Emil Niragira Rasmussen

Transkript

1 Emil Niragira Rasmussen Fra: John Erik Pedersen Sendt: 1. maj :17 Til: Charlotte Hougaard Møller Emne: Beretningsudkast om private sygehuse til høring (word 97 format) (3).docx Vedhæftede filer: Beretningsudkast om private sygehuse til høring (word 97 format) (3).docx docid: SJ: 1 Kære Charlotte Beretningsudkast med vore rettelser og kommentarer. Mvh John 1

2 Beretning til statsrevisorerne om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 22. april 2009

3

4 1 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 2 II. Indledning... 7 A. Baggrund... 7 B. Formål... 9 C. Afgrænsning... 9 D. Metode... 9 III. Prisen for private sygehusydelser IV. Kvaliteten af private sygehusydelser A. Krav til kvaliteten B. Opfølgning på kvaliteten V. Adgang til behandling på private sygehuse Bilag 1. Udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning Slettet: 7 Slettet: 6 Slettet: 7 Slettet: 6 Slettet: 9 Slettet: 8 Slettet: 9 Slettet: 8 Slettet: 9 Slettet: 8 Slettet: 10 Slettet: 9 Slettet: 18 Slettet: 17 Slettet: 18 Slettet: 17 Slettet: 21 Slettet: 20 Slettet: 24 Slettet: 23 Slettet: 29 Slettet: 28

5 2 I. Introduktion og resultater 1. Denne beretning handler om det offentlige sygehusvæsens betaling for private sygehusydelser og om kvaliteten af ydelserne. Endvidere handler beretningen om adgangen til behandling på private sygehuse og klinikker. Rigsrevisionen iværksatte undersøgelsen af egen drift i august I de senere år har en række nye tiltag på sundhedsområdet skabt grobund for en betydelig tilvækst af private sygehuse i det danske sundhedsvæsen. To centrale tiltag er udvidet frit sygehusvalg og skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Formålet med det første tiltag har ifølge lovforslagets bemærkninger været at give den enkelte patient en ny og væsentlig rettighed og umiddelbart medvirke til at nedbringe urimelige ventetider. Det var samtidig et skridt i retning af en ændret styring af sygehusvæsenet, som i højere grad giver de udførende enheder hensigtsmæssige økonomiske tilskyndelser e til behandling. Det har bevirket, at regionerne placeres i en ny rolle som betalere af private sygehusydelser. En rolle, der stiller krav om, at aftalerne med de private sygehuse forvaltes, så regionerne opnår den bedste pris under hensyn til kvalitet. Med det andet tiltag har man ønsket at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tilbyde sine medarbejdere betaling for sundhedsbehandling eller for en sundhedsforsikring. Tiltagene har medført, at grupper i befolkningen har fået hurtigere adgang til behandling på private sygehuse. 3. Regionernes betaling for private sygehusydelser sker hovedsageligt, men ikke udelukkende, i henhold til ordningen om det udvidede frie sygehusvalg. Ordningen blev indført i 2002 med det formål at sikre patienter ret til behandling på de private og udenlandske sygehuse, som har indgået aftale med regionerne, når det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en tidsfrist på 2 måneder. Fristen blev i oktober 2007 ændret til 1 måned. Ordningen har fra starten været tilrettelagt, så den kunne skabe det størst mulige udbud af private leverandører og den størst mulige regionale spredning i de tilbud, som borgerne kunne vælge mellem. Over patienter har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg i perioden Som led i ordningen om det udvidede frie sygehusvalg er der i lovgivningen fastlagt en aftalemodel, der fremgår af Sundhedslovens 87. Modellen er udformet sådan, at prisen for behandling af patienter, der benytter det udvidede frie sygehusvalg, fastlægges gennem forhandlinger mellem regionerne og de private sygehuse. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed, kan de private sygehuse anmode sundhedsministeren om at fastsætte priserne. I lyset af den øgede anvendelse af private sygehuse har det en væsentlig økonomisk betydning, om regionerne får forhandlet sig frem til en tilstrækkelig god pris under hensyn til kvalitet. 5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i tilstrækkelig grad har forvaltet ordningen under hensyn til pris og kvalitet. Formålet er videre at vurdere, om ministeriet har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af private sygehuse og klinikker har påvirket befolkningens adgang til sygehusydelser. Kommentar [jep1]: Vedr. dette kap. henvise navnlig til notatet Formål og sigte med det udvidede frie valg. Kommentar [AM2]: Ordningen er en frit valgsordning, hvor patienterne optræder som købere med regionerne som betalere Slettet: kø b af Slettet: ud sætte det offentlige sygehusvæsen for konkurrence, at øge behandlingskapaciteten og at nedbringe ventelistern Slettet: kø bere Slettet: kø b Slettet: af Slettet: 17 Slettet: ha r Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udformet Kommentar [jep3]: Der er intet krav om år-... Kommentar [jep4]: Der er intet krav om, at de private... Slettet: årlige Slettet: Slettet: s Slettet: brancheforening Slettet: tilrettelagt købet af private sy-...

6 3 Undersøgelsens formål er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende vurderet, om modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris? Har regionerne sikret tilstrækkeligt fokus på behandlingskvalitet i aftalerne med private sygehuse? Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser? UNDERSØGELSENS RESULTATER Kommentar [jep5]: Ministeriet er grundlæggende uenig i disse vurderinger. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til pris og kvalitet i tilrettelæggelsen af det offentlige sygehusvæsens køb af private sygehusydelser. Aftalerne med de private sygehuse, der skal sikre borgernes udvidede frie sygehusvalg, er ikke indgået under hensyn til pris og kvalitet. Sundhedsministeren fastsatte med virkning fra 2006 priserne for private sygehusydelser. Priserne blev fastsat ca. midt imellem paternes seneste forhandlingsudspil svarende til en pris på ca. 95 % af de offentlige DRG-takster. Rigsrevisionen kan konstatere, at priserne var væsentligt højere end de priser, som Amtsrådsforeningen og 100 private sygehuse og klinikker allerede havde indgået aftale om til en pris på ca. 80 % af DRG-taksterne. Priserne var også højere, end de priser, som regionerne opnåede, da de havde mulighed for at udbyde sygehusydelserne i konkurrence efter suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i november Udbudspriserne lå % lavere end hidtil. Samtidig har regionerne ikke i tilstrækkelig grad fokus på at stille krav til kvalitet i aftalerne efter ordningen om udvidet frit sygehusvalg, hvilket vanskeliggør opfølgningen på behandlingerne på de private sygehuse. Sundhedsministeriet har løbende vurderet aftalemodellen og reviderede den i april Modellen har ikke fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser. Modellen giver dog Sundhedsministeren en anden rolle end hidtil, idet der nedsættes et voldgiftsinstitut. Rigsrevisionen finder, at et voldgiftsinstitut er et bedre udgangspunkt for konfliktløsning mellem parterne, end da ministeren skulle fastsætte priserne for afregningen mellem regionerne og de private sygehuse. Rigsrevisionen finder samlet, at aftalemodellen bør indrettes, så den fremmer konkurrencen mellem de private sygehuse på områder, hvor der kan opnås mere markedsorienterede priser. I det omfang der benyttes takster i afregningen med de private sygehuse, bør disse afspejle de private sygehuses omkostninger, og ikke omkostningerne på de offentlige sygehuse, der indeholder udgifter til uddannelse, forskning, akutberedskab mv. Rigsrevisionen finder derfor, at indstillingen fra et tværministerielt udvalg i 2007 om at anvende rammeudbud bør overvejes. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af private sygehuse og klinikker har påvirket befolkningens adgang til sygehusydelser. Der er ikke tilstrækkelig viden om konsekvenserne af udbredelsen af sundhedsforsikringer for borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser. Den samlede vurdering er baseret på følgende:

