NOTAT. Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj 2015.

Transkript

1 NOTAT Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj Seniorkonsulent Carsten Kjærgaard Aarhus, d. 3. juni 2015

2 Afrapportering fra workshoppene på Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond, den 27. maj Dette notat er udarbejdet af Cabi med bidrag fra Erhvervsstyrelsen. Notatet samler op på fire workshops, som blev afholdt i forbindelse med Erhvervsstyrelsens konference Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond den 27. maj 2015 i Vingstedcentret. Formålene med workshoppene var: At give deltagerne inspiration og idéer til projekter, der kan understøtte Socialfondens mål om at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet At dele, udvikle og diskutere projektidéer mellem deltagerne At være med til at skærpe Socialfondens indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet. De fire workshop havde overskrifterne: Workshop 1: Indslusningsforløb for ledige i virksomheder Workshop 2: Socialøkonomiske virksomheder, iværksætteri og forretningsudvikling Workshop 3: Afknopning til socialøkonomiske virksomheder Workshop 4: Samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder. Hver workshop bestod af med et indledende oplæg på ca. 20 minutter efterfulgt af gruppedrøftelser samt opsamling. Workshoppene blev afviklet i to runder om eftermiddagen, så deltagerne havde mulighed for at være med i to workshops. Notatet opsummerer workshoppene under følgende fire overskrifter: 1. De primære pointer i oplæggene i de fire workshops 2. Beskrivelse af projektidéer, projekttyper og muligheder 3. Opsamling af de væsentligste spørgsmål og udfordringer, som blev drøftet ved gruppebordene 1) De primære pointer i oplæggene i de fire workshops Indslusningsforløb for ledige i virksomheder Der er ca personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, som er ikkearbejdsmarkedsparate. Heraf er de på førtidspension. Desuden er der knap , som allerede er i fleksjob. Den resterende gruppe på ca må vurderes til at være målgruppen for Socialfondens indsats for at inkludere flere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Den største undergruppe er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der udgør ca Heraf har knap 68 procent været på kontanthjælp i mere end et år. Og op mod har modtaget kontanthjælp i mere end tre år. skriv titel 2

3 Langt hovedparten af de udsatte ledige har andre og mere komplekse problemer end blot ledighed. Det betyder, at vejen til arbejdsmarkedet kan være lang, og derfor skal der igangsættes indsatser, der skridt for skridt hjælper den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at afklare, hvad der virker, og hvad der ikke virker. I et socialfondsprojekt skal ansøger i den forbindelse kunne redegøre for, hvordan de aktiviteter, som man søger midler til at gennemføre, forventes at virke, og hvilken forventet effekt de har. En af de helt store udfordringer i forhold til grupperne af udsatte ledige er at kombinere virksomhedsrettede indsatser i form af praktik og løntilskudsforløb (som vurderes til at have den bedste beskæftigelseseffekt) med helhedsorienterede og parallelle indsatser, der adresserer alle de forskelligartede udfordringer, som den ledige måtte have. Det stiller organisatoriske samarbejdskrav til de involverede myndigheder. Men det stiller også krav til de virksomheder, som modtager de ledige i praktik. De skal klædes på til at modtage ledige, som langt fra er parate til at arbejde effektivt fra dag ét. Derfor skal jobcentrene og andre aktører være bedre til at følge op og understøtte virksomhedernes sociale ansvar. Innovative beskæftigelsesindsatser skal derfor formå at kombinere virksomhedsrettede forløb med helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger samt mentorordninger og andre understøttende aktiviteter. Samtidig skal indsatserne ledsages af progressionsmålinger, således at der bliver en øget viden om, hvad der virker for hvilke målgrupper under hvilke omstændigheder. Socialøkonomiske virksomheder, iværksætteri og forretningsudvikling De socialøkonomiske virksomheder i Danmark er stadig relativt små. Og en del af dem er udsprunget af sociale organisationer og andre aktører på beskæftigelsesområdet. Der er derfor fortsat behov for udvikling af socialøkonomiske virksomheder, der hviler på et solidt forretningsgrundlag. De hidtidige erfaringer viser, at socialøkonomiske virksomheder tit kan fungere som effektiv trappestige ind på det ordinære arbejdsmarked. Det vurderes, at der er et lovende marked for flere for-profit sociale virksomheder i Danmark. Potentialet for reborn socials er således relativt stort. Derfor er det også vigtigt at tænke socialøkonomi ind i almindelige virksomheder, hvor privat forretningsdrift kombineres med diverse sociale tiltag. Der kommer flere og flere iværksættere, som kombinerer iværksætteridéen med et socialt formål. Der er et spændende potentiale i grønne, sociale virksomheder, der kombinerer fx genbrug, deleøkonomier, grøn produktion etc. med jobskabelse for grupper uden for arbejdsmarkedet. Der er mange socialøkonomiske virksomheder inden for industri, service og detailhandel, hvor der er jobmuligheder for personer med relativt korte uddannelser. Nøgleordene for disse virksomheder er bl.a., at de er lokalt forankrede, at der er meget manuelt arbejde, samt at der produceres brandede kvalitetsprodukter (fx en speciel æblemost). 3

4 Der er et stort potentiale i at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal i socialøkonomiske virksomheder. Der er stort engagement omkring disse job, og det skaber gnist i øjet at være med til at etablere forretningsmæssigt bæredygtige fleksjob for personer med nedsat arbejdsevne. Her skal man dog som ansøger til et socialfondsprojekt være opmærksom på, at der gælder særlige vilkår, hvis det ugentlige timetal bliver under 20 timer, fordi det er afgørende, at der reelt sker en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ser ud til på grundlag af Den Sociale Kapitalfonds foreløbige erfaringer at den socialøkonomiske idé er slået an over hele landet lige fra Blågårds Plads til Ikast-Brande. Etablering af en socialøkonomisk virksomhed er ikke et quick-fix. Tålmodighed og bred politisk opbakning lokalt er vigtigt for at skabe den rette grobund (herunder gode erhvervsøkonomiske rammer) for, at socialøkonomiske virksomheder kan udvikle sig og trives. Afknopning til socialøkonomiske virksomheder Afknopning til socialøkonomiske virksomheder kan både ske fra almindelige private virksomheder og offentlige arbejdspladser. Eksempelvis har mange etablerede virksomheder delproduktioner, som de kan outsource til nyetablerede socialøkonomiske virksomheder. Et eksempel er en producent af køleskabslåger, der havde en mindre sideproduktion af Christianiacykler. Denne produktion indebar en jævnlig og ressourcekrævende omstilling af den almindelige produktion. I stedet valgte man derfor med vejledning fra en kommunal afknopningsekspert at lægge cykelproduktionen i andre lokaler og at etablere en selvstændig socialøkonomisk virksomhed, som varetog den opgave. Det kan også være delproduktioner, som er meget løntunge, eller der kan være virksomheder, som har en projektidé, de gerne vil realisere, men som ikke egner sig til at indgå i den nuværende produktion. I den offentlige produktion og leverance af serviceydelser er der også mange muligheder for afknopning til socialøkonomiske virksomheder: fx etablering af en socialøkonomisk virksomhed, der driver en kantine på Business College og en kiosk på sygehuset, samt en kommunal campingplads, der i forbindelse med et nyt forpagtningsudbud overgik til en nyetableret socialøkonomisk virksomhed. Afknopning sker ikke af sig selv. Det er vigtigt, at kommunen understøtter afknopningsidéer og hjælper med konkret rådgivning i forbindelse med selskabskonstruktioner, finansieringsmuligheder, mikrolån, indkøbsaftaler m.v. Eksempelvis kan en kommune med sin indkøbspolitik understøtte afknoppede socialøkonomiske virksomheder ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Silkeborg er et eksempel på en kommune med en konkret strategi om nyetablering af seks til otte registrerede socialøkonomiske virksomheder, herunder afknoppede offentlige aktiviteter. Ambitionen er bl.a. at opsøge etablerede virksomheder i området, som man ved, har en sund økonomi og er parate til at tage et socialt ansvar. Disse virksomheder vil man rådgive mht. muligheden for at outsource en del af produktionen til en ny selvstændig virksomhed med eget CVR-nummer og selvstændighed i forhold til moderselskabet. Fordelen ved, at kommunen samarbejder med etab- 4

