Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Transkript

1 Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn

2 Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Udgivet april 2018 Layout: 4PLUS4 Download eller se plublikationen på Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde.

3 Investering i efterværn Indledning Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange udsatte unge, som ofte har et lavere uddannelsesniveau end andre unge, og kan have udfordringer bl.a. i forhold til beskæftigelse, psykiske problemer og ensomhed. I forbindelse med satspuljeaftalen for er der afsat 59,5 mio. kr. til, at op til 7 kommuner gennem en ansøgningspulje, kan modtage støtte til at omlægge efterværnsindsatsen for unge, der er omfattet af efterværn i 76 i lov om social service. Som led i omlægningen etableres et partnerskabsprojekt mellem Socialstyrelsen og de 7 kommuner, der har opnået støtte. Gennem partnerskabet understøttes omlægningen af indsatsen på efterværnsområdet i partnerskabskommunerne og der skal opbygges viden om efterværn, der udbredes til andre kommuner. I det følgende introduceres til de mål og rammer, der er for partnerskabet i projekt Investering i efterværn. Mål for Investering i efterværn Alle kommuner i partnerskabet arbejder ud fra det fælles formål: at de unge, som er i målgruppen for efterværn efter SEL 76, skal styrkes i overgangen til et stabilt og selvstændigt voksenliv med uddannelse, beskæftigelse, egen bolig og socialt netværk. Partnerskabskommunerne skal som led i omlægningen yde en særlig indsats for at motivere de unge, så de sikres den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv. Derudover er målet at: Efterværn er blevet tilbudt alle unge, der tidligere har været anbragt eller haft en fast kontaktperson op til det 18. år De unge oplever at blive inddraget og hørt i forbindelse med deres overgang fra barn til voksen Der er en positiv progression i de unges udvikling ift. opstart og gennemførelse af ungdomsuddannelser, tilknytning til arbejdsmarkedet og psykisk trivsel samt i forhold til kriminalitet, stofmisbrugsbehandling og hjemløshed sammenlignet med andre unge i målgruppen for efterværn. Hertil forventes også, at de kommuner som omlægger efterværnsindsatsen: Sætter mål for efterværnsindsatsen og løbende følger op på indsatsen i kommunerne i forhold til de enkelte unge, der får efterværn, og de unge der ikke får efterværn Har en tilbudsvifte med relevante efterværnsindsatser til de unge Arbejder systematisk, målrettet og koordineret med efterværn. Udover de fælles mål har hver partnerskabskommune fastsat supplerende lokale mål, der er målrettet det lokale efterværnsprojekt. Partnerskabsprojektet strækker sig fra januar 2018 december Socialstyrelsen - viden til gavn 3

4 De tre spor Partnerskabsprojektet har tre gensidigt afhængige spor, der samlet set skal understøtte formål og mål: Det lokale spor Det lokale spor omfatter de syv partnerskabskommuner og har sit hovedfokus på de enkelte partnerskabskommuners omlægning af efterværnsindsatsen. Hvert projekt har sit unikke fokus og er tilpasset den lokale kontekst. Fælles for alle projekterne er, at de tager afsæt i det fælles formål for Investering i efterværn og de fælles mål for det samlede partnerskabsprojekt. Konsortiet Implement/SUS understøtter i med Socialstyrelsen de enkelte kommuner i omlægningsprocessen. Klyngespor Klyngesporet omfatter grupper af partnerskabskommuner og består af fælles tværgående inspirationsseminarer. Klyngesporet skal understøtte en erfaringsudveksling på tværs af de forskellige tilgange og indsatser, som hver kommune arbejder med i deres lokale projekt. Som en del af klyngesporet er der et ungepanel, som skal bidrage med forskellige perspektiver på og overvejelser omkring de kommunale projekter, samt konkretisere udfordringer og kvalificere løsninger hos kommunerne. Hver kommune inviteres til at deltage i fire inspirationsseminarer i projektperioden. Klyngesporet understøttes med processtøtte af konsortiet Implement/SUS. Det nationale spor Det nationale spor omfatter alle partnerskabskommuner. Det primære sigte med det nationale spor er at opbygge viden om, hvad der kendetegner en god efterværnsindsats. Målet er at udvikle faglige pejlemærker for efterværnsområdet, som kan bidrage til at udvikle området strategisk på nationalt niveau, og som kan bruges på tværs af landets kommuner. Pejlemærkerne skal være vidensbaserede og bygge på viden fra de lokale partnerskabsprojekter, fra forskningen, fra lovgivning og med afsæt i et ungeperspektiv. Pejlemærkerne udvikles igennem projektets opstartsfase, og skal kvalificeres og justeres med afsæt i de erfaringer og den viden, der generes igennem kommunernes udviklingsproces, så de efterfølgende kan anvendes som inspiration for andre kommuner. Der vil være to årlige møder for projektejere og e. Undervejs inddrages øvrige aktører fra kommunen, andre kommuner, forskere og andre videns-aktører, der kan bidrage til at opbygge viden om efterværn af høj kvalitet. Det nationale spor understøttes af Socialstyrelsen. 4 Ramme for partnerskabet

5 Evaluering Evalueringen gennemføres af et konsortium bestående af PWC, Oxford Research og Syddansk Universitet (SDU). Evalueringen følger op på erfaringer og resultater fra partnerskabsprojektet, og skal give viden om kommunernes omlægning af efterværnsindsatsen. Evalueringen omhandler: Resultater på borgerniveau Resultater på organisatorisk niveau Økonomiske perspektiver Evalueringens formål er at skabe viden om erfaringer og resultater i projekterne, som kan bidrage til at styrke efterværnsområdet, at skabe viden om, hvad der karakteriserer efterværn af høj kvalitet og at bidrage med løbende viden, som kan bruges til at justere efterværnsindsatsen i partnerskabskommunerne. Evalueringen vil både gå tæt på omlægningen i den enkelte kommune, og have et bredere sigte i forhold til resultater og perspektiver på tværs af alle projekter. Kommunerne vil blive involveret i den endelige tilrettelæggelse af evalueringen i forbindelse med opstarten af projektet. Evalueringen formidles undervejs til partnerskabskommunerne, og til brug for arbejdet i det nationale spor. Derudover vil der i 2020 blive udarbejdet evalueringsrapporter til hver kommune, som formidler resultater og status i forhold til fælles og lokale resultatmål samt en tværgående evalueringsrapport af resultaterne i forhold til de fælles mål. I 2023 følges der op på resultaterne på borgerniveau og på de økonomiske perspektiver i en samlet evalueringsrapport. 2. Løbende evaluering 1. Opstart og design 2.A Borgerniveau 2.B Organisationsniveau 2.C Økonomiperspektiv 2.D Evaluering på kommuneniveau 2.E Tværgående evaluering 4. Endeligt design (opfølgende evaluering) 5. Opfølgende evaluering 5.A Borgerresultater 5.B Økonomiske perspektiver 3. Formidling af evalueringsresultater Forberede Forandre Forankre Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q Socialstyrelsen - viden til gavn 5

6 Partnerskabets parter Partnerskabet består af 7 kommuner og af Socialstyrelsen. De 7 partnerskabskommuner er: Vesthimmerland Kommune: TUS - Tværfagligt UngeSamarbejde Odsherred Kommune: Guidet efterværn Frederikshavn Kommune: Efterværnsenheden i Frederikshavn Kommune Randers Kommune: Omlægning af efterværnsindsatsen i Randers Kommune Middelfart Kommune: Nyt tværgående efterværn til unge i Middelfart Kommune Guldborgsund Kommune: Efterværn der virker for alle Gentofte Kommune: Styrmand i eget liv en styrket efterværnsindsats i Gentofte Kommune Socialstyrelsen: Center for børn, unge og familier for ungeområdet PWC/Oxford/SDU Implement/SUS Baglandet Socialstyrelsen Tværgående forum for projektejere Ankestyrelsen Tværgående arbejdsgruppe for e Det nationale spor Det lokale spor Vesthimmerland Odsherred Frederikshavn Randers Middelfart Guldborgsund Gentofte Klyngespor Klyngespor Note: Viser den foreløbige inddeling af klynger til første møde i klyngesporet. Klyngernes sammensætning er ikke fast for hele projektperioden. 6 Ramme for partnerskabet

7 Partnerskabets organisering og centrale samarbejdsparter for ungeområdet med deltagelse af Socialstyrelsen og Børne- og Socialministeriet. ns fokus er det samlede ungeområde, herunder centrale problemstillinger i forhold til efterværn. Socialstyrelsen Socialstyrelsen har den faglige ledelse og projektledelse af det samlede projekt. Tværgående forum for projektejere i partnerskabskommunerne Formålet er at få et fælles ledelses- og udviklingsrum med fokus på strategiske og ledelsesmæssige udfordringer ift. den lokale omlægning. Derudover vil der være et løbende fokus på at udvikle og kvalificere arbejdet omkring de nationale pejlemærker for kvalitet i efterværn. Konsortiet: Implement/SUS og Baglandet Yder implementeringsstøtte. Gennemfører ambitions- og løsningsworkshops i det lokale spor samt inspirationsseminarer i Klyngesporet. Konsortiet: PWC/Oxford/SDU Gennemfører evalueringen af de lokale projekter og en tværgående evaluering af projektet. Ankestyrelsen Gennemfører læringsseminarer med fokus på kvalitet i sagsbehandlingen. Tværgående arbejdsgruppe for e i partnerskabskommunerne Formålet er at få et fælles udviklingsrum med fokus på de lokale omlægningsprocesser og nes opgaver hermed. Derudover vil der være et løbende fokus på at udvikle og kvalificere arbejdet omkring de nationale pejlemærker for kvalitet i efterværn. Lokal kommunal styregruppe Formålet med styregruppen er at sikre projektets fremdrift, sikre ressourcer og opbakning, samt sikre projektets kobling til det tværgående arbejde i partnerskabet. Samarbejde med lokal Formålet er at give den lokale sparing på projektet, med fokus på udfordringer og fremdrift. Socialstyrelsen - viden til gavn 7

8 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: April 2018