NOTAT. Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj 2015.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj 2015."

Transkript

1 NOTAT Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj Seniorkonsulent Carsten Kjærgaard Aarhus, d. 3. juni 2015

2 Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj Dette notat er udarbejdet af Cabi med bidrag fra Erhvervsstyrelsen. Notatet samler op på fire workshops, som blev afholdt i forbindelse med Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond den 27. maj 2015 i Vingstedcentret. Formålene med workshoppene var: At give deltagerne inspiration og idéer til projekter, der kan understøtte Socialfondens mål om at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet At dele, udvikle og diskutere projektidéer mellem deltagerne At være med til at skærpe Socialfondens indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet. De fire workshop havde overskrifterne: Workshop 1: Indslusningsforløb for ledige i virksomheder Workshop 2: Socialøkonomiske virksomheder, iværksætteri og forretningsudvikling Workshop 3: Afknopning til socialøkonomiske virksomheder Workshop 4: Samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder. Hver workshop bestod af med et indledende oplæg på ca. 20 minutter efterfulgt af gruppedrøftelser samt opsamling. Workshoppene blev afviklet i to runder om eftermiddagen, så deltagerne havde mulighed for at være med i to workshops. Notatet opsummerer workshoppene under følgende fire overskrifter: 1. De primære pointer i oplæggene i de fire workshops 2. Beskrivelse af projektidéer, projekttyper og muligheder 3. Opsamling af de væsentligste spørgsmål og udfordringer, som blev drøftet ved gruppebordene 1) De primære pointer i oplæggene i de fire workshops Indslusningsforløb for ledige i virksomheder Der er ca personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, som er ikkearbejdsmarkedsparate. Heraf er de på førtidspension. Desuden er der knap , som allerede er i fleksjob. Den resterende gruppe på ca må vurderes til at være målgruppen for Socialfondens indsats for at inkludere flere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Den største undergruppe er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der udgør ca Heraf har knap 68 procent været på kontanthjælp i mere end et år. Og op mod har modtaget kontanthjælp i mere end tre år. skriv titel 2

3 Langt hovedparten af de udsatte ledige har andre og mere komplekse problemer end blot ledighed. Det betyder, at vejen til arbejdsmarkedet kan være lang, og derfor skal der igangsættes indsatser, der skridt for skridt hjælper den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at afklare, hvad der virker, og hvad der ikke virker. I et socialfondsprojekt skal ansøger i den forbindelse kunne redegøre for, hvordan de aktiviteter, som man søger midler til at gennemføre, forventes at virke, og hvilken forventet effekt de har. En af de helt store udfordringer i forhold til grupperne af udsatte ledige er at kombinere virksomhedsrettede indsatser i form af praktik og løntilskudsforløb (som vurderes til at have den bedste beskæftigelseseffekt) med helhedsorienterede og parallelle indsatser, der adresserer alle de forskelligartede udfordringer, som den ledige måtte have. Det stiller organisatoriske samarbejdskrav til de involverede myndigheder. Men det stiller også krav til de virksomheder, som modtager de ledige i praktik. De skal klædes på til at modtage ledige, som langt fra er parate til at arbejde effektivt fra dag ét. Derfor skal jobcentrene og andre aktører være bedre til at følge op og understøtte virksomhedernes sociale ansvar. Innovative beskæftigelsesindsatser skal derfor formå at kombinere virksomhedsrettede forløb med helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger samt mentorordninger og andre understøttende aktiviteter. Samtidig skal indsatserne ledsages af progressionsmålinger, således at der bliver en øget viden om, hvad der virker for hvilke målgrupper under hvilke omstændigheder. Socialøkonomiske virksomheder, iværksætteri og forretningsudvikling De socialøkonomiske virksomheder i Danmark er stadig relativt små. Og en del af dem er udsprunget af sociale organisationer og andre aktører på beskæftigelsesområdet. Der er derfor fortsat behov for udvikling af socialøkonomiske virksomheder, der hviler på et solidt forretningsgrundlag. De hidtidige erfaringer viser, at socialøkonomiske virksomheder tit kan fungere som effektiv trappestige ind på det ordinære arbejdsmarked. Det vurderes, at der er et lovende marked for flere for-profit sociale virksomheder i Danmark. Potentialet for reborn socials er således relativt stort. Derfor er det også vigtigt at tænke socialøkonomi ind i almindelige virksomheder, hvor privat forretningsdrift kombineres med diverse sociale tiltag. Der kommer flere og flere iværksættere, som kombinerer iværksætteridéen med et socialt formål. Der er et spændende potentiale i grønne, sociale virksomheder, der kombinerer fx genbrug, deleøkonomier, grøn produktion etc. med jobskabelse for grupper uden for arbejdsmarkedet. Der er mange socialøkonomiske virksomheder inden for industri, service og detailhandel, hvor der er jobmuligheder for personer med relativt korte uddannelser. Nøgleordene for disse virksomheder er bl.a., at de er lokalt forankrede, at der er meget manuelt arbejde, samt at der produceres brandede kvalitetsprodukter (fx en speciel æblemost). 3

