E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn VVM-undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn VVM-undersøgelse"

Transkript

1 Vejdirektoratet E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn VVM-undersøgelse September 2011 Udgivelsesdato : 16. september 2011 Projekt : Udarbejdet : Per Øster, Stig V. Jeppesen og Ole Sørensen Kontrolleret : Stig V. Jeppesen Godkendt : Ole Sørensen

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 EKSISTERENDE VEJANLÆG Tværprofil Linjeføring Længdeprofil Tilslutningsanlæg Rastepladser Samkørselspladser Broer Kollektiv trafik Støjafskærmning Afvanding Autoværn Belysning Hastighed Trafik Trafiksikkerhed Belægning Fremmede ledninger Ejendomsforhold Problemformulering 21 3 FORSLAG FRA IDÉFASEN Hastighedsbegrænsning på motorvejen Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing Tilslutningsanlæg 47 Våbensted Tilslutningsanlæg 48 Maribo Tilslutningsanlæg 49 Holeby Rastepladser Nødspor Afvanding Forlægning af motorvejen 27 4 HOVEDFORSLAG Nødspor Nødrabat Autoværn Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing Tilslutningsanlæg 47 Våbensted Tilslutningsanlæg 48 Maribo Tilslutningsanlæg 49 Holeby Belægninger Vejafvanding Støjskærme Øvrige miljøforanstaltninger Beplantning 46

3 Side 2 5 ANDRE OPGRADERINGSELEMENTER Sidehældning (tilvalg) Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing Tilslutningsanlæg 47 Våbensted Tilslutningsanlæg 49 Holeby Rastepladser 52 6 GENNEMFØRELSE AF PROJEKTET Anlægsarbejdet Anlægsfaser i hovedforslaget Konsekvenser for skærende trafik og vandløb i anlægsperioden Ombygning af ramper og rampekryds Trafik i anlægsfasen Trafikledelse i anlægsperioden Støj- og vibrationer i anlægsfasen Tidsplan 59

4 Side 3 1 INDLEDNING Tyskland og Danmark har indgået en traktat om at bygge en fast forbindelse på tværs af Femern Bælt mellem Rødbyhavn og Puttgarten. Folketinget har vedtaget en projekteringslov for Femern Bælt projektet, hvori indgår både den kombinerede vej- og jernbaneforbindelse over Femern Bælt og opgradering af vej- og jernbaneanlæg på dansk side. Af projekteringsloven fremgår det, at der skal foretages projektering af de nødvendige opgraderinger og miljømæssige forbedringer på E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og nord for Rødbyhavn, hvorfra der etableres en ny motorvejsstrækning frem til landfæstet for bro- eller tunnelforbindelsen ved Femern Bælt. Den faste forbindelse på tværs af Femern Bælt forventes at åbne i Senest samtidig skal de danske vej- og jernbaneanlæg på land være klar. Denne rapport gennemgår de vejtekniske opgraderinger af E47 Sydmotorvejen, som danner grundlag for VVM-undersøgelsen. Grænsefladen til Femern-projektet og kyst-til-kyst -motorvejsforbindelsen befinder sig i km ca. 250 m syd for overføringen af Lundegårdsvej. Figur 1: Strækning som indgår i VVM-undersøgelsen

5 Side 4 Figur 2: Projektstrækning med tilhørende kilometrering 2 EKSISTERENDE VEJANLÆG Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn blev påbegyndt i 1941, og jordarbejdet og de fleste broer (med granitsten, inspireret af samtidige tyske motorvejsbroer) blev udført under 2. verdenskrig. Herefter stoppede arbejderne, som først blev genoptaget i Motorvejen blev åbnet i 1963 som en del af Fugleflugtslinjen. Siden 1963 er der kun sket mindre ændringer på motorvejen (tilslutningsanlæg ved Våbensted ca. 1983, autoværn og støjafskærmning). Motorvejen er skiltet med lokal hastighedsbegrænsning på 110 km/t. I de følgende afsnit gennemgås de enkelte elementer og emner i relation til det eksisterende vejanlæg. I et afsluttende afsnit opsummeres konsekvenserne af manglerne i det eksisterende vejanlæg i forhold til dagens standard. 2.1 Tværprofil Motorvejen blev anlagt som en 4-sporet motorvej uden nødspor med følgende tværprofil: Figur 3: Tværprofil Sakskøbing Rødbyhavn (1963) I 2007 blev motorvejen mellem Ønslev og Sakskøbing åbnet. Bortset fra Guldborgsundtunnelen er denne motorvejsstrækning anlagt med nødspor og nødrabatter, som vist på nedenstående tværprofil.

6 Side 5 Figur 4: Tværprofil Ønslev Sakskøbing (2007) Tværprofilet for forbindelsesmotorvejen mellem Sydmotorvejen og kyst-til-kyst - forbindelsen vil svare til ovennævnte profil, dog med en 3 m grøn midterrabat. 2.2 Linjeføring Nedenfor er opstillet en tabel med linjeføringens elementer for E47 Sydmotorvejen. Gule felter angiver cirkelbuer. Negative radier angiver en venstredrejende kurve, set i kilometreringsretningen (fra Sakskøbing mod Rødbyhavn). Kilometrering Fra Til Kurvetype Radius (m) / Klotoideparameter (A) Ret linje Cirkelbue Ret linje Klotoide Cirkelbue Ret linje Klotoide Cirkelbue Klotoide Ret linje Klotoide Cirkelbue Klotoide Ret linje Klotoide Cirkelbue Klotoide Ret linje Klotoide Cirkelbue Længde (m)

7 Side 6 Kilometrering Fra Til Kurvetype Radius (m) / Klotoideparameter (A) Klotoide Ret linje Cirkelbue Ret linje Klotoide Cirkelbue Klotoide Ret linje Cirkelbue Ret linje Cirkelbue Ret linje Cirkelbue Ret linje Cirkelbue Ret linje Cirkelbue Ret linje Tabel 1: Linjeføring angivet for de enkelte delstrækninger Længde (m) Der findes buske i midterrabatten, som hindrer en bilist i at se frem svarende til standselængden (stopsigt) i venstredrejende kurver. Ved den tilladte hastighed på 110 km/t gælder det i alle kurver med radius < m. Der er stopsigt i alle højredrejende kurver ved 110 km/t. Alle horisontalradier opfylder de kørselsdynamiske krav til 110 km/t ved sidehældning på 25 (ind mod kurvens centrum) Overgangskurver Flere horisontalkurver på motorvejen er etableret uden overgangskurver (klotoider). Vejregelforslag for Tracering anbefaler, at der anvendes overgangskurver ved kurveradier på 1500 m og derunder. To kurver med radius på henholdsvis 1500 m og 1498 m er uden overgangskurve(r). Det er således lige på grænsen, om der er behov for flere overgangskurver på motorvejen.

8 Side Længdeprofil Nedenfor er opstillet en tabel med længdeprofil-elementer for E47 Sydmotorvejen. Gule felter angiver konkave kurver (kurver med nedadvendte buer), og orange felter angiver konvekse kurver (kurver med opadvendte buer). Kilometrering Kurvetype Radius (m) Længde (m) Fra Til Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve

9 Side 8 Kilometrering Fra Til Kurvetype Radius (m) Længde (m) Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje Konkav kurve Ret linje Konveks kurve Ret linje 260 Tabel 2: Længdeprofil angivet for de enkelte delstrækninger Alle konvekse vertikalkurver med radius > m har stopsigt ved 110 km/t. De konvekse kurver på motorvejen med radius < m er alle så korte, at der også er stopsigt i disse kurver ved 110 km/t.

10 Side Tilslutningsanlæg Der er 4 tilslutningsanlæg på strækningen: < 46 > Sakskøbing < 47 > Våbensted < 48 > Maribo < 49 > Holeby Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing Rampernes decelerations- og accelerationsstrækninger er for korte i henhold til nedenstående tabel, hvor den anbefalede længde er beregnet i henhold til i forslag til vejregelforslag for Toplanskryds (ind- og udfletningshastighed = 90 km/t). Frakørselsrampe Radius (m) 1) V rampe (km/t) 2) Nuværende længde (m) 3) Anbefalet længde (m) 4) Frakørselsrampe NØ Frakørselsrampe SV Tilkørselsrampe NV Tilkørselsrampe SØ ) Radius-kolonnen angiver radius på den første kurve på en frakørselsrampe / sidste kurve på en tilkørselsrampe, som man skal henholdsvis decelerere til ved frakørsel, eller accelerere fra ved tilkørsel. 2) Vrampe-kolonnen angiver den hastighed, man kan gennemkøre ovenstående kurve med i henhold til følgende formel (fra forslag til vejregler for toplanskryds): R = V 2 / (127 x (µ + i)) 3) Nuværende længde-kolonnen angiver afstanden fra rampens begyndelse ved motorvejen (ekskl. kilestrækning) til begyndelsen af ovenstående kurver (dvs. den nuværende accelerations- eller decelerationslængde) 4) Anbefalet længde-kolonnen er vejregelforslagets accelerations- eller decelerationslængde ved henholdsvis en hastighedsstigning fra hastigheden i ovenstående kurver til indkørselshastigheden på motorvejen (90 km/t), eller en hastighedsnedsættelse fra udkørselshastigheden (90 km/t) til den hastighed, man kan gennemkøre den første kurve med. Værdierne er fundet (ved interpolation) i tabel og i forslag til vejregler for toplanskryds. Som stigning er brugt 0 promille. Der er ikke nødspor langs ramperne. Mellem fra- og tilkørselsramperne nord for motorvejen (ved Stadionvej) er der anlagt et parallelspor.

11 Side 10 Figur 5: Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing Rampekryds på Nykøbingvej Det østlige rampekryds er et prioriteret T-kryds med højresvingsspor med delehelle (spærreflade) på Nykøbingvej og to tilfartspor (venstre og højre) på frakørselsrampen. Der er enkeltrettede cykelstier i begge sider af Nykøbingvej. Rampekryds på Stadionvej Det vestlige rampekryds er et prioriteret T-kryds med venstresvingsspor og primærheller på Stadionvej. Gennem krydsområdet udvides Stadionvej til to gennemfartsspor i begge retninger. På frakørselsrampen er der to tilfartspor (venstre og højre). Der er dobbeltrettet cykelsti på Stadionvej, i modsatte side af motorvejsramperne Tilslutningsanlæg 47 Våbensted Figur 6: Tilslutningsanlæg 47 Våbensted

12 Side 11 Ramperne i Tilslutningsanlæg 47 Våbensted opfylder vejregelforslagets anbefaling til decelerations- og accelerationsstrækninger. Tilslutningsanlægget ved Våbensted er anlagt ca Der er ikke nødspor langs ramperne. Rampekrydsene er anlagt uden svingspor på Maribovej og frakørselsrampen. Der er ikke cykelstier langs Maribovej, men vejen er afmærket med brede kantbaner, som anvendes af cyklister Tilslutningsanlæg 48 Maribo Rampernes decelerations- og accelerationsstrækninger er for korte i henhold til nedenstående tabel, hvor den anbefalede længde er beregnet i henhold til i vejregelforslag for Toplanskryds (ind- og udfletningshastighed = 90 km/t). Frakørselsrampe Radius (m) V rampe (km/t) Nuværende længde (m) Anbefalet længde (m) Frakørselsrampe NØ Frakørselsrampe SV Tilkørselsrampe NV Tilkørselsrampe SØ Der er ikke nødspor langs ramperne. Adgang til rasteplads Lysemose N sker fra ramperne nord for motorvejen. Rastepladsen er tilsluttet ramperne i et prioriteret T-kryds med venstre- og højresvingsspor på ramperne. Der er adgang til en ejendom (SEAS-NVE) fra ramperne syd for motorvejen. Ejendommen er tilsluttet ramperne uden nogen form for kanalisering.

13 Side 12 Figur 7: Tilslutningsanlæg 48 Maribo Nordligt rampekryds Det nordlige rampekryds er et prioriteret T-kryds med højresvingsspor uden delehelle på Vestre Landevej og ét tilfartspor på frakørselsrampen. Der er enkeltrettet cykelsti i den vestlige side, og delt sti i den østlige side af Vestre Landevej. Sydligt rampekryds Det sydlige rampekryds er et prioriteret T-kryds med venstresvingsspor og primærheller på Vestre Landevej. Gennem krydsområdet udvides Vestre Landevej til to gennemfartsspor i begge retninger. På frakørselsrampen er der ét tilfartspor. Der er enkeltrettet cykelsti i den vestlige side, og delt sti i den østlige side af Vestre Landevej Tilslutningsanlæg 49 Holeby Rampernes decelerations- og accelerationsstrækninger er for korte i henhold til nedenstående tabel, hvor den anbefalede længde er beregnet i henhold til i vejregelforslag for Toplanskryds (ind- og udfletningshastighed = 90 km/t). Frakørselsrampe Radius (m) V rampe (km/t) Nuværende længde (m) Anbefalet længde (m) Frakørselsrampe NV Frakørselsrampe SØ Tilkørselsrampe SV Tilkørselsrampe NØ Mellem fra- og tilkørselsramperne i begge sider af motorvejen er der anlagt parallelspor.

14 Side 13 Figur 8: Tilslutningsanlæg 49 Holeby Vestligt rampekryds Det vestlige rampekryds er et prioriteret T-kryds uden kanalisering på Maribo Landevej. På frakørselsrampen er der to tilfartspor (venstre og højre). Der er ikke cykelstier langs Maribo Landevej, men vejen er afmærket med brede kantbaner, som anvendes af cyklister. Østligt rampekryds Det østlige rampekryds er et prioriteret T-kryds uden kanalisering på Holebyvej. På frakørselsrampen er der to tilfartspor (venstre og højre). Der er ikke cykelstier langs Holebyvej. De to rampekryds befinder sig på to forskellige veje, Maribo Landevej og Holebyvej, som krydser hinanden i to planer. Vejene er forbundet via en hank i to prioriterede T- kryds uden kanalisering.

15 Side Rastepladser Der er 2 rastepladser på strækningen: Lysemose N i sydgående retning. Til- og frakørsel sker via TSA 48 Maribo Håred i nordgående retning (mellem TSA 49 Holeby og TSA 48 Maribo). Frakørselsrampen til Håred rasteplads er ca. 90 m lang. Den bør være ca. 170 m i henhold til anbefalingerne i vejregelforslag for Toplanskryds. Tilkørselsrampen fra Håred rasteplads er ca. 245 m lang. Den bør være ca. 460 m i henhold til anbefalingerne i vejregelforslag for Toplanskryds. Begge rastepladser er uden vejbelysning. 2.6 Samkørselspladser Der er ingen samkørselspladser ved tilslutningsanlæg på strækningen, men en eksisterende kommunal parkeringsplads ved stadion i Sakskøbing, tæt ved det sydlige rampekryds på Stadionvej, bliver formodentlig anvendt som samkørselsplads. 2.7 Broer Der er i alt 10 overføringer og 18 underføringer på strækningen. Bygværkerne er opført i årene fra 1943 til 1961, og er alle udført som betonkonstruktioner med overbygninger i almindelig slapt armeret beton, forspændt beton og en enkelt i grovbeton. Udformningen af bygværkernes overbygning varierer mellem plader, bjælker, rammer, ribbe-plader og buer. Alle bygværker er direkte funderet på nær bygværk nr. 101 UF af Sakskøbing Å der er funderet på betonpæle. Generelt er bygværkernes tilstand tilfredsstillende i henhold til udskrifter af generaleftersyn fra Danbro. De fleste bygværker har fået tildelt en tilstandskarakter på enten 1 eller 2, hvilket betyder at der ikke forventes reparationer af større omfang indenfor de kommende 5 år. Bygværk nr. 110 OF af K-VEJ 53, Skelstrupvej og 131 OF af L-VEJ 509, Øster Toreby-Bukkehave bør dog gennemgå en større renovering i løbet af de kommende år. Begge har fået tildelt tilstandskarakteren 3. På bygværk 110 udføres sikkerhedsbehugninger for at forhindre nedfaldne betonstykker på motorvejen hvert 4. år, mens det på bygværk nr. 131 sker hvert år Overføringer Der er 9 overførte veje og en overført jernbane på strækningen.

16 Side 15 Bygværk nr. Bygværksbetegnelse 099 OF af jernbane,nykøbing F-Maribo 100 OF af rute 9 / Nykøbingvej Km Fri bredde fra CL motorvej (m) Fri højde over motorvej (m) Antal fag 131/ ,50/15,50 4, / ,50/16,50 4, OF af Skelstrupvej 140/ ,10 4, OF af Vestre Landevej, 143/ ,10 4, OF af Rødbyvej 145/ ,10 4, OF af Hillested Møllevej 147/ ,10 4, OF af Holebyvej 151/ ,10 4, OF af Sædinge By 152/ ,10 4, OF af Ringsebøllevej 154/ ,10 4, OF af Lundegårdsvej 155/ ,10 4,47 4 Tabel 3: Overførte bygværker De eksisterende overføringer har en fri højde til underside konstruktion på mellem 4,41 og 4,56 m. Ved ombygning eller udskiftning af broer bør frihøjden øges til 4,50 m + 0,13 m tillæg Underføringer Den frie bredde fra centerlinje motorvej til inderside autoværn / kantbjælke er mellem 11,5 og 12,50 m. Dog er bygværk nr. 108, UF af A-vandløb 45 og bygværk nr. 133, UF af A-vandløb 38 og 39 betydeligt bredere, da disse ligger på en dæmning med et anlæg på 3. Bygværk nr. Bygværksbetegnelse Km Fri bredde fra CL motorvej (m) 101 UF af A-vandløb 49, Sakskøbing Å 132/ , UF af gangsti 132/ , UF af Nystedvej 132/ , UF af A-vandløb / , UF af Våbensted Byvej 136/ , UF af Maribovej 137/ , UF af jernbane, Nykøbing F-Maribo 138/ , UF af A-vandløb / , UF af markvej 139/ , UF af veteranjernbane, Bandholm- Maribo 141/ , UF af Maglemervej 142/ ,70

17 Side 16 Bygværk nr. Bygværksbetegnelse 113 UF af gangsti og gennemsejling Nørresø Km Fri bredde fra CL motorvej (m) 142/ , UF af jernbane, Maribo-Nakskov 144/ , UF af gangsti ved Binnitsevej 147/ , UF af markvej 149/ , UF af A-vandløb 38 og / , UF af cykelsti, Maribo-Rødby 153/ ,50 Tabel 4: Underførte bygværker Bygværk nr. 105, UF af Våbensted Byvej, udvides i forbindelse med reparationsarbejde i Broautoværnet på underføringerne er generelt dimensioneret til 2 ton, hvor gældende vejregler foreskriver anvendelse af 10 ton autoværn. En udskiftning af broautoværnet vil formentlig betyde, at kantbjælkerne skal forstærkes for at klare den øgede belastning. 2.8 Kollektiv trafik Jernbanen Nykøbing Falster Maribo krydser motorvejen øst og vest for Sakskøbing: overføring km underføring km Jernbanen Maribo Nakskov krydser motorvejen vest for Maribo underføring km Veteranjernbanen Bandholm Maribo krydser motorvejen nord for Maribo underføring km Støjafskærmning Der er etableret følgende støjafskærmning langs motorvejen: 2,5 m høj skærm nord for motorvejen ved Sakskøbing, vest for Nystedvej ved boligområdet på Rønnebærvej, længde ca. 700 m. 3,0 m høj skærm syd for motorvejen ved Maribo, vest for Maglemervej ved boligområdet på Engvej, længde ca. 300 m.

18 Side Afvanding Det eksisterende afvandingssystem består af vejdræn i begge sider af vejen samt i midterrabatten. Vejdræn samt nedløbsbrønde i yderrabat er placeret ca. 2 3 meter fra eksisterende vejkant. Der foreligger ingen oplysninger om, hvor vand fra vejdrænene udledes til. Der er ingen strækninger med kantopsamling eller strækninger med lukket, tæt afvandingssystem. Vejvand, der ikke bliver fanget af drænsystemet, løber således ud på de arealer, som grænser op til motorvejen Autoværn Der er opsat autoværn i midterrabatten på hele strækningen. Ca. 7,5 km er dobbeltsidet autoværn, og ca. 17 km er to rækker enkeltsidet autoværn. Der er opsat ca. 22,2 km autoværn i yderrabatten i begge sider tilsammen. En trafiksikkerhedsinspektion foretaget på strækningen i efteråret 2010 peger på, at der bør opsættes yderligere ca. 11,6 km autoværn for at beskytte trafikanter mod påkørsel af faste genstande eller væltning, hvis et køretøj utilsigtet forlader vejen i høj fart. Herudover vil der være behov for opsætning af 1,5 km autoværn på ramper Belysning Der er belysning i rampekrydsene ved tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing. Der er ikke belysning i andre rampekryds, og der er ikke belysning langs motorvejen. Der er ingen belysning på rastepladserne Hastighed Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn er skiltet med lokal hastighedsbegrænsning på 110 km/t. Det er primært følgende forhold, som begrunder hastighedsbegrænsningen: ingen nødspor begrænset sigtelængde i kurver korte ramper i tilslutningsanlæg og ved rastepladser Nabostrækningen nord for Sakskøbing har ligeledes en hastighedsbegrænsning på 110 km/t.

19 Side Trafik I 2009 var årsdøgntrafikken (ÅDT) køretøjer på Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. De tunge køretøjer på strækningen udgjorde ca % af den samlede trafik. Figur 9: ÅDT 2009 (sorte tal) og 2025 (røde tal) i køretøjer pr. døgn Med åbning af Femern Bælt forbindelsen forventes trafikken på Sydmotorvejen at stige til ca køretøjer pr. døgn i I Tabel 5 er angivet den nuværende og forventede fremtidige trafik på ramperne.

20 Side 19 TSA Rampe ÅDT Trafik i alt på ramper 2009 ÅDT 2025 Frakørselsrampe N Tilkørselsrampe S Frakørselsrampe S Tilkørselsrampe N Frakørselsrampe N Tilkørselsrampe N Frakørselsrampe N Tilkørselsrampe S Frakørselsrampe S Tilkørsels rampe N Frakørselsrampe N Tilkørselsrampe S Frakørselsrampe S Tilkørselsrampe N 200 Tabel 5: Nuværende og forventet fremtidig trafik på ramper 200 Trafik i alt på ramper Trafiksikkerhed Uheld og personskader I perioden år er der registreret 26 trafikuheld med personskade samt 20 materielskadeuheld. I de 26 personskadeuheld er der registreret 34 personskader fordelt på: 2 dræbte personer, 14 alvorligt tilskadekomne personer, og 18 lettere tilskadekomne personer Uheldene fordeler sig på følgende hovedsituationer: Uheldssituation Alle uheld Personskadeuheld Eneuheld 57 % 73 % Bagendekollisioner 17 % 4 % Krydsuheld 26 % 23 % Her er det bemærkelsesværdigt, at over 70 % af personskadeuheldene, svarende til 19 ud af i alt 26 personskade uheld, er eneuheld, hvor trafikanten mister herredømmet over sit køretøj.

21 Side Uheldshypoteser Manglende nødspor og nødrabatter kan være en uheldsfaktor i eneuheld, fordi trafikanter mister herredømmet over deres køretøj, når et hjulpar ved høj hastighed kommer ud i de bløde rabatter langs motorvejen. Risikoen forstærkes af kantlinjers dårlige stand. 35 % af strækningsuheldene er sket i vådt eller glat føre. Det er en større del end forventet og kan skyldes at vejen ikke har den nødvendige sidehældning til at bortlede regnvand. Mange træer står tæt på kørebanen uden beskyttelse af autoværn. Det øger risikoen for alvorlige personskader, hvis et køretøj utilsigtet forlader vejen i høj fart. Vigepligtsuheld i det østlige rampekryds i Sakskøbing (Nykøbingvej) kan skyldes, at der er mulighed for et hurtigt højresving mod Nykøbing Falster, hvorved man overser trafikanter, der kommer fra venstre. Tre gange er det gået ud over en cyklist. Vigepligtsuheld i rampekryds i Sakskøbing, Våbensted og Maribo kan skyldes, at tilfarterne er så brede, at to biler kan holde og afvente svingmulighed samtidig. Dette kan resultere i, at de blokerer for hinandens oversigt, og derved øges risikoen for uheld. Et uheld på frakørselsrampen fra København ved Maribo kan skyldes, at decelerationsstrækningen er for kort Belægning Det nuværende slidlag på strækningen består langt overvejende af asfaltbeton AB og tyndlagsbelægning TB. Bortset fra en enkelt strækning på ca. 3 km mellem Holeby og Rødby i nordgående retning (som bliver udskiftet i 2011) er tilstanden nogenlunde. Når Femern Bælt forbindelsen åbner omkring 2020, vil store dele af motorvejen syd for Sakskøbing have fået et nyt slidlag. På delstrækninger langs byområder vil dette være støjreducerende asfalt Fremmede ledninger Parallelt med motorvejen, men uden for kronekanten, er der flere ledningsanlæg: Lysleder syd for motorvejen km 131,1 132,73 Højspænding (jord) syd for motorvejen km 132,8 135,95 og km 141,42 143,45 samt nord for motorvejen km 140,6 141,42 og km 143,45 143,6. Højspænding (luft) ca. km 131,15 og 132,35 med højspændingsmaster syd for motorvejen Telefon syd for motorvejen km 146,6 147,05 og km 147,7 153,35 samt nord for motorvejen km 147,86-148,03 og km 153,35 154,15.

22 Side 21 Generelt må det forventes, at ledninger skal omlægges, hvis de ligger inden for udbygningsområdet Ejendomsforhold Motorvejen forløber primært gennem dyrkningsområder i åbent land. Ved Sakskøbing og Maribo passerer motorvejen tæt forbi områder med beboelse, kolonihaver og erhverv. Ved Sakskøbing passerer motorvejen gennem en skov (Holmeskov Dyrehave). Ved Maribo forløber motorvejen, på dæmning og bro, gennem Nørresø. I forbindelse med VVM-undersøgelsen gennemføres en arealanalyse af projektet Problemformulering Der er en række konsekvenser af manglerne ved det eksisterende vejanlæg. Som de væsentligste kan nævnes: Trafiksikkerhed I en sammenligning med nutidige motorvejsanlæg kan den manglende ensartethed forekomme ikke-stedkendte trafikanter, herunder udlændinge, overraskende. Dette gælder især manglen på nødspor og normale rampelængder. Med hensyn til trafiksikkerhed kan manglen på nødspor og nødrabatter også have negative konsekvenser i forhold til alvorlighedsgraden af personskadeuheld. Det samme gælder manglende beskyttelse af træer tæt på kørebanen med autoværn og manglende stopsigt på grund af beplantning. Endelig kan brede tilfartsspor i rampekryds øge risikoen for vigepligtsuheld, fordi 2 biler kan holde og afvente svingmulighed ved siden af hinanden samtidig, så de blokerer for hinandens oversigt. Støj Ved den nuværende trafikbelastning og med de to støjskærme, der er opstillet på strækningen, er 220 boliger belastet med mere end 58 db (koloni- og nyttehaver indgår ikke i denne optælling). De 220 støjbelastede boliger er fordelt på 6 sammenhængende boligområder hvoraf de tre er beliggende ved Sakskøbing inklusiv Våbensted og en haveforening. De øvrige 3 støjbelastede områder er beliggende ved Maribo. I det åbne land er der imidlertid et antal enkeltejendomme som ligeledes er støjbelastet med mere end 58 db.

23 Side 22 Afvanding Der er ingen strækninger med kantopsamling eller strækninger med lukket, tæt afvandingssystem. Vejvand, der ikke bliver fanget af drænsystemet, løber således ud på de arealer, som grænser op til motorvejen. Afledningen af vejvand med eutrofierende og miljøfremmede stoffer sker således enten ved nedsivning eller direkte ud i de recipienter, som vejdrænene afleder til. Vejvand afledt som hidtil repræsenterer således en risiko og mulig kilde til forurening af grundvand, drikkevandsressourcer og vandkvaliteten i søer og åer. Det gælder især ved trafikuheld, hvor køretøjer, der transporterer farlige stoffer og væsker, er indblandet. Der er i alt 23 vandløb som krydser eller forløber tæt på E47, hvoraf en del må formodes at modtage drænvand, selv om det ikke er oplyst. Tre af vandløbene er ikke naturlige. Ud af de 23 vandløb er der 2 som opfylder målsætningskravene i de kommende vandplaner. De øvrige vandløb opfylder ikke kravene, eller der foreligger ikke oplysninger om deres tilstand. Med kantopsamling og afledning af vejvand i lukkede systemer til regnvandsbassiner vil nedsivningen blive væsentligt reduceret. Ved etablering af regnvandsbassiner vil der samtidig ske en tilbageholdelse af partikelbundne, miljøfremmede og eutrofierende stoffer til gavn for vandkvaliteten i søer og åer. Anlæg af regnvandsbassiner vil endvidere medvirke til en hydraulisk udligning af afstrømningen til vandløb ved ekstreme nedbørshændelser, så oversvømmelser undgås. De eventuelle miljømæssige skadevirkninger fra trafikuheld i forhold til grundvand, drikkevand og vandkvaliteten i søer og åer vil med langt større effektivitet kunne bekæmpes med forholdsvis enkle midler i lukkede systemer, hvori indgår regnvandsbassiner.

24 Side 23 3 FORSLAG FRA IDÉFASEN Vejdirektoratet gennemførte i sommeren 2010 en indledende offentlig idé- og forslagsfase, hvor borgere erhvervsliv, trafikanter, interesseorganisationer og myndigheder blev opfordret til at fremkomme med synspunkter og komme med alternative forslag og idéer til, hvad der bør belyses i VVM-undersøgelsen. Vejdirektoratet har modtaget forslag og bemærkninger vedrørende følgende vejtekniske emner: 3.1 Hastighedsbegrænsning på motorvejen Lolland og Guldborgsund kommuner ønsker, at den tilladte hastighed bliver øget til 130 km/t, som er den generelle hastighedsgrænse på motorveje. Knuthenborg og MT Højgaard mener, at den nuværende hastighedsgrænse på 110 km/t bør bibeholdes. En borger mener, at hastighedsgrænsen bør sættes ned til 100 km/t km/t I gennemførte Vejdirektoratet en omfattende gennemgang af motorvejsnettet i forbindelse med regeringens ønske om at indføre en generel hastighedsbegrænsning på 130 km/t på motorveje i Danmark. Gennemgangen viste, at der for mange strækninger vil være behov for at tilpasse motorvejen og dens omgivelser, hvis hastighedsgrænsen skal hæves til 130 km/t: Nødspor Manglende nødspor reducerer fremkommeligheden og udgør et sikkerhedsmæssigt problem. Den sikkerhedsmæssige risiko vil blive forøget ved en højere hastighed på motorvejen. Hovedforslaget omfatter nødspor på hele strækningen, undtagen ved 9 af de overførte bygværker og ved 9 af de underførte bygværker. Etablering af nødspor ved overføringer vil for et flertal af disse bygværker betyde en total udskiftning, hvilket vil belaste budgettet så meget, at der så ikke vil være råd til andre opgraderingselementer. Det manglende nødspor gennem de 9 overførte bygværker vurderes at være problematisk, men ikke en hindring i forhold til ønsket om at hæve hastighedsgrænsen til 130 km/t, fordi det fortrinsvis er i venstre kørespor, at denne hastighedsgrænse nås. Nødrabat i midterrabat På motorveje med tilladt hastighed 130 km/t bør der anlægges nødrabat på 1,0 m langs midterrabatten, for at forebygge uheld, hvor bilister mister herredømmet over deres køretøj, når venstre hjulpar ved høj hastighed kommer ud i det ubefæstede areal i midterrabatten. Det vurderes, at ca. 5 pct. af alle uheld på motorveje kan henføres til dette problem.

25 Side 24 Hovedforslaget omfatter etablering af 1 m brede nødrabatter på hele strækningen, dog ikke ved overførte bygværker (se ovenfor om nødspor). De manglende nødrabatter gennem de 10 overførte bygværker vurderes at være kritisk i forhold til ønsket om at hæve hastighedsgrænsen til 130 km/t Stopsigt I højredrejende kurver med radius < m hindrer beplantning, som er nærmere end 3,2 m fra kørebanekanten, at der er stopsigt. Den konvekse kurve, som i km 153,3 fører motorvejen over den nedlagte jernbane mellem Maribo og Rødby, lever ikke helt op til kravet om stopsigt ved 130 km/t. Sigtelængden på bakketoppen er 224 m, svarende til stopsigt ved en hastighed på 126 km/t. Såfremt broen kan nedlægges, bør motorvejen i princippet sænkes over en 250 m lang strækning, hvis hastigheden skal hæves til 130 km/t. Hovedforslaget omfatter rydning af beplantning, som hindrer stopsigt i kurver. Geometri i tilslutningsanlæg Ramper ved skærende veje og rastepladser skal have tilstrækkelig længde, så man kan accelerere til en indfletningshastighed på 90 km/t og decelerere fra en udfletningshastighed på 90 km/t. Dette krav er kun opfyldt i TSA 47 Våbensted. Opgradering af ramper, så de får tilstrækkelig længde i forhold til en ind- og udfletningshastighed på 90 km/t indgår i hovedforslaget. Denne hastighed er også tilfredsstillende ved en hastighedsbegrænsning på 130 km/t. Skråninger og faste genstande Der bør etableres en 11 m bred sikkerhedszone langs motorvejen ved tilladt hastighed 130 km/t. Hovedforslaget omfatter etablering af autoværn, hvor tilstrækkelig sikkerhedszone ikke kan etableres. Endvidere skal nævnes følgende: Køresporsbredde Ved nyanlæg af motorveje skal køresporsbredden være 3,75 m, hvor den kun er 3,50 m på den eksisterende strækning. Dette krav opfyldes dog ikke på alle eksisterende motorveje med tilladt hastighed på 130 km/t; men såfremt kravet ønskes opfyldt, medfører det, at kørebanen inklusive alle underføringer skal udvides med yderligere 0,5 m i hver side.

26 Side km/t Hovedforslaget omfatter en række vejtekniske opgraderingselementer, som forbedrer trafiksikkerhed og fremkommelighed. På den baggrund vil en hastighedsnedsættelse i forhold til den nuværende hastighedsgrænse virke uforståelig for trafikanterne. 3.2 Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing Guldborgsund Kommune og Erhvervsråd Lolland-Falster ønsker, at rampekrydset på Stadionvej flyttes til en ny placering øst for Sakskøbing, f.eks. ved etablering af en rundkørsel ved Stadionvej/Nykøbingvej. Tilslutningsanlægget skal kunne benyttes af modulvogntog. Ved tilslutningsanlægget ønsker man anlagt en samkørselsplads. En del af forslaget er en nedlæggelse af den eksisterende baneoverkørsel på den nord-syd gående del af Nykøbingvej, så den erstattes af en underføring af denne vejstrækning under lokalbanen. Forslaget er problematisk, bl.a. fordi afstanden mellem jernbanen og den foreslåede rundkørsel kun er ca. 100 m. Det betyder, at den forlagte og underførte Nykøbingvej vil få en uacceptabel stor længdegradient (140 ) på strækningen frem til rundkørslen. I kap. 5 er vist et forslag, hvor ramperne samles ved Nykøbingvej. Det nuværende rampekryds øst for motorvejen fastholdes, men der etableres et nyt rampekryds med den nye nordlige rampe vest for motorvejen. Også i dette forslag er der forudsat en underføring af den nord-syd gående del af Nykøbingvej under lokalbanen som i kommunens forslag. Dette indebærer en forlægning af denne vejstrækning mod vest. Etablering af nye ramperi forbindelse med tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing er beskrevet i kapitel 5: Andre opgraderingselementer. 3.3 Tilslutningsanlæg 47 Våbensted Guldborgsund Kommune og Erhvervsråd Lolland-Falster ønsker tilslutningsanlægget ved Våbensted udbygget til et fuldt tilslutningsanlæg, dvs. med anlæg af nye vestvendte ramper. I kapitel 5: Andre opgraderingselementer er beskrevet et forslag til en sådan udbygning af tilslutningsanlægget. 3.4 Tilslutningsanlæg 48 Maribo Lolland Kommune ønsker til- og frakørselsramper ved Maribo forbedret, og rampekryds ombygget til rundkørsler, der dimensioneres for modulvogntog. Ved tilslutningsanlægget ønskes anlagt en samkørselsplads. Knuthenborg og MT Højgaard ønsker det nuværende tilslutningsanlæg bevaret, og rampekryds ombygget til rundkørsler, der dimensioneres for modulvogntog.

27 Side 26 Både en opgradering af det eksisterende tilslutningsanlæg med anlæg af rundkørsler på Vestre Landevej (rute 9) samt etablering af en samkørselsplads ved tilslutningsanlægget indgår i hovedforslaget. 3.5 Tilslutningsanlæg 49 Holeby Lolland Kommune ønsker tilslutningsanlægget ved Holeby forbedret. Tilslutningsanlægget skal kunne benyttes af modulvogntog. Et par borgere foreslår at nedlægge tilslutningsanlægget frem for at ombygge det. Sidstnævnte forslag afvises, fordi tilslutningsanlægget er vigtigt for tilgængeligheden til motorvejen, bl.a. af hensyn til erhvervsudviklingen på Lolland. En mindre opgradering af det eksisterende tilslutningsanlæg 49 Holeby indgår i hovedforslaget, mens en mere omfattende opgradering er beskrevet i kapitel 5: Andre opgraderingselementer. 3.6 Rastepladser Lolland Kommune ønsker de to rastepladser opgraderet med flere p-pladser og vejbelysning. Knuthenborg og MT Højgaard mener, at rastepladsen ved TSA 48 Maribo (Lysemose N) bør nedlægges. I hovedforslaget bevares de to rastepladser uændret. En opgradering af de to rastepladser med længere ramper og belysning er beskrevet i kapitel 5: Andre opgraderingselementer. 3.7 Nødspor Lolland og Guldborgsund kommuner, Erhvervsråd Lolland-Falster og et par borgere ønsker, at motorvejen opgraderes med nødspor. Hovedforslaget omfatter nødspor på hele strækningen, undtagen ved de overførte bygværker. 3.8 Afvanding Lolland og Guldborgsund kommuner og Erhvervsråd Lolland-Falster forventer, at motorvejen opgraderes med regnvandsbassiner. Hovedforslaget omfatter etablering af kantopsamling og udledning af vejvand til recipient via regnvandsbassiner.

28 Side Forlægning af motorvejen En borger foreslår, at flytte motorvejen 1 km mod nordvest ved Maribo, så den kommer uden om Nørresø. Et par mulige linjeføringer er vist på nedenstående skitse. Den røde forlægning er ca. 8,1 km. Den gør motorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn ca. 1,5 km længere. Den blå forlægning er ca. 9,6 km. Den gør motorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn ca. 1,9 km længere. Figur 10: Forslag til forlægning af motorvejen ved Maribo Udover en forlængelse af strækningen med tilhørende forlængelse af køretider, øget CO 2 -udledning og energiforbrug kan også nævnes følgende konsekvenser: Længere afstand fra Maribo til nærmeste tilslutningsanlæg, som kan have den konsekvens, at trafikanter fra Maribo fravælger motorvejen, uanset om de skal mod syd eller nord. Ekspropriation af et stort antal ejendomme Store anlægsudgifter og øgede driftsudgifter. Forslaget er ikke yderligere behandlet i VVM undersøgelsen.

29 Side 28 4 HOVEDFORSLAG Hovedforslaget indeholder følgende opgraderingselementer: Nødspor med kantopsamling på hele strækningen, dog ikke ved 9 af de overførte bygværker og ved 9 af de underførte bygværker Nødrabatter på hele strækningen, dog ikke under 9 af de overførte bygværker Opsætning af autoværn, hvor sikkerhedszone ikke kan etableres Etablering af sidefag i broen, der fører Vestre Landevej over motorvejen, udskiftning af broen, der fører Lundegårdsvej over motorvejen og sideudvidelse af 7 underførte bygværker. Nyt afvandingssystem med regnvandsbassiner på hele strækningen Opgradering af tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing omfattende forlængelse af eksisterende ramper, etablering af nødspor på alle ramper samt ombygning af 3 ramper og rampekryds på Nykøbingvej og Stadionvej. Etablering af en ny samkørselsplads Opgradering af tilslutningsanlæg 47 Våbensted omfattende etablering af nødspor på alle ramper samt ombygning af det sydlige rampekryds på Maribovej Opgradering af tilslutningsanlæg 48 Maribo omfattende forlængelse af eksisterende ramper, etablering af nødspor på alle ramper samt ombygning af begge rampekryds på Vestre Landevej til rundkørsler. Ombygning af nordligt rampeanlæg, herunder ændring af adgangsforhold til rasteanlæg Lysemose nord. Etablering af en ny samkørselsplads Opgradering af tilslutningsanlæg 49 Holeby omfattende forlængelse af eksisterende ramper Etablering af ny støjafskærmning på i alt 6 delstrækninger Etablering af en række miljøforanstaltninger, herunder etablering af banketter ved passagen af Sakskøbing Å, opsætning af paddehegn, pleje og genopretning af vandhuller for padder, etablering af erstatningsvandhul for padder, etablering af hop over vegetation for flagermus samt opsætning af flagermusskærm Fjernelse af beplantning, så der er stopsigt langs motorvejen Opgradering af beplantning på hele strækningen. For en række af ovenstående opgraderingselementer er der undersøgt en række varianter til hovedforslaget. Desuden er der udarbejdet forslag til en række opgraderingselementer som tilvalgsmuligheder, der ligger udenfor den økonomiske ramme, der er fastlagt for det samlede opgraderingsprojekt. Motorvejen projekteres til en tilladt hastighed på 110 km/t. En række af de i kap nævnte forhold, herunder bl.a. manglende nødspor gennem de 9 overførte bygværker vurderes at være kritiske i forhold til ønsket om at hæve hastighedsgrænsen til 130 km/t. Hovedforslaget er vist på vedlagte oversigtsplaner i mål 1:

30 Side 29 Figur 11: Tværsnit af motorvejen (hovedforslag) 4.1 Nødspor Beskrivelse Der anlægges nødspor langs hele motorvejen samt langs alle ramper i forbindelse med TSA 46, 47 og 48. Eneste undtagelse er ved 9 overførte bygværker, samt ved 9 underførte bygværker. En forøgelse af gennemkørselsbredden ved overførte bygværker vil være vanskelig og, for et flertal af bygværkerne, betyde en total udskiftning, som vil belaste budgettet så meget, at der så ikke vil være råd til andre opgraderingselementer. Forøgelse af bredden på de underførte bygværker er lettere, da der er tale om tilbygninger til eksisterende konstruktioner uden at det ændrer bygværkets udformning radikalt. Nødspor udføres 3,0 m brede inkl. element til kantopsamling. Underførte bygværker skal have en fri bredde fra centerlinje motorvej til inderside autoværn på 12,5 m. Som det fremgår af nedenstående tabel vil dette medføre, at flere underføringer skal sideudvides med 0,8-1,0 m til hver side. 8 af de eksisterende bygværker har i dag har en bredde på 25 m. Disse bygværker udvides ikke. I stedet udskiftes kantbjælken og broautoværnet forstærkes. Dette bevirker at nødsporet lokalt indsnævres til 2,5 m omkring disse bygværker. Bygværk nr. Bygværksbetegnelse Km Udvidelse i begge sider (m) 101 UF af A-vandløb 49, Sakskøbing Å 132/ UF af gangsti 132/ UF af Nystedvej 132/ UF af A-vandløb / UF af Maribovej 137/ UF af jernbane, Nykøbing F-Maribo 138/ UF af A-vandløb / UF af markvej 139/0852 0, UF af veteranjernbane, Bandholm-Maribo 141/0969 0,80 i sydside 1,80 i nordside 112 UF af Maglemervej 142/0090 1, UF af gangsti og gennemsejling Nørresø 142/0861 1, UF af jernbane, Maribo-Nakskov 144/0056 0, UF af gangsti ved Binnitsevej 147/0852 -

31 Side 30 Bygværk nr. Bygværksbetegnelse Km Udvidelse i begge sider (m) 124 UF af markvej 149/0359 0, UF af A-vandløb 38 og / UF af cykelsti, Maribo-Rødby 153/0370 1,00 Tabel 6: Underførte bygværker med angivelse af de bygværker, som udvides i begge sider Det anses for relativt let at udvide de underførte bygværker, idet disse for de flestes vedkommende består af betonrammer, betonplader og betonbuer, alle med begrænsede spændvidder. Udvidelserne kan derfor ske ved at nedbryde den eksisterende kantbjælke og fløjvægge. Armeringsstænger bores herefter ind i det eksisterende brodæk, og der støbes et nyt og bredere brodæk i forlængelse af det eksisterende. Udvidelserne udføres således at de får samme udseende som de eksisterende bygværker. En udvidelse af bygværkerne på banestrækningerne Nakskov Nykøbing F besværliggøres dog af, at arbejder forudsættes udført med bane i drift. De berørte bygværker er: Bygværk nr. 107, UF af jernbane, Nykøbing F Maribo og Bygværk nr. 116, UF af jernbane, Maribo Nakskov. Bygværk nr. 111, UF af veteranjernbane, Bandholm Maribo er beliggende på en veteranbanestrækning, der forudsættes at kunne lukkes under arbejdernes udførelse. Bygværk nr. 134, UF af jernbane, Maribo Rødby er beliggende på en banestrækning, der er nedlagt. Fremkommelighed Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglende nødspor gør motorvejen sårbar over for hændelser som køretøjsnedbrud, uheld og vejarbejde med deraf følgende risiko for langsom kørsel og kødannelser. Etablering af nødspor med kantopsamling af vejvand samt trugelement i afgravningsstrækninger og grøfter langs påfyldningsstrækninger vil desuden mindske risikoen for en gentagelse af den oversvømmelse, som lukkede motorvejen ved Maribo 9. januar Trafiksikkerhed Nødspor forbedrer trafiksikkerheden i forbindelse med afkørsler mod højre. Uden nødspor er der risiko for, at havarerede køretøjer i vejsiden påkøres bagfra af andre køretøjer. Desuden er det mere sikkert at foretage vejarbejde på motorvejen, idet vejarbejdere og materiel er mere udsatte for påkørsel, når der ikke er nødspor. Drift Nødsporet letter driften af motorvejen. Uden nødspor skal selv mindre reparations- eller vedligeholdelsesarbejder langs motorvejen skal ledsages af omfattende afmærkning.

32 Side 31 Trafikafvikling i anlægsfase Ombygning af underførte bygværker kan i give mindre gener for trafikken på de skærende veje. 4.2 Nødrabat Beskrivelse Der anlægges 1,0 m nødrabat i begge sider langs midterrabatten. Nødrabatter etableres inden for den eksisterende midterrabat. Her udskiftes autoværn til dobbeltsidet autoværn, hvor dette ikke allerede findes. Det betyder, at der ikke bliver nødrabat ved overførte bygværker på grund af brosøjler i midterrabatten. Trafiksikkerhed Nødrabatter forebygger uheld, hvor bilister mister herredømmet over deres køretøj, når venstre hjulpar ved høj hastighed kommer ud i det ubefæstede areal i midterrabatten. 4.3 Autoværn Beskrivelse Sikkerhedszonen langs motorvejen er 9 m ved tilladt hastighed 110 km/t. Afstanden måles fra køresporskanten. Sikkerhedszonen er et areal uden påkørselsfarlige faste genstande, som er udformet så et køretøj, der utilsigtet kommer uden for kørebanen, ikke vælter eller kan bringes til standsning uden risiko. Hovedforslaget omfatter etablering af autoværn foran fareelementer i sikkerhedszonen, der ikke kan fjernes eller ændres, så de ikke længere er farlige at påkøre. På alle underførte bygværker opgrades autoværnet til 10 tons broautoværn, således at det opfylder de nuværende vejregler. Opgraderingen sker samtidig med at bygværkerne udvides for at gøre plads til etablering af nødspor, og det derfor i forvejen vil være nødvendigt at nedbryde det eksisterende autoværn. Trafiksikkerhed Udformningen af vejens sideområder har stor betydning for den passive trafiksikkerhed i forbindelse med uheld, hvor et køretøj er kommet væk fra kørebanen, dvs. forhold der har betydning for ulykkernes alvorlighed. 4.4 Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing Ombygning af ramper Beskrivelse Den principielle udformning af tilslutningsanlægget bibeholdes, men den geometriske udformning af ramperne ændres, og ramperne får tilstrækkelig længde i forhold til en ind- og udfletningshastighed på 90 km/t.

33 Side 32 Alle ramper og rampekryds anlægges, så de kan gennemkøres af et modulvogntog. Der etableres nødspor langs ramperne. Fremkommelighed Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglende nødspor gør ramperne sårbare over for hændelser som køretøjsnedbrud, uheld og vejarbejde med deraf følgende risiko for kødannelse, som igen kan give anledning til bagendekollisioner. Udvidelse af kørespor på ramper sikrer, at de kan gennemkøres af modulvogntog. Figur 12: Forslag til ombygning af tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing Trafiksikkerhed Forlængelse af tilkørselsramperne sikrer, at trafikanterne kan nå at accelerere til en hastighed, der sikrer problemfri indfletning i motorvejens højre spor. Forlængelse af frakørselsramperne sikrer tilsvarende, at trafikanter kan nå at decelerere til den hastighed, rampen kan gennemkøres med, uden at bremse på motorvejen (eller køre galt på rampen). Den forbedrede geometri med anvendelse af større kurveradier på ramperne mindsker risikoen for uheld i kurver på ramperne, specielt på tilkørselsrampen mod København, hvor man med den eksisterende udformning først kan accelerere fra rampekrydset op til ca. 70 km/t, for derefter, helt uventet, skal nedsætte hastigheden til ca. 40 km/t gennem en kurve. Fjernelse af parallelsporet eliminerer risikoen for vigepligtsuheld på tilkørselsrampen mod Rødbyhavn.

34 Side Prioriteret rampekryds på Nykøbingvej Beskrivelse Rampekrydset ombygges, så der kun er ét spor på frakørselsrampen ved rampekrydset, og det modsat rettede kørespor på rampen indsnævres samtidig til 3,5 m. Fremkommelighed Fjernelse af det ene spor på frakørselsrampen reducerer fremkommeligheden; men det vurderes umiddelbart, at der ikke vil være kapacitetsproblemer. Trafiksikkerhed Fjernelse af det ene spor på frakørselsrampen forbedrer trafiksikkerheden, fordi to biler, der holder ved siden af hinanden, ikke mere tager oversigten fra hinanden. Indsnævring af det sydgående spor tvinger trafikanter på frakørselsrampen til at holde tilbage for biler fra venstre. Det reducerer risikoen for, at cyklister overses i forbindelse med højresving fra frakørselsrampen Rampekryds på Stadionvej Beskrivelse Rampekrydset på Stadionvej ombygges, så der kun er ét gennemfartsspor i hver retning på Stadionvej og ét spor på frakørselsrampen ved rampekrydset. Figur 13: Skitse af ombygget rampekryds på Stadionvej Fremkommelighed Fjernelse af et gennemfartsspor i hver retning på Stadionvej samt et tilfartspor på frakørselsrampen reducerer fremkommeligheden, men det vurderes umiddelbart, at der ikke vil være kapacitetsproblemer.

35 Side 34 Trafiksikkerhed Fjernelse af det ekstra gennemfartsspor i hver retning har nogle sikkerhedsmæssige fordele: Ved et ekstra gennemfartsspor kan en primærtrafikant spærre en sekundær trafikants udsyn til en anden primærtrafikant Ekstra gennemfartsspor øger krydsets størrelse og giver de krydsende trafikanter flere trafikstrømme at skulle forholde sig til Ekstra gennemfartsspor giver mulighed for overhaling gennem krydsområdet. Den større hastighed øger uheldsrisikoen og er specielt uheldig på Stadionvej, fordi krydset befinder sig få meter fra skiltet med Tættere bebygget område. Fjernelse af det ene spor på frakørselsrampen ved rampekrydset forbedrer trafiksikkerheden, fordi to biler, der holder ved siden af hinanden, ikke mere tager oversigten fra hinanden Ny samkørselsplads Beskrivelse Der etableres en samkørselsplads med ca. 40 p-pladser. Pladsen anlægges på sydsiden af Nykøbingvej (rute 9) øst for det østlige rampekryds i tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing. Samkørselspladsen er herved placeret tæt på frakørselsrampen fra syd og tilkørselsrampen mod nord. For trafik i den modsatte retning vil afstanden til og fra rampekrydset på Stadionvej være ca. 1,2 km.

36 Side Tilslutningsanlæg 47 Våbensted Nødspor langs ramper Figur 14: Forslag til ombygning af tilslutningsanlæg 47 Våbensted Beskrivelse Der etableres nødspor langs ramperne. Fremkommelighed Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglende nødspor gør ramperne sårbare over for hændelser som køretøjsnedbrud, uheld og vejarbejde med deraf følgende risiko for kødannelse Rampekryds Beskrivelse Der tilføjes en venstresvingsbane til det sydlige rampekryds. Alle ramper og rampekryds anlægges, så de kan gennemkøres af et modulvogntog. Fremkommelighed En venstresvingsbane vil øge fremkommeligheden for den gennemkørende trafik i sydøstlig retning på Maribovej (rute 153).

37 Side 36 Trafiksikkerhed Anlæg af en venstresvingsbane vil reducere risikoen for uheld, hvor et bagfra kommende køretøj påkører et holdende køretøj, der venter på venstresving samt uheld ved venstresving ind foran modkørende. Figur 15: Skitse af ombygget rampekryds på Maribovej 4.6 Tilslutningsanlæg 48 Maribo Ombygning af ramper Beskrivelse Der anlægges en ny vestvendt frakørselsrampe, og den eksisterende vestvendte tilkørselsrampe forlægges og ombygges, så den føres gennem et nyt sidefag nord for det eksisterende bygværk med overføringen af Vestre Landevej. Begge ramper får tilstrækkelig længde i forhold til en ind- og udfletningshastighed på 90 km/t. Den østvendte tilkørselsrampe er dobbeltrettet frem til SEAS-NVE. De eksisterende østvendte ramper forlænges, så de får tilstrækkelig længde i forhold til samme hastighed. Der etableres nødspor langs alle ramper. Adgangen til rastepladsen Lysemose N begrænses, så der kun kan køres højre ind og højre ud. Trafikanter mod Rødbyhavn, som har besøgt rastepladsen, skal herefter benytte rundkørslen på Vestre Landevej for at få adgang til tilkørselsrampen mod vest. Alle ramper og rampekryds anlægges, så de kan gennemkøres af et modulvogntog.

38 Side 37 Figur 16: Forslag ombygning af tilslutningsanlæg 48 Maribo Figur 17: Tilkørselsrampe i tilbygning til eksisterende bro Fremkommelighed Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglende nødspor gør ramperne sårbare over for hændelser som køretøjsnedbrud, uheld og vejarbejde med deraf følgende risiko for kødannelse, som igen kan give anledning til bagendekollisioner.

39 Side 38 Trafiksikkerhed Forlængelse af tilkørselsrampen mod København sikrer, at trafikanterne kan nå at accelerere til en hastighed, der sikrer problemfri indfletning i motorvejens højre spor. Forlængelse af frakørselsrampen fra København sikrer, at trafikanter kan nå at decelerere til den hastighed, som rampen kan gennemføres med, uden at bremse på motorvejen (eller køre galt på rampen). Den vestvendte tilkørselsrampe mod Rødbyhavn anlægges med en geometri, der øger radius i den skarpe kurve og dermed eliminerer risikoen for uheld. På den eksisterende tilkørselsrampe kan man f.eks. accelerere fra rampekrydset op til ca. 70 km/t, for derefter, helt uventet, at skulle nedsætte farten til ca. 40 km/t gennem den efterfølgende kurve. Rundkørsler i de 2 rampekryds på Vestre Landevej mindsker risikoen for uheld, især med personskade Ny samkørselsplads Beskrivelse Der etableres en samkørselsplads med ca. 40 p-pladser. Pladsen anlægges på Vestre Landevej (rute 9) ved det sydlige rampekryds i tilslutningsanlæg 48 Maribo (se Figur 16). 4.7 Tilslutningsanlæg 49 Holeby Ombygning af ramper Beskrivelse Den nuværende udformning af alle ramper i tilslutningsanlægget bibeholdes, men alle ramper får tilstrækkelig længde i forhold til en ind- og udfletningshastighed på 90 km/t. Alle ramper og rampekryds udformes, så de kan gennemkøres af et modulvogntog. 4.8 Belægninger Nødspor og nødrabatter udføres med tilstrækkelig bæreevne til trafikbelastningen i anlægsperioden og i driftssituationer, hvor trafikken overledes fra én køreretning til den modsatte og derved benytter nødsporet eller nødrabatten, f.eks. ved belægningsarbejder. Der foreslås følgende belægningsopbygning, som også er anvendt på strækningen Ønslev-Sakskøbing: 5 mm OB 60 mm asfaltbærelag 150 cm stabilt grus 500 mm bundsand.

40 Side 39 På ramper foreslås følgende belægningsopbygning: 35 mm slidlag 140 mm asfaltbærelag 200 cm stabilt grus 430 mm bundsand. 4.9 Vejafvanding Der etableres et nyt afvandingssystem med kantopsamling og bassiner. Afvandingssystemet er nærmere beskrevet i afvandingsteknisk baggrundssrapport Design og dimensionering af ledninger og brønde Afvandingssystemet etableres med vejdræn, kantopsamling, nedløbsbrønde, hovedafvandingssystem og bassiner efter Vejregel for Afvandingskonstruktioner, december Vandmængder I forbindelse med dimensionering af afvandingssystemet er det beregningsmæssigt forudsat, at hele vej-tværsnittet inkl. midterrabatten er befæstet. Ledninger dimensioneres ved den rationelle metode som angivet i Forudsætningsnotatet med dimensionsgivende vandmængde på 200 l/s/ha for 10-minutters intensitet. Der er ikke taget højde for tilstrømmende vand på steder, hvor vejen måtte ligge i afgravning, ligesom der ikke er taget højde for risikoen for, at vand i visse tilfælde kan strømme til vejen fra de omkringliggende arealer. Dette kan eventuelt sikres ved at etablere et trug uden for vejens sikkerhedszone. Placering af afvandingssystemet Det skal bemærkes, at området er topografisk meget fladt, og samtidig gennemskæres motorvejstracéet af mange mindre vandløb og en del krydsende veje samt jernbaner. Dette medfører, at det skal forventes, at afvandingen ofte kommer under vandspejlskoten i recipienterne, og at en række bassiner skal tømmes ved pumpning. Desuden skal der etableres mange regnvandsbassiner, når afvandingen bliver afbrudt på grund af krydsende vej eller vandløb. Afvandingen projekteres således, at tætte ledninger placeres uden for kørebaneareal under nødspor i begge køreretninger, hvor vejen ligger med tagformet profil.

41 Side 40 I kurver, hvor motorvejen ændrer profil til ensidigt fald, placeres afvandingsledningerne i midterrabatten samt i nødspor i kurvens lave side. Afvandingen af nødsporet i kurvens høje side afledes igennem nedløbsbrønde til topslidsede dræn og tilsluttes afvandingssystemet i midterrabatten. Det er forudsat, at hovedledningerne placeres min. 1,60 m under færdig vejoverflade for at sikre dræning af vejkassen. Såfremt vejkassens dybde er mindre, vil afvandingen med fordel kunne hæves tilsvarende. Der etableres ligeledes drænsystem til dræning af vejkassen med langsgående ledninger Design og dimensionering af bassiner Der er placeret i alt 28 bassiner på strækningen. Grundet de topografiske forhold har det i enkelte tilfælde været nødvendigt at placere interne forsinkelsesbassiner i terrænets dybdepunkt midt imellem 2 recipienter. Ligeledes er vejens dybdepunkt og toppunkt ikke alle steder i overensstemmelse med det afvandingsmæssige toppunkt og dybdepunkt. Dette er typisk tilfældet, hvor motorvejen skæres af vandløb eller skærende veje. Da viden omkring den kotemæssige placering af vandløb ikke er komplet eller fyldestgørende, anbefales det inden projektets efterfølgende faser at iværksætte opmåling af recipienter. Dette vil i mange tilfælde være afgørende for antallet af bassiner. Ligeledes vil det derved kunne fastslås, om bassinet kan tømmes ved gravitation eller pumpning. Bassiner etableres som åbne våde bassiner med tætte sider og bund. Afløb fra bassiner neddrosles med drosselledning eller med vandbremse, sådan at myndighedskrav overholdes. Ved beregning af bassinvolumen er regnet med en sikkerhedsfaktor på 1.1 samt et tillæg på 40 % til reserve pga. skitseprojektniveau. Myndighedskrav Bassiner er dimensioneret på baggrund af oplandsareal, ovenstående sikkerhedsfaktor samt Spildevandskomiteens Skrift 28 samt nedenstående generelle myndighedskrav fra Guldborgsund og Lolland Kommune: Gentagelsesperiode T=5 år Udløb fra bassin 1 l/s/ha dog min. 5 l/s De fremtidige udledningskrav er lidt usikre, da de i nogen grad vil afhænge af formuleringen i de kommende vandplaner.

42 Side 41 Der skal ud over udledningstilladelser søges fornyet krydsningstilladelse (jf. Vandløbsloven) ved forøgelse af vejbredden. Alle bassiner etableres med ind- og udløbsbygværker og i øvrigt som beskrevet i Forudsætningsnotat for afvanding, oktober Da alle bassiner er forholdsvis små, vil afløbstallet for næsten alle bassiners vedkommende være 5 l/s. Undtagelser vil fremgå af nedenstående tabel. I nedenstående tabel angives ligeledes volumenet af de enkelte bassiner. St. Opland Vejareal [ha] Placering Mvh/Mvv Bassin (stationering) Stuvningsvolumen [m3] Udløbskote Maks. vandspejls kote Recipient B131, ,3 Mvh 500 0,00 1,0 Sakskøbing Å, 49L B131, ,3 Mvh 500-0,02 0,98 Sakskøbing Å, 49L B132, ,56 Mvh 700-0,22 0,78 Sakskøbing Å, 49L B133, ,86 Mvv ,88 1,88 Sakskøbing Å, 49L / Sø B134,6A ,34 Mvv ,17 4,17 AVL, 46L B134,6B ,94 Mvv ,17 4,17 AVL, 46L B136, ,12 Mvh ,43 10,43 T.T.Lomose Å, 45 B137, ,78 Mvv ,17 13,17 T.T.Lomose Å B138, ,56 Mvh 700 7,88 8,88 T.T.Lomose Å, 46 B138, ,78 Mvh 300 8,08 9,08 T.T.Lomose Å, 46 B138, ,34 Mvh ,48 9,48 T.T.Lomose Å, 46 B139, ,3 Mvh ,48 11,48 T.T.Lomose Å, 45 B141, ,16 Mvh ,52 10,52 T.T.Nældevads Å, 29 B ,52 Mvh ,16 11,16 Rørlagt vandløb langs banen B142, ,82 Mvh 800 9,52 10,52 T.T.Nældevads Å, 29 B ,12 Mvv ,82 9,82 Hunså, 28L B144, ,38 Mvh ,03 11,03 Nældevads å B145, ,12 Mvh ,17 11,17 T.T.Vejlebyløbet, 58 B146, ,3 Mvh ,15 13,15 T.T.Vejlebyløbet 59 B147, ,3 Mvh ,8 12,8 T.T.Vejlebyløbet 59 B147, ,82 Mvv ,93 12,93 T.T.Vejlebyløbet 59 B148, ,04 Mvh ,19 11,19 T.T.AVL 37L, 52 B148, ,82 Mvh 800 8,93 9,93 T.T.AVL 37L, 52 B150, ,42 Mvh ,58 3,58 T.T.AVL 37L, 14NS B152,7* ,98 Mvh ,12 2,12 T.T.Holebyløbet, 18NS B154, ,12 Mvh ,24 0,76 T.T.Kirkenorsløbet, 2ARI B154, ,34 Mvh ,06 1,06 T.T.Kirkenorsløbet, 2ARI B155, ,04 Mvh 300 0,06 1,06 Næsbæk, 40L Tabel 7: Nye regnvandsbassiner * for dette bassin er den maksimale udledning 5,98 l/s. Placering og størrelse af bassinerne fremgår endvidere af vedlagte oversigtsplaner i mål 1:

43 Side Støjskærme Ved etablering af nødspor bliver de to eksisterende støjskærme fjernet. De erstattes af nye skærme de samme steder (skærm nr. 1 og 5). Endvidere etableres yderligere 4 støjskærme. Skærm nr. Placering Længde (m) 1 Sakskøbing, vest for Nystedvej ved boligområdet på Rønnebærvej Sakskøbing, foran kolonihaven Dannebrog Våbensted Maribo ved kolonihaverne øst for Nørresø Maribo, vest for Maglemervej ved boligområdet på Engvej 290 Forlængelse af skærm 5 ved Maribo, således at der skærmes over 6 hele søen Tabel 8: Placering af 6 støjskærme Øvrige miljøforanstaltninger Dette afsnit beskriver forslag til særlige tiltag, som sikrer den økologiske sammenhæng og beskyttelse af bilag IV arterne omkring E47 Sydmotorvejen Etablering af banketter ved passagen af Sakskøbing Å (km 132) Sakskøbing Å og det omkringliggende landskab udgør en vigtig korridor, som forbinder NATURA 2000 områderne på det centrale Lolland med NATURA 2000 områderne langs nordkysten. Passagen opgraderes med 1 m brede banketter på hver side af åen, som skal muliggøre passage for pattedyr. Forslag om udvidelse af passagen fra 7 til 12 m er beskrevet i kapitel 5: Andre opgraderingselementer.

44 Side 43 Figur 18: Eksisterende underføring af Sakskøbing Å Forbedring af 3 vandhuller (km 145,3) Tre vandhuller (lokalitet 41, 42 eller 46) forbedres som ynglesteder for springfrø ved at rydde for trævækst og gennemføre oprensning. Figur 19: Forbedring af 3 vandhuller (markeret med grøn cirkel)

45 Side Etablering af kompenserende erstatningsvandhul (km 133,1) lokalitet 12 er en vigtig paddelokalitet. Her yngler både stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø. Vigtigst er forekomsten af spidssnudet frø, da der er tale om en lille og helt isoleret bestand, som vil være sårbar over for selv små påvirkninger. Ved at skabe et nyt ynglested længere væk fra motorvejen, men stadig i tilknytning til den hesteafgræssede eng, sikres bestanden bedst muligt. Figur 20: Kompenserende erstatningsvandhul (markeret med blå cirkel) Afskærmning langs motorvejens nordside ved Maribo Nørresø (km 142,4 143,0) Området omkring Maribo Nørresø, hænger sammen med resten af Maribo-søerne og udgør tilsammen det måske bedste område for flagermus i Danmark uden for Bornholm. Således kan omkring 13 af de 17 danske arter forventes at forekomme i dette område. En koloni af flagermus ligger formodentlig relativt tæt på motorvejen i området ved Maribo Nørresø. For at undgå mange trafikdræbte flagermus og fugle, hvor motorvejen passerer over søen, opsættes en flagermusskærm på nordsiden af vejen på en omkring 560 m lang strækning. Flagermusskærmen supplerer en tilsvarende støjskærm på motorvejens sydside.

46 Side 45 Figur 21: Flagermusskærm (markeret med grøn streg) Paddehegn ved Bøgelundgård (km 146,3-146,7) Opsætning af paddehegn ved særligt værdifulde vandhuller på vestsiden af vejen omkring Bøgelundgård. Vandhullerne rummer store bestande af bilag IV arterne stor vandsalamander og springfrø. Behovet er ca. 400 meter paddehegn. Figur 22: Paddehegn (markeret med blå streg)

47 Side Øvrige tiltag Mindre tiltag især omkring beplantning langs vejen, samt evt. opsætning af kasser til flagermus ved fældning af ældre træer ved Sakskøbing. Det foreslås at der opsættes 50 kasser til flagermus. Ved Sakskøbing opsættes der ikke en flagermusskærm, da det i stedet er muligt at lave en hensigtsmæssig beplantning som både vil tvinge flagermusene op over vejen (jump over) og virke som en ledelinie mod passagen ved åen og Nystedvejen. Der er brug for omkring 370 meter beplantning. Det foreslås at benytte en blanding af ret store planter af små træer (avnbøg, hassel, navr, benved, hyld, hvidtjørn, mv.) kombineret med diverse buske (dunet gedeblad, rød kornel, kvalkved, mfl.). Brugen af hejstere vil sikre en hurtig tilvækst i højden, især hvis disse samles i grupper på ca. 5 stk.lignende arrangementer med jump over vegetation til beskyttelse af flagermus etableres syd for Maribo (omkring kilometrering: 145,2) og ved Bennitse (omkring kilometrering 147,8). Det antages, at der i alt skal anvendes 40 hejstere og 120 mindre planter Beplantning Landskabet omkring motorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn er karakteriseret ved at være et fladt morænelandskab. Flere landskabselementer, derunder mindre skove og beplantninger ved gårde og bebyggelser, danner rum omkring motorvejen. Andre landskabselementer, herunder vindmøller og højspændingsledninger, fremhæver det flade landskab. De mindre landsbyer, særligt de røde kirker i landsbyerne, danner baggrund for flotte udsyn fra motorvejen. Vejplantningerne omkring motorvejen udgør et væsentligt kulturhistorisk element. Plantningerne er planlagt af havearkitekt, C. Th. Sørensen i perioden C. Th. Sørensens plantninger er anlagt efter to principper. Det ene princip er langsgående beplantninger, der følger motorvejen. De er overvejende plantet på skrånings- og dæmningsforløb. Det andet princip er tværgående beplantninger på vej- og jernbaneoverføringer. Plantninger udført efter begge principper er etableret som monokulturer og opleves meget kraftfulde og rumskabende. Plantningerne integrerer motorvejen og broerne i det flade landskab. Ligeledes danner de en rytmisk vekslen mellem åbne og lukkede rum omkring motorvejen. De langsgående plantninger danner grønne korridorer og skaber kontrast til de åbne motorvejsstrækninger. Ved etablering af nye nødspor vil der blive foretaget terrænregulering af eksisterende skråninger. Eksisterende langsgående vejbeplantninger står overvejende på skråningsanlæg og vil blive ryddet. De tværgående beplantninger bevares. Det anbefales at genetablere C. Th. Sørensens plantninger, mens utilsigtet opvækst ikke genetableres. Af hensyn til beskyttede dyrearter, herunder flere arter af flagermus, etableres desuden nye beplantninger tre steder for at sikre ledelinjer og spredningskorridorer i landskabet. Regnvandsbassiner foreslås etableret, så de fremstår som en del af det vejtekniske anlæg, mens det visuelle udtryk af de øvrige opgraderingselementer, herunder samkørselspladser, foreslås etableret, så de danner en sammenhæng med det omgivende landskab.

48 Side 47 5 ANDRE OPGRADERINGSELEMENTER I det følgende beskrives en række øvrige opgraderingselementer, der kan betragtes som varianter og tilvalgsmuligheder til hovedforslaget. 5.1 Sidehældning (tilvalg) Beskrivelse Der etableres sidehældning på 25 på strækninger, hvor sidehældningen er mindre i dag. I kurver med radius < m øges sidehældningen til 30. Det drejer sig om følgende strækninger: Km 131,44 132,68 (1,24 km) Km 138,13 139,10 (0,97 km) Km 143,79 145,49 (1,70 km) Vending af sidehældning udføres med vandrende højderyg (forskudt vipning) i henhold til principperne i vejregelforslag for Tracering, afsnit 7.4. Trafiksikkerhed En stor del af strækningsuheldene på Sydmotorvejen er sket i vådt eller glat føre, hvilket antyder, at vejen ikke har den nødvendige sidehældning til at bortlede regnvand. For lille sidehældning kan desuden resultere i, at kurver ikke kan gennemkøres med den forventede hastighed. En sidehældning på 30 i kurver med radius < m sikrer, at de kan gennemkøres med den tilladte hastighed + et sikkerhedstillæg på 20 km/t. 5.2 Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing Signalreguleret rampekryds på Nykøbingvej (tilvalg) Beskrivelse Det i kap beskrevne, prioriterede rampekryds på Nykøbingvej kan yderligere opgraderes med kanalisering på Nykøbingvej og signalregulering. Krydset dimensioneres for modulvogntog. Fremkommelighed Et kanaliseret, signalreguleret kryds vil forbedre fremkommeligheden i krydset, specielt for den venstresvingende trafik på frakørselsrampen. Trafiksikkerhed Der forekommer vigepligtsuheld i det eksisterende rampekryds, som et kanaliseret, signalreguleret kryds vil eliminere. Desuden vil anlæg af et venstresvingsspor på Nykøbingvej reducere risikoen for uheld, hvor et bagfra kommende køretøj påkører et holdende køretøj, der venter på venstresving samt uheld ved venstresving ind foran modkørende.

49 Side 48 Figur 23: Skitse af signalreguleret rampekryds på Nykøbingvej Alternativt forslag til ombygning af ramper (variant) Beskrivelse Der anlægges nye ramper, så alle ramperne samles ved Nykøbingvej. Det nuværende rampekryds øst for motorvejen fastholdes. Vest for motorvejen etableres et nyt, signalreguleret rampekryds. I forbindelse med frakørselsrampen fra nord er det nødvendigt at etablere en ny bro i forbindelse med overføring af jernbanen. Den nord-syd gående del af Nykøbingvej føres niveaufrit under jernbanen. Dette indebærer en forlægning af denne vejstrækning mod vest for at kunne opnå en passende længdegradient mellem underføringen og Stadionvej, hvor den tilsluttes i et 3- grenet prioriteret vejkryds. Fremkommelighed Omvejskørslen for de trafikanter, som benytter rampeanlægget, reduceres, da det vestlige rampeanlæg tilsluttes Nykøbingvej tæt på motorvejen. Dette øger også trafikanternes motivation til benyttelse af samkørselspladsen. Trafiksikkerhed Der er ikke registreret uheld i det nuværende rampekryds på Stadionvej, så nedlæggelse af dette medfører ingen sikkerhedsmæssig forbedring. Etablering af et nyt 4- grenet, signalreguleret rampekryds kan have en negativ trafiksikkerhedsmæssig effekt. Omvendt vil etablering af en ny niveaufri skæring mellem jernbanen og Nykøbingvej medføre en væsentlig sikkerhedsmæssig forbedring i forhold til det nuværende overkørselsanlæg.

50 Side 49 Figur 24: Alternativt forslag til ombygning af tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing 5.3 Tilslutningsanlæg 47 Våbensted Nye vestvendte ramper (tilvalg) Beskrivelse Tilslutningsanlægget ved Våbensted udbygges til et fuldt tilslutningsanlæg, dvs. med anlæg af nye vestvendte ramper. Alle ramper og rampekryds anlægges, så de kan gennemkøres af et modulvogntog. Fremkommelighed Trafikanter til og fra motorvejen syd for Våbensted vil få en kortere rute og vil samtidig kunne reducere rejsetiden ved kørsel på motorvejen frem for på det lokale vejnet. Trafiksikkerhed Som følge af reduceret kørsel på det lokale vejnet til fordel på kørsel på motorvejen med en lavere ulykkesfrekvens vil ramperne medføre en trafiksikkerhedsmæssig forbedring. Nye vestvendte ramper vil dog også generere mere trafik på Maribovej (rute 153) gennem Våbensted. Vejen er trafiksaneret med adskillige bump i byen, hvilket må være udtryk for, at den gennemgående trafik er til gene for det lille bysamfund.

51 Side 50 Figur 25: Forslag til nye vestvendte ramper i forbindelse med tilslutningsanlæg 47 Våbensted

52 Side Tilslutningsanlæg 49 Holeby Ombygning af ramper (tilvalg) Figur 26: Forslag til ombygning af tilslutningsanlæg 49 Holeby Beskrivelse Den principielle udformning af de østlige ramper i tilslutningsanlægget bibeholdes, men den geometriske udformning af ramperne ændres. Den vestlige rampe forlægges fra nord til syd for Holebyvej med tilslutning til Holebyvej tæt på den niveaufri krydsning af Maribovej. Herefter er begge rampekryds tilsluttet Holebyvej Alle ramper får tilstrækkelig længde i forhold til en ind- og udfletningshastighed på 90 km/t. Alle ramper og rampekryds anlægges, så de kan gennemkøres af et modulvogntog. Der etableres nødspor langs ramperne. Fremkommelighed Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglende nødspor gør ramperne sårbare over for hændelser som køretøjsnedbrud, uheld og vejarbejde med deraf følgende risiko for kødannelse, som igen kan give anledning til bagendekollisioner. De nye ramper kan, i modsætning til de eksisterende, gennemkøres af modulvogntog.

53 Side 52 Trafiksikkerhed De nye ramper sikrer tilstrækkelig længde i forhold til en ind- og udfletningshastighed på 90 km/t. Ramperne anlægges med en geometri, der øger radius i de skarpe kurver og dermed eliminerer risikoen for uheld. På den eksisterende tilkørselsrampe mod Rødbyhavn kan man accelerere fra rampekrydset op til ca. 60 km/t, for derefter, helt uventet, at skulle nedsætte hastigheden til ca. 40 km/t gennem den efterfølgende kurve, og på den eksisterende tilkørselsrampe mod København kan man accelerere fra rampekrydset op til ca. 70 km/t, for derefter at skulle nedsætte hastigheden til ca. 40 km/t gennem den efterfølgende kurve. 5.5 Rastepladser Vedr. adgangsforhold til rastepladsen Lysemose N henvises til afsnittet om tilslutningsanlæg 48 Maribo Ombygning af ramper ved Håred rasteplads (tilvalg) Beskrivelse De eksisterende ramper forlænges, så de får tilstrækkelig længde i forhold til en indog udfletningshastighed på 90 km/t. Trafiksikkerhed Forlængelse af tilkørselsrampen sikrer, at trafikanterne kan nå at accelerere til en hastighed, der sikrer problemfri indfletning i motorvejens højre spor. Forlængelse af frakørselsrampen sikrer, at trafikanter kan nå at decelerere til en passende hastighed inden man kommer ind på rastepladsen uden at skulle bremse på motorvejen Lysemose N (tilvalg) Beskrivelse Serviceniveauet på rastepladsen forbedres ved at opgradere med følgende elementer: Parkeringsareal udvides og organiseres bedre. Der etableres vejbelysning på rastepladsen Der opføres en ny toiletbygning Der etableres en legeplads Håred (tilvalg) Beskrivelse Serviceniveauet på rastepladsen forbedres ved at opgradere med følgende elementer: Parkeringsareal udvides

54 Side 53 Der etableres vejbelysning på rastepladsen Der opføres en ny toiletbygning Der etableres en legeplads

55 Side 54 6 GENNEMFØRELSE AF PROJEKTET 6.1 Anlægsarbejdet Forholdene omkring trafikafvikling på Sydmotorvejen vil generelt være de samme i hele anlægsperioden. Det disponible kørebaneareal vil være den ene side af motorvejen, hvor der etableres dobbeltrettet trafik med ét spor i hver retning. Som supplement til det nuværende kørebaneareal vil det være nødvendigt at etablere nødlommer pr. ca. 500 m. Den tilladte hastighed, ved kørsel gennem strækningen med dobbeltrettet trafik, vil normalt være skiltet til 80 km/t. Der kan dog i kortere perioder være lavere hastighed, ved f.eks. autoværnsarbejder i midterrabatten. Anlægsarbejdet omfatter i hovedtræk: Anlæg af nyt nødspor i vejens yderside og nødrabat i eksisterende midterrabat i begge vejsider, dog ikke under broer, som fører skærende veje over motorvejen. Forlængelse af broer, som fører veje, jernbaner og vandløb under motorvejen, og opsætning af udstyr i form af støjskærme, autoværn mm.. Etablering af nyt afvandingssystem med regnvandsbassiner og pumpestationer på hele strækningen. Forlængelse af ramper og anlæg af nødspor langs disse. Opgradering af tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing, 47 Våbensted, 48 Maribo og 49 Holeby samt etablering samkørselsplads ved tilslutningsanlæg 46 og 48. Etablering af en række miljøforanstaltninger, herunder etablering af banketter ved passagen af Sakskøbing Å, forbedring af vandhuller og opsætning af paddehegn. Opgradering af beplantning på hele strækningen, med fjernelse af beplantning, som forringer oversigtsforholdene, og etablering af ny beplantning, så principperne med langs- og tværgående plantninger bevares. 6.2 Anlægsfaser i hovedforslaget For at kunne færdiggøre anlægsarbejdet hurtigst muligt og med mindst mulige gener for trafikken, foreslås udbygningen af motorvejen opdelt i 4 delstrækninger, som svarer til strækningerne mellem tilslutningsanlæggene. Hver delstrækning opdeles i 2 etaper, hvor den ene side af motorvejen afspærres og trafikken afvikles med dobbeltrettet trafik på den anden halvdel af motorvejen. Denne opdeling er mulig med den registrerede trafikbelastning, og det vil give den bedste sikkerhedsmæssige adskillelse mellem trafikken og anlægsarbejderne, samtidig med at anlægsarbejderne kan udføres mest rationelt.

56 Side 55 Figur 27: Opdeling af anlægsarbejdet i delstrækninger Overordnet består anlægsarbejderne af følgende faser på hver delstrækning: Fase 0 Forberedende arbejder før igangsætning af de egentlige anlægsarbejder, herunder omlægning af fremmede ledninger og forberedelse af trafikomlægningen, bl.a. ved etablering af nødlommer. Fase 1 I denne fase foretages indledningsvis rydning af beplantning. Efterfølgende opgraderes den ene halvdel af motorvejen med udvidelse af broer, der fører under motorvejen, etablering af afvandingssystem, sideudvidelse af motorvejen med et nyt nødspor og nødrabat, samt renovering/nyetablering af autoværn i midterabatten og langs nødsporet. Endvidere udføres opgradering af rampeanlæg, opsætning af evt. støjskærme og andre miljømæssige foranstaltninger samt ny beplantning. Fase 2 Trafikken omlægges til den opgraderede side af motorvejen, mens den anden side af motorvejen opgraderes som angivet under fase 1.

57 Side 56 Etablering af ny overføring af Lundegårdsvej samt sideudvidelse af 7 broer, der fører veje, jernbaner og vandløb under motorvejen. Arbejder i forbindelse med disse bygværker vil blive udført i forbindelse med opgraderingen af de enkelte delstrækninger på motorvejen. Udvidelse af baneunderføringer forventes at kunne udføres uden lukning af sporet. Den endelige løsning vil dog først blive vurderet i en senere detailfase. Trafikken på skærende veje og stier regnes generelt opretholdt i anlægsperioden. Der vil i detailfasen være fokus på så vidt muligt at undgå gener for stier og veje, som fungerer som skoleveje. Såfremt det bliver nødvendigt at lukke for trafikken, vil arbejdet blive søgt tilrettelagt således, at det sker i perioder med mindst trafik. I det videre arbejde skal der i et samarbejde mellem Vejdirektoratet og de berørte kommuner, samt politi og redningsberedskab i området foretages en detaljeret planlægning af trafikafvikling og redningsforhold i hele anlægsperioden. Tilsvarende forudsættes det, at Vejdirektoratet i fællesskab med kommunerne og trafikselskaberne afklarer, hvordan den kollektive transport på de tværgående veje og spor opretholdes i anlægsperioden. 6.3 Konsekvenser for skærende trafik og vandløb i anlægsperioden. I anlægsperioden vil opgraderingen af motorvejen med udvidelse af broer, der fører veje, jernbaner og vandløb under motorvejen påvirke den skærende trafik i mindre grad. Generelt forventes trafikken opretholdt, men der kan forventes en indsnævring af vejbanerne samt nedsættelse af hastigheden i forbindelse med konstruktionsarbejderne. Konstruktionsarbejderne forventes at have følgende konsekvenser for de enkelte broer: Bro Trafikale konsekvensehed Varig- Bemærkninger nr. kmt Ingen 3-4 mdr. Vandløbet forventes ikke Sakskøbing Å påvirket Bevares 3-4 mdr. Der kan blive tale om lukning Gangsti i en kort periode Bevares 5-6 mdr. Der kan blive tale om omkørsel Vej 511-Nystedvej i en kort periode Ingen 3-4 mdr. Vandløbet forventes ikke A-vandløb 46 påvirket Bevares 5-6 mdr. Der kan blive tale om omkørsel Vej 513, Sakskøbing- i en kort periode. Maribo Driften regnes 3-4 mdr. Løsning afklares i detailfasen. Bane Nykøbing F-Maribo opretholdt Ingen 3-4 mdr. Vandløbet forventes ikke

58 Side 57 Bro Trafikale konsekvensehed Varig- Bemærkninger nr. kmt. Vandløb 45 påvirket Bevares 5-6 mdr. Der kan blive tale om lukning Markvej i en kort periode Lukkes 5-6 mdr. Veteranbane forudsættes at Bane Brandholm-Maribo kunne lukkes i en periode Bevares 5-6 mdr. Der kan blive tale om omkørsel Vej 72 Maglemervej i en kort periode Bevares 5-6 mdr. Der kan blive tale om lukning Gangsti og vandløb i en kort periode Driften regnes 5-6 mdr. Løsning afklares i detailfasen. Bane Maribo-Nakskov opretholdt Bevares 1-2 mdr. Der kan blive tale om lukning Gangsti i en kort periode Bevares 5-6 mdr. Der kan blive tale om lukning Markvej i en kort periode Ingen 1-2 mdr. Vandløbet forventes ikke Vandløb 38 og 39 påvirket Lukkes 5-6 mdr. Banestrækningen er lukket. Cykelsti, Maribo-Rødby Tabel 9: Konsekvenser som følge af konstruktionsarbejder Udover ovennævnte broer skal der etableres et nyt sidefag for bro nr. 115, der fører Vestre Landevej (rute 9) over motorvejen. Anlægsarbejdet forventes at vare 7-8 måneder fordelt på 2 etaper, således at trafikken på Vestre Landevej kan opretholdes i hele byggeperioden. Endvidere skal bro nr. 136, der fører Lundegårdsvej over motorvejen udskiftes helt. Den nye overføring udføres som en åben 3 fags bro, med plads til nødspor i fuld bredde under broen. Samtidig opgraderes broens tværprofil således at der i fremtiden vil være 7 m kørebane med 2 m fortov i hver side. Broen forudsættes udført med motorvejen i drift, mens Lundegårdsvej lukkes i hele anlægsperioden. Den eksisterende bro nedrives i én omgang i natlige spærringer af hhv. de sydlige og nordlige kørespor. Herefter udføres fundamenter, endevederlag og søjler i samme takt med at trafikken i øvrigt er omlagt i forbindelse med etablering af nødspor på strækningen. Udførelsesperioden perioden forventes at være mdr. 6.4 Ombygning af ramper og rampekryds I de tilslutningsanlæg, hvor der skal etableres nye ramper, kan ramperne etableres samtidig med, at trafikken afvikles på de eksisterende ramper. I de situationer, hvor eksisterende ramper med tilhørende rampekryds skal ombygges, kan det blive nødvendigt at lukke ramperne for trafik i anlægsperioden.

59 Side Trafik i anlægsfasen Ifølge vejregler for Kapacitet og Serviceniveau, maj 2008 (forslag) kan kapaciteten af en lang arbejdsstrækning på en motorvej med overledning sættes til personbilenheder/time/spor. Med en lastbilprocent på % svarer det til en kapacitet på ca køretøjer/time/spor. I 2009 var årsdøgntrafikken mellem køretøjer på Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. De tunge køretøjer på strækningen udgjorde ca % af den samlede trafik. Strækning ÅDT 30. største time, én retning (7 % af ÅDT) Sakskøbing - Våbensted Våbensted - Maribo Maribo - Holeby Holeby - Rødbyhavn Tabel 10: Nuværende ÅDT og trafik i 30. største time i én retning Trafikken på motorvejen forventes på denne baggrund at kunne afvikles i 2 spor på alle delstrækninger. Det giver mulighed for at spærre den ene halvdel af motorvejen og lede trafikken over i den modsatte side, jf. nedenstående skitse: Tabel 11: Afmærkning af vejarbejde (vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., tegning nr. 6-6) 6.6 Trafikledelse i anlægsperioden Anlægsarbejdet skønnes at medføre en forsinkelse på ca. 5 minutter pr. bil som følge af kørebaneomlægning og reduceret hastighed. Der indregnes ikke kødannelser og forsinkelser som følge af hændelser (tabt gods, biler der er løbet tør for benzin etc.) eller ulykker på strækningen med dobbeltrettet trafik. Sådanne hændelser og ulykker vurderes at kunne medføre yderligere forsinkelser. I hovedforslaget er der ikke inkluderet særlige tiltag til trafikledelse.

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation

Læs mere

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM- UNDERSØGELSE E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN DEBATOPL ÆG DEBATOPL ÆG OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN TYSKLAND OG DANMARK HAR INDGÅET EN TRAKTAT OM

Læs mere

BILAG 1 INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

BILAG 1 INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. oktober 2012 12/06462 Niels Fejer Christiansen nfc@vd.dk 7244 3694 BILAG 1 INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN 1.

Læs mere

E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn VVM-undersøgelse

E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn VVM-undersøgelse E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn Baggrundsrapport - Trafiksikkerhed Afrapportering Version Udgivelsesdato : 07.10.011 Projekt :.0047.01 Udarbejdet : Trine Fog Jakobsen og Jesper Lillelund

Læs mere

OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM-undersøgelse >>> Sammenfattende rapport RA PPOR ORT 38 9-2012 OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM-undersøgelse

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD-AARHUS VEJTEKNISK BESKRIVELSE

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD-AARHUS VEJTEKNISK BESKRIVELSE Til Vejdirektoratet Dokumenttype Vejteknisk rapport Dato Januar 2012 UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD-AARHUS VEJTEKNISK BESKRIVELSE SØBYVAD-AARHUS VEJTEKNISK BESKRIVELSE Revision [xx] Dato 2012-01-31 Udarbejdet

Læs mere

Haderup Omfartsvej VVM-REDEGØRELSE - VEJTEKNISK BESKRIVELSE

Haderup Omfartsvej VVM-REDEGØRELSE - VEJTEKNISK BESKRIVELSE Dato 3. juli 2014 Sagsbehandlere Hanne Wærum Lene Mikkelsen Mail lmk@vd.dk Telefon 7244 2200 Dokument 14/07412-1 Side 1/3 Haderup Omfartsvej VVM-REDEGØRELSE - VEJTEKNISK BESKRIVELSE Niels Juels Gade 13

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4 SKANDERBORG KOMMUNE TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende forhold

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

Trafiksikkerhed på motorveje

Trafiksikkerhed på motorveje Trafiksikkerhed på motorveje Motorvejene i Danmark er sikre at køre på faktisk de sikreste i EU. Med et sæt uheldsmodeller og sikkerhedsfaktorer kan man nu beregne et forventet antal uheld og personskader

Læs mere

Notat. Anlægsteknisk beskrivelse for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen

Notat. Anlægsteknisk beskrivelse for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen Notat Projekt Kunde VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 9000 Aalborg Fra Til Svend Erik Pedersen Aalborg Kommune Telefon 9935 7500 Direkte

Læs mere

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder

Læs mere

Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land

Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land En ny håndbog for tværprofiler i åbent land er under udarbejdelse, og den forventes endeligt godkendt i foråret 2013. Håndbogen er baseret på en mere fleksibel

Læs mere

2-1 vej langs Præstø Fjord

2-1 vej langs Præstø Fjord 2-1 vej langs Præstø Fjord Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning Teknisk notat Udarbejdet af: Rikke Hougaard Sørensen Kontrolleret af: Karsten Melson Godkendt af: Karsten Melson Dato: 8.8.2014

Læs mere

VVM HERNING - HOLSTEBRO

VVM HERNING - HOLSTEBRO Til Vejdirektoratet Dokumenttype Grundlagsrapport VVM Dato Marts 2012 VVM HERNING - HOLSTEBRO BYGVÆRKER NORD FOR HERNING RUTE 18 (LØSNINGSFORSLAG A) BYGVÆRKER HERNING N (FORSLAG A) 1-1 Revision 1 Dato

Læs mere

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN AARHUS KOMMUNE UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING,

Læs mere

Viborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1.

Viborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1 9. juli 2010 TVO/sb Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Revisionsprocessen... 2 1.3 Revisionsgrundlaget... 2

Læs mere

Søren Underlien Jensen. Trafiksikkerhed på motorveje. Tre produkter:

Søren Underlien Jensen. Trafiksikkerhed på motorveje. Tre produkter: Søren Underlien Jensen Trafiksikkerhed på motorveje Tre produkter: - Teknisk rapport med al dokumentation mv. - Notat med sammenfatning og brugervejledning - IT-værktøj - www.trafitec.dk Formål og hovedopgaver

Læs mere

Faxe cykelsti. Faxe Kommune. Projektforslag. Februar Faxe cykelsti Projektforslag. Udgivelsesdato : 4. marts 2015 Projekt :

Faxe cykelsti. Faxe Kommune. Projektforslag. Februar Faxe cykelsti Projektforslag. Udgivelsesdato : 4. marts 2015 Projekt : Side 1 Faxe Kommune Faxe cykelsti Februar 2015 Udgivelsesdato : 4. marts 2015 Projekt : 22.6007.00 Version 3 Udarbejdet : Jacob Rasmussen Kontrolleret : Anja Irene Bæk Godkendt : Anja Irene Bæk Side 2

Læs mere

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet

Læs mere

Teknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej

Teknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej

Læs mere

Undersøgelse af kørsel med MVT til parkeringsplads ved Sprogøvej, Hjørring

Undersøgelse af kørsel med MVT til parkeringsplads ved Sprogøvej, Hjørring Undersøgelse af kørsel med MVT til parkeringsplads ved Sprogøvej, Hjørring Hjørring Kommune 16/01190 16/01190-3 Dato 1. marts 2016 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Telefon +45 7244

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Kørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter

Kørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter NOTAT Projekt Guldborgsund/Modulvogntog Kunde Guldborgsund Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-01-04 Til Fra Kopi til Jan Uhre-Nielsen Rune Lyster Kørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter Dato

Læs mere

STIPROJEKT VED LØGSTØRVEJ I HOBRO VURDERING AF STIBROLØSNINGER

STIPROJEKT VED LØGSTØRVEJ I HOBRO VURDERING AF STIBROLØSNINGER MARIAGERFJORD KOMMUNE STIPROJEKT VED LØGSTØRVEJ I HOBRO VURDERING AF STIBROLØSNINGER ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012 Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,

Læs mere

BAGGRUND FOR ANLÆGSOVERSLAG TIL KORRIDORANALYSE DJURSLAND

BAGGRUND FOR ANLÆGSOVERSLAG TIL KORRIDORANALYSE DJURSLAND BAGGRUND FOR ANLÆGSOVERSLAG TIL KORRIDORANALYSE DJURSLAND Projekt Korridoranalyse for Nord/Sydvejen Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 1 revision 2 Dato 2012-06-14 Til Fra Peter Sandell Casper Lars Lykke

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE

UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE FORUDSÆTNINGER Køremåde A: Der køres med MVT type 3. 15 km/t og 30 cm tillæg. Køremåde B: Der køres

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

Kørsel med modulvogntog fra virksomheder- Guldborgsund Kommune har bedt Rambøll om en vurdering af aremed modulvogntog mellem de to virksomhe-

Kørsel med modulvogntog fra virksomheder- Guldborgsund Kommune har bedt Rambøll om en vurdering af aremed modulvogntog mellem de to virksomhe- NOTAT Projekt Guldborgsund/Modulvogntog Kunde Guldborgsund Kommune Notat nr. 2 Dato 2011-01-04 Til Fra Kopi til Jan Uhre-Nielsen Rune Lyster Kørsel med modulvogntog fra virksomheder- ne Sax-Trans og Nyscan

Læs mere

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Kk/november 2011 Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Forslag til basistværprofil for 6-sporet motorvej Mindste tværprofilelementer: Kørespor: I forhold til 4 sporet motorvej er grundlaget for

Læs mere

Afgørelse om at etablering af til- og frakørselsanlæg mellem Bodum og Aabenraa ikke er VVM-pligtig

Afgørelse om at etablering af til- og frakørselsanlæg mellem Bodum og Aabenraa ikke er VVM-pligtig Vejdirektoratet Niels Juels gade 13 1059 København K Sendt elektronisk til: nkk@vd.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 bts@tbst.dk www.tbst.dk Afgørelse om at etablering af

Læs mere

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af projektændringer.

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af projektændringer. 4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af projektændringer. Dato 7. maj 2018 Sagsbehandler Kasper Anias Møller Mail kaam@vd.dk Telefon

Læs mere

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Erstatningsanlæg i Svenstrup - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Opgradering Hobro-Aalborg April 2011 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-087-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde

E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde Program Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Leif Skov, Vejle Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder Niels Fejer Christiansen,

Læs mere

Kørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter

Kørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter NOTAT Projekt Guldborgsund/Modulvogntog Kunde Guldborgsund Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-01-17 Til Fra Jan Uhre-Nielsen Rune Lyster Kørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter Dato 2011-01-17

Læs mere

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...

Læs mere

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO UDKAST Glostrup Kommune Den regionale cykelpulje Forslag til projekter NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Cykelstier på Herstedøstervej... 3 2 Cykelsti på Birkeskoven... 4 3 Cykelstier

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

NOTAT. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold

NOTAT. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold NOTAT Projektnavn Kryds ved Mejeribakken Projektnr. 1100037209 Kunde Allerød Kommune Notat nr. 1 Version 0 Til Niels C. Nordvig, Allerød Kommune Fra Thomas Bredahl Madsen, Rambøll Udarbejdet af THBM Kontrolleret

Læs mere

Albertslund Kommune Forslag til støjprojekt på Albertslundvej til udførelse i 2018

Albertslund Kommune Forslag til støjprojekt på Albertslundvej til udførelse i 2018 Albertslund Kommune Forslag til støjprojekt på Albertslundvej til udførelse i 2018 Albertslund Kommune har i 2018 afsat 500.000 kr. til udførelse af støjreducerende tiltag. Den mest effektive måde at benytte

Læs mere

Transportudvalget L 133 Bilag 1 Offentligt

Transportudvalget L 133 Bilag 1 Offentligt Transportudvalget 2014-15 L 133 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 19. december 2014 2014-3505 Høringsnotat Vedrørende forslag til Lov om anlæg af anlæg af motorvej syd om Regstrup (L133) Udkast til

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Cykelstier på Søndervangen og Frydenlundsvej

Cykelstier på Søndervangen og Frydenlundsvej Cykelstier på Søndervangen og Frydenlundsvej Teknik og Miljø Vej Det er maj 2016 besluttet at udarbejde skitseprojekt for cykelstier på Søndervangen og delte stier på Frydenlundsvej. De to delstrækninger

Læs mere

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune Banedanmark : Den nye bane København Ringsted Notat: Vedr. skærende veje og stier i Version: 1 Udarbejdet af: Banedanmark Dato: 9.januar 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Omlægning af veje og stier...

Læs mere

TEKNISK NOTAT. 1. Indledning

TEKNISK NOTAT. 1. Indledning TEKNISK NOTAT Projekt Ørumvej sideudvidelse og kantbaner Kunde Hedensted Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-08-26 Til Hedensted kommune - Michael Laursen Fra Rambøll Søren Bach Jensen Kopi til - 1. Indledning

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

FORUNDERSØGELSE FOR UDBYGNING AF RUTE 15, LØGTEN - AARHUS LUFTHAVN

FORUNDERSØGELSE FOR UDBYGNING AF RUTE 15, LØGTEN - AARHUS LUFTHAVN FORUNDERSØGELSE FOR UDBYGNING AF RUTE 15, LØGTEN - AARHUS LUFTHAVN Teknisk beskrivelse Juni 2012 PROJEKT Teknisk beskrivelse 25. Juni 2012 Version 5 Projekt nr. 206978 Dokument nr. 123894220 Rev. 0 Udarbejdet

Læs mere

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster

Læs mere

Særtransport rute 3 fra Korskro over Tjæreborg til Esbjerg Havn INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende rute 2. 3 Rute 3 3.

Særtransport rute 3 fra Korskro over Tjæreborg til Esbjerg Havn INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende rute 2. 3 Rute 3 3. ESBJERG KOMMUNE Særtransport rute 3 fra Korskro over Tjæreborg til Esbjerg Havn ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Eksisterende

Læs mere

2 MINUS 1-VEJ PÅ HÅRLEVVEJEN FORUNDERSØGELSE OG SKITSEFORSLAG

2 MINUS 1-VEJ PÅ HÅRLEVVEJEN FORUNDERSØGELSE OG SKITSEFORSLAG 2 MINUS 1-VEJ PÅ HÅRLEVVEJEN FORUNDERSØGELSE OG SKITSEFORSLAG 14. juni 2019 Hougaard Trafik Vagtelvej 7, 4700 Næstved Tlf. 29 70 75 70 rikke@hougaardtrafik.dk www.hougaardtrafik.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering

Læs mere

Supplerende indstilling

Supplerende indstilling Dato 27. marts 2019 Dokument 18/18248-11 Side 1/6 Supplerende indstilling Nærværende indstilling supplerer Vejdirektoratets indstilling af 18. december, idet gennemgang af høringssvar på enkelte punkter

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13 September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 13 UF af Gudenåen, Gudenåbroen, vest Bygværket fører motorvej 70 (Km 211,596) over Gudenåen og de tilstødende

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3 ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Kan en rundkørsel dæmpe støjen?

Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune NOTAT: Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune Letbane Ring 3. Glostrup Kommune har modtaget udbudsprojekt for letbanen i Ring 3. Derudover er modtaget trafiksikkerhedsrevision, trin 2-3, udarbejdet

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

AFVANDING I BASISTVÆRPROFILET

AFVANDING I BASISTVÆRPROFILET DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.11.2012 13/19328-2 JN jn@vd.dk 7244 2372 AFVANDING I BASISTVÆRPROFILET VURDERING AF HVILKE AFVANDINGSELEMENTER DER SKAL INDGÅ I BASISTVÆRPROFILET, SAMT DIMENSIONER

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 16,60-18,80 fra Hattensvej til Savtrup Å

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 16,60-18,80 fra Hattensvej til Savtrup Å Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 16,60-18,80 fra Hattensvej til Savtrup Å Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Gribsvad. Besigtigelse oktober 2018 Station

Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Gribsvad. Besigtigelse oktober 2018 Station Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Gribsvad Besigtigelse oktober 2018 Station 169.670 182.300 Vejdirektoratets deltagere Projektchef Robin Højen Madsen Ingeniør - vej Per Øster Ingeniør

Læs mere

Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Odense Vest. Informationsmøde 16. maj 2018

Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Odense Vest. Informationsmøde 16. maj 2018 Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Odense Vest Informationsmøde 16. maj 2018 Program Velkomst Gennemgang af projektet og tidsplanen Ekspropriation Støjbekæmpelse langs statsvejene 20

Læs mere

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus N - Randers N. VVM-undersøgelse Indledende idé- og forslagsfase. Borgermøde 21.

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus N - Randers N. VVM-undersøgelse Indledende idé- og forslagsfase. Borgermøde 21. Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Aarhus N - Randers N VVM-undersøgelse Indledende idé- og forslagsfase Borgermøde 21. juni 2018 Indledende idé- og forslagsfase Dagsorden - Møde fra kl. 19-21 Velkomst

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Ribe Omfartsvej VVM-REDEGØRELSE - VEJTEKNISK BESKRIVELSE

Ribe Omfartsvej VVM-REDEGØRELSE - VEJTEKNISK BESKRIVELSE Dato 29. juni 2015 Sagsbehandlere Lene Mikkelsen Mail lmk@vd.dk Telefon 7244 2373 Dokument 15/?????-1 Side 1/30 Ribe Omfartsvej VVM-REDEGØRELSE - VEJTEKNISK BESKRIVELSE Niels Juels Gade 13 Postboks 9018

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 21,40 25,00 fra Lindholtvej til Morrevej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 21,40 25,00 fra Lindholtvej til Morrevej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 21,40 25,00 fra Lindholtvej til Morrevej Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

NOTAT. Cykelsti ved Videbæk. Projektnummer Ringkøbing-Skjern Kommune. Emne Teknisk notat af 11/ Mogens Dahl

NOTAT. Cykelsti ved Videbæk. Projektnummer Ringkøbing-Skjern Kommune. Emne Teknisk notat af 11/ Mogens Dahl NOTAT Projekt Cykelsti ved Videbæk Projektnummer 1351600082 Kundenavn Ringkøbing-Skjern Kommune Emne Teknisk notat af 11/01-2017 Til Fra Kvalitetssikring Mogens Dahl Kresten Lysholdt-Andersen KIRK 1/8

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser:

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser: Memo Titel Forudsætningsnotat Dato 9 marts 2009 Til Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Peter Raaschou COWI A/S Nørretorv 14 DK-4100 Ringsted Denmark Tel +45 45 97 19 00 Fax +45 45 97

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2 ALSFYNBROEN ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD 1 Formål

Læs mere

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Vejautoværn og tilhørende udstyr 1. Alment 1.1 Generelt 1.2 Definitioner SIDE 1 af 5 Supplerende bestemmelser til AAB Vejautoværn og tilhørende De på planerne viste autoværnsstrækninger

Læs mere

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9 NRE CONSTRUCTION TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger

Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger Jesper Mertner, COWI A/S Nordisk Trafiksäkerhets Forum København 19-20 November 2009 # 1 Præsentation Baggrund for oplæg Metode Eksempel på resultater

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af projektændringer.

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af projektændringer. 4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af projektændringer. Dato 9. maj 2018 Sagsbehandler Kasper Anias Møller Mail kaam@vd.dk Telefon

Læs mere

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Fællessti Restbredde: N 46 Markeringslygter pr. 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde Spærret

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere