Fiskerne der forsvandt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskerne der forsvandt"

Transkript

1 Projekt Fiskere i krydspres 2:2015 Fiskerne der forsvandt - hvorfor ophører fiskerne i fiskerierhvervet, og hvor går de hen? Jørgen Møller Christiansen Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Maritim Sundhed og Samfund, SDU Esbjerg

2

3 Fiskerne der forsvandt - hvorfor ophører fiskerne i fiskerierhvervet, og hvor går de hen? Jørgen Møller Christiansen - Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Maritim Sundhed og Samfund, SDU Esbjerg Rapportserie nr. 2. SDU-Esbjerg. Juni 2015

4 Publiceret juni 2015 Forsidens tegning er udført af Niels Knudsen Udgiver: Syddansk Universitetsforlag ISBN-nr.:

5 Indholdsfortegnelse Fiskerne der forsvandt Arbejdsophør af lyst og nød Push-pull og jump Fiskere der er forsvundet - et tilbageblik Hvorfor ophører fiskerne i erhvervet i dag? Hvem er de interviewede fiskere, og hvad vi har gjort vores metode Om fiskerne der er ophørt Fiskernes overvejelser inden de stoppede Årsager til at forlade fiskeriet Minder fra tiden som fisker Hvor gik de ophørte fisker hen, da de gik ud? Fremtiden. Kunne du tænke dig at vende tilbage til fiskeriet? Sammenfatning og konklusion At være fisker en livsstil Hvorfor ophørte de? Push-pull-jump faktorer Pilotprojektets samlede resultater Bilag 1. Interviewskema Årsager til arbejdsophør i fiskeriet... 31

6 Fiskerne der forsvandt Denne undersøgelse indgår i pilotprojektet fiskere i krydspres, der har to vinkler. Den ene vinkel er at studere, hvordan fiskerne på godt og ondt oplever de store forandringer i fiskeriet. Denne del af projektet er afsluttet og beskrevet i rapporten: Jørgen M. Christiansen & Anders B. Carlsbæk: Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal Center for Maritim Sundhed og Samfund, SDU Esbjerg, Projektets anden vinkel, som er i fokus i denne rapport, har sigte på at få viden om årsager til at fiskere holder op med at arbejde som fisker. Der ses endvidere på, hvor de går hen og hvordan de set i bakspejlet husker deres tid som fiskere. Det er os bekendt ikke tidligere studeret hverken i Danmark eller internationalt. 1. Arbejdsophør af lyst og nød Hvis man forlader fiskeriet fordi lysten til lave noget nyt trænger sig på, kan skiftet være forbundet med positive forhold. Eller hvis man føler sig fysisk eller psykisk slidt kan overgangen til en ny tilværelse opleves som en lettelse. Arbejdsophøret kan i sådanne tilfælde give ny energi og nye muligheder. Hvis der vel at mærke er lagt en velovervejet plan for den nye tilværelse. Anderledes er det hvis arbejdsophøret er uønsket. Det kan ikke undgås, at man i sådanne tilfælde bliver ramt psykisk og på sin identitet, især hvis man har været glad for sit arbejde lige til det sidste. Afskedigelser - med eller uden gyldent håndtryk - karakteriserer ikke fiskeriet, derimod virksomhederne i land. Hvad karakteriserer da fiskeriet? Det har vi sat os til opgave at få viden om i denne undersøgelse. Det er nemlig hidtil ikke undersøgt. 1

7 1.1 Push-pull og jump En hyppigt anvendt teoretisk tilgang til at få indblik i årsager til, at mennesker flytter sig fra et område til et andet med eller imod deres vilje, er anvendelse af den såkaldte push-og-pull-model. Såfremt arbejdsophøret er som følge af negative forhold, så taler man om push-faktorer at man skubbes ud. Modsat, hvis arbejdsophøret skyldes at man flytter sig til et andet området på grund af positive forhold, så kaldes det pull-faktorer at det nye trækker fiskeren til området. I relationen til fiskeriet kan der tænkes forskellige forklaringer: Push -forklaringer er aspekter, som driver fiskeren hen mod udgangsdøren. Ud fra denne forklaringsvinkel kan det tænkes, at fiskeren udstødes eller skubbes ud for eksempel på grund af dårligt helbred, dårlig økonomi eller svag indtjening, forhold i arbejdsmiljøet, nye udefra kommende krav, manglende kvalifikationer m.v. Førtidigt ophør eller tilbagetrækning kan her tolkes som uønsket eller påtvunget. Pull -forklaringer beskriver situationer, hvor arbejdsophøret eller jobskiftet til noget nyt er attraktivt eller har så høj kvalitet, at det motiverer fiskeren til at prøve. Det kan være lyst til at prøve noget nyt, få nye udfordringer, få bedre arbejdstider, bedre karriereforhold m.v.. Det kan f.eks. også skyldes, at det for den ældre fisker bedre kan betale sig at forlade arbejdsmarkedet end at blive. Jump kan være en tredje forklaring, og kan være placeret mellem push og pull. Det vedrører situationer, hvor den ældre fisker vælger eller har nøje planlagt at ophøre med arbejdet (f.eks. når han når pensionsalderen) for at få fri eller få tid til det, han ellers ikke har haft tid til, men som han nu gerne vil nå i den tredje alder (børnebørn, fritidsinteresser, etc.). Disse typer forklaringer optræder ofte ikke alene i ren form, som vi har forsøgt at illustrere nedenfor. I det nuværende job/arbejde kan der være positive som 2

8 negative forhold. Tilsvarende efterfølgende efter jobskiftet/ophøret.. Men forekomsten af positiv/negativ aspekter kan variere afhængigt af om forklaringerne til arbejdsophøret er som følge af push, pull eller jump. 3

9 2. Fiskere der er forsvundet - et tilbageblik Mange fiskere er forsvundet fra fiskerierhvervet gennem de seneste mange år. Det er sket sideløbende med at fiskeflåden er skrumpet gevaldigt ind. I EU har der været en række bestræbelser og vedtagelser om reduktion i fiskerflåden 1 med sigte på at skabe ligevægt mellem fiskerikapacitet og fiskemuligheder. EU har således givet over 20 milliarder kroner til omlægning og reduktion af fiskeflåden gennem at nedlægge og ophugge fiskeskibe. Det har ført til en reduktion på mere end fartøjer i EU-medlemslandene, men alligevel har tilskuddene til nye fiskefartøjer og større motorer tilsyneladende ikke betydet, at fangstkapaciteten i EU's fiskerflåde er reduceret, men synes derimod at være øget med tre procent årligt 2. I Danmark er der i perioden sket en reduktion af fiskefartøjer på 37 % (se tabel 2.1). Der blev i Danmark i perioden givet økonomisk støtte til ophugning af i alt fiskerfartøjer, og i 2009 til 32 fartøjer, hvorefter tilskud til ophug stoppede. Siden 2009 er antallet af fiskefartøjer fortsat faldet, men nedgangskurven er fladet betydeligt ud. Fartøjernes tonnage er i gennemsnit steget, og skibene er gradvis blevet ældre. (se tabel 2.1). Antallet af fiskere er halveret fra 1999 til 2013, og udgjorde i fiskere. Antal fiskere har dog siden 2009 været mere stabilt på et niveau omkring fiskere årligt 3. 1 Årsrapport fra Kommissionen til Europa-parlamentet og Rådet: Om medlemsstaternes bestræbelser i 2008 for at opnå bæredygtig ligevægt mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder. 2 Kilde Politiken 23. okt Kilder: Fiskeristatistisk Årbog, Fiskeridirektoratet, og Statistikbanken, NaturErhvervstyrelsen 4

10 Tabel 2.1. Danske fiskefartøjer og besætning Fiskefartøjer Besætningsmedlemmer Antal Tonnage. Bruttoton Gennemsnit per Gennemsnitsalder. antal år Antal fiskere Besætningsmedlemmer Gennemsnit per fartøj fartøj ,4 27, ,6 fiskere ,6 28, ,5 fiskere ,3 29, ,4 fiskere ,6 32, ,3 fiskere kilde: Fiskeristatistisk Årbog, de respektive år. 5

11 3. Hvorfor ophører fiskerne i erhvervet i dag? I det korte historiske overblik ovenfor over udviklingen i fiskeriet konstateres, at mange danske fiskerfartøjer blev ophugget frem til 2006, og i samme periode faldt antallet af erhvervsfiskere betydeligt. Siden 2009 har antallet af erhvervsfiskere som nævnt været mere stabilt med omkring personer årligt. Statistikkerne viser desuden (se tabel 2.1 ovenfor), at besætningen om bord er skrumpet gradvis; tidligere (1999) 1,6 besætningsmedlem i gennemsnit per fiskefartøj til 1,3 i I vores tidligere rapport 4 fortæller flere af de interviewede fiskere, at de har måttet spare en fisker (altså en medarbejder/partsfisker) væk på grund af økonomi. Aldersmæssigt er fiskerne blevet gradvis ældre, hvor gennemsnitsalderen var 44,9 år i 2006, stigende til 48,7 år i , hvilket indikerer at tilgangen af unge til erhvervet har været mere beskedent. Tidligere ophørte mange fiskere i erhvervet altså især grundet at deres fartøj blev ophugget. Hvad er grundene til at ophøre i fiskeriet i dag? Det ser vi nærmere på i det følgende, og vi vil her give ordet til fiskere, der fornyeligt er ophørt med at fiske. 3.1 Hvem er de interviewede fiskere, og hvad vi har gjort vores metode. Vi tog kontakt til en række lokale fiskeriforeninger og til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. De oplyste navne på de fiskere, de kendte til, og som var ophørt fornyeligt. Vi fik navne på i alt 25 fiskere, der blev kontaktet. 22 af fiskerne stillede sig beredvilligt til at blive interviewet; de resterende 3 var ukendt på adressen og/eller telefon, og udgår derfor. De kontaktede fiskere fordeler sig geografisk som vist på kortet nedenfor. 4 Christiansen J.M & A.B. Carlsbæk: Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet. Center for Maritim Sundhed og Samfund, Kilde: Fiskeriet i tal Udgivet af Danmarks Fiskeriforening. 6

12 Ved dataindsamlingen blev der anvendt struktureret telefoninterview (gengivet i bilag 1), og fiskerne kom med supplerende, uddybende oplysninger ved de stillede spørgsmål. Interviewene er gennemført i to runder. Der blev således indsamlet 11 interviews i 2. kvartal 2014, og 11 interviews i 2. kvartal Da tendenserne i de interviewedes svar er meget sammenfaldende i de to interviewrunder, behandles svarene i det følgende under ét. 7

13 4. Om fiskerne der er ophørt 17 af interviewpersonerne var skipper, og 5 var partsfisker. Alle er mænd. De var ophørt som aktive erhvervsfiskere i Før det havde de gennem mange år fisket fra 8 til 50 år; i snit 28,7 år; partsfiskerne lidt færre år end fiskeskipperne. Et fælles træk blandt de interviewede er, at de alle er startet tidligt som fisker, typisk i års alderen, og siden har hen været aktive i fiskeriet frem til nuværende ophør. Flere har fisket såvel kyst- som havfiskeri, men ellers fordeler de sig ligeligt på hav- og kystfiskeri. De havde i deres tid som fiskere anvendt de typiske fiskeredskaber i erhvervet, dog primært trawl, snurrevod, net/garn. Alt i alt minder de ophørte fiskere således om deres kolleger, som i dag fortsat er erhvervsaktive. 4.1 Fiskernes overvejelser inden de stoppede På spørgsmålet: Overvejede du i længere tid inden du stoppede, at du ville holde op med fiskeriet? var svarene spredte. Flere svarede at de ikke i længere tid før ophøret havde et klart ønske, men snarere blev tvunget til det. Blandt de, der havde overvejelser, var deres tanker koncentreret om følgende temaer: Økonomi og vilkårene i fiskeriet Dette tema var dominerende i de interviewedes svar, f.eks.: Jeg overvejede det i nogle år det blev alt sammen mere og mere surt, men det var ikke med glæde, at jeg stoppede, da jeg er glad for at være fisker. Ja, jeg havde mit skib til salg i flere år; jeg blev mere og mere træt af alt bøvlet med at være fisker, og banken var ikke til at tale med. 8

14 De sidste par år blev jeg mere og mere træt af det hele ( ). Jeg havde en fejlvurderet last, og fik strafpoint af (fiskeri-)kontrollen. Discard-forbuddet var dråben der fik det hele til at flyde over. Nu er lovlig fiskeri nærmest umulig. Andre typer svar på det stillede spørgsmål var: Familieliv Jeg fik små børn, og det var svært at få fiskeri og børn/familieliv til at hænge ordentlig sammen (partsfisker) Alder, pension Jeg trappede gradvis ned og gik så på pension, men er dog fortsat (bierhvervs-)fisker i det små. Det var ikke rigtigt til overvejelse, da jeg hele tiden havde besluttet, at jeg ville stoppe når jeg blev 65 år. Prøve noget nyt Flere havde ikke planlagt det over længere tid, men Jeg tog beslutningen i 2013; jeg havde lyst til at prøve noget mere, noget andet Jeg fik et tilbud om et andet job og slog til, var svaret fra en partsfisker. 9

15 5. Årsager til at forlade fiskeriet De stillede spørgsmål til de tidligere fiskere om grunde til at ophøre i fiskeriet er sammensat af temaer, som bygger dels på temaer som vores første undersøgelse af aktive erhvervsfiskere 6 afdækkede som karakteristiske for fiskerierhvervet, dels på spørgsmål, som undersøgelser af andre erhvervsgrupper end fiskerne, har vist at være typiske årsager til arbejdsophør/jobskift. De interviewede havde ved hvert af de 17 stillede spørgsmål om grund til ophør, se bilag 1, følgende svarmulighed til om temaet havde betydning for, at de ophørte som fisker: Stor betydning. Betydning. Mindre betydning. Ingen betydning/ikke relevant. Hver svarmulighed er tildelt et point: 3 ( stor betydning ), 2 ( betydning ) 1 ( mindre betydning ), eller 0 ( ingen betydning/ikke relevant ). I nedenstående figur 5.1 er fiskernes angivne grunde til at stoppe rangordnet. Point ved hvert spørgsmål er summeret. I den anden figur, figur 5.2, er kun medtaget fiskernes svar, at pågældende spørgsmål havde Stor betydning for hans ophør. 6 se note 4. 10

16 Figurer. Årsager til ophør i fiskeriet. (N = 22 fiskere) Figur 5.1. Forhold af betydning for ophør i fiskeriet. Pointsum *). Rangordnet. Indtjening, økonomi Kontrol og regler Lånemulighed, bank Arbejdsmængden øget Stoppe i tide Hensyn til familielivet Lyst til at prøve noget Pension Mindre meningsfyldt Usikker om helbredet Fartøj nedslidt Problem med sæl/skarv For høj arbejdstempo Helbred nedslidt Dårlige relationer om Sygdom i familien Pointsum *) Stor betydning (3) En vis betydning (2) Mindre betydning (1) Ingen betydning/ikke relevant (0) 11

17 Figur 5.2. Stor betydning for ophør i fiskeriet. Antal svar *) Indtjening, økonomi Kontrol og regler Lånemulighed, bank Arbejdsmængden øget Stoppe i tide Hensyn til familielivet Lyst til at prøve noget nyt Pension Mindre meningsfyldt Usikker om helbredet Fartøj nedslidt Problem med sæl/skarv For høj arbejdstempo Helbred nedslidt Dårlige relationer om bord, havn Sygdom i familien *) flere svarmuligheder. Sum derfor ikke 22. Tre aspekter topper som værende af betydning for at fiskerne ophørte: Indtjening/økonomi, Kontrol og regler, og Lånemuligheder i bank. Andre aspekter så som Sygdom i familien og Dårlige relationer eller konflikter med andre fiskere om bord eller i havnen angives derimod så godt som ikke at være af betydning for ophøret. Konflikter med kolleger er sammenlignet med virksomheder i land bemærkelsesværdigt, da dette forhold i land er hyppig årsag til at medarbejderne stopper/skifter job. Det bemærkes desuden noget overraskende, at helbredet kunne ikke holde til det nedslidt/sygdom optræder næsten ikke i svarene, som betydning for ophøret. Arbejdsskader og nedslidning i bevægeapparatet var tidligere udbredt i fiskeriet. En opgørelse i 2008 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring over kapitalerstatninger til skadelidte viste, at erstatning efter arbejdsskader i bevægeapparat topper i erhvervene samlet set. Udbetalinger af erstatninger efter skade i ryg og skulder udgjorde således 78 % af total udbetalt erstatning efter en arbejdsskade. 12

18 Specielt inden for ældreplejen, fiskeri, slagteri og hospitaler var der høje udgifter i bevægeapparats diagnosegrupper 7. Vi har ikke kunnet finde nyere opgørelser, som vi kan sammenholde med fiskernes svar i vores undersøgelse. Erhvervsskader i bevægeapparatet er ofte noget der udvikler sig over tid, og kan derfor dække over gamle tider i erhvervet. Udviklingen i arbejdsskadepræmien i fiskeriet giver et klart signal om, at forekomst af arbejdsskader i fiskeriet udvikler sig meget positivt. Præmien faldt således med 37 % for , og fra 2015 er præmien på ny nedsat senest med 11 % 9. Anmeldte arbejdsulykker i fiskeriet er desuden faldet meget markant tidligere (år 2000) lå antal anmeldte arbejdsulykker i fiskeriet betydeligt over gennemsnittet for alle erhverv, hvorimod i 2013 (seneste opgørelse) under landsgennemsnittet (se projektets rapport 1:2015 side 19 ff.). Der kan således konstateres en positiv udvikling i fiskeriets arbejdsmiljø de seneste år, og set i lyset heraf er de ophørte fiskeres svar om, at dårligt helbred ikke har været af væsentlig årsag til deres ophør, forståeligt. Vender vi blikket mod de faktorer, som fiskerne angiver at have størst betydning for deres ophør (se figur 5.2, ovenfor), så genfindes de tre forhold, som topper i relation til figur 5.1: Indtjening/økonomi, Kontrol og regler og Lånemuligheder i bank. Arbejdsmængden øget (det fulde spørgsmål lød: Stadig større arbejdsmængde måtte arbejde mere og mere for at tjene til det daglige brød ) er i figur 5.1 blandt top-4, men når der kun ses på svaret stor betydning (figur 5.2) forsvinder spørgsmålet nærmest. Forklaringen findes i, at de fleste fiskere angiver et samspil af faktorer som grund til deres ophør, f.eks. 7 Kilde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, AES. Årsrapport Kilde Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri G/F. Medlemsnyt 19. nov Danske Fiskeres Forsikring, arbejdsskade- og fiskeriulykkesforsikringer. Nyhedsbrev

19 jeg tjente mindre og mindre, selvom jeg arbejdede mere og hårdere, så derfor hellere stoppe i tide. Arbejdsmængde tæller måske ikke mest. Skipperens og partsfiskerens svar er meget sammenlignelige, men afvigelser findes dog også. Blandt partsfiskerne optræder grunde til ophør især i relation til familiehensyn og ved lyst til at prøve noget andet, som værende af stor betydning for deres skift til andet arbejde. Ved spørgsmålet Lånemulighed i banken var ikke muligt optræder skipperne med deres svar stor betydning for ophøret. I det følgende vil vi gå bagom tallene i figur 5.1 og 5.2. Vi vil se på fiskernes uddybende svar og deres begrundelser for ophøret. Vi tager spørgsmålene punkt for punkt. a) Indtjening lånemulighed Spørgsmålene Indtjening, økonomi jeg tjente mindre og mindre; indtjeningen slog ikke til og Lånemulighed i banken var ikke muligt topper som sagt i forklaringerne til, hvorfor firskerne er ophørt i fiskeriet. Spørgsmålene findes at være sammenhængende, hvor der i de uddybende svar ved spørgsmålene peges på: Indtjeningen slog ikke til - fiskepriserne faldt og driftsomkostningerne i forbindelse med fiskeriet var for høj. Det resulterende i tvangsauktion, da banken ikke ville give lån. Jeg ville være fortsat, hvis ikke banken havde sat os stolen for døren. Jeg har en klar fornemmelse af, at banken spekulerede i og var interesseret i tvangsauktion, så de kunne få fingrene i (Folketingets) Bankpakke 2 Det blev en kamp med økonomien, som jeg tabte. 14

20 Jeg havde en lang periode, hvor prisen for landingen var lav. Det var årsagen til konkursen Jeg vil ikke sige, at jeg havde problemer med banken, men renten var alt for dyr. Os bundgarnsfiskere har ikke mulighed for at låne i banken (på vores redskaber og fiskere (red.)). Men jeg har altid været påpasselig, så jeg kommer ikke i banken. Men generelt vil det være en god idé at genoplive Fiskeribanken. Vi er nok sidste generations bundgarnsfiskere i havnen; de unge tager ikke over, og vil også have svært ved med de gældende vilkår at have en ordentlig levefod. (..) Jeg er holdt op, fordi jeg har nået en passende alder. b) Kontrol og regler Spørgsmålet: Jeg orkede ikke længere at slås med Fiskerimyndighederne kontrol og regler, angives ligeledes af en del som en faktor af stor betydning for ophørt. Fire af de 22 fiskere syntes, at det havde stor betydning, og andre at det var en medvirkende faktor. Det udtrykkes og uddybes på følgende vis: Jeg synes, at de (fiskekontrollen (red.)) gør at tingene bliver så besværlige, at vi fiskere ikke orker at fortsætte. Så det spiller absolut ind på at jeg ofte sagde: Stop! Nu kan det være nok! Men jeg udsatte det alligevel nogle år, fordi fiskeri er jo mit liv. De (fiskerikontrollen) går mest op i bagateller, og vi jagtes med dummebøder. Man får det indtryk, at kontrollen gør alt muligt for at gøre det så 15

21 surt for os, for at få os fiskere til at stoppe helt. Og hvis det er deres hensigt, så lykkes det, når det drejer sig om mig! Regelsættet gør, at man ikke kan drive en fornuftig forretning, og reglerne bliver håndhævdet i flæng af kontrollørerne. Med de nu gældende discard-regler er det helt umulig at drive en lovlig virksomhed. Så det gjorde, at jeg meldte Time-out. Den kritiske synsvinkel optrådte også anderledes: Fiskerikontrollen? Det havde jeg det ikke så slemt med. Jeg kendte jo reglerne bedre end dem, så jeg kunne nærmere være dem til hjælp! c) Lyst prøve noget andet og nyt Det var grunden til at jeg stoppede, udtalte især de yngre fiskere. Jeg havde fisket i 10 år, og havde lyst til at prøve noget andet. Det var ikke fordi jeg var træt af det, men havde bare lyst til at prøve noget andet. Jeg fik tilbudt et andet job et job som jeg syntes lød spændende, og slog derfor til, og også fordi jeg stadig skal arbejde til søs, men får bedre arbejdstider. For andre spillede lyst -faktoren også ind, men i stedet begrundet i: Ja, men fordi fiskeriet ikke var så frit som det havde været 16

22 d) Hensyn til familielivet Begrundelsen Lyst til noget andet optræder ofte i kombination med hensyn til familielivet, og det dominerer blandt de yngre fiskere. Her gives der f.eks. udtryk for: Jeg ville have mere tid til familien. Jeg fiskede hver dag, og var typisk kun hjemme i weekenden, og her normalt kun 4-5 timer; så ud at fiske igen Vi fik to børn inden for kort tid, og dem ville jeg gerne have mere tid til Det blev noget hårdt til sidst. Meget arbejde og altid noget at gøre når jeg var i havn. Så jeg havde knap nok tid til andet. Vi havde ikke penge til at betale andre for at lave det nødvendige, så jeg måtte selv reparerer og lave alt det nødvendige selv, og havde derfor næsten ikke fri (udtalelse fra en skipper) e) Stoppe i tide Her lød spørgsmålet: Jeg regnede ikke med at forholdene i fiskeriet ville ændre sig til det bedre de næst kommende del år, så hellere stoppe i tide? Det indgik klart i svarene fra nogle af fiskerne, f.eks.: Faldende indtægt, lave fiskepriser, store udgifter det gjorde at jeg valgte at sælge mit fartøj, mens tid var. Jeg vil ikke sige, at jeg har fortrudt, men jeg er lige vendt tilbage og har købt en noget mindre båd. f) Fiskeriet - mindre og mindre meningsfyldt? Alle gav udtryk for, at arbejdet som fisker i sig selv opleves som meget meningsfyldt, som en af de ophørte fiskere udtrykte det: Nej, der går ikke en 17

23 dag uden at jeg med glæde tænker tilbage på tiden som fisker, men flere forhold angives at have negativ indflydelse, og som også smitter af på det meningsfulde: Fiskeri, meningsfyldt? Det er blevet en kamp om økonomien Når man ikke kan hente hjem til kostpengene, så tærer det på sjælen Nej, det er meget meningsfyldt, men der er for meget med kontrol og regler. Og det er slet ikke nødvendigt. Giv os ansvaret tilbage, for vi passer godt på fiskene. Det er jo det vi skal leve af. g) Øget arbejdsmængde arbejde mere og mere for at tjene til det daglige brød? Som tidligere nævnt var det en påtrængende problemstilling for især de yngre fiskere, der oplevede ubalance mellem arbejdet/fiskeriet og familieliv med småbørn. Andre gav i stedet udtryk for: Problem? Altid ude at fiske? Hvis man kunne leve af det, så gerne arbejde mere (sagt med et glimt i øjet ). Vi skal arbejde og fiske mere og mere for at få det til at køre rundt. Men det ville være OK, hvis det kunne aflæses med et plus på bankkontoen. Og dog de senere år har vi knoklet så meget, at vi næsten aldrig har fri. 18

24 Vi burde være to mand til arbejdet. Men det var der ikke råd til. Jeg skulle arbejde mere og mere, hvad mit ikke alt for gode helbred, havde svært ved at klare. h) Frygter at helbredet ikke vil kunne holde til arbejdet i fiskeriet? Den dominerende oplevelse blandt fiskerne var, at de nærmest oplevede helbredet som langtidsholdbar. Nogle havde dog som allerede nævnt begrundet tvivl om de kunne holde til i det lange løb. Én af fiskerne havde tidligere været udsat for an alvorlig arbejdsulykke, som han fortsat havde mén efter. Det var ikke den direkte årsag til at han stoppede som fisker, men indirekte havde han stor tvivl om hans arbejdsevne kunne holde i længden. Én anden lidt ældre partsfisker havde også lignende tvivl: Jeg havde ideen om at fortsætte til pensionsalderen, men havde tvivl om det ville lykkes (på grund af helbredet (red)). Men sådan skulle det altså ikke gå. Skipper gik konkurs, og så valgte jeg at stoppe, og ser mig nu om efter noget andet - ikke nødvendigvis fiskeri. i) Skyldes ophøret dårlige relationer eller konflikter med andre fisker om bord eller i havnen? Fra de fleste var svaret et klart nej. Andre (havfiskere) pegede på: Om bord var der ingen problemer, men sammenholdet i havnen har været bedre. Konkurrencen mellem os fiskere er blevet for stor, og det skyldes i høj grad kvotesystemet. Og livet i havnen er langsomt forsvundet i takt med at fiskerflåden er blevet mindre. 19

25 j) Problem med sæler eller skarv? Problemet med sæler og fiskeri har haft mediernes bevågenhed i flere år, og tilbagevende med omtale af eksempler i Fiskeri Tidende og i dagspressen 10. Problemet fremkommer også i de interviewedes svar, og én angiver, at der indgik af stor betydning for hans ophør: Problemet dukkede op for en nogle år siden. Først havde banditten (sælen (red.)) spist af nogle af fiskene, men til sidst var hele nettet ribbet. Da jeg samtidigt ikke kunne få nok for rødspætterne, så havde økonomien det svært, og jeg måtte se mig om efter noget andet. En anden havde også problemet inde på livet, men det var dog ikke vigtigste årsag til ophøret: Jeg har en række ruser, hvor sælen har bidt og revet store huller i nettene, så de nærmest er ubrugelige. De tog for sig af fiskene. Før havde vi desuden en del skarv i området, og som også tog for sig af retterne, men efter vi har fået en ørn i området, så har mange skarv pakket klunset, og fundet andet sted at være. k) Fartøjet nedslidt og stoppede derfor? Svarene tyder ikke på, at nedslidt fartøj var af væsentlig betydning for ophøret. Tværtimod. Fartøjet var i tip top stand og moderne, så der ville ikke have været problemer, hvis ikke banken havde lukket os. 10 Se f.eks. Politiken 6. og 7. juli 2014, hvor der i artiklerne skrives, at den sidste fisker på Christiansø måtte opgive på grund af. at sælerne gik i hans net, og åd store dele af fangsten, dog levnede de lidt - fiskenes hoveder! 20

26 Dog angives også: Mit fartøj var OK, men noget slidt, så jeg kunne ikke sælge den for alverden. l) Sygdom i familien årsag til ophør? Ingen angiver det som af betydning for at de stoppede m) For højt arbejdstempo? Ingen angiver at det var af væsentlig betydning for deres ophør: Jeg har altid arbejdet hårdt, så det er jeg vant til Det kunne næsten ikke blive højere, men OK. n) Gået på pension Fire af de 22 fiskere var ved ophøret gået på folkepension. Heraf havde to i lang tid inden haft en bevidst plan om at stoppe når de nåede pensionsalderen. Ja, den eneste grund til at jeg stoppede var for at gå på pension. Det var ikke fordi jeg som sådan havde noget imod livet som fisker. Nu havde jeg bare muligheden for at nyde min pension, da jeg blev 65 år. Interviewene viste desuden, at ingen havde haft langvarig sygdom op til deres ophør som fisker. Noget overraskende konstateres således, at langtidssygefravær ikke findes som årsag til ophøret i fiskeriet blandt de 22 interviewede fiskere. I landet er langtidssygdom derimod generelt meget udbredt som arbejdsophør. 21

27 6. Minder fra tiden som fisker Interviewpersonerne fik afslutningsvis stillet det åbne spørgsmål: Hvad oplevede du som det bedste i din tid som fisker? Er der noget du savner i dag? Alle har gode minder fra deres tid som fisker, hvor flere forhold nævnes igen og igen gennem svarene, og det, de savner, er gennemgående følgende: Spændingen, kick et Spændingen Var der fisk i trawlet? Et kick når trawlet i et træk var godt fyldt med torsk. Jeg savner den spænding der er i fiskeri, og generelt livet som fisker. På mange måder er det mere livsbekræftende at være fisker end at være i off-shore en (hvor han er i dag (red).). Spændingen savner jeg, men alt det udenom er så træls, at det ikke er noget jeg savner. Et godt arbejde At fiske er et godt arbejde Set i bagspejlet vil jeg sige, at det er perfekt at være fisker Fiskeriet er et dejligt frit liv en livstil, selvom fiskekontrollen overvåger, og ofte er for emsige. Førhen bestod fiskekontrollen af tidligere fiskere. De kendte til forholdene, og viste hvad det drejede sig om. I dag er det helt andre folk, og som ofte er for dårligt inde i tingene. Man får nogle gange indtrykket af, at systemet ønsker at gøre det så surt for os, at de ønsker at slipper af med os små-fiskere 22

28 Det bedste var friheden til at gøre, hvad man ville, og jeg savner den store selvbestemmelse, jeg havde i mit arbejdsliv Andre savn - Jeg savner sejladsen i fint vejr og solskinnet. Havet drager mig. Jeg savner på mange måder fiskeriet utroligt meget. Især som det var i gamle dage. Reglerne og kontrollen drev mig væk, og derfor savner jeg ikke erhvervsfiskeriet. Så, den bedste tid var da vi kunne fiske frit og fange hvad vi ville Jeg savner at sejle ud tidligt, som jeg gjorde i fiskeriet kl 2 om morgenen og oplevede dagens frembrud. 23

29 7. Hvor gik de ophørte fisker hen, da de gik ud? Fire af fiskerne er gået på folkepension, hvorimod alle øvrige - undtagen en person, der er blevet voksenlærling i land - er fortsat til søs på det maritime arbejdsfelt. Alle interviewede startede som store knægte eller i ung alder i fiskerierhvervet, og har arbejdet dér frem til nuværende ophør og for en del er ophøret sket i høj alder. Det er i sig selv er interessant. Havet er blevet deres livsstil, og det er ydermere interessant, at de ikke har sluppet forbindelse til søen efter deres ophør i fiskeriet. De fleste er i dag beskæftigede inden for off-shore-området, supplier fartøjer, og lignende enten som styrmand eller menig. Andre er ansat i handelsflåden som styrmand eller under uddannelse som styrmand eller skibsassistent. Endelig er der enkelte der efter et ophold er vendt tilbage til fiskeriet i et nyt, men i et mindre fartøj. Og nogle er fortsat med fiskeri som bierhverv Fremtiden. Kunne du tænke dig at vende tilbage til fiskeriet? Det dominerede svar var, at det kunne tænkes at vende tilbage til fiskeriet, men de fleste mente, at mulighederne og vilkårene ikke er de bedste. To af fiskerne er som nævnt allerede, efter et kortere ophør, vendt tilbage til fiskeriet i et nyt fartøj, men mindre fartøj. Fra fire af fiskerne var svaret, at det kunne tænkes, men lige nu har de andre forpligtigelser familie- eller arbejdsmæssigt: Ja, absolut, men familien er lige nu det vigtigste. Det kan jeg sagtens forestille mig. Det kunne jeg helt klart godt tænke mig. Men nu skal jeg lige give det nye job en chance; jeg har jo kun været her i kort tid. 24

Det nytter! Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet

Det nytter! Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet Det nytter! Jørgen Møller Christiansen Seniorforsker Center for Maritim Sundhed og Samfund Syddansk Universitet, Esbjerg Den danske fiskerflåde Værdien af danske

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Notat om tilbagetrækning

Notat om tilbagetrækning 8. oktober 2014 Notat om tilbagetrækning FOA har i perioden fra den 11. til den 21. august 2014 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om tilbagetrækning og sundhed på arbejdspladsen.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

NEDSLIDNING Tal fra regeringen: Hver fjerde ender på førtidspension Af Iver Houmark Torsdag den 5. januar 2017

NEDSLIDNING Tal fra regeringen: Hver fjerde ender på førtidspension Af Iver Houmark Torsdag den 5. januar 2017 NEDSLIDNING Tal fra regeringen: Hver fjerde ender på førtidspension Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Torsdag den 5. januar 2017 Del: Efterhånden som pensionsalderen stiger, vil op mod hver fjerde dansker

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2013

PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder En tredje karriere Workshop for ledere - 26.nov. 2013 Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum At stoppe på jobbet en vigtig beslutning for mange! Hvordan er seniorpraksis en - på din arbejdsplads? Seniorsamtale

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Anlæg løfter fiskekasserne

Anlæg løfter fiskekasserne Anlæg løfter fiskekasserne Thyborøn-trawler har været med til at udvikle et løfte-anlæg, der gør det let at stable 50 kilo tunge fiskekasser i lasten. Hermed slipper besætningen for de tunge løft, som

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE

FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE LOKALITET 55 28'2 N 008 25'5 Ø ORGANISATIONSPLAN Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere