NOTAT. Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj 2015.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj 2015."

Transkript

1 NOTAT Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj Seniorkonsulent Carsten Kjærgaard Aarhus, d. 3. juni 2015

2 Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj Dette notat er udarbejdet af Cabi med bidrag fra Erhvervsstyrelsen. Notatet samler op på fire workshops, som blev afholdt i forbindelse med Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond den 27. maj 2015 i Vingstedcentret. Formålene med workshoppene var: At give deltagerne inspiration og idéer til projekter, der kan understøtte Socialfondens mål om at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet At dele, udvikle og diskutere projektidéer mellem deltagerne At være med til at skærpe Socialfondens indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet. De fire workshop havde overskrifterne: Workshop 1: Indslusningsforløb for ledige i virksomheder Workshop 2: Socialøkonomiske virksomheder, iværksætteri og forretningsudvikling Workshop 3: Afknopning til socialøkonomiske virksomheder Workshop 4: Samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder. Hver workshop bestod af med et indledende oplæg på ca. 20 minutter efterfulgt af gruppedrøftelser samt opsamling. Workshoppene blev afviklet i to runder om eftermiddagen, så deltagerne havde mulighed for at være med i to workshops. Notatet opsummerer workshoppene under følgende fire overskrifter: 1. De primære pointer i oplæggene i de fire workshops 2. Beskrivelse af projektidéer, projekttyper og muligheder 3. Opsamling af de væsentligste spørgsmål og udfordringer, som blev drøftet ved gruppebordene 1) De primære pointer i oplæggene i de fire workshops Indslusningsforløb for ledige i virksomheder Der er ca personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, som er ikkearbejdsmarkedsparate. Heraf er de på førtidspension. Desuden er der knap , som allerede er i fleksjob. Den resterende gruppe på ca må vurderes til at være målgruppen for Socialfondens indsats for at inkludere flere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Den største undergruppe er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der udgør ca Heraf har knap 68 procent været på kontanthjælp i mere end et år. Og op mod har modtaget kontanthjælp i mere end tre år. skriv titel 2

3 Langt hovedparten af de udsatte ledige har andre og mere komplekse problemer end blot ledighed. Det betyder, at vejen til arbejdsmarkedet kan være lang, og derfor skal der igangsættes indsatser, der skridt for skridt hjælper den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at afklare, hvad der virker, og hvad der ikke virker. I et socialfondsprojekt skal ansøger i den forbindelse kunne redegøre for, hvordan de aktiviteter, som man søger midler til at gennemføre, forventes at virke, og hvilken forventet effekt de har. En af de helt store udfordringer i forhold til grupperne af udsatte ledige er at kombinere virksomhedsrettede indsatser i form af praktik og løntilskudsforløb (som vurderes til at have den bedste beskæftigelseseffekt) med helhedsorienterede og parallelle indsatser, der adresserer alle de forskelligartede udfordringer, som den ledige måtte have. Det stiller organisatoriske samarbejdskrav til de involverede myndigheder. Men det stiller også krav til de virksomheder, som modtager de ledige i praktik. De skal klædes på til at modtage ledige, som langt fra er parate til at arbejde effektivt fra dag ét. Derfor skal jobcentrene og andre aktører være bedre til at følge op og understøtte virksomhedernes sociale ansvar. Innovative beskæftigelsesindsatser skal derfor formå at kombinere virksomhedsrettede forløb med helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger samt mentorordninger og andre understøttende aktiviteter. Samtidig skal indsatserne ledsages af progressionsmålinger, således at der bliver en øget viden om, hvad der virker for hvilke målgrupper under hvilke omstændigheder. Socialøkonomiske virksomheder, iværksætteri og forretningsudvikling De socialøkonomiske virksomheder i Danmark er stadig relativt små. Og en del af dem er udsprunget af sociale organisationer og andre aktører på beskæftigelsesområdet. Der er derfor fortsat behov for udvikling af socialøkonomiske virksomheder, der hviler på et solidt forretningsgrundlag. De hidtidige erfaringer viser, at socialøkonomiske virksomheder tit kan fungere som effektiv trappestige ind på det ordinære arbejdsmarked. Det vurderes, at der er et lovende marked for flere for-profit sociale virksomheder i Danmark. Potentialet for reborn socials er således relativt stort. Derfor er det også vigtigt at tænke socialøkonomi ind i almindelige virksomheder, hvor privat forretningsdrift kombineres med diverse sociale tiltag. Der kommer flere og flere iværksættere, som kombinerer iværksætteridéen med et socialt formål. Der er et spændende potentiale i grønne, sociale virksomheder, der kombinerer fx genbrug, deleøkonomier, grøn produktion etc. med jobskabelse for grupper uden for arbejdsmarkedet. Der er mange socialøkonomiske virksomheder inden for industri, service og detailhandel, hvor der er jobmuligheder for personer med relativt korte uddannelser. Nøgleordene for disse virksomheder er bl.a., at de er lokalt forankrede, at der er meget manuelt arbejde, samt at der produceres brandede kvalitetsprodukter (fx en speciel æblemost). 3

4 Der er et stort potentiale i at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal i socialøkonomiske virksomheder. Der er stort engagement omkring disse job, og det skaber gnist i øjet at være med til at etablere forretningsmæssigt bæredygtige fleksjob for personer med nedsat arbejdsevne. Her skal man dog som ansøger til et socialfondsprojekt være opmærksom på, at der gælder særlige vilkår, hvis det ugentlige timetal bliver under 20 timer, fordi det er afgørende, at der reelt sker en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ser ud til på grundlag af Den Sociale Kapitalfonds foreløbige erfaringer at den socialøkonomiske idé er slået an over hele landet lige fra Blågårds Plads til Ikast-Brande. Etablering af en socialøkonomisk virksomhed er ikke et quick-fix. Tålmodighed og bred politisk opbakning lokalt er vigtigt for at skabe den rette grobund (herunder gode erhvervsøkonomiske rammer) for, at socialøkonomiske virksomheder kan udvikle sig og trives. Afknopning til socialøkonomiske virksomheder Afknopning til socialøkonomiske virksomheder kan både ske fra almindelige private virksomheder og offentlige arbejdspladser. Eksempelvis har mange etablerede virksomheder delproduktioner, som de kan outsource til nyetablerede socialøkonomiske virksomheder. Et eksempel er en producent af køleskabslåger, der havde en mindre sideproduktion af Christianiacykler. Denne produktion indebar en jævnlig og ressourcekrævende omstilling af den almindelige produktion. I stedet valgte man derfor med vejledning fra en kommunal afknopningsekspert at lægge cykelproduktionen i andre lokaler og at etablere en selvstændig socialøkonomisk virksomhed, som varetog den opgave. Det kan også være delproduktioner, som er meget løntunge, eller der kan være virksomheder, som har en projektidé, de gerne vil realisere, men som ikke egner sig til at indgå i den nuværende produktion. I den offentlige produktion og leverance af serviceydelser er der også mange muligheder for afknopning til socialøkonomiske virksomheder: fx etablering af en socialøkonomisk virksomhed, der driver en kantine på Business College og en kiosk på sygehuset, samt en kommunal campingplads, der i forbindelse med et nyt forpagtningsudbud overgik til en nyetableret socialøkonomisk virksomhed. Afknopning sker ikke af sig selv. Det er vigtigt, at kommunen understøtter afknopningsidéer og hjælper med konkret rådgivning i forbindelse med selskabskonstruktioner, finansieringsmuligheder, mikrolån, indkøbsaftaler m.v. Eksempelvis kan en kommune med sin indkøbspolitik understøtte afknoppede socialøkonomiske virksomheder ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Silkeborg er et eksempel på en kommune med en konkret strategi om nyetablering af seks til otte registrerede socialøkonomiske virksomheder, herunder afknoppede offentlige aktiviteter. Ambitionen er bl.a. at opsøge etablerede virksomheder i området, som man ved, har en sund økonomi og er parate til at tage et socialt ansvar. Disse virksomheder vil man rådgive mht. muligheden for at outsource en del af produktionen til en ny selvstændig virksomhed med eget CVR-nummer og selvstændighed i forhold til moderselskabet. Fordelen ved, at kommunen samarbejder med etab- 4

5 lerede virksomheder om etablering af socialøkonomiske virksomheder er, at de allerede ved noget om at drive en virksomhed, og at de har en eksisterende organisation. Samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder I den seneste tid er der igangsat en række forskellige tiltag, der skal stimulere væksten af socialøkonomiske virksomheder og samarbejdet mellem offentlige myndigheder og SØV: En registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder er trådt i kraft fra den 1. januar En pulje i Beskæftigelsesministeriet har til formål at styrke samarbejdet mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder. 17 kommuner har fået midler fra puljen og er i gang med at udarbejde strategier på området og udvikle samarbejdet med lokale socialøkonomiske virksomheder. Desuden har endnu en pulje til formål at støtte samarbejdet mellem ordinære og socialøkonomiske virksomheder. Det har resulteret i 11 igangværende partnerskaber. Der er fremsat et forslag fra Erhvervs- og Vækstministeren om ændring af udbudsloven, således at det offentlige får en væsentlig bredere adgang til at anvende fleksible udbudsprocedurer, herunder at understøtte bæredygtige indkøb (miljømæssigt eller socialt). En arbejdsgruppe ser på ændringer af rimelighedskravet med henblik på, at bl.a. socialøkonomiske virksomheder i højere grad kan tage imod udsatte grupper i løntilskudsforløb eller praktikker. Det øgede samarbejde mellem myndigheder og socialøkonomiske virksomheder er potentielt en win-win situation: SØV har behov for kommunal hjælp og støtte til at udvikle deres forretning, understøtte deres salg af ydelser samt samarbejde om udsatte grupper. Kommunerne har på deres side behov for en professionalisering af de socialøkonomiske virksomheder. Gensidigt er der brug for mere kendskab til hinanden. Derfor er der i den grad brug for netværk, der understøtter samarbejdet. Konkret har kommunerne brug for socialøkonomiske virksomheder, fordi SØV: Har faglig viden om udsatte grupper Kan rumme de mest udsatte grupper Tit har en længere line og mere tålmodighed Kan afsætte tid til længerevarende indslusningsforløb Er gode til at arbejde med metodeudvikling, der forbedrer indslusningen af udsatte grupper Kan arbejde professionelt med progressionsredskaber og målinger Er en rigtig virksomhed i modsætning til et kommunalt aktiveringsprojekt Kan fungere som en mellemstation til ordinære ansættelser. Kolding Kommune er et eksempel på en kommune, som har en socialøkonomisk strategi, og som har afsat ressourcer til at udvikle et stimulerende miljø for socialøkonomiske virksomheder. Jammerbugt er et andet eksempel. Her har man indgået en partnerskabsaftale med seks socialøkonomiske virksomheder med det formål at styrke sammenhængskraften mellem kommunens og virksomhedernes interesser. 5

6 Det socialøkonomiske område er i vækst, og mange initiativer er innovative også når det gælder beskæftigelsestiltag for udsatte grupper. Derfor er det svært at lave en klar skelnen mellem additionelle tiltag og driftslignende aktiviteter, der er velafprøvede. 2) Beskrivelse af projektidéer, projekttyper og muligheder Bemærk, at idéerne ikke er organiseret efter de fire workshops, fordi der i praksis var mange drøftelser, som gik på tværs af de fire workshoptemaer. I stedet er idéerne organiseret efter deres type altså om der er tale om konkrete projektidéer, projekttyper, delementer i projekter og gode råd/opmærksomhedspunkter til kommende socialfondsprojekter. Idéerne er alene til inspiration. De kan ikke nødvendigvis realiseres med midler fra Socialfonden. Konkrete projektidéer skal drøftes med de regionale vækstfora, hvor midlerne søges og ligge inden for rammerne af socialfondsprogrammet. Eksempler på konkrete projektidéer, som blev drøftet ved gruppebordene: Den erhvervsdrivende fond Tørring Uddannelsescenter har lavet et nyt selskab, TUC Socialøkonomisk virksomhed Aps, der p.t. ansøger Erhvervsstyrelsen om at blive en registreret socialøkonomisk virksomhed. Planen er, at det nye selskab skal etablere en række små virksomheder, der skal indgå aftaler med private virksomheder om underleverandøropgaver. Selskabet vil tilbyde arbejde til borgere med nedsat arbejdsevne. Det foreslås, at der udvikles et program, hvor myndigheder, ordinære (store) virksomheder og socialøkonomiske virksomheder samarbejder om leverance af facility services. Det vil fx sige, at de store virksomheder, som deltager i programmet, udlægger hele eller dele af deres facility services (rengøring, kantinedrift, reception, udenomsarealer osv.) til udførelse af de SØV, som indgår i programmet. Man kunne eventuelt også forestille sig et konsortium af SØV, som byder ind på opgaverne. Et sådant program skal naturligvis tage højde for de almindelige konkurrencebestemmelser. På en af workshoppene blev der også fremlagt en idé om etablering af et event- og oplevelsesbureau, som blev drevet af en SØV i samarbejde med en lang række private og kommunale aktører. I setuppet indgår der uddannelse af servicepiloter. Projekttyper: Tværfaglige samarbejder Væksthuse/rådgivere/sociale partnere og videnspersoner skal søge socialfondsmidlerne og bruge dem til at tilbyde målrettet rådgivning til sociale iværksættere i fx forretningsplaner, skalering etc., som det findes for ordinære virksomheder. Indsats for socialt ansvar/indslusning i ordinære virksomheder Erhvervsfremmeaktører eller jobcentre kan søge socialfondsmidler til projekter, som skal rådgive ordinære virksomheder i forbindelse med at ansætte ledige med særlige udfordringer og matchning af ledige med særlige udfordringer og disse virksomheder. Kommuner eller erhvervsfremmeaktører som ansøger Kommuner og erhvervsfremmeaktører skal tilbyde sig som ansøger og koordinator af socialfonds- 6

7 ansøgninger, der samler en række små SØV i et fælles initiativ. De små SØV kan få svært ved selv at drive en programansøgning igennem. Derfor er det mere hensigtsmæssigt, at andre sætter rammen, søger midlerne og administrerer programmet, der så kan tilbyde forskellige ydelser til SØV erne. SØV-klynger De fleste socialøkonomiske virksomheder er små. Derfor kan der være et stort potentiale i at etablere SØV-klynger med deltagelse af både etablerede SØV, SMV og iværksættere. I fællesskab kan man skabe øget værdi. Desuden vil klyngerne kunne være en attraktiv partner for jobcentrene, fx i forbindelse med praktik- og løntilskudsforløb for udsatte grupper. National pulje Erhvervsstyrelsen har en national pulje af socialfondsmidler, som vil kunne bruges til en tværregional indsats. Der vil på et senere tidspunkt efter høring af Danmarks Vækstråd blive fastlagt temaer for anvendelsen af puljen. Mulige delelementer i socialfondsprojekter: Inspirationskatalog Det vil være en god idé, hvis kommunerne udvikler inspirationskataloger, der fx giver konkrete bud på, hvordan afknopning til socialøkonomiske virksomheder kan finde sted, og hvilke muligheder spirende socialøkonomiske virksomheder har for rådgivning og lånemuligheder. Et sådant katalog kan også rumme eksempler på skalering af forretningsideer, fordi erfaringerne peger på, at det kan være vanskeligt at komme fra den lille nicheproduktion til produktion i større skala og i flere geografiske lokaliteter. Endelig kunne kataloget også formidle de opgaver, som socialøkonomiske virksomheder kan byde ind på som underleverandører i kommunen. Netværk og videndeling Kommunerne kan evt. gå sammen evt. også med øvrige aktører om at stille en vidensdelingsplatform til rådighed, ligesom kommunerne kan gå sammen om tværkommunale eller regionale netværk, hvor socialøkonomiske virksomheder og almindelige virksomheder kan mødes. Sådant et regi giver mulighed for at matche SØV-iværksættere med større virksomheder og udvikle idéer i fællesskab. Desuden kan netværkene være springbræt til formaliserede partnerskaber mellem SØV, større virksomheder, kommunen og civilsamfundsorganisationer, der fx sammen kan udvikle projekter, der kan søge medfinansiering i Socialfonden. Fokus på nicheproduktion Et socialfondsprojekt kan fx hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at udvikle deres komparative fordele, så de kan finde deres plads/niche i et skarpt konkurrencemarked. Nøgleordene kan fx være bl.a.: branding af socialt ansvar; underleverandør til store virksomheder, der derigennem styrker deres sociale ansvar; udvikling af små nicheproduktioner, der ikke kan betale sig for større virksomheder; leverandøraftaler med det offentlige. Der er også et potentiale i at stimulere store virksomheder til at etablere små socialøkonomiske virksomheder, der kan videreudvikle de delproduktioner, som måske ikke er rentable i modervirksomheden. 7

8 Mentorer Mentor er efterhånden et velafprøvet redskab, og lovgivningen giver mange muligheder for brug af mentorordninger i beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper. Men der er behov for udviklingen af en mere generel mentoruddannelse for virksomhederne, der ruster dem til at tage imod borgere, hvor vejen til beskæftigelse er lang. Det kunne måske være en del af et Socialfondsprojekt. Økonomisk risikovillighed Små socialøkonomiske virksomheder har tit svært ved at finde kapital til opstart og investorer, der er risikovillige, fordi det kan være vanskeligt at dokumentere den økonomiske bæredygtighed i nye typer forretningsudvikling. Derfor kan der være behov for økonomiske partnerskaber mellem det offentlige og socialøkonomiske virksomheder og for udvikling af finansieringsmodeller, der gør det lettere at komme i gang med etableringen af en SØV. Muligheden for mikrolån og andre former for lettere adgang til kapital eller decideret kapitalformidling er en god idé. Mikrolån kan også tjene som mellemfinansiering med henblik på overgangen til mere varige aftaler med en bank eller andre investorer. Kommunal rådgivning Der er behov for, at flere kommuner synliggør den rådgivning, som de kan stille til rådighed for socialøkonomiske virksomheder. Gode råd/opmærksomhedspunkter: Målgruppen Når virksomheder, jobcentre eller øvrige aktører samarbejder om nye indslusningstiltag for udsatte grupper, er det afgørende at være helt skarp på målgruppen. Virksomhederne skal vide, hvad de går ind til, og hvad opgaven består i. Jobcentret eller andre ansøgere til Socialfonden har således en vigtig opgave med at vejlede og understøtte virksomhederne, når virksomhederne tager udsatte grupper i praktikforløb. Kun en indgang til kommunen De socialøkonomiske virksomheder skal have én indgang til det kommunerne, uanset om det drejer sig om: Rådgivning vedrørende forretningsudvikling og iværksætteri Adgang til kapital Salg af ydelser Afklaring af optræningspladser Eller noget helt femte Samtidig skal både socialøkonomiske virksomheder og almindelige virksomheder have én kontaktperson, der faciliteter samarbejdet om udsatte borgere, der har en sag flere steder i kommunen. 8

9 Helhedsorientering og organisering Indslusning for aktivitetsparate borgere indebærer tit mange andre indsatser end rene beskæftigelsesforløb fx sociale tiltag, misbrugsbehandling, familieunderstøttende aktiviteter, motivationsarbejde etc. Derfor er organiseringen af det rette partnerskab helt afgørende. Og alle parter skal tages i ed om, hvilken retning man arbejder i. Samtidig skal projektaktiviteter kobles solidt sammen med den ordinære indsats, så man sikrer den rigtige understøtning, herunder ikke mindst visitation og flow af borgere til projektaktiviteterne. Skræddersyning Skræddersyning er et nøgleord i forbindelse med beskæftigelsesforløb for udsatte grupper. Standardløsninger duer ikke, fordi borgerne har individuelle udfordringer, som er vigtige at tage højde for. Derfor bør kommende Socialfondsprojekter i projektets aktiviteter tage højde for borgernes individuelle udfordringer. Økonomisk incitament I forbindelse med indslusningsforløb og beskæftigelsesforløb for udsatte kontanthjælpsmodtagere kan det være relevant at undersøge mulighederne for at skabe økonomiske incitamenter, fx 31 i Lov om aktiv socialpolitik, der åbner for muligheden af en indtægt på 25 kroner i timen uden fratræk af kontanthjælp 3) Opsamling af de væsentligste spørgsmål og udfordringer, som blev drøftet ved gruppebordene Bemærk, at de væsentligste spørgsmål og udfordringer ikke er organiseret efter de fire workshops, fordi der i praksis var mange drøftelser, som gik på tværs af de fire workshoptemaer. Opsummeringen tjener til, at kommende Socialfondsprojekter kan få input til nogle af de udfordringer, der skal tages højde for, hvis indsatsen for at få flere i beskæftigelse skal lykkes bedst muligt. Relationen mellem jobcenter og SØV Det er meget vigtigt, at der er en god samarbejdsrelation mellem den socialøkonomiske virksomhed og det lokale jobcenter. Hvad enten den socialøkonomiske virksomhed varetager tidsbegrænsede opkvalificeringsopgaver, eller den tilbyder beskæftigelse til borgere med nedsat arbejdsevne, er det i alle tilfælde jobcentret, som trykker på bevillingsknappen. Derfor skal der være en form for samarbejdsaftale mellem jobcentret og SØV. En sådan aftale skal også sætte pris i kroner og ører på SØVs sociale arbejde, og prisen skal holdes op imod den forventede effekt. Rimelighedskravet Rimelighedskravet er fortsat en udfordring for mange nuværende og kommende socialøkonomiske virksomheder. Rimelighedskravet omfatter ikke personer i fleksjob. Men kravet stiller sig i vejen for etableringer af virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud i små SØV med få ordinært ansatte medarbejdere. Kollisionsrisiko i den helhedsorienterede indsats Når forskellige fagligheder og forvaltninger samarbejder om en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer, er der potentielt risiko for, at der arbejdes i forskellige retninger, fordi målsætningerne og rammerne kan være vidt forskellige fra forvaltning til forvaltning. Jobcentrets mål hedder altid selvforsørgelse og beskæftigelse/uddannelse. Men det er ikke nødvendigvis målet for den sociale indsats eller familieindsatsen. Derfor er forventningsafstemning og fælles 9

10 mål alfa og omega, når flere fagligheder skal samarbejde med virksomhederne om indsatsen for udsatte grupper. I forbindelse med konkrete Socialfondsprojekter, er det dog afgørende, at indsats og aktiviteter understøtter målet om at øge beskæftigelsen hos mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Enten-eller tænkningen Vi skal gøre op med enten-eller tænkningen, altså dét forhold at man enten er i job eller er ledig/udenfor arbejdsmarkedet. Indsatsen for udsatte grupper skal måles på graden af kontakt til eller afstand fra arbejdsmarkedet. Det vil dermed også sige, at progressionsmålingsredskaberne skal gentænkes. Afknopning og konkurrence Private socialøkonomiske virksomheder kan se en potentiel fare i, at storstilede kommunale afknopningsinitiativer udkonkurrerer andre socialøkonomiske virksomheder i lokalområdet, fordi de afknoppede virksomheder har bedre vilkår, herunder kapital, rådgivning, leveranceaftaler m.v. Konkurrenceforvridning Socialøkonomiske virksomheder vil på den ene side gerne have komparative fordele, der så at sige belønner deres sociale ansvar. På den anden skal de undgå beskyldningen om konkurrenceforvridning, fx i forbindelse med startkapital eller fordele ved kommunale udbud. Det er en balance, som kan være svær at holde. Medfinansiering med timer Socialfondsprojekter kan medfinansieres med de timer, som deltagerne, herunder fx ledige med særlige udfordringer, bruger i projektet på fx at arbejde i en socialøkonomisk virksomhed. Det er dog en afgørende forudsætning, at den enkelte deltager opnår betydelig forbedring af sin arbejdsmarkedstilknytning og dermed bedre forudsætning for at komme i beskæftigelse. Det er muligt at medfinansiere med fuld tid for deltagere, der arbejder helt ned til 20 timer om ugen. Det gælder i tilfælde, hvor fysiske, psykiske eller sociale årsager begrænser deltagerens arbejdsevne. Det kræver dog, at projektlederen på vegne af ledige, der modtager overførselsindkomst (dog ikke dagpenge), skriftligt anmoder Erhvervsstyrelsen om, at der anvendes et andet timetal end normen på 37 timer. Anmodningen skal indeholde uafhængig, individuel dokumentation, fx en lægeerklæring, for deltagerens manglende arbejdsevne, der dokumenterer, at det timetal, der anmodes om, svarer til fuld tid for deltageren. I tilfælde, hvor timetallet er under 20 timer, kan der ikke opnås medfinansiering svarende til fuld tid, men alene til de timer, som deltageren rent faktisk bruger. I disse tilfælde skal projektlederen udover dokumentationen, kunne redegøre overbevisende for, at deltageren på trods af det begrænsede timetal fortsat opnår betydelig tilknytning til arbejdsmarkedet, og at projektet som helhed fortsat kan nå sine mål. Det vil bero på en konkret vurdering, om dette er tilfældet. 10

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen Social inklusion i et vækstperspek2v Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen På dagsordenen Hvad er Den Sociale Kapitalfond Hvad kendetegner sociale og socialøkonomiske virksomheder

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger:

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: Madsby Legepark Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: 1. Kan udgifterne til at drive Madsbyparken nedbringes, hvis parken omdannes til et beskæftigelsesprojekt? 1) ved at

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Løsninger til forandringer

Løsninger til forandringer Løsninger til forandringer Siden 1995 har Cabi rådgivet og løst opgaver for eller i samarbejde med jobcentre om deres kerneopgaver. Kontakt os, hvis I ønsker: klare mål og konkrete handlingsplaner for

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015 V/Centerchef Karin Rasmussen Reformens hovedtræk Principper for kontaktforløbet Hvor mange jobsøgende har vi? Den individuelle

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse. Vigtigste målgrupper: Vigtigste aktører: Uddannelse til alle

Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse. Vigtigste målgrupper: Vigtigste aktører: Uddannelse til alle Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse Unge forsikrede ledige under 30 år uden kompetencegivende uddannelse Modtagere af uddannelseshjælp UngeGuiden Uddannelsesinstitutionerne, især erhvervsskolerne

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 04.04.2013 kl. 16:00 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 4. april 2013 1. Godkendelse af

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Iværksættelse af jobrotationsprojekter Videreudvikling

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Temadag om socialøkonomi. BL 22 januar 2015 Lars Jannick Johansen

Temadag om socialøkonomi. BL 22 januar 2015 Lars Jannick Johansen Temadag om socialøkonomi BL 22 januar 2015 Lars Jannick Johansen Hvorfor er vi her? Den Sociale Kapitalfond Management ApS 23/01/15 1 Den Sociale Kapitalfond Management ApS 23/01/15 2 Den Sociale Kapitalfond

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere