt PDS stik (2 x RJ45 stik). PDS & strøm termineres i vægmonteret kabelbakke eller i væg, så vidt det er muligt. Opmærkningen skal være tydelig og let læselig. Se evt. krav omkring opmærkning i afsnittet PDS Kabling. Evt. spørgsmål vedr. fysisk placering af PDS/strøm skal rettes til bygherren/rådgiveren. Installationer skal næsten altid tilpasses det enkelte projekt, derfor bør det drøftes på et byggemøde, hvilke forventninger og krav ejerne har til resultatet. 18 Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support

19 8.3 Særlige installationer I dag indgår IT installationer i sammenhæng med mange forskellige IT produkter, som kræver understøttende infrastruktur. De IT installationer og forudsætninger til IT produkter, hvor krav eller retningslinjer ikke er beskrevet i nærværende dokument, bør altid afstemmes med Vejle Kommune IT Drift & Support. Dette er for at sikre en driftssikker IT infrastruktur i forvaltninger, afdelinger og institutioner. 8.4 Aktivt udstyr Aktivt udstyr til krydsfelter som eksempelvis: Switche, Routere, Access points, IP telefoner, Servere, Konvertere mv. vælges og leveres udelukkende, som bygherreleverance, af Vejle Kommune IT Drift & Support i henhold til Kommunens indkøbsaftaler. Dette er for at sikre, at udstyret uproblematisk kan køre sammen med eksisterende installationer. Vejle Kommune IT Drift & Support konfigurerer og installerer det aktive udstyr. Kommunens tele- og fiberudbyder installerer eget udstyr. Finansieringen af det aktive udstyr, herunder etableringspris WAN fiberforbindelse, er institutionens/afdelingens ansvar. Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support 19

20 20 Udarbejdet af Rune Johannesen, IT Drift og Support Vejle Kommune - IT Drift & Support Skolegade Vejle