5 lerede virksomheder om etablering af socialøkonomiske virksomheder er, at de allerede ved noget om at drive en virksomhed, og at de har en eksisterende organisation. Samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder I den seneste tid er der igangsat en række forskellige tiltag, der skal stimulere væksten af socialøkonomiske virksomheder og samarbejdet mellem offentlige myndigheder og SØV: En registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder er trådt i kraft fra den 1. januar En pulje i Beskæftigelsesministeriet har til formål at styrke samarbejdet mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder. 17 kommuner har fået midler fra puljen og er i gang med at udarbejde strategier på området og udvikle samarbejdet med lokale socialøkonomiske virksomheder. Desuden har endnu en pulje til formål at støtte samarbejdet mellem ordinære og socialøkonomiske virksomheder. Det har resulteret i 11 igangværende partnerskaber. Der er fremsat et forslag fra Erhvervs- og Vækstministeren om ændring af udbudsloven, således at det offentlige får en væsentlig bredere adgang til at anvende fleksible udbudsprocedurer, herunder at understøtte bæredygtige indkøb (miljømæssigt eller socialt). En arbejdsgruppe ser på ændringer af rimelighedskravet med henblik på, at bl.a. socialøkonomiske virksomheder i højere grad kan tage imod udsatte grupper i løntilskudsforløb eller praktikker. Det øgede samarbejde mellem myndigheder og socialøkonomiske virksomheder er potentielt en win-win situation: SØV har behov for kommunal hjælp og støtte til at udvikle deres forretning, understøtte deres salg af ydelser samt samarbejde om udsatte grupper. Kommunerne har på deres side behov for en professionalisering af de socialøkonomiske virksomheder. Gensidigt er der brug for mere kendskab til hinanden. Derfor er der i den grad brug for netværk, der understøtter samarbejdet. Konkret har kommunerne brug for socialøkonomiske virksomheder, fordi SØV: Har faglig viden om udsatte grupper Kan rumme de mest udsatte grupper Tit har en længere line og mere tålmodighed Kan afsætte tid til længerevarende indslusningsforløb Er gode til at arbejde med metodeudvikling, der forbedrer indslusningen af udsatte grupper Kan arbejde professionelt med progressionsredskaber og målinger Er en rigtig virksomhed i modsætning til et kommunalt aktiveringsprojekt Kan fungere som en mellemstation til ordinære ansættelser. Kolding Kommune er et eksempel på en kommune, som har en socialøkonomisk strategi, og som har afsat ressourcer til at udvikle et stimulerende miljø for socialøkonomiske virksomheder. Jammerbugt er et andet eksempel. Her har man indgået en partnerskabsaftale med seks socialøkonomiske virksomheder med det formål at styrke sammenhængskraften mellem kommunens og virksomhedernes interesser. 5

6 Det socialøkonomiske område er i vækst, og mange initiativer er innovative også når det gælder beskæftigelsestiltag for udsatte grupper. Derfor er det svært at lave en klar skelnen mellem additionelle tiltag og driftslignende aktiviteter, der er velafprøvede. 2) Beskrivelse af projektidéer, projekttyper og muligheder Bemærk, at idéerne ikke er organiseret efter de fire workshops, fordi der i praksis var mange drøftelser, som gik på tværs af de fire workshoptemaer. I stedet er idéerne organiseret efter deres type altså om der er tale om konkrete projektidéer, projekttyper, delementer i projekter og gode råd/opmærksomhedspunkter til kommende socialfondsprojekter. Idéerne er alene til inspiration. De kan ikke nødvendigvis realiseres med midler fra Socialfonden. Konkrete projektidéer skal drøftes med de regionale vækstfora, hvor midlerne søges og ligge inden for rammerne af socialfondsprogrammet. Eksempler på konkrete projektidéer, som blev drøftet ved gruppebordene: Den erhvervsdrivende fond Tørring Uddannelsescenter har lavet et nyt selskab, TUC Socialøkonomisk virksomhed Aps, der p.t. ansøger Erhvervsstyrelsen om at blive en registreret socialøkonomisk virksomhed. Planen er, at det nye selskab skal etablere en række små virksomheder, der skal indgå aftaler med private virksomheder om underleverandøropgaver. Selskabet vil tilbyde arbejde til borgere med nedsat arbejdsevne. Det foreslås, at der udvikles et program, hvor myndigheder, ordinære (store) virksomheder og socialøkonomiske virksomheder samarbejder om leverance af facility services. Det vil fx sige, at de store virksomheder, som deltager i programmet, udlægger hele eller dele af deres facility services (rengøring, kantinedrift, reception, udenomsarealer osv.) til udførelse af de SØV, som indgår i programmet. Man kunne eventuelt også forestille sig et konsortium af SØV, som byder ind på opgaverne. Et sådant program skal naturligvis tage højde for de almindelige konkurrencebestemmelser. På en af workshoppene blev der også fremlagt en idé om etablering af et event- og oplevelsesbureau, som blev drevet af en SØV i samarbejde med en lang række private og kommunale aktører. I setuppet indgår der uddannelse af servicepiloter. Projekttyper: Tværfaglige samarbejder Væksthuse/rådgivere/sociale partnere og videnspersoner skal søge socialfondsmidlerne og bruge dem til at tilbyde målrettet rådgivning til sociale iværksættere i fx forretningsplaner, skalering etc., som det findes for ordinære virksomheder. Indsats for socialt ansvar/indslusning i ordinære virksomheder Erhvervsfremmeaktører eller jobcentre kan søge socialfondsmidler til projekter, som skal rådgive ordinære virksomheder i forbindelse med at ansætte ledige med særlige udfordringer og matchning af ledige med særlige udfordringer og disse virksomheder. Kommuner eller erhvervsfremmeaktører som ansøger Kommuner og erhvervsfremmeaktører skal tilbyde sig som ansøger og koordinator af socialfonds- 6

7 ansøgninger, der samler en række små SØV i et fælles initiativ. De små SØV kan få svært ved selv at drive en programansøgning igennem. Derfor er det mere hensigtsmæssigt, at andre sætter rammen, søger midlerne og administrerer programmet, der så kan tilbyde forskellige ydelser til SØV erne. SØV-klynger De fleste socialøkonomiske virksomheder er små. Derfor kan der være et stort potentiale i at etablere SØV-klynger med deltagelse af både etablerede SØV, SMV og iværksættere. I fællesskab kan man skabe øget værdi. Desuden vil klyngerne kunne være en attraktiv partner for jobcentrene, fx i forbindelse med praktik- og løntilskudsforløb for udsatte grupper. National pulje Erhvervsstyrelsen har en national pulje af socialfondsmidler, som vil kunne bruges til en tværregional indsats. Der vil på et senere tidspunkt efter høring af Danmarks Vækstråd blive fastlagt temaer for anvendelsen af puljen. Mulige delelementer i socialfondsprojekter: Inspirationskatalog Det vil være en god idé, hvis kommunerne udvikler inspirationskataloger, der fx giver konkrete bud på, hvordan afknopning til socialøkonomiske virksomheder kan finde sted, og hvilke muligheder spirende socialøkonomiske virksomheder har for rådgivning og lånemuligheder. Et sådant katalog kan også rumme eksempler på skalering af forretningsideer, fordi erfaringerne peger på, at det kan være vanskeligt at komme fra den lille nicheproduktion til produktion i større skala og i flere geografiske lokaliteter. Endelig kunne kataloget også formidle de opgaver, som socialøkonomiske virksomheder kan byde ind på som underleverandører i kommunen. Netværk og videndeling Kommunerne kan evt. gå sammen evt. også med øvrige aktører om at stille en vidensdelingsplatform til rådighed, ligesom kommunerne kan gå sammen om tværkommunale eller regionale netværk, hvor socialøkonomiske virksomheder og almindelige virksomheder kan mødes. Sådant et regi giver mulighed for at matche SØV-iværksættere med større virksomheder og udvikle idéer i fællesskab. Desuden kan netværkene være springbræt til formaliserede partnerskaber mellem SØV, større virksomheder, kommunen og civilsamfundsorganisationer, der fx sammen kan udvikle projekter, der kan søge medfinansiering i Socialfonden. Fokus på nicheproduktion Et socialfondsprojekt kan fx hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at udvikle deres komparative fordele, så de kan finde deres plads/niche i et skarpt konkurrencemarked. Nøgleordene kan fx være bl.a.: branding af socialt ansvar; underleverandør til store virksomheder, der derigennem styrker deres sociale ansvar; udvikling af små nicheproduktioner, der ikke kan betale sig for større virksomheder; leverandøraftaler med det offentlige. Der er også et potentiale i at stimulere store virksomheder til at etablere små socialøkonomiske virksomheder, der kan videreudvikle de delproduktioner, som måske ikke er rentable i modervirksomheden. 7

8 Mentorer Mentor er efterhånden et velafprøvet redskab, og lovgivningen giver mange muligheder for brug af mentorordninger i beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper. Men der er behov for udviklingen af en mere generel mentoruddannelse for virksomhederne, der ruster dem til at tage imod borgere, hvor vejen til beskæftigelse er lang. Det kunne måske være en del af et Socialfondsprojekt. Økonomisk risikovillighed Små socialøkonomiske virksomheder har tit svært ved at finde kapital til opstart og investorer, der er risikovillige, fordi det kan være vanskeligt at dokumentere den økonomiske bæredygtighed i nye typer forretningsudvikling. Derfor kan der være behov for økonomiske partnerskaber mellem det offentlige og socialøkonomiske virksomheder og for udvikling af finansieringsmodeller, der gør det lettere at komme i gang med etableringen af en SØV. Muligheden for mikrolån og andre former for lettere adgang til kapital eller decideret kapitalformidling er en god idé. Mikrolån kan også tjene som mellemfinansiering med henblik på overgangen til mere varige aftaler med en bank eller andre investorer. Kommunal rådgivning Der er behov for, at flere kommuner synliggør den rådgivning, som de kan stille til rådighed for socialøkonomiske virksomheder. Gode råd/opmærksomhedspunkter: Målgruppen Når virksomheder, jobcentre eller øvrige aktører samarbejder om nye indslusningstiltag for udsatte grupper, er det afgørende at være helt skarp på målgruppen. Virksomhederne skal vide, hvad de går ind til, og hvad opgaven består i. Jobcentret eller andre ansøgere til Socialfonden har således en vigtig opgave med at vejlede og understøtte virksomhederne, når virksomhederne tager udsatte grupper i praktikforløb. Kun en indgang til kommunen De socialøkonomiske virksomheder skal have én indgang til det kommunerne, uanset om det drejer sig om: Rådgivning vedrørende forretningsudvikling og iværksætteri Adgang til kapital Salg af ydelser Afklaring af optræningspladser Eller noget helt femte Samtidig skal både socialøkonomiske virksomheder og almindelige virksomheder have én kontaktperson, der faciliteter samarbejdet om udsatte borgere, der har en sag flere steder i kommunen. 8

9 Helhedsorientering og organisering Indslusning for aktivitetsparate borgere indebærer tit mange andre indsatser end rene beskæftigelsesforløb fx sociale tiltag, misbrugsbehandling, familieunderstøttende aktiviteter, motivationsarbejde etc. Derfor er organiseringen af det rette partnerskab helt afgørende. Og alle parter skal tages i ed om, hvilken retning man arbejder i. Samtidig skal projektaktiviteter kobles solidt sammen med den ordinære indsats, så man sikrer den rigtige understøtning, herunder ikke mindst visitation og flow af borgere til projektaktiviteterne. Skræddersyning Skræddersyning er et nøgleord i forbindelse med beskæftigelsesforløb for udsatte grupper. Standardløsninger duer ikke, fordi borgerne har individuelle udfordringer, som er vigtige at tage højde for. Derfor bør kommende Socialfondsprojekter i projektets aktiviteter tage højde for borgernes individuelle udfordringer. Økonomisk incitament I forbindelse med indslusningsforløb og beskæftigelsesforløb for udsatte kontanthjælpsmodtagere kan det være relevant at undersøge mulighederne for at skabe økonomiske incitamenter, fx 31 i Lov om aktiv socialpolitik, der åbner for muligheden af en indtægt på 25 kroner i timen uden fratræk af kontanthjælp 3) Opsamling af de væsentligste spørgsmål og udfordringer, som blev drøftet ved gruppebordene Bemærk, at de væsentligste spørgsmål og udfordringer ikke er organiseret efter de fire workshops, fordi der i praksis var mange drøftelser, som gik på tværs af de fire workshoptemaer. Opsummeringen tjener til, at kommende Socialfondsprojekter kan få input til nogle af de udfordringer, der skal tages højde for, hvis indsatsen for at få flere i beskæftigelse skal lykkes bedst muligt. Relationen mellem jobcenter og SØV Det er meget vigtigt, at der er en god samarbejdsrelation mellem den socialøkonomiske virksomhed og det lokale jobcenter. Hvad enten den socialøkonomiske virksomhed varetager tidsbegrænsede opkvalificeringsopgaver, eller den tilbyder beskæftigelse til borgere med nedsat arbejdsevne, er det i alle tilfælde jobcentret, som trykker på bevillingsknappen. Derfor skal der være en form for samarbejdsaftale mellem jobcentret og SØV. En sådan aftale skal også sætte pris i kroner og ører på SØVs sociale arbejde, og prisen skal holdes op imod den forventede effekt. Rimelighedskravet Rimelighedskravet er fortsat en udfordring for mange nuværende og kommende socialøkonomiske virksomheder. Rimelighedskravet omfatter ikke personer i fleksjob. Men kravet stiller sig i vejen for etableringer af virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud i små SØV med få ordinært ansatte medarbejdere. Kollisionsrisiko i den helhedsorienterede indsats Når forskellige fagligheder og forvaltninger samarbejder om en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer, er der potentielt risiko for, at der arbejdes i forskellige retninger, fordi målsætningerne og rammerne kan være vidt forskellige fra forvaltning til forvaltning. Jobcentrets mål hedder altid selvforsørgelse og beskæftigelse/uddannelse. Men det er ikke nødvendigvis målet for den sociale indsats eller familieindsatsen. Derfor er forventningsafstemning og fælles 9

10 mål alfa og omega, når flere fagligheder skal samarbejde med virksomhederne om indsatsen for udsatte grupper. I forbindelse med konkrete Socialfondsprojekter, er det dog afgørende, at indsats og aktiviteter understøtter målet om at øge beskæftigelsen hos mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Enten-eller tænkningen Vi skal gøre op med enten-eller tænkningen, altså dét forhold at man enten er i job eller er ledig/udenfor arbejdsmarkedet. Indsatsen for udsatte grupper skal måles på graden af kontakt til eller afstand fra arbejdsmarkedet. Det vil dermed også sige, at progressionsmålingsredskaberne skal gentænkes. Afknopning og konkurrence Private socialøkonomiske virksomheder kan se en potentiel fare i, at storstilede kommunale afknopningsinitiativer udkonkurrerer andre socialøkonomiske virksomheder i lokalområdet, fordi de afknoppede virksomheder har bedre vilkår, herunder kapital, rådgivning, leveranceaftaler m.v. Konkurrenceforvridning Socialøkonomiske virksomheder vil på den ene side gerne have komparative fordele, der så at sige belønner deres sociale ansvar. På den anden skal de undgå beskyldningen om konkurrenceforvridning, fx i forbindelse med startkapital eller fordele ved kommunale udbud. Det er en balance, som kan være svær at holde. Medfinansiering med timer Socialfondsprojekter kan medfinansieres med de timer, som deltagerne, herunder fx ledige med særlige udfordringer, bruger i projektet på fx at arbejde i en socialøkonomisk virksomhed. Det er dog en afgørende forudsætning, at den enkelte deltager opnår betydelig forbedring af sin arbejdsmarkedstilknytning og dermed bedre forudsætning for at komme i beskæftigelse. Det er muligt at medfinansiere med fuld tid for deltagere, der arbejder helt ned til 20 timer om ugen. Det gælder i tilfælde, hvor fysiske, psykiske eller sociale årsager begrænser deltagerens arbejdsevne. Det kræver dog, at projektlederen på vegne af ledige, der modtager overførselsindkomst (dog ikke dagpenge), skriftligt anmoder Erhvervsstyrelsen om, at der anvendes et andet timetal end normen på 37 timer. Anmodningen skal indeholde uafhængig, individuel dokumentation, fx en lægeerklæring, for deltagerens manglende arbejdsevne, der dokumenterer, at det timetal, der anmodes om, svarer til fuld tid for deltageren. I tilfælde, hvor timetallet er under 20 timer, kan der ikke opnås medfinansiering svarende til fuld tid, men alene til de timer, som deltageren rent faktisk bruger. I disse tilfælde skal projektlederen udover dokumentationen, kunne redegøre overbevisende for, at deltageren på trods af det begrænsede timetal fortsat opnår betydelig tilknytning til arbejdsmarkedet, og at projektet som helhed fortsat kan nå sine mål. Det vil bero på en konkret vurdering, om dette er tilfældet. 10