AARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Faglig vurdering af BAT-krav til sengestalde efter fremkomst af ny viden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Faglig vurdering af BAT-krav til sengestalde efter fremkomst af ny viden."

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljøstyrelsen Vedr. bestillingen: Faglig vurdering af BAT-krav til sengestalde efter fremkomst af ny viden. Miljøstyrelsen har i en bestilling fremsendt d. 4. december 2017 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at besvare følgende spørgsmål: - Vil det økonomisk og fagligt være muligt at fastholde eksisterende BAT krav med de teknologier og staldtyper, der er til rådighed og som er veldokumenterede? - Vil det være muligt på tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag at foreslå differentierede emissionsfaktorer og fastsætte én type gulv som nyt BAT krav? Endvidere ønskes forslag til fastsættelse af emissionsfaktorer og BAT krav for både nye og eksisterende stalde til kvæg (sengestalde, bindestalde samt stalde med dybstrøelse) og teknologier til kvæg på teknologilisten med udgangspunkt i rapportens resultater og konklusioner. Der skal redegøres for overvejelser i den forbindelse. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: Klaus.Horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Nedenfor følger besvarelsen der er udarbejdet af Seniorrådgiver Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Besvarelsen er fagfællebedømt af Seniorrådgiver Tavs Nyord fra samme institut. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser (Tilknyttet Ydelsesaftale for Husdyrproduktion, men ikke beskrevet i det tilhørende arbejdsprogram). Venlig hilsen Klaus Horsted DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 DCA - Danish Centre For Food And Agriculture 26 January 2018 Faglig vurdering af BAT-krav til sengestalde efter fremkomst af ny viden Udarbejdet af seniorrådgiver Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Reviewer: seniorrådgiver Tavs Nyord, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Problemstilling Ny viden i form af resultater fra projektet Opdatering og kortlægning af ammoniak-emissioner fra kvægstalde ændrer ved den grundliggende antagelse af, i hvor stor grad udformning af gulvet i en sengestald til kvæg, påvirker ammoniakemissionen fra denne type kvægstalde. Resultaterne fra projektet viser, at ammoniakemissionen fra sengestalde med en gulvtype ( Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb, den type der fastsætter BAT-niveauet), er højere end hidtil antaget i normtallene fra AU og emissionsfaktorerne fastsat af MST. Imens viser resultaterne også at ammoniakemissionen fra sengestalde med en anden gulvtype ( Spaltegulv med kanal, bagskyld eller ringkanal, der er referencestalden) er lavere end forventet. Endvidere viser resultaterne, at anvendelse af spalteskrabere ikke har målbar effekt i forhold til at reducere ammoniakemissioner yderligere fra Fast drænede gulv med skraber og aljeafløb. Staldtyperne sengestald med fast gulv, sengestald med spaltegulv (kanal og linespil) samt stalde med dybstrøelse er ikke testet. De nuværende BAT-krav i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er fastsat således, at emissionsgrænseværdien for nye sengestalde kan overholdes ved: Anvendelse af staldsystemet Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 2) Anvendelse af spalteskraber i staldsystemet Spaltegulv med kanal + linespil 3) Anvendelse af gylleforsuring i staldsystemet Spaltegulv med kanal, bagskyld eller ringkanal, i økologiske produktioner dog med spalteskraber. For eksisterende stalde kan emissionsgrænseværdien overholdes ved: Anvendelse af staldsystemet Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 2) Anvendelse af spalteskraber i staldsystemet Spaltegulv med kanal + linespil 3) Anvendelse af spalteskraber i staldsystemet Spaltegulv med bagskyld eller ringkanal. Løsning Miljøstyrelsen ønsker følgende spørgsmål besvaret: 1. Vil det økonomisk og fagligt være muligt at fastholde eksisterende BAT krav med de teknologier og staldtyper, der er til rådighed og som er veldokumenterede? 2. Vil det være muligt på tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag at foreslå differentierede emissionsfaktorer og fastsætte én type gulv som nyt BAT krav?

3 3. Endvidere ønskes forslag til fastsættelse af emissionsfaktorer og BAT krav for både nye og eksisterende stalde til kvæg (sengestalde, bindestalde samt stalde med dybstrøelse) og teknologier til kvæg på teknologilisten med udgangspunkt i rapportens resultater og konklusioner. Der skal redegøres for overvejelser i den forbindelse. 2

4 Besvarelse Indledningsvis gives et resumé af den nyligt afsluttede undersøgelse af ammoniakemissioner i kvægstalde med henholdsvis spaltegulv og ringkanal, samt fast drænet gulv med skraber og ajleafløb: Formålet med undersøgelsen var 1. at tilvejebringe data som grundlag for at opdatere ammoniakemissionsværdien for sengebåsestalde med spaltegulv og ringkanal, 2. at tilvejebringe måledata som grundlag for at opdatere ammoniakemissionsværdien for sengebåsestalde med fast drænet gulv, skraber og ajleafløb samt fjernelse af gødningen fra gulvet 12 gange per dag, samt 3. at undersøge og dokumentere effekten af hyppig skrabning af spaltegulvet i sengestalde med spaltegulv. Skrabning af spaltegulvet i sengestalde seks gange dagligt, er anført på Miljøstyrelsens teknologiliste med en effekt på op til 25 %. Undersøgelsen blev gennemført i henhold til VERA-protokollen for stalde og management (VERA protocol for livestock housing and management systems, version 2 / ). Undersøgelsen blev gennemført i otte sengebåsestalde, heraf fire stalde med spaltegulv og ringkanal samt skrabning af spaltegulvet 6 gange dagligt, og fire stalde med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb. Staldtyperne er beskrevet i generelle termer i Kai et al. (2014), mens Anonym (2012) beskriver ni gulvtyper, der af forfatterne beskrives som fast drænet gulv, skraber og ajleafløb. Anonym (2012) giver en detaljeret beskrivelse af 12 eksempler på såkaldte lavemissionsstalde, dvs. stalde, der skønnes at være forbundne med en ammoniakemission på halvdelen (50 %) af emissionen fra stalde med spaltegulv og ringkanal. Ammoniakemissionen fra hver stald blev målt seks gange på et år, idet måleperioderne var jævnt fordelt over året. Ved hver måleperiode blev ammoniakemissionen målt kontinuerligt i mellem én og tre uger. I to stalde med spaltegulv og ringkanal blev effekten af 6 gange skrabning af spaltegulvet per dag sammenlignet med 0 eller 1 skrabning. Denne test blev gennemført ved hjælp af det såkaldte on/off-princip, som kommer til at indgå som metode i den reviderede VERA-protokol for stalde og management, der ifølge planen skulle udkomme ultimo On/off-princippet kan (undtagelsesvis) benyttes til at verificere effekt af miljøteknologi i produktionssystemer, hvor det ikke er muligt at gennemføre traditionelle forsøg/kontrol-test. Ved on/off-princippet benyttes samme stald eller staldsektion, som både forsøgs- og kontrolenhed, blot adskilt tidsmæssigt. I det konkrete tilfælde omfattede hver periode 7 dage. Den konkrete test af spalteskrabere blev gennemført i stald 1 og 2. Stald 3 og 4 ønskede ikke at deltage i denne test af frygt for øgede hygiejneproblemer. I besætning 1 blev der benyttet en såkaldt stationær skraber, som bestod af en reb- eller kæde-trukket skrabebom med en arbejdsbredde svarende til gangbredden. I besætning 2 blev der anvendt en autonom robotskraber med en effektiv arbejdsbredde på 86 cm. On/off-metoden blev benyttet ved alle seks måleperioder i de to stalde. Luftskiftet i staldene blev grundet manglende mekanisk ventilation, og dermed mulighed for direkte ventilationsmåling, målt indirekte ved hjælp af en såkaldt sporgasmetode, hvor en konstant, kendt mængde sporgas tilføres staldrummet. Sideløbende måles koncentrationerne af sporgas og ammoniak. Emissionen af ammoniak beregnes efterfølgende, som mængden af tilsat sporgas ganget med forholdet mellem koncentrationerne af ammoniak og sporgas. Denne metode fordrer en god opblanding af sporgas og ammoniak, hvorfor vi grundet staldenes størrelse benyttede dyrenes udskillelse af kuldioxid, som blev modelleret med anvendelse af anerkendte modeller, for hhv. dyrenes varmeproduktion og CO2-udskillelse. 3

5 Kuldioxid- og ammoniakkoncentrationerne blev målt kontinuerligt i tre områder i staldene, samt i to punkter udenfor staldene. I staldene blev der konstant opsamlet staldluft tæt på overgangen mellem væg og tag i begge sider af stalden, samt under tagkippen. Hvert område bestod af et 20 meter langt perforeret stykke Teflon-slange. Kuldioxidkoncentrationen blev målt ved hjælp af henholdsvis multigasmonitor, der som måleprincip benyttede fotoakustisk spektroskopi, og en CO2-sensor, der benyttede non-dispersiv infrarød spektroskopi som måleprincip. Ammoniak-koncentrationen blev målt ved anvendelse af et instrument, der benyttede Cavity RingDown Spectroscopi, som er et relativt nyt måleprincip, der er kendetegnet ved en meget lav detektionsgrænse og stor robusthed overfor tilstedeværelse af andre gasser, der potentielt kan interferere med målingerne (krydsinterferens). Det nye instrument blev før iværksættelsen af måleprogrammet undersøgt med henblik på at dokumentere detektionsgrænse og krydsinterferens overfor andre gasser, der er hyppigt forekommende i kvægstalde. For hver staldtype blev der beregnet en årlig ammoniakemission per m 2 produktionsareal og per kg TAN ab dyr. Produktionsarealet blev fastlagt i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens definition af dette. Beregningsmæssigt er TAN (total ammoniakalsk kvælstof), den mængde kvælstof, der udskilles med urinen og blev beregnet på grundlag af foderdata, for hver stald og periode. Den årlige ammoniakemission per staldtype, blev beregnet trinvis på følgende måde: For hver fulde 24-timersperiode blev der beregnet en døgn-emissionsværdi. For hver stald blev der beregnet en periodemiddelværdi. Ud fra periodemidlerne blev der beregnet en årsmiddelværdi for hver stald i hver af de to staldtyper. Endelig blev den årlige ammoniakemission fastlagt som gennemsnittet af de fire stald-årsmidler. Der kunne ikke påvises en effekt på ammoniakemissionen af hyppig skrabning af spaltegulvene i de to stalde med spaltegulv og ringkanal. Det kan derfor ikke ud fra denne undersøgelse konkluderes, at skrabning af spaltegulvet i stalde med spaltegulv og ringkanal seks gange per dag har en ammoniakreducerende effekt. Stalde med spaltegulv og ringkanal i gennemsnit udledte 1,20 ± 0,3 kg NH3-N år -1 m -2 produktionsareal (middel ± std.afv. mellem stalde) eller 10 % ± 2 % of TAN ab dyr eller 5 % ± 1 % of total-n ab dyr. Stalde med fast drænet gulv udledte i gennemsnit 1,00 ± 0,2 kg NH3-N år -1 m -2 produktionsareal (middel ± std.afv. mellem stalde) eller 11 % ± 2 % of TAN ab dyr eller 5 % ± 1 % of total-n ab dyr. Produktionsarealet per ko i staldene med fast drænet gulv, var dog i gennemsnit 28 % større end produktionsarealet i staldene med spaltegulv, dvs. hhv. 6,64 og 8,50 m2 per ko. Produktionsarealet, der er benyttet som grundlag i den ny husdyrregulering var til sammenligning 7,99 m 2 (Kai og Adamsen, 2017). Tilsvarende var gangarealerne i staldene med fast drænet gulv i gennemsnit 5,77 m 2 per ko, mod 4,13 m 2 per ko i stalde med spaltegulv, svarende til en forskel på 40 %. Gangarealet i sengebåsestalden, der er benyttet som grundlag i den ny husdyrregulering, var til sammenligning 5,37 m 2 per ko. Tilsvarende var TAN-udskillelsen i seks af otte besætninger højere end angivet i normtal for husdyrgødning 2017/18, hvis beregningsgrundlag baserer sig på foder- og produktivitetsdata fra nogenlunde samme periode, som nærværende projekt. Forskellene kan have flere årsager, herunder forskelle i dyresammensætningen i de enkelte stalde, der var genstand for målingerne. Nogle stalde husede således kun lakterende køer, mens andre husede lakterende køer og goldkøer og atter andre husede såvel lakterende køer, goldkøer og kvier. Korrektion af NH3-emission i forhold TAN-udskillelse og standard-staldareal Sammenlignet med standard-sengebåsestalden, der er benyttet som grundlag for beregning af ammoniakfluxen i den nye husdyrregulering (Kai og Adamsen, 2017), varierer både i produktionsareal og gangareal per ko i de stalde der blev benyttet i undersøgelsen. Endvidere varierede udskillelsen af TAN per ko mellem 4

6 besætninger og i forhold til den aktuelle norm-tan udskillelse, der er benyttet som grundlag for beregning af normtal for husdyrgødning (Poulsen, 2017). De målte ammoniakemissioner er derfor korrigeret til samme norm-tan-udskillelse, som angivet for malkekøer og kvier jf. normtal for husdyrgødning 2017/18. Derefter er der korrigeret til samme produktionsareal, som danner basis for beregningerne af de arealrelaterede ammoniakemissionsværdier i den ny husdyrgodkendelseslov. For hver stald og måleperiode er norm-tan-udskillelsen (Tabel 1; række K) i g TAN per dag per stald, beregnet ved at gange antallet af køer (række C+D) med norm-tan-udskillelsen for køer samt antallet kvier (række E) med norm-tan-udskillelsen for kvier. Ifølge normtal for husdyrgødning 2017/18, udskilte en årsko af stor race 68,6 kg urin-n (TAN) svarende til 188 g TAN per dag, og en årskvie af stor race udskilte 33,8 kg TAN svarende til 93 g TAN per dag. Derefter er der beregnet en normaliseret ammoniakemission i g NH3-N per dag og per stald (række L), ved at benytte de målte ammoniakemissioner i procent af målt TAN-udskillelse i hver stald og måleperiode (række J). Den TAN-normaliserede ammoniakemission per m 2 gangareal (række N) er derefter beregnet ved omregne den TAN-normaliserede ammoniakemission per dag til en ammoniakemission per år og dividere med gangarealet i de individuelle stalde. Gangarealet er valgt, da dette areal er den primære kilde til ammoniakfordampning i kvægstalde og derfor vurderet som det bedste grundlag for at normalisere ammoniakemissionen per m 2. Endelig er norm-ammoniakemissionen per m 2 standard-produktionsareal (Q) fundet ved at gange den TAN-normaliserede ammoniakemission per m 2 gangareal med standard-gangarealet for sengebåsestalde (5,37 m 2 per ko) og dividere med standard-produktionsarealet for sengebåsestalde (7,99 m 2 per ko) jf. Kai og Adamsen (2017). Dette tal udtrykker ammoniakemissionen per m 2 produktionsareal i en stald med et gangareal på 5,37 m 2 og et produktionsareal på 7,99 m 2 per ko, og hvor køerne udskiller 68,6 kg TAN per årsko jf. normtal for husdyrgødning 2017/18. Tabel 1 viser et eksempel på grundlaget for beregning af standard-ammoniakemissionsværdien for stald 1 med spaltegulv og ringkanal. Appendiks 1 til Appendiks 7 viser beregningsgrundlag og resultat for de øvrige 7 stalde, der indgik. 5