7 4 Regionernes aftaler om levering af sygehusydelser efter udvidet frit sygehusvalg er indgået efter en aftalemodel i sundhedsloven, som har medført højere priser end de priser, som regionerne har kunnet opnå via konkurrenceudsættelse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har flere gange vurderet aftalemodellen, men har ikke vurderet, om modellen sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris. Ministeriet har dermed ikke udnyttet mulighederne for at justere modellen og opnå mere markedsorienterede priser. Regionerne har efter suspensionen af udvidet frit sygehusvalg opnået betydelige besparelser ved at konkurrenceudsætte ydelserne. Sundhedsloven regulerer, hvordan regionerne i fællesskab indgår aftaler med private sygehuse om betalingen for sygehusydelser efter ordningen om udvidet frit sygehusvalg. Aftalerne skal give mulighed for at vælge et privat sygehus, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en bestemt tidsfrist. Modellen indebærer en pligt for regionerne til at indgå aftaler med de private sygehuse og klinikker, der ønsker det. Modellen har ikke fokus på mulighederne for at skabe indbyrdes konkurrence mellem de private sygehuse. Slettet: k øb af Da den udvidede fritvalgsordning blev indført i 2002 var markedet for private sygehusydelser af beskedent omfang. En reel markedsafprøvning af priserne var derfor kun vanskeligt mulig. På få år steg antallet af private sygehuse og klinikker i Danmark mærkbart. I 2006 var Sundhedsministeriet og Konkurrencestyrelsen enige om, at markedet var modent til, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud, hvilket ville skærpe konkurrencen mellem de private sygehuse. Forudsætningerne for at sikre en markedsafprøvning af priserne for en række private sygehusydelser var derfor til stede. Sundhedsministeriet har løbende vurderet aftalemodellen. Ministeriet har ikke haft fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser, men på at sikre de private sygehuse en pris, som gjorde det attraktivt at indgå aftale om behandling af udvidede fritvalgspatienter. Derved ønskede ministeriet at opnå et bredt udbud af private sygehusydelser. Forhandlinger mellem amterne og en brancheforening for nogle af de private sygehuse (SPPD) brød sammen i januar Sundhedsministeren fastlagde priserne ca. midt imellem paternes seneste forhandlingsudspil svarende til en pris på ca. 95 % af de offentlige DRG-takster. Sideløbende med de forhandlinger, der brød sammen, indgik Amtsrådsforeningen aftaler med ca. 100 private sygehuse og klinikker til væsentligt lavere priser, ca. 80 % af DRG-taksterne. Disse aftaler blev efterfølgende annulleret og indgået igen med udgangspunkt i de højere takster. Ministeriet nedsatte i 2006 et udvalg, der skulle udarbejde forslag til en ny model for takstforhandling og konfliktløsning. Udvalget vurderede, at en rammeudbudsmodel kunne være gavnlig for konkurrencen på området, og at store dele af markedet for private sygehusydelser kunne konkurrenceudsættes via udbud. Udvalgets indstilling blev imidlertid ikke fulgt. Ministeriets reviderede aftalemodel fra april 2009 afviger samlet set ikke fra den hidtidige model. Den udnytter ikke i tilstrækkelig grad regionernes erfaringer med udbud og understøtter dermed ikke en markedsudsættelse, samt et omkostningsbevidst offentligt køb af private sygehusydelser. Modellen giver dog Sundhedsministeren en anden rolle end hidtil. Fra januar 2010 vil et voldgiftsin- Slettet: d et stør rst mul ige Slettet: m åtte Slettet: s Slettet: s Kommentar [AM6]: D Det er ikke korrekt. Fremstillingen bør bygge på den endelige rapport ikke foreløbige udkast.

8 5 stitut, og ikke ministeren, kunne fastsætte priserne, hvis regionerne og de private sygehuse ikke kan nå til enighed. Der er ikke i tilstrækkelig grad fokus på kvalitet i regionernes fællesaftaler med de private sygehuse om behandling af patienter. Regionerne har i højere grad stillet kvalitetskrav i de frivillige aftaler, som muliggør opfølgning på kvaliteten af sygehusydelserne. Regionernes fællesaftaler med de private sygehuse indeholder ikke krav til kvaliteten af behandlingerne på de private sygehuse, udover overordnede nationale krav om, at alle sygehuse skal overholde gældende lovgivning og følge reglerne om, at læger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i patientbehandlingen lægefaglig forsvarlig patientbehandling og sundhedsfaglig virksomhed mv. D.v.s. samme krav som til offentlige sygehuse.fællesaftalerne er generelt kendetegnet ved et fravær af specifikke krav til opfølgning. Fællesaftalerne udgør dermed ikke i dag et godt grundlag for regionernes kvalitetskrav til og opfølgning på behandlingen af patienter på de private sygehuse. Regionerne har dermed ikke sikkerhed for, at behandlingerne på de private sygehuse har den rette kvalitet. Regionernes frivillige aftaler er i højere grad baseret på et grundigt forberedelsesarbejde, hvor regionerne har opstillet kvalitetskrav, der indgår i regionernes vurdering af, hvilke private sygehuse og klinikker der kan komme i betragtning som tilbudsgivere. De frivillige aftaler sikrer dermed i større grad regionerne den kapacitet de har behov for, i den kvalitet, som de efterspørger. Kommentar [AM7]: Der gælder grundlæggende de samme krav som til offentlige sygehuse. Slettet: Kommentar [AM8]: Hvilke aftaler? Regionerne indgår meget få aftaler af denne art. Aftalegrundlaget i de frivillige aftaler samlet set er med til at sikre et større fokus på opfølgning, end det er tilfældet i fællesaftalen. Bl.a. har regionerne opstillet krav til opfølgning, der betyder, at de bedre kan vurdere kvaliteten af sygehusydelserne, eksempelvis ved at overvåge fejl og komplikationer og genindlæggelser mv. Flere og mere målrettede krav til opfølgningen på de private sygehuses behandlinger vil give mere sikkerhed for patienterne og sikre, at de offentlige køb af private sygehusydelser også sker under hensyn til kvaliteten. Sundhedsministeriet har ikke fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser. Rigsrevisionen finder, at der er behov for viden om konsekvenserne af ordningerne for borgernes adgang til sygehusvæsenet. Sundhedslovens 2 indeholder et formål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Formålet med skattefritagelsen af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er at skabe en arbejdsmarkedseffekt ved at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tilbyde sine medarbejdere betaling for sundhedsbehandling eller for en sundhedsforsikring. Formålet er dermed som udgangspunkt er et andet end sundhedslovens formål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Rigsrevisionens undersøgelse har dog vist en risiko for, at der opstår ulighed i borgernes adgang til og brug af sundhedsydelser. Sundhedsforsikringerne giver hurtigere adgang til behandling for forsikringstagere. Samtidig er der ikke tilstrækkelig viden til at fastslå, om skattefriheden for sundhedsforsikringerne kommer ikke-forsikrede til gavn ved at skabe kortere ventetider på de offentlige sygehuse.

9 6 Sundhedsministeriet har ikke i dag tilstrækkelig viden om effekten af udbredelsen af private sundhedsforsikringer til at kunne vurdere, om formålet om let og lige adgang er opfyldt.

10 7 II. Indledning A. Baggrund entlige huse, ygande eller i ndling sætter, en på- 6. Udviklingen i styringen af sygehusvæsnet har i de senere år været kendetegnet ved en stigende inddragelse af private leverandører. Dermed har borgerne fået flere valgmuligheder, samtidig med at konkurrencen er øget mellem offentlige og private sygehuse. Der er for så vidt ikke noget nyt i at dele af sygehusområdet konkurrenceudsættes. I den primære sundhedssektor har private udbydere længe udført opgaver under sygesikringen, eksempelvis praktiserende læger, speciallæger og fysioterapeuter. Det nye er imidlertid, at lovgivningen på sygehusområdet har medført en udvidelse af det offentlige sygehusvæsens pligt til at inddrage private sygehuse og klinikker. Dermed går udviklingen i retning af, at det offentlige sygehusvæsen i stigende grad indgår aftaler om at købe private sygehusydelser. Det stiller nye krav til regionerne om at udarbejde kontrakter, indgå aftaler og følge op på aftalerne med de private leverandører. Det stiller også krav om, at aftalerne med de private sygehuse forvaltes, så regionerne opnår den bedste pris under hensyn til kvalitet. 7. Udviklingen er motiveret ved en række forskellige hensyn og interesser, herunder: at nedbringe ventetiderne på behandling at give borgerne større valgfrihed mellem offentlige og private sygehuse at øge behandlingskapaciteten i sygehussektoren at presse de offentlige sygehuse til at være mere effektive. 8. Særligt 3 tiltag har understøttet denne udvikling: Udvidet frit sygehusvalg med en ventetidsfrist på 2 måneder (2002). Udvidet frit sygehusvalg med en ventetidsfrist på 1 måneder (2007). Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer (2002). 9. Den udvidede fritvalgsordning blev indført den 1. juli Ordningen betød, at patienterne fik ret til at vælge privat behandling på det offentliges regning, hvis ventetiden overskrider en frist på 2 måneder. Den 1. oktober 2007 blev ordningen udvidet, sådan at det udvidede frie sygehusvalg trådte i kraft allerede ved 1 måneds ventetid. Det havde den effekt, at adgangen til behandling på private sygehuse og klinikker blev opnået hurtigere, og at regionernes udgifter til behandling på private sygehuse og klinikker blev væsentligt forøget, jf. tabel 1 nedenfor. Kommentar [jep9]: Det udvidede frie valg er grundlæggende ikke en køber/sælger-model med regionerne som købere. Det er en fritvalgsordning, hvor patienterne er købere og pengene følger patienten. Beskrivelsen passer på strategiske udbud ikke på det udvidede frie valg. Slettet: lettere

11 8 Tabel 1. Offentlige udgifter til behandling på private sygehuse i mio. kr. i løbende priser Kilde: Danske Regioner. Anm.: Tallene for 2007 og 2008 afspejler, at ventetidsfristen den 1. oktober 2007 blev ændret fra 2 måneder til 1 måned, og at konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008 medførte en betydelig stigning i ventetiderne på offentlig behandling, hvilket gav flere patienter adgang til behandling i privat regi. Tabel 1 viser, at de samlede offentlige udgifter til behandling på private sygehuse og klinikker er steget markant, siden ordningen blev indført i 2002, og at udgifterne er mere end fordoblet over de seneste to år. 10. Væksten i den private sektor er imidlertid ikke kun foranlediget af de mange fritvalgspatienter, der får behandlingen betalt af det offentlige, fordi det offentlige ikke selv kan tilbyde en behandling inden for en fastsat tidsfrist. Væksten kommer også i stigende grad fra de mange patienter, der får behandlingen betalt via en privat sundhedsforsikring. 11. Ordningen om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger blev indført ved en ændring af ligningsloven i Ændringen betyder, at sundhedsforsikringer kan betragtes som et skattefrit personalegode for ansatte i en virksomhed, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at alle medarbejdere i virksomheden skal tilbydes en forsikring, og at eventuel behandling skal være lægefagligt begrundet. Skattefriheden betyder, at lønmodtageren ikke bliver beskattet af præmien eller af den behandling, som eventuelt modtages. Præmien betragtes som en almindelig driftsudgift for virksomheden. Siden 2002 har der været en kraftig vækst i markedet for sundhedsforsikringer. Antallet af personer med en privat sundhedsforsikring er steget fra i 2002 til knap 1 mio. i 2008, og forsikringsselskabernes erstatningsudgifter er i samme periode steget mærkbart. 12. Andelen af behandlinger, som foretages i den private sektor, er stadig forholdsvis beskeden, og omfatter mest planlagt kirurgisk behandling. I 2007 var det 3 % af alle egentlige operationer, som blev foretaget på private sygehuse og klinikker. Fordelingen er imidlertid meget uens inden for de forskellige områder. På området for øjenoperationer lå de privates andel i 2007 på 22 %, mens den på området for ortopædkirurgi lå på knap 35 % og på området for fedmekirurgi var oppe på 60 %. Slettet: n æsten udelukkende forbeholdt Slettet: området for 13. De to ordninger har ført til en stigende markedsgørelse af sygehusydelser. Hvad angår den udvidede fritvalgsordning er det regionerne, der betaler for disse ydelser. Hvis prisen

12 9 er for høj, betyder det, at man reelt får mindre sundhed for de penge, som samfundet anvender på sundhed. Af den grund er det vigtigt at undersøge, hvordan prisen fastsættes. B. Formål 14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i tilstrækkelig grad har tilrettelagt købet af private sygehusydelser under hensyn til pris og kvalitet. Formålet er videre at vurdere, om ministeriet har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af private sygehuse og klinikker har påvirket befolkningens adgang til sygehusydelser. Kommentar [AM10]: Ministeriet tilrettelægger ikke købet. Lovgivningen har tilrettelagt en ordning for fastlæggelse af betalingen. Undersøgelsens formål er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende vurderet, om modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris? Har regionerne sikret tilstrækkeligt fokus på behandlingskvalitet i aftalerne med private sygehuse? Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser? C. Afgrænsning 15. Undersøgelsen fokuser på de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at tilrettelægge købet af private sygehusydelser. Det vil sige Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne. De enkelte sygehuse indgår ikke i undersøgelsen. 16. Undersøgelsen omfatter i udgangspunktet hele perioden fra vedtagelsen af lov om udvidet frit sygehusvalg og lov om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og frem til i dag. Det vil sige perioden fra Gennemgangen af modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning har imidlertid særligt fokus på perioden , da det er inden for denne periode, at modellen udfordres. Undersøgelsen omfatter ikke en beregning og sammenligning af omkostningerne på offentlige og private sygehuse, da Rigsrevisionen ikke har adgang til de private sygehuses regnskaber. D. Metode 17. Undersøgelsens datagrundlag består primært af dokumenter, herunder: Love, bekendtgørelser, udvalgsrapporter og ministersvar til Sundhedsudvalget. Regionernes frivillige aftaler samt udbudsmaterialer for køb af private sygehusydelser for perioden Gennemgang af sager i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende forarbejdet for vedtagelsen af lov om udvidet frit sygehusvalg og ministerens fastsættelse af aftalevilkårene for Skriftlige redegørelser fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Konkurrencestyrelsen vedrørende aftalemodellen og regelgrundlaget for køb af private sygehusydelser. 18. Undersøgelsen baseres endvidere på 20 interview og møder med personer fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Skatteministeriet, regionerne, Danske Regioner og Pension & Forsikring. Oplysningerne i beretningen er indsamlet i perioden august maj 2009.

13 10 III. Prisen for private sygehusydelser UNDERSØGELSENS RESULTAT Regionernes aftaler om levering af sygehusydelser efter udvidet frit sygehusvalg er indgået efter en aftalemodel i sundhedsloven, som har medført højere priser, end de priser regionerne har kunnet opnå via konkurrenceudsættelse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har flere gange vurderet aftalemodellen, men har ikke vurderet, om modellen sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris. Ministeriet har dermed ikke udnyttet mulighederne for at justere modellen og opnå mere markedsorienterede priser. Regionerne har efter suspensionen af udvidet frit sygehusvalg opnået betydelige besparelser ved at konkurrenceudsætte ydelserne. 19. Rigsrevisionen har undersøgt, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende har vurderet, om modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris. Kommentar [jep11]: Der henvises navnlig til notaterne Priser og udbud under det udvidede frie sygehusvalg og Aftale mellem regeringen og Danske Regioner af 1. april 2009 om tilrettelæggelsen af samarbejdet med private sygehuse. Kommentar [AM12]: Der kan selvfølgelig opnås lavere priser med udsigt til større mængder. Kommentar [AM13]: D Det er ikke op til ministeriet kræver lovændring. Fokus på pris er væsentligt, fordi der er tale om store og stigende udgifter. De offentlige sygehuses udgifter til behandling af patienter på private sygehuse og klinikker nåede i 2008 op på over 1 mia. kr. Der er desuden en risiko for ineffektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet, hvis de offentlige sygehuse betaler for høje priser for behandlingen i det private. Aftalemodellen i sundhedsloven 20. Modellen for indgåelse af aftaler under det udvidede frie sygehusvalg fremgår af sundhedslovens 87. Aftalemodellen er udformet således, at det er regionerne i forening (tidligere amterne), der indgår aftale med de private sygehuse og klinikker herhjemme og i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter. I praksis er det Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen), der indgår aftalerne. Alle private sygehuse og klinikker har ret til at indgå aftale, og Danske Regioner har pligt til at indgå aftale med dem, som henvender sig, forudsat at Danske Regioner vurderer, at de kan yde en forsvarlig behandling, der lever op til kravene efter sundhedslovgivningen, og man kan blive enige om en pris. Aftalerne gælder fælles for alle regionerne. Vilkårene for de indgåede aftaler, herunder prisen, fastlægges ved årlige forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Siden 2005 har Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD) varetaget den opgave. Mange sygehuse er dog ikke medlemmer af brancheforeningen, og de indgår selvstændige aftaler. Slettet: Kommentar [AM14]: D Der er intet krav om en forening på sygehussiden. Slettet: s brancheforening Slettet: er

14 11 ose Relamkommer iagnoseakst svasnitlige r forbune patiennelige die sygeregnes udrettede RGi forbine og afmunale m internt værktøj ehuse og n meling for er regi- Såfremt parterne ikke kan nå til enighed, fastsættes vilkårene af ministeren efter anmodning fra de private sygehuse. Vilkårene reguleres i en standardaftale, som reelt også lægger rammerne for de private sygehuse og klinikker, som står uden for SPPD, herunder udenlandske sygehuse. 21. Det fremgår af loven, at forhandlingerne tager udgangspunkt i de offentlige sygehuses egne takster, de såkaldte DRG-takster, der svarer til de gennemsnitlige omkostninger, som er forbundet med at behandle patienter med sammenlignelige diagnoser på offentlige sygehuse. Omkostningsstrukturen i den offentlige og private sygehussektor er imidlertid ikke direkte sammenlignelig. Prisen for private sygehusydelser skal derfor justeres herfor. Særligt to forhold nødvendiggør en justering. Dels det forhold, at hver af de to sektorer har en række unikke omkostninger. En del af omkostningerne ved at behandle patienter på offentlige sygehuse omfatter udgifter til vagtberedskab, undervisning og forskning. Disse udgifter indgår som en del af de offentlige DRG-takster, selvom disse opgaver ikke findes på private sygehuse. Omvendt har de private sygehuse en række udgifter, som ikkeindgår i DRG-beregningen. De omfatter bl.a. udgifter til købsmoms, lønsumsafgift, forrentning og afskrivning. Dels det forhold, at offentlige sygehuse tilbyder behandling af alle typer af patienter, mens private sygehuse næsten udelukkende tilbyder behandling af ikke-akutte patienter. De gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med at behandle patienter med sammenlignelige diagnoser i de to sektorer, er derfor ikke direkte sammenlignelige. Aftalemodellen og priserne 22. Siden aftalemodellen blev etableret i 2002 har spørgsmålet om taksterne til de private sygehuse været genstand for overvejelser i både Folketingets Sundhedsudvalg og i Sundhedsministeriet. Folketingets Sundhedsudvalg spurgte allerede i februar 2002, i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om det udvidede frie sygehusvalg, om afregningstaksterne mellem det offentlige og det private afspejler de reelle omkostninger ved behandlingerne. Det fremgik af ministerens besvarelse, at ministeriet havde igangsat et udvalgsarbejde som skulle vurdere mulighederne for at inddrage andre udgiftsposter, som et supplement til DRG-taksterne. I november 2008 stillede sundhedsudvalget endvidere spørgsmål om de offentlige sygehuses konkurrencevilkår. Af ministerens svar fremgik det, at ministeriet havde nedsat en intern arbejdsgruppe med det formål at se på afregningen for den offentligt finansierede aktivitet på private sygehuse. Slettet: ikke a Slettet: lene gælder for medlemmerne af SPPD, men Slettet: afholdes af det offentlige Slettet: mindre behandlingskrævende Slettet: s Slettet: s 23. Derudover har Sundhedsministeriet selv ved flere lejligheder vurderet, om aftalemodellen skulle justeres. Rigsrevisionen har udvalgt 3 forløb, hvor aftalemodellen blev udfordret, og hvor Sundhedsministeriet har haft anledning til at vurdere modellen med henblik på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser, i takt med mulighederne herfor har været til stede. På tidspunktet for den udvidede fritvalgsordnings indførelse var markedet for private sygehusydelser af meget beskedent omfang og en reel markedsafprøvning af priserne ikke reelt mulig. På få år steg antallet af private sygehuse og klinikker i Danmark imidlertid mærkbart, og i 2006 vurderede Sundhedsministeriet og Konkurrencestyrelsen, at markedet var modent til, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud. Forudsætningerne for at sikre en markedsafprøvning af priserne har derfor ifølge Sundhedsministeriet været til stede siden Regionernes seneste erfaringer med at sende behandlinger i udbud bekræfter denne antagelse. Slettet: kun vanskeligt Kommentar [AM15]: Disse udbud er ikke på det udvidede frie valgs vilkår. Slettet:

15 De 3 forløb, som også fremgår af figur 1, omhandler: Forhandling om takster for Udvalg om vilkår for den udvidede fritvalgsordning. Suspension og genindførelse af udvidet frit sygehusvalg. De 3 nedslagspunkter dækker dele af perioden fra efteråret 2005 og frem til i dag. Forhandlingerne i 2006 blev udskudt, som følge af at udvalgsarbejdet om den fremtidige takststruktur blev forsinket. Forhandlingerne fandt først sted i september Forhandlingerne i 2008 blev aflyst, som følge af at ordningen blev suspenderet. Figur 1. Tidslinje med angivelse af 3 forløb. Kilde: Rigsrevisionen. Forhandling om takster for Amtsrådsforeningen og Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD) påbegyndte i november 2005 forhandlinger om de takster, der skulle anvendes i 2006 ved afregningen med de private sygehuse, der var medlem af SPPD. Forhandlingerne tog, som angivet i loven, udgangspunkt i de offentlige sygehuses egne takster for 2006, de såkaldte DRG-takster. Forhandlingerne mellem Amtsrådsforeningen og SPPD omfattede ca. 70 behandlinger, der dækkede omkring 68 % af omsætningen i Parterne forhandlede i november og december SPPD mødte op med et krav om takster svarende til de offentlige DRG-takster for Forhandlingerne medførte, at Amtsrådsforeningen løbende øgede taksterne uden at det førte til en aftale. Den 2. januar 2006 brød forhandlingerne endegyldigt sammen, og SPPD valgte på den baggrund at anmode ministeren om at fastlægge taksterne. Ministeren fastsatte taksterne på et niveau, der lå ca. midt imellem Amtsrådsforeningens og SPPD s seneste forhandlingsudspil. Derved kom taksterne for 2006 til at ligge ca. 95 % under de offentlige DRG-takster for Det blev ikke taget i betragtning, at priserne var væsentligt højere end de priser, som Amtsrådsforeningen og ca. 100 private sygehuse og klinikker allerede havde indgået aftale om til ca. 80 % af DRG taksterne. 27. Sideløbende med forhandlingerne indgik Amtsrådsforeningen løbende aftaler med de private sygehuse, der ikke var medlemmer af SPPD. I midten af december 2005 havde Amtsrådsforeningen således indgået aftaler med 40 private sygehuse og klinikker uden for SPPD. I slutningen af december var tallet steget til 75 aftaler, og i slutningen af januar 2006, var der indgået mere end 100 aftaler med private sygehuse og klinikker til de priser som Amtsrådsforeningen havde tilbudt. Aftalerne var indgået til væsentligt lavere priser end dem som ministeren fastlagde.

16 13 Amtsrådsforeningens udspil til de to forhandlingerne var det samme, nemlig takster, der lå på et niveau på ca. 80 % af de offentlige DRG-takster for Dette udspil var acceptabelt for hovedparten af de private sygehuse og klinikker, der stod uden for SPPD. Hovedparten af aftalerne blev indgået med mindre private klinikker om bl.a. operationer for grå stær, tunge øjenlåg, stritører og brok. Men der blev også indgået aftale med nogle af de større private sygehuse, herunder DAMP Sundhedscenter Tønder, DAMP s tre sygehuse i Tyskland og Ortopædkirurgisk Center Varde. Disse sygehuse kunne både tilbyde udskiftning af hofter og knæ, større rygoperationer og generel ortopædkirurgisk behandling. Aftalerne dækkede stort set alle de mest efterspurgte behandlinger med undtagelse af hjerteområdet, og Amtsrådsforeningen vurderede, at der var så stor fleksibilitet i den private sektor, at de private sygehuse og klinikker uden for SPPD, der havde indgået aftaler, ville kunne øge kapaciteten, hvis det var nødvendigt. 28. De ca. 100 aftaler, som Amtsrådsforeningen indgik med private sygehuse og klinikker uden for SPPD, blev indgået efter de samme regler i sundhedsloven, som lå til grund for forhandlingerne med SPPD og ministerens fastsættelse af taksterne. I praksis anså man det imidlertid ikke for muligt at opretholde de indgåede aftaler. For som aftalemodellen udmøntes, kunne det ikke undgås, at prisaftalen med SPPD ville have afsmittende virkning for de private sygehuse og klinikker uden for SPPD. Enten fordi de private sygehuse uden for SPPD ville kunne opsige de allerede indgåede aftaler og søge om optagelse i brancheforeningen, og derved opnå de samme høje priser. Eller fordi de efterfølgende ville kunne henvende sig til indenrigs- og sundhedsministeren med henblik på at få fastsat priserne, hvilket ministeren ud fra en lighedsbetragtning vanskeligt ville kunne afvise. Konsekvensen blev, at de mere end 100 aftaler, som Amtsrådsforeningen havde indgået til en lavere pris, blev annulleret. Mens de højere priser, som ministeren fastsatte på baggrund af forhandlingerne mellem Amtsrådsforeningen og SPPD, kom til at diktere vilkårene på området. Derved undlod ministeriet at drage nytte af den økonomiske besparelse, som de mere end 100 aftaler kunne have muliggjort. 29. På baggrund af forløbet vurderede ministeriet, at aftalemodellen rummede nogle uheldige incitamentsstrukturer, og at der derfor var behov for at tage modellen op til revision. Ministeriet begrundede det med: Slettet: viste Slettet: sig Kommentar [AM16]: Dette har intet at gøre med foregående sætning. Ministeriet ikke umiddelbart bekendt med henstilling. Slettet: Dette Slettet: er en direkte følge af ministeriets henstilling om, at Amtsrådsforeningen giver de samme priser til eventuelle nye medlemmer af SPPD. Slettet: t At parternes forhandlinger med de nuværende regler nemt kan få præg af skinforhandlinger. At det fremover kan blive vanskeligt at indgå aftaler med uafhængige klinikker med de forhandlingsfordele, det rummer for det offentlige. At ministerens takstfastsættelse kan få betydning for parternes ageren fremover. 30. Rigsrevisionen kan konstatere, at det under forhandlingerne om taksterne for 2006 var mulig at indgå aftaler med mere end 100 private sygehuse og klinikker til lavere priser end dem, som ministeren fastsatte. Udmøntningen af aftalemodellen muliggjorde imidlertid ikke, at de indgåede aftaler kunne opretholdes, og ministeren benyttede ikke disse aftaler som udgangspunkt for fastsættelsen af taksterne. Udvalg om vilkår for den udvidede fritvalgsordning 31. I forbindelse med ministerens fastsættelse af taksterne for 2006 blev det besluttet at nedsætte et udvalg til at se på de fremtidige procedurer for takstfastsættelse. Målet var ifølge ministeren at skabe en mere robust struktur, som kunne virke fra 2007, hvor ventetidsfristen blive sat ned til 1 måned. Udvalget var bredt sammensat med repræsentanter fra blandt andet SPPD, Amtsrådsforeningen, Konkurrencestyrelsen, Finansministeriet, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 32. I efteråret 2006 blev udvalget på baggrund af et notat fra Konkurrencestyrelsen enig om et samlet sæt af anbefalinger til det fremtidige samarbejde mellem de offentlige og private sygehuse. Udvalget anbefalede, at udbudsmodellen allerede fra 2007 på forsøgsba-

17 14 sis afprøves på de områder, hvor markedet har en tilstrækkelig størrelse. Desuden vurderede udvalget, at rammeudbud ville kunne løse mange af problemerne ved den nuværende ordning ved bl.a. at sikre en reel markedsafprøvning af priserne. Eksempelvis ville modellen have den fordel, at udbud via rammeaftaler ville skærpe konkurrencen mellem de private sygehuse og muliggøre, at prisen blev fastsat på markedsvilkår. 33. Anvendelsen af rammeudbud blev bakket op af ministeriet, der anførte, at der ikke er noget til hinder for at anvende udbud. Ministeriet fremførte bl.a.: At antallet af potentielle patienter i virkeligheden kendes ret præcist af både amter og private sygehuse på de fleste behandlingsområder. At udbud muligvis kan reducere antallet af aftalesygehuse noget, hvilket dog omvendt kan tiltrække flere udbydere frem til næste udbudsrunde. At det koster penge at byde, er ikke et reelt argument imod udbudsmodellen, idet det ikke adskiller sig fra andre områder, og at de private blot kan indregne udgifterne hertil i buddet. 34. I forbindelse med udvalgsarbejdet vurderede både Konkurrencestyrelsen og Indenrigsog Sundhedsministeriet, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud. 35. Rigsrevisionen kan konstatere, at det var et enigt udvalg, der anbefalede, at rammeudbudsmodellen kunne anvendes i forhold til en væsentlig del af de behandlinger, som tilbydes under udvidet frit sygehusvalg, og at udbudsmodellen skulle indgå i rapporten. Indenrigs- og Sundhedsministeriet besluttede imidlertid ikke at medtage udbudsmodellen blandt udvalgets anbefalinger. Danske Regioner fremsatte som de eneste ønske om en mindretalsudtalelse, der pegede på brugen af udbud. En gennemgang af forløbet omkring udvalgets arbejde fremgår af bilag 2. Suspension og genindførelse af udvidet frit sygehusvalg 36. Det udvidede frie sygehusvalg er suspenderet i perioden 7. november juli Den direkte årsag hertil skal findes i overenskomstkonflikten på sundhedsområdet i foråret Konflikten medførte, at operationer måtte aflyses og at ventetiderne på offentlig behandling voksede. Mhp. at koncentrere ressourcerne om at nedbringe ventetidspuklen, og prioritere de patienter, som havde ventet længst og havde størst behov, blev det aftalt at suspendere ordningen. I suspensionsperioden er regionerne forpligtet til at købe ledig kapacitet på de private sygehuse og klinikker svarende til, hvad regionerne i gennemsnit betalte for under den udvidede fritvalgsordning i sidste kvartal af 2007 og første kvartal af Samlet set er regionerne forpligtet til at købe for 940 mio. kr. 37. På baggrund af udviklingen og de hidtidige erfaringer med aftalemodellen nedsatte Sundhedsministeriet en intern arbejdsgruppe, der skulle vurdere grundlaget for den fremtidige fastsættelse af takster for afregning med de private sygehuse. Regionernes erfaringer med køb i suspensionsperioden 38. Med den midlertidige ophævelse af sundhedslovens bestemmelser om det udvidede frie sygehusvalg ophæves også regionernes forpligtelse til at betale de priser, der fremgår af Danske Regioners fællesaftaler. Regionerne har derfor valgt at sende sygehusydelserne i udbud og bl.a. udfordre de hidtil gældende priser. 39. Rigsrevisionen har gennemgået de priser, som regionerne har opnået på alle udbudte behandlinger. En række af disse fremgår af tabel 3. Kommentar [jep17]: Rigsrevisionen refererer fra ufærdige udkast, som ikke svarer til den endelige rapport. Slettet: So m følge heraf var det ikke muligt for regionerne at overholde ventetidsfristen på 1 måned. Slettet: De t Slettet: de rfor Slettet: for at sikre afviklingen af den ventetidspukkel, som var opstået Slettet: kø bte Kommentar [jep18]: Tjek! Slettet: kø be kapaciteten til

18 15 Tabel 3. Eksempler på besparelser ved regionernes udbud i suspensionsperioden. Behandling og behandlingskode Besparelse i % Operation for diskusprolaps (KABC60) 34 % Rygoperation (KNAG40) 30 % Rygkirurgisk basisbehandling (KABC) % Knæoperationer (KNGA11B) 44 % Undersøgelse og behandling i lænderyggen (KABC36) 58 % MR skanninger (UXM) % Skulderoperation (KNBG09 - KNBxx) % Primær total hoftealloplastic (KNFB20-40) % Kirurgisk behandling af svær overvægt (YX24) 15 % Kilde: Indberetninger til Rigsrevisionen fra regionerne på baggrund af medtagede tilbud og indgåede aftaler. Tabel 3 viser, at regionerne i forbindelse med suspensionen af den udvidede fritvalgsordning har opnået priser, som ligger væsentligt under de tidligere forhandlede priser. Særligt på det rygkirurgiske område har flere regioner opnået betydelige besparelser. Rigsrevisionen konstaterer på den baggrund, at det private sygehusmarked i dag muliggør, at et bredt udvalg af behandlinger kan sendes i udbud. Den reviderede aftalemodel for aftaler efter 1. juli Den 1. april 2009 fastlagde Sundhedsministeriet en revideret model for samarbejdet med de private sygehuse. Modellen gælder for de aftaler, der indgås mellem regionerne og de private sygehuse, som følge af genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg. 41. Den reviderede aftalemodel fremgår af tabel 4. Kommentar [AM19]: Det kan oplyses, at ministeriet har fået henvendelser fra flere hospitaler, som føler sig snydt af aftalerne, idet deres pristilbud er baseret på en forventning om at modtage et væsentligt større antal patienter, end de i praksis har modtaget. Et par stykker er konkurstruede som følge af investeringer, de i den anledning har foretaget. Tabel 4. Regeringens model for tilrettelæggelse af samarbejdet med de private sygehuse efter genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg den 1. juli Fase 1 1. juli 31. december 2009 Fase 2 1. januar 2010 og frem Aftaleform Forhandlinger om priserne Hvis uenighed mellem parterne Kvalitetsfokus Fællesaftaler mellem Danske Regioner og SPPD Skal bl.a. tage udgangspunkt i erfaringerne fra de seneste udbud, som har givet lavere priser. Sundhedsministeren kan stadig fastsætte prisen ved uenighed. Der stilles de krav, som lovgivningen foreskriver. Ikke særskilt fokus på kvalitet herudover. Fællesaftaler mellem Danske Regioner og SPPD Udgangspunkt i referencetakster (omkostningerne hos de mest omkostningseffektive offentlige sygehuse). Der etableres et voldgiftsinstitut med en repræsentant fra regionerne (Danske Regioner), de private sygehuse (SPPD) og en opmand udpeget af ministeriet. Sundhedsministeren skal ikke mere fastsætte prisen. Der skal stilles de samme kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse som til offentlige. Kilde: Rigsrevisionens opstilling.

19 16 Tabel 4 viser, at aftalerne mellem regionerne og de private sygehuse skal følge en tostrenget proces, kaldet fase 1 og fase 2. Fase 1 omfatter perioden 1. juli 31. december 2009, fase 2 omfatter perioden 1. januar 2010 og frem. Tabellen viser videre, at den reviderede aftalemodel grundlæggende ikke afviger fra den hidtidige aftalemodel. Aftalerne indgås på baggrund af fællesaftaler mellem Danske Regioner og SPPD. I fase 1 skal forhandlingerne tage udgangspunkt i de priser, som regionerne netop har opnået via udbud, jf. tabel 3. I fase 2 som er den permanente model tager forhandlingerne atter udgangspunkt i de offentlige DRG-takster, der afspejler de bagudrettede omkostninger i det offentlige sygehusvæsen. Set i forhold til de priser, som regionerne har opnået ved at markedsudsætte de private sygehusydelser, vil den nye model ikke fortsætte med at markedsudsætte ydelserne. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan sundhedsministeren i fase 1, som hidtil, fastsætte prisen, hvis han bliver bedt om det. I fase 2 delegeres denne rolle til et voldgiftsinstitut, hvorefter ministeren ikke længere har denne rolle. Endelig ændrer modellen ikke væsentligt ved aftalernes fokus på kvaliteten af behandlingerne. Sundhedsministeriet har hidtil ment, at kvalitetskravene til de offentlige og private sygehus allerede var de samme og har på den baggrund ikke stillet særlige krav til de private sygehuse. Selvom der givetvis i både offentlige og private sygehuse altid er potentiale for forbedringer, er en vigtig forskel efter Rigsrevisionens vurdering, at de offentlige sygehuse ofte har en uformel, men veletableret kvalitetssikring i sin interne struktur og organisering, som de private sygehuse og klinikker ikke nødvendigvis har. 42. Rigsrevisionen konstaterer, at revideringen af aftalemodellen ikke har haft fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser. Vurdering 43. Sundhedsloven regulerer, hvordan regionerne i fællesskab indgår aftaler med private sygehuse om køb af sygehusydelser efter ordningen om udvidet frit sygehusvalg. Aftalerne skal give mulighed for at vælge et privat sygehus, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en bestemt tidsfrist. Modellen indebærer en pligt for regionerne til at indgå aftaler med de private sygehuse og klinikker, der ønsker det. Modellen har ikke fokus på mulighederne for at skabe indbyrdes konkurrence mellem de private sygehuse. Da den udvidede fritvalgsordning blev indført i 2002 var markedet for private sygehusydelser af meget beskedent omfang. En reel markedsafprøvning af priserne var derfor ikke reelt mulig. På få år steg antallet af private sygehuse og klinikker i Danmark mærkbart. I 2006 var Sundhedsministeriet og Konkurrencestyrelsen enige om, at markedet var modent til, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud, hvilket ville skærpe konkurrencen mellem de private sygehuse. Forudsætningerne for at sikre en markedsafprøvning af priserne for en række private sygehusydelser var derfor til stede. Sundhedsministeriet har løbende vurderet aftalemodellen. Ministeriet har ikke haft fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser, men på at sikre de private sygehuse en pris, som gjorde det attraktivt at indgå aftale om behandling af udvidede fritvalgspatienter. Derved ønskede ministeriet at opnå et bredt udbud af private sygehusydelser. Forhandlinger mellem amterne og en brancheforening for nogle af de private sygehuse (SPPD) brød sammen i januar Sundhedsministeren fastlagde priserne ca. midt imellem parternes seneste forhandlingsudspil svarende til en pris på ca. 95 % af de offentlige DRG-takster. Sideløbende med de forhandlinger, der brød sammen, indgik Amtsrådsforeningen aftaler med ca. 100 private sygehuse og klinikker til væsentligt lavere priser, ca. Kommentar [AM20]: Hvad er grundlaget for disse betragtninger? Kommentar [AM21]: Ministeriet er helt uenig i denne konstatering, jf. notat. Slettet: ku n vanskeligt Kommentar [AM22]: S ådan som det er lovens formål! Slettet: d Slettet: st ørst mulige

20 17 80 % af DRG taksterne. Disse aftaler måtte efterfølgende annulleres og indgås igen med udgangspunkt i de højere takster, som blev fastsat af ministeren. Ministeriet nedsatte i 2006 et udvalg, der skulle udarbejde forslag til en ny model for takstforhandling og konfliktløsning. Udvalget vurderede, at en rammeudbudsmodel kunne være gavnlig for konkurrencen på området, og at store dele af markedet for private sygehusydelser kunne konkurrenceudsættes via udbud. Udvalgets indstilling blev imidlertid ikke fulgt. Ministeriets reviderede aftalemodel fra april 2009 afviger samlet set ikke fra den hidtidige model. Den udnytter ikke i tilstrækkelig grad regionernes erfaringer med udbud og understøtter dermed ikke en markedsudsættelse, samt et omkostningsbevidst offentligt køb af private sygehusydelser. Modellen giver dog Sundhedsministeren en anden rolle end hidtil. Fra januar 2010 vil et voldgiftsinstitut, og ikke ministeren, kunne fastsætte priserne, hvis regionerne og de private sygehuse ikke kan blive enige herom. Kommentar [AM23]: Fremstillingen afspejler ikke udvalgets endelige rapport. Kommentar [AM24]: Ministeriet helt uenig i denne konstatering.

21 18 IV. Kvaliteten af private sygehusydelser Kommentar [jep25]: Der henvises navnlig til notatet Sikring af kvalitet i regionernes aftaler med private sygehuse og klinikker. UNDERSØGELSENS RESULTAT Der er ikke i tilstrækkelig grad fokus på kvalitet i regionernes fællesaftaler med de private sygehuse om behandling af patienter. Regionerne har i højere grad stillet kvalitetskrav i de frivillige aftaler, som muliggør opfølgning på kvaliteten af sygehusydelserne. 57. Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har sikret tilstrækkeligt fokus på behandlingskvalitet i aftalerne med private sygehuse, herunder: opstillet kvalitetskrav til ydelserne, som de private sygehuse leverer fulgt op på kvaliteten af sygehusydelserne 44. Rigsrevisionen har gennemgået fællesaftalen, som Danske Regioner har indgået med SPPD, kontraktgrundlaget for regionernes frivillige aftaler, som regionerne på baggrund af udbud har indgået i perioden ultimo medio 2009 samt skriftlige begrundelser for afvisninger af patienter. A. Krav til kvaliteten 45. Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har opstillet kvalitetskrav til de ydelser som de private sygehuse leverer. 46. At opstille kvalitetskrav indebærer, at regionerne klart tager stilling til, hvilken form for kvalitet de behandlinger, som de køber hos private sygehuse, skal have. Krav til behandlingskvalitet kan vedrøre følgende: Hvilke grupper af patienter, der skal kunne behandles af de private sygehuse. Hvilke faglige kompetencer og erfaringer, som sygehusene skal have med en bestemt type behandlinger. Hvilke aktiviteter, behandlingerne skal omfatte og rammerne herfor. Opstilling af kvalitetskrav kan dermed sikre, at det offentlige sygehusvæsen kun indgår aftaler med private sygehuse, der kan leve op til den ønskede standard. Kommentar [AM26]: Ordningen er ikke en købersælger model! Det er en frit valgordning med pengenefølgerpatienten. 47. Regionerne indgår to typer af aftaler med private sygehuse: Fællesaftaler og frivillige aftaler. Fællesaftaler er de aftaler, som regionerne i fællesskab indgår med de private sygehuse, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning. De frivillige aftaler er regionernes egne aftaler, som de fx indgår for at udvide behandlingskapaciteten, hvor de private sygehuse kan løse større eller mindre opgaver af