Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner

Transkript

1 Punkt 5. Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at Miljø- og Energiudvalgets indstillinger fra 7. april 2016 (punkt 14 og 15), om at anmode By- og Landskabsforvaltningen om at gennemføre pålæg af dyrkningsrestriktioner for beskyttelse af grundvandet på hhv. Gravsholtvej 25 og Gravsholtvej 34, fastholdes. Beslutning: Godkendt sagen vedrørende Gravsholtvej 34. Sagen vedrørende Gravsholtvej 25 sendes tilbage til Vandsamarbejde Aalborg med henblik på indgåelse af en frivillig aftale om: Tinglysning af standarddyrkningsdeklaration på matriklerne 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens snarest og senest inden udgangen af Deklarationen skal være gældende fra 1. januar Tinglysning af en midlertidig aftale frem til 1. januar 2023 om dyrkning af ovennævnte matrikler svarende til den dyrkningsmetode med kløver som nævnt i forbindelse med åstedsforretningen. kl Side 1 af 5

2 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiudvalget har på mødet den 7. april 2016 (punkt 14 og 15) godkendt, at By- og Landskabsforvaltningen anmodes om at gennemføre pålæg af rådighedsindskrænkninger til beskyttelse af grundvandet på ejendommene Gravsholtvej 25 og Gravsholtvej 34. Byrådet besluttede på mødet den 12. december 2016 at udsætte behandlingen af dagsordens punkt 17 vedrørende Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens efter begæring fra Venstre. Efterfølgende blev punkt 12 på Magistratens møde den 19. december 2016 vedrørende Pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) ligeledes udsat. Baggrunden for udsættelsen i byrådet, der efterfølgende er begrundet pr. mail, er, at Venstre har erfaret, at: Det fremgår af indsatsplanen, at den skal revideres hvert 4. år. Der bør laves en beregning af den sårbar nærzone. Aalborg Kommune faktuelt vil få en sag på halsen, såfremt ekspropriationen bliver vedtaget i byrådet. Lodsejeren havde foreslået at lukke produktionen ned, hvis han fik nogle år til at afvikle besætningen. Lodsejeren havde tilbudt at overgå til en dyrkningspraksis med en beregnet udvaskning af nitrat tæt på indsatsplanens målsætning. Baggrund På Miljø- og Energiudvalgets møde den 19. november 2014 (punkt 5 og 6) blev der givet forhandlingsmandat til forhandlinger om aftaler om grundvandsbeskyttelse i indvindingsoplandet til Horsens-Langholt Vandværk med baggrund i Indsatsplanen fra 2006 for Hammer Bakker og Tylstrup. Forud for indhentning af forhandlingsmandatet var det vurderet, om der fortsat var baggrund for at igangsætte den grundvandsbeskyttelse, der er beskrevet i indsatsplanen. Dette er vurderet i handlingsplaner fra hhv og 2013, der konkluderer, at området er sårbart over for miljøfremmede stoffer og nitrat, men at der på relativt kort tid bør kunne ses en effekt af ændret arealanvendelse i indvindingsoplandet. Det er desuden fastslået, at indsatsen bør ske hurtigt. Med baggrund heri er det vurderet, at det faglige fundament for gennemførelse af grundvandsbeskyttelsen er fyldestgørende. Kommunerne modtager midler fra staten, via DUT-midlerne, til at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de områder, som staten kortlægger. Som udgangspunkt får kommunerne kun midler til at udarbejde indsatsplaner én gang. De statslige DUT-midler forventes til og med 2020, men størrelsen af disse er ukendte fra 2018 til I vejledningen om indsatsplaner anbefales det, at kommunerne reviderer vedtagne indsatsplaner, når der er væsentlige ændringer, men der er ifølge lovgivningen ikke pligt til at revidere allerede vedtagne indsatsplaner, kun hvor staten gennemfører ny kortlægning. Sidstnævnte er gældende for en del af de indvindingsoplande, der er omfattet af Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup, og der udarbejdes derfor en ny indsatsplan for disse i 2017/2018. Da der ikke er lavet ny kortlægning for Horsens-Langholt Vandværk, og der er fortaget de nævnte faglige vurderinger, er det ikke planlagt at udarbejde en ny indsatsplan for Horsens-Langholt Vandværk. I indvindingsoplandet til Horsens-Langholt Vandværk er der 3 berørte lodsejere. Der er indgået en frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår med den ene lodsejer, og erstatningen for dette er udbetalt. Det har ikke været muligt at indgå en frivillig aftale med de resterende 2 lodsejere. Miljø- og Energiudvalget har således overdraget de 2 sager om pålæg af dyrkningsrestriktioner til By- og Landskabsudvalget med henblik på behandling i byrådet. Byrådets vilje til at meddele pålæg, såfremt det ikke lykkedes at indgå en frivillig aftale, er afgørende for at kunne søge skattefritagelse. Ikke kun i relation til de 2 konkrete sager, men også i relation til muligheden for skattefritagelsen i forbindelse med alle fremtidige aftaler om grundvandsbeskyttelse, herunder også aftaler om grundvandsbeskyttelse indgået i forbindelse med jordfordeling. kl Side 2 af 5

3 Kompetencen til at gennemføre en procedure om ekspropriation, herunder ekspropriation af rettigheder over en fast ejendom, ligger i By- og Landskabsforvaltningen. Når der i Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at være behov for at gennemføre et ekspropriativt indgreb i en sag, indstilles det til Miljø- og Energiudvalget, at sagen oversendes til By- og Landskabsforvaltningen, der herefter ifølge den af byrådet fastlagte kompetencefordeling har ansvaret for sagen. Indstillingen til Miljø- og Energiudvalget om at oversende sagen til By- og Landskabsforvaltningen indeholder det der i Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at være en fuldstændig oplysning af sagen på det pågældende tidspunkt. Når By- og Landskabsforvaltningen har modtaget en anmodning fra Miljø- og Energiudvalget om at gennemføre et pålæg om rådighedsindskrænkninger, indkaldes lodsejer til en åstedsforretning, jf. Vejlovens 100. Ejere, brugere eller andre, der direkte eller indirekte berøres af den planlagte ekspropriation, har ret til under åstedsforretningen, eller inden for en frist på 4 uger efter åstedsforretningen er afholdt, at fremkomme med bemærkninger til det planlagte ekspropriative indgreb, til at fremsætte forslag til ændringer og til at fremsætte de synspunkter, som de mener bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse, jf. Vejlovens 101, stk. 4. Efter de 4 ugers høringsfrist, udarbejder By- og Landskabsforvaltningen den endelige indstilling til By- og Landskabsudvalget med henblik på byrådets godkendelse af pålægget. I indstillingen til By- og Landskabsudvalget medtages de bemærkninger og synspunkter, der måtte være kommet fra lodsejer i høringsperioden. I forlængelse heraf kan By- og Landskabsforvaltningen, med input fra Miljø- og Energiforvaltningen, kommentere på de indkomne bemærkninger. Vejlovens obligatoriske bestemmelse om afholdelse af åstedsforretning og 4 ugers høringsfrist, sammenholdt med den af byrådet vedtagne kompetencefordeling i Aalborg Kommune gør, at den endelige indstilling til By- og Landskabsudvalget om meddelelse af pålæg i langt de fleste tilfælde, vil være præciseret yderligere sammenlignet med den oprindelige indstilling til Miljø- og Energiudvalget. Opfølgning på udsættelse af punkterne om pålæg Ad 1: Det fremgår af indsatsplanen, at den skal revideres hvert 4. år. Der bør laves en beregning af den sårbar nærzone. I indsatsplanen, der er vedtaget af Nordjyllands Amt i 2006, står der ét sted, at indsatsplanen skal revideres hvert 4. år, mens der et andet sted står indsatsplanen bør dog tages op til revision hvert 4. år. Staten afsætter som udgangspunkt kun midler til udarbejdelsen af indsatsplanerne én gang, det optimale ville være, hvis der fremover afsættes midler til løbende revision af indsatsplanerne. I vejledningen om indsatsplaner anbefales det, at kommunalbestyrelsen reviderer en vedtagen indsatsplan, men der er ifølge lovgivningen ikke pligt til at revidere allerede vedtagne indsatsplaner, kun hvor staten gennemfører ny kortlægning. Der kommer hele tiden nye vilkår og ny viden i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Det tager ca. 2 år fra en revision af indsatplanerne igangsættes til de vedtages, og først herefter går vandværkerne eller vandsamarbejderne i gang med at forhandle med lodsejere. Ofte går der et år eller mere med at forsøge at indgå frivillige forhandlinger med den enkelte lodsejer, og da der kan være mange lodsejere i de forskellige områder, vil indsatsplanerne i sagens natur ofte være flere år gamle, når der er behov for et pålæg. Det er således et vilkår i denne type sager om pålæg af dyrkningsrestriktioner, at planerne aldrig kan indeholde de nyeste data eller være baseret på de nyeste metoder, som fx sårbar nærzone. I de aktuelle sager vurderes det fagligt ikke at være en hindring, at indsatsplanen ikke er revideret, idet de konkrete forhold på Horsens-Langholt Vandværk, forud for forhandlingerne med lodsejerne i ind- kl Side 3 af 5

4 vindingsoplandet til Horsens-Langholt Vandværk, er gennemgået i 2 handleplaner fra hhv og Hensigten med handleplanerne er at vurdere, om der er grundlag for at fremtidssikre vandværket. Med baggrund i handleplanerne er der lavet flere tekniske ændringer, eksempelvis er der investeret i en ny indvindingsboring, bl.a. også fordi forsyningsmulighederne fra Vodskov/Hammer Bakker er usikre. Handlingsplanerne beskriver, at området er sårbart over for miljøfremmede stoffer og nitrat, men konkluderer, at der på relativt kort tid, bør kunne ses en effekt af ændret arealanvendelse indvindingsoplandet. Det er desuden fastslået, at indsatsen bør ske hurtigt. En udsættelse af grundvandsbeskyttelsen medfører en reel risiko for, at drikkevandet fra vandværket vil overskride kvalitetskravene til drikkevand. Ad 2: Aalborg Kommune faktuelt vil få en sag på halsen, såfremt ekspropriationen bliver vedtaget i byrådet AgriNord, der er rådgiver i den aktuelle sag, har i deres blad i januar 2016 bragt artiklen Agri Nord varsler krig mod Aalborg Kommune om grundvand. Miljø- og Energiforvaltningen har vurderet, at det faglige grundlag for grundvandsbeskyttelsen i indvindingsoplandet til Horsens-Langholt Vandværk fortsat er fyldestgørende, og at der er behov for en indsats snarest. Ad 3: Lodsejeren havde foreslået at lukke produktionen ned, hvis han fik nogle år til at afvikle besætningen Lodsejer har under forhandlingerne om en frivillig aftale i marts 2015 oplyst, at han ønskede at forsætte driften i yderligere 7½ år og at en aftale om grundvandsbeskyttelse derfor først skulle træde i kraft efter 8 år. Med baggrund i de konkrete forhold er det vurderet, at risikoen for at drikkevandet i løbet af de 8 år ville overskride kvalitetskravene til drikkevand er for høj til at udsætte aftalens ikrafttrædelsesdato. Såfremt drikkevandskriterierne overskrides vil de allerede gennemførte restriktioner hos naboen være nytteløse og de udbetalte erstatninger, inkl. erstatningen til den konkrete lodsejer, være spildt såfremt vandværket lukkes. Som beskrevet tidligere afholdes en åstedsforretning i forbindelse med ekspropriationsprocessen. Hensigten med åstedsforretningen, er at give lodsejeren mulighed for at fremkomme med bemærkninger til det planlagte ekspropriative indgreb samt til at fremsætte forslag til ændringer. Der er indkommet bemærkninger fra lodsejers rådgiver, men ønsket om at udsætte ikrafttrædelsesdatoen er ikke nævnt. Ad 4: Lodsejeren havde tilbudt at overgå til en dyrkningspraksis med en beregnet udvaskning af nitrat tæt på indsatsplanens målsætning Lodsejer har i forbindelse med den frivillige forhandling fremsendt en artikel hvori det er beskrevet hvorledes et forsøg har påvist, at hvis der udvises stor opmærksomhed og den bedste forvaltningspraksis så kan det lade sig gøre at have en udvaskning, der er tæt på at overholde indsatsplanens målsætning. Men det fremgår også, at der er en række forhold, der gør, at det er vanskeligt at opnå. Disse forhold er vejrforholdene, fjernelse af plantemateriale samt ophobning af nitrat i jordens organiske pulje. Vejrforholdene samt ophobning i den organiske pulje kan ikke forudses eller påvirkes. Der er således en usikkerhed her. Mht. plantematerialet, så vil en landmand med forståelse for den konkrete situation, naturligvis kunne fjerne plantematerialet, men den aktuelle restriktion er ikke kun gældende for den nuværende ejer. Restriktionen skal sikre grundvandet fra disse marker i al fremtid og det er ikke til at forudse med hvilken omhu efterfølgende lodsejere vil påtage sig opgaven med at fjerne plantematerialet. Det er ikke muligt at pålægge lodsejere at fjerne plantematerialet. Det medfører endnu en usikkerhed. Dertil kommer, at såfremt den i artiklen beskrevne dyrkningspraksis accepteres på de konkrete arealer, må det forventes at ønsket og dermed risikoen medtages i alle fremtidige sager. Såfremt grundvandet bliver forurenet af denne dyrkningspraksis, så vil de udbetalte erstatninger være spildte og der kl Side 4 af 5

5 skal i stedet etableres en ny indvinding et andet sted med tilhørende beskyttelse og udbetaling af nye erstatninger. Det er således vurderet, at risikoen for at grundvandet i praksis og i al fremtid ikke beskyttes som beskrevet i indsatsplanen, er for stor til, at den forslåede dyrkningspraksis kan accepteres. Sammenfatning: Miljø- og Energiforvaltningen har vurderet, at det faglige grundlag for grundvandsbeskyttelsen i indvindingsoplandet til Horsens-Langholt Vandværk fortsat er fyldestgørende og at der er behov for en indsats snarest. Derfor forslås det at fastholde de oprindelige indstillinger fra Miljø- og Energiudvalgets møde den 7. april 2016 punkt 14 og 15 om at By- og Landskabsforvaltningen anmodes om at gennemføre pålæg af rådighedsindskrænkninger til beskyttelse af grundvandet på ejendommene Gravsholtvej 25 og Gravsholtvej 34. Jf. Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt af 1. januar 2014 ligger kompetencen til administration af vejloven, herunder gennemførelse af ekspropriationer, i By- og Landskabsforvaltningen hvorfor sagerne om pålæg af dyrkningsrestriktioner er overdraget til By- og Landskabsudvalget. By- og Landskabsudvalget vil derfor modtage en kopi af Miljø- og Energiudvalgets beslutning til orientering. kl Side 5 af 5