7 Tabel 1. Beregning af standard-ammoniak-fluxen og standard-ammoniakemissionen (% af TAN) ved anvendelse af data fra stald 1 med spaltegulv og ringkanal. Målinger Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Middel A Produktionsareal (m 2 ) B Gangareal (m 2 ) C Antal lakterende køer D Antal goldkøer E Antal kvier F TAN-udskillelse i alt (g TAN d -1 ) G NH 3-emission i alt (g NH 3-N d -1 ) H NH 3-flux (kg NH 3-N m -2 prod.areal år -1 ) 1,80 1,35 1,24 1,16 1,70 1,88 1,52 I NH 3-flux (kg NH 3-N m -2 gangareal år -1 ) 2,76 2,07 1,89 1,78 2,61 2,88 2,33 J NH 3-emission (% af TAN) 13,8% 9,5% 10,2% 8,5% 13,6% 15,1% 11,8% Korrektioner K Norm-TAN udskillelse i alt (g TAN d -1 ) L TAN-normaliseret NH 3-emission i alt (g NH 3-N d -1 ) M TAN-normaliseret NH 3-flux (kg NH 3-N m -2 prod.areal år -1 ) N TAN-normaliseret NH 3-flux (kg NH 3-N m -2 gangareal år -1 ) O Standard-produktionsareal jf. Kai og Adamsen (2017) (m 2 ko -1 ) P Standard-gangareal jf. Kai og Adamsen (2017) (m 2 ko -1 ) Q NH 3-flux korrigeret til norm-tan udskillelse og standard-produktionsareal (kg NH 3-N m -2 år -1 ) R NH 3-emission i pct. af normaliseret TANudskillelse (68,6 kg år -1 ) for en ko opstaldet på et standardproduktionsareal (7,99 m 2 ) ,45 1,00 1,08 0,90 1,43 1,65 1,25 2,23 1,53 1,65 1,39 2,19 2,53 1,92 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 1,50 1,03 1,11 0,93 1,47 1,70 1,29 17,5% 12,0% 12,9% 10,9% 17,2% 19,8% 15,0% De standardiserede ammoniakemissioner per m 2 produktionsareal for sengebåsestalde med henholdsvis spaltegulv og ringkanal og fast drænet gulv for de individfremgår af Tabel 2. I gennemsnit er sengebåsestalde med spaltegulv og ringkanal forbundet med en emission på 1,16 kg NH 3-N m 2 produktionsareal år -1, mens sengebåsestalde med fast drænet gulv er forbundet med en emission på 0,89 kg NH 3-N m 2 produktionsareal år -1. 6

8 Tabel 2. Beregning af standard-ammoniak-fluxen og standard-ammoniakemissionen (% af TAN) ved anvendelse af data fra alle stalde. Stald nr. Stalde med spaltegulv med ringkanal NH 3-flux korrigeret til norm-tan udskillelse og standard-produktionsareal (kg NH 3-N m -2 produktionsareal år -1 ) Normaliseret Emissionsfaktor normaliseret jf. standard-produktionsareal (7,99 m 2 ko -1 ) og norm- TAN-udskillelse (68,6 kg TAN årsko -1 ) (% af TANudskillelse) 1 1,29 15,0 2 1,06 12,3 3 1,13 13,2 4 1,16 13,5 Middelværdi 1,16 13,5 Std.afv. 0,10 1,1 CV 8% 8% Stalde med fast drænet gulv 5 0,84 9,8 6 1,05 12,3 7 0,89 10,4 8 0,78 9,1 Middelværdi 0,89 10,4 Std.afv. 0,11 0,01 CV 13% 13% Ny viden sat i forhold miljøreguleringen På baggrund af ovenstående resultater melder et spørgsmål sig: kan det forsat antages, at der forskel på ammoniakemissionen fra de to undersøgte staldsystemer. Som tidligere beskrevet blev det fundet, at staldene med spaltegulv og ringkanal i gennemsnit udledte 1,20 ± 0,26 kg NH3-N år -1 m -2 produktionsareal (middel ± standardafvigelse mellem stalde), mens staldene med fast drænet gulv i gennemsnit udledte 1,00 ± 0,23 kg NH3-N år -1 m -2 produktionsareal. Opfattes de fire stalde i hver gruppe som repræsentative for hver population af stalde, hvilket projektgruppen bag projektet, herunder SEGES, vurderer, kan man med en statistisk t-test beregne en p-værdi på 0,22, hvorfor det ikke kan konkluderes, at de to staldtyper tilhører hver sin population af stalde. Man kunne derfor godt, ud fra de foreliggende værdier, betragte dem som én staldtype i ammoniakemissionsmæssig henseende. Kvægemissionsprojektet har dog ikke været dimensioneret med henblik på en statistisk sammenligning af staldtyperne, men kun på at fastlægge ammoniakemissionerne på et realistisk grundlag. En statistisk styrkeberegning indikerer dog, at såfremt det antages, at de fundne middelværdier og standardafvigelser mellem stalde er konsistente, ville der med 90 % sandsynlighed kunne have opnået statistisk signifikans på 95 % niveau ved at øge antallet af stikprøver til 30 stalde i hver gruppe. En sådan stikprøvestørrelse vurderes dog at være urealistisk at opnå, dels på den dertil hørende økonomi, ligesom det vil være en meget stor måleteknisk opgave at løse. Efter korrektion af TAN-udskillelse og gang- og produktionsarealer er der for sengebåsestalde med spaltegulv og ringkanal beregnet en emission på 1,16 ± 0,10 kg NH 3-N m 2 produktionsareal år -1 (gennemsnit af stalde ± standardvigelse mellem stalde). Denne værdi er 13 % lavere end den gældende ammoniakemissionsværdi på 1,34 kg NH3-N m 2 produktionsareal år -1. Sengebåsestalde med fast drænet gulv er forbundet med en emission på 0,89 ± 0,11 kg NH 3-N m 2 produktionsareal år -1. Denne værdi er 33 % 7

9 højere end den gældende ammoniakemissionsværdi på 0,67 kg NH3-N m 2 produktionsareal år -1 for dette staldsystem. En statistisk en-faktor variansanalyse viser, at ammoniakemissionen per m 2 produktionsareal for de to staldtyper er statistisk signifikant forskellig (P = 0,012) efter normalisering af TAN-udskillelse og standardisering af produktionsarealet. Det vurderes derfor, at det fagligt set er rimeligt at differentiere mellem de to staldtyper og at benytte de ovenfor angivne ammoniakemissionsværdier som repræsentative for hver staldtype. Ammoniakemissionsværdier Tabel 1 i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (BEK nr 1380 af 30/11/2017) opdateres som angivet i Tabel 3 ved anvendelse af den nyeste viden om ammoniakemissioner fra sengestalde samt ved anvendelse af nyeste værdier for total-n og TAN udskillelser fra kvæg jf. normtal for husdyrgødning 2017/18 (Poulsen, 2017). Sidstnævnte er dog kun benyttet i de staldtyper og dyrekategorier, der har været genstand for korrektion som følge af ændrede ammoniakemissionsværdier (sengestalde). Staldsystemet Sengestald med spalter (kanal, linespil) foreslås tildelt samme ammoniakemissionsværdi som Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal). Dette begrundes med, at der ikke findes tilstrækkelig dokumentation for dette staldsystem, hvis gældende ammoniakemissionsværdi er baseret på en antagelse om, at hyppig skrabning af gødningskanalen reducerer ammoniakfordampningen. Forsøg i svinestalde har dog vist, at dette ikke er tilfældet, da gødningskanalerne, selv efter skrabning, er belagt med gylle og derfor afgiver ammoniak i et omfang, der ikke kan adskilles fra almindelige gyllekanaler (Pedersen og Kai, 2008). Tabel 3. Emissionsfaktorer angivet i kg NH 3-N pr. m 2 produktionsareal pr. år. Dyretype og staldsystem Gældende Emission Ny Emission Malkekøer. Bindestald med grebning 1,99 uændret Malkekøer. Bindestald med riste 1,19 uændret Malkekøer, kvier og stude. Sengestald med fast gulv 1,68 uændret Malkekøer, kvier og stude. Sengestald med spalter (kanal, linespil) 1,0 1,16 Malkekøer, kvier og stude. Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 1,34 1,16 Malkekøer, kvier og stude. Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 0,67 0,89 Malkekøer, kvier og stude. Dybstrøelse 0,88 0,84 Kvier, stude, ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Bindestald med grebning 1,42 uændret Kvier, stude, ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Bindestald med riste 0,87 uændret Kalve (under 6 mdr.). Dybstrøelse 0,88 0,84 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Sengestald med fast gulv 1,4 uændret Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Sengestald med spalter (kanal, linespil) 0,84 0,91 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 1,12 0,91 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Spaltegulvbokse 1,12 uændret Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 0,56 0,70 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Dybstrøelse 0,66 0,67 8

10 BAT-emissionsgrænseværdier for nye sengestalde BAT-kravet (emissionsgrænseværdi) for nye sengestalde er i den gældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelses bilag 3 tabel 4 defineret som 0,67 kg NH3-N m -2 produktionsareal år -1. Dette svarer til den gældende ammoniakemissionsværdi for sengebåsestalde med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 tabel 1. Denne emissionsgrænseværdi er baseret på Kai og Adamsens (2017) omregning af de tidligere TAN-relaterede ammoniakemissionsgrænseværdier (MST, 201. Som anført i oplægget til nærværende notat kan den gældende emissionsgrænseværdi for nye sengestalde jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdes ved anvendelse af: 1. Staldsystemet Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 2. Spalteskraber i staldsystemet Spaltegulv med kanal + linespil 3. Gylleforsuring i staldsystemet Spaltegulv med kanal, bagskyld eller ringkanal, i økologiske produktioner dog med spalteskraber. Konklusionerne fra de nye emissionsmålinger viser, at der ikke kan forventes en ammoniakreducerende effekt af hyppig skrabning af spaltegulvet i sengebåsestalde med ringkanalsystem, og at ammoniakemissionsværdien for stalde med fast drænet gulv er højere end oprindelig fastsat. Da stalde med fast drænet gulv er benyttet som grundlag for fastsættelse af BAT-kravet, er det nødvendigt at foretage en vurdering af, om de ændrede ammoniakemissionsværdier for dette staldsystem giver anledning til en ændring i omkostningseffektiviteten, som indgår som central økonomisk parameter ved vurdering af, om et givet staldsystem eller miljøteknologi kan opfattes som BAT. Miljøstyrelsen har hidtil anvendt en afskæringsværdi på 100 kr. per kg sparet kvælstof ved vurdering af BAT. Ifølge teknologibladet faste drænede gulve med skraber og ajleafløb (Miljøstyrelsen, 2010), som sammenlignet med referencen, har en ammoniakreducerende effekt på 50 %, er der beregnet en driftsøkonomisk omkostningseffektivitet på mellem -1 kr. per kg sparet N inkl. værdien af N ved en besætningsstørrelse på 75 DE til 17 kr. kr. per kg sparet N inkl. værdien af N ved en besætningsstørrelse på 500 DE. Hvis det antages, at de samlede driftsomkostninger er uændrede, mens den ammoniakreducerende effekt ved anvendelse af fast drænet gulv med ajledræn er reduceret fra 50 % til 23 %, ændres omkostningseffektiviteten omtrentligt med faktor ca. 2 (50/23), svarende til maksimalt ca. 34 kr. per kg sparet N inkl. værdien af N. Dette er langt under afskæringsværdien på 100 kr. per kg sparet N inkl. værdien af N. Det vurderes derfor, at staldsystemet sengestalde med fast drænet gulv og ajledræn stadig kan betragtes som en BAT-teknologi, selvom den ammoniakreducerende effekt er lavere end først antaget. Da det samtidig er eneste miljøteknologi, som er veldokumenteret, kan staldsystemet samtidig benyttes som grundlag for fastsættelse af en ny ammoniakemissionsgrænseværdi (BAT-krav). Det anbefales derfor: 1. at BAT-kravet justeres fra de nugældende 0,67 kg NH3-N m -2 produktionsareal år -1 til 0,89 kg NH3-N m -2 produktionsareal år at anvendelse af spalteskrabning fjernes som miljøteknologi på miljøteknologilisten. Den kan således ikke benyttes til opfyldelse af givne ammoniakudledningskrav, herunder BAT-krav. Dette har som konsekvens, at den foreslåede ændrede emissionsgrænseværdi for nye sengestalde kan overholdes ved anvendelse af: 1. Staldsystemet Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb samt 2. Gylleforsuring i staldsystemet Spaltegulv med kanal, bagskyl eller ringkanal. 9

11 Spalteskraber i staldsystemet Spaltegulv med kanal + linespil udgår således som mulig løsning på opfyldelse af BAT-kravet i nye stalde. Da anvendelse af spalteskraber udgår, vil BAT-kravet til økologiske produktioner kun kunne opfyldes ved anvendelse af staldsystemet Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb, idet gylleforsuring ved anvendelse af svovlsyre ikke er godkendt til brug i henhold til det økologiske regelsæt. Der pågår dog udvikling af et alternativ til svovlsyre, som baserer sig på naturlig fermentering af gylle ved tilsætning af en letomsættelig kulhydrat-kilde. Såfremt effekten dokumenteres i henhold til de almindeligt gældende regler for optagelse af miljøteknologi på Miljøstyrelsens teknologiliste, vurderes det, at dette system på et senere tidspunkt vil kunne komme i betragtning som miljøteknologi i økologiske produktioner. BAT-emissionsgrænseværdier for eksisterende sengestalde Som anført i oplægget til nærværende notat kan den gældende emissionsgrænseværdi for eksisterende sengestalde jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdes ved: 1. Anvendelse af staldsystemet Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 2. Anvendelse af spalteskraber i staldsystemet Spaltegulv med kanal + linespil 3. Anvendelse af spalteskraber i staldsystemet Spaltegulv med bagskyld eller ringkanal. Den gældende emissionsgrænseværdi på 0,67 kg NH3-N m -2 produktionsareal år -1 for sengestalde bør, ligesom anført for nye stalde, justeres til 0,89 kg NH3-N m -2 produktionsareal år -1 på baggrund af den nyeste viden om ammoniakemissioner fra kvægstalde. Da anvendelse af spalteskraber i sengestalde med spaltegulv ikke har vist sig at kunne reducere ammoniakemissionen, bevirker dette, at ovenstående punkt 2 og 3 ikke længere er relevante. BAT-kravet til eksisterende stalde kan således kun opfyldes ved anvendelse af staldsystemet Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb. Forslag til fastsættelse af emissionsfaktorer og BAT krav for både nye og eksisterende stalde til kvæg og teknologier til kvæg på teknologilisten Nedenstående Tabel 4 er en opdatering af tabel 4 i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (BEK nr 1380 af 30/11/2017) med nyeste viden om ammoniakemissioner fra kvægstalde samt med gældende værdier for udskillelse af total-n og TAN som angivet i Normtal for husdyrgødning 2017/18 (Poulsen, 2017). For så vidt angår dybstrøelse er der, ligesom i Kai og Adamsen (2017), beregnet et vægtet gennemsnit af alle kategorier af kvæg, der går i stalde med dybstrøelse, hele arealet, dybstrøelse med kort ædeplads samt de forskellige kombinationer af gulve i staldsystemet dybstrøelse med lang ædeplads. Dog er de opdelt i en kategori omfattende malkekøer, småkalve, kvier og stude, samt en kategori omfattende ammekøer, tyrekalve og slagtekalve. Vægtningen er foretaget på samme grundlag som i Kai og Adamsen (2017). Tabel 4. BAT-krav for nye staldafsnit angivet som den maksimale ammoniakemission i kg NH 3-N pr. m 2 produktionsareal pr. år for den angivne dyretype og staldsystem Dyretype og staldsystem Gældende BAT niv 1 Ny BAT niv1 Malkekøer. Bindestald med grebning 0,67 0,89 Malkekøer. Bindestald med riste 0,67 0,89 Malkekøer, kvier og stude. Sengestald med fast gulv 0,67 0,89 Malkekøer, kvier og stude. Sengestald med spalter (kanal, linespil)* 0,67 0,89 Malkekøer, kvier og stude. Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)* 0,67 0,89 Malkekøer, kvier og stude. Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb* 0,67 0,89 Malkekøer, kvier og stude. Dybstrøelse 0,88 0,84 Kvier, stude, ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Bindestald med grebning 0,67 0,89 10

12 Dyretype og staldsystem Gældende BAT niv 1 Ny BAT niv1 Kvier, stude, ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Bindestald med riste 0,67 0,89 Kalve (under 6 mdr.). Dybstrøelse 0,88 0,84 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Sengestald med fast gulv 0,67 0,89 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Sengestald med spalter (kanal, linespil) 0,67 0,89 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 0,67 0,89 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Spaltegulvbokse 0,67 0,89 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 0,67 0,89 Ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.). Dybstrøelse 0,66 0,67 Tilsvarende er tabel 5 i bekendtgørelsen opdateret med nyeste viden i forhold til eksisterende staldafsnit i nedenstående Tabel 5. Sengestalde med spalter (kanal, linespil) samt sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) er ændret fra hhv. 0,67 og 1,0 til 1,16 kg NH3-N m -2 år -1. Begrundelsen er, at spalteskraber som følge af nyeste viden ikke længere kan anvendes til at imødekomme et ammoniakkrav. Da der ikke findes godkendte miljøteknologier på teknologilisten, der kan implementeres i eksisterende stalde, kan der ikke stilles BAT-krav ud over staldens ammoniakemissionsværdi. Sengestalde med fast drænet gulv og ajleafløb er opjusteret fra 0,67 til 0,89 kg NH3-N m -2 år -1. Dette begrundes i den ny viden. Den opjusterede værdi svarer således til ammoniakemissionsværdien for denne staldtype. Tabel 5. BAT-krav for den maksimale ammoniakemission fra eksisterende staldafsnit angivet i kg NH 3-N pr. m 2 produktionsareal pr. år. Dyretype og staldsystem Gældende BAT-emission Ny BAT-emission Malkekøer, kvier og stude. Sengestald med spalter (kanal, linespil) 0,67 1,16 Malkekøer, kvier og stude. Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller 1,0 1,16 ringkanal) Malkekøer, kvier og stude. Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 0,67 0,89 Referencer Kai, P. og A. P. S. Adamsen Fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning. Del 2: Emissionsfaktorer. Technical Report BCE-TR-12, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. 89 pp. Miljøstyrelsen, Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb. Teknologiblad. Malkekvæg. Miljøstyrelsen, pp. Miljøstyrelsen, Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og aj2011.pdf 11

13 Pedersen, P. og P. Kai Kildesepareringsstald med gulvudsugning. Meddelelse nr. 824, Dansk Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. 22 pp. 12

14 Appendiks 1. Beregning af standard-ammoniak-fluxen og standard-ammoniakemissionen (% af TAN) ved anvendelse af data fra stald 2 med spaltegulv og ringkanal. Målinger Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Middel Produktionsareal (m 2 ) Gangareal (m 2 ) Antal lakterende køer Antal goldkøer Antal kvier TAN-udskillelse i alt (g TAN d -1 ) NH 3-emission i alt (g NH 3-N d -1 ) NH 3-flux (kg NH 3-N m -2 prod.areal år -1 ) 0,78 0,69 1,17 1,29 0,86 0,66 0,91 NH 3-flux (kg NH 3-N m -2 gangareal år -1 ) 1,21 1,08 1,82 2,01 1,34 1,02 1,41 NH 3-emission (% af TAN) 7% 7% 14% 15% 10% 7% 9,9% Korrektioner Norm-TAN udskillelse i alt (g TAN d -1 ) TAN-normaliseret NH 3-emission i alt (g NH 3-N d -1 ) TAN-normaliseret NH 3-flux (kg NH 3-N m - 2 prod.areal år -1 ) TAN-normaliseret NH 3-flux (kg NH 3-N m - 2 gangareal år -1 ) Standard-produktionsareal jf. Kai og Adamsen (2017) (m 2 ko -1 ) Standard-gangareal jf. Kai og Adamsen (2017) (m 2 ko -1 ) NH 3-flux korrigeret til norm-tan udskillelse og standardproduktionsareal (kg NH 3-N m -2 år -1 ) NH 3-emission i pct. af normaliseret TANudskillelse (68,6 kg år -1 ) for en ko opstaldet på et produktionsareal (7,99 m 2 ) ,78 0,69 1,17 1,29 0,86 0,66 0,91 1,14 1,05 2,26 2,40 1,53 1,09 1,58 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 0,77 0,70 1,52 1,61 1,03 0,73 1,06 8,9% 8,2% 17,7% 18,8% 12,0% 8,5% 12,3% 13

15 Appendiks 2. Beregning af standard-ammoniak-fluxen og standard-ammoniakemissionen (% af TAN) ved anvendelse af data fra stald 3 med spaltegulv og ringkanal. Målinger Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Middel Produktionsareal (m2) Gangareal (m2) Antal lakterende køer Antal goldkøer Antal kvier TAN-udskillelse i alt (g TAN d NH3-emission i alt (g NH3-N d NH3-flux (kg NH3-N m-2 prod.areal år- 1,11 0,65 1,04 1,17 1,53 1,10 NH3-flux (kg NH3-N m-2 gangareal år- 1,95 1,14 1,82 2,06 2,68 1,93 NH3-emission (% af TAN) 11% 5% 7% 7% 10% 8,0% Korrektioner Norm TAN udskillelse køer (g ko-1 dag Norm TAN udskillelse kvier (g kvie dag- Norm-TAN udskillelse stald (g TAN d TAN-normaliseret NH3-emission (g NH N d- norm-nh3-flux produktionsareal (kg 1,23 0,57 0,89 0,95 1,18 0,96 NH3-N m-2 år- norm-nh3-flux gangareal (kg NH3-N m- 2,15 0,99 1,56 1,66 2,07 1,69 2 år- Produktionsareal per årsko jf. 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 stipladsmodellen (m2 ko- Gangareal per årsko jf. stipladsmodellen 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 (m2 ko- NH3-flux i stipladsmodellen (kg NH3-N 1,45 0,67 1,05 1,12 1,39 1,13 m-2 år- Standardiseret NH3-emission (% af TAN) 16,8% 7,7% 12,2% 13,0% 16,2% 13,2% 14

16 Appendiks 3. Beregning af standard-ammoniak-fluxen og standard-ammoniakemissionen (% af TAN) ved anvendelse af data fra stald 4 med spaltegulv og ringkanal. Målinger Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Middel Produktionsareal (m2) Gangareal (m2) Antal lakterende køer Antal goldkøer Antal kvier Samlet TAN-produktion (g TAN/dag) NH3-emission (g NH3-N/dag) NH3-flux (kg NH3-N m-2 prod.areal år- 0,81 1,15 1,48 1,13 1,80 1,27 NH3-flux (kg NH3-N m-2 gangareal år- 1,31 1,86 2,40 1,84 2,91 2,06 NH3-emission (% af TAN) 8,0% 10,4% 13,8% 10,4% 15,7% 11,7% Korrektioner Norm TAN udskillelse køer (g ko-1 dag Norm TAN udskillelse kvier (g kvie dag- Norm-TAN udskillelse stald (g TAN d TAN-normaliseret NH3-emission (g NH N d- Norm-NH3-flux produktionsareal (kg 0,71 0,95 1,24 0,94 1,48 1,06 NH3-N m-2 år- Norm-NH3-flux gangareal (kg NH3-N m- 1,16 1,54 2,01 1,52 2,39 1,72 2 år- Produktionsareal per årsko jf. 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 stipladsmodellen (m2 ko- Gangareal per årsko jf. stipladsmodellen 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 (m2 ko- NH3-flux i stipladsmodellen (kg NH3-N 0,78 1,04 1,35 1,02 1,61 1,16 m-2 år- Standardiseret NH3-emission (% af TAN) 9,1% 12,1% 15,7% 11,9% 18,7% 13,5% 15

17 Appendiks 4. Beregning af standard-ammoniak-fluxen og standard-ammoniakemissionen (% af TAN) ved anvendelse af data fra stald 5 med fast drænet gulv. Målinger Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Middel Produktionsareal (m2) Gangareal (m2) Antal lakterende køer Antal goldkøer Antal kvier Samlet TAN-produktion (g TAN/dag) NH3-emission (g NH3-N/dag) NH3-flux (kg NH3-N m-2 prod.areal år- 1,42 0,56 0,68 1,08 1,29 1,74 1,13 NH3-flux (kg NH3-N m-2 gangareal år- 2,05 0,81 0,99 1,56 1,87 2,51 1,63 NH3-emission (% af TAN) 14,4% 6,1% 6,3% 9,4% 10,3% 14,3% 10,1% Korrektioner Norm TAN udskillelse køer (g ko-1 dag Norm TAN udskillelse kvier (g kvie dag- Norm-TAN 2017/ Normaliseret NH3-emission norm-nh3-flux produktionsareal (kg 1,18 0,51 0,57 0,82 0,91 1,22 0,87 NH3-N m-2 år- norm-nh3-flux gangareal (kg NH3-N m- 1,71 0,74 0,82 1,18 1,32 1,77 1,26 2 år- Produktionsareal per årsko jf. 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 stipladsmodellen (m2 ko- Gangareal per årsko jf. stipladsmodellen 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 (m2 ko- NH3-flux i stipladsmodellen (kg NH3-N 1,15 0,50 0,55 0,79 0,89 1,19 0,84 m-2 år- Standardiseret NH3-emission (% af TAN) 13,4% 5,8% 6,4% 9,2% 10,3% 13,8% 9,8% 16

18 Appendiks 5. Beregning af standard-ammoniak-fluxen og standard-ammoniakemissionen (% af TAN) ved anvendelse af data fra stald 6 med fast drænet gulv. Målinger Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Middel Produktionsareal (m2) Gangareal (m2) Antal lakterende køer Antal goldkøer Antal kvier Samlet TAN-produktion (g TAN/dag) NH3-emission (g NH3-N/dag) NH3-flux (kg NH3-N m-2 prod.areal år- NH3-flux (kg NH3-N m-2 gangareal år- 0,80 0,82 1,12 1,09 1,25 1,06 1,02 1,19 1,22 1,67 1,62 1,87 1,58 1,52 NH3-emission (% af TAN) 6,0% 7,4% 14,2% 11,1% 10,7% 9,4% 9,8% Korrektioner Norm TAN udskillelse køer (g ko-1 dag Norm TAN udskillelse kvier (g kvie dag- Norm-TAN 2017/ Normaliseret NH3-emission norm-nh3-flux produktionsareal (kg 0,61 0,77 1,50 1,20 1,19 1,04 1,05 NH3-N m-2 år- norm-nh3-flux gangareal (kg NH3-N m- 0,91 1,14 2,24 1,79 1,77 1,55 1,57 2 år- Produktionsareal per årsko jf. 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 stipladsmodellen (m2 ko- Gangareal per årsko jf. stipladsmodellen 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 (m2 ko- NH3-flux i stipladsmodellen (kg NH3-N 0,61 0,77 1,50 1,20 1,19 1,04 1,05 m-2 år- Standardiseret NH3-emission (% af TAN) 7,1% 8,9% 17,5% 14,0% 13,8% 12,1% 12,3% 17

19 Appendiks 6. Beregning af standard-ammoniak-fluxen og standard-ammoniakemissionen (% af TAN) ved anvendelse af data fra stald 7 med fast drænet gulv. Emissionsmålinger Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Middel Produktionsareal (m2) Gangareal (m2) Antal lakterende køer Antal goldkøer Antal kvier Samlet TAN-produktion (g TAN/dag) NH3-emission (g NH3-N/dag) NH3-flux (kg NH3-N m-2 prod.areal år- 1,00 0,89 1,33 1,53 0,97 1,15 NH3-flux (kg NH3-N m-2 gangareal år- 1,47 1,31 1,96 2,25 1,43 1,69 NH3-emission (% af TAN) 9,7% 8,7% 12,9% 13,5% 9,0% 10,8% Korrektioner Norm TAN udskillelse køer (g ko-1 dag Norm TAN udskillelse kvier (g kvie dag- Norm-TAN 2017/ Normaliseret NH3-emission norm-nh3-flux produktionsareal (kg 0,79 0,72 1,08 1,15 0,77 0,90 NH3-N m-2 år- norm-nh3-flux gangareal (kg NH3-N 1,16 1,06 1,59 1,70 1,13 1,33 m-2 år- Produktionsareal per årsko jf. 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 stipladsmodellen (m2 ko- Gangareal per årsko jf. 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 stipladsmodellen (m2 ko- NH3-flux i stipladsmodellen (kg NH3-N 0,78 0,71 1,07 1,14 0,76 0,89 m-2 år- Standardiseret NH3-emission (% af TAN) 9,1% 8,3% 12,5% 13,3% 8,8% 10,4% 18

20 Appendiks 7. Beregning af standard-ammoniak-fluxen og standard-ammoniakemissionen (% af TAN) ved anvendelse af data fra stald 8 med fast drænet gulv. Emissionsmålinger Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Middel Produktionsareal (m2) Gangareal (m2) Lakterende køer Goldkøer Kvier Samlet TAN-produktion (g TAN/dag) NH3-emission (g NH3-N/dag) NH3-flux (kg NH3-N m-2 prod.areal år- 0,63 0,29 0,63 0,68 0,94 0,83 0,66 NH3-flux (kg NH3-N m-2 gangareal 0,93 0,43 0,93 1,01 1,39 1,23 0,99 år- NH3-emission (% af TAN) 11,5% 5,6% 12,3% 13,0% 19,5% 15,2% 12,9% Korrektioner Norm TAN udskillelse køer (g ko dag- Norm TAN udskillelse kvier (g kvie dag- Norm-TAN 2017/ Normaliseret NH3-emission norm-nh3-flux produktionsareal (kg 0,69 0,35 0,77 0,77 1,16 0,97 0,79 NH3-N m-2 år- norm-nh3-flux gangareal (kg NH3-N 1,02 0,52 1,14 1,14 1,73 1,44 1,17 m-2 år- Produktionsareal per årsko jf. 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 7,99 stipladsmodellen (m2 ko- Gangareal per årsko jf. 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 5,37 stipladsmodellen (m2 ko- NH3-flux i stipladsmodellen (kg NH3-N 0,69 0,35 0,77 0,77 1,16 0,97 0,78 m-2 år- Standardiseret NH3-emission (% af TAN) 8,0% 4,1% 8,9% 8,9% 13,5% 11,3% 9,1% 19

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Kolding, d. 22. februar 2018 Temamøde om staldgulve og miljøteknologi Kristoffer Jonassen Program Baggrund Ny viden - Metode - Resultater Anvendelse af ny viden i kommende

Læs mere

Ansøgningstidspunkt Staldsystem/miljøteknologi Konsekvens af ny viden og mulige løsningsforslag

Ansøgningstidspunkt Staldsystem/miljøteknologi Konsekvens af ny viden og mulige løsningsforslag Tabel. Konsekvenser og mulige løsninger for allerede indsendte ansøgninger i forskellige perioder i henhold til bestemmelserne i de dagældende bekendtgørelser. Der er ikke taget højde for nærhed til beskyttet

Læs mere

Ansøgningstidspunkt Staldsystem/miljøteknologi Konsekvens af ny viden og mulige løsningsforslag

Ansøgningstidspunkt Staldsystem/miljøteknologi Konsekvens af ny viden og mulige løsningsforslag Tabel. Konsekvenser og mulige løsninger for allerede indsendte og kommende ansøgninger. Der er ikke taget højde for nærhed til beskyttet natur. Nærhed til beskyttet natur kan få betydning for mulige løsninger,

Læs mere

1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.

1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav. Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Departementet. Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ).

AARHUS UNIVERSITET. Til Departementet. Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ). AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Departementet Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ). Departementet

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Natur og Miljø 2017 Ny husdyrregulering

Natur og Miljø 2017 Ny husdyrregulering Natur og Miljø 2017 Ny husdyrregulering Kolding den 8. juni 2017 Henriette Fries, Morten Riis og Anette Dodensig Pedersen Menuen for dagen Husdyrgodkendelse med fokus på Nørupgård Tilsyn Revurdering 2

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Bilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Bilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Samspil mellem miljøteknologier. Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste

Samspil mellem miljøteknologier. Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Samspil mellem miljøteknologier Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Titel: Samspil mellem miljøteknologier - Vurdering af mulighederne for at kombinere

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV

STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV HUSDYRGODKENDELSESBEKENDTGØRELSENS STANDARD-EMISSIONER Ammoniak Lugt OBS! Ikke udtømmende liste OBS! Ikke udtømmende liste FAGLIGT GRUNDLAG FOR AREALMODEL FRA

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15

Læs mere

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den )

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den ) Tabel 8.3. KVÆG (ændret den368) Malkekøer (tung race) kg/dyr/dag M 3 /år/dyr 1,2 Bindestald m. grebning Ajle,1 1 Bindestald m. riste Gylle 1,2,1 1 6 Sengestald m. fast gulv Gylle,4,1 3 1 2 Sengestald m.

Læs mere

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Staldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg

Staldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Staldsystemer til kvæg Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Dyrevelfærd - klovsundhed Gyllebeholder 2% 1½ % Normtal udarbejdes af Plantedirektoratet Bedste staldsystem - gylle 6% NHз Defineret

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering

Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering Erhverv, Maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering Indledning I forbindelse med fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdier for malkekvægbrug

Læs mere

Husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (207729) Dette er en ansøgning om en tilladelse til et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 b. Versionsnummer: 1 Indsendelsesdato: 29 10 2018 Husdyrbruget Konsulent

Læs mere

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg

Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gyllekanaler Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 13 Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER

NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER Biological and Chemical Engineering Technical Report BCE-TR-12 DATA SHEET Title: Fra produktionsbaseret til

Læs mere

Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg

Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gangareal Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010 Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin

Læs mere

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Evaluering af det generelle ammoniakkrav Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),

Læs mere

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485 Mogens Elnegaard Haveskovvej 2 5932 Humble Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 21-04-2015

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (28274) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 5 Indsendelsesdato: 4 2 219 Genereringsdato: 14 5 219 Husdyrbruget

Læs mere

Høringsnotat til udkast til ændringer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Høringsnotat til udkast til ændringer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Erhvervsregulering J.nr. 2018-636 Den 4. juli 2018 Høringsnotat til udkast til ændringer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Et udkast til bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug

Læs mere

Godkendelser og tilladelser efter den nye husdyrbruglov Kl min Kl min

Godkendelser og tilladelser efter den nye husdyrbruglov Kl min Kl min Godkendelser og tilladelser efter den nye husdyrbruglov Kl. 13.45 14.30 45 min Kl. 14.45 16.00 75 min Envina Middelfart den 25 oktober 2018 Anita Carøe Henningsen og Henriette Fries Gennemgang af husdyrgodkendelse.dk

Læs mere

Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg

Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Natur- og Landbrugskommissionens forslag 3. september 2019 2... NLK foreslog,

Læs mere

Husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (210044) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 2 Indsendelsesdato: 18 02 2019 Husdyrbruget Konsulent Husdyrbrugets

Læs mere

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

AMMONIAKEMISSION FRA NATURLIGT VENTILEREDE KVÆGSTALDE MILJØEFFEKT VED SKRABNING AF SPALTEGULVE OG KANALBUND

AMMONIAKEMISSION FRA NATURLIGT VENTILEREDE KVÆGSTALDE MILJØEFFEKT VED SKRABNING AF SPALTEGULVE OG KANALBUND AMMONIAKEMISSION FRA NATURLIGT VENTILEREDE KVÆGSTALDE MILJØEFFEKT VED SKRABNING AF SPALTEGULVE OG KANALBUND AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN, PETER KAI, BO ESKEROD MADSEN OG PETER HANSEN, AGROTECH, SAMT GUO

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Miljøkonsekvensrapport til 16a miljøansøgning

Miljøkonsekvensrapport til 16a miljøansøgning Miljøkonsekvensrapport til 16a miljøansøgning Lille Ørritslevgaard I/S Ørritslevgade 46, 5450 Otterup Køer og opdræt i eksisterende stalde Skema 205489 i Husdyrgodkendelse.dk (Angivelser i parentes efter

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (204719) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 4 Indsendelsesdato: 04 07 2018 Genereringsdato: 04 04 2019

Læs mere

Husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema(205578) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 2 Indsendelsesdato: 02 07 2018 Husdyrbruget Konsulent Husdyrbrugets

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet sender hermed udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse samt tilhørende miljørapport i offentlig høring

Miljø- og Fødevareministeriet sender hermed udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse samt tilhørende miljørapport i offentlig høring NOTAT Erhvervsregulering J.nr. 2018-7378 Den 24. oktober 2018 Høring af ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse (selvstændige emissionsfaktorer for avlsorner, præcisering af regler om kontinuitetsbrud samt

Læs mere

Husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (203366) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 6 Indsendelsesdato: 26 07 2018 Husdyrbruget Konsulent Husdyrbrugets

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Kettrupvej 35, 9690 Fjerritslev

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Kettrupvej 35, 9690 Fjerritslev TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE kvægbruget Kettrupvej 35, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 4/2 2011 og 8/2 2011 1 Indhold Indhold... 2 Resume og samlet vurdering... 3 Vilkår for tillæg

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3

8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3 Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Bilag 11 skemaer, Smedebækvej 43 Tlf. 8682 1666 Fax. 8798 1666 Regnskabskontoret@SHLRK.dk www.shlrk.dk Silkeborg, d. 21. januar 2019 Produktions arealer Tabel 1a Produktions

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Din klage skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet senest den 20. januar 2017 kl (4 uger efter offentliggørelsen).

Din klage skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet senest den 20. januar 2017 kl (4 uger efter offentliggørelsen). Martin Pedersen Krovej 4 6800 Varde Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 21. december 2016 Afgørelse på anmeldelse af skift i dyretype

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...

Læs mere

Bæredygtig vækst i mælkeproduktionen efter 2015

Bæredygtig vækst i mælkeproduktionen efter 2015 2016 Bæredygtig vækst i mælkeproduktionen efter 2015 SEGES P/S - SEGES Kvæg 05-09-2016 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Interview af 15 landmænd om deres bedrifters udviklingsmuligheder 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)

Læs mere

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,

Læs mere

Afgørelse om 2. tillæg til eksisterende miljøgodkendelse for Havrelandsvej 17, 7790 Thyholm

Afgørelse om 2. tillæg til eksisterende miljøgodkendelse for Havrelandsvej 17, 7790 Thyholm POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 Afgørelse om 2. tillæg til eksisterende miljøgodkendelse for

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg

Læs mere

Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning

Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning I forbindelse med udredningsarbejdet vedr. mulighederne for håndtering af BAT-kravet på kvægbrug nedsatte Miljøministeriet, i efteråret 2009,

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb

Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Faste, drænede gulve Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug

Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug Nr. 916 af 23. juni 2017 Miljø- og Fødevareministeriet (Miljøstyrelsen) Kapitel 6 Forskellige driftsbygninger, anlæg m.v. 10. Etablering,

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

Peter Sørensen Gammel Hald Vej Højslev. CVR-nr Den 30. august Gammel Hald Vej 31 - Anmeldelse om skift i dyretype.

Peter Sørensen Gammel Hald Vej Højslev. CVR-nr Den 30. august Gammel Hald Vej 31 - Anmeldelse om skift i dyretype. Peter Sørensen Gammel Hald Vej 31 7840 Højslev CVR-nr. 12697147 Den 30. august 2017 Gammel Hald Vej 31 - Anmeldelse om skift i dyretype. Skive Kommune har modtaget en anmeldelse efter 29 til skift i dyretype.

Læs mere

Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)

Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A ) AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen

Læs mere

8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001)

8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001) 8. Tab fra stalde 8.1. Arbejdsgruppe Følgende personer har været involveret i opdateringen af kapitlet om tab fra stald: Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Per Tybirk, Videncenter

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Anmeldelse af etablering, udvidelse eller ændring af mindre dyrehold i Guldborgsund Kommune

Anmeldelse af etablering, udvidelse eller ændring af mindre dyrehold i Guldborgsund Kommune Anmeldelse af etablering, udvidelse eller ændring af mindre dyrehold i Guldborgsund Kommune A Navn Adresse Telefonnr. Anmelder Anmelders e-mail Ejer/ejere (hvis forskellig fra anmelder) Adresse eller matrikel

Læs mere

Lars Rasmussen Nørre Ramsingvej Spøttrup. CVR-nr Den 14. september Kærgårdsvej 43 - Anmeldelse om skift i dyretype.

Lars Rasmussen Nørre Ramsingvej Spøttrup. CVR-nr Den 14. september Kærgårdsvej 43 - Anmeldelse om skift i dyretype. Lars Rasmussen Nørre Ramsingvej 4 7860 Spøttrup CVR-nr. 11 95 26 31 Den 14. september 2017 Kærgårdsvej 43 - Anmeldelse om skift i dyretype. Skive Kommune har modtaget en anmeldelse efter 29 til skift i

Læs mere

Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481

Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481 Vissenbjerg, den 22. juni 2017 Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481 Jens Hansen har på ejendommen Nordpolen,

Læs mere

31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper

31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk 31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper Lars Remme Larsen Stradevej 1 7550 Sørvad Afgørelsesdato:

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Afgørelse om ændring af dyrehold på eksisterende husdyrbrug på Ribevej 84, 6630 Rødding

Afgørelse om ændring af dyrehold på eksisterende husdyrbrug på Ribevej 84, 6630 Rødding TEKNIK OG MILJØ TEAM ERHVERVSMILJØ Dato: 17-06-2015 Sagsnr.: 15/17029 Hans Skøtt Warming Ribevej 84 6630 Rødding Kontaktperson: Majbrit Holst Nielsen Dir. tlf.: 7996 6268 E-mail: mhni@vejen.dk Afgørelse

Læs mere