Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.archive.org/details/holbergpaateatreoonorm"

Transkript

1

2 Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto

3

4

5

6

7 (05tt>ent>aC$^e ^o^fvanbei^.

8

9 I HOLBERG PAA TEATRET

10

11 I. c. NORMANN HOLBERG PAA TEATRET GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDKSK FORLAG - KJØBENHAVN OG KRISTIANIA MDCCCCXIX

12 Med Understøttelse af Carlsbergfondet. \:,.^..i pjoy-l^rvrn PT. so'^o \ * N67 i<ebenhavn-gr>ebes BOGTRYKKERI

13 OVERSIGT Grønnegade. I. Indledning. Scenens Udseende under en Holbergibrestilling. Dragterne. II. Spillet. Holberg uden Erfaring i Den politiske Kandestøber. III. Holberg drager Lære af Erfaringen under Prøverne. Grundlægger Traditionen for Fortolkningen af Monologer. IV. Holberg vejleder Skuespillerne i enkelte Situationer og skaber paany Tradition. VI. Spillet paavirket af Théåtre franc^ais'. Paa de nye Scener, indtil Holberg dør. I. Grønnegadeskuespilleren Pilloy som Traditionens Bevarer. Holberg bag Kulisserne. II. Holberg maa dæmpe sine Tekster af Hensyn til Destouches' Beundrere. Fattigt Udstyr. III. Løssluppent Spil i Grønnegadestil trodser den mekaniske franske Spille«maade. Den danske Komediekunst i den franskes Spor. I. Dansk Komedie sejrer. il. Den tarvelige ydre Ramme. III. Forvandlingskunstnere i gammeldags Stil. IV. Frimodig dansk Tale: Teksten frigives igen. V. Løsslupne Løjer. VI. Baggrundsbelysningens Krav om et stærkt Spil. VII. Grønnegadetraditionen føres videre. VIII. Clementins fran.sk paavirkede, psykologiske Spil bekæmper Farcespillet. IX. Fastere Prøver efter fransk Mønster. X. Bosenstand-Goiske værner om dansk og fransk Tradition. Tysk legaters Indflydelse. III. Schwarz spiller Henrik efter Tradition, men ogsaa efter nyeste Théåtrefran^ais' Mønster. IV. Skarp Kridk fra Schwarz og hans unge Kammerater over Slendrian paa Teatret (Det dramatiske Selskab). V. Warnstedt (1778) beordrer Schvsrarz til at undervise unge Skuespillere. VI. Resultater deraf. En fransk-dansk Henrik og Pernille. VII. Tysk Følelsesfuldhed gør sig gældende. VIII. Ifflands huslige Spil præger Holbergforestillingen. IX. Træk fra Virkeligheden i Karakteriseringen. Ifflands Betydning. I. Fare for Opløsning. Store Skuespillere dør. ^

14 II X. Vornedskabets Ophævelse og Gjelstrups virkelige" Jeppe. XI. Rahbek som Kritiker: For del gamle og for det nye. XII. Ifflands ædle Tone dæmper for en Tid den gemene hos Holberg. XIII. Orden, Præsision i Ensemblerne ligesom paa Hamborg-Teatret. Intermedierne genspejler Virkeligheden: Nutiden, ikke Holbergs Tid. Dragter fra det daglige Liv blandt de traditionelle. Opløsning og opblussende Interesse. 1. Etter Lassens Kassesvig Hofmænd i Spidsen for Teatret. Kronprins Frederik uvenlig.sindet mod Holberg: Repertoirets Forfald. II. De sikre Holbergskuespilleres forskellige Skæbner. III. Rahbek, Traditionens Værner, forlader Kritikervirksomheden. IV. Publikum tager varmt Parti for de rørende Forfattere, for Iffland og Kotzebue og foragter den realistiske Holberg. V. Det fine Parket fornærmet over hans Frisprog. Studenterne slutter sig til den holberglrætte Oehlenschlager. VI. Teatrets forgæves Modforsøg. Mod Traditionen: Skuespillerinder (yndede i Ittlandstykker) i Kvinderoller med Traditionen : dramaturgisk Forbedring af Teksten i Pernilles korte Frøkenstand (1801). Vil. Warnstedts Intermedier i fuld Opløsning. VIII. Kaade Løjer og frimodig Tekstbehandling for at fængsle Publikum. IX. Rah!)eks forgæves Forsøg paa at faa Elever til at tale Holbergsk" og spille adstadigt (Den dramatiske Skole ). X. Lyspunkter: Knudsen Forvandlingskunstner i 1770ernes Stil. Lindgreen traditionel i.sund Forstand. Jfr. Sølvers traditionelle Pernille. Lindgreen fornyer Henrik med Naivitet. XI. Hans Jeppe: Nutidens frigjorte Bonde (1805). XII Vaagnende Interesse for nationale Skatte efter Frydendahl som Jacob v. Tyboe (1811) satiriserer over Landets Fjender, Preussersoldaterne. XIII. Den fra Tyskland hjemvendte Oehlenschlager løfter Skjoldet for Holberg som Københavns udødelige Skildrer. Studenterbegejstring for Don P.anudo: Et Symbol paa Danmarks Tilstand. XIV. Kilderejsen iscenesættes som nationalt Dyrehavsbakkespil (1814). XV. Kritikken vaagner: Holbergs letfærdige Tale angribes af Baggesen. XVI XVII. Dekorationerne og Dragterne, der ifølge Traditionen bestandig holdes moderne, virker nu afgjort misvisende. Reaktion. I. L. Heibergs Vaudevilleskikkelser og deres Betydning. Scribe. I. Nyt Repertoire ( ) takket være Skuespillernes Initiativ og Rahbeks Støtte. II. Det desorienterede Publikum stiller sig afvisende. III. To traditionstro Skuespillere dør. IV. Hundredaarsfesten 1822 en Begravelsesfest. V. C. N. Ro.senkiIde og Ryge virker tiltrækkende ved moderne Karakteristik. VI. Heibergs Vaudevillefigurer fra det daglige Københavnerliv røber Slægtskab med Holbergs Figurer. Deres Popularitet derfor i Stigende. VII. Ryge som Sceneinstruktør og Rahbek som Direktør bekæmper aargammel Slendrian i Forestillingerne. VIII. Vel sammenspillede Smaakomedier tiltrækker. IX XL Phister som Fører. Traditionel og dog moderne.

15 III Christian VIII's Magtbud. I. Politisk Røre. Sympati for Kongens æstetiske Interesser, II IV, Teatret efterkommer trægt Kongens Ønsker om stilfulde Dekorationer og Dragter og fuldendt Sammenspil ( ). Politiken bringer Teatret i Forglemmelse. V. Nye Elementer spiller ind Side om Side med traditionsbevarende i Fremstillingen. VI Fru Heibergs aandfulde Konversation å la Scribe gør sig gældende. VII. Og kommer paa Kant med den ligefremme Behandling af den naturlige Tekst. VIII. Jfr. Louise Petersens Pernille virker tiltrods for den nye Konversation stereotyp. IX. Phisler kørt træt i Lakajgenren. X XI. Han forsøger at forny den med Dialektkonversation. Oldfux i Den Stundesløse (1843). XII. Kristian Mantzius' Forsvar for Studenterne (Studenterskandinavisme): Erasmus Montanus. XIII. G. N. Rosenkilde fornyer traditionelle Karakteristiker. XIV. Jfr. Rosenkildes levende Model til Gedske i Barselstuen. XV^ Disse forskelligartede Elementer virker opløsende. Teatret og Publikum blank for Holberginteresse. I. L. Heibergs Fornyelsesforsøg. Overgemt og nyt Teater" indenfor stilfulde Rammer. 1. Dekorationen : en Skildring af Miliøet. Traditionen værnes ved omhyggelige II III. Prøver og fast Spil. Perniiies korte Frøkensland (1849). forfines. Teksten renses for Uklarheder og IV. Maskeradens Intermedium: Bournonville-Ballet, ikke et Tidsbillede. V. Fru Heibergs Lueretia: Et fransk Damevæsen efter Scribes Mønster. VI. Phislers Jeppe: Bonden paa Rigsdagen. Casinoopførelsens modsatte Opfat! else (1857). VII. En altfor traditionel Fremstilling af Barselstuen. VIII. Kristian Manizius som Herman v. Bremen satiriserer over den raoderin" Haandværkerpolitiker. IX. For lidt Liv og for meget gammelt og nyt Teater i Heibergs Forestillinger. Realistisk Kunst bryder igennem. T. Jacob v. Tyboe (1856) en typisk Forestilling. U III. Kærlighedserklæringer til Roinanliken: De Usynlige og Kilderejsen. IV. Høedts Afmagt overfor Traditionen. V. Realistisk Kunst umler Høedts Førerskab. VI. En sværmerisk Leonora. VIL Fru Heiberg som Lueretia (1860) trodser Høedt. VIII. Adolf Hosenkilde moderne og bundet af Traditionen. IX. Mad. Sødring uangribelig levende. X. Mantzius' Modeller Ira Livet. XI. Ubarmhjæriige Angreb paa Mad. Phisters traditionelle Pernille. XII. Phister virker gammeldags. XIII Hiin redder ved Olaf Poulsens Hjælp den traditionelle Henrik. XIV. Kmil Poulsens realistiske Erasmus Montanus og følelsesfulde Leander. XV. Fru Heilierg opdrager en Leonora i Hynlindestil. XVI. Hendes Iscene.sætlelsesfnrsøg i Heiiiergli'lens Aand. XVI!. Kritiken raaber Vasjt i Gevær om Traditionen.

16 IV XVIII. Den nye Scene røber Spillets Ufuldkommenheder. XIX. Unge Talenter ruster sig til Selvstændighed. XX. Dødvande. Olaf Poulsen forsagt som Harlekin (1877). Den pantsatte Bondedreng 1880 Don Ranudo I. Olaf Poulsen stormer løs. II. En ræbende og harkende Bondedreng i adstadigt Selskab. III IV. Abracadabra og Den forvandlede Brudgom iscenesættes efter moderne Principper. V. Fremstillingen af Ulysses v. Ithacia (1884) parodierer uvilkaarligt den gamle Spillemaade. VI. Stilsikre Kostymer. VII. Miliøskildring. VIII. Traditionel Behandling af nyere og ældre Dekorationer. IX. Forsøg paa at spille som i X. Livet luickes systematisk ude. XI, Men lokkes ind ad Bagveje XII. Tale paa Melodi. Modforsøg. XIII. De traditionstrofaste forskanser sig. XIV. Olaf Poulsens realistiske Snyltegæst. En ny Pernille opmuntrer ham. XV. Emil Poulsens Nyforsøg. XVI XVII. Karl Manizius' Hosiflengius og Fru Blochs Lucretia. XVIII. Don Hanudo fremstillet som i XIX. Fru Phister og Valdemar Kolling tager Afsked. 1. William Blochs Program. Olaf Poulsen frigjort. II. Holbergs Tidsalder lyslevende i Mester Gert Westphaler (1900). III. Massernes Sejr i Den ellevte Juni. IV. Et epokegørende Brud med Traditionen: Jeppe paa Bjærget. V. Barselstuen fremstilles i den rette Komedieaand. VI. Hekseri vinder endelig Publikums Gunst. VII. Den politiske Kandestøber. VIII. Olaf Poulsens geniale Per Degn. Fremstillingen paa det norske Nationalteater i IX. Den ægte Tradition.

17 GRØNNEGADE. I. ONSDAG den tre og tyvende September 1722 indviede en Forestilling af Moliéres Gnieren den danske Skueplads i Grønnegade, om Fredagen spilledes for første Gang en Komedie af Holberg, Den politiske Kandestøber, som i Løbet af de kommende seks Aar fulgtes af en og tyve andre, altsaa paa nær to (Gert Westphaler og den Danske Comoedies Ligbegængelse) alle dem, som Holberg i 1731 samlede i Den Danske Skueplads' fem Tomer, der ogsaa rummede de uopførte Hekseri, Det lykkelige Skibbrud, Erasmus Montanus, De Usynlige og Den honnette Ambition, Desværre ved vi intet om Fremstillingen, ikke en Gang noget om, hvordan Scenen har set ud. Elskere af Holbergs Komediekunst har i Tidernes Løb forgæves søgt Oplysninger herom baade her og der, men maatte bestandig vende tilbage til den eneste Kilde, rigtignok ogsaa den egentlige, hans Tekster. Hvad betroer de os? Ingen af dem svækker Formodningen om, at Teatret, som bevisligt ikke havde en Hof- eller Statskasse at tage op af, ikke kunde afse større Midler til et stilfuldt Ydre. I den første Tekst til Den politiske Kandestøber (trykt i 1723) ønskede Holberg, at Collegium Politicum i anden Akt skulde præsenteres i et Wertshuus for Publikum, men i den anden efter et Par Sæsoners Erfaringer gennemsete og forandrede Tekst (1724) havde han trukket sig beskeden tilbage derfra og forlagt Handlingen til den Stue i Herman V. Bremens Hus, hvor de andre Akter var foregaaede. Denne Beskedenhed kan naturligvis skyldes Paavirkning fra Teatrets franskfødte Leder Montaigu, der sikkert har været den franske Hovedlov om Stedets Enhed lydig i flere af de Stykker oversat fra fransk, som han satte op paa Grønnegadeteatret i Aarenes Løb, men mon det ikke ogsaa skyldes Stedets Teatrets Fattigdom, at der ellers ikke undtagen foran tredje Akt i Gert Westphaler i nogen anden af de i de første to Sæsoner spillede otte Komedier, og forresten ilike heller i nogen af de følgende tolv, findes en eneste nærmere betegnet Dekoration? J. c Normanii. 1

18 2 Mon ikke Holberg belært af Erfaring under Opførelserne har slettet alt herom i Manuskripterne, før de gik i Trykken i 1723, og blot har ladet Værtshuset i Den politiske Kandestøber blive staaende, fordi han havde større Planer med at skrive Akten om, Planer, der kom for en Dag i Udgaven fra Aaret efter? Ilivertfald opgav han efter de første Opførelser af sin tredje Komedie Jean de France (spillet i ) at lade Espen opfordre Jean til at mødes med Madame la Fleche i Kongenshave, ti i Udgaven fra 1724 er hans Replik: ellers er hun Klocken 3 udi Kongens Have forvandlet til: ellers falder Klocken 3 hendes Vei her, d. v. s. i Vimmelskaftet, hvor de andre Akter foregik. Denne Dekoration har sandsynligvis ikke forestillet dette ogsaa i det gamle København bekendte krumme Stræde, men blot en Gade i al Almindelighed eller efter fransk Skik en aaben Plads, i hvis Nærhed de optrædende tænktes at bo, men andre af Komedierne forlangte at spilles i en Stue, og hvor fattigt end Teatret har været, har det naturligvis efterkommet Holbergs Ønske, selvom det formodentlig ikke havde Raad til at kopiere Børssaien eller et af de stærkt besøgte Maskebalskabinetter i Den ellevte Juni og Maskeraden (spillet ). Noget andet er, at Holberg mange Steder og undertiden med Lynets Fart flyttede de optrædende fra Stuen ud paa Gaden og ind igen og derved har sat Skuespillerne eller rettere den iscenesættende Montaigu i Forlegenhed. Ganske vist ved vi intet om, at Skuepladsen var indrettet saa flot, at den var i Stand til saadanne hurtige Forvandlinger, men det har den vist ikke vårret. I alle Fald er det værd at lægge Mærke til, at man senere, i 1750erne, paa det særdeles vel indrettede og forvandlingsdygtige kgl. Teater holdt fast paa at spille enkelte af Komedierne som Mester Gert Westphaler kun i Stuen og Jean de France blot paa Gaden, skønt de foregaar begge Steder, hvad der rimeligvis skyldes en Tradition, som Grønnegadeskuespilleren Pilloy, hvem Holberg betroede at opdrage de nye Skuespillere i Fremstillingen, har sørget for at bevare. Svagt nynner Kilden om Dekorationerne, svagere dog om de Kostymer, der skulde færdes deri, men med en vis Ret, fordi Holberg skildrede jævnt borgerlige Forhold i Nutiden, hvor Personerne altsaa skulde gaa klædte som de velhavende Borgere eller fattige Haandværkere, der sad nede paa Tilskuerpladsen og betragtede dem. Disse Kostymer søger Teatret, da der er gaaet et saa langt Tidsrum, at det ser historisk paa det nuværende, at rekonstruere, og der vil derfor blive Lejlighed til at omtale dem, blot er der allerede her Grund til at antyde, at Montaigu, som indtil for nylig havde været første Skuespiller og Instruktør ved Frederik IV's nu lukkede franske Hofteater, vist har haft Besvær med at laane eller købe de Kostymer, der anvendtes her i moderne franske Stykker hvoraf

19 flere som nævnt blev opført i Grønnegade og derfor godt kunde bæres i Holbergs. Dansk Mode var jo ogsaa den Gang oprindelig fransk. Ihvertfald er det underligt, at Holberg, som i de første fem Komedier ikke fordyber sig i Paaklædningen uden dér, hvor han har en for den franske Komedie fremmedartet Skikkelse som Baron Nilus' Ridefoged for sig ( udi en Sølvknappet-Kiole med Gehæng om Livet), pludselig i den sjette, Den ellevte Juni, forlanger at se den ikke synderlig velhavende Plattenslager, Monsieur Skyldenborg træde op i gallonerede altsaa rigt forsirede Klæder og fulgt af en Tjener i smukt Liberi. Manden skal ganske vist imponere den godtroende Bonde, Stiidenstrup, men alligevel Har den franskfødte Aktor, Pilloy, og de seks fattige Studenter (Ulsøe, Wegner, Gram, Høberg, Schou og Hald), som dannede Teatrets faste Skuespillerstab, gaaet ham for luvslidt klædt som Baron Nilus og den velhavende Jeronimus i Jean de France eller som Pariserdrengen selv og hans Tjener Pierre? Eller skyldes dette farvelagte Billed Indtryk fra de fem foregaaende Forestillinger? Med andre Ord har Sparenborg eller Apicius (i den første Form af Den Vægelsindede opført ) og de andre Levemænd eller fornemme Familiefædre gaaet klædt paa fransken? For der er noget, der tyder paa, at Holberg gemmer paa saadant et Indtryk og uddyber det. Efter at have set Student Høberg som Jacob Skom;iger komme ud af sin Alkove og hilse paa Student Gram Jeppe : i blotte Skiorle, lod han Værten i Den pantsatte Bondedreng om Morgenen efter Pfaltzgrevens Sold for Raadsherrerne vise sig: i sin Nattrøie med Sele gnikkende sine Øine. Et er vel nok sikkert, at Teatret, som omkring Den ellevte Junis Opførelse i Sommeren 1723 er begyndt at faa Kassen fyldt, hurtigst muligt har søgt at komme paa Højde med Moden i Paaklædningen, fordi det dér var farligt at blive ved med at udæske Tilskuernes Fantasi. De tre Skuespillerinder (Mad. Monlaigu, Coffre og Lerche), som spillede Lucretia, Magdelone i Jean de France og de andre ældre eller yngre Roller, har vel derimod fra første Færd som alle Kvinder været med paa Moden af god Vilje ihvertfald, selvom Midlerne var ringere til Adriennens Brokade elbr Kniplingsskørtet end til det tarvelige Slof, hvoraf Smedekonen Geskes Flasketrøje skulde være syet. Men Skuespillerinders Fantasi er jo ubegrænset, ogsaa naar det gælder Klædedragten. II Det, det kom an paa, var Spillet. Først og sidst det. Men vi ved intet derom, navnlig intet om, at Holberg har sat Præg derpaa. Dog hvor gærne tror vi det ikke! For det ved vi, at han paa 1*

20 Rejser og herhjemme havde suget Indtryk fra Scenens Verden til sig, og det med en saa aarvaagen Fantasi, at han, da endelig et dansk Teater i 1722 kaldte paa ham, skrev ti Komedier ned i eet Træk, altsaa under ustanselig Inspiration. Og vi er heller ikke uvidende om, at Peder Paars' Forfatter var Mand for at træde i Skranken for sin Produktion. Skulde det altsaa være muligt, at han, der ogsaa elskede sine Komediefigurer, som en aflastet Digter, en ligegyldig Far har ladet dem løhe uden at sørge for deres Opdragelse, at han har overladt den til Montaigu, der efter tyve Aars Virksomhed her i København nok liar kunnet gøre sig forstaaelig paa dansk, men rimeligvis i det Øjeblik, hvor han skulde forklare Ulsøe eller Gram et Træk i saa udpræget danske Figurer som Herman eller Jeppe, har staaet famlende forlegen? Eller har de og andre af Skuespillerne, der aldrig før havde betraadt Brædderne, virkelig spillet de førende Skikkelser blot paa In stinkt? Uden nogensonihelst Hjælp? Ja, det medfødte Talents Sporsans er tiltider uberegnelig snarraadig, og Kravene om klar Psykologi er stærkere i 1919 end i 1722 Grønnegadebkuespillerne har spillet mer med deres gode Humør end med Menneskekundskab men alligevel, lad os forudsætte som en naturlig Ting, at den nervøse Holberg i Bekymring for sine første Komedier ikke har kunnet holde sig hjemme paa Købmagergade, men at han en Formiddag i September 1722 har forladt sin reolfyldte Arbejdsstue og er gaaet hen for at overvære en af de faa Prøver paa Den politiske Kandestøber. Til en Begyndelse har han holdt sig beskeden nede paa den mørke Tilskuerplads, men snart er han ilet op ad Trappen til Scenen og har sat sig dér ved Siden af Montaigu. Og fra nu af var ogsaa han, den fødte Dramatiker, besat af Scenens Djævel. La<l os forudsætte det, vi har Lov dertil, naar vi holder os til Teksterne. Komme paa Stikord, det var en Øvelsessag. Med den vilde Holberg ikke have Vrøvl. Hvorfor han i Reglen havde sørget for at lade en af de paa Scenen tilstedeværende udbryde: Ej se der kommer Hr. Jeronimus eller Henrik eller hvem det nu gjaldt meget belejligt. At arrangere Halløj i Kulisserne eller bag Bagtæppet for at faa Tilskuerne til at stole paa, at ogsaa herudtil bredte sig Scenens Verden, blev vist heller ikke altfor vanskeligt. Ogsaa en Øvelsessag. For Holberg blev jo ved med at bruge Udenomsrummene ved Siderne og bagom i Effektens Tjeneste, og ikke alene naar de agerende bare skulde svare eller skælde og smælde udenfor som f. Eks den vrede Geske i Den politiske Kandestøber eller Torben i Den Vægelsindede, eller gaa grædende ud som Pierre i Jean de France og blive ved med at græde derude, men ogsaa, hvor de som politiske Kandestøbere forlod Hermans Stue under støjende Dispyt eller som en mægtig Hob

21 ! sætter men reiser Spadtzerer og og at reiser og og tørrer og paa hvad hvad og men : og som gaar : j usynlige Studenter brølede Rus efter Studenstrup, naar han i arrig Forfjamskelse for ind paa Vestergade eller, som tre rigtige Proprietærer (Den ellevte Juni) skulde forhøje Virkningen af deres Entré ved at begynde at knalde med deres Piske derude og saa først vise sig, men: dend eene efter dend anden. Alt saadan noget var letlærte Klovneløjer, som udæskede de unge Aktørers Humør. Men hvordan lærte Holberg dem at spille de finere Enkeltheder? Teksterne røber det desværre kun sjældent. Ja, saa sjældent, at man forbløffes og troer, man er ført bag Lyset, skønt man lige i den første Komedie havde Grund til at føle sig ved godt Mod. Her træffer man et overraskende rigt Stof, nemlig i femte Akts tredje Scene mellem Henrik og v. Bremenfeld, hvor Holberg ivrigt fulgte Borgmesterens Fremstiller med forklarende Bibemærkninger om, hvorfor og hvordan hans Sindsstemning skulde undergaa stærkere og stærkere Forandringer og influere paa hans Mimik, hans Bevægelser, hans Betoning af Replikkerne. Det var ikke alene Bemærkninger, der som flere andre her i Den politiske Kandestøber og i de følgende Komedier kunde synes overflødige, fordi de antydede Gestus, stumt Spil eller lignende, som naturligt fremgik af den sagte Replik eller skulde have synlige Resultater i en kommende, men som beskæftigede sig med et pantomimisk Spil, der ganske vist forstaas af v. Bremenfelds hele Sindstilstand, men ikke stod i særlig nøje Forbindelse med det, han sagde eller vilde sige Begynder at skrive sig op tørrer Sveden af sig sætter sig ned igien stryger ud hånd har skrevet tilforn. Hånd reiser sig op igien Sveden af sig tilforn j og kaster sin Peruqve paa Gulvet det band disbedre kand meditere med blott Hoved over Peruqven og spender den til Side sig ned at skrive igien. Reiser sig op igien bancker paa sin Hierne med Haanden for at faa Concepter. Disse tre er parantetiske Bemærkninger til det i stigende Fortvivlelse raabte: Henrich! Lidt efter følger til det samme korte Ud- stamper af Vrede paa Gulvet. cker seer ingen. Sætter sig ned at grunde igien j raab: Sætter sig ned stryger ud hånd har skrevet igien skriver paa nye sig op Vil sætte sig ned skrive igien sætter sig feil i Tan- og falder paa Gulvet, j Noget senere under et følgende Optrin: Bormesteren reiser sig op og spadtzerer. Og da v. Bremenfeld i sjette Scene har forsøgt paa at slaa Stolen i Hovedet paa Henrich, som ilsomt tager Flugten ud gennem Døren, hjalp Holberg ham saaledes: Sætter sig ned med Hænderne under Kinden grunder længe Springer op af Alteration siger: Banckede det icke sagte hen til Dørren

22 men og af falder i Graad tørrer Øyneue med Papirerne Alteration igien j i springer op udi Raseri, Ingen vil nægte, at her er Holberg paa sin Post, men Glæden er kort, ikke en eneste Figur i de følgende Komedier bliver Genstand for en bgnende Omhu. I Jeppe paa Bjærget fulgte der ganske vist ledende Bemærkninger til Hovedpersonens stumme Spil, men egentlig kun dér, hvor Holberg fyldte paa med det Stof fra den tilgrundliggende Fortælling af Biderman, som han ikke kunde faa direkte Anvendelse for i selve Replikkerne. Til en Skikkelse som Corfitz i Barselstuen (spillet i ) var han kun et Par Gange Fremstilleren nær, som naar han i syvende Scene af første Akt lod ham spasere eftertænksomt tre Gange frem og tilbage og synge sagte ved sig selv, inden han lod ham beslutte sig til at kalde paa Troels og bede om Raad for sine nagende. Mistanker. Henrik i Tamperets- «cenen af Maskeraden blev nok ledet lidt paa Vej, men kun nødtørftigt. Vielgeschrei i Den Stundesløse, spillet i 1726, førte Holberg noget mere omsorgsfuldt omkring i en bestemt Akt, men det, han paalagde Skuespilleren, opstod saagodtsom ganske af Replikstoffet. Hin Omsorg er og bliver altsaa ret enestaaende. Men hvad er Grunden? Aabenbart den, at Holberg under Nedskrivningen af sin første Komedie har været ukendt med Aktørernes Evner til selv at finde paa og med sin egen til at vække dem, kort sagt, med de øjeblikkelige, ofte overraskende Resultater af Samarbejdet bag Kulisserne. Før han kunde blive klar over dem, har han vel troet, det var nødvendigt og tilstrækkeligt at hjælpe Aktørerne med skrevne Bemærkninger noget en Praktiker som Moliére aldrig kunde være faldet paa men han har hurtigt indset, hvor udsat for Forandringer, hvor i det hele taget overflødigt saadan noget var, og har derfor efterhaanden i de ni andre Komedier, som ogsaa blev skrevet, for Opførelserne var kommet i Gang, strøget det. Nu kan man indvende, at Holberg almindeligvis var ret ligeglad med sine Komediemanuskripter. Lod han dem ikke Gang paa Gang bære til Trykken uden videre Gennemsyn? Og det er nok en Indvending, der rummer Muligheden for, at han ogsaa i disse Tilfælde har været ligeglad og ubekymret. Men Muligheden kan bestrides, naar vi ikke besidder dem i Originalerne. Man kan ogsaa svare, at det var for Læsernes Skyld, at han var saa omsorgsfuld. Men hvorfor er han saa ikke blevet ved dermed? Nej. Det er nok saa rimeligt at holde paa, at Holberg hørte op med at føle Tillid til saadanne vejledende Bemærkninger, fordi han havde lært at stole paa Skuespillerne som selvstændige Medarbejdere, paa deres snarraadige Evner til at opfatte en Situation, til at improvisere med stumt Spil i Tilfælde, hvor hans Replikker an-

23 tydede det nødtørftigste, og først og fremmest, fordi han ikke længer behøvede at fylde Papiret med Forklaringer, han med faa Ord kunde give paa en Prøve. III Men Holbergs Bedreviden narrer os rigtignok for Forstaaelsen af, hvordan han har ønsket, at Skuespillerne skulde agere hans Komedier. Og dog! Netop af delte Eksempel i Den politiske Kandestøbsr og enkelte, ikke saa fyldige ganske vist, fra de øvrige Komedier, der blev spillet, før Teatret lukkede i 1728, bliver det klart, at den anonyme Forfatter af den: Korte Underviisning, livorledis Gomoedier med Nytte og Skiønsomhed kand sees (? fra 1728) kun af Antipati mod Holberg har ladet være med at omtale netop ham som en fremragende Vejleder, der forstod at sætte Skuespillerne i levende Bevægelighed under Monologer. Forfatteren nævnede derimod Moliére. Ham havde han naturligvis haft Lejlighed til at se de franske Aktører fremstille paa Hofteatret for Aar tilbage med alle de Iscenesættertricks, som ogsaa andre omrejsende Trupper paa den Tid tog op efter Theåtre frangais' Forestillinger, oprindelig besørget af Moliére selv. Man behøver derfor ikke at tvivle om, at Harpagon-Monologen i syvende Scene af fjerde Akt (Il crie au voleur des le Jardin, et vient sans chapeau)^ som han hentydede til, har været holdt oppe af glimrende stumt Spil, og at den danske Fremstiller af Gnieren paa Grønnegadeteatret bistaaet af Montaigu, der tidligere havde ført Hofteatrets franske Aktører i Ilden har reproduceret den saavidt mulig efter Traditionen og derved paany vakt Anonymens Begejstring. Det er Selvsyn, der har vakt den, Moliéres Tekst var jo ligesaa fattig, næsten stum, som Holbergs forsøgte paa at være talende i Den politiske Kandestøber. Men Holberg antydede allsaa dog noget her, og hvis den Anonyme derfor havde ulejliget sig med at læse denne Tekst lidt nøje eller at følge de øvrige med noget mindre Antipati fra Tilskuerpladsen, vilde han have opdaget, at Holberg i andre Monologtilfælde var blevet en noksaa kyndig Vejleder som Gnierens Forfatter. Holberg stillede sig hurtig paa sin Post, da han iagtog, at.hans kære W^ egner uøvet som han har været havde svært ved at redde sit Humør helskindet ud af Henrik Kandestøberdrengs langvarige Enetaler. Det er heller ikke gaaet hans Øre forbi, at Pilloy som Sparenborg eller Ulsøe som Apicius ligefrem stred for at genfortælle deres ikke mindre omfattende saa naturligt som muligt. I Jean de France gik det ulige lettere til. Her havde de agerende jo ikke nær saa meget at betro sig selv. Dog endnu i Jeppe paa Bjærget var Teksten overdaadigt forsynet med Enetale. Var det mon ikke derfor, at Komedien hentede sig en Fiasko under Førsteopførelsen eller

