kvalificeres så den får et reelt indhold, - for eksempel i form af en sammenkædning med egentlige arbejdsmiljøregnskaber.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kvalificeres så den får et reelt indhold, - for eksempel i form af en sammenkædning med egentlige arbejdsmiljøregnskaber."

Transkript

1 Den 16. marts 2004 /2 VK ULQJVVYDURPIRUVODJWLO /RYRP QGULQJDIORY RPDUEHMGVPLOM DIPDUWV Arbejdstilsynet sendte den 4. marts lovforslaget om en ny arbejdsmiljøreform i ekstern høring. Hermed følger LO s høringssvar. LO kan ikke tilslutte sig det fremlagte lovforslag. LO vurderer ikke, at lovforslaget samlet set vil føre til en forbedring af arbejdsmiljøet i de danske virksomheder; tværtimod. 2YHURUGQHWYXUGHULQJDIORYIRUVODJHW Reformen fokuserer ensidigt på Arbejdstilsynet og myndighedernes kontrol med arbejdsmiljøet, og indeholder alt for få initiativer til understøttelse og styrkelse af virksomhedernes motivation og muligheder for selv at udvikle og forbedre arbejdsmiljøet. LO finder det vigtigt, at man med reformen vil styrke indsatsen for at finde de virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø. Men vi vurderer, at lovforslaget i praksis vil føre til, at virksomhederne først løser deres arbejdsmiljøproblemer i takt med, at Arbejdstilsynet finder dem. Lovforslaget mangler initiativer, der vil føre til en forbedring og udvikling af arbejdsmiljøet generelt, ligesom lovforslaget indeholder meget få fremadrettede initiativer, der vil forebygge, at der overhovedet opstår arbejdsmiljøproblemer. Reformen bygger på den antagelse, at truslen om kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet i sig selv er tilstrækkeligt til at tilskynde virksomhederne til at prioritere arbejdsmiljøet. LO tror ikke på denne antagelse. Vi er af den opfattelse, at et slagkraftigt og velfungerende arbejdsmiljøsystem skal indeholde såvel en stærk forebyggelsesdel som en stærk kontroldel. Med lovforslaget er det alene kontroldelen, der styrkes, mens forebyggelsesdelen nedprioriteres. Lovforslagets tankegang er, at arbejdsmiljørådgivningen over en årrække samlet set får den relevante volumen, blot rettet mod netop de virksomheder, der indfanges i screeningerne. Men lovforslaget mangler helt et troværdigt beregningsmæssigt grundlag og en sammenhængende argumentation omkring forudsætningerne for udfasningen af BST og etableringen af et liberaliseret rådgivningsmarked. Derfor vurderer LO, at arbejdsmiljøforebyggelsen svækkes alvorligt og lovforslagets samlede effekt er negativ. *HQHUHOYXUGHULQJDIORYIRUVODJHWVKRYHGHOHPHQWHU Usikkert reformgrundlag Med lovforslaget lægges der op til en markant udvidelse af Arbejdstilsynets arbejdsopgaver, hvor der lægges op til ansættelse af 140 nye tilsynsførende i Arbejdstilsynet. LO noterer sig, at det nogenlunde svarer til det antal som regeringen afskedigede ganske kort tid efter sin tiltræden, hvorfor LO stiller sig meget skeptisk med hensyn til,

2 om Arbejdstilsynet reelt får de mandskabsmæssige ressourcer, der er nødvendige for at løfte opgaven. En række forudsætninger er afgørende for AT s muligheder for ressourcemæssigt at kunne løfte opgaven. Helt centralt står i denne sammenhæng spørgsmålet om hvor stor en andel af de screenede virksomheder, der efterfølgende skal have et af de meget tidsog ressourcekrævende tilpassede tilsyn. Af lovbemærkningerne fremgår det, at Arbejdstilsynet ikke har mulighed for at vurdere, hvor stort behovet for efterfølgende tilpassede tilsyn vil være. LO finder det stærkt kritisabelt at implementere en arbejdsmiljøreform, hvor forudsætninger ikke kan vurderes og hermed heller ikke de ressourcemæssige krav og konsekvenser. LO forudser, at Arbejdstilsynet i sin screeningsadfærd bliver tvunget til at anlægge andre kriterier til grund for prioriteringen af virksomheder, der skal have et tilpasset tilsyn, end rent arbejdsmiljøfaglige begrundelser. Det er derfor LO s helt klare forventning, at der indsættes en evaluerings- og revisionsbestemmelse i loven, så det tages op til overvejelse, om målene indfries, og hvilke initiativer, der skal tages, hvis ikke målene nås i den fastlagte takt. Afvikling af BST-pligten LO står helt uforstående over for forslaget om en afvikling af BST-pligten. Det er både uklogt og uacceptabelt at foreslå en udfasning af 25 års oparbejdet viden inden for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, uden at der reelt er viden om, hvilken effekt der er af det, der sættes i stedet. Lovforslaget forudsætter, at eksisterende BST-centre over den angivne udfasningsperiode kan omstille sig til en ren efterspørgselsstyret økonomi. LO vurderer, at denne forudsætning ikke holder, da BST-centrene fremover ikke har nogen sikkerhed for indtjeningen, hvorved det vil være vanskeligt at fremskaffe den nødvendige kapital til investeringer. Desuden er kalkuleringsgrundlaget i lovforslaget utilstrækkeligt. Med hensyn til antallet af rådgivningspåbud understreges det således at dette skøn er forbundet med nogen usikkerhed det faktiske omfang kan være både større eller mindre. Dette vil i givet fald indebære en meget hurtigere udfasning af BST end kalkuleret og dermed en betydelig svækkelse af den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Alle erfaringer viser, at BST med sin rådgivning af virksomhederne, og i samarbejdet med virksomhederne, har været med til at højne arbejdsmiljøstandarden på landets virksomheder, jf. de BST-undersøgelser, der er lavet gennem tiden. BST har medvirket til at sikre en helhedsorienteret arbejdsmiljørådgivning, og været en vigtig faktor i styrkelsen af virksomhedernes egen indsats. Afviklingen af BST-pligten indebærer, at det lange forebyggende træk mistes. LO forudser, at den uafhængige og upartiske rådgivning som BST hidtil har leveret, vil blive erstattet af rådgivning, hvor der kan stilles tvivl om rådgivningsvirksomhedernes uafhængighed. 2

3 Finansiering af AT gennem afvikling af BST Det fremgår af lovforslaget, at BST-pligten først skal afvikles på det offentlige område. Der introduceres et konstrueret SIFU-princip, hvor der lægges op til, at de virksomheder, som senest har fået BST-pligt, er de samme virksomheder, som først skal ud af BST-pligten. Da et rent SIFU-princip ikke vil sikre, at det alene er de offentlige virksomheder, der først mister BST-pligten, idet nogle private brancheområder har fået BST-pligt senere end andre offentlige brancheområder, opererer lovforslaget med anvendelsen af SIFU som hovedprincip. Hermed sikrer lovforslaget desværre, at de offentlige virksomheder inden for det første år mister BST-pligten, hvorved staten kan anvende de sparede DUT-midler til at finansiere de 140 ekstra tilsynsførende i Arbejdstilsynet. LO finder det stærkt kritisabelt, at forligspartierne finansierer en myndighedskontrol med besparelser på de offentligt ansattes arbejdsmiljø, hvor BST-pligten har været det redskab, der har muliggjort arbejdsmiljøaktiviteter i de offentlige virksomheder. Arbejdsmiljøaktiviteterne reduceres hermed voldsomt i amter og kommuner. Hermed rammer arbejdsmiljøbesparelserne i første omgang de offentlige personalegrupper, så som hjemmehjælpere, sygehjælpere og SOSU-assistenter, der alle har et særdeles belastende arbejdsmiljø, hvilket bl.a. fremgår af statistikkerne vedrørende førtidspension og udgifter til sygedagpenge. Screening af alle danske virksomheder LO har længe efterlyst en forstærket myndighedsindsats i forhold til at finde de arbejdsmiljømæssigt dårlige virksomheder. På denne baggrund finder LO det positivt, at regeringen nu lægger op til at lave en screening af arbejdsmiljøet i samtlige danske virksomheder. LO noterer sig, at lovforslaget opererer med, at alle virksomheder er screenet inden for de næste 7 år, og derefter screenes hvert tredje år. LO vurderer, at screeningstakten skal være tre-årig for at kunne fungere optimalt. Screeningsværktøjet er nyt og uprøvet, og LO finder det ikke sandsynliggjort, at screeningsbesøgene i gennemsnit kan gennemføres på halvanden time. 3

4 Medarbejderindflydelse LO finder, at medarbejderindflydelse og medarbejderinddragelse er helt afgørende for at opnå reelle forbedringer i virksomhedernes arbejdsmiljø. Der mangler nye bud på medarbejderindflydelsen i reformen. Helt konkret står det uklart, hvad der sker med medarbejderinddragelsen, når BST-pligten forsvinder og nye rådgivere kommer til, ligesom lovforslaget heller ikke sikrer den helt nødvendige medarbejderinddragelse i forbindelse med screeningsbesøgene. Den paritetiske repræsentation, der er indbygget i BST-modellen, har været garanten for en kvalificeret rådgivning, accepteret af parterne. Arbejdsmiljø i små virksomheder LO savner generelt initiativer til fremme af arbejdsmiljøarbejdet i de små virksomheder. Regeringen har, med lovændringen i 2002, afskaffet de administrative bøder, som var et betydeligt incitament til især de små virksomheder om at gennemføre APV og få etableret sikkerhedsorganisation. Pligten til at organisere sikkerhedsarbejdet på de små virksomheder mellem 5 og 9 ansatte blev ophævet og det har betydet, at små virksomheder ikke længere har et fast forum, hvor de skal behandle arbejdsmiljøspørgsmål, ligesom de ansatte ikke længere har en fast repræsentant med en arbejdsmiljøuddannelse. Den generelle viden om arbejdsmiljø i de små virksomheder vil således langsomt blive udfaset. LO ser derfor gerne en forbedring af de små virksomheders muligheder for at formalisere arbejdsmiljøarbejdet. De små virksomheders muligheder for at styrke arbejdsmiljøarbejdet forringes ydermere med afviklingen af BST-pligten, idet LO forudser, at udgifterne til rådgivning bliver væsentligt forøget. Overvågning og viden LO savner konkrete initiativer til fremme af overvågning og viden om arbejdsmiljøets tilstand. Lovforslaget lægger op til en styrkelse af overvågningsindsatsen og lægger op til, at de konkrete mål for arbejdsmiljøindsatsen skal evalueres. LO er principielt enig, men reformen savner konkrete initiativer og forslag, så der sættes handling bag de gode hensigter og intentioner, og der er ikke afsat midler i reformen. Smiley-ordning LO ser som udgangspunkt positivt på smiley-ordningen, hvor virksomhedernes arbejdsmiljø synlig- og offentliggøres. Vi mener, der er behov for en ordning, som udstiller de dårlige virksomheder, men vi mener, at smiley-ordningen savner incitamenter for de gode virksomheder. I sin nuværende udformning udelukker smiley-ordningen virksomheder, der af egen drift sikrer et godt arbejdsmiljø, hvis de ikke har tilegnet sig et arbejdsmiljøcertifikat. Der er derfor et absolut behov for, at den foreslåede ordning 4

5 kvalificeres så den får et reelt indhold, - for eksempel i form af en sammenkædning med egentlige arbejdsmiljøregnskaber. Mobile, skiftende og midlertidige arbejdspladser Arbejdsmiljøreformen forholder sig til trods for det åbenlyse behov her for - ikke til de særlige vilkår i bygge- og anlægssektoren, og andre brancher med midlertidige, mobile og skiftende arbejdspladser, som f.eks. rengøringsbranchen. Reformens centrale instrumenter, screening og certificering, synes ikke umiddelbart at være effektive på disse områder. Arbejdsmiljøuddannelse LO finder det helt uacceptabelt, at man vil forkorte arbejdsmiljøuddannelsen for kontor og administration. Der er absolut ingen reel begrundelse for at forkorte uddannelsen. Tværtimod har netop kontor og administration store og komplekse problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøaftaler LO støtter, at der med reformen bliver udvidede muligheder for at indgå aftaler på arbejdsmiljøområdet, men finder det helt utilstedeligt, at forligspartierne skal fastlægge, på hvilke områder der kan indgås aftaler. Aftaleområderne bør fastlægges i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Da det er parterne, der skal indgå aftaler og håndhæve dem, er det helt uacceptabelt, at parterne ikke får indflydelse på hvilke arbejdsmiljøområder, der kan indgås aftaler om. Arbejdspladsvurderinger LO konstaterer med forbløffelse og beklagelse, at reformen ikke indeholder forslag om at inddrage sygefravær i Arbejdspladsvurderingerne, således som beskæftigelsesministeren ellers i alle andre sammenhænge har været meget optaget af, senest i forbindelse med præsentationen af regeringens forslag om nedbringelse af sygefraværet i danske virksomheder../. Vedlagt bilag med LO s konkrete bemærkninger til arbejdsmiljøreformen. 5

6 %LODJ /2 VNRQNUHWHEHP UNQLQJHUWLODUEHMGVPLOM UHIRUPHQ LO kan ikke slutte op om arbejdsmiljøreformen, men uanset dette ønsker LO, at reformens enkelte elementer forbedres af hensyn til et sikkert og sundt arbejdsmiljø for lønmodtagerne. LO s forslag fremgår af nedenstående bemærkninger til de enkelte paragraffer. Forslagene vil blive kvalificeret yderligere i forbindelse med regelarbejdet i Arbejdsmiljørådet. /RYIRUVODJHW /2 VEHP UNQLQJHU 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet. Stk. 2. Beskæ ftigelsesministeren kan fastsæ tte næ rmere regler om arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlæ gsområdet, undervisernes kvalifikationer og godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af uddannelserne.. Bestemmelsen er uændret iloven. Stk.2. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen får betydning for reglerne om arbejdsmiljøuddannelse m.v. LO kan tilslutte sig forslaget om etablering af en arbejdsmiljøuddannelse for byggekoordinatorer. Arbejdsmiljøuddannelsen for kontor og administration reduceres, hvilket LO finder uacceptabelt. Forslaget savner en faglig begrundelse, idet netop kontor og administration har store og komplekse problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Generelt set stemmer planen om en kortere arbejdsmiljøuddannelse slet ikke overens med Regeringens udsagn om, at både arbejdsgivere og arbejdstagere i deres egen indsats på virksomhederne skal være mere opmærksomme på arbejdsmiljøet. Hvis der skal arbejdes med arbejdsmiljøet kræver det også en uddannelse. Den årlige kvalitetssikring og evaluering af arbejdsmiljøuddannelsen vil 6

7 Stk. 3. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte milj sp rgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsæ tte næ rmere regler, der sikrer l sningen af virksomhedens arbejdsmilj sp rgsmål. fremover blive varetaget af Danmarks Evalueringsinstitut under Undervisningsministeriet. Evalueringen er tidligere blevet gennemført af ASC for Arbejdsmiljørådet og drøftet i det centrale SIO-udvalg. LO forudsætter, at Arbejdsmiljørådet og herunder det centrale SIO-udvalg fortsat følger evalueringen og uddannelsen tæt, herunder træffer beslutning og anbefaler ministeren nødvendige justeringer/ændringer i arbejdsmiljøuddannelsen. LO forudsætter hermed at parternes indflydelse på arbejdsmiljøuddannelsen fastholdes. Stk.3-7. Bestemmelserne er uændrede i loven. Stk. 4. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan 6 og 7, stk. 1, under vilkår fastsat af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der 1) dels er indgået en aftale mellem én eller flere l nmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og 2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsæ tter Stk.5 Bestemmelsen er uændret i loven 7

8 regler om, under hvilke vilkå r 6 og 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Arbejdsministeren kan endvidere fastsæ tte næ rmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgå s. Stk. 6. Sp rgsmå l om fortolkning af og brud på de indgå ede aftaler efter stk. 3 afg res efter de sæ dvanlige fagretlige regler for områ det. Brud på aftaler indgå et efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afg res ved faglig voldgift. Stk. 7. Arbejdsministeren kan for fag, faglige områ der eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det sk nnes upå kræ vet eller uhensigtsmæ ssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i 6, 7, stk. 1, og 9, stk. 4, g re undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de sæ rlige forhold. 12. Hvis arbejdsgiveren ikke selv rå der over den n dvendige ekspertise til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bestand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmilj til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæ ftigelsesministeren kan fastsæ tte næ rmere regler herom. 13. Arbejdsministeren kan fastsæ tte regler om, at der ved Stk.6 Bestemnmelsen er uændret i loven. Stk.7 Bestemmelsen er uændret i loven 12. Bestemmelsen er ny i loven Bestemmelsen er en implementering af kravene fra EU s rammedirektiv vedr. virksomhedernes pligt til at sikre tilstedeværelsen af den nødvendige arbejdsmiljøekspertise i virksomheden. LO kan tilslutte sig ændringen, men hæfter sig ved, at bestemmelsen ikke er præciseret nærmere, herunder hvordan virksomhederne skal sikre den nødvendige ekspertise. En sådan præcisering vil være afgørende for i hvilket omfang der reelt vil ske en styrkelse af virksomhedernes kompetencer. arbejdsmiljøfaglige LO ønsker denne paragraf strafsanktioneret, såfremt arbejdsgiveren ikke indhenter sagkyndig bistand til sikring af, at arbejdsmiljøet er fuldt forsvarligt. 13 stk Bestemmelsen ophæves. 8

9 virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste. Bestemmelsen ophæ ves (1. januar 2009). Stk. 2. For grupper af virksomheder kan arbejdsministeren under tilsvarende betingelser fastsæ tte regler om, at der skal oprettes en fæ lles bedriftssundhedstjeneste. Bestemmelsen ophæ ves (1. januar 2009). Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlæ gge opgaven med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsæ tte regler om betaling for godkendelsen. Bestemmelsen ophæ ves (1. januar 2005). Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsæ tte regler om bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering. Dette gæ lder så vel bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt. Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte milj sp rgsmå l i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsæ tte næ rmere regler, der sikrer l sningen af virksomhedens arbejdsmilj sp rgsmå l.bestemmelsen ophæ ves (1. januar 2009). Som det fremgår af de generelle bemærkninger, er LO helt uenig i beslutningen om at afvikle BST-pligten. Det fremgår af lovbemærkningerne, at BST-pligten først afvikles for virksomhederne inden for det offentlige område. Man anvender et til lejligheden tilpasset sifu princip (sidst ind først ud). Begrundelsen er naturligvis så hurtigt som muligt at reducere de offentlige udgifter (DUT-midlerne), for herigennem at kunne finansiere nyansættelserne i Arbejdstilsynet. I kraft af skattestoppet, kombineret med de udhulede og stramme kommunale budgetter, forudser LO store vanskeligheder med at finansiere nødvendige arbejdsmiljøtiltag i kommuner og amter. LO finder det utilstedeligt, at regningen for et styrket Arbejdstilsyn og en styrket kontrolindsats betales af de offentligt ansattes arbejdsmiljø, der i forvejen ikke er det allerbedste, konkret afspejlet i statistikkerne over førtidspensionister og personer med arbejdsskader. LO noterer sig, at denne fremgangsmåde ydermere fører til et nettoprovenu for Beskæftigelsesministeriets finanslovskonto. LO foreslår, at de sparede DUT-midler øremærkes arbejdsmiljøaktiviteter i amter og kommuner, idet det ellers er ganske uafklaret, hvordan arbejdsmiljøforbedringer kan ske indenfor de meget snævre økonomiske rammer kommuner og amter arbejder under. Stk. 5. Staten yder tilskud til 9

10 etablering af bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, Bestemmelsen ophæ ves (1. juli 2004). der er fastsat i medf r af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren fastsæ tter de næ r- mere regler om tilskuddet. Stk. 6. Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medf r af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren fastsæ tter efter forhandling med indenrigsministeren de næ rmere vilkå r for kommunernes og amtskommunernes adgang til at yde tilskud. Bestemmelsen ophæ ves (1. juli 2004). Stk. 7. Arbejdsministeren ivæ rksæ tter fors g om bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering m.v. Bestemmelsen ophæ ves (1. juli 2004). 13 a. Virksomheder med arbejdsmilj certifikat opnå et efter lov om arbejdsmilj certifikat til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Stk. 2. Beskæ ftigelsesministeren kan fastsæ tte næ rmere regler om, at anden dokumentation for et godt arbejdsmilj end det i stk. 1 næ vnte kan medf re fritagelse for pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste. 13 a. Bestemmelsen er ny. LO er principielt enig i forslaget om at fritage amø-certificerede virksomheder for BST-pligt og på sigt rådgivningspligt. LO finder dog, at der er behov for opstramninger. Den eksisterende certificeringsordning har vist sig meget problematisk, idet arbejdsmiljøet på en række certificerede virksomheder ikke har været i orden. Arbejdstilsynet har givet adskillige påbud, forbud og vejledninger og har sågar set sig nødsaget til at rejse retlig tiltale i flere tilfælde. Der skal være fuldstændig klare kriterier for hvornår en virksomhed har så meget orden i arbejdsmiljøet, at den kan opnå et certifikat. 10

11 13 b. Virksomhederne oph rer med at væ re omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste samtidig med Arbejdstilsynets LO ønsker, at ansvaret skærpes over for de certificerende organer, ligesom LO ønsker en formel synliggørelse af konstaterede klager og problemer. LO forslår på den baggrund at det indføjes i loven, at der etableres en formaliseret dialog mellem arbejdstilsynet, DANAK og certificeringsorganerne. I denne formaliserede dialog skal der indgå forhold om ændringer i grundlaget for at opretholde certifikater for eksempel som følge af påbud til certificerede virksomheder afgivet af arbejdstilsynet. Organisationerne må i passende form orienteres om sådanne ændringer i grundlaget mv. Derudover må der ske opstramninger i forhold til uddannelsen af personer på de virksomheder der udsteder certifikater. I dag kan større virksomheder opnå certifikat, selvom ikke alle arbejdssteder er besøgt og vurderet konkret. Certificeringsorganerne har her baseret sig på stikprøver. I lyset af de dårlige erfaringer vil LO foreslå at alle arbejdssteder skal besøges og vurderes før et certifikat kan tilegnes. Stikprøver er ikke tilstrækkelige, hvis certificering skal være et effektivt værktøj på bl.a. Bygge & anlægsområdet og andre erhverv med skiftende mobile og midlertidige arbejdssteder. LO mener, det er nødvendigt, at arbejdsmiljøcertificerede virksomheder stikprøvekontrolleres på lige fod med andre virksomheder med et godt arbejdsmiljø. 13. b Bestemmelsen er ny LO finder det uacceptabelt at virksomhederne slipper for BST-pligten i det 11

12 screeningsbes g. Beskæ ftigelsesministeren fastsæ tter næ rmere regler herom. øjeblik de screenes. Såfremt der er forhold på virksomheden der betinger et efterfølgende tilpasset tilsyn, skal tilslutningspligten fastholdes frem til arbejdsmiljøproblemerne er løst. LO gør opmærksom på at mange BSTpligtige virksomheder aldrig har meldt sig ind i BST, ligesom vi er bekendt med at mange BST-pligtige virksomheder har taget reformen på forskud og meldt sig ud. LO foreslår derfor at det i loven sikres at de nævnte virksomheder automatisk modtager et tilpasset tilsyn og en klækkelig bøde. 13 c. Beskæ ftigelsesministeren fastsæ tter regler om autorisation af arbejdsmilj rå dgivere,herunder om pligt til at benytte en autoriseret arbejdsmilj rå dgiver, nå r Arbejdstilsynet på byder rå dgivning, jf. 77 a. 13.c. Bestemmelsen er ny. LO noterer sig at det først er i forbindelse med regeludvalgsarbejdet at kriterierne for hvilke arbejdsmiljøproblemer der udløser rådgivningspåbud fastlægges. Det er LO s opfattelse at der er i lovbemærkningerne er alt for få og vage tilkendegivelser om hvilke arbejdsmiljøforhold der påtænkes at kunne udløse rådgivningspåbud. LO noterer sig at kriterierne for at blive autoriseret arbejdsmiljørådgiver først fastlægges endeligt i forbindelse med det efterfølgende regeludvalgsarbejde. For LO er det afgørende at det sikres at autoriserede arbejdsmiljørådgivere som minimum råder over de kompetencer som kræves i den eksisterende BSTgodkendelsesordning og som bygger på forebyggelse, tværfaglighed og helhedsorientering. Uanset, at der med lovforslaget skal sikres en liberalisering af arbejdsmiljørådgivningen, foreslår LO, at den videndeling, der var et unikt element i BST-ordningen også sikres i forbindelse med etableringen af et liberaliseret rådgivermarked. Der har hidtil fore- 12

13 gået en generel og udpræget videndeling internt i BST og til dels mellem BST erne. Dette element indgår ikke i forslaget. LO foreslår, at der iværksættes forsøg med den nye type rådgivning før BST-pligten begynder at blive udfaset. Endvidere er det helt afgørende for LO, at medarbejderne sikres reel indflydelse på hele rådgivningsforløbet, fra problemdefinition over valget af rådgiver til afrapportering til Arbejdstilsynet ved rådgivningsopgavens afslutning. 15 a. Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte stillingtagen til virksomhedens arbejdsmilj problemer, og hvordan de l ses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmilj lovgivningen. Vurderingen skal indeholde f lgende elementer: 1) Identifikation og kortlæ gning af virksomhedens arbejdsmilj forhold. 15 a stk.2. Bestemmelsen er ny. Det skrives ind i loven at APV-arbejdet skal indtænke rammedirektivets forebyggelsesprincipper. LO noterer sig at det allerede fremgår af Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. LO bemærker sig at lovforslaget mod forventning ikke udtrykkeligt lægger op til at sygefravær skal indgå i virksomhedernes APV-arbejde. LO foreslår at dette sker 2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmilj problemer. 3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til l sning af virksomhedens arbejdsmilj problemer. 4) Retningslinjer for opf lgning på handlingsplanen. 5) De n dvendige l sninger af virksomhedens arbejdsmilj problemer, som igangsæ ttes, skal ske under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmilj lovgivningen. 13

14 22 a. Beskæ ftigelsesministeren fastsæ tter næ rmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravæ r indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med henblik på at nedbringe sygefravæ ret i virksomheden. 72. Stk. 2. Beskæ ftigelsesministeren kan fastsæ tte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at på se overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som f lge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i medf r af 39, stk.1., nå r en tilsvarende forpligtelse er dæ kket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdæ kkende organisationer eller K benhavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfæ llesskab på den ene side og en landsdæ kkende l nmodtagerorganisation på den anden side, medmindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen. 72 a. Arbejdstilsynet kan uden forudgå ende varsel gennemf re screeningsbes g med henblik på at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn. 22.a. Bestemmelsen er ny. LO tilslutter sig, at der fastsættes regler om, at sygefravær skal indgå i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. LO bemærker sig, at lovforslaget mod forventning ikke eksplicit lægger op til, at sygefravær skal indgå i virksomhedernes APV-arbejde, som beskæftigelsesministeren ved mange tidligere lejligheder har sagt. LO foreslår, at dette sker. LO finder det desuden påfaldende, at lovforslaget mangler konkrete anvisninger på, hvordan sygefraværet konkret og konstruktivt kan indarbejdes i den forebyggende indsats, hvilket bør fremgå af de efterfølgende ændringer om APV. 72.stk. 2 ophæves i loven. LO noterer sig, at mobning og seksuel chikane dermed ikke længere fremgår direkte af loven, idet den er nu er dækket af den generelle bestemmelse om organisationernes adgang til at indgå aftaler. LO forstår lovforslaget sådan, at de hidtidige regler om mobning og seksuel chikane i sin helhed er indeholdt i den nye bestemmelse, herunder at det fortsat er AT s opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, i det tilfælde hvor der ikke er indgået en kollektiv aftale. 72a. Bestemmelsen er ny. LO er principielt tilhænger af lovforslaget om at screene alle danske virksomheder. LO mener fortsat, at screeningstakten er for 14

15 uambitiøs, idet LO finder, at screeningsperioden allerede nu bør være 3- årig. Screeningsbesøg skal bruges m.h.p. at prioritere AT s indsats og herunder prioritere, hvilke virksomheder, der skal have et tilpasset tilsyn. LO vurderer, at Arbejdstilsynets ressourcer er utilstrækkelige til at klare screeningstakten, også selvom den p.t. er syvårig. LO forudser, at Arbejdstilsynet af ressourcemæssige årsager vælger at fritage virksomheder for tilpasset tilsyn, selv om arbejdsmiljøet ikke er tilfredsstillende - Tilpassede tilsyn er som bekendt ressourcekrævende. LO noterer sig med tilfredshed, at det af bemærkningerne fremgår, at der i forbindelse med gennemførelsen af screeningen vil blive taget højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til virksomheder med midlertidige og skiftende arbejdssteder. Vi er også tilfredse med, at det af bemærkningerne fremgår, at screening vil blive gennemført efter en metode, hvor Arbejdstilsynet som udgangspunkt både vurderer virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde og danner sig et overblik over virksomhedens arbejdsmiljø ved at gennemgå de områder i virksomheden, hvor den pågældende branche typisk har væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Uanset dette er LO imidlertid skeptisk over for, om screening i den anførte form, egner sig som et værktøj, herunder i bygge- og anlægsbranchen og andre brancher, der er kendetegnet ved midlertidige, mobile og skiftende arbejdssteder. Vi vil derfor pege på følgende forhold, som skal forbedres, hvis screeningen skal fungere efter hensigten : 15

16 Hvis screening skal give et troværdigt billede af arbejdsmiljøtilstanden i firmaer i bygge- og anlægsbranchen, rengøringsbranchen og ved mobile, midlertidige og skiftende arbejdssteder, må det sikres, at screeningen af disse firmaer inkluderer en gennemgang af samtlige midlertidige arbejdssteder, hvor den enkelte virksomhed har aktiviteter. Der er desuden behov for jævnlig og gentagen screening af firmaer i bygge og anlæg pga. den konstante forandring af aktører og arbejdsmiljø på skiftende og midlertidige arbejdssteder. En screeningsfrekvens på 7/3 år er helt utilstrækkelig. Samtidig anbefales, at der gøres brug af en byggepladstilgang (jf. det tilpassede tilsyn for bygge og anlæg), da det er på byggepladser, branchens hovedaktiviteter forekommer. Ved brug af en byggepladstilgang foretages en vurdering af de enkelte firmaers indsats og konkrete arbejdsmiljø under de faktiske arbejdsforhold på pladsen. For firmaer, hvis indsats og arbejdsmiljø er i orden, kan screeningen derefter fortsætte på de øvrige byggepladser, hvor firmaet er aktivt. For firmaer, hvis indsats og arbejdsmiljø ikke er i orden, kan der med det samme træffes beslutning om gennemførelse af et tilpasset tilsyn. Byggepladstilgangen skal suppleres af en virksomhedstilgang, så det sikres, at alle firmaer screenes (små firmaer i bygge og anlæg kan være vanskelige at inkludere ved alene at gøre brug af byggepladstilgangen). 16

17 Der skal også tages hensyn til, at en del firmaer i bygge og anlæg, rengøringsbranchen og andre brancher, udfører opgaver i stor afstand fra hjemadressen. Et firma med hjemadresse i fx Ålborg kan således udføre sine aktiviteter i København. Arbejdstilsynet må koordinere sin indsats på tværs af tilsynscentre. Det må endvidere sikres, at Arbejdstilsynet har kendskab til alle midlertidige arbejdssteder, hvorpå det enkelte firma udfører aktiviteter, da det f.eks. i bygge og anlæg og også andre brancher er kendt, at firmaer til tider glemmer at orientere Arbejdstilsynet om samtlige deres midlertidige arbejdssteder. Der må benyttes en fremgangsmåde ved screening, der dels sikrer uanmeldte besøg og dels tager højde for, at der etableres kontakt til medarbejdere og arbejdsgiver også i små firmaer, hvor arbejdsgiveren selv arbejder ude. Bygherrers aktiviteter på byggepladser skal omfattes af screening. Endelig skal det præciseres, at Sikkerhedssrepræsentanten eller repræsentanten for medarbejderne, hvis der ikke er en SR indenfor alle brancher er med, når Arbejdstilsynet screener virksomheden. Vedrørende psykisk arbejdsmiljø udestår der en klargøring af, hvordan screeningsværktøjet kan komme til at fungere. Bortset fra brancher, hvor tilsynet i forvejen har en begrundet mistanke om problemer, vil arbejdstilsynet ikke kunne afdække det psykiske arbejdsmiljø ved en kortvarig screening og da slet ikke, hvis det ikke er sikret, 17

18 at medarbejderne deltager i screeningsbesøget. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ikke gives klageadgang i forbindelse med screeningsafgørelser. Det står LO uforstående overfor og mener, at en sådan klageadgang vil give en mere entydig administrativ screeningspraksis, som igen vil være afgørende for retssikkerheden for både ansatte og virksomhedsledelse. LO foreslår, at der indføres en klageadgang i forhold til screeninger, fordi medarbejderne kan have kendskab til forhold, der kunne give virksomhederne et påbud uden, at AT har registreret dette. LO lægger vægt på, at ingen virksomheder kan føle sig fredet for myndighedstilsyn. LO er derfor tilfreds med, at der på stikprøvebasis gennemføres kontrolscreeninger også blandt virksomheder, der en gang har bestået et screeningsbesøg samt blandt certificerede virksomheder. LO bemærker sig, at reformen ikke forholder sig til eventuelle konsekvenser af retssikkerhedskomissionens arbejde. Der skal derfor være stor politisk bevågenhed om samspillet mellem arbejdsmiljøreformen og eventuelle retspolitiske initiativer. LO har i sine høringssvar til retssikkerhedskomissionens forslag gjort opmærksom på den begrænsning, der vil ske af arbejdstilsynets muligheder for at føre kontrol med strafbare. Sådanne begrænsninger vil kunne vise sig såvel i screeningsbesøgene som i forbindelse med de andre typer af tilsynsbesøg. LO foreslår derfor, at arbejdsmiljølovens område undtages fra retssikkerhedskommissionens lovforslag. LO forudsætter i øvrigt, at screeningsbesøg undtages fra retssikkerheds- 18

19 72 b. Beskæ ftigelsesministeren kan fastsæ tte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at på se overholdelsen af regler, der udstedes i medf r af denne lov, nå r en tilsvarende forpligtelse er dæ kket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdæ kkende organisationer eller K benhavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune, Hovedstaden Sygehusfæ llesskab på den ene side og en landsdæ kkende l nmodtagerorganisation på den anden side. kommissionens tiltag om, at alle kontrolbesøg skal varsles. 72 b. Bestemmelsen er ny. Principperne er de samme som er gældende for den eksisterende adgang til at indgå partsaftaler i forbindelse med mobning og seksuel chikane. Af lovbemærkningerne fremgår det, at man ønsker at udvide parternes adgang til at indgå arbejdsmiljøaftaler. LO kan tilslutte sig dette, men finder det helt utilstedeligt, at forligspartierne afgør inden for hvilke områder, parterne kan indgå aftaler. LO finder det positivt, at det slås fast at arbejdsmiljøaftaler ikke kan gå under lovens niveau. LO er ligeledes enig i, at kun de nævnte organisationer kan indgå arbejdsmiljøaftaler. Heri ligger, at der ikke isoleret fra disse organisationsaftaler kan indgås lokale arbejdsmiljøaftaler. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dæ kket af en kollektiv overenskomst, jf. stk b stk.2. Bestemmelsen er ny. LO kan tilslutte sig bestemmelsen. LO vil anbefale, at der etableres en systematik til udveksling af oplysninger om indgåelse af arbejdsmiljøoverenskomster. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige, så relevante aktører (AT, faglige organisationer, certificeringsorganer, rådgivere m.v.) kan gøre sig bekendt med overenskomsternes indhold, varighed og dækningsområde. Stk. 3. Uanset stk. 1, har Arbejdstilsynet til opgave at på se overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at ivæ rksæ tte fagretlig behandling for overtræ delse af forpligtigelser, som er 72.b Stk.3. Bestemmelsen er ny. LO kan tilslutte sig, at bestemmelsen om mobning og seksuel chikane på denne måde overføres til de områder, hvor der kan indgås aftaler. 19

20 dæ kket af en kollektiv overenskomst, jf. stk.1. Stk. 4. Uanset stk. 1, har Arbejdstilsynet til opgave at på se overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dæ kket af en kollektiv overenskomst. Stk. 5. Stk. 1-4 gæ lder ikke for aftaler indgå et i henhold til 8, stk. 4, 17 c og Stk. 4. Beskæ ftigelsesministeren kan fastsæ tte næ rmere regler om, at Arbejdstilsynet efter anmodning kan meddele bindende forhå ndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og rå dgivere vedr rende udf relsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette på begyndes. 72.b, stk. 4. LO tilslutter sig bestemmelsen. 74. Bestemmelsen er ny. LO er positiv overfor forslaget. LO finder, at der er forebyggende elementer i forhåndsbeskeden. LO kan være skeptisk om Arbejdstilsynet sikres de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven. LO er derfor enige i, at Arbejdstilsynets aktiviteter på dette område skal være indtægtsdækket virksomhed. LO foreslår derfor, at gebyrerne prissættes så de dækker de fulde omkostninger. LO lægger meget vægt på, at det skrives ind i loven, at sikkerhedsorganisationen fra begyndelsen skal inddrages i arbejdet med bindende forhåndsbesked. LO tager dog forbehold for forhåndsbesked i forhold til ensidigt arbejde og tunge løft, før AT har redegjort for de nærmere betingelser. Vi skal desuden forslå, at bindende forhåndsbesked altid ledsages af en tidsfrist for udløb af beskedens bindende karakter. Stk. 5. Beskæ ftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmilj rå dgivere. 72b, stk. 5. Bestemmelsen er ny. De sædvanlige forvaltningsretlige regler skal gælde, når sådanne private virksomheder træffer afgørelser om godkendelse. De skal f.eks. være uafhængige, de må ikke være inhabile, de skal træffe saglige afgørelser og begrunde, hvis de giver afslag. 20

21 Stk. 6. Beskæ ftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemf re godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæ iske Unions retsforskrifter. Beskæ ftigelsesministeren fastsæ tter regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder fastsætte regler om opkrævning og indbetaling, til dækning af bl.a. Arbejdstilsynets omkostninger ved: 1) Godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmilj uddannelse og uddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlæ gsområ det, jf. 8, stk stk. 6. LO har samme bemærkninger som i 74 stk. 5. LO mener i øvrigt, at der må sikres en koordinering mellem myndigheden og de private virksomheder om ændringer i grundlaget for at opretholde certifikater, påbud givet af AT mv. Organisationerne må orienteres herom i passende form. 74 stk.7. Bestemmelsen er ny. LO kan fuldt ud tilslutte sig, at Arbejdstilsynet får mulighed for at opkræve gebyrer til dækning af sine omkostninger. 2) Behandling af anmodninger om bindende forhå ndsbesked jf. 74, stk. 4. 3) Behandling af ans gninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmilj rå dgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om æ ndringer deraf, jf. 74, stk ) Behandling af ans gninger om autorisation samt æ ndringer og kontrol deraf, jf. 13 c. Stk. 8. Gebyrer, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver på begyndt må ned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillæ gges udpantningsret. 74 stk. 8. Bestemmelsen er ny. LO kan støtte bestemmelsen, men vil foreslå regulering i henhold til renteloven. 21

22 77a. Beskæ ftigelsesministeren fastsæ tter regler om, at Arbejdstilsynet kan på byde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmilj rå dgiver,herunder i en næ rmere bestemt periode, samt om rå dgivningspå budets indhold, omfang, varighed og de næ rmere vilkå r herfor, herunder om arbejdsgivers pligter. DBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden. 77a. Bestemmelsen er ny. Såfremt det jf. forslaget fastholdes at afvikle BSTpligten, er der åbenlyst behov for andre måder at styrke virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde på. LO tror ikke på, at rådgivningspåbud er det rette instrument til forebyggelse. Som udgangspunkt er det aldrig fremmende for et samarbejde mellem virksomhed og rådgiver, at virksomheden er blevet pålagt samarbejdet. Med disse bemærkninger noterer LO sig, at der iværksættes et regeludvalgsarbejde, hvor de nærmere retningslinier skal fastlægges. LO vil gå ind i dette arbejde for at få udviklet et regelsæt, der sikrer, at alle virksomheder, der ikke har orden på arbejdsmiljøet, og ikke har kompetencer til selv at sikre dette, forpligtes til at investere i den nødvendige eksterne arbejdsmiljørådgivning. LO vil under alle omstændigheder forslå, at det i reglerne præciseres, at sikkerhedsorganisationen inddrages i valg af rådgiver og indgår ved løsning af de problemer, som påbudet og evt. vejledninger omhandler. LO anbefaler, at der åbnes mulighed for, at også alvorlige enkeltstående og mindre komplicerede arbejdsmiljøproblemer skal kunne medføre påbud om rådgivning, f.eks. et enkelt påbud på en virksomhed vedrørende ulykkesrisici skal kunne udløse et rådgivningspåbud. Det gælder eksempelvis, når der er tale om forbud eller ved gentagne (tidsforskudte) påbud om samme forhold. 78a. Bestemmelsen er ny. LO ser som udgangspunkt positivt på smiley-ordningen, hvor virksomhedernes arbejdsmiljø synlig- og offentliggøres. LO mener, der er behov for en ordning, som udstiller de dårlige virk- 22

23 Stk. 2. Beskæ ftigelsesministeren kan fastsæ tte regler om, på hvilken må de og i hvilken form den enkelte virksomheds arbejdsmilj ved navns næ vnelse skal g res tilgæ ngelig for offentligheden, herunder at offentligg relsen skal ske i elektronisk form. 81 a. Stk. 4. Arbejdsmilj klagenæ vnets afg relser træ ffes af formanden eller dennes stedfortræ der og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af næ vnet eller deres stedfortræ dere, jf. dog stk. 5. Afg relser træ ffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræ ders stemme afg rende. De enkelte beskikkede medlemmer kan m de med en eller flere bisiddere uden stemmeret. Stk. 5. Arbejdsmilj klagenæ vnets afg relser i henhold til regler udstedt i medf r af 8, stk. 2, vedr rende somheder, men vi mener, at smileyordningen savner incitamenter for de gode virksomheder. I sin nuværende udformning udelukker smiley-ordningen virksomheder, der af egen drift sikrer et godt arbejdsmiljø, hvis de ikke har tilegnet sig et arbejdsmiljøcertifikat. Der er derfor et absolut behov for, at den foreslåede ordning kvalificeres, så den får et reelt indhold, - for eksempel i form af en sammenkædning med egentlige arbejdsmiljøregnskaber. LO foreslår, at der udvikles kriterier for, hvornår en smiley kan tildeles, som er baseret på virksomhedernes aktuelle arbejdsmiljøstatus og ikke på påbud fra AT eller på et certifikat. 78a.stk.2. Bestemmelsen er ny. LO er tilhænger af forslaget om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, men mener ikke at offentliggørelsen bør begrænse sig til elektronisk form. LO foreslår, at det skrives ind i loven eller lovbemærkningerne, at andre former end elektronisk offentliggørelse kan komme på tale. Derudover ønsker LO det præciseret, at der skal ske en offentliggørelse af virksomhedernes smiley. Er uændret dog ændret jf. stk 5. Støttes. Stk. 5 Bestemmelsen er ny. LO kan ikke tilslutte sig bestemmelsen, fordi 23

24 godkendelse af udbydere af arbejdsmilj uddannelsen og udbydere af arbejdsmilj uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlæ gsområ det træ ffes af formanden eller dennes stedfortræ der. Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræ der kan træ ffe afg relse på næ vnets vegne i f lgende sager: den udelukker, at parternes viden på området indgår i afgørelser af klagesager. Eventuelle habilitetsproblemer, kan som på andre områder løses via forretningsordenens bestemmelser. Bestemmelsen er uændret 4) Klager som alene vedr rer fristen for efterkommelse af på bud efter 77, stk. 1. 5) Afg relser i henhold til 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsæ ttende virkning. Afg relser i henhold til 81, stk. 4, om behandlingenaf en for sent indgivet klage. Stk. 7. Formanden og dennes stedfortræ der kan efter en skriftlig h ring af næ vnets beskikkede medlemmer træ ffe afg relse på næ vnets vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i vrigt ikke giver anledning til tvivl. 6WN Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet. 6WNArbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren. 6WN Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn. 6WN Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren. EKlage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør af 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstil- Bestemmelsen er uændret 81b. Bestemmelsen er ny. Er en følge af 74 stk.6. 24

25 synet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Klage over en afg relse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed udpeget i medf r af 74, stk. 6, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afg relsen er meddelt den på gæ ldende. LO har ingen bemærkninger. Bestemmelsen er ny 82. Medmindre h jere straf er forskyldt efter den vrige lovgivning, straffes med b de eller fæ ngsel indtil 1 å r den, der 1) overtræ der 15, 15 a, 16, 17, stk. 1 og 2, 18, 19, 20, stk. 1, 23, 25-34, 37, stk. 1 og 4, 38, stk. 1, 42, stk. 1, 45, stk. 1, 48, stk. 1, 63, stk. 5, 75, stk. 3, eller 76, stk. 1, 2) lader arbejde udf re i strid med kapitel 9 og 10, leder eller f rer tilsyn med så dant arbejde eller udf rer arbejde i strid med kapitel 9, Der er ændret i bestemmelsen Det må være en fejltagelse, at 21 ikke er med her, da den står i nuværende lov og ikke er foreslået ændret. I 3) er 77 a ny. LO foreslår, at 12 strafsanktioneres. 3) ikke efterkommer på bud efter 77, 77 a, eller 4) undlader at meddele oplysninger efter 22, stk For overtræ delse af 15, 15 a, 16, 38, stk. 1, 42, stk. 1, 45, stk. 1, 48, stk. 1, 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der på læ gges en arbejdsgiver b deansvar, selv om overtræ delsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsæ tlig eller uagtsom. Det er en betingelse for b deansvaret, at overtræ delsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer. 83. Bestemmelsen er ændret. Det objektive arbejdsgiveransvar afskaffes. Godt nok angives det i bemærkningerne, at ændringen kun kodificerer retspraksis, men LO forudser, at lovændringen vil gøre det vanskeligere at dømme arbejdsgivere for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Vi forudser, at afskaffelsen af det objektive ansvar vil få den afsmittende 25

26 virkning på domstolene, at beviskravet til myndigheden i forbindelse med sager om uagtsomhed og fortsæt, skærpes i forhold til den gældende retstilstand. 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsæ ttes straf af b de eller fæ ngsel i indtil 2 å r for overtræ delse af forskrifterne og på bud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsæ ttes, at en arbejdsgiver, der overtræ der bestemmelser, på bud eller forbud som anf rt, kan på læ gges b deansvar, selv om overtræ delsen ikke kan tilregnes ham som forsæ tlig eller uagtsom. Det er en betingelse for b deansvaret, at overtræ delsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer. 84. Bestemmelsen er ændret som konsekvens af ændringen af 83. LO kan derfor ikke tilslutte sig lovforslaget.. 26

Den 15. marts 2004 6WDWXVSnDUEHMGVPLOM UHIRUPHQ Regeringens arbejdsmiljøreform har afledt i alt 9 regeludvalg. Arbejdet i de sidste 6 regeludvalg er nu afsluttet som led i implementeringen af reformen.

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1. (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1. (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder Forslag 4. marts 2004 til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1 (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder mv.) 1 I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 4. oktober 2006 Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen Opfølgning på velfærdsaftalen 70 mio. kr. til arbejdsmiljø

Læs mere

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) LOV nr 508 af 19/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 20-05-2010 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften (Samarbejde

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Udkast til Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Udkast til Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 30. oktober 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v. i arbejdsmiljøreformen "Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

Der må indføres økonomiske konsekvenser for virksomheder, som ikke arbejder på at få styr på arbejdsmiljøet.

Der må indføres økonomiske konsekvenser for virksomheder, som ikke arbejder på at få styr på arbejdsmiljøet. Sagsnr. 17.01-03-697 Ref. MLK/nvd Den 19. august 2003 /2 VYXUGHULQJRJIRUVODJWLOXGYLNOLQJDI5HJHULQJHQV XGVSLO (WJRGWDUEHMGVPLOM IRUPHGDUEHMGHUHRJYLUN VRPKHGHU 2YHURUGQHWYXUGHULQJDIUHIRUPXGVSLOOHW I dette

Læs mere

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven Arbejdsmarkedsudvalget L 90 - Bilag 1 Offentligt Notat Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven Arbejdstilsynet har modtaget en række høringssvar vedrørende udkast til forslag

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Hvilket udsagn er du mest enig i?

Hvilket udsagn er du mest enig i? Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 1 Hvilket udsagn er du mest enig i? Arbejdsmiljøreformens virkemidler løfter primært de virksomheder med det dårligste arbejdsmiljø op i

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Et udvalg af nævnets afgørelser er medtaget som en del af årsberetningen.

Et udvalg af nævnets afgørelser er medtaget som en del af årsberetningen. Arbejdsmiljøklagenævnet Årsberetning 2005 Indhold Indhold...1 Forord...2 Præsentation af Arbejdsmiljøklagenævnet...3 Udvalgt emne fra klagenævnets sager...4 Arbejdsmiljøreformens betydning for Arbejdsmiljøklagenævnets

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Forbud I kan få et forbud mod at forsætte arbejdet, hvis

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1) BEK nr 1504 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0017 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Samrådsspørgsmål 72 Offentligt T A L E Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund Regionshuset Horsens HR Fysisk Arbejdsmiljø Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? 16.1.2014 Arbejdstilsynet afslører dårligt arbejdsmiljø som aldrig før, viser de senest offentliggjorte tal. For virksomheder kan overtrædelser

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforslaget.

Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforslaget. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 112 Bilag 1 Offentligt N O T A T 7. november 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven og ophævelse af certifikatloven (Præcisering af anvendelsesområdet

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.5 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om de muligheder, der er for at indgå aftale om at fravige reglerne om virksomhedernes

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5 Rådgivningspåbud Oktober 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland BEK nr 914 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120027645 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø)

Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) I medfør af 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) BEK nr 1181 af 15/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 201000032270 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 19. august 2010 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Omprioritering af partsindsatsen) I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx, foretages følgende ændringer: 1 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1)

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1) BEK nr 151 af 25/02/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20155000093 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Justitsministeriet Retssikkerhedskommissionens sekretariat Slotholmsgade 10 1216 København K

Justitsministeriet Retssikkerhedskommissionens sekretariat Slotholmsgade 10 1216 København K Sagsnr. MLK/rmu Vores ref. 60.03-02-473 Deres ref. Justitsministeriet Retssikkerhedskommissionens sekretariat Slotholmsgade 10 1216 København K Den 4. september 2003 5HWVVLNNHUKHGVNRPPLVVLRQHQV EHW QNQLQJQU

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø Lovforslag nr. L 177 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. marts 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret tilsyn, differentierede

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE

BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE Side 61 BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE Dette bilag er de centrale parters fælles vejledning om aftale

Læs mere

Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder

Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder Regeringen: Juni 2003 2 Forord Langt flere skal opleve et langt og godt arbejdsliv. Et godt arbejdsmiljø kommer både virksomheder og medarbejdere til

Læs mere

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 8.6.2007 Notat 15146 JAKA Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 Notat gennemgår de ændringer af Arbejdsmiljøloven, der er gennemført med det såkaldte "Serviceeftersyn".

Læs mere

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Arbejdsmiljøreformen i praksis Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold Forord 3 Elementerne i arbejdsmiljøreformen 4 Arbejdstilsynet screener

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø LBK nr 316 af 05/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/04685 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet Den 13. januar 2010 LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet - aktualiseret af Folketingets evaluering i 2010 af det lempede arbejdsgiveransvar LO har længe fundet det

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre

Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre Supplement til høring i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse til Folketingets Arbejdsmiljøfagligt Center Arbejdsmarkedsudvalg om arbejdsgivers begrænsede ansvar m.v. Postboks 1228 0900 København

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets sekretariat Landskronagade 33 2100 København Ø Tel +45 72 20 85 72 Fax +45 72 20

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

Bekendtgørelse af lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse LBK nr 1022 af 23/09/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-9547

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler*)

Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler* ) * ) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/655/EØF.

Læs mere