HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred"

Transkript

1 HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild Udarbejdet af: Kristian Buhl, Lene Møller Christensen, Louise Sjørslev Frandsen, Nicklas Hackenberg Andersen Tuba Subasi Dato: 19. December 2013 Anslag med mellemrum:

2 Titelblad Titel: Medicinforbrug og selvvurderet helbred Tema: Håndtering af risikofaktorer for sygdom Projektperiode: 27. September til 19. December 2013 Semester: 1. Semester projekt, Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Projektgruppe: 13gr755 Vejleder: Henrik Bøggild Dato: 19. December 2013 Anslag med mellemrum: Gruppens medlemmer: Kristian Buhl Lene Møller Christensen Louise Sjørslev Frandsen Nicklas Hackenberg Andersen Tuba Subasi

3 Abstract Background: In the last decade, there has been an increase in sale of non-prescription drugs in Denmark, which has helped create a tendency in which drugs have become an accepted part of the Danes daily life. By comparing figures from 2007 and 2010 in two health reports from North Jutland, there is also found an increase in the proportion of Danes who assess their health as good. Aim: The aim of this project is to investigate how drug consumption affects self-rated health, and how socioeconomic position is expressed in that regard. Method: By a structured literature search, there has been found and analysed scientific articles which are the basis of the project s subject area. From the cross-sectional study Sundhedsprofil Nordjylland 2010, there has been chosen variables that form the basis of this project s quantitative analyses. Results: The statistical analysis shows that there is a statistical significant unadjusted correlation between drug consumption and self-rated health as it shows that odds ratio of bad self-rated health is Adjusted for gender, age and occupation there is found a statistical significant difference in how self-rated health is assessed differently in age and occupation categories. Early retirees and unemployed/social assistance recipients have respectively and 4.96 bigger risk of having a bad self-rated health compared to employed individuals who have 1.67 bigger risk of having a bad self-rated health. Conclusion: Due to the limitations of the cross-sectional study, it is not possible to comment on the causal associations between drug consumption and self-rated health, as it is hard to distinct whether drug consumptions influence self-rated health or if self-rated health influences drug consumption. Keywords: Medicalization, social inequality, sense of coherence and socioeconomic position

4 Resumé Baggrund: I det seneste årti er der sket en stigning i salg af håndkøbsmedicin i Danmark, hvilket har været med til at skabe en tendens, hvor medicin er blevet en accepteret del af danskernes hverdag. Ved sammenligning af tal fra 2007 og 2010 i to sundhedsrapporter fra Nordjylland er der samtidig fundet en stigning i andelen af danskere, der vurderer deres helbred godt. Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan medicinforbrug influerer på selvvurderet helbred, og hvordan socioøkonomisk position i den forbindelse kommer til udtryk. Metode: Gennem en struktureret litteratursøgning er der fundet og analyseret videnskabelige artikler, som danner grundlag for projektets genstandsfelt. Fra tværsnitsundersøgelsen Sundhedsprofil Nordjylland 2010 er der udvalgt variable, som danner baggrund for dette projekts kvantitative analyser. Resultater: Den statistiske analyse viser en statistisk signifikant ujusteret sammenhæng mellem medicinforbrug og selvvurderet helbred, idet odds ratio for dårligt selvvurderet helbred er 7,65. Justeres der for køn, alder og erhvervsmæssig stilling, findes en statistisk signifikant forskel i, hvordan selvvurderet helbred vurderes forskelligt i alders og erhvervskategorierne. Førtidspensionister og arbejdsløse/kontanthjælpsmodtagere har henