BAT-KARTELLET. Energibesparelser i byggeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAT-KARTELLET. Energibesparelser i byggeriet"

Transkript

1 BAT-KARTELLET Energibesparelser i byggeriet

2 2 Energibesparelser i byggeriet BAT-KARTELLET Indledning og resumé Arkitekter, ingeniører, byggematerialeproducenter, videninstitutioner og de udførende virksomheder har allerede megen viden og erfaring at byde på, når det gælder energibesparende tiltag og mindre CO2 udledning. Nu skal regering og Folketing gå forrest og skabe den efterspørgsel, der er nødvendig. Udbyderne eksisterer allerede. Regeringen skal udarbejde konkrete energi- og CO2 mål for byggeriet og for bygninger. Det, vi i byggeriet har brug for, er en konkret affyringsrampe fra regeringen og Folketinget, der skaber et marked for udbyderne af CO2 rigtige løsninger, for forskning, for innovation og for udviklingen af CO2 besparende foranstaltninger i vore bygninger. Regeringens mål for reduktion af Danmarks CO2 udslip er et fald på 2% til 2011 og et fald på 4% frem til 2020, set i forhold til Danmarks CO2 udslip i Dette mål kan dog ende med at blive revideret, da Danmark med disse mål vil få svært ved at overholde sin CO2 kvote. Energigabet bliver større og større mellem nye og gamle bygninger. I dag er 75% af bygningsmassen fra før 1979, og boliger er endda opført før Dermed ikke sagt, at disse bygninger ikke er blevet renoveret, siden de blev opført, men tallene viser med al tydelighed, at der er en stor udfordring i at energirenovere de eksisterende bygninger. Byggeriet står for ca. 40% af det samlede energiforbrug. Energiforbruget forbundet med et byggeri kan opdeles i tre områder. Det første og mest uudforskede er byggeprocessen. Hermed menes selve opførelsen og nedrivningen af byggeriet, herunder transport og produktion af byggematerialer til brug i byggeprocessen. Det andet område er driften og her ligger størstedelen af energiforbruget. Det sidste område er byggematerialer og

3 BAT-KARTELLET Energibesparelser i byggeriet 3 energiforsyning. Der er allerede i dag et stort fokus på udvikling af nye byggematerialer og nye installationer, og der er mange aktører, der interesserer sig for og forsker i udvikling af energibesparende byggematerialer med meget mere. Byggeriet kan derfor alene give de energi og CO2 besparelser, der skal til, for at Danmark overholder sine målsætninger og forpligtelser. Desuden er hele byggeerhvervet indstillet på, at vi kan yde særdeles store bidrag i denne proces. En analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut SBI viser, at der kan spares 32% af energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage. Det svarer til 830 millioner liter fyringsolie. DTU har beregnet, at der i offentlige bygninger, som tæller 10% af den samlede bygningsmasse, er et energisparepotentiale på 70% af det nuværende energiforbrug!

4 4 Energibesparelser i byggeriet BAT-KARTELLET BAT foreslår følgende: Alle offentlige bygninger skal være energirenoverede inden år Udgifterne dækkes dels af et sparet energiforbrug. Eventuelt kan man også anvende midler fra en kommende oliefond til dette formål. For at opmuntre den enkelte forbruger til at energirenovere sin bolig mener BAT, at forbrugerne skal tilbydes attraktive lånemuligheder og tilskudsordninger. Staten kan yde tilskud til energibesparende foranstaltninger. Et andet eksempel er mulighed for at afdrage et lån i energibesparende tiltag med et beløb svarende til den faktiske besparelse, man opnår. Således bliver afdragsperioden direkte proportional med energibesparelsen. Sådanne lån og tilskud ydes kun til arbejde, hvor der er svaret moms. Alle boliger og bygninger inddeles i 5 CO2 klasser. CO2 klassen afgør ejendomsskatten. Jo mere CO2 der udledes, jo højere ejendomsskat betaler man. Et sådant system kendes allerede for køleskabe og biler, hvor afgiften er energiafhængig. Der skal ydes tilskud og attraktive lån til dem, der ønsker at nedbringe en høj CO2 udledning. Den enkelte husejer kan få gratis rådgivning fra en energikonsulent, som gennemgår boligen og præsenterer en række idéer til energibesparende investeringer samt økonomien i investeringerne og mulighederne for tilskud og lån. På den måde bliver det anskueliggjort, hvilke muligheder den enkelte har. Alle 98 kommuner skal være klimakommuner. Regeringen skal skabe mulighederne herfor. Der skal udvikles brugbare værktøjer til reduktion af energiforbruget til brug for de udførende virksomheder under opførelse og nedrivning/bortskaffelse. Herefter kan man med rimelighed forlange et energiregnskab for enhver byggeproces. Det er afgørende, at vore videninstitutioner kommer på banen for at udvikle et egnet værktøj og beregningsgrundlag. Uddannelses- og opkvalificeringsbehov blandt bygningsarbejdere skal undersøges og de relevante uddannelsestilbud etableres.

5 3F BAT-KARTELLET Energibespareelsr i byggerie 5

6 6 Energibesparelser i byggeriet BAT-KARTELLET 1. Energibesparelser i driften af et byggeri Driften af et byggeri handler i høj grad om brugernes adfærd. Energibesparende vedligeholdelse og renovering skal være i overensstemmelse med bygningens funktionalitet og værdi. Husker brugerne at slukke for lyset, lukke vinduerne og spare på vandet? Der er i øjeblikket stort fokus på elforbruget i privatpersoners dagligdag i form af reklamespots rettet mod brug af tørretumbler, elapparater på stand by m.m. Endvidere er det nødvendigt at oplyse brugere, hvad enten det er privatpersoner eller virksomheder om, hvordan de anvender energisparende teknologi og materialer, ligesom det er vigtig at skabe økonomi i at benytte energieffektive løsninger. IT løsninger og styringsredskaber til at styre elforbruget i bygninger kan kombineres med ændringer i adfærdsmønstre. F.eks. ved at lamper slukker automatisk, når der ikke er personer i rummet. Derved glemmer man ikke at slukke lyset efter sig. Det kan også være en automatisk afbrydning af alle maskiner på standby, såsom fjernsyn, DVD, PC, printer etc. Der er et vist overlap mellem drift og byggematerialer, idet driften, ud over adfærd, også påvirkes af de anvendte byggematerialer. 1.1 Udviklingshuse Nedenfor er listet en række tiltag i byggeriet, som har det formål at begrænse energiforbruget og reducere CO2 udledningen i vore bygninger. Listen er på ingen måde udtømmende, da der foregår mange andre spændende tiltag og udviklingsprojekter, men det vil blive for meget at nævne det alt sammen her.

7 BAT-KARTELLET Energibesparelser i byggeriet Nyt intelligent udviklingshus klar til klimatopmøde Teknologisk Institut er gået i gang med opførelsen af et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri i samarbejde med arkitektfirmaet Henning Larsen Architects A/S. Byggeriet EnergyFlexHouse placeres på Teknologisk Instituts eget område i Høje-Taastrup og står færdigt til klimatopmødet i København i december Det nye højteknologiske byggeri skal bringe Danmark i front, hvad angår innovative og energirigtige løsninger til boligen og samtidig styrke danske virksomheders afsætningsmuligheder på de voksende nationale og internationale markeder for energieffektive produkter og energieffektivt byggeri. Visionen er, at EnergyFlexHouse sætter turbo på fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces lige fra design og idéudvikling, udvikling af prototyper og produktmodning til produkternes markedsindtrængen. De seneste politiske målsætninger om stadig øget energieffektivisering og stigende anvendelse af vedvarende energi betyder, at der skal tænkes nyt på alle fronter. EnergyFlexHouse vil omfatte tre selvstændige bygninger ved siden af hinanden. I EnergyFlexLab udvikles, testes og demonstreres de nye teknologier og systemer. EnergyFlexFamily skal bebos af almindelige forbrugere og fungere som afprøvningsfacilitet for de udviklede løsninger. Endelig skal EnergyFlexShowroom fungere som præsentations- og undervisningslokale. Byggeriet bliver en udviklingsplatform for energibranchens danske såvel som udenlandske interessenter og leverandører. Idéudviklere, producenter, leverandører, rådgivere, forskningsinstitutioner, videncentre og fonde og også almindelige forbrugere kan fremover hente inspiration til nye energi- og byggeløsninger i Energy FlexHouse.

8 8 Energibesparelser i byggeriet BAT-KARTELLET Også Realdania, Velux og Rockwool bygger udviklingshuse til familier Hos Realdania er der et stort fokus på beboernes adfærd og samspillet mellem de tekniske løsninger og så den adfærd, som brugerne har. Det er således, at adfærden er en særdeles betingende faktor for, om energisparepotentialet opnås. Velux laver et såkaldt plushus altså et hus, der producerer mere energi, end det forbruger. Det er denne type hus, der populært kaldes hvor måleren kører baglæns. Hos Rockwool er der naturligvis fokus på isolering Passivhuse på samlebånd ser dagens lys i Danmark Danskerne kan nu se frem til at bo i nye typer af energirigtige rækkehuse, der er præfabrikerede efter passivhus-konceptet. Teknologisk Institut leder udviklingsprojektet SUNSHINE HOUSE, der skal sætte skub i fabriksfremstillingen af passivhuse i Danmark. De første eksemplarer af det nye energirigtige koncept vil omfatte 12 industrielt fremstillede rækkehuse i to plan. Husene bliver ultra-isolerede og overholder kravene til et passivhus. Således må det årlige nettovarmebehov til rumopvarmning ikke overstige 12 kwh pr. kvadratmeter opvarmet etageareal. Desuden kan husene med fordel opvarmes direkte via ventilationsluften, og de behøver ikke varme tilført fra radiatorer. De første nye energirigtige rækkehuse i Danmark placeres i det sydlige Kolding. Rækkehusene skal i stil, udtryk og materialevalg tage udgangspunkt i den danske tætlav tradition. Byggeriet vil stå klar den 6. november 2009 før klimatopmødet i København. Bag initiativet står Nordicom A/S, Teknologisk Institut og Videncenter for Industrielt Byggeri. Målet med dette udviklingsprojekt er bl.a. at få flere forskellige bud på et præfabrikeret super lavenergi rækkehus, der senere vil kunne masseproduceres i kommercielt øjemed. Udover de to nævnte projekter findes der mange flere, f.eks. Komfort Husene, som er enfamiliehuse som passivhuse og projekt Stenløse Syd i Egedal kommune, som opfører lavenergiklasse 1 og 2 huse, hvor der ikke må bruges PVC og trykimprægneret træ, der skal være opsamling af regnvand, og for klasse 1 skal der endvidere være 3 kvm. solfangere. Kommunalbestyrelsen er desuden ved at vedtage, at alt nyt byggeri i kommunen skal være lavenergiklasse 1. På tegnebrættet er også såkaldte + Huse, huse som genererer strøm. Inden længe bliver det derfor nødvendigt at tænke boliger og bygninger ind i energinettet. Hvordan kommer de energiproducerende huse af med deres overskydende energi, så det ikke går til spilde?

9 BAT-KARTELLET Energibesparelser i byggeriet Nyt videncenter for energibesparelser i bygninger Landets første videncenter for energibesparelser i bygninger er klar til at dele viden mellem entreprenører, rådgivere, energikonsulenter, leverandører, håndværkere og mindre virksomheder i byggebranchen fra januar Bag videncentret står et konsortium bestående af bl.a. Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet. Videncentret skal være det sted, hvor al viden om energibesparelser i bygninger samles og formidles målrettet, så fagfolk kun behøver at lede ét sted efter den relevante information. Der er store potentialer for energibesparelser i bygninger, der ikke realiseres. Grunden er blandt andet, at den konkrete viden om potentialerne og de tekniske løsninger er spredt på mange aktører, og derfor virker uoverskuelig og vanskelig at anvende i den aktuelle situation. Det er fantastisk ærgerligt, at mange gode og rentable besparelsesprojekter falder på gulvet af den grund. 1.3 NCC Klimabyg Næsten 40% af vort energiforbrug kommer fra vores bygninger, og analyser viser, at energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse kan nedbringes med op til 75%. Med udgangspunkt i dette store potentiale for forbedringer og besparelser inden for byggebranchen, har NCC Construction Danmark præsenteret en række tanker om emnet i publikationen Forvent mindre CO2. Heri præsenterer NCC Construction Danmark et nyt koncept inden for nybyggeri, som de kalder NCC Klimabyg. NCC Klimabyg består af fire danske koncepter, som fremtidssikrer byggeriet, så det er bæredygtigt og belaster klodens klima mindst muligt. I den eksisterende bygningsmasse kan NCC tilbyde et besøg af en Klimaprofil-konsulent, der udarbejder en klimaprofil for bygningen. Profilen viser både, hvor meget man typisk kan spare, og hvor meget der typisk skal investeres.

10 4 Energibespareelsr i byggeriet 3F BAT-KARTELLET

11 BAT-KARTELLET Energibesparelser i byggeriet 11 2 Energibesparende byggemarterialer og energikilder Ved anvendelse af teknik som energibesparende vinduer, solceller, regnvandsopsamlere m.m. kan vi komme langt med energibesparelser, og i fremtiden kan vi måske forvente at se vindturbiner eller solceller på taget af høje huse eller bygninger, der kan dreje efter sol og skygge. Man kan f.eks. udnytte solvarmen ved at bygningen drejer med solen, så stuer opvarmes og soveværelser holdes kølige i skyggen. Alternativt kan store paneler med solceller installeres på bygninger, der så drejer med solen for på den måde at udnytte solens stråler mest muligt. Disse high-tech løsninger er spændende og innovative, men ligger nok noget ude i fremtiden. Indtil disse løsninger er gennemprøvede og kommercialiserede, kan vi gøre brug af de low-tech muligheder, vi allerede har, og som ikke nødvendigvis koster penge. Det er muligheder forbundet med at tænke vejrforhold og placering af byggeriet ind i projektet fra start. F.eks. kan placering i læ eller skygge påvirke temperaturen indenfor. Soveværelsernes placering i huset kan ligeledes betyde, at det ikke er nødvendigt med afkøling. En anden mulighed er naturlig ventilation. 2.1 Et eksempel på energibesparende tilpasning af en energikilde Københavns Energi (KE) kan nu tilbyde miljøvenlig aircondition til en række virksomheder i Københavns centrum. Det første projekt kan ifølge KE stå klar til Klimatopmødet i 2009 og herefter spare luften for tons CO2 årligt. KE har gennem de seneste år arbejdet med projektet, som skal udskifte virksomhedernes private eldrevne airconditionanlæg med mere miljøvenlig fjernkøling. Fjernkølingen bliver produceret på et centralt anlæg og leveres til virksomhederne gennem et særligt distributionsnet ligesom fjernvarme og til en pris, der ifølge KE er konkurrencedygtig med virksomhedernes nuværende eldrevne airconditionanlæg. KE vurderer, at der er potentiale for yderligere udbredelse af fjernkøling i København med en årlig besparelse for miljøet på tons CO2. Det potentiale er det ikke muligt at udnytte på nuværende tidspunkt pga. de eksisterende lånebetingelser, som loven fastlægger. Derfor appellerer KE til, at lånemulighederne gøres bedre. Aircondition og afkøling af vore boliger og huse er måske ikke den store energisluger i Danmark. Trods global opvarmning må vi nok en rum tid endnu fokusere mest på opvarmning. Imidlertid er afkøling af boliger, kontorer med mere en meget stor energisluger i mange andre lande. Derfor vil dette initiativ fra Københavns Energi også kunne indeholde potentialet til en mulighed for systemeksport.

12 12 Energibesparelser i byggeriet BAT-KARTELLET 3 Det offentlige må gå forrest Selvom det i Danmark er besluttet, at energiforbruget i nye bygninger skal være reduceret med 75% i 2020, så mangler der stadigvæk konkrete målsætninger for den eksisterende bygningsmasse. Regeringen har planer for at ændre i bygningsreglementet og i reglerne vedr. de såkaldte ESCO-projekter for at nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse, men det er på ingen måde planer og initiativer, der vil skabe det marked for energirenovering, som der er behov for og videnmæssig potentiale til. Her må det offentlige gå i retning af konkrete initiativer til energirenovering, ligesom det er sket i lande omkring os. I Frankrig har parlamentet besluttet at fordoble antallet af gamle bygninger, de vil energirenovere og dermed øge antallet af renoverede bygninger til årligt. Programmet vil starte med offentlige bygninger, der skal være energirenoveret med udgangen af I Tyskland har man det såkaldte CO2 Gebäudesanierungsprogramm, hvor målsætningen er en årlig energirenovering af 5% af alle bygninger fra før I Holland har regeringen vedtaget planer om energirenovering i bygninger om året. I disse 3 lande og i England har man også besluttet at indføre mål for energieffektivt nybyggeri. Disse krav træder i kraft i perioden CO2 neutrale huse vil være obligatorisk i England fra 2016 og i Frankrig, Holland og Tyskland fra Så konkrete er vi på ingen måde i Danmark. Medens resten af verden laver affyringsramper med konkret indhold, så er Connie Hedegaards klimatopmøde og de tilstødende aktiviteter ved at udarte sig til at blive en relativ landingsbane for CO2 reduktion. For nybyggeri skal energiforbruget reduceres med mindst 25% i hhv. 2010, 2015 og Herudover er der ingen planer fra regeringen om at foreslå tiltag til at reducere energiforbruget i bygningsmassen. Det betyder, at den eksisterende bygningsmasse, hvoraf der er mange bygninger af ældre dato, ikke vil blive pålagt en reduktion. Fakta om ESCO-projekter ESCO er en forkortelse for Energy Service Company, en energi-service virksomhed. En ESCO er en totalleverandør af rådgivningsydelse og er ansvarlig for entreprise, opfølgning på energibesparelser, finansiering samt i visse tilfælde også besparelser på drift og vedligehold. Det er typisk et forsyningsselskab. Et ESCO-projekt er et energipartnerskab mellem en ESCO og en kommune eller privat virksomhed, hvor ESCO en sørger for, at en renovering eller modernisering kan gennemføres via de opnåede energibesparelser. Staten kan ikke benytte sig af en ESCO, da staten ikke må sætte sig i gæld. Ofte kan ESCO en også håndtere finansieringen af projektet, så kommunen eller virksomheden ikke skal have penge op ad lommen for at betale for renoveringen eller moderniseringen. ESCO en garanterer for besparelsen således, at projektet er uden økonomisk risiko for bygherren. Til gengæld får ESCO en del i den fremtidige besparelse.

13 BAT-KARTELLET Energibesparelser i byggeriet 13 Der er stor kritik af den nuværende energimærkningsordning fordi den ikke anvendes af nogen. I stedet for at opfinde nye måder at mærke bygninger på, så kunne man meget vel benytte sig af den eksisterende energimærkningsordning til at fastsætte konkrete energisparemål og økonomiske konsekvensberegninger. Forslag: Den enkelte husejer kan få gratis rådgivning fra en energikonsulent, som gennemgår boligen og præsenterer en række idéer til energibesparende investeringer samt økonomien i investeringerne og mulighederne for tilskud og lån. På den måde bliver det anskueliggjort, hvilke muligheder den enkelte har. Energirenoveringen hjælpes på vej af EU, der har ændret reglerne for energistandarden i europæiske bygninger som en del af sin Energy Efficiency Package. EU vil nu gennem bygningsdirektivet stille krav til medlemslandene om at udarbejde nationale mål for energibesparelser i bygninger. Det gælder ikke kun for nybyggeri, men fremover også for alle eksisterende bygninger. EU sætter fokus på tre fordele ved energirenovering: Klima: For det første er energioptimering af eksisterende bygninger en væsentlig klimaløsning. Beregninger viser, ifølge Rockwool, at der kan opnås CO2 besparelser på 460 mio. ton årligt ved at renovere Europas bygninger. Det svarer til det samlede mål for EU s reduktion af CO2. Arbejdspladser: For det andet skaber energirenovering arbejdspladser og økonomisk vækst midt i finanskrisen. Her har vi som byggebranche en oplagt mulighed for at vende den triste udvikling og få sat gang i hjulene igen. På europæisk plan vil energirenoveringsopgaver kunne skabe en halv million arbejdspladser. Økonomi: Der er mange penge at spare for bygningsejerne ved at energirenovere. Ifølge DTU er besparelsespotentialet alene i den offentlige sektor i Danmark på ca. 4 mia. kr. årligt. Med disse tal i baghovedet kan det undre, at det offentlige ikke er i fuld gang med at energirenovere. BAT-kartellet vil gerne opfordre staten, regioner og kommuner til at komme i gang. Da det offentlige ejer et stort antal bygninger skal det offentlige naturligvis gå foran med gode eksempler på konkrete målbare energibesparende renoveringstiltag. Danmark må opstille konkrete mål for indsatsen, ligesom man har gjort i landene omkring os. Forslag: Alle offentlige bygninger skal være energirenoverede inden år Udgifterne dækkes dels af et sparet energiforbrug. Eventuelt kan man også anvende midler fra en kommende oliefond til dette formål.

14 14 Energibesparelser i byggeriet BAT-KARTELLET 3.1 Klima-kommuner Danmarks Naturfredningsforening har lanceret kampagnen Klima-kommuner for at få kommunerne til at spille en aktiv rolle i klimaudfordringen. Under kampagnen kan alle danske kommuner i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening skabe synlighed omkring deres klimaarbejde. Indtil videre har 20 danske kommuner valgt at blive klima-kommuner, og endnu 2 er på vej. De 20 kommuner, der har skrevet under er Albertslund, Ballerup, Bornholm, Egedal, Fredensborg, Frederikshavn, Halsnæs, Helsingør, Hvidovre, Høje-Taastrup, Kolding, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Roskilde, Skive, Solrød, Sønderborg, Samsø og Thisted. Det betyder, at de forpligter sig til en årlig reduktion af kommunens CO2-udledning på mindst 2% frem mod På den måde bidrager kommunen til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser. Også andre steder i verden, bl.a. Finland, Sverige og USA findes der klimakommuner og byer. At det kun er 20 ud af 98 kommuner, der har valgt at blive klima-kommuner, er simpelthen for sølle. Flere af de kommuner, der har ønsket at komme i gang er stødt ind i problemer pga. regeringens loft for udgifter. Projekter er blevet udskudt eller nedjusteret for at holde sig inden for rammerne. BAT mener, at udgifter til klimaog miljøforbedringer såsom energirenovering burde holdes fri af udgiftsloftet. Dermed har kommunerne også en chance for at leve op til regeringens energikrav. Det er helt igennem tåbeligt, at kommuner, der gerne vil energirenovere og som derved kan opfylde regeringens energikrav, bliver bremset af den selvsamme regerings anlægsstop. Stillet overfor denne begrænsning har klimaminister Connie Hedegaard fremhævet, at der i loven er en dispensationsbestemmelse, og hun opfordrer kommuner, som er ramt af anlægsstoppet, til at sende en velbegrundet dispensationsansøgning til velfærdsministeren med kopi til hende selv. I lovens bemærkninger beskrives, hvilket grundlag der kræves for at få dispensation. Forslag: Alle 98 kommuner skal være klimakommuner. Regeringen skal skabe mulighederne herfor. 3.2 Middelfart er et godt eksempel på en klimakommune Et ambitiøst eksempel er Middelfart kommune, der er klar til at energirenovere sine 100 bygninger. Det vil give en energibesparelse på omkring 20%, hvilket svarer til mellem 3 og 4 mio. kr. Middelfart kommune har fået gennemgået alle bygninger af energianalytikere fra ingeniørfirmaet TAC A/S, som derefter har udarbejdet en detaljeret plan for energirenovering for hver enkelt af de et hundrede bygninger. De hundrede bygninger dækker alt fra vuggestuer, børnehaver, folkeskoler og idrætshaller til ældre- og plejecentre, handicapinstitutioner, administrationsbygninger m.v. Den samlede pris for renoveringsprojektet er 44 mio. kr. Finansieringen følger en model, hvori kommunen afdrager lånet til projektet på 44 mio.kr. med de penge, som kommunen årligt sparer i energiudgifter. Det har kommunens projektpartner TAC A/S garanteret vil blive 3-4 mio.kr., og hvis det ikke nås, skal ingeniørfirmaet betale kommunen op til det garanterede beløb.

15 BAT-KARTELLET Energibesparelser i byggeriet Den almene sektor Det er væsentligt at understrege, at forudsætningen for at gennemføre energibesparende foranstaltninger i såvel det almene nybyggeri som ved renoveringer bør være, at de er økonomisk rentable for den enkelte lejer og for boligselskabet. Det betyder, at en investering i f.eks. isolerende vinduer skal kunne finansieres af det sparede energiforbrug og måske kombineret med sparet vedligeholdelse. Af fordelingspolitiske grunde er det afgørende, at den enkelte lejer i den almene sektor - som typisk hører til den mindre velstillede del af samfundet - ikke pålægges at investere i energibesparende projekter med negativt privatøkonomisk afkast for at sikre samfundsøkonomisk bæredygtige løsninger. Den almene sektor har en lang tradition for at gennemføre forsøg og afprøve nye metoder omkring eksempelvis miljømæssige forhold, og det vil derfor være helt naturligt at benytte alment nybyggeri og større renoveringssager som laboratorium for energibesparende tiltag. Imidlertid bør det være en klar forudsætning, at økonomien omkring forskellige typer af forsøgsprojekter skrues sammen på en sådan måde, at den enkelte beboer ikke pålægges en risiko for højere husleje som følge af forsøget, når hele samfundet har gavn af erfaringerne fra sådanne forsøg. Til gennemførelse af forsøg bør der således ydes et tilskud og evt. stilles garantier, som sikrer den privatøkonomiske balance for den enkelte beboer. Der er dog et stort efterslæb og et ønske om igangsættelse af flere renoveringsprojekter, som må vente, da rammen pt. er opbrugt. En energigaranti-ordning, hvor Landsbyggefonden får mulighed for at afdække risiko i energiøkonomisk rentable projekter, så det ikke længere alene er de enkelte beboere i boligafdelingen, der skal bære hele risikoen. Omdannelse af forsøgsparagraffen til en generel dispensationsparagraf, således at nye hensigtsmæssige løsninger til eksempelvis energibesparelser kan udbredes og anvendes. En ændring af arealbegreberne så boligarealet alene er arealet mellem væggene i lejligheden, for ikke at bremse energibesparende tiltag såsom forstærket klimaskærm, der gør væggene tykkere. En central vidensbank med god praksis for energibesparelser ved henholdsvis nybyggeri og renoveringer, så erfaringerne med energibesparelser kan blive udbredt og vellykkede forsøg transformeret til almindelig fornuftig praksis. Nedenstående liste er en række forslag til ændringer vedr. det almene byggeri som vil betyde mere energibesparende nybyggeri og renovering: Afskaffelse af maksimumsbeløbet, så det bliver økonomisk muligt at indbygge de totaløkonomisk bedste løs ninger, som giver lavere driftsudgifter på længere sigt. Øge Landsbyggefondens årlige ramme til støtte af renoveringer med f.eks. 1 mia. kr., da mange af disse renoveringer er energibesparende. Renovering af f.eks. klimaskærm, vand- og varmeinstallationer, isolering, tag m.m. er energibesparende og foregår allerede i stort omfang.

16 16 Energibesparelser i byggeriet BAT-KARTELLET 4 Incitamenter og regulering kan føre til energibesparelse For virksomhederne er økonomien i energibesparelser ligeledes appellerende, hvis de af sig selv forventes at agere. Man bruger ikke penge på sådanne energibesparende tiltag, hvis ikke det har en gunstig økonomisk effekt for virksomheden. Herudover kan virksomhederne selvfølgelig reklamere med et godt indeklima og en grøn profil for dermed at tiltrække arbejdskraft og holde på den. Mindre udskiftning af medarbejderne giver også et bedre resultat på bundlinjen. Flere virksomheder er allerede begyndt at brande sig på denne måde. 4.1 Private boligejere Der er endnu ikke ret mange privatpersoner, som bruger deres friværdi til at energirenovere deres bolig. Ønsket om at være grøn og bidrage til et ordentligt klima er kun så småt ved at slå igennem hos de danske forbrugere. Det er et område, hvor det er svært at se resultatet umiddelbart, modsat et nyt køkken. Motivationen skal derfor også her være den medfølgende besparelse på elregningen. Forbrugerne kræver, at besparelsen kan illustreres eller dokumenteres, da energirenovering af mange ses som en udgift uden afkast, men den skal i højere grad ses som en investering med et afkast i form af lavere energiregning med mere. Da det økonomiske aspekt vejer tungt for alle de omtalte interessenter, kan man forestille sig følgende økonomiske incitamenter: Attraktive lånemuligheder og tilskud Ejendomsskat efter energiklasse Forslag: Alle boliger og bygninger inddeles i 5 CO2 klasser. CO2 klassen afgør ejendomsskatten. Jo mere CO2, der udledes, jo højere ejendomsskat betaler man. Et sådant system kendes allerede for køleskabe og biler, hvor afgiften er energiafhængig. Der skal ydes tilskud og attraktive lån til dem, der ønsker at nedbringe en høj CO2 udledning. Forslag: For at opmuntre den enkelte forbruger til at energirenovere sin bolig mener BAT, at forbrugerne skal tilbydes attraktive lånemuligheder og tilskudsordninger. Staten kan yde tilskud til energibesparende foranstaltninger. Et andet eksempel er mulighed for at afdrage et lån i energibesparende tiltag med et beløb svarende til den faktiske besparelse, man opnår. Således bliver afdragsperioden direkte proportional med energibesparelsen. Sådanne lån og tilskud ydes kun til arbejde, hvor der er svaret moms.

17 3F BAT-KARTELLET Energibespareelsr i byggerie 5

18 18 Energibesparelser i byggeriet BAT-KARTELLET 5 Energibesparelser i byggeprocessen Da der som nævnt ovenfor er mange aktører, der interesserer sig for og forsker i udvikling af energibesparende byggematerialer, har BAT-kartellet valgt at fokusere på energiforbruget i opførelses- og nedrivningsfasen. Som eksempel kan nævnes Carlsberg byen, som skal være CO2 neutral og hvor opførelsen også tæller med i det endelige CO2 regnskab. Der er et stort kortlægningsarbejde forbundet med en sådan opgave, og resultaterne vil være blandt de første af sin slags. Forslag: Der skal udvikles brugbare værktøjer til reduktion af energiforbruget til brug for de udførende virksomheder under opførelse og nedrivning/bortskaffelse. Herefter kan man med rimelighed forlange et energiregnskab for enhver byggeproces. Det er afgørende, at vore videninstitutioner kommer på banen for at udvikle et egnet værktøj og beregningsgrundlag.

19 BAT-KARTELLET Energibesparelser i byggeriet 19 6 Efteruddannelse Energirenovering vil medføre et stort behov for efteruddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Ifølge flere byggematerialeproducenter har de udførende virksomheder forsømt at uddanne deres medarbejdere i at bruge de nye og mere energirigtige materialer. I den udstrækning, der er behov derfor, vil efteruddannelsesindsatsen kunne medfinansieres fra de midler, der er afsat til uddannelse i overenskomsterne. Forslag: Uddannelses- og opkvalificeringsbehov blandt bygningsarbejdere skal undersøges og de relevante uddannelsestilbud etableres.

20 Udarbejdet af Camilla Vakgaard, økonomisk politisk konsulent i BAT-kartellet Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet Udgivet februar 2009 BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon Fax Hjemmeside

Energibesparelser i byggeriet fra BAT-kartellet

Energibesparelser i byggeriet fra BAT-kartellet Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 107 Offentligt Energibesparelser i byggeriet fra BAT-kartellet Indledning og resume Arkitekter, ingeniører, byggematerialeproducenter, videninstitutioner

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Energirenovering af parcelhuse

Energirenovering af parcelhuse Boligudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 BOU alm. del Bilag 27, EPU alm. del Bilag 73 Offentligt Energirenovering af parcelhuse Folketingets Boligudvalg mandag, den 8. november 2010 v/ Jan Riis,

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Anders Sælan, Henning Larsen Architects

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Anders Sælan, Henning Larsen Architects - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Anders Sælan, Henning Larsen Architects Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 2. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers IDA den 6. april 2016 ESCO konceptet siemens.com/answers Dagsorden Siemens i Danmark Offentlig Privat Samarbejde Konceptet Finansiering, cash flow og anlægsloft. Energiprojekter hos Hvidovre og Guldborgsund

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bistrupgårdsvej 25 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-013397 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere