Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.archive.org/details/holbergpaateatreoonorm"

Transkript

1

2 Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto

3

4

5

6

7 (05tt>ent>aC$^e ^o^fvanbei^.

8

9 I HOLBERG PAA TEATRET

10

11 I. c. NORMANN HOLBERG PAA TEATRET GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDKSK FORLAG - KJØBENHAVN OG KRISTIANIA MDCCCCXIX

12 Med Understøttelse af Carlsbergfondet. \:,.^..i pjoy-l^rvrn PT. so'^o \ * N67 i<ebenhavn-gr>ebes BOGTRYKKERI

13 OVERSIGT Grønnegade. I. Indledning. Scenens Udseende under en Holbergibrestilling. Dragterne. II. Spillet. Holberg uden Erfaring i Den politiske Kandestøber. III. Holberg drager Lære af Erfaringen under Prøverne. Grundlægger Traditionen for Fortolkningen af Monologer. IV. Holberg vejleder Skuespillerne i enkelte Situationer og skaber paany Tradition. VI. Spillet paavirket af Théåtre franc^ais'. Paa de nye Scener, indtil Holberg dør. I. Grønnegadeskuespilleren Pilloy som Traditionens Bevarer. Holberg bag Kulisserne. II. Holberg maa dæmpe sine Tekster af Hensyn til Destouches' Beundrere. Fattigt Udstyr. III. Løssluppent Spil i Grønnegadestil trodser den mekaniske franske Spille«maade. Den danske Komediekunst i den franskes Spor. I. Dansk Komedie sejrer. il. Den tarvelige ydre Ramme. III. Forvandlingskunstnere i gammeldags Stil. IV. Frimodig dansk Tale: Teksten frigives igen. V. Løsslupne Løjer. VI. Baggrundsbelysningens Krav om et stærkt Spil. VII. Grønnegadetraditionen føres videre. VIII. Clementins fran.sk paavirkede, psykologiske Spil bekæmper Farcespillet. IX. Fastere Prøver efter fransk Mønster. X. Bosenstand-Goiske værner om dansk og fransk Tradition. Tysk legaters Indflydelse. III. Schwarz spiller Henrik efter Tradition, men ogsaa efter nyeste Théåtrefran^ais' Mønster. IV. Skarp Kridk fra Schwarz og hans unge Kammerater over Slendrian paa Teatret (Det dramatiske Selskab). V. Warnstedt (1778) beordrer Schvsrarz til at undervise unge Skuespillere. VI. Resultater deraf. En fransk-dansk Henrik og Pernille. VII. Tysk Følelsesfuldhed gør sig gældende. VIII. Ifflands huslige Spil præger Holbergforestillingen. IX. Træk fra Virkeligheden i Karakteriseringen. Ifflands Betydning. I. Fare for Opløsning. Store Skuespillere dør. ^

14 II X. Vornedskabets Ophævelse og Gjelstrups virkelige" Jeppe. XI. Rahbek som Kritiker: For del gamle og for det nye. XII. Ifflands ædle Tone dæmper for en Tid den gemene hos Holberg. XIII. Orden, Præsision i Ensemblerne ligesom paa Hamborg-Teatret. Intermedierne genspejler Virkeligheden: Nutiden, ikke Holbergs Tid. Dragter fra det daglige Liv blandt de traditionelle. Opløsning og opblussende Interesse. 1. Etter Lassens Kassesvig Hofmænd i Spidsen for Teatret. Kronprins Frederik uvenlig.sindet mod Holberg: Repertoirets Forfald. II. De sikre Holbergskuespilleres forskellige Skæbner. III. Rahbek, Traditionens Værner, forlader Kritikervirksomheden. IV. Publikum tager varmt Parti for de rørende Forfattere, for Iffland og Kotzebue og foragter den realistiske Holberg. V. Det fine Parket fornærmet over hans Frisprog. Studenterne slutter sig til den holberglrætte Oehlenschlager. VI. Teatrets forgæves Modforsøg. Mod Traditionen: Skuespillerinder (yndede i Ittlandstykker) i Kvinderoller med Traditionen : dramaturgisk Forbedring af Teksten i Pernilles korte Frøkenstand (1801). Vil. Warnstedts Intermedier i fuld Opløsning. VIII. Kaade Løjer og frimodig Tekstbehandling for at fængsle Publikum. IX. Rah!)eks forgæves Forsøg paa at faa Elever til at tale Holbergsk" og spille adstadigt (Den dramatiske Skole ). X. Lyspunkter: Knudsen Forvandlingskunstner i 1770ernes Stil. Lindgreen traditionel i.sund Forstand. Jfr. Sølvers traditionelle Pernille. Lindgreen fornyer Henrik med Naivitet. XI. Hans Jeppe: Nutidens frigjorte Bonde (1805). XII Vaagnende Interesse for nationale Skatte efter Frydendahl som Jacob v. Tyboe (1811) satiriserer over Landets Fjender, Preussersoldaterne. XIII. Den fra Tyskland hjemvendte Oehlenschlager løfter Skjoldet for Holberg som Københavns udødelige Skildrer. Studenterbegejstring for Don P.anudo: Et Symbol paa Danmarks Tilstand. XIV. Kilderejsen iscenesættes som nationalt Dyrehavsbakkespil (1814). XV. Kritikken vaagner: Holbergs letfærdige Tale angribes af Baggesen. XVI XVII. Dekorationerne og Dragterne, der ifølge Traditionen bestandig holdes moderne, virker nu afgjort misvisende. Reaktion. I. L. Heibergs Vaudevilleskikkelser og deres Betydning. Scribe. I. Nyt Repertoire ( ) takket være Skuespillernes Initiativ og Rahbeks Støtte. II. Det desorienterede Publikum stiller sig afvisende. III. To traditionstro Skuespillere dør. IV. Hundredaarsfesten 1822 en Begravelsesfest. V. C. N. Ro.senkiIde og Ryge virker tiltrækkende ved moderne Karakteristik. VI. Heibergs Vaudevillefigurer fra det daglige Københavnerliv røber Slægtskab med Holbergs Figurer. Deres Popularitet derfor i Stigende. VII. Ryge som Sceneinstruktør og Rahbek som Direktør bekæmper aargammel Slendrian i Forestillingerne. VIII. Vel sammenspillede Smaakomedier tiltrækker. IX XL Phister som Fører. Traditionel og dog moderne.

15 III Christian VIII's Magtbud. I. Politisk Røre. Sympati for Kongens æstetiske Interesser, II IV, Teatret efterkommer trægt Kongens Ønsker om stilfulde Dekorationer og Dragter og fuldendt Sammenspil ( ). Politiken bringer Teatret i Forglemmelse. V. Nye Elementer spiller ind Side om Side med traditionsbevarende i Fremstillingen. VI Fru Heibergs aandfulde Konversation å la Scribe gør sig gældende. VII. Og kommer paa Kant med den ligefremme Behandling af den naturlige Tekst. VIII. Jfr. Louise Petersens Pernille virker tiltrods for den nye Konversation stereotyp. IX. Phisler kørt træt i Lakajgenren. X XI. Han forsøger at forny den med Dialektkonversation. Oldfux i Den Stundesløse (1843). XII. Kristian Mantzius' Forsvar for Studenterne (Studenterskandinavisme): Erasmus Montanus. XIII. G. N. Rosenkilde fornyer traditionelle Karakteristiker. XIV. Jfr. Rosenkildes levende Model til Gedske i Barselstuen. XV^ Disse forskelligartede Elementer virker opløsende. Teatret og Publikum blank for Holberginteresse. I. L. Heibergs Fornyelsesforsøg. Overgemt og nyt Teater" indenfor stilfulde Rammer. 1. Dekorationen : en Skildring af Miliøet. Traditionen værnes ved omhyggelige II III. Prøver og fast Spil. Perniiies korte Frøkensland (1849). forfines. Teksten renses for Uklarheder og IV. Maskeradens Intermedium: Bournonville-Ballet, ikke et Tidsbillede. V. Fru Heibergs Lueretia: Et fransk Damevæsen efter Scribes Mønster. VI. Phislers Jeppe: Bonden paa Rigsdagen. Casinoopførelsens modsatte Opfat! else (1857). VII. En altfor traditionel Fremstilling af Barselstuen. VIII. Kristian Manizius som Herman v. Bremen satiriserer over den raoderin" Haandværkerpolitiker. IX. For lidt Liv og for meget gammelt og nyt Teater i Heibergs Forestillinger. Realistisk Kunst bryder igennem. T. Jacob v. Tyboe (1856) en typisk Forestilling. U III. Kærlighedserklæringer til Roinanliken: De Usynlige og Kilderejsen. IV. Høedts Afmagt overfor Traditionen. V. Realistisk Kunst umler Høedts Førerskab. VI. En sværmerisk Leonora. VIL Fru Heiberg som Lueretia (1860) trodser Høedt. VIII. Adolf Hosenkilde moderne og bundet af Traditionen. IX. Mad. Sødring uangribelig levende. X. Mantzius' Modeller Ira Livet. XI. Ubarmhjæriige Angreb paa Mad. Phisters traditionelle Pernille. XII. Phister virker gammeldags. XIII Hiin redder ved Olaf Poulsens Hjælp den traditionelle Henrik. XIV. Kmil Poulsens realistiske Erasmus Montanus og følelsesfulde Leander. XV. Fru Heilierg opdrager en Leonora i Hynlindestil. XVI. Hendes Iscene.sætlelsesfnrsøg i Heiiiergli'lens Aand. XVI!. Kritiken raaber Vasjt i Gevær om Traditionen.

16 IV XVIII. Den nye Scene røber Spillets Ufuldkommenheder. XIX. Unge Talenter ruster sig til Selvstændighed. XX. Dødvande. Olaf Poulsen forsagt som Harlekin (1877). Den pantsatte Bondedreng 1880 Don Ranudo I. Olaf Poulsen stormer løs. II. En ræbende og harkende Bondedreng i adstadigt Selskab. III IV. Abracadabra og Den forvandlede Brudgom iscenesættes efter moderne Principper. V. Fremstillingen af Ulysses v. Ithacia (1884) parodierer uvilkaarligt den gamle Spillemaade. VI. Stilsikre Kostymer. VII. Miliøskildring. VIII. Traditionel Behandling af nyere og ældre Dekorationer. IX. Forsøg paa at spille som i X. Livet luickes systematisk ude. XI, Men lokkes ind ad Bagveje XII. Tale paa Melodi. Modforsøg. XIII. De traditionstrofaste forskanser sig. XIV. Olaf Poulsens realistiske Snyltegæst. En ny Pernille opmuntrer ham. XV. Emil Poulsens Nyforsøg. XVI XVII. Karl Manizius' Hosiflengius og Fru Blochs Lucretia. XVIII. Don Hanudo fremstillet som i XIX. Fru Phister og Valdemar Kolling tager Afsked. 1. William Blochs Program. Olaf Poulsen frigjort. II. Holbergs Tidsalder lyslevende i Mester Gert Westphaler (1900). III. Massernes Sejr i Den ellevte Juni. IV. Et epokegørende Brud med Traditionen: Jeppe paa Bjærget. V. Barselstuen fremstilles i den rette Komedieaand. VI. Hekseri vinder endelig Publikums Gunst. VII. Den politiske Kandestøber. VIII. Olaf Poulsens geniale Per Degn. Fremstillingen paa det norske Nationalteater i IX. Den ægte Tradition.

17 GRØNNEGADE. I. ONSDAG den tre og tyvende September 1722 indviede en Forestilling af Moliéres Gnieren den danske Skueplads i Grønnegade, om Fredagen spilledes for første Gang en Komedie af Holberg, Den politiske Kandestøber, som i Løbet af de kommende seks Aar fulgtes af en og tyve andre, altsaa paa nær to (Gert Westphaler og den Danske Comoedies Ligbegængelse) alle dem, som Holberg i 1731 samlede i Den Danske Skueplads' fem Tomer, der ogsaa rummede de uopførte Hekseri, Det lykkelige Skibbrud, Erasmus Montanus, De Usynlige og Den honnette Ambition, Desværre ved vi intet om Fremstillingen, ikke en Gang noget om, hvordan Scenen har set ud. Elskere af Holbergs Komediekunst har i Tidernes Løb forgæves søgt Oplysninger herom baade her og der, men maatte bestandig vende tilbage til den eneste Kilde, rigtignok ogsaa den egentlige, hans Tekster. Hvad betroer de os? Ingen af dem svækker Formodningen om, at Teatret, som bevisligt ikke havde en Hof- eller Statskasse at tage op af, ikke kunde afse større Midler til et stilfuldt Ydre. I den første Tekst til Den politiske Kandestøber (trykt i 1723) ønskede Holberg, at Collegium Politicum i anden Akt skulde præsenteres i et Wertshuus for Publikum, men i den anden efter et Par Sæsoners Erfaringer gennemsete og forandrede Tekst (1724) havde han trukket sig beskeden tilbage derfra og forlagt Handlingen til den Stue i Herman V. Bremens Hus, hvor de andre Akter var foregaaede. Denne Beskedenhed kan naturligvis skyldes Paavirkning fra Teatrets franskfødte Leder Montaigu, der sikkert har været den franske Hovedlov om Stedets Enhed lydig i flere af de Stykker oversat fra fransk, som han satte op paa Grønnegadeteatret i Aarenes Løb, men mon det ikke ogsaa skyldes Stedets Teatrets Fattigdom, at der ellers ikke undtagen foran tredje Akt i Gert Westphaler i nogen anden af de i de første to Sæsoner spillede otte Komedier, og forresten ilike heller i nogen af de følgende tolv, findes en eneste nærmere betegnet Dekoration? J. c Normanii. 1

18 2 Mon ikke Holberg belært af Erfaring under Opførelserne har slettet alt herom i Manuskripterne, før de gik i Trykken i 1723, og blot har ladet Værtshuset i Den politiske Kandestøber blive staaende, fordi han havde større Planer med at skrive Akten om, Planer, der kom for en Dag i Udgaven fra Aaret efter? Ilivertfald opgav han efter de første Opførelser af sin tredje Komedie Jean de France (spillet i ) at lade Espen opfordre Jean til at mødes med Madame la Fleche i Kongenshave, ti i Udgaven fra 1724 er hans Replik: ellers er hun Klocken 3 udi Kongens Have forvandlet til: ellers falder Klocken 3 hendes Vei her, d. v. s. i Vimmelskaftet, hvor de andre Akter foregik. Denne Dekoration har sandsynligvis ikke forestillet dette ogsaa i det gamle København bekendte krumme Stræde, men blot en Gade i al Almindelighed eller efter fransk Skik en aaben Plads, i hvis Nærhed de optrædende tænktes at bo, men andre af Komedierne forlangte at spilles i en Stue, og hvor fattigt end Teatret har været, har det naturligvis efterkommet Holbergs Ønske, selvom det formodentlig ikke havde Raad til at kopiere Børssaien eller et af de stærkt besøgte Maskebalskabinetter i Den ellevte Juni og Maskeraden (spillet ). Noget andet er, at Holberg mange Steder og undertiden med Lynets Fart flyttede de optrædende fra Stuen ud paa Gaden og ind igen og derved har sat Skuespillerne eller rettere den iscenesættende Montaigu i Forlegenhed. Ganske vist ved vi intet om, at Skuepladsen var indrettet saa flot, at den var i Stand til saadanne hurtige Forvandlinger, men det har den vist ikke vårret. I alle Fald er det værd at lægge Mærke til, at man senere, i 1750erne, paa det særdeles vel indrettede og forvandlingsdygtige kgl. Teater holdt fast paa at spille enkelte af Komedierne som Mester Gert Westphaler kun i Stuen og Jean de France blot paa Gaden, skønt de foregaar begge Steder, hvad der rimeligvis skyldes en Tradition, som Grønnegadeskuespilleren Pilloy, hvem Holberg betroede at opdrage de nye Skuespillere i Fremstillingen, har sørget for at bevare. Svagt nynner Kilden om Dekorationerne, svagere dog om de Kostymer, der skulde færdes deri, men med en vis Ret, fordi Holberg skildrede jævnt borgerlige Forhold i Nutiden, hvor Personerne altsaa skulde gaa klædte som de velhavende Borgere eller fattige Haandværkere, der sad nede paa Tilskuerpladsen og betragtede dem. Disse Kostymer søger Teatret, da der er gaaet et saa langt Tidsrum, at det ser historisk paa det nuværende, at rekonstruere, og der vil derfor blive Lejlighed til at omtale dem, blot er der allerede her Grund til at antyde, at Montaigu, som indtil for nylig havde været første Skuespiller og Instruktør ved Frederik IV's nu lukkede franske Hofteater, vist har haft Besvær med at laane eller købe de Kostymer, der anvendtes her i moderne franske Stykker hvoraf

19 flere som nævnt blev opført i Grønnegade og derfor godt kunde bæres i Holbergs. Dansk Mode var jo ogsaa den Gang oprindelig fransk. Ihvertfald er det underligt, at Holberg, som i de første fem Komedier ikke fordyber sig i Paaklædningen uden dér, hvor han har en for den franske Komedie fremmedartet Skikkelse som Baron Nilus' Ridefoged for sig ( udi en Sølvknappet-Kiole med Gehæng om Livet), pludselig i den sjette, Den ellevte Juni, forlanger at se den ikke synderlig velhavende Plattenslager, Monsieur Skyldenborg træde op i gallonerede altsaa rigt forsirede Klæder og fulgt af en Tjener i smukt Liberi. Manden skal ganske vist imponere den godtroende Bonde, Stiidenstrup, men alligevel Har den franskfødte Aktor, Pilloy, og de seks fattige Studenter (Ulsøe, Wegner, Gram, Høberg, Schou og Hald), som dannede Teatrets faste Skuespillerstab, gaaet ham for luvslidt klædt som Baron Nilus og den velhavende Jeronimus i Jean de France eller som Pariserdrengen selv og hans Tjener Pierre? Eller skyldes dette farvelagte Billed Indtryk fra de fem foregaaende Forestillinger? Med andre Ord har Sparenborg eller Apicius (i den første Form af Den Vægelsindede opført ) og de andre Levemænd eller fornemme Familiefædre gaaet klædt paa fransken? For der er noget, der tyder paa, at Holberg gemmer paa saadant et Indtryk og uddyber det. Efter at have set Student Høberg som Jacob Skom;iger komme ud af sin Alkove og hilse paa Student Gram Jeppe : i blotte Skiorle, lod han Værten i Den pantsatte Bondedreng om Morgenen efter Pfaltzgrevens Sold for Raadsherrerne vise sig: i sin Nattrøie med Sele gnikkende sine Øine. Et er vel nok sikkert, at Teatret, som omkring Den ellevte Junis Opførelse i Sommeren 1723 er begyndt at faa Kassen fyldt, hurtigst muligt har søgt at komme paa Højde med Moden i Paaklædningen, fordi det dér var farligt at blive ved med at udæske Tilskuernes Fantasi. De tre Skuespillerinder (Mad. Monlaigu, Coffre og Lerche), som spillede Lucretia, Magdelone i Jean de France og de andre ældre eller yngre Roller, har vel derimod fra første Færd som alle Kvinder været med paa Moden af god Vilje ihvertfald, selvom Midlerne var ringere til Adriennens Brokade elbr Kniplingsskørtet end til det tarvelige Slof, hvoraf Smedekonen Geskes Flasketrøje skulde være syet. Men Skuespillerinders Fantasi er jo ubegrænset, ogsaa naar det gælder Klædedragten. II Det, det kom an paa, var Spillet. Først og sidst det. Men vi ved intet derom, navnlig intet om, at Holberg har sat Præg derpaa. Dog hvor gærne tror vi det ikke! For det ved vi, at han paa 1*

20 Rejser og herhjemme havde suget Indtryk fra Scenens Verden til sig, og det med en saa aarvaagen Fantasi, at han, da endelig et dansk Teater i 1722 kaldte paa ham, skrev ti Komedier ned i eet Træk, altsaa under ustanselig Inspiration. Og vi er heller ikke uvidende om, at Peder Paars' Forfatter var Mand for at træde i Skranken for sin Produktion. Skulde det altsaa være muligt, at han, der ogsaa elskede sine Komediefigurer, som en aflastet Digter, en ligegyldig Far har ladet dem løhe uden at sørge for deres Opdragelse, at han har overladt den til Montaigu, der efter tyve Aars Virksomhed her i København nok liar kunnet gøre sig forstaaelig paa dansk, men rimeligvis i det Øjeblik, hvor han skulde forklare Ulsøe eller Gram et Træk i saa udpræget danske Figurer som Herman eller Jeppe, har staaet famlende forlegen? Eller har de og andre af Skuespillerne, der aldrig før havde betraadt Brædderne, virkelig spillet de førende Skikkelser blot paa In stinkt? Uden nogensonihelst Hjælp? Ja, det medfødte Talents Sporsans er tiltider uberegnelig snarraadig, og Kravene om klar Psykologi er stærkere i 1919 end i 1722 Grønnegadebkuespillerne har spillet mer med deres gode Humør end med Menneskekundskab men alligevel, lad os forudsætte som en naturlig Ting, at den nervøse Holberg i Bekymring for sine første Komedier ikke har kunnet holde sig hjemme paa Købmagergade, men at han en Formiddag i September 1722 har forladt sin reolfyldte Arbejdsstue og er gaaet hen for at overvære en af de faa Prøver paa Den politiske Kandestøber. Til en Begyndelse har han holdt sig beskeden nede paa den mørke Tilskuerplads, men snart er han ilet op ad Trappen til Scenen og har sat sig dér ved Siden af Montaigu. Og fra nu af var ogsaa han, den fødte Dramatiker, besat af Scenens Djævel. La<l os forudsætte det, vi har Lov dertil, naar vi holder os til Teksterne. Komme paa Stikord, det var en Øvelsessag. Med den vilde Holberg ikke have Vrøvl. Hvorfor han i Reglen havde sørget for at lade en af de paa Scenen tilstedeværende udbryde: Ej se der kommer Hr. Jeronimus eller Henrik eller hvem det nu gjaldt meget belejligt. At arrangere Halløj i Kulisserne eller bag Bagtæppet for at faa Tilskuerne til at stole paa, at ogsaa herudtil bredte sig Scenens Verden, blev vist heller ikke altfor vanskeligt. Ogsaa en Øvelsessag. For Holberg blev jo ved med at bruge Udenomsrummene ved Siderne og bagom i Effektens Tjeneste, og ikke alene naar de agerende bare skulde svare eller skælde og smælde udenfor som f. Eks den vrede Geske i Den politiske Kandestøber eller Torben i Den Vægelsindede, eller gaa grædende ud som Pierre i Jean de France og blive ved med at græde derude, men ogsaa, hvor de som politiske Kandestøbere forlod Hermans Stue under støjende Dispyt eller som en mægtig Hob

21 ! sætter men reiser Spadtzerer og og at reiser og og tørrer og paa hvad hvad og men : og som gaar : j usynlige Studenter brølede Rus efter Studenstrup, naar han i arrig Forfjamskelse for ind paa Vestergade eller, som tre rigtige Proprietærer (Den ellevte Juni) skulde forhøje Virkningen af deres Entré ved at begynde at knalde med deres Piske derude og saa først vise sig, men: dend eene efter dend anden. Alt saadan noget var letlærte Klovneløjer, som udæskede de unge Aktørers Humør. Men hvordan lærte Holberg dem at spille de finere Enkeltheder? Teksterne røber det desværre kun sjældent. Ja, saa sjældent, at man forbløffes og troer, man er ført bag Lyset, skønt man lige i den første Komedie havde Grund til at føle sig ved godt Mod. Her træffer man et overraskende rigt Stof, nemlig i femte Akts tredje Scene mellem Henrik og v. Bremenfeld, hvor Holberg ivrigt fulgte Borgmesterens Fremstiller med forklarende Bibemærkninger om, hvorfor og hvordan hans Sindsstemning skulde undergaa stærkere og stærkere Forandringer og influere paa hans Mimik, hans Bevægelser, hans Betoning af Replikkerne. Det var ikke alene Bemærkninger, der som flere andre her i Den politiske Kandestøber og i de følgende Komedier kunde synes overflødige, fordi de antydede Gestus, stumt Spil eller lignende, som naturligt fremgik af den sagte Replik eller skulde have synlige Resultater i en kommende, men som beskæftigede sig med et pantomimisk Spil, der ganske vist forstaas af v. Bremenfelds hele Sindstilstand, men ikke stod i særlig nøje Forbindelse med det, han sagde eller vilde sige Begynder at skrive sig op tørrer Sveden af sig sætter sig ned igien stryger ud hånd har skrevet tilforn. Hånd reiser sig op igien Sveden af sig tilforn j og kaster sin Peruqve paa Gulvet det band disbedre kand meditere med blott Hoved over Peruqven og spender den til Side sig ned at skrive igien. Reiser sig op igien bancker paa sin Hierne med Haanden for at faa Concepter. Disse tre er parantetiske Bemærkninger til det i stigende Fortvivlelse raabte: Henrich! Lidt efter følger til det samme korte Ud- stamper af Vrede paa Gulvet. cker seer ingen. Sætter sig ned at grunde igien j raab: Sætter sig ned stryger ud hånd har skrevet igien skriver paa nye sig op Vil sætte sig ned skrive igien sætter sig feil i Tan- og falder paa Gulvet, j Noget senere under et følgende Optrin: Bormesteren reiser sig op og spadtzerer. Og da v. Bremenfeld i sjette Scene har forsøgt paa at slaa Stolen i Hovedet paa Henrich, som ilsomt tager Flugten ud gennem Døren, hjalp Holberg ham saaledes: Sætter sig ned med Hænderne under Kinden grunder længe Springer op af Alteration siger: Banckede det icke sagte hen til Dørren

22 men og af falder i Graad tørrer Øyneue med Papirerne Alteration igien j i springer op udi Raseri, Ingen vil nægte, at her er Holberg paa sin Post, men Glæden er kort, ikke en eneste Figur i de følgende Komedier bliver Genstand for en bgnende Omhu. I Jeppe paa Bjærget fulgte der ganske vist ledende Bemærkninger til Hovedpersonens stumme Spil, men egentlig kun dér, hvor Holberg fyldte paa med det Stof fra den tilgrundliggende Fortælling af Biderman, som han ikke kunde faa direkte Anvendelse for i selve Replikkerne. Til en Skikkelse som Corfitz i Barselstuen (spillet i ) var han kun et Par Gange Fremstilleren nær, som naar han i syvende Scene af første Akt lod ham spasere eftertænksomt tre Gange frem og tilbage og synge sagte ved sig selv, inden han lod ham beslutte sig til at kalde paa Troels og bede om Raad for sine nagende. Mistanker. Henrik i Tamperets- «cenen af Maskeraden blev nok ledet lidt paa Vej, men kun nødtørftigt. Vielgeschrei i Den Stundesløse, spillet i 1726, førte Holberg noget mere omsorgsfuldt omkring i en bestemt Akt, men det, han paalagde Skuespilleren, opstod saagodtsom ganske af Replikstoffet. Hin Omsorg er og bliver altsaa ret enestaaende. Men hvad er Grunden? Aabenbart den, at Holberg under Nedskrivningen af sin første Komedie har været ukendt med Aktørernes Evner til selv at finde paa og med sin egen til at vække dem, kort sagt, med de øjeblikkelige, ofte overraskende Resultater af Samarbejdet bag Kulisserne. Før han kunde blive klar over dem, har han vel troet, det var nødvendigt og tilstrækkeligt at hjælpe Aktørerne med skrevne Bemærkninger noget en Praktiker som Moliére aldrig kunde være faldet paa men han har hurtigt indset, hvor udsat for Forandringer, hvor i det hele taget overflødigt saadan noget var, og har derfor efterhaanden i de ni andre Komedier, som ogsaa blev skrevet, for Opførelserne var kommet i Gang, strøget det. Nu kan man indvende, at Holberg almindeligvis var ret ligeglad med sine Komediemanuskripter. Lod han dem ikke Gang paa Gang bære til Trykken uden videre Gennemsyn? Og det er nok en Indvending, der rummer Muligheden for, at han ogsaa i disse Tilfælde har været ligeglad og ubekymret. Men Muligheden kan bestrides, naar vi ikke besidder dem i Originalerne. Man kan ogsaa svare, at det var for Læsernes Skyld, at han var saa omsorgsfuld. Men hvorfor er han saa ikke blevet ved dermed? Nej. Det er nok saa rimeligt at holde paa, at Holberg hørte op med at føle Tillid til saadanne vejledende Bemærkninger, fordi han havde lært at stole paa Skuespillerne som selvstændige Medarbejdere, paa deres snarraadige Evner til at opfatte en Situation, til at improvisere med stumt Spil i Tilfælde, hvor hans Replikker an-

23 tydede det nødtørftigste, og først og fremmest, fordi han ikke længer behøvede at fylde Papiret med Forklaringer, han med faa Ord kunde give paa en Prøve. III Men Holbergs Bedreviden narrer os rigtignok for Forstaaelsen af, hvordan han har ønsket, at Skuespillerne skulde agere hans Komedier. Og dog! Netop af delte Eksempel i Den politiske Kandestøbsr og enkelte, ikke saa fyldige ganske vist, fra de øvrige Komedier, der blev spillet, før Teatret lukkede i 1728, bliver det klart, at den anonyme Forfatter af den: Korte Underviisning, livorledis Gomoedier med Nytte og Skiønsomhed kand sees (? fra 1728) kun af Antipati mod Holberg har ladet være med at omtale netop ham som en fremragende Vejleder, der forstod at sætte Skuespillerne i levende Bevægelighed under Monologer. Forfatteren nævnede derimod Moliére. Ham havde han naturligvis haft Lejlighed til at se de franske Aktører fremstille paa Hofteatret for Aar tilbage med alle de Iscenesættertricks, som ogsaa andre omrejsende Trupper paa den Tid tog op efter Theåtre frangais' Forestillinger, oprindelig besørget af Moliére selv. Man behøver derfor ikke at tvivle om, at Harpagon-Monologen i syvende Scene af fjerde Akt (Il crie au voleur des le Jardin, et vient sans chapeau)^ som han hentydede til, har været holdt oppe af glimrende stumt Spil, og at den danske Fremstiller af Gnieren paa Grønnegadeteatret bistaaet af Montaigu, der tidligere havde ført Hofteatrets franske Aktører i Ilden har reproduceret den saavidt mulig efter Traditionen og derved paany vakt Anonymens Begejstring. Det er Selvsyn, der har vakt den, Moliéres Tekst var jo ligesaa fattig, næsten stum, som Holbergs forsøgte paa at være talende i Den politiske Kandestøber. Men Holberg antydede allsaa dog noget her, og hvis den Anonyme derfor havde ulejliget sig med at læse denne Tekst lidt nøje eller at følge de øvrige med noget mindre Antipati fra Tilskuerpladsen, vilde han have opdaget, at Holberg i andre Monologtilfælde var blevet en noksaa kyndig Vejleder som Gnierens Forfatter. Holberg stillede sig hurtig paa sin Post, da han iagtog, at.hans kære W^ egner uøvet som han har været havde svært ved at redde sit Humør helskindet ud af Henrik Kandestøberdrengs langvarige Enetaler. Det er heller ikke gaaet hans Øre forbi, at Pilloy som Sparenborg eller Ulsøe som Apicius ligefrem stred for at genfortælle deres ikke mindre omfattende saa naturligt som muligt. I Jean de France gik det ulige lettere til. Her havde de agerende jo ikke nær saa meget at betro sig selv. Dog endnu i Jeppe paa Bjærget var Teksten overdaadigt forsynet med Enetale. Var det mon ikke derfor, at Komedien hentede sig en Fiasko under Førsteopførelsen eller

24 8 rettere sagt blandt andet derfor? Kun paa et enkelt Sted kan man spore, at Holberg er kommet den særlig haardt betrængte Gram til Hjælp, det er i Slutningen af første Akt (Ach Jeppe! Du er fuld som et Beest ), hvor han sandsynligvis har sagt til ham : Der maa flere svingende Bevægelser til, min gode, fler og fler, og begynd saa at falde og rave paa de sidste Linjer. I Teksten læser man derfor i Slutparantesen: Medens band saa taler falder hånd om og blir liggende, og ikke: Naar band saaledis har talet o. s. v. I Femakteren Gert Westphaler blev Hovedpersonen karakteriseret ved en overvældende Snakkesalighed, enten han saa kom sammen med andre eller var alene, mest det sidste maaske. Og Holberg havde da heller ikke andet at gøre end at overlade Ulsøe hele Besværet. Men det blev som bekendt baade ham og Tilskuerne for meget af det gode. Efter et Par Opførelser blev Komedien skrinlagt for stedse. Høberg, der var Værten og i tredje Akt skulde snakke Side op og Side ned for sig selv om alle de Fortrædeligheder Ulsøe- Gerts Vrøvlevorenhed skaffede hans Søgning paa Halsen, fik derimod et godt Raad paa Vejen: Hånd dricker alle Slumpe udaf Krusene hvorpaa han skulde forsvinde fra yderligere Ubehageligheder Saadan et pludseligt Pægledrikkeri har Holberg naturligvis ikke villet divertere ham med. Det vilde dog have forekommet noget for umotiveret, hvor bitter i Sulet den gode Værtshusholder end kunde føle sig over alle de dejlige, spildte Varer. Alt med Maade. Drik, mens I taler, har Holberg vel sagt. Hvorfor ogsaa Rahbek den dramaturgisk kyndige i sin Bearbejdelse af Komedien fra 1816 lod Værten midt i Rephkken begynde at efterse Krusene og saa efterhaanden drikke alle Slumperne. Herefter, fra den første Sæsons Samarbejde med Skuespillerne gav Erfaringerne sig bedre tilkende. I den Enakter fra 1724, som Holberg havde skrevet over den altfor langvarige Gert Westphaler, var de tilbageblevne Monologer tydeligvis forkortede. Og i de ti af de sytten inden Teatrets Lukning i 1728 tilkommende Tekster blev de iøjnefaldende lidt langvarige. Ulysses v. Ithacia eller Melampe kan man naturligvis ikke regne med, de skulde parodiere Forbilleder, som bl. a. syntes latterlige, fordi Heltene eller Heltinderne evindelig maatte have Luft i monologformede Jeremiader. Publikums forstaaende Latter gjaldede dem opmuntrende i Møde. Og Troels' indledende Monolog i Barselstuen saavelsom Pernilles i Den Stundesløse stod ganske vist ikke tilbage for nogen i de allerførste Komedier, men i den første skulde Skuespilleren for en Del støtte sin Hukommelse til Opskrifter paa et langt Papir, og for begges Vedkommende var der Tale om orienterende Indledninger, hvori han og hun skulde aflevere Oplysninger om. hvad der vilde ske i det følgende, direkte ned til Publikum. Med andre Ord havde de agerende det nemmere end Sparenborgs eller Jeppes Fremstillere, der under deres lange Enetaler mere skulde lade som om de snakkede med dem selv.

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Årsberetning 2011. Venlig hilsen. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28

Årsberetning 2011. Venlig hilsen. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28 Årsberetning 2011. Efter generalforsamlingen forsatte vi i bestyrelsen vores arbejde, hvor vi måtte fordele de opgaver, som Ingelise og Pia havde før. Maj/juni: Vores sommerstykke Jorden rundt på 80 dage

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN KLUMMEN - Hvordan bærer du dig egentlig

Læs mere