Bostedet Algade c/o Thisted Kommune Asylgade 30 Rådhuset 7700 Thisted. Afgørelse

Transkript

1 Bostedet Algade c/o Thisted Kommune Asylgade 30 Rådhuset 7700 Thisted 20. december 2017 Afgørelse I har klaget over Socialtilsyn Nords afgørelse om, at I ikke kan være godkendt til at have akutpladser. Socialtilsyn Nord afgjorde sagen den 9. november Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag. Resultatet er: J.nr Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: Socialtilsyn Nord skal behandle jeres sag igen. Åbningstid: man-fre kl Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at Socialtilsyn Nord skal afgøre sagen på ny. I skal være opmærksomme på, at den nye behandling af sagen godt kan føre til samme resultat. Socialtilsyn Nord skal, inden den afgør sagen, gå i nærmere dialog med jer om jeres erfaringer med de akutpladser, som I har haft, og om jeres overvejelser om, hvordan I vil imødegå eventuelle udfordringer som følge, at I har akutpladser. Socialtilsyn Nord kontakter jer. Vi kritiserer, at Socialtilsyn Nord har begået fejl i sagsbehandlingen. En af fejlene er, at socialtilsynets vejledning, i forhold til om jeres klage kan tillægges opsættende virkning, reelt får karakter af en afgørelse. Fejlen har ikke betydning for vores afgørelse.

2 Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen. Venlig hilsen 2

3 Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at socialtilsynet ikke alene har truffet afgørelse om, at I ikke kan godkendes til at have yderligere akutpladser, men reelt også har truffet afgørelse om, at I ikke længere kan være godkendt til at have de akutpladser, som I tidligere var godkendt til. Vi vurderer også, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan tage stilling til, om I kan være godkendt til at have akutpladser og i bekræftende fald hvor mange. Hvad er afgørende for resultatet Hvad socialtilsynet har truffet afgørelse om Vi lægger vægt på, at det fremgår af afgørelsen dateret den 3. december 2015, at afdelingen Akutophold godkendes efter lov om almene boliger 105, stk. 1, i forhold til de fysiske rammer på adressen Solsikkevej 2 a, 7752 Snedsted. Det fremgår også, at afdelingen er godkendt med fire pladser. Vi lægger også vægt på, at I den 11. oktober og 5. december 2017 oplyser til Ankestyrelsen, at I søger om godkendelse til oprettelse af yderligere en akutplads udover de fire akutpladser, som I allerede var godkendt til. Vi lægger videre vægt på, at det fremgår af socialtilsynets afgørelse af den 9. november 2016, at begrundelsen for afgørelsen blandt andet er, at socialtilsynet vurderer, at den påtænkte placering af akutboligerne vil være uhensigtsmæssig for borgerne i botilbuddet. Der er lagt vægt på, at det ikke vil være muligt med en fysisk opdeling af de to afdelinger og at borgerne i de to afdelinger skal benytte samme fællesrum. Borgerne i botilbuddet er svært ramt af psykiske lidelser og de er blandt andet stressbelastede [ ] Det vurderes, at være en uhensigtsmæssig belastning for botilbuddets borgere, at der vil være en konstant udskiftning af nye borgere på akutpladserne. Vi lægger også vægt på, at det fremgår af afgørelsen af den 27. september 2016 om opkrævning af særlig takst, at der ansøges om en væsentlig ændring i forhold til at blive godkendt 4 akutpladser. Videre lægger vi vægt på, at socialtilsynet i brevet af den 19. januar 2017 skriver, at socialsynet har konstateret, at tilbuddet fortsat anvender akutpladser på trods af afslag på ansøgning om væsentlig ændring af eksiste- 3

4 rende godkendelse i forhold til etablering af akutpladser den 9. november Det fremgår også, at tilbuddet må ikke indskrive nye borgere i akutboligerne gældende fra dags dato. Oplysningerne fremgår særligt af socialtilsynets afgørelse dateret den 3. december 2015, socialtilsynets afgørelser af den 27. september og 9. november 2016, socialtilsynets brev af den 19. januar 2017 og oplysninger givet telefonisk fra jer til Ankestyrelsen den 11. oktober og 5. december Vi er opmærksomme på, at socialtilsynet den 11. oktober og den 1. november 2017 oplyser til Ankestyrelsen, at socialtilsynet i afgørelsen af den 9. november 2016 alene har taget stilling til, om I kan få ændret jeres godkendelse. Det er således ikke en afgørelse om ophør af de akutpladser, som I allerede var godkendt til. Vi vurderer imidlertid, jf. begrundelsen ovenfor, at socialtilsynet reelt har truffet afgørelse om, at I ikke længere kan være godkendt til at have de akutpladser, som I var godkendt til ifølge afgørelsen dateret den 3. december Vi har derfor også forholdt os til dette spørgsmål. Om I kan være godkendt til akutpladser Vi lægger vægt på, at der er modstridende oplysninger om, hvordan det påvirker de faste beboere i tilbuddet, at I har akutpladser. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at jeres målgruppe ifølge Tilbudsportalen er mennesker med alvorlige sindslidelser, samt evt. med misbrugsproblematikker der har behov for et længerevarende botilbud. Beboerne er på mange forskellige funktionsniveauer men har alle til fælles, at deres adfærd ikke gør det muligt for dem at begå sig i almindelig daglige relationer som er en del af samfundets krav til job, uddannelse, dagtilbud og afklaringstilbud. De er ikke i stand til selv at kunne opretholde en hverdag, døgnrytme, holde lejlighed og sørge for egenomsorg mv. pga. deres psykiske sygdom. Vi lægger også vægt på jeres oplysninger i høringssvaret af den 17. oktober 2016 om, at Bostedet Algade er født med en aflastningsplads, og at det i 2011 fik en ekstern træningslejlighed, som altid har fungeret godt i huset. Det har været en naturlig del af husets kultur og beboernes forståelse for grundlaget af bostedet. Det har ikke været opfattet som forstyrrende, da målgruppen dengang og nu har været af lettere karakter i forhold til de beboere, der bor på bostedet. Beboerne, som kommer i akuttilbuddet, kommer oftest fra egen bolig og har derfor generelt et højere funkti- 4

5 onsniveau, selvom de er i en dårlig periode. Det har haft en positiv virkning på de øvrige beboere, som specielt har svært ved at opbygge nyt netværk, hvilket akutboligerne har været en positiv anledning til. Det har derfor ikke givet anledning til problemer med benyttelse af samme fællesarealer. Der har i perioden med akutboligerne fra 15. juni 2015 ikke været højere konfliktniveau eller indberetninger af magtanvendelser og arbejdsskader. I forhold til opdeling af akutafdelingen og bostedet har det ikke givet anledning til problemer, at de to afdelinger ligger under ét. Vi lægger endvidere vægt på oplysningerne i det udaterede dokument med overskriften Supplerende oplysninger i forbindelse med ændringer af eksisterende tilbud på Bostedet Algade under temaet selvstændigheder og relationer. Det fremgår heraf, at [d]et øger mulighederne for både de beboere der bor her nu men også de som kommer ind i tilbuddet. Alle i målgruppen har ofte samme udfordringer med social interaktion og de er som regel meget rummelige over for hinandens problemstillinger. De beboer der kommer ind på tilbuddet gives både mulighed for at danne nye relationer, komme ud af deres isolation og deltage i et fællesskab, hvilket også efter opholdet kan vise sig at have opbygget nye netværker. Beboerne inde i huset kan selv vælge til eller fra i forhold til nye mennesker men har ofte godt af og vil gerne have nye relationer hvilket giver dem mulighed herfor. Efter tilbuddet er blevet etableret er nogle af vores unge beboere blevet mere selvstændige og aktive fordi der kommer nye muligheder med de nye relationer. Vi lægger videre vægt på, at det fremgår af en af jeres redegørelser, at beboerne på permanente pladser ikke giver udtryk for stressbelastning - tværtimod er de glade for besøg og mulighederne for netværksdannelse. I oplyser i den forbindelse, at det er muligt at lave en brugerundersøgelse, hvor beboerne spørges. Vi lægger også vægt på, at I i forbindelse med klagen laver en undersøgelse af beboernes oplevelse af de eksisterende akutpladser og en eventuel stressbelastning hos dem selv. I undersøgelsen deltager 13 ud af 16 beboere. At der er tre boliger/beboere, der ikke deltager, skyldes, at én bolig er ledig, at én bolig aktuelt bruges som akutplads, og at der i en bolig bor en borger, som ikke er i stand til at give informeret samtykke. Vi lægger i den forbindelse videre vægt på, at det fremgår af undersøgelsen, at to ud af de 13 deltagende beboere svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt akutboligerne påvirker deres hverdag eller trivsel, mens 11 beboere svarer nej på dette spørgsmål. Det fremgår videre, at de to beboere, som svarer ja, har uddybet, at dette skyldes, at det nogle gange kan 5

6 skabe uro i huset og mange forskellige msk kommer ind i huset. Virker forstyrrende på dagligdagen. Vi lægger desuden vægt på, at det fremgår af en redegørelse fra jer, at etablering af yderligere akutpladser skal ske ved en ændring af en 3- værelseslejlighed til to akutboliger. Herved øges antallet af beboere med én beboer. Det fremgår af samme redegørelse, at brugerne af akutboligerne har samme rettigheder i forhold til benyttelse af fællesboligareal og serviceareal som øvrige lejere på Bostedet Algade. Vi lægger også vægt på, at det fremgår af tilsynsrapporten, der er udarbejdet i forbindelse med jeres ansøgning om ændring af jeres godkendelse, at mange af beboerne foretrækker at øve sig i forhold til at indgå i sociale sammenhænge inden for tilbuddets rammer eksempelvis i fællesrum. Enkelte beboere har dog også relationer udenfor tilbuddet. Borgerne kan være sig selv i deres egne lejligheder og have socialt samvær med øvrige beboere i tilbuddets fællesarealer efter eget ønske. Det fremgår også, at det er socialtilsynets vurdering, at beboerne på grund af deres psykiske lidelser har så svært ved at danne/have relationer, at det kræver en stor indsats at støtte beboerne heri. Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne i tilbuddet yder en kompetent indsats, og at indsatsen bidrager til, at det lykkes for enkelte beboere at have relationer og venskaber uden for tilbuddet. Fælleshuset er beboernes fortrukne sted at træne i at danne relationer med videre. Her har de mulighed for at være til stede men lidt på afstand eller for at være sammen i små grupper, også med støtte fra medarbejderne. Vi lægger desuden vægt på, at det fremgår af tilsynsrapporten, at [e]n stor del af tilbuddets borgere foretrækker, at begrænse deres sociale omgang/relationer til de andre borgere på tilbuddet. Det fremgår videre, at en godkendelse af ansøgningen ikke vil være hensigtsmæssig under de påtænkte fysiske rammer. Der er lagt vægt på, at der såvel ud fra skriftligt materiale som fra interview med leder og medarbejdere tegnes et klart billede af borgere, der har brug for ro, som har svært ved at forholde sig til nye mennesker og som generelt har brug for så megen stabilitet som muligt. Med 4 akutpladser i tilbuddet, vil tilbuddets borgere konstant skulle forholde sig til nye mennesker, ligesom de i nogle tilfælde dårligt vil kunne nå at blive forberedt, når der flytter en ny borger ind på akutpladserne. Der er samtidig lagt vægt på, at der ikke er mulighed for en fysisk opdeling imellem botilbuddet og akutafdelingen. Oplysningerne fremgår særligt af socialtilsynets afgørelse af den 9. november 2016 og afgørelsen dateret den 3. december 2015, Tilbudsportalen, 6

7 udateret redegørelse med overskriften Redegørelse Akutpladser Bostedet Algade, udateret redegørelse med titlen Redegørelse over akutpladser/aflastningspladser på Bostedet Algade, Thisted Kommune, jeres høringssvar af den 17. oktober 2016, udateret dokument med titlen Supplerende oplysninger i forbindelse med ændringer af eksisterende tilbud på Bostedet Algade, spørgeskemaer udfyldt af de faste beboere, tilsynsrapporten og en udateret tilføjelse til en redegørelse vedrørende den påtænkte afgørelse om akutpladser. Vi hjemviser derfor sagen til Socialtilsyn Nord til stillingtagen til, om I kan være godkendt til at have akutpladser, og i bekræftende fald hvor mange. Socialtilsynet skal i en dialog med jer indhente yderligere oplysninger om jeres erfaringer med de akutpladser, som I har haft, herunder hvordan I imødekommer de faste beboeres behov. Socialtilsynet skal også, i det omfang det er muligt, tale med de faste beboere på tilbuddet om deres erfaringer med akutboligerne. Socialtilsynet skal herefter vurdere, om I kan være godkendt til at have akutpladser. Hvis I er uenige i socialtilsynets nye afgørelse, kan I klage til os. Hvis I ønsker at klage, skal I rette henvendelse til socialtilsynet inden fire uger efter modtagelsen af socialtilsynets nye afgørelse. Om reglerne Socialtilsynet træffer efter ansøgning og dialog med ansøger afgørelse om, hvorvidt et tilbud kan godkendes som generelt egnet. Socialtilsynet kan også træffe afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse. Det er en betingelse for godkendelse, at tilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet. Vurderingen af, om et tilbud har fornøden kvalitet, sker ud fra en samlet, faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Tilbuddenes kvalitet vurderes inden for en række temaer, der er angivet i loven. Ved socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet, skal socialtilsynet anvende den kvalitetsmodel, der findes som bilag til bekendtgørelse om socialtilsyn. Nogle af temaerne er selvstændighed og relationer, sundhed og trivsel og fysiske rammer. 7

8 I forhold til temaet selvstændighed og relationer fremgår det, at et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. I forhold til temaet sundhed og trivsel fremgår det, at det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. I forhold til temaet fysiske rammer fremgår det, at de fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vi vurderer på den bagrund, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan tage stilling til, om I kan være godkendt til at have akutpladser. 8

9 Vedrørende det juridiske grundlag Det fremgår af sagens oplysninger, at I er godkendt efter 105 i lov om almene boliger. Vi er enige i, at der er mulighed for at etablere aflastningsboliger/akutboliger i almene ældreboliger efter 105, jf. 56 i lov om almene boliger. Det følger af 56 i lov om almene boliger, at almene ældreboliger efter kommunalbestyrelsens eller regionsrådets bestemmelse kan lejes af kommunen eller regionen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen eller regionen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse. Det fremgår af bemærkningerne til i forlag til lov om almene boliger m.v. (1995/1 LSF 158), at bestemmelserne i det væsentlige svarer til bestemmelserne i boligbyggerilovens 14, 68, 76 a, og 79 samt ældreboliglovens 17. Det fremgår også af bemærkningerne til 1, II og 1, nr. 3, i forslag til lov om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om individuel boligstøtte (Kommunal garanti ved fraflytning, aflastningsboliger, indberetning og beboerindskudslån m.v.) (1989/1 LSF 135), at der til mange plejehjem er knyttet midlertidige aflastnings- /genoptræningspladser. De benyttes til funktioner som vedligeholdende genoptræning efter hospitalsophold, prøveophold i forbindelse med eventuel senere indflytning, midlertidigt ophold i en svaghedsperiode eller som aflastning for en ægtefælle. Fælles for alle disse funktioner er, at opholdet er midlertidigt, og at den ældre opretholder en selvstændig bolig ved siden af. Med det stigende antal ældre, der vil kunne blive i egen bolig, kan det forudses, at der vil opstå et voksende behov for midlertidige aflastnings- og genoptræningsboliger i tilknytning til ældreboligbebyggelser. At de placeres i tilknytning hertil vil i øvrigt have den gavnlige virkning, at de ældre, som for en periode har brug for en aflastningsbolig, vil blive inddraget i et stabilt boligmiljø. Forslaget giver adgang til, at kommunalbestyrelsen kan leje ældreboliger og stille dem til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Dette kan ske i det omfang, kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at der er behov herfor. Ad- 9

10 gangen til at anvende ældreboliger som aflastningsboliger gælder alle ældreboliger og ikke kun dem, der er etableret uden selvstændigt køkken i henhold til 4 i ældreboligloven. Uanset om de ældreboliger, der benyttes som aflastningsboliger, er kommunalt ejede, eller de ejes af et almennyttigt boligselskab, en selvejende institution eller en pensionskasse, er det en betingelse, at kommunen står som lejer af de pågældende boliger og således betaler den leje, der er fastsat i henhold til 18 i ældreboligloven. Herigennem sikres, at det ikke økonomisk belaster de øvrige beboere i en ældreboligbebyggelse, at en eller flere boliger anvendes som aflastningsboliger. Det fremgår desuden af punkt 7.5 i vejledning om udlejning af almene boliger, at boligerne for eksempel kan stilles til rådighed for personer, der har behov for en midlertidig aflastnings- eller genoptræningsbolig, eller for personer, hvis ægtefælle har behov for aflastning. Vi vurderer på den baggrund, at der ikke er noget til hinder for, at der etableres aflastningsboliger/akutboliger i boliger oprettet efter almenboliglovens 105, jf. 56. Bemærkninger til socialtilsynets sagsbehandling Vedrørende opsættende virkning Socialtilsynet skriver i brev af den 19. januar 2017 til jer, at afgørelsen af den 9. november 2016 er anket til Ankestyrelsen, dog har afgørelsen ikke opsættende virkning grundet der er tale om meget kortvarige ophold af ca 1-2 uger. Socialtilsynet har den 11. oktober og 1. november 2017 oplyst til Ankestyrelsen, at der alene er tale om en vejledende udtalelse, og at socialtilsynet ikke har truffet afgørelse om, at klagen ikke har opsættende virkning. I har heller ikke anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Vi bemærker hertil, at formuleringen af det anførte om opsættende virkning reelt får karakter af en afgørelse, hvorfor det skulle have været ledsaget af en klagevejledning. I har den 4. og 5. december 2017 oplyst, at I ønsker, at Ankestyrelsen tager stilling til, om socialtilsynet kunne forlange, at borgerne, der var i akutboligerne, da socialtilsynet traf afgørelse den 9. november 2016, skulle fraflytte akutboligerne, mens klagen over afgørelsen afventede behandling i Ankestyrelsen. 10

11 Vi vurderer, at socialtilsynet ikke kunne træffe afgørelse om, at klagen ikke tillægges opsættende virkning med den angivne begrundelse. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at I den 5. december 2017 oplyser til Ankestyrelsen, at det ikke er korrekt, at borgerne i akutboligerne alene opholder sig der i 1-2 uger. I oplyser, at der også kan være tale om ophold i op til 3-4 måneder. Da vi nu træffer afgørelse i den konkrete sag, finder vi ikke anledning til at gå nærmere ind i, om socialtilsynet kunne træffe afgørelse om afslag på opsættende virkning med en anden begrundelse. Vedrørende socialtilsynets behandling af klagen I jeres klage af den 7. december 2016 fremsætter I et forslag til løsning af de problemer, som socialtilsynet henviser til som begrundelse for afgørelsen om, at I ikke kan være godkendt til at have akutpladser. Socialtilsynet anfører i genvurderingen af den 3. januar 2017, at jeres klage ikke kan føre til et andet resultat. Socialtilsynet henviser i den forbindelse til, at der er tale om et løsningsforslag, som adskiller sig fra den ansøgning, som socialtilsynet har behandlet. Vi bemærker i den forbindelse, at socialtilsynet skulle have afklaret, om I ønskede at opretholde jeres ansøgning med det oprindelige forslag, eller om I ønskede at ændre jeres ansøgning til det nye forslag, før socialtilsynet sendte klagesagen til Ankestyrelsen. I har den 20. september 2017 dog oplyst til Ankestyrelsen, at I fortsat fortrækker det oprindelige forslag, hvor brugerne af akutpladserne bruger de samme fællesarealer, som de faste beboere. Vi har derfor behandlet jeres klage. Vedrørende den måde akutpladserne nu er indrettet på Socialtilsynet oplyser den 1. november 2017 til Ankestyrelsen, at løsningsforslaget, som er fremsat i klagen, er den måde, som akutpladserne nu er indrettet på. Socialtilsynet oplyser i den forbindelse også, at det af jer er oplyst, at akutpladserne tilbydes til brugerne som aflastningspladser efter servicelovens 84, stk. 2. Socialtilsynet oplyser i den forbindelse også, at da socialtilsynet efter dets opfattelse ikke skal føre tilsyn med denne type aflastning, og da socialtilsynet vurderer, at akutboligerne ikke er en integreret del af tilbuddet, har socialtilsynet ikke godkendelses- og tilsynskompetencen i forhold til akutboligerne længere. Da vi ikke har modtaget en klagesag om dette, går vi ikke nærmere ind i denne problemstilling. 11

12 Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen ud fra: Oplysninger, vi har fået fra Socialtilsyn Nord. Afgørelse den af 9. november Klagen af den 7. december Genvurdering af den 3. januar Oplysninger, vi har indhentet fra Socialtilsyn Nord, herunder korrespondance og øvrige oplysninger i sagen i perioden mellem ansøgningen og høringsskrivelsen. Telefonnotater af den 11. oktober og 1. november Mail af den 12. oktober 2017, herunder brev af den 19. januar Oplysninger vi har modtaget fra jer. Mail af den 21. september 2016 med bilag, telefonnotater af den 20. september, den 11. oktober, den 3. november, den 4. og 5. december Regler Her er de regler, vi har afgjort jeres sag efter. Love og bekendtgørelser Lov om socialtilsyn (socialtilsynsloven). 5, stk. 1, om godkendelse. 5, stk. 7, om ophør. Bekendtgørelse om socialtilsyn. 11, nr. 1, og bilag 1 om kvalitetsmodellen. Vi har i afgørelsen desuden henvist til men ikke truffet afgørelse efter: Lov om almene boliger m.v. 56 om anvendelse af almene ældreboliger til aflastningsboliger 105 om almene ældreboliger 12

13 Forslag til lov om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om individuel boligstøtte(kommunal garanti ved fraflytning, aflastningsboliger, indberetning og beboerindskudslån m.v.) Bemærkningerne til 1, II og til 1 nr. 3, om anvendelse af ældreboliger til aflastningsboliger. Vejledning om udlejning af almene boliger Punkt 7.5 om aflastningsboliger Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. I finder reglernes fulde ordlyd på Kopi er sendt til: Socialtilsyn Nord, Sdr Vråvej 5, 9760 Vrå 13

14 Lov om socialtilsyn (socialtilsynsloven) Lov nr. 608 af den 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 18. januar Socialtilsynet træffer efter ansøgning og dialog med ansøger afgørelse om godkendelse som generelt egnet af tilbud, som er nævnt i 4, stk. 1, såfremt tilbuddet opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at tilbud, som er nævnt i 4, stk. 1, nr. 1-3, kan indgå i den kommunale forsyning, jf. 4, stk. 3, i lov om social service. Stk. 3. Socialtilsynets godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling på behandlingssteder, som er nævnt i 4, stk. 1, nr. 4, jf. 141, stk. 6, i sundhedsloven. Stk. 4. Socialtilsynet kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at ikkegodkendte tilbud, som er nævnt i 4, stk. 1, nr. 1-3, og som kommunalbestyrelsen i akutsituationer har visiteret borgere til i en periode på op til 3 uger, jf. 4, stk. 4, i lov om social service, kan anvendes i yderligere 3 uger. Stk. 5. Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen efter stk. 1 fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår. Stk. 6. Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien træffe afgørelse om, at den meddelte godkendelse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. stk. 1, kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen fastsætte vilkår, jf. stk. 5, som betingelse for afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår fastsat efter 2. pkt. Afgørelsen om fravigelse, jf. 1. pkt., bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt eller den fastsatte periode er udløbet. Stk. 7. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, jf. stk. 1, jf. 6 og

15 Stk. 8. Godkendelsen bortfalder, hvis tilbuddet ikke har været benyttet til det godkendte formål i en sammenhængende periode på 2 år, dog 3 år for plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service. Stk. 9. Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelsen af plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service, tilbyde plejefamilien et kursus i at være plejefamilie. Stk. 10. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggelse, om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelsen og om socialtilsynets afgørelser efter stk. 4. Bekendtgørelse om socialtilsyn Bekendtgørelse nr af den 16. december Ved socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet efter 6, stk. 2, nr. 1-6 og 8, i lov om socialtilsyn, skal socialtilsynet: 1) Anvende den kvalitetsmodel, der fremgår af bilag 1, hvis der er tale om et tilbud omfattet af 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn. 2) Anvende den kvalitetsmodel, der fremgår af bilag 2, hvis der er tale om et tilbud omfattet af 4, stk. 1, nr. 1, i lov om socialtilsyn. Bilag 1 Tema: Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. 15

16 Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Kriterium 2: Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Indikator 2.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. Indikator 2.b. gælder ikke sikrede døgninstitutioner oprettet efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 6. Indikator 2.b: Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. Indikator 2.c. gælder ikke: Ambulant alkoholbehandling efter sundhedslovens 141. Ambulant stofmisbrugsbehandling efter servicelovens 101 og 101 a. Anbringelsessteder oprettet efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 5 og 6, der alene er godkendt til at have borgere i aflastning efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 5. Indikator 2.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. Indikator 2.d: Udgået. Indikator 2.e: Udgået. Indikator 2.f. gælder kun opholdssteder for børn og unge, døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin- 16

17 ger og døgninstitutioner og efterskoler, frie fagskoler og frie grundskolder med kostafdeling oprettet efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 5, 6 og 7. Indikator 2.f: Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Tema: Sundhed og trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Kriterium 4: Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse Indikator 4.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Indikator 4.b: Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. Kriterium 5: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Indikator 5 a: Borgerne trives i tilbuddet. 17

18 Indikator 5.b. gælder ikke: Anbringelsessteder oprettet efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 5 og 6, der alene er godkendt til at have borgere i aflastning efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 5. Indikator 5.b: Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. Indikator 5.c: Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov. Kriterium 6: Tilbuddet forebygger magtanvendelser Indikator 6.a. gælder ikke: Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens 141. Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter servicelovens 101 og 101 a. Krisecentre oprettet efter servicelovens 109. Forsorgshjem oprettet efter servicelovens 110. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der er oprettet som anbringelsessteder efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 7. Indikator 6.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Indikator 6.b. gælder ikke: Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens 141. Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter servicelovens 101 og 101 a. Krisecentre oprettet efter servicelovens 109. Forsorgshjem oprettet efter servicelovens 110. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der er oprettet som anbringelsessteder efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 7. Indikator 6.b: Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Kriterium 7: Tilbuddet forebygger vold og overgreb 18

19 Indikator 7.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. Indikator 7.b: Udgået. Temaet Organisation og ledelse gælder ikke for efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der er oprettet som anbringelsessteder efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 7. Tema: Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Indikator 14.a: Borgerne trives i de fysiske rammer. Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. Indikator 14.c. gælder ikke: Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens 141. Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter servicelovens 101 og 101 a. Krisecentre oprettet efter servicelovens 109. Forsorgshjem oprettet efter servicelovens 110. Sikrede døgninstitutioner oprettet efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 6. Anbringelsessteder oprettet efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 5 og 6, der alene er godkendt til at have borgere i aflastning efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 5. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der er oprettet som anbringelsessteder efter servicelovens 66, stk. 1, nr.7. Indikator 14.c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem. 19

20 Lov om almene boliger m.v. Lov nr. 374 af den 22. maj 1996, jf. lovbekendtgørelse nr af den 2. oktober Almene ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller regionsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller regionen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen eller regionen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Forslag til lov om almene boliger m.v. (1995/1 LSF 158) Til Bestemmelserne svarer i det væsentlige til bestemmelserne i boligbyggerilovens 14, 68, 76 a, og 79 samt ældreboliglovens 17. Forslag til Lov om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om individuel boligstøtte (Kommunal garanti ved fraflytning, aflastningsboliger, indberetning og beboerindskudslån m.v.) (1989/1 LSF 135) Almindelige bemærkninger Ad 1, II. Forslaget indebærer en ændring af lovens 17 hvorved der skabes adgang for kommunalbestyrelsen til at leje ældreboliger til aflastningsformål. En række boligsociale hensyn taler for, at det tillades, at ældreboliger anvendes som aflastningsboliger. 20

21 Idag er der til mange plejehjem knyttet midlertidige aflastnings- /genoptræningspladser. De benyttes til funktioner som vedligeholdende genoptræning efter hospitalsophold, prøveophold i forbindelse med eventuel senere indflytning, midlertidigt ophold i en svaghedsperiode eller som aflastning for en ægtefælle. Fælles for alle disse funktioner er, at opholdet er midlertidigt, og at den ældre opretholder en selvstændig bolig ved siden af. Med det stigende antal ældre, der vil kunne blive i egen bolig, kan det forudses, at der vil opstå et voksende behov for midlertidige aflastningsog genoptræningsboliger i tilknytning til ældreboligbebyggelser. At de placeres i tilknytning hertil vil i øvrigt have den gavnlige virkning, at de ældre, som for en periode har brug for en aflastningsbolig, vil blive inddraget i et stabilt boligmiljø. Til 1, nr. 3 Forslaget giver adgang til, at kommunalbestyrelsen kan leje ældreboliger og stille dem til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Dette kan ske i det omfang, kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at der er behov herfor. Adgangen til at anvende ældreboliger som aflastningsboliger gælder alle ældreboliger og ikke kun dem, der er etableret uden selvstændigt køkken i henhold til 4 i ældreboligloven. Uanset om de ældreboliger, der benyttes som aflastningsboliger, er kommunalt ejede, eller de ejes af et almennyttigt boligselskab, en selvejende institution eller en pensionskasse, er det en betingelse, at kommunen står som lejer af de pågældende boliger og således betaler den leje, der er fastsat i henhold til 18 i ældreboligloven. Herigennem sikres, at det ikke økonomisk belaster de øvrige beboere i en ældreboligbebyggelse, at en eller flere boliger anvendes som aflastningsboliger. Vejledning om udlejning af almene boliger Vejledning nr af den 27. december Punkt 7.5. Aflastningsboliger Almene ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller amtskommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for en midlertidig aflastningsbolig, jf. 21

22 lovens 56. Kommunen eller amtskommunen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger. Ved lejekontraktens ophør, skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan anvende boliger som aflastningsboliger i det omfang, der efter en konkret vurdering findes at være behov derfor, og adgangen omfatter alle almene ældreboliger. Boligerne kan f.eks stilles til rådighed for personer, der har behov for en midlertidig aflastnings- eller genoptræningsbolig, eller for personer, hvis ægtefælle har behov for aflastning. Hospice Hospice er ikke omfattet af lov om almene boliger m.v., og reglerne om aflastningsboliger kan derfor ikke anvendes til etablering af hospice. 22