Den sidste fangst. Roskilde Universitet. Vejleder: Henrik Toft Jensen Fag: Geografi Dato for aflevering: 2/ Antal anslag: 175.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sidste fangst. Roskilde Universitet. Vejleder: Henrik Toft Jensen Fag: Geografi Dato for aflevering: 2/6 2014 Antal anslag: 175."

Transkript

1 Den sidste fangst Roskilde Universitet Vejleder: Henrik Toft Jensen Fag: Geografi Dato for aflevering: 2/ Antal anslag: Udarbejdet af: Thomas Lyster Legald Julie Kure Amalie Bech Jørgensen Niklas Pedersen

2 0.0 Abstract Dette projekt undersøger, hvordan nedgangen i Gillelejes erhvervsfiskeri har betydning for lokalsamfundet og dets identitet. Problemstillingerne der påvirker fiskeriet er kvotesystemet, et permanent lukket fiskeområde, øget bureaukrati, miljøorganisationer, forringede lånemuligheder og teknologisk udvikling. Ferdinand Tönnies Gemeinschaft og Gesellschaft og Thomas Højrups lokalsamfund og storsamfund belyser forholdet mellem samfundstyper, livsformer og identitet. Dette bruges i relation til Carsten René Jørgensens og Michala Schnoors begreber kollektiv identitet og narrativ praksis for at danne en forståelsesramme, hvori vores empiri kan fortolkes. Sarah Pink har inspireret os til at anvende visuel etnografi som arbejdsmetode, hvor der er brugt videokamera til indsamling af vores empiri i felten. Gennem vores indsamlede viden er vi kommet frem til at Gillelejes fiskeri har en betydning for byens identitet, men primært for de, der er knyttet til fiskeriet. Turismen påvirkes også af fiskeriets nedgang, da fortællingerne omkring Gilleleje vil ændres, og dermed skal markedsførelsen af byen ændres. Konkluderende har fiskeriet, og nedgangen i denne, stor betydning for Gillelejes økonomi og identitet i fremtiden. This project examines the significance of the decline in Gilleleje s commercial fishing, for the local society and its identity. The problems that affect the fishery are the quotas, the permanently closed areas of fishery, increase in bureaucracy, environmental organisations, impaired loans options and technological advances. Ferdinand Tönnies Gemeinschaft and Gesellschaft and Thomas Højrups society and community highlight the the relationship between types of society, life modes and identity.this is used in relation to Carsten René Jørgensen and Michala Schnoors terms collective identity and narrative practice, as to form a frame of understanding in which our empirical data can be interpreted. Sarah Pink has inspired us to use visual ethnography as a work method, where a video camera is used to collect our empirical data in the field. Through our collected data, we have come to the conclusion that Gillelejes fishery is important for the towns identity, but primarily for those which have relations to the fishery.the tourism is also affected by the decrease in the fishery, and the narratives about Gilleleje will change, and thereby a change in the branding of the city. As a conclusion, this decrease of the fishery has a significance to the economy and identity for the future of Gilleleje.

3 Indholdsfortegnelse- 1.0$Indledning$ 3! 1.1#Introduktion# 3! 1.2#Motivation# 3! 1.3#Problemfelt# 4! 1.4#Problemformulering# 6! 2.0$Projektmetode$ 7! 2.1#Afgrænsning# 7! 2.2#Begrebsafklaring# 8! 2.2.1!Lokal*!og!storsamfund! 8! 2.2.2!Identitet! 9! 2.2.3!Livsformer! 9! 2.2.4!Narrativer! 10! 2.3#Inspiration#til#metodevalg# 10! 2.4.1!Visuel!etnografi!og!empiri! 11! 2.4.2!Hvad!vil!vi!bruge!visuel!etnografi!til?! 12! 2.4.3!Kritisk!vurdering!af!visuel!etnografi!som!metode! 13! 2.6#Tværfaglighed#E#dimensionerne#inden#for#geografi# 17! 2.7#Analysestrategi# 18! 2.8#Videnskabsteori# 20! 2.8.1!Fænomenologi! 20! 2.8.2!Hermeneutik! 21! 3.0$Empiri$ 23! 3.1#Forforståelse# 23! 3.2#Interviews# 23! 3.2.1!Jan!Nordahl! 23! 3.2.2!Carsten!Nordahl!&!Kjeld!Jørgen!Andersen! 24! 3.2.4!Lis!Hansen! 25! 3.2.5!Bådebyggerne! 25! 3.2.6!Gæster!på!havnen! 26! 3.3#Fisketuren,#og#beskrivelse#af#egne#erfaringer#ombord# 27! 3.4#Filmisk#produkt#af#visuel#etnografi:#Den#sidste#fangst# 28! 3.5#Danmarks#Statistik#&#Gribskov#Kommune# 28! 4.0$Teori$ 30! 4.1#Ferdinand#Tönnies #teori#omkring#gemeinschaft#und#gesellschaft# 30! 4.2#Teori#om#identitet# 32! 4.2.1!Social!identitet,!sociale!roller!og!distinktion! 33! 4.2.2!Kollektiv!identitet! 34! 4.3#Livsformer# 35! 4.3.1!Rurale!lokalsamfund! 36! 1

4 4.3.2!Urbane!storsamfund! 37! 4.3.3!Fiskeriets!Livsform! 38! 4.4#Narrativer# 40! 4.4.1!Visuel!etnografi!som!fortælling! 43! 4.5#Overblik#over#teorier# 44! 5.0$Hvilke$processer$har$medvirket$til$en$nedgang$i$fiskeriet$i$Gilleleje?$ 47! 5.1#Historisk#perspektiv# 47! 5.1#Kvotesystemet# 49! 5.3#Permanent#lukket#område# 50! 5.4#Bureaukrati# 51! 5.5#Miljøorganisationer# 52! 5.6#Lånemuligheder# 53! 5.7#Teknologisk#udvikling# 54! 5.8#Delkonklusion# 55! 6.0$Hvilken$betydning$har$fiskeriet$for$byens$identitet,$og$hvordan$opleves$forandringerne$i$ fiskeriet$for$byen$og$den$lokale$fisker?$ 56! 6.1#Hvad#indeholder#et#lokalsamfund?# 56! 6.2#Turisme# 58! 6.3#Identitet# 59! 6.4#Lokal#eller#global#by# 60! 6.5#Fiskeriets#næste#generation# 62! 6.6#Fortællingen#om#Gilleleje# 63! 5.3#Delkonklusion# 64! 7.0$Diskussion$J$Hvilke$følger$vil$det$have$for$Gilleleje,$hvis$erhvervsfiskeriet$ophører?$ 66! 7.1#Økonomisk#betydning# 66! 7.2#Identitet# 67! 7.3#Delkonklusion# 70! 8.0$Konklusion$ 71! 9.0$Perspektivering$ 73! Bilag$1$ 74! Bilag$2$ 76! Bilag$3$ 77! Bilag$4$ 80! 2

5 Jeg har haft jolle siden jeg var en otte-ti år gammel, så jeg har aldrig lavet andet. Carsten Nordahl, fisker. (Bilag 4: 1:54-2:01) Der var engang Sådan starter de fleste lykkelige fortællinger og der har helt sikkert også været engang, hvor livet som fisker var drevet af en naturlig lyst og ikke druknede i bureaukrati og kvoter. I dette projekt tager vi med Gillelejefiskeren, Carsten Nordahl, ud for at fange friske jomfruhummere i det danske farvand, ombord på fartøjet Lis Nordahl H151. Carsten er nærmest opvokset ude på det åbne hav, og er ud af en fiskerfamilie, hvor både far og bror også arbejder med erhvervet. Nu er fartøjet Lis Nordahl sat til salg og vi har sat os for, at skildre denne sidste fangst i vores undersøgelse. Inden du læser videre, så se videoen her, der er gennemgående for resten af rapporten: Den sidste fangst. 1.0-Indledning- 1.1-Introduktion- 1.2-Motivation- Vores motivation for at undersøge fiskermiljøet i Gilleleje, opstod efter et gruppemedlem på en tur til Nordsjælland fik at vide af en ven: Skynd dig op til Gilleleje for at se den lille fiskerihavn, inden den forsvinder. Vi synes derfor, at det var interessant, at et område som fiskerihavnen i Gilleleje, der tidligere har haft stor betydning for byen i dag er ved at forsvinde. Byen Gilleleje har i mange år været kendt som en vigtig fiskerihavn, og mange mennesker kommer til Gilleleje for at opleve fiskerimiljøet omkring havnen, med restauranterne, fiskerauktioner, og se kutterne sejle ind og ud af havnen. Samfundstendensen i disse år er, at yderområderne i Danmark får sværere og sværere levevilkår, især fordi mange job som følge af centralisering, enten forsvinder eller flyttes til større byer. Denne problematik kan også ses i Gilleleje, som følge af hårde betingelser i fiskeriet må byen opfinde nye attraktioner, for at tiltrække turister. Det er derfor interessant at undersøge, hvad et nyt sted som eksempelvis Kulturhavnen, som er et lokalt storcenter, der er under opførsel, vil gøre i forhold til Gillelejes muligheder for at forhindre, at byen mister sin evne til at drage mennesker til byen. Samfundstendensen omkring centralisering har motiveret os til at overveje, hvilke konsekvenser det kan have for Gilleleje som helhed, men også for dens indbyggere, hvis fiskeriet skulle ophøre. Derfor synes vi, at det kunne være interessant at tage op og undersøge havnens og byens situation og at opleve fiskeriet med vores egne øjne. 3

6 1.3-Problemfelt- Gennem tiden har vi set mange eksempler på, hvordan et geografisk område i en tidsafgrænset periode har oplevet eksempelvis økonomisk, kulturel og menneskelig udvikling for derefter at kollapse. Af eksempler fra tidligere tider kunne Romerriget i Sydeuropa, det antikke Egypten i Nordafrika eller Inkariget i Peru nævnes. Alle disse civilisationer har tidligere været magtcentre, men har sidenhen måtte opgive deres status. Hvis vi skulle nævne et mere aktuelt eksempel er den amerikanske bil by Detroit værd at inddrage, idet The Motor City gennem de seneste 10 år har oplevet en meget dramatisk nedgang i befolkningstallet grundet en økonomisk negativ situation. Det indebar, at byen i december 2013 gik konkurs, og det der førhen havde emmet af storhed opbygget omkring ét erhverv og hvor befolkningstallet lå på et par millioner, i skrivende stund nu er på omkring og hvor Detroit i øvrigt nu går for at have den højeste kriminalitetsrate pr. indbygger i USA (Police Department, Crime Statistics, City-data, Crime rate in Detroit, Michigan (MI): murders, rapes, robberies, assaults, burglaries, thefts, auto thefts, arson, law enforcement employees, police officers, crime map, Wikipedia, Decline of Detroit). Det har været eksempler som disse, og i særdeleshed Detroit, der har været med til at vække vores interesse for netop denne problemstilling. Dette er tilfældet, fordi Detroit er et ekstremt eksempel på, hvor hurtigt en bys identitet kan ændres, hvis der sker store ændringer i økonomi og overgangen fra industri- til videnssamfund. I den forbindelse kan der drages nogle paralleller til Gilleleje by, der i mange år har haft fiskeri som dets dominerende erhverv, hvor fiskerne stortrivedes og var medvirkende til, at Gilleleje i nogen grad kunne være selvforsynende (Højrup, 1989, s. 65). Vilkårene for fiskerne er dog i de senere år blevet forringet grundet mange forskellige problemstillinger, hvilket har medført at fiskerne i Gilleleje Havn står overfor en uvis fremtid. Vi har, som tidligere nævnt, set mange andre eksempler på, at byers dominerende erhverv har stor betydning for byens overlevelse, hvilket i nogle tilfælde har haft enorm betydning, når erhvervet ikke længere var profitabelt. Hvis vi ser på den samlede mængde fisk, der bliver landet i de danske havne årligt, er mængden af fisk fra 2004 (1.509 tons) faldet til ca. en tredjedel i 2012 (615 tons) (Danske Havne, Landinger af fisk i danske havne ). Dog skal det tilføjes, at den samlede indkomst for landingerne i 2004 (3.275 mio. kr.) og 2012 (3.118 mio. kr.) er nogenlunde lig hinanden. Dette skyldes, at fiskenes gennemsnitlige enhedspris samme periode er steget fra 2,2 kr. til 5,1 kr., hvorfor fiskerne får over det dobbelte i indtægt pr. kilo der losses (Danske Havne, Landinger af fisk i danske havne ). Problemstillingerne i Gilleleje breder sig over emner, der omhandler alt fra politik, finansiering, kultur og miljø. Af politiske problemstillinger kan det nævnes, at fiskerne i de senere år er blevet pålagt en række restriktioner, eksempelvis i form af fiskekvoter, der betyder, at fiskerne ikke kan losse den samme mængde fisk som tidligere. Fiskekvoterne er fra EU s side blevet pålagt fiskerne for at sikre en bæredygtig bestand af fisk i europæiske farvande, men har stor økonomisk betydning for de lokale 4

7 samfund, der lever af fiskeri (Fødevareministeriet, Fiskekvoter). Et andet eksempel på en politisk beslutning, der skaber problemer for fiskerne i Gilleleje, er lukningen af et stort område i Kattegat, hvor Gillelejefiskerne plejede at fange store mængder fisk. Denne lukning blev foretaget i 2008 i et samarbejde mellem den danske og den svenske stat, og er lig fiskekvoterne et forsøg på at sikre den fremtidige bestand af fisk i Kattegat. Men ligesom med fiskekvoterne har de politiske beslutninger betydning for Gilleleje som lokalsamfund, idet transporttiden til fiskeområdet bliver forlænget med 2 timer og 45 minutter, hvilket skaber en enorm omkostning for fiskerne, der skal bruge flere ressourcer på brændstof og timeløn (Fødevareøkonomisk Institut, Notat om de økonomiske omkostninger for Gillelejefiskerne ved rejse til fangstpladser nord for det permanent lukkede område). Desuden er fiskerne blevet pålagt en række kontrollerende foranstaltninger, der skal sikre, at der ikke snydes med overfiskeri. Eksempelvis er fiskerne blevet påbudt at ringe ind til fiskerikontrollen, to timer før de tager af sted, og kommer tilbage i havn samt at indrapportere alle fangster langt mere detaljeret end tidligere (Bilag 4: ). Fiskerne bliver altså overvåget i dagligdagen og bureaukratiseringen af industrien er med til at skabe mistillid mellem fiskere og politikere. Som nævnt er fiskerne også ramt af finansieringsproblemer, idet den finansielle krise fra 2008 (Den Store Danske, Finanskrisen) har gjort lånemulighederne for dette erhverv besværligere. Tidligere havde fiskeriet dets egen bank (Fiskeribanken), der sikrede lånemuligheder til en lav rente. I dag er Fiskeribanken ejet af staten, der har overtaget alle bankens rettigheder og forpligtelser. For fiskerne betyder dette, at det er svært at købe og sælge både, det er altså svært for nye aktører, at komme ind i dette erhverv, idet renten for udlån ligger mellem 9% og 11% (Bilag 4: ). Fordi vi lever i en verden, der hver dag ser konsekvenserne af et stigende globalt forbrug har miljøorganisationer som eksempelvis Greenpeace fået en tung stemme i befolkningen samt hos politikere. Greenpeace repræsenterer i denne situation dyrevelfærden i Kattegat og vil sikre en bæredygtig bestand af bl.a. torsk i området, hvilket også har haft indflydelse på fiskeriet i Kattegat. Disse miljøorganisationer har i de senere år haft deres interne kampe med fiskerne i Gilleleje, der føler, at Greenpeace har brugt ulovlige metoder til at påbevise piratfiskeri i Kattegat (Information, Min forretning går ad helvede til efter det fiskeriforbud). Alt dette betyder, at fiskeriet i Gilleleje i dag har sværere betingelser for overlevelse end nogensinde før. Ifølge Gribskov Kommune har omkring 165 personer (fiskere, skibsmalere, bådebyggere o.l.) direkte erhvervsmæssig tilknytning til havnen i Gilleleje, hvilket i høj grad er koncentreret omkring fiskeriet. Udover den direkte beskæftigelse, er mellem 800 og personer indirekte beskæftiget (transportsektoren, restaurationsbranchen o.l.) i forbindelse med havnen (Bilag 1). Dermed er det altså et stort antal personer, der bliver berørt, når fiskeriet i Gilleleje oplever modstand. Derfor har fiskeriet stor 5

8 økonomisk betydning for Gilleleje by, og det kan altså forårsage en del ændringer, hvis fiskeriet i Gilleleje skulle ophøre. Hvis vi i denne forbindelse beskuer problematikken ud fra t worst case scenario, hvor fiskeriet i Gilleleje helt ophører, kan Gilleleje by blive ramt på en række forskellige områder. Først og fremmest vil Gribskov Kommune gå glip af en række skatteindtægter som følge af fiskeriets fravær, hvilket altså vil betyde en økonomisk ændring for Gribskov Kommune og dermed også Gilleleje by. Derudover kan der ske en ændring i byens identitet, idet havnen altid har haft en stor betydning for denne, hvilket videre kan have indflydelse på turismen i Gilleleje. Ydermere kan der ske en ændring i den del af fiskernes identitet, der er forankret i deres arbejdsliv. Fiskerne skal altså omstilles til at være en del af andre erhverv og sociale relationer. Det er med perspektiver som disse i mente, at vi har valgt at udforme vores problemformulering, der søger at favne flest mulige af Gillelejes problemstillinger i forbindelse med det nedadgående fiskeri. 1.4-Problemformulering- Med udgangspunkt i en kvalitativ udforskning af Gillelejes fiskeri, vil vi undersøge, hvordan fiskeriets nedgang i Gilleleje påvirker lokalsamfundet og dets identitet. For fyldestgørende at kunne besvare vores problemformulering har vi udarbejdet disse arbejdsspørgsmål: 1. Hvilke processer har medvirket til en nedgang i fiskeriet i Gilleleje? 2. Hvilken betydning har fiskeriet for byens identitet, og hvordan opleves forandringerne for byen og den lokale fisker? 3. Hvilke følger vil det have for Gilleleje, hvis erhvervsfiskeriet ophører? - - 6

9 2.0-Projektmetode--- En vigtig grundsten for at undersøge betydningen for nedgangen i fiskeriet for Gilleleje som lokalsamfund har for os været at være der. Vores opfattelse er nemlig, at man som geograf ikke kan sidde i et lokale på Roskilde Universitet og skrive om et sted, man ikke selv har oplevet. Det sociale liv kan ikke studeres på afstand, og vi som forskere må derfor selv tage del i Gillelejes fællesskab, der hvor deres kultur udfolder sig. Hensigten er at søge indsigt i Gilleleje som by ved at engagere os selv socialt med både gillelejere og turister i det lille lokalsamfund. Således opleves Gilleleje på egen krop og hvordan forandringerne i nedgangen af fiskeriet påvirker Gilleleje som sted. Vores tilgang er kvalitativ udforskning af Gilleleje og som en del af denne metode, vil vi indsamle empiri ved hjælp af visuel etnografi, der indebærer interviews og samtaler med borgere og turister i lokalsamfundet (Pink, 2013, s ). Derudover vil der blive inddraget artikler og litteratur, der kan hjælpe os med at besvare vores problemformulering. 2.1-Afgrænsning- Vi har i vores projekt valgt at afgrænse os til at undersøge Gilleleje som lokalsamfund. Med det mener vi, at vi ikke vil analysere på andre havne eller byers situationer, men derimod inddrager empiri og erfaringer fra disse. Derudover afgrænser vi os til kun at vurdere fiskeriforholdene i Kattegat og ikke i andre danske farvande. I projektet analyserer vi på Gillelejes situation i dag og afgrænser os derfor fra at kigge på byen før år Baggrunden for at kigge fra 1985 og frem til i dag er, at det var omtrent det tidspunkt hvorpå nedgangen i fiskeriet begyndte i Gilleleje, som bådebyggerne bl.a. bekræfter, at det er omkring 20 år siden at situationen var helt anderledes på havnen (Bilag 4: 23.18). Derudover har vi i projektet valgt at fokusere på identitet frem for andre vinklinger såsom en økonomisk, planlægningsmæssig eller politologisk tilgang til problematikken. Dermed ikke sagt, at vi ikke inddrager aspekter fra disse fagområder, men disse er ikke de bærende elementer for vores projekt. For at få et mere nuanceret blik på problemstillingen, kunne man have valgt at inddrage informanter som Greenpeace eller politikere, som har en helt anderledes holdning til fiskeriet end fiskerne i Gilleleje. Havde vi haft mere tid, kunne vi have undersøgt mere nøgternt, hvordan fiskeriet påvirker havmiljøet. Ydermere har vi afgrænset os til primært at analysere fiskeriet i Gilleleje, og ikke gå i dybden med sideerhverv, der eksisterer på baggrund af fiskeriet. Dette gør vi, fordi vi har den opfattelse, at fiskeriet fungerer som dynamo for de eksisterende sideerhverv som bådebyggere og restauranter o.l. Naturligvis 7

10 vil vi inddrage, at disse også bliver påvirket af fiskeriets nedgang, men det er altså ikke her, vores fokus ligger. 2.2-Begrebsafklaring LokalB-og-storsamfund- Ifølge Ferdinand Tönnies kan Gemeinschaft, forstås som samfund præget af en naturlig vilje. Dvs. menneskers forhold til hinanden er bygget på familiemæssige værdier, såsom at opfylde pligter, fordi man instinktivt er moralsk bevidst om hvad andre forventer af en. Ligesådan er holdningen til arbejde, at man arbejder, fordi det er givende i sig selv at tage del i et arbejdsfællesskab. Gemeinschaft er opbygget af de modsatte værdier af Gesellschaft. Storsamfund - Ifølge Ferdinand Tönnies kan Gesellschaft, forstås som samfund præget af rationel vilje. Dvs. mennesker interagerer med hinanden, med henblik på at handle, og udnytte hinandens ressourcer. Dét der driver et samfund præget af Gesellschaft, er en higen efter velstand og magt. I forhold til arbejde adskiller Gesellschafts syn på arbejde fra Gemeinschafts, som means to an end, dvs. man arbejder ikke, fordi man holder af det, men fordi det er nødvendigt for at overleve. Gesellschafts værdier er opbygget af det modsatte af Gemeinschafts værdier, som kan ses i illustration nedenfor. Fig. 1 - Gemeinschaft vs. Gesellschaft 8

11 $Lokalsamfund$ Socialpsykolog, Gitte Haslebo definere lokalsamfund således: a. Det er et geografisk område, hvor der er - eller har været - en ensartet økonomisk struktur. Dette udelukker for det første fællesskaber, som ikke kan afgrænses lokalt.(...) b. Der er tale om et varigt og totalt medlemskab af lokalsamfundet. c. Det er en enhed med et socialt og politisk særpræg, der klart adskiller sig fra storsamfundet. (Haslebo, 1974, s. 45) Vi har valgt at bruge denne definition for lokalsamfund, når det ikke er i reference til Tönnies Gemeinschaft eller Højrups lokalsamfund Identitet-- Vi har igennem vores arbejde valgt at anvende en forholdsvis bred definition på, hvad identitet er for os. Definitionen er fundet i Carsten René Jørgensens værk Identitet - psykologiske og kulturanalytiske perspektiver, og lyder som følger:... identitet kan relateres til en fornemmelse af sig selv som en adskilt og organiseret enhed, der er adskilt fra omverdenen og har en kontinuitet over tid og på tværs af forskellige kontekster. (Jørgensen, 2010, s. 28) Grunden til, at vi har valgt netop denne definition er, at vi selv bruger en relativt bred forståelse af begrebet identitet. Vi anvender det dels til at vurdere Gillelejes og fiskernes kollektive identitet, men også til at vurdere fiskernes personlige identiteter. Derudover inddrager vi perspektiver over tid, hvor fiskeriet tidligere har været et dominerende erhverv i Gilleleje by, til i dag, hvor fiskeriet blot er ét blandt mange erhverv Livsformer- Thomas Højrup definerer livsformer ved, hvordan folks hverdagsliv er formet af arbejdslivet, fritidsinteresser, omgangskredse og samværsformer, fra de bliver født til de dør. Der findes to overordnet livsformer; den rurale livsform og den urbane livsform. Den rurale livsform er formet i det rurale lokalsamfund (Gemeinschaft fra Tönnies) og den urbane livsform er formet i det urbane storsamfund (Gesellschaft fra Tönnies). 9

12 2.2.4-Narrativer- Vi har valgt at inddrage erkendelsesteorien om narrativer, ud fra en tekst af Michala Schnoor. Dette er fordi vi ønskede at studere hvordan identitet kan være forankret i fortællingerne omkring et lokalsamfund. Narrativer er fortolkningen af fortællinger, der skabes af folk om folk. De fortolkes forskelligt alt efter hvilken dominerende diskurs et lokalsamfund har. Fortællingerne er vigtige i forhold til at forstå hvordan et lokalsamfunds identitet er formet og hvordan de vil håndtere en anden fortællings italesættelse. 2.3-Inspiration-til-metodevalg- I projektets spæde fase har vi søgt inspiration til metodevalg hos forskere, der beskæftiger sig med visuel etnografi som arbejdsmetode, altså etnografiske observationer, der registreres ved hjælp af billeder eller video. I den sammenhæng har vi søgt inspiration hos den britiske antropolog, Sarah Pink, der bl.a. er forfatter til bogen Doing Visual Ethnography (Pink, 2013) samt mange andre artikler og bøger om emnet, idet Pink konsekvent anvender kameraet i hendes feltarbejde og har over 25 års erfaring med visuel etnografi som metode (RMIT University, Contact Us, Professor Sarah Pink). Men hvorfor bruger vi netop visuel etnografi som metode til vores projekt? Video registrerer mere end vi selv husker og fungerer ikke som et tilbageblik i tid eller sted, men er snarere en invitation til at bevæge os fremad medens vi ser den, og på den måde åbner op for ny viden i vores materiale (Pink, 2013, s ). Pink bruger sociologen Tim Dants refleksioner omkring hans etnografiske studie af bilmekanikere, til meget præcist at beskrive videooptagelsens styrke: Because of the capability of capturing the visible and hearable actions and interactions of people going about their ordinary life it (video) would seem to provide a rich source of data for those social scientists interested in studying local social situations. The flow and pattern of life as it is lived recorded and retained in the moving picture with sound to become available for close study and multiple replays (Pink, 2013, s ). De audiovisuelle registreringer af interaktionen med ens informanter lagres og står til rådighed for gentagne afspilninger, hvilket gør, at man i analyseprocessen kan opdage nye oversete detaljer fra ens feltarbejde. Disse slags detaljer kan være svære selv at registrere ved brug af kun feltnoter, da det er begrænset hvor meget man kan være nærværende over for informanterne, samtidig med man har travlt med at notere observationer. Det kan meget vel være helt almindelige hverdagspraksisser, som vi mennesker tager for gode vare og ikke rigtig skænker en tanke. Et eksempel fra vores besøg på fartøjet Lis Nordahl, hvor det indforståede samarbejde mellem Carsten og Kjeld ikke var noget vi registrerede, før 10

13 vi så videoen og kunne se på afstand, hvordan de to fiskere kender hinandens arbejdsfordeling (Bilag 4: 04:41-06:18). Levende billeder og lyd er også med til at livliggøre stemning i repræsentationen, hvilket engagerer læsere af projektet og ikke mindst seere af videoen. Som seer bliver man aktiveret og hermed inviteret med indenfor i vores oplevelser i Gilleleje, hvor seeren får mulighed for at fortolke med på den audiovisuelle vidensindsamling Visuel-etnografi-og-empiri- Det er umuligt at filme personer eller kulturer uforstyrret. Mennesker på video vil altid være mennesker på video. Vi er også godt klar over, at selvom vi minimerer mængden af udstyr i feltarbejdet, så kan vi ikke undgå at påvirke situationen. (Pink, 2013, s ). Informanterne er opmærksomme på kameraets tilstedeværelse, og vil måske ændre lidt i deres adfærd, når de er på. En måde vi vil imødekomme dette på, er ved at tilnærme os informanterne uden kamera, og begynde at samtale med dem og opbygge en uhøjtidelig stemning i fællesskab. Inden kameraet optager, vil vi forklare, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvad vores projekt går ud på (Pink, 2013, s ). Valg af kameraudstyr vil vi begrænse til kun kamera med stativ, da vi er opmærksomme på hvor meget et videokamera kan ændre folks ageren alene i sig selv (Pink, 2013, s ). Et stort filmhold der tropper op med lamper og boomstang kan sagtens stjæle fokus og skabe en nervøsitet hos informanterne, efter vores vurdering. Derudover er vi bekendte med, som al anden etnografisk repræsentation, at vores arbejde vil bestå af uundgåeligt konstrueret research materiale. Eksempelvis en planlagt tur på et af fiskernes fartøjer, hvor vi er der for at få noget viden med hjem og dermed er opsøgende i den forstand, hvorfor materialet vil være konstrueret. Etnografisk viden består ikke kun i de filmet observationer, derimod er ens viden produktet af alle de erfaringer, man gør sig, i forbindelse med feltarbejdet. Der findes ikke det rigtige tidspunkt at begynde at tage kameraet frem og filme. Nogle gange vil man gerne blive en del af miljøet og lære interviewpersoner at kende inden da. Typisk vil der også være en begrænset tidsramme i forhold til længden af ens feltarbejde samt adgang til interviewpersoner, der måske ikke har mulighed for at stå til rådighed i længere tid ad gangen. Man vil i sådanne situationer ikke vente på, at det der undersøges folder sig ud af sig selv. Derfor kunne der drages fordel af at indgå samarbejde med deltagerne, og bede dem om at vise, hvad de gør og beskrive det, både verbalt og performativt. Et eksempel herpå er Pink om sit projekt om udforskning af rengøring i folks hjem. Hun havde begrænset tid til at besøge hvert hjem og lavede en video tour og fik deltagerne til at agere og forklare hvordan de hver især gør rent: 11

14 As we put it, the aim of the video tour is to move through the home following and discussing with the participant and, in doing so, to learn about the ways in which the sensory aesthetic of home is created. It involves particular attention to the textures, sounds, and the visual dimensions of home, how participants create atmosphere in their homes - as such, how they make their home feel right and what they do about it when someone or something messes this up (Pink, 2013, s. 114). Pink beskriver i citatet ovenfor, hvordan hendes fremgangsmåde har været at observere folk i deres daglige rutiner. Dette har vi brugt som inspiration til vores tur ombord på Lis Nordahl, hvor vi indtræder i de rum hvor der arbejdes, gøres ting og bestemte rutiner anvendes, som vi på forhånd ej kender til. Dermed får vi en optimal mulighed for at observere og spørge ind til disse processer, mens fiskerne agerer i deres virke Hvad-vil-vi-bruge-visuel-etnografi-til?- Sarah Pinks eget synspunkt er, at etnografiske videorepræsentationer bør være tilgængelige og relevante til akademisk debat. Der er ikke nogen mening i, at producere etnografisk video, som kun vises på en festival for andre etnografiske video-dokumentarister, som får gavn af den. Hun foreslår, at etnografisk video suppleres med en tekst, der beskriver den etnografiske oplevelse (empiri), teori og kritik (diskussion) - altså som vores video, der kombineres med vores projektrapport. Vi så selv gerne, at vores arbejde kunne bidrage til den aktuelle debat omkring emnet, som blandt andet Thomas Højrup gør med bogen European Fishieries at a Tipping-Point (Højrup, 2012). Højrup beskriver i denne bog, den generelle tendens rundt om i Europa inden for erhvervsfiskeri, hvor vi er på vej over i en livsform drevet af effektivisering og stordriftsfordele (Højrup, 2012, s ). Livsformen som selvstændig fisker i lokalsamfundet, ser det til gengæld, som et mål i sig selv at kunne leve som et frit fiskerfolk drevet af en naturlig lyst til selve erhvervet. I flere generationer har fiskerne leveret bæredygtige produkter til Europas kyststrækninger, ved at sejle ud på havet, og vende hjem samme dag med friskfanget fisk, der med det samme har været klar til konsumering. Denne selvstændige livsform beror også på fællesskabets værdier, familietraditioner, konkurrencen mellem fiskerne ude på havet, vidensdeling, samarbejde og sammenhold (Højrup, 2012, s. 76). Det er præcis hvordan dette tipping-point opleves i Gilleleje netop nu, som vi vil skildre filmisk med visuel etnografi. Hvor Højrup har koncentreret sig om det generelle billede for europæisk erhvervsfiskeri, så har vi valgt at zoome ind på denne problemstilling, og lave et såkaldt casestudie om Gilleleje. Vores film har med sin fænomenologiske tilgang haft det formål om at være der (Pink, 2007), hvor vi gerne vil dokumentere denne nærværende og sansende beskrivelse, og tegne et mere personligt portræt af problemstillingen. Fordi det er et casestudie, og vi har valgt at følge nogle enkelte 12

15 individer tæt, så vil denne lidt ensidige anskuelse, derfor også påvirke det, vi kan konkludere ud fra Kritisk-vurdering-af-visuel-etnografi-som-metode- Sarah Pink har ikke til hensigt at komme med en egentlig opskrift på, hvordan man laver visuel etnografi. Ud fra egne og andre antropologers erfaringer, kommer hun med eksempler på, hvordan man kan bruge visuel etnografi som metode. Pink gennemgår også, hvad video kan bidrage med i en repræsentation af virkeligheden. I repræsentationen kan man genopleve hvad der skete, se nye oversete ting og detaljer. Man dykker ned i stoffet og mærker det på egen krop, og kan dele ens research med ens seere, der også får del af udforskningen igennem det audiovisuelle medie. Pink kommer dog ikke med et forkromet overblik over, nøjagtig hvad man skal gøre rent metodisk, for at lave visuel etnografi. Pink beskriver processerne som mindre strukturerede. Fx er der ingen egentlige eksempler på hvordan produktet skal se ud, hvad ens slutprodukt reelt er, hvordan filmen klippes eller ens optagede videomateriale udvælges. Omvendt, så er det netop Pinks tanke ikke at sætte metoden i bås og komme med den endelige formel, da hun selv betegner det som en metodeskabende proces. Der er aldrig to projekter, der er ens og man kan heller ikke trække en bestemt arbejdsmetode ned over vidt forskellige mennesker og kulturer. Det har ligeså meget med vores egen opførsel at gøre som forskere og vores egen ageren, når vi ankommer til Gilleleje. Indiana Jones plejer at bruge udtrykket; I make something as I go, og på samme måde må vi også tænke kreativt, tilpasse os, udvikle vores måde at arbejde på, lære af gårsdagens fejl og hele tiden forbedre feltarbejdets til tider uforudsigelige natur. 2.5-Interviewteknik-B-De-syv-faser I det kvalitative forskningsarbejde har det været essentielt med en fleksibel tilgang, men også det at have en vis form for struktur og forberedelse i forbindelse med interviews. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i De syv faser (Kvale et al., 2009, s. 117), der har givet os et solidt fundament til analyse af praktiske problemer inden vi påbegyndte interviewundersøgelsen. Vi bruger i princippet kun 6 faser, da vi ikke har medtaget fasen transskription pga. vi anvender visuel etnografi som metode og derfor lagre vores optaget materiale som vedhæftet bilag i form at et link med en sammenklippet videofilm (Kvale et al., 2009, s. 201). Vi vil nu gennemgå de enkelte faser og udformningen af vores interviewundersøgelse Tematisering - Når der laves interviews er det vigtigt at afklare spørgsmålene hvad og hvorfor, før hvordan kan besvares. Det betyder, at vi i projektet har skullet have overblik over, hvilket problem opgaven skal besvare og hvorfor dette er et problem. Dette skal gøres for at kunne stille de rigtige spørgsmål om hvordan interviewpersonen har oplevet en given hændelse (Kvale et al., 2009, s. 122). 13

16 Dette har vi gjort ved først at læse teori, finde empiri, besøge Gilleleje og udforme en problemformulering, inden vi påbegyndte interviewene. Naturligvis får vi undervejs i processen en ny viden, der giver anledning til at stille andre spørgsmål end til at begynde med, men vi har i vores projekt forsøgt at have det størst mulige fundament klar inden vi skulle interviewe. Planen med disse interviews har samtidig været at bruge vores interviewpersoner som informanter om begivenheder i fiskeriet og lokalsamfundet Design-- Vi har i vores projekt designet interviewene til at opnå den højest mulige indsigt i fiskernes og lokalsamfundets hverdag. Dette har vi gjort ved primært at organisere interviewene i en semistruktureret form, hvor en uformel tilgang til informanterne har været udgangspunkt fra start af (Kvale et al., 2009, s ). Grundlæggende kan man dele ens undersøgelse op i enten intensivt eller ekstensivt forskningsdesign, hvor det intensive groft sagt bruges på kvalitativ vis og ekstensive bruges i en kvantitativ tilgang (Buciek, 1996, s. 124). Et intensivt forskningsdesign fordrer bl.a. semistrukturerede interviews og samtale, idet man som forsker træder ind i en verden man ikke er bekendt med, men netop søger at blive klogere på ens problemfelt i interaktionen med ens informanter (Kvale et al., 2009, s. 132). Det ekstensive design har omvendt en begrænsning i at undersøge mere generelle mønstre i større repræsentative udsnit, da man er mere fokuseret på at lede efter fællestræk i populationen (Buciek, 1996, s. 124). I vores udvælgelse af informanter har vi villet inddrage personer i Gillelejes lokalsamfund, der har haft forskellig virke i deres hverdag, men alle med relation til vores problemfelt. Ina Tækker var den første person vi havde kontakt med og har fungeret som en slags gatekeeper til Gilleleje, hvor vi tog en guidet tur rundt med hende og hun introducerede os til andre personer, som bl.a. Jan Nordahl, der er formand for fiskeriforeningen i Gilleleje, en bådebygger på havnen og Benny, der er leder af byens sildefabrik. Efter introduktionen og vores første møde med Gilleleje, besluttede vi os for at vi gerne ville interviewe tre fiskere, Lis Hansen, der er bestyrelsesformand for Lokalrådet og Kulturhavnen, bådebyggere samt en håndfuld turister, der kunne knytte et par ord til Gilleleje og hvorfor de besøger byen. I empiriafsnittet vil vi komme nærmere ind på hvorfor vi netop har udvalgt disse informanter. Fordi vi har valgt et forskningsdesign med brug af visuel etnografi, så har vi klart set en fordel i at anvende det intensive forskningsdesign. Dette flytter informanternes fokus fra, at de bliver optaget, med det semistrukturerede interview og samtale, informanterne slappede mere af som vi fik talt sammen (Bilag 4: ). Da vi anvendte det ekstensive design i forbindelse med interview af turister på besøg i Gilleleje, virkede disse interviews kunstige og som en opstillet situation (Bilag 4: ). 14

17 Det ekstensive design gav os ej mere end hvad vi spurgte om, da folk svarede kort og kontant og hvor vi ved en løsere struktur som det intensive design, kunne vi muligvis lukke op for nogle helt andre perspektiver eller tanker. Det ekstensive design leder efter noget bestemt, mens det intensive er en øjenåbner ind i andres verden Interview - Inden vi drog ud og interviewede vores informanter, så udarbejdede vi en interviewguide (Kvale et al., 2009, s. 122). Denne interviewguide har fungeret som en oversigt over hvad vi ville spørge hver enkelt informant om (Bilag 3). Spørgsmålene er kreeret således ud fra vores problemfelt og i henhold de forskellige informanters funktion i Gilleleje. Varigheden i længden på de enkelte interviews har varieret og det har især været præget af hvor og hvem vi talte med. En af vores forudsætninger for at kunne skrive et projekt om fiskeriet i Gilleleje har drejet sig om at være der, og i den forbindelse har det været endnu mere vigtigt at se hvordan de fisker. I et etnografisk casestudie som vores, så er det uformelle interview kombineret med deltagerobservation i feltarbejdet en unik kilde til information (Kvale et al., 2009, s. 138). Måden hvorpå vi har anvendt denne uformelle tilgang har været ved at lade os inspirere af Sarah Pinks walking with video-metode (Pink, 2007). Walking with video baserer sig på, at ja, man basalt set går med et videokamera. Lidt mere uddybet er det videooptagelser af interaktionen med ens informant, hvor man ved deltagerobservation interagerer og spørger ind til det informanten gør og siger. Vores udgangspunkt i denne sammenhæng er, at når man som forsker arbejder på denne måde, så kan det kun lade sig gøre ved at have en oprigtig interesse i ens informanter og værdsætte deres afsatte tid og lyst til at give indblik i deres verden. I Cristina Grassenis kvalitative udforskning med videokamera af italienske kvægavlere, beskriver hun denne proces med deltagerobservation således:...means sharing a process of sensory apprenticeship in order to appreciate and, to some extent, even appropriate the way of seeing (Berger 1972) of the ethnographic subject (Pink, 2007, s. 244). Vi har brugt walking with video-metoden både til at sanse, hvordan det er at være fisker, ved at tilbringe en arbejdsdag med to fiskere. Dette illustrerer en måde, hvorpå walking with video-metoden går godt i spænd med ens interview, da det både strækker sig over lang tid på fartøjet og det at Carsten og Kjeld gjorde noget vi kunne spørge ind til Analyse - I analyse af empiri vil vi anvende den hermeneutiske meningsfortolkning, der i sin analysemetode passer til vores kvalitative tilgang i den videnskabsteoretiske retning (Kvale et al., 2009, s. 15

18 ). Denne tradition inden for humaniora består af en række principper, hvor især den hermeneutiske cirkel har været drivkraft i projektet. Cirklen kan snildt beskrives som en spiral, der har bragt nye forforståelser med sig, i takt med at vores undersøgelse er skredet frem med flere besøg til Gilleleje og mødet med forskellige informanter undervejs i denne proces. Spiralen tilføjer altså hele tiden nye forforståelser undervejs i projektarbejdets fase, der giver mulighed for at fortolke og reflektere over den nye viden, der konstant bliver suppleret. Vi som forskere søger ikke at finde den endegyldige eller rigtige objektive mening, men derimod at vores projekt lægger op til en bredere fortolkning (Kvale et al., 2009, s ). Senere i dette kapitel vil vi diskutere, hvor vi befinder os rent videnskabsteoretisk og herunder komme nærmere ind på hermeneutik. I fortolkning af informanternes udsagn, så vil vi tilgå det med en kritisk commonsense-forståelse omkring deres selvforståelse om hvordan de oplever nedgangen i fiskeriet i Gilleleje, set ud fra egne interesser og paradigmer (Kvale et al., 2009, s ) Verifikation - Vi vil forholde os kritisk til validering af vores interviewresultater, men egentlig også til alle de andre aspekter af undersøgelsen, vi har foretaget. Det er lige fra tematiseringen, den metodiske tilgang i form af visuel etnografi, udvælgelse af optaget videomateriale og rapporteringen af denne (Kvale et al., 2009, s. 267). I vores forskning kan der rejse sig nogle spørgsmål vedrørende validitet og reliabilitet i den produceret viden. Dette ses med forbehold for de interviewedes for-domme og hvordan vi behandler denne subjektivitet i hermeneutisk forstand, ved netop at anerkende det som uundgåeligt i sådan et forskningsprojekt og forholde os med en refleksiv objektivitet til vores indsamlet interviewviden (Kvale et al., 2009, s ). Refleksiv objektivitet betyder i denne sammenhæng, at forskeren reflekterer over sit eget bidrag til vidensproduktionen, i dette tilfælde vores rolle interviewet Rapportering - Indskrives i projektrapporten og assisteres af en videofilm, der fungerer som bilag (Bilag 4). I sin helhed skal det nævnes, at rapporteringen af vores interviews opfattes som en social konstruktion, på grund af vores skrivemåde og den måde vi bruger udvalgte udsagn til analyse sammen med teoretisk litteratur (Kvale et al., 2009, s. 293). Det samme gør sig gældende for selektionen i det optagede videomateriale af interviewene og eventuelle virkemidler i form af hvordan videofilmen bliver klippet og efterbehandlet. Rapporteringen vil også afspejle etiske overvejelser i forhold til beskyttelse af informanterne og at eventuelle udtalelser eller en bestemt gøren, der kan stille dem i en uheldig position, ikke tages med. På baggrund af de seks faser, fra Steinar Kvale og Svend Brinkmann, mener vi, at kunne anvende vores interviews som empirisk grundlag. 16

19 2.6-Tværfaglighed-B-dimensionerne-inden-for-geografi- Problemstillingen rummer elementer fra flere grene indenfor geografien. Der kan både inddrages kultur-, samfunds-, og naturgeografien, når man vil undersøge, hvordan fiskeri i et lokalsamfund, bliver påvirket af eksempelvis politiske beslutninger. I vores projekt har vi været nødt til at inddrage elementer fra alle tre retninger, idet disse i nogen grad overlapper og påvirker hinanden. Derudover er problemstillingerne i Gilleleje af en vidtrækkende og kompleks karakter, hvorfor flere fagdimensioner er brugbart til at afdække problemstillingerne korrekt. Det kulturelle aspekt beskæftiger sig med, hvordan den kollektive identitet i et samfund ændres, hvis et lokalsamfund mister et traditionsrigt erhverv. Samtidig er det en kulturel problemstilling, at undersøge, hvordan fiskernes individuelle identitet forandres, når arbejdet følger med udviklingen, og får et nyt indhold som følge af brugen af teknologi. Et samfundsmæssigt aspekt af problemstillingen kan ses i forholdet mellem beslutningstagerne, dvs. ministeriet, og den lokale Gillelejefisker. Vi har løbende i projektet erfaret, at der hersker et mistillidsforhold mellem fiskerne og beslutningstagerne. Dette kan i nogen udstrækning skyldes, at der findes en ubalance mellem beslutningstagerne og dem hvis hverdag bliver påvirket af beslutningerne. Fiskerne mener i denne sammenhæng ikke, at de får deres stemmer hørt (Bilag 4: ), selvom fiskerne må have en viden om fiskeriet, som en politiker ikke kan erfare sig. Det er en lokal/regional/national problemstilling, som handler om skalaforhold og magtfordeling. Det naturgeografiske aspekt kommer ind i problemstillingen, via diskussionen af forskellige holdninger til hvordan der opnås et bæredygtigt havmiljø. Heri ser man også de forskellige opfattelser af menneskers forhold til naturen, og hvordan naturens ressourcer skal bruges eller fredes. Det er dog ikke primært på denne gren af geografien projektets fokus ligger. Modellen nedenfor er udarbejdet for at illustrere, hvordan de forskellige fagområder inden for geografi kan påvirke og overlappe hinanden. Vi har i modellen placeret Gilleleje i midten af trekanten, idet det er Gilleleje, der påvirkes af de tre fagdimensioner. Udenfor trekanten har vi placeret emner, der indeholder en eller flere fagdimensioner. Eksempelvis ligger emnerne turisme og identitet mellem fagområderne kultur- og samfundsgeografi, hvilket betyder, at disse emner bliver påvirket af begge disse fagområdet. Når identitet er placeret tæt på kultur og længere fra samfund er det fordi, det hovedsageligt er kulturen der påvirker identiteten, mens samfundet har en mindre grad af påvirkning. Omvendt så er turisme placeret tættere på samfund, hvilket betyder, at dette fagområde har størst indflydelse på emnet turisme. Et andet eksempel kunne være kontrol af ressourcer, der dels bliver påvirket af samfundets forbrug, 17

20 reguleringer og forhold, men samtidig bliver påvirket af naturens evne til at reproducere sig selv. Denne påvirkning er lige for hhv. samfundet og naturen. Fig. 2 - Modellen er lavet med inspiration fra lektor Keld Bucieks forelæsning i kulturgeografi i foråret 2014, ved Roskilde Universitet 2.7-Analysestrategi- Vi har valgt at inddele vores analyserende del i tre retninger, og derfor har vi lavet tre arbejdsspørgsmål til vores problemstilling. 1. Det første arbejdsspørgsmål (Hvilke processer har medvirket til en nedgang i fiskeriet i Gilleleje?) omhandler et samfundsmæssigt aspekt af problemstillingen. Arbejdsspørgsmålet skal give læseren et overblik over de problematikker, der findes, i forbindelse med Gillelejes fiskeri, og hvordan de internt påvirker hinanden. Dette forsøger vi at gøre gennem vores interviews med lokale interessenter, inddragelse af kvantitativ data samt relevant empiri på området. Igennem vores feltarbejde i Gilleleje har vi erfaret, at fiskerne står overfor en række problemstillinger, der 18

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET I Fremtidsfabrik oplever vi blandt progressive unge, at tiden er inde til refleksion, eftertanke og politiske debatter.

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Forebygger deeskalering tvang?

Forebygger deeskalering tvang? Forebygger deeskalering tvang? Foreløbige erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt Lene Lauge Berring 1 Studiet Studiet Aktionsforskning Setting Deeskalering Tvang 2 Studiet Sammen med patienter og personale

Læs mere