4 Der er et stort potentiale i at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal i socialøkonomiske virksomheder. Der er stort engagement omkring disse job, og det skaber gnist i øjet at være med til at etablere forretningsmæssigt bæredygtige fleksjob for personer med nedsat arbejdsevne. Her skal man dog som ansøger til et socialfondsprojekt være opmærksom på, at der gælder særlige vilkår, hvis det ugentlige timetal bliver under 20 timer, fordi det er afgørende, at der reelt sker en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ser ud til på grundlag af Den Sociale Kapitalfonds foreløbige erfaringer at den socialøkonomiske idé er slået an over hele landet lige fra Blågårds Plads til Ikast-Brande. Etablering af en socialøkonomisk virksomhed er ikke et quick-fix. Tålmodighed og bred politisk opbakning lokalt er vigtigt for at skabe den rette grobund (herunder gode erhvervsøkonomiske rammer) for, at socialøkonomiske virksomheder kan udvikle sig og trives. Afknopning til socialøkonomiske virksomheder Afknopning til socialøkonomiske virksomheder kan både ske fra almindelige private virksomheder og offentlige arbejdspladser. Eksempelvis har mange etablerede virksomheder delproduktioner, som de kan outsource til nyetablerede socialøkonomiske virksomheder. Et eksempel er en producent af køleskabslåger, der havde en mindre sideproduktion af Christianiacykler. Denne produktion indebar en jævnlig og ressourcekrævende omstilling af den almindelige produktion. I stedet valgte man derfor med vejledning fra en kommunal afknopningsekspert at lægge cykelproduktionen i andre lokaler og at etablere en selvstændig socialøkonomisk virksomhed, som varetog den opgave. Det kan også være delproduktioner, som er meget løntunge, eller der kan være virksomheder, som har en projektidé, de gerne vil realisere, men som ikke egner sig til at indgå i den nuværende produktion. I den offentlige produktion og leverance af serviceydelser er der også mange muligheder for afknopning til socialøkonomiske virksomheder: fx etablering af en socialøkonomisk virksomhed, der driver en kantine på Business College og en kiosk på sygehuset, samt en kommunal campingplads, der i forbindelse med et nyt forpagtningsudbud overgik til en nyetableret socialøkonomisk virksomhed. Afknopning sker ikke af sig selv. Det er vigtigt, at kommunen understøtter afknopningsidéer og hjælper med konkret rådgivning i forbindelse med selskabskonstruktioner, finansieringsmuligheder, mikrolån, indkøbsaftaler m.v. Eksempelvis kan en kommune med sin indkøbspolitik understøtte afknoppede socialøkonomiske virksomheder ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Silkeborg er et eksempel på en kommune med en konkret strategi om nyetablering af seks til otte registrerede socialøkonomiske virksomheder, herunder afknoppede offentlige aktiviteter. Ambitionen er bl.a. at opsøge etablerede virksomheder i området, som man ved, har en sund økonomi og er parate til at tage et socialt ansvar. Disse virksomheder vil man rådgive mht. muligheden for at outsource en del af produktionen til en ny selvstændig virksomhed med eget CVR-nummer og selvstændighed i forhold til moderselskabet. Fordelen ved, at kommunen samarbejder med etab- 4

5 lerede virksomheder om etablering af socialøkonomiske virksomheder er, at de allerede ved noget om at drive en virksomhed, og at de har en eksisterende organisation. Samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder I den seneste tid er der igangsat en række forskellige tiltag, der skal stimulere væksten af socialøkonomiske virksomheder og samarbejdet mellem offentlige myndigheder og SØV: En registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder er trådt i kraft fra den 1. januar En pulje i Beskæftigelsesministeriet har til formål at styrke samarbejdet mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder. 17 kommuner har fået midler fra puljen og er i gang med at udarbejde strategier på området og udvikle samarbejdet med lokale socialøkonomiske virksomheder. Desuden har endnu en pulje til formål at støtte samarbejdet mellem ordinære og socialøkonomiske virksomheder. Det har resulteret i 11 igangværende partnerskaber. Der er fremsat et forslag fra Erhvervs- og Vækstministeren om ændring af udbudsloven, således at det offentlige får en væsentlig bredere adgang til at anvende fleksible udbudsprocedurer, herunder at understøtte bæredygtige indkøb (miljømæssigt eller socialt). En arbejdsgruppe ser på ændringer af rimelighedskravet med henblik på, at bl.a. socialøkonomiske virksomheder i højere grad kan tage imod udsatte grupper i løntilskudsforløb eller praktikker. Det øgede samarbejde mellem myndigheder og socialøkonomiske virksomheder er potentielt en win-win situation: SØV har behov for kommunal hjælp og støtte til at udvikle deres forretning, understøtte deres salg af ydelser samt samarbejde om udsatte grupper. Kommunerne har på deres side behov for en professionalisering af de socialøkonomiske virksomheder. Gensidigt er der brug for mere kendskab til hinanden. Derfor er der i den grad brug for netværk, der understøtter samarbejdet. Konkret har kommunerne brug for socialøkonomiske virksomheder, fordi SØV: Har faglig viden om udsatte grupper Kan rumme de mest udsatte grupper Tit har en længere line og mere tålmodighed Kan afsætte tid til længerevarende indslusningsforløb Er gode til at arbejde med metodeudvikling, der forbedrer indslusningen af udsatte grupper Kan arbejde professionelt med progressionsredskaber og målinger Er en rigtig virksomhed i modsætning til et kommunalt aktiveringsprojekt Kan fungere som en mellemstation til ordinære ansættelser. Kolding Kommune er et eksempel på en kommune, som har en socialøkonomisk strategi, og som har afsat ressourcer til at udvikle et stimulerende miljø for socialøkonomiske virksomheder. Jammerbugt er et andet eksempel. Her har man indgået en partnerskabsaftale med seks socialøkonomiske virksomheder med det formål at styrke sammenhængskraften mellem kommunens og virksomhedernes interesser. 5

6 Det socialøkonomiske område er i vækst, og mange initiativer er innovative også når det gælder beskæftigelsestiltag for udsatte grupper. Derfor er det svært at lave en klar skelnen mellem additionelle tiltag og driftslignende aktiviteter, der er velafprøvede. 2) Beskrivelse af projektidéer, projekttyper og muligheder Bemærk, at idéerne ikke er organiseret efter de fire workshops, fordi der i praksis var mange drøftelser, som gik på tværs af de fire workshoptemaer. I stedet er idéerne organiseret efter deres type altså om der er tale om konkrete projektidéer, projekttyper, delementer i projekter og gode råd/opmærksomhedspunkter til kommende socialfondsprojekter. Idéerne er alene til inspiration. De kan ikke nødvendigvis realiseres med midler fra Socialfonden. Konkrete projektidéer skal drøftes med de regionale vækstfora, hvor midlerne søges og ligge inden for rammerne af socialfondsprogrammet. Eksempler på konkrete projektidéer, som blev drøftet ved gruppebordene: Den erhvervsdrivende fond Tørring Uddannelsescenter har lavet et nyt selskab, TUC Socialøkonomisk virksomhed Aps, der p.t. ansøger Erhvervsstyrelsen om at blive en registreret socialøkonomisk virksomhed. Planen er, at det nye selskab skal etablere en række små virksomheder, der skal indgå aftaler med private virksomheder om underleverandøropgaver. Selskabet vil tilbyde arbejde til borgere med nedsat arbejdsevne. Det foreslås, at der udvikles et program, hvor myndigheder, ordinære (store) virksomheder og socialøkonomiske virksomheder samarbejder om leverance af facility services. Det vil fx sige, at de store virksomheder, som deltager i programmet, udlægger hele eller dele af deres facility services (rengøring, kantinedrift, reception, udenomsarealer osv.) til udførelse af de SØV, som indgår i programmet. Man kunne eventuelt også forestille sig et konsortium af SØV, som byder ind på opgaverne. Et sådant program skal naturligvis tage højde for de almindelige konkurrencebestemmelser. På en af workshoppene blev der også fremlagt en idé om etablering af et event- og oplevelsesbureau, som blev drevet af en SØV i samarbejde med en lang række private og kommunale aktører. I setuppet indgår der uddannelse af servicepiloter. Projekttyper: Tværfaglige samarbejder Væksthuse/rådgivere/sociale partnere og videnspersoner skal søge socialfondsmidlerne og bruge dem til at tilbyde målrettet rådgivning til sociale iværksættere i fx forretningsplaner, skalering etc., som det findes for ordinære virksomheder. Indsats for socialt ansvar/indslusning i ordinære virksomheder Erhvervsfremmeaktører eller jobcentre kan søge socialfondsmidler til projekter, som skal rådgive ordinære virksomheder i forbindelse med at ansætte ledige med særlige udfordringer og matchning af ledige med særlige udfordringer og disse virksomheder. Kommuner eller erhvervsfremmeaktører som ansøger Kommuner og erhvervsfremmeaktører skal tilbyde sig som ansøger og koordinator af socialfonds- 6

7 ansøgninger, der samler en række små SØV i et fælles initiativ. De små SØV kan få svært ved selv at drive en programansøgning igennem. Derfor er det mere hensigtsmæssigt, at andre sætter rammen, søger midlerne og administrerer programmet, der så kan tilbyde forskellige ydelser til SØV erne. SØV-klynger De fleste socialøkonomiske virksomheder er små. Derfor kan der være et stort potentiale i at etablere SØV-klynger med deltagelse af både etablerede SØV, SMV og iværksættere. I fællesskab kan man skabe øget værdi. Desuden vil klyngerne kunne være en attraktiv partner for jobcentrene, fx i forbindelse med praktik- og løntilskudsforløb for udsatte grupper. National pulje Erhvervsstyrelsen har en national pulje af socialfondsmidler, som vil kunne bruges til en tværregional indsats. Der vil på et senere tidspunkt efter høring af Danmarks Vækstråd blive fastlagt temaer for anvendelsen af puljen. Mulige delelementer i socialfondsprojekter: Inspirationskatalog Det vil være en god idé, hvis kommunerne udvikler inspirationskataloger, der fx giver konkrete bud på, hvordan afknopning til socialøkonomiske virksomheder kan finde sted, og hvilke muligheder spirende socialøkonomiske virksomheder har for rådgivning og lånemuligheder. Et sådant katalog kan også rumme eksempler på skalering af forretningsideer, fordi erfaringerne peger på, at det kan være vanskeligt at komme fra den lille nicheproduktion til produktion i større skala og i flere geografiske lokaliteter. Endelig kunne kataloget også formidle de opgaver, som socialøkonomiske virksomheder kan byde ind på som underleverandører i kommunen. Netværk og videndeling Kommunerne kan evt. gå sammen evt. også med øvrige aktører om at stille en vidensdelingsplatform til rådighed, ligesom kommunerne kan gå sammen om tværkommunale eller regionale netværk, hvor socialøkonomiske virksomheder og almindelige virksomheder kan mødes. Sådant et regi giver mulighed for at matche SØV-iværksættere med større virksomheder og udvikle idéer i fællesskab. Desuden kan netværkene være springbræt til formaliserede partnerskaber mellem SØV, større virksomheder, kommunen og civilsamfundsorganisationer, der fx sammen kan udvikle projekter, der kan søge medfinansiering i Socialfonden. Fokus på nicheproduktion Et socialfondsprojekt kan fx hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at udvikle deres komparative fordele, så de kan finde deres plads/niche i et skarpt konkurrencemarked. Nøgleordene kan fx være bl.a.: branding af socialt ansvar; underleverandør til store virksomheder, der derigennem styrker deres sociale ansvar; udvikling af små nicheproduktioner, der ikke kan betale sig for større virksomheder; leverandøraftaler med det offentlige. Der er også et potentiale i at stimulere store virksomheder til at etablere små socialøkonomiske virksomheder, der kan videreudvikle de delproduktioner, som måske ikke er rentable i modervirksomheden. 7

8 Mentorer Mentor er efterhånden et velafprøvet redskab, og lovgivningen giver mange muligheder for brug af mentorordninger i beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper. Men der er behov for udviklingen af en mere generel mentoruddannelse for virksomhederne, der ruster dem til at tage imod borgere, hvor vejen til beskæftigelse er lang. Det kunne måske være en del af et Socialfondsprojekt. Økonomisk risikovillighed Små socialøkonomiske virksomheder har tit svært ved at finde kapital til opstart og investorer, der er risikovillige, fordi det kan være vanskeligt at dokumentere den økonomiske bæredygtighed i nye typer forretningsudvikling. Derfor kan der være behov for økonomiske partnerskaber mellem det offentlige og socialøkonomiske virksomheder og for udvikling af finansieringsmodeller, der gør det lettere at komme i gang med etableringen af en SØV. Muligheden for mikrolån og andre former for lettere adgang til kapital eller decideret kapitalformidling er en god idé. Mikrolån kan også tjene som mellemfinansiering med henblik på overgangen til mere varige aftaler med en bank eller andre investorer. Kommunal rådgivning Der er behov for, at flere kommuner synliggør den rådgivning, som de kan stille til rådighed for socialøkonomiske virksomheder. Gode råd/opmærksomhedspunkter: Målgruppen Når virksomheder, jobcentre eller øvrige aktører samarbejder om nye indslusningstiltag for udsatte grupper, er det afgørende at være helt skarp på målgruppen. Virksomhederne skal vide, hvad de går ind til, og hvad opgaven består i. Jobcentret eller andre ansøgere til Socialfonden har således en vigtig opgave med at vejlede og understøtte virksomhederne, når virksomhederne tager udsatte grupper i praktikforløb. Kun en indgang til kommunen De socialøkonomiske virksomheder skal have én indgang til det kommunerne, uanset om det drejer sig om: Rådgivning vedrørende forretningsudvikling og iværksætteri Adgang til kapital Salg af ydelser Afklaring af optræningspladser Eller noget helt femte Samtidig skal både socialøkonomiske virksomheder og almindelige virksomheder have én kontaktperson, der faciliteter samarbejdet om udsatte borgere, der har en sag flere steder i kommunen. 8

9 Helhedsorientering og organisering Indslusning for aktivitetsparate borgere indebærer tit mange andre indsatser end rene beskæftigelsesforløb fx sociale tiltag, misbrugsbehandling, familieunderstøttende aktiviteter, motivationsarbejde etc. Derfor er organiseringen af det rette partnerskab helt afgørende. Og alle parter skal tages i ed om, hvilken retning man arbejder i. Samtidig skal projektaktiviteter kobles solidt sammen med den ordinære indsats, så man sikrer den rigtige understøtning, herunder ikke mindst visitation og flow af borgere til projektaktiviteterne. Skræddersyning Skræddersyning er et nøgleord i forbindelse med beskæftigelsesforløb for udsatte grupper. Standardløsninger duer ikke, fordi borgerne har individuelle udfordringer, som er vigtige at tage højde for. Derfor bør kommende Socialfondsprojekter i projektets aktiviteter tage højde for borgernes individuelle udfordringer. Økonomisk incitament I forbindelse med indslusningsforløb og beskæftigelsesforløb for udsatte kontanthjælpsmodtagere kan det være relevant at undersøge mulighederne for at skabe økonomiske incitamenter, fx 31 i Lov om aktiv socialpolitik, der åbner for muligheden af en indtægt på 25 kroner i timen uden fratræk af kontanthjælp 3) Opsamling af de væsentligste spørgsmål og udfordringer, som blev drøftet ved gruppebordene Bemærk, at de væsentligste spørgsmål og udfordringer ikke er organiseret efter de fire workshops, fordi der i praksis var mange drøftelser, som gik på tværs af de fire workshoptemaer. Opsummeringen tjener til, at kommende Socialfondsprojekter kan få input til nogle af de udfordringer, der skal tages højde for, hvis indsatsen for at få flere i beskæftigelse skal lykkes bedst muligt. Relationen mellem jobcenter og SØV Det er meget vigtigt, at der er en god samarbejdsrelation mellem den socialøkonomiske virksomhed og det lokale jobcenter. Hvad enten den socialøkonomiske virksomhed varetager tidsbegrænsede opkvalificeringsopgaver, eller den tilbyder beskæftigelse til borgere med nedsat arbejdsevne, er det i alle tilfælde jobcentret, som trykker på bevillingsknappen. Derfor skal der være en form for samarbejdsaftale mellem jobcentret og SØV. En sådan aftale skal også sætte pris i kroner og ører på SØVs sociale arbejde, og prisen skal holdes op imod den forventede effekt. Rimelighedskravet Rimelighedskravet er fortsat en udfordring for mange nuværende og kommende socialøkonomiske virksomheder. Rimelighedskravet omfatter ikke personer i fleksjob. Men kravet stiller sig i vejen for etableringer af virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud i små SØV med få ordinært ansatte medarbejdere. Kollisionsrisiko i den helhedsorienterede indsats Når forskellige fagligheder og forvaltninger samarbejder om en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer, er der potentielt risiko for, at der arbejdes i forskellige retninger, fordi målsætningerne og rammerne kan være vidt forskellige fra forvaltning til forvaltning. Jobcentrets mål hedder altid selvforsørgelse og beskæftigelse/uddannelse. Men det er ikke nødvendigvis målet for den sociale indsats eller familieindsatsen. Derfor er forventningsafstemning og fælles 9

10 mål alfa og omega, når flere fagligheder skal samarbejde med virksomhederne om indsatsen for udsatte grupper. I forbindelse med konkrete Socialfondsprojekter, er det dog afgørende, at indsats og aktiviteter understøtter målet om at øge beskæftigelsen hos mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Enten-eller tænkningen Vi skal gøre op med enten-eller tænkningen, altså dét forhold at man enten er i job eller er ledig/udenfor arbejdsmarkedet. Indsatsen for udsatte grupper skal måles på graden af kontakt til eller afstand fra arbejdsmarkedet. Det vil dermed også sige, at progressionsmålingsredskaberne skal gentænkes. Afknopning og konkurrence Private socialøkonomiske virksomheder kan se en potentiel fare i, at storstilede kommunale afknopningsinitiativer udkonkurrerer andre socialøkonomiske virksomheder i lokalområdet, fordi de afknoppede virksomheder har bedre vilkår, herunder kapital, rådgivning, leveranceaftaler m.v. Konkurrenceforvridning Socialøkonomiske virksomheder vil på den ene side gerne have komparative fordele, der så at sige belønner deres sociale ansvar. På den anden skal de undgå beskyldningen om konkurrenceforvridning, fx i forbindelse med startkapital eller fordele ved kommunale udbud. Det er en balance, som kan være svær at holde. Medfinansiering med timer Socialfondsprojekter kan medfinansieres med de timer, som deltagerne, herunder fx ledige med særlige udfordringer, bruger i projektet på fx at arbejde i en socialøkonomisk virksomhed. Det er dog en afgørende forudsætning, at den enkelte deltager opnår betydelig forbedring af sin arbejdsmarkedstilknytning og dermed bedre forudsætning for at komme i beskæftigelse. Det er muligt at medfinansiere med fuld tid for deltagere, der arbejder helt ned til 20 timer om ugen. Det gælder i tilfælde, hvor fysiske, psykiske eller sociale årsager begrænser deltagerens arbejdsevne. Det kræver dog, at projektlederen på vegne af ledige, der modtager overførselsindkomst (dog ikke dagpenge), skriftligt anmoder Erhvervsstyrelsen om, at der anvendes et andet timetal end normen på 37 timer. Anmodningen skal indeholde uafhængig, individuel dokumentation, fx en lægeerklæring, for deltagerens manglende arbejdsevne, der dokumenterer, at det timetal, der anmodes om, svarer til fuld tid for deltageren. I tilfælde, hvor timetallet er under 20 timer, kan der ikke opnås medfinansiering svarende til fuld tid, men alene til de timer, som deltageren rent faktisk bruger. I disse tilfælde skal projektlederen udover dokumentationen, kunne redegøre overbevisende for, at deltageren på trods af det begrænsede timetal fortsat opnår betydelig tilknytning til arbejdsmarkedet, og at projektet som helhed fortsat kan nå sine mål. Det vil bero på en konkret vurdering, om dette er tilfældet. 10

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Vingsted, 27. maj 2015 Det kan vi med Socialfonden Anders Hoffmann, Vejle, 27. maj 2015 Hvorfor investerer EU i social inklusion? Finans- og

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Workshop 1 Indslusningsforløb for udsatte ledige i virksomheder

Workshop 1 Indslusningsforløb for udsatte ledige i virksomheder Workshop 1 Indslusningsforløb for udsatte ledige i virksomheder Carsten Kjærgaard og Bente Nissen ERST-konference den 27-5-2015 Det vil vi tale om 1. Hvem, hvor mange og hvilke effekter? 2. Innovation

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen NOTAT Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Carsten Kjærgaard Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Titel: Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet Udfordringer

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder og kommunale potentialer. Oplæg for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Uffe Lembo og Charlotte Holmer Kaufmanas

Socialøkonomiske virksomheder og kommunale potentialer. Oplæg for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Uffe Lembo og Charlotte Holmer Kaufmanas Socialøkonomiske virksomheder og kommunale potentialer 1 Oplæg for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Uffe Lembo og Charlotte Holmer Kaufmanas Agenda Socialøkonomiske virksomheder Fem ingredienser 2

Læs mere

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen Social inklusion i et vækstperspek2v Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen På dagsordenen Hvad er Den Sociale Kapitalfond Hvad kendetegner sociale og socialøkonomiske virksomheder

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Notat. Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske.

Notat. Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske. Notat Emne: Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder Til: Aarhus Byråd Den 25. februar 2014 1. Baggrund

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Annoncering efter ideer (Brevid 2871280) Titel Annoncering efter ideer vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ideer (Brevid 2871280) Titel Annoncering efter ideer vedrørende aktivitet; Annoncering efter ideer (Brevid 2871280) Titel Annoncering efter ideer vedrørende aktivitet; Social inklusion; forbedring af beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder for personer på kanten af arbejdsmarkedet

Læs mere

Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012

Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Oplæg: Esben Hulgård Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde Program om socialt entreprenørskab og innovation Esben Hulgård 1 Disposition

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Præsentation for Beskæftigelsesudvalget d. 8. december 2015 v. Tilbudschef Mikael Eggert Jørgensen Fælles forord Horsens Kommune og BusinessHorsens

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde:

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde: Notat Vedrørende: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse af hjælpepakke m.m. til kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp. Jobparate modtagere af kontanthjælp (dog underordnet andre virksomhedsrettede tilbud)

Åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp. Jobparate modtagere af kontanthjælp (dog underordnet andre virksomhedsrettede tilbud) Vordingborg Det lokale Beskæftigelsesråd Vordingborg Kommune Februar 2014 Strategi for nytteindsats i Vordingborg Kommune Nytteindsats er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen efter reglerne om virksomhedspraktik,

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Indhold Virksomhedsstrategi 2017... 0 For Rødovre Jobcenter... 0 En styrket indsats for samarbejdet med Virksomheder... 2 Strategier på centrale samarbejdsområder...

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Ved Borgerrepræsentationens behandling af udmøntningsindstillingen blev følgende punkter nævnt som indsatsområder for handleplanen.

Ved Borgerrepræsentationens behandling af udmøntningsindstillingen blev følgende punkter nævnt som indsatsområder for handleplanen. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere Handleplan for øget brug af mikrolånsordningen Borgerrepræsentationen besluttede den

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog. Beskæftigelse og Kultur. Beskæftigelse. Bestyrelser, råd og andre formelle fora

Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog. Beskæftigelse og Kultur. Beskæftigelse. Bestyrelser, råd og andre formelle fora Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog Beskæftigelse og Kultur Dette notat er en kort skriftlig opsamling på afdækningen af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog i Beskæftigelse og

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts

Læs mere

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne: Forslag til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Dato. 14. april 2008 Acadresagsnr. 07/45075 Int. ACJ Baggrunden for dette forslag er, at der på Erhvervsudvalgets møde d. 17. januar 2008 blev godkendt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune

Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 24. november 2015 Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Tidligere har Aarhus Kommune årligt

Læs mere

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark.

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark. Bilag 25 Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 899. 241 kr. 899. 241 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden kr. kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

1. & 2. kvt. Socialcentret Centerstaben

1. & 2. kvt. Socialcentret Centerstaben Center for Familie, Social & Beskæftigelse 6. april 2016 Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2016 1. kvartal 1 Samarbejdsmodellen fra projekt Godt videre skal udbredes til også at omfatte arbejdet med alle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen. Driftsstrategi på fleksjobområdet Dato: 1. november 2014 1. Strategisk driftsmål 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Jesper Schou Hansen E-mail: Jesper_Schou_Hansen@br.kk.dk. Dato: 10-10-2008. Sagsnr.: 2008-119870 Dok.nr.: 2008-553051

Jesper Schou Hansen E-mail: Jesper_Schou_Hansen@br.kk.dk. Dato: 10-10-2008. Sagsnr.: 2008-119870 Dok.nr.: 2008-553051 Jesper Schou Hansen E-mail: Jesper_Schou_Hansen@br.kk.dk Dato: 10-10-2008 Sagsnr.: 2008-119870 Dok.nr.: 2008-553051 Vedrørende henvendelse fra John Skovgaard Dinesen Kære Jesper Schou Hansen. Jeg har den

Læs mere

Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012

Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012 Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Informationsmøde den 14. juni 2012 Program Brug for alle et nyt initiativ Ved Beskæftigelsesregionen Formål med initiativet, elementerne

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Bilag 1 JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 18. september 2015 J.nr. 15/04549 1. Baggrund Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere