Mad, måltider og ernæring er dermed vigtige elementer, som kan bidrage til forebyggelse, behandling, rehabilitering og sundhedsfremme.

Transkript

1 Bilag 1 Forvaltningens bemærkninger som grundlag for en forespørgselsdebat Der har igennem en årrække i Frederiksberg kommune været fokus på, hvor vigtig mad er for de ældre borgere. Allerede i 2005 besluttede Frederiksberg Kommunalbestyrelse at have fokus på at inddrage beboere på plejecentre i mad- og måltidsaktiviteter, samt at sluttilberedningen af maden foregik tæt på beboerne. Derfor blev der også igangsat et moderniseringsprojekt til ombygning af de utidssvarende plejehjem til moderne plejeboliger, hvor der i moderniseringsarbejdet var fokus på bl.a. at skabe gode køkken- og spisefaciliteter. Social og omsorgsudvalget har endvidere besluttet, at ældre borgere, hvad enten de bor i eget hjem eller i en plejebolig, skal opleve, at der er fokus på den gode mad og gode rammer om måltidet (jf. SOU , sag nr. 21). Maden skal være velsmagende, nærende og give energi til aktiviteter. Måltidet skal være en god begivenhed i hverdagen, og gerne foregå i fællesskab med andre. Mad, måltider og ernæring er dermed vigtige elementer, som kan bidrage til forebyggelse, behandling, rehabilitering og sundhedsfremme. Nedenstående er en nærmere gennemgang ift. de rejste spørgsmål. Endvidere er de seneste års drøftelser og beslutninger vedlagt som bilag til nærmere uddybning af temaerne. Ad 1) Der ønskes en gennemgang af svarene fra brugerundersøgelser om ældremad de sidste 5 år. Som en del af Frederiksberg Kommunes brugertilfredshedsundersøgelser på hjemmeplejeområdet og plejeboligområdet spørges borgerne, om de er tilfredse med kvaliteten af den mad, de hhv. får leveret i deres hjem eller serveret på plejecentrene. Plejeboligområdet Beboerne på plejecentrene har fået følgende spørgsmål til maden: Hvad synes du om maden her? Ved de to brugertilfredshedsundersøgelser på plejecentrene, som er gennemført i 2012 og 2015 fordelte svarene på spørgsmålet om maden sig således: Tabel 1. Hvad synes du om maden her? 2012 (n=214) 2015 (n=459) Meget tilfreds 30 pct. 27 pct. Tilfreds 42 pct. 41 pct. Hverken eller 15 pct. 13 pct. Utilfreds 8 pct. 8 pct. Meget utilfreds 5 pct. 11 pct. Indeksscore 71,2 66 Tilfredsheden med maden er faldet lidt fra 2012 til 2015, og i 2015 var maden det område med lavest tilfredshed sammen med hjælp til indkøb. Forskellen fra 2012 til 2015 skal dog tolkes med forsigtighed, da der i 2012 var tale om en stikprøveundersøgelse, som har en relativt stor statistisk usikkerhed. Der er fyldestgørende gjort rede for dette i sagen fra Hjemmeplejeområdet Alle hjemmehjælpsmodtagere i Frederiksberg Kommune, som får leveret mad, er ligeledes blevet spurgt hvad de synes om maden. I 2014 fik hjemmeplejemodtagerne ét spørgsmål vedrørende maden, mens de fik fire

2 spørgsmål om maden i I begge undersøgelser er de blevet spurgt, hvad de samlet synes om maden, og svarfordelingerne fremgår af tabel 2. Tabel 2. Hvad synes du om maden, du får leveret? 2014 (n=419) 2016 (n=284) Meget tilfreds 19 pct. 23 pct. Tilfreds 49 pct. 49 pct. Hverken eller 23 pct. 18 pct. Utilfreds 6 pct. 5 pct. Meget utilfreds 3 pct. 5 pct. Indeksscore 61,6 70,3 Der har været en positiv udvikling i hjemmeplejemodtagernes tilfredshed med maden fra 2014 til De øvrige tre spørgsmål, som hjemmehjælpsmodtagerne fik i 2016 vedrørende maden var følgende: Hvad synes du om den service, der gives ved levering? Hvad synes du om variationen af retterne? Hvad synes du om smagen af maden? Svarfordelingen på de tre spørgsmål i 2016 vises i tabel 3. Tabel 3. Tilfredshed med maden 2016 Service ved levering (n=283) Variationen af retterne (n=285) Meget tilfreds 34 pct. 25 pct. 22 pct. Tilfreds 46 pct. 45 pct. 42 pct. Hverken eller 13 pct. 18 pct. 23 pt. Utilfreds 4 pct. 9 pct. 7 pct. Meget utilfreds 3 pct. 3 pct. 5 pct. Indeksscore 76,1 70,1 67,1 Undersøgelsen er nærmere beskrevet i SOU , sag 105. Smagen af maden (n=283) Ad 2) Hvilken forskningsmæssig effekt har det at sikre, at ældre får et velduftende og sundt hovedmåltid i løbet af dagen? Herunder hvilken effekt et velduftende og sundt måltid har for ældres sundhed, sociale samvær og trivsel. Sundheds- og Omsorgsudvalget har igennem en række sager haft fokus på, at det velduftende og sunde hovedmåltid har betydning for de ældres trivsel og sundhed, ligeså vel som en lang række andre faktorer har. Der er de senere år sket en ændring i tankegang (SOU bilag 1) i forhold til at betragte måltidet som en service, hvor fokus er rettet mod madens kvalitet, og at maden skal blive spist, så borgeren ernæres tilstrækkeligt. Der er behov for et mere dynamisk værtskab, der tager afsæt i de værdier, som borgeren selv tillægger måltidet. En række faktorer betyder noget udover selve det velduftende og sunde hovedmåltid: Omgivelserne, personalets rolle, den kulinariske kvalitet, den ældres livshistorie, den fysiske indretning og det rehabiliterende sigte. Flere studier viser, at når vedkommendes madpræferencer imødekommes, opleves det som en anerkendelse. Den ældre oplever med andre ord via maden at blive imødekommet som

3 den person, vedkommende er. Alle disse forhold indgår i den samlede indsats omkring mad, måltider og ernæring. God ernæring er en forudsætning for at have energi til at kunne indgå i rehabiliterende aktiviteter (SOU sag 21). Det at arbejde med mad og måltider kan også i sig selv indeholde rehabiliterende aktiviteter. Mad og måltider fylder meget i de ældres hverdag og har en stor betydning for, om de trives. Der er stor fokus på fysisk træning i forbindelse med rehabiliteringsindsatser på ældreområdet. Samtidig er der evidens for, at sammensætningen af næringsstoffer har betydning for, at muskelmassen genopbygges og bevares. Derfor er der også fokus på mad, ernæring og måltider i relation til forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser. Herudover tyder meget på, at den største effekt opnås ved en tværfaglig ernæringsindsats, hvor der er fokus på træning, spisemiljø, sociale aspekter og tandstatus. Derfor blev det som en del af budget 2016 besluttet at etablere et Måltidspanel i 2 år med fokus på at kvalitetsudvikle maden og rammerne om måltidet til glæde for beboere på plejecentre. Måltidspanelet har ikke været rundt på alle plejecentre endnu, så det er for tidligt at lave en egentlig vurdering af, hvad tilbagemeldingerne og opfølgningen på besøgene betyder for effekten for de ældre i form af bedre sundhed, socialt samvær og trivsel. Derudover er der etableret et tværgående ernæringsudvalg på tværs af alle Plejecentrene og Hjemmeplejen, hvor formålet er at indsamle erfaringer på tværs af afdelingerne om borgernes behov, udarbejde lokale handleplaner, fælles vejledninger m.v. De lokalt udarbejdede handleplaner danner rammen for den planlagte indsats på de involverede plejecentre og i den kommunale hjemmepleje. Et rejsehold bestående af diætist og ergoterapeut er med til at understøtte implementering af ernæringsindsatserne. For hjemmeboende ældre er der et stort potentiale i at hjælpe dem ind i spisefællesskaber (jf. SOU sag 21), fordi de sandsynligvis får spist mere, end når de sidder alene. Ad 3) Der ønskes refleksioner over, hvilke fordele der er i at inddrage ældre på plejehjem i madlavningen. Sundheds- og Omsorgsudvalget har i 2016 behandlet de formelle betingelser for beboernes deltagelse i madlavning på plejecentre samt forvaltningens vurdering af mulighederne for beboernes deltagelse i madlavningen (SOU ). Sundheds- og Omsorgsudvalget er ligeledes blevet præsenteret for gevinsterne ved at renovere køkkener, således at beboerne vil kunne få mulighed for at være aktivt deltagende i nogle af måltidernes tilberedelse, nyde duften af mad og bagværk, få skærpet appetitten og spise nytillavet mad (jf. (SOU sag 21). Det skal bemærkes, at en del borgere på plejecentrene ikke ønsker at deltage. Derudover er det således, at ca. 70% af beboere i plejecentre har problemer med at synke, og ca. 60% af beboere i kommunens plejecentre er demente eller har demenslignende symptomer. Når den ældre inddrages i madlavningen har det vist sig, at deres lyst til at spise øges. Det betyder noget for, om de bliver på deres normalvægt. Den enkelte interesserede beboer kan bidrage med sine erfaringer fra et langt livs madlavning, og det kan være en træning som kan hjælpe ift. demens. Det at huske noget, der er foregået for længe siden, er lettere end det, der skete i går.

4 Ad 4) Der ønskes et løsningsforslag til, hvordan der fysisk kan indrettes køkkener på alle plejehjem og i genoptræningen (hvert hjem nævnt for sig). Frederiksberg kommune har 12 plejecentre, 6 selvejende med driftsoverenskomst, 2 med kontrakt efter udbud og 4 kommunale og en Døgnrehabiliteringsenhed. Som det fremgår af tabellen, er der modtagekøkkener på næsten alle plejehjem, hvor maden færdiggøres til beboerne. Det er modtagekøkkenerne, der betyder noget i forhold til, om der dufter af mad, og ikke om der er et produktionskøkken. I modtagekøkkenerne er der mulighed for i mindre omfang at lave mad fra bunden af, så glæden ved at dufte madlavning/bagværk er til stede. Beboerne har mulighed for at være aktivt deltagende i nogle af måltidernes tilberedelse, nyde duften af mad og bagværk, få skærpet appetitten og spise nytillavet mad. Nogle beboere nyder at kunne skrælle æbler om efteråret, pille jordbær om sommeren, skrælle kartofler m.v. og andre kan have glæde af at kigge på og være med i fællesskabet omkring maden, og nyde duften af maden. Modtagekøkkener indgår derfor som centralt tema ift. modernisering og nybyggeri af plejecentre. Nogle af plejehjemmene er helt nye med velindrettede køkkenfaciliteter, andre er på vej med renovering af køkkenerne efter bevilling af puljemidler fra Finansloven 2017 til at understøtte det gode måltid på plejecentre, og endelig indgår nogle af plejecentrene i masterplanen for modernisering af plejehjem. Herunder oplistes forholdene for de 12 plejecentre og for døgnrehabiliteringsenheden. Navn Produktionskøkken Modtagekøkken Får mad leveret/har mulighed for at spise med som hjemmeboende Akaciegården, Betty Nansens Allé 2A er et helt nyt hus, som blev opført i modtagekøkkener. Der er cafe, hvor alle kan komme. OK-Huset Lotte, Borgmester Fischers Vej 2A 3 modtagekøkkener. Dronning Anne Marie Centeret og aktivitetscenter, Solbjerg Have 7 Flintholm plejeboliger, Elga Olgas Vej 5 er fra 2007 og blev et kommunalt plejecenter i Kastanjehaven, Troels Lunds Vej 25 er et kommunalt plejecenter, og er fra Der leveres mad til Flintholm, Østervang + aktivitetscenter og Frederiksberg kom- 5 modtagekøkkener. Der tilbydes ugentlige aktiviteter som fx køkkengruppe. Hjemmeboende pensionister kan spise middagsmad på centret alle ugens dage. Det er der 4 personer, der gør fast. 4 modtagekøkkener, Maden leveres fra Kastanjehaven som kølemad. 4 modtagerkøkkener,

5 Ingeborggården, Troels Lunds Vej er et kommunalt plejecenter. Kong Frederik I s hjem, Kirstinedalsvej 11 er en selvejende institution under OK-fonden, som indgår som en del af Frederiksberg kommunes masterplan for plejehjemsrenovering. Søndervang, Nyelandsvej 87 er bygget i 1972 og efterfølgende kom plejeboliger til i Centret indgår som en del af Frederiksberg kommunes masterplan for plejehjemsrenovering. munes døgnrehabiliteringsenhed som kølemad. Der vil være modtagekøkkener i det renoverede projekt. Hjemmeboende pensionister kan spise middagsmad på centret alle ugens dage. Det er der 1 person, der gør fast. 4 modtagekøkkener. Hjemmeboende pensionister kan spise middagsmad på centret alle ugens dage. Det er der 6 personer, der gør fast.. 3 modtagekøkkener. Østervang, Godthåbsvej 83 er et kommunalt plejecenter med et aktivitetscenter, en café samt en rehabiliteringsenhed. Østervang er oprindeligt fra 1923 og blev gennemgribende renoveret i Betaniahjemmet, Kong Georgs Vej 3 er en selvejende institution. 9 modtagerkøkkener Maden leveres fra Kastanjehaven som kølemad, og maden opvarmes og anrettes i modtagerkøkkenerne. 4 modtagekøkkener. Der er cafe, og der laves mad til 10 ekstra hver dag til, hvis der kommer nogen forbi. Det veksler mellem 5-13 personer, der kommer). Søster Sophies Minde, Søndre Fasanvej 2A er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen. OK-centret Prinsesse Benedikte, Sankt Nikolaj Vej 4-6 er en selvejende institution under OKfonden. Døgnrehabiliteringsenhed, Frederiksberg hospital, 2 modtagerkøkkener, hvor der ikke er behov for renoveringer. 6 modtagekøkkener et på hver etage. Der er et træningskøkken, hvor Maden leveres fra et produktionskøkken på Diakonissestiftelsen. Maden leveres fra Kastanjehaven som

6 Nordre Fasanvej 57 Vej 4. indgang 3 2.sal har eksisteret på hospitalsgrunden siden december der - som en del af rehabiliteringen - arbejdes med mad og måltider. kølemad. Fælles for Østervang, Betaniahjemmet, Søster Sophies Minde og OK-centret Prinsesse Benedikte (9-12): Frederiksberg kommune har fået puljemidler fra Finanslov 2017 til renovering og modernisering af modtagekøkkener, anretterforhold m.v. med bevillinger godkendt marts og juni 2017 i udvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelse. For at en produktionskøkken er rentabelt skal der driftsmæssigt produceres en vis volumen. Hertil kommer, at det bygningsmæssigt kan være vanskeligt at etablere et produktionskøkken pga. bygningens udformning, bygningen størrelse, krav til udluftning m.m. På Flintholm er det fx ikke muligt at etablere produktionskøkken. Hvis der skulle etableres produktionskøkkener på de 3 enheder, hvor der ikke er det i dag, blev det til budgettet 2016 anslået, at et produktionskøkken ville koste omkring 6-8 mio. kr. i anlægsudgifter pr. køkken. Her skal der tages forbehold for en nærmere afdækning og projektering fx om køkkenet skal etableres fra grunden, hvem der etablerer bygningen, hvilke muligheder der er på den eksisterende grund/bygning m.m. før et endeligt bud på anlægsudgiften kan afklares. Der er ikke regnet konkret på økonomien i forhold til en eventuel etablering af produktionskøkkener på Flintholm, Østervang eller Døgnrehabiliteringsenheden, idet det ikke for indeværende vil være muligt at etablere. Ad 5) Der ønskes beskrevet erfaringer og overvejelser om, hvordan den udbragte mad kan komme til at ligne mere hjemmelavet mad, herunder en model, hvor hvert plejehjem blive leverandør til en gruppe af borgere - Hvordan den udbragte mad kan komme til at ligne mere hjemmelavet mad. Det Danske Madhus, som leverer madservice til visiterede borgere, skal leve op til kravspecifikationen Udbud af madservice til borgere i eget hjem, hvor det fremgår, at maden skal være indbydende, appetitvækkende og velsmagende. Konsistensen skal være passende afstemt efter retten, årstidens råvarer skal benyttes, ligesom menuplanerne skal indeholde et varieret udvalg af de forskellige fødevaregrupper (kød, æg, fisk, mælk og mælkeprodukter, ost, brød og gryn, fedtstoffer, frugt og grønt samt kartofler/ris og pasta). Ligeledes skal der være variation i brugen af udskæringer (kød, fisk og fjerkræ) samt af tilbehør og garniture. Borgerne kan hver dag vælge mellem 2 menuer. Da maden skal kunne spises af flest mulige, og derfor ikke må være for krydret, kan leverandøren opfordre borgerne til selv at bruge nogle favoritkrydderier, fx karry, purløgspulver, tacosauce, chili eller lignende til at forfriske, forandre og evt. forbedre maden. - En model, hvor hvert plejehjem blive leverandør til en gruppe af borgere Der er 3 af plejecentrene; Dr. Anne-Mariecentret, Ingeborggården og Kong Frederik I, hvor de hjemmeboende ældre kan komme hver dag og spise middagsmad. Det er der nogle få ældre, der benytter sig af hver dag, hvor de får varm mad ved frokosttid. Derudover er der på Akaciegården og Østervang en cafe, hvor man kan komme og spise. Logistisk vil det være en svær opgave, hvis hvert plejehjem skal levere mad til hjemmeboende ældre. Det vil stille betydelige krav til, hvordan det skal håndteres. For hjemmeboende ældre er det ikke kun maden, der er vigtig. For nogle kan det være vanskeligt at have en god måltidsoplevelse, hvorved de måske også får spist for lidt. Derfor er det ikke sikkert, at en model for hvordan

7 hvert plejehjem bliver leverandør for en gruppe borgere, hvor hver især spiser deres mad hjemme og alene er den bedste løsning. Der er (jf. SOU pkt. 21) et stort potentiale i at arbejde videre med at undersøge om nogle af borgerne kan hjælpes ind i små lokale spisefællesskaber fx i en boligforening eller på samme vej, så flere får tilbud om at spise i selskab med andre. Der er på Frederiksberg kommunes hjemmeside et tilbud til ældre, hvor de kan blive en del af et spisefællesskab. Der er igangsat et 2-årigt projekt Appetit på måltidet i regi af Måltidspartnerskabet (MPS), hvor formålet er at udvikle nyt materiale til kommunerne om rehabiliterende indsatser i forhold til hjemmeboendes mad og måltider. Formålet er at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre borgere, at de involveres i indsatser og aktiviteter omkring maden og måltiderne. Målet er at forbedre de borgeres livskvalitet, funktionsevne og livsmestring. Projektet løber i perioden september 2016 til marts 2018, og er et samarbejde mellem MPS, Odense Kommune, Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) og Professionshøjskolen Metropol (jf. SOU pkt. 51, Bilag 1). Erfaringerne fra dette projekt vil indgå i det fremtidige arbejde og udviklingen af området.