Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Transkript

1 Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

2 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende

3 Proces ifølge kystbeskyttelsesloven

4 Proces Kystdirektoratets proces-skema Proces er igangsat 4

5 Proces Kystdirektoratets proces-skema Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2- udtalelse 5

6 Proces Kystdirektoratets proces-skema FU-møde i januar med projekt og oplæg til partsfordeling Borgermøde april-maj 6

7 Proces Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Projekt Proces er igangsat Partsfordeling Høringsfrist 4 uger 7

8 Proces Kystdirektoratets proces-skema Ændringer: Mindre -> Videre Større Proces -> er Ommer! igangsat Ny høring Meget vigtigt Kystdirektoratet har fortaget 2- udtalelse af NKF-skitseprojektet 8

9 Proces Kystdirektoratets proces-skema Stjernehøring! Proces er igangsat Meget vigtigt Kystdirektoratet har fortaget 2- udtalelse af NKF-skitseprojektet Høringsfrist 4 uger Dige anlægges! 9

10 Det tekniske projekt

11 Allan Dagmar+Egon 0,83 m Højvandstype 1 Vestenvind og Vindstuvning (og bølgepåvirkning af havdiget) Stormfloder i Smålandsfarvandet 1) Almindelig storm fra vest-sydvestlige retninger Vind Bølger og vindstuvning: Let forhøjet m + bølger 11

12 Allan - < 0,8 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Ingolf 1,3 m Højvandstype 2 Stormflod fra nord Stormfloder i Smålandsfarvandet Vind 2) Stormflod fra nord Storm fra nord: Vandlegeme fra nord mod syd ind i Østersøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 12

13 Allan - < 0,8 m Dec ,19 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Højvandstype 3 Returskyl fra syd (uden vind) Stormfloder i Smålandsfarvandet 3) Returskyl fra syd Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 13

14 Allan - < 0,8 m ,7-1,8 m Dec ,19 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 4 Returskyl fra syd + østenstorm 4) Returskyl fra syd + østenstprm Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen +ekstra skub Opstuvning i Indre Danske Farvande Vind 14

15 1872 1,7-1,8 m m Feb ,56 m? Allan - < 0,8 m Dec ,19 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Nov ,65 m Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord Stormfloder i Smålandsfarvandet Vind Vind 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 15

16 Middeltidshændelse og levetid Sikringsniveau og dimensionering Anbefaling: MT på 100 år + Levetid på 50 år (år 2070) 16

17 Dimensionsgivende vandstand og bølgepåvirkning Sikringsniveau og dimensionering Fjorddiget: ekstrem højvande + ekstrem bølgepåvirkning (nogle steder) Scenarie 2 el. 5 Havdiget: Let forhøjet vandstand + ekstrem bølgepåvirkning Scenarie 1 17

18 Tilbagetrukket tracé Linieføring, højde og aftryk Udnytte terræn/minimere indgriben Mindske bølgepåvirkning Minimere miljøpåvirkning Nogle steder for lidt plads, derfor mur/spuns 18

19 Størrelse over i terrænet Disse figurer er blot eksempler på omtrentlige højder over terræn samt fodaftryk 19

20 Terræn og udbredelse Sammenhængende lavt terræn Oversvømmelse fra flere sider 20

21 Berørte grundejere Omtrent 680 oversvømmelsestruede/beskyttede matrikler Ca. 25 % Kommunale Ca. 75 % Private 21

22 Materialer hvad skal der til Digejord Lermembran Muld og græs Spuns eller mur Højvandsskot Sandfodring Rørunderføringer Kontraklapper Entreprenørudgifter Rådgiverudgifter 22

23 Udvidelse af havdige

24 Udvidelse af havdige Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende

25 Input fra parter Syd: Enøstrand Grundejerforening og de enkelte beboere ønsker at de inddrages. Nord: Næstved Havn ønsker at deres område inddrages. Klintegårdsvej inkluderes ikke, men er et særskilt projekt.

26 Partsfordeling

27 Partsfordeling: Mulige principper Metoder der er anvendt Risikovurdering Kotekriterium Ejendomsværdien Fordeling på antal ejendomme Det anbefales at fastlægge en simpel fordelingsmodel

28 Partsfordeling: Særlige forhold Rekreative forbedringer Forsyningsselskaber Kommunes bidrag Vejarealer Vedligeholdelse

29 Partsfordeling: Konkret mulighed Brug simpelt kote-princip: Alle direkte berørte matrikler betaler det samme. De laveste punkter ligger inde i landet, så afstand til kysten ikke relevant. Ens skade ved oversvømmelse. Eventuelt bidrag for vejadgang.

30 Partsfordeling: Zoneopdeling

31 Partsfordeling: Grund og bygning Nogle matrikler har ikke samme ejer for grund og bygning. 1 part til grunden og 3 parter til bygningen.

32 Partsfordeling Kommunens bidrag Kommunen er ikke forpligtet til at bidrage ud over som almindelig part i projektet. Hvor kystbeskyttelsen har elementer af rekreative forbedringer, der vurderes til gavn for en større del af kommunens beboere er det kutyme at kommunen bidrager i udgiftsfordelingen. Kommunens bidrag i sådanne sager har andraget fra 1/3 til 2/3 af udgifterne, der relateres til rekreative forbedringer. Restende udgift betales af grundejerne efter en af de øvrige anførte modeller. 32

33 Partsfordeling Kommunens bidrag Eksempler herpå: Jyllinge Nordmark: sti på yderside af sikringen Roskilde kommune betaler 50 % af merprisen Køge: Merpris for cykelsti på diget kommunen betaler det hele Korsør: Slagelse kommune betalte % ekstra end de skulle Højvandssikring - Betalingsprincipper 33

34 Forslag til mulige partsfordelinger 1. Alle direkte berørte matrikler betaler det samme. Andre betaler et mindre bidrag for vejadgang. 2. Zoneopdeling. 3. Alle direkte berørte matrikler betaler det samme. Andre betaler et mindre bidrag for vejadgang. Samt særlige bidrag.

35 Næstved Havns dige

36 Næstved Havns dige Næstved Havn ønsker at blive kompenseret for deres udgifter til det eksisterende dige langs Enø Strand. Kystdirektoratet: Diget kan indgå i projektet, men kompensation høre ikke under kystbeskyttelsesloven. Kompensation skal afklares særskilt.

37 Videre proces

38 Myndighedsprojekt Borgermøder Udarbejdelse af myndighedsprojekt Høring Byrådet beslutter at sende myndighedsprojektet i høring 4 ugers høring. Større ændringer i projektet kræver ny høring Ansøgning Byrådet træffer afgørelse om det konkrete projekt, som kan påklages Myndighedsprojektet sendes til Kystdirektoratet Kystdir Høring af myndigheder og interesseorganisationer i 4 uger. Kystdirektoratet træffer afgørelse, som kan påklages. Anlæg og drift Projektet anlægges. Der oprettes digelaug.