Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Transkript

1 Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på December 2013 Købmagergade København K. tlf

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Problemer i forhold til opgørelsesmetode Datametode Aktivitet på sygehusene Aktiviteten for patienter med diabetiske fodsår Aktiviteten for patienter med venøse bensår Opsamling og videre forløb

3 1. Baggrund Regeringen, Danske Regioner, og Kommunernes Landsforening har bl.a. udvalgt telemedicinske sårvurdering for patienter med venøse bensår og diabetiske fodsår som en del af den nationale telemedicinske handlingsplan. I forbindelse med udrulning af den telemedicinske sårvurdering, skal der valideres en national businesscase men henblik på at fastslå de økonomiske effekter af en udrulning af den telemedicinske sårvurdering. KORA er i den forbindelse blevet kontaktet er Medcom, der er overordnet ansvarlig for udbredelsen af den telemedicinske sårvurdering. Effekten af den telemedicinske sårvurdering i forhold til aktiviteten på sygehusene ønskes belyst. Efter aftale med Medcom indeholder businesscasen for følgende parameter: - Antal indlæggelser - Antal ambulante besøg - Antal unikke CPR nummer - DRG værdi og stationære og ambulante patienter. For nærmere beskrivelse af udvælgelse af population, og overvejelser vedrørende brug af data fra Landspatientregisteret (LPR)henvises der til nedenstående metodeafsnit. Analysen vil opgøre aktiviteten for disse områder for året 2012, 2013 og Sygehusaktiviteten vil for de enkelte år blive sammenlignet med de tidligere år med henblik på, bl.a. at belyse de økonomiske effekter af den telemedicinske sårvurdering for patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår. Resultaterne for aktiviteten for diabetiske fodsår og venøse bensår præsenteres på regionsniveau. For resultater på sygehusniveau henvises det til bilag Problemer i forhold til opgørelsesmetode I udgangspunktet må det forventes, at data fra LPR er valide. I forbindelse med denne analyse, er det dog værd at være opmærksom på mulige fejlkilder. For det første er der ikke nogen ensrettet national udrullet registreringsvejledning for kodning af sår - sådan som det fx kan findes indenfor det kardiologiske område. Dette problem aktualiseres yderligere af, at patienter med diabetiske fodsår og venøse 2

4 bensår er spredt ud over en række forskellige specialer. Der kan således finde patienter på; karkirurgiske afdelinger, ortopædkirurgiske afdelinger, endokrinologiske afdelinger, plastik kirurgiske afdelinger og kardiologiske afdelinger. Med henblik på at opgøre aktiviteten for venøse bensår og diabetiske fodsår har KORA været i dialog med udvalgt sygehuspersonale i forhold til at identificere de diagnoser, som patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår typisk er registreret med i forbindelse med indlæggelse eller ambulant behandling. Yderligere har KORA og MEDCOM over en række møder drøftet udvælgelser af diagnoser med det kliniske forum, som følger arbejdet med etablering af den telemedicinske sårvurdering. KORA har endvidere indsamlet oplysninger om registreringspraksis af patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår fra de deltagende hospitaler i det kliniske forum. På baggrund af oplysninger om registreringspraksis og drøftelserne med det kliniske forum, stod det klart, at patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår registres meget forskellige på de forskellige sygehuse, og at der er markant fravær af en ensartet kodepraksis. I forhold til at opgøre aktiviteten for disse patienter, måtte der derfor træffes et overordnet valg. Skal man vælge en snæver opgørelsesmetode, med få men relativt sikre diagnoser? - eller skal man vælge en bred opgørelsesmetode, som indeholder væsentligt flere og væsentligt breder diagnoser. Det er åbenlyst at der metodiske problemer med begge muligheder. I den snævre model er der en risiko for at undervurdere antallet af patienter, mens der ved den brede model er en klar risiko for, at medregne patienter som ikke hører ind under målgruppen. Afgørende for dette valg er, at en væsentlig del af formålet for analysen er at identificere ændringer i målgruppens sygehusforbrug i takt med at den telemedicinske sårvurdering implementeres. Da en bred opgørelsesmodel givet vil indeholde patienter der ikke indgår i målgruppen, er risikoen, at en eventuel effekt af den telemedicinske sårvurdering vil drukne i patienter der ligger udenfor målgruppen. Af denne årsag vælges der en snæver opgørelsesmodel, som næppe inkluderer alle patienter med diabetiske fodsår og vensøse bensår, men som til gengæld kun inkluderer netop denne gruppe af patienter. På denne baggrund er der sammen med det kliniske forum udvalgt følgende diagnoser til analyse: Diagnoser diabetiske fodsår DE105B DE115B DE125B Diagnoser venøse bensår DI830 DI830A DI830B 3

5 DE135B DE145B De ovenstående problematikker vedr. opgørelsesmetode giver nogle betænkeligheder i forhold til at opgøre sygehusaktiviteten for diabetiske og venøse fodsår på baggrund af data fra landspatientregisteret. Disse betænkeligheder reduceres dog væsentligt, idet man sammenligner samme population over tid, og det må derfor forventes, at eventuelle skævheder vil reproduceres i data. Dermed bliver det afgørende for vurderingen/kvalificeringen af businesscasen heller ikke de abolutte niveauer af patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår, men den relative udvikling i aktiviteten for disse patienter mellem opgørelsesperioderne. Dette forudsætte dog at registreringspraksis ikke ændre sig i analyseperioden fra Datametode Data er trukket den 22. marts 2013 for 2012 for både stationære og ambulante data. Da fristen for indberetning typisk ligger omkring 1. februar for tidligere års aktivitet, forventes det, at 2012 aktiviteten er på plads i Landspatientregisteret på dette tidspunkt. Data er trukket for hele landet, men afgrænset til offentlige sygehuse. Efterfølgende er data afgrænset i forhold til de ovennævnte diagnoser, således at en patientrecord inkluderes i opgørelse, hvis patienten har en af de ovenstående diagnoser i sin aktionsdiagnose, eller i sin bidiagnose fra 1-20, eller i tillægsdiagnose fra Aktivitet på sygehusene Resultater fra businesscasen vil fokusere på det nationale og regionale niveau. For resultater på sygehusniveau henvises der til bilag. For udvalgte resultater på sygehus henvises der til bilag. Resultaterne vil være opdelt i resultater for diabetiske fodsår og venøse bensår. De nedenfor angivende aktivitetsdata er opgjort på baggrund af Sygehusregion. Det skal bemærkes, at når angives tal for det samlede antal patienter for diabetiske fodsår og venøse bensår, så tager dette tal udgangspunkt i de ambulante data. Da indlagte patienter i næsten alle tilfælde vil have et 4

6 forudgående eller efterfølgende ambulant besøg, vil de indlagte patienter således også være indregnet i tallet for ambulante patienter Aktiviteten for patienter med diabetiske fodsår På landsplan er der 536 indlæggelser og 7616 ambulante besøg for patienter registreret med førnævnte aktionsdiagnose for diabetiske fodsår. Aktiviteten på lands- og regionsniveau er opgjort nedenfor Tabel 1: Kønsfordeling for patienter med diabetiske fodsår. Køn Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Mænd Kvinder I alt Som det fremgår af tabel 1, er der betydeligt flere mænd end kvinder med diabetiske fodsår. Faktisk udgør mændene næsten 75 % af denne patientgruppe. Tabel 2: Aldersfordeling for patienter med diabetiske fodsår Alder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Under Over I alt Tabel 2 viser, at der er flest patienter i gruppen under 60 år og gruppen af patienter mellem år. Der er færrest patienter i gruppen over 80 år. Tabel 3: Antal indlæggelser og antal sengedage patienter med diabetiske fodsår Region Antal indlæggelser Antal sengedage GNM sengedag pr. indlæggelse Antal genindlæggelser* Nordjylland ,6 15 Midtjylland ,8 32 Syddanmark ,6 23 Hovedstaden ,3 20 Sjælland ,6 12 5

7 I alt ,1 102 *antal er udtryk for, at et enkelt CPR nummer har mere end en indlæggelse pr. år. Tabel 3 viser indlæggelsesfrekvensen og antallet af sengedage for de fem regioner og på landsplan. Tabellen viser, at der i forhold til indbyggertal er overraskende få indlæggelser i Syddanmark, mens der er relativt mange i Region Midtjylland. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er højst i Region Nordjylland, mens den er lavest i Midtjylland. 6

8 Tabel 4: DRG værdi for indlagte patienter og antal unikke CPR numre patienter med diabetiske fodsår Region DRG Værdi Antal unikke CPR numre DRG Værdi pr. CPR nummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Tabel 4 viser, at den samlede DRG værdi for indlagte patienter med diabetiske fodsår er på 30,6. Den højeste DRG værdi findes i Region Midtjylland, mens den højeste gennemsnitlige værdi pr. indlæggelse findes i Region Nordjylland. 7

9 Tabel 5: Antal ambulante besøg, unikke CPR numre og DAGS værdi patienter med diabetiske fodsår Region Antal ambulante besøg Antal unikke CPR numre Antal ambulante besøg pr. CPR nummer DAGS værdi Nordjylland , Midtjylland , Syddanmark , Hovedstaden , Sjælland , I Alt , Tabel 5 viser antallet af ambulante besøg. På landsplan er der registeret 7870 ambulante besøg, flest i Region Syddanmark, og ganske overraskende færrest i Region Hovedstaden. Region Syddanmark har også flest ambulante besøg per CPR nummer, mens Region Sjælland har flest unikke CPR numre. De ambulante patienter i Region Sjælland har også den klart største DAGS værdi, mere end dobbelt så stor som DAGS værdien i Region Syddanmark. Den primære årsag hertil er, at Region Sjælland har et meget stort antal ambulante patienter grupperet som SP12B endokrinologisk sammedagsudredning. Patienter i denne gruppe udgør næsten 63 % af Region Sjælland DAGS værdi (se bilag) Aktiviteten for patienter med venøse bensår På landsplan er der 243 indlæggelser og 7870 ambulante besøg for patienter registreret med førnævnte aktionsdiagnose for diabetiske fodsår. Aktiviteten på landsog regionsniveau er opgjort nedenfor Tabel 6: Kønsfordeling for patienter med venøse bensår Køn Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Mænd Kvinder

10 I alt Som det fremgår af tabel 1 er der næsten lige mange mænd og kvinder med venøse bensår. Mændenes andel udgør 49,7 % mens kvindernes andel udgør 50,3 % Tabel 7: Aldersfordeling for patienter med venøse bensår Alder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Under Over 80 I alt Som det fremgår af tabel 7 er der flest patienter i gruppen af årige. Det skal dog bemærkes, at frekvenserne mellem de forskellige aldersgrupper ikke adskiller sig ret meget fra hinanden. Tabel 8: Antal indlæggelser og antal sengedage patienter med venøse bensår Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I Alt antal Indlæggelser antal Sengedage gnm sengedag pr indlæggelse Antal Genindlæggelser** , , , , , ,7 13 9

11 **antal er udtryk for, at et enkelt CPR nummer har mere end en indlæggelse pr. år. Som det fremgår af tabel 8, har Region Hovedstaden klart de fleste indlæggelser af patienter med venøse bensår. Det kan yderligere bemærkes, at Region Syddanmark ligesom det var tilfældet for patienter med diabetiske fodsår ikke har ret mange indlæggelser set i forhold til regionens befolkningstal. I forhold til den gennemsnitlige liggetid har Region Nordjylland den længste gennemsnitlige indlæggelsestid, mens patienter med venøse bensår har mindre end halv så lang indlæggelsestid i Region Syddanmark. Det er generelt meget få genindlæggelser. Tabel 9: DRG værdi for indlagte patienter og antal unikke CPR numre patienter med venøse bensår Region DRG Værdi Antal unikke CPR numrer Nordjylland DRG Værdi per CPR nummer Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I Alt På landsplan har patienter med venøse bensår en DRG værdi på 10, 7 mio. Næsten halvdelen af denne DRG værdi skyldes indlæggelser i Region Hovedstanden. Den gennemsnitlige DRG værdi per indlæggelse svinger mellem og , hvor DRG værdien i hovedstaden, Nordjylland og Midtjylland ligger forholdsvist tæt på hinanden. Tabel 10: Antal ambulante besøg, unikke CPR numre og DAGS værdi patienter med venøse bensår Region Antal Ambu- Antal unikke Antal ambu- DAGS værdi 10

12 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I Alt lante besøg CPR lant besøg pr. CPR nummer , , , , , , Tabel 10 viser antallet af ambulante besøg. På landsplan er der registeret 7616 ambulante besøg, flest i Region Hovedstaden og færrest i Region Sjælland. Region Hovedstaden har også flest ambulante besøg per CPR nummer, og Hovedstaden har også flest unikke CPR numre. De ambulante patienter I Region Hovedstaden har også den klart største DAGS værdi, hvilket ligger i naturlig forlængelse af, at Region hovedstaden har flest ambulante besøg 3. Opsamling og videre forløb Dette notat giver en oversigt over sygehusaktiviteten i 2012 for patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår. Denne aktivitet udgør en baseline for hvordan sygehusaktiviteten vil blive påvirket i forlængelse af implementeringen af den telemedicinske sårvurdering. I de kommende år vil aktivitet sygehusaktiviteten for 2013 og 2014 bliver opgjort i via samme metode som ovenfor beskrevet, og rapporteret i et lignende notat, hvor det overordnede formål er, at sammenlignet aktiviteten for 2012 med senere års aktivitet. Denne sammenligning er med henblik på at identificere en effekt af den telemedicinske sårvurdering. I forhold til at identificere en effekt af den telemedicinske sårvurdering, er der opmærksomhed på, at tallene for lands- og regionsniveau er et højt aggregeringsniveau, hvor en eventuel effekt kan være svær at identificere. Det kan derfor være nødvendigt at sammenligne på et lavere aggregeringsniveau, som f.eks. sygehus 11

13 eller kommuneniveau. Dette kunne f.eks. være relevant, hvis der kan identificeres sygehuse og kommuner, hvis anvendelse af den telemedicinske sårvurdering ligger væsentligt over gennemsnittet. En sådan identificering kan ske via de kommunale sårjournaler der opbygges sideløbende i det overordnede projektet. Data for kommune- og sygehus niveau er ikke inkluderet i dette notat (for sygehusresultater henvises der til bilag 1), men sygehus og kommune data er til rådighed i det nuværende dataudtræk, og vil såfremt det skønnes at være relevant, blive anvendt som sammenligningsparameter mellem data for sygehusaktiviteten i 2012, 2013 og