24 8 rettere sagt blandt andet derfor? Kun paa et enkelt Sted kan man spore, at Holberg er kommet den særlig haardt betrængte Gram til Hjælp, det er i Slutningen af første Akt (Ach Jeppe! Du er fuld som et Beest ), hvor han sandsynligvis har sagt til ham : Der maa flere svingende Bevægelser til, min gode, fler og fler, og begynd saa at falde og rave paa de sidste Linjer. I Teksten læser man derfor i Slutparantesen: Medens band saa taler falder hånd om og blir liggende, og ikke: Naar band saaledis har talet o. s. v. I Femakteren Gert Westphaler blev Hovedpersonen karakteriseret ved en overvældende Snakkesalighed, enten han saa kom sammen med andre eller var alene, mest det sidste maaske. Og Holberg havde da heller ikke andet at gøre end at overlade Ulsøe hele Besværet. Men det blev som bekendt baade ham og Tilskuerne for meget af det gode. Efter et Par Opførelser blev Komedien skrinlagt for stedse. Høberg, der var Værten og i tredje Akt skulde snakke Side op og Side ned for sig selv om alle de Fortrædeligheder Ulsøe- Gerts Vrøvlevorenhed skaffede hans Søgning paa Halsen, fik derimod et godt Raad paa Vejen: Hånd dricker alle Slumpe udaf Krusene hvorpaa han skulde forsvinde fra yderligere Ubehageligheder Saadan et pludseligt Pægledrikkeri har Holberg naturligvis ikke villet divertere ham med. Det vilde dog have forekommet noget for umotiveret, hvor bitter i Sulet den gode Værtshusholder end kunde føle sig over alle de dejlige, spildte Varer. Alt med Maade. Drik, mens I taler, har Holberg vel sagt. Hvorfor ogsaa Rahbek den dramaturgisk kyndige i sin Bearbejdelse af Komedien fra 1816 lod Værten midt i Rephkken begynde at efterse Krusene og saa efterhaanden drikke alle Slumperne. Herefter, fra den første Sæsons Samarbejde med Skuespillerne gav Erfaringerne sig bedre tilkende. I den Enakter fra 1724, som Holberg havde skrevet over den altfor langvarige Gert Westphaler, var de tilbageblevne Monologer tydeligvis forkortede. Og i de ti af de sytten inden Teatrets Lukning i 1728 tilkommende Tekster blev de iøjnefaldende lidt langvarige. Ulysses v. Ithacia eller Melampe kan man naturligvis ikke regne med, de skulde parodiere Forbilleder, som bl. a. syntes latterlige, fordi Heltene eller Heltinderne evindelig maatte have Luft i monologformede Jeremiader. Publikums forstaaende Latter gjaldede dem opmuntrende i Møde. Og Troels' indledende Monolog i Barselstuen saavelsom Pernilles i Den Stundesløse stod ganske vist ikke tilbage for nogen i de allerførste Komedier, men i den første skulde Skuespilleren for en Del støtte sin Hukommelse til Opskrifter paa et langt Papir, og for begges Vedkommende var der Tale om orienterende Indledninger, hvori han og hun skulde aflevere Oplysninger om. hvad der vilde ske i det følgende, direkte ned til Publikum. Med andre Ord havde de agerende det nemmere end Sparenborgs eller Jeppes Fremstillere, der under deres lange Enetaler mere skulde lade som om de snakkede med dem selv.

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ægteskabets femten glæder

Ægteskabets femten glæder Ægteskabets femten glæder Ægteskabets femten glæder Nyoversat fra den franske middelalderoriginal af Jens Rasmussen Forlaget Vandkunsten 2012 Den anden glæde det er når fruen fornemmer at nu er hun fin

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

En halv Snes Grundlove

En halv Snes Grundlove Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk PRØVESIDER Eventyrakademiets serie www.fortælling.dk Andre titler af samme forfatter: Drys fra himlen til mit jeg, en digtsamling, 2013 Fortæl med held, 2014 (Eventyrsamling) Eventyrakademiets serie Når

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Knud Lyne Rahbek's Holberg-udgave

Knud Lyne Rahbek's Holberg-udgave 1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Knud Lyne Rahbek's Holberg-udgave 1804-1814 Version 1.2-28.03.2007 [indholdsoversigten vil senere blive udbygget] Knud Lyne Rahbek. Billedet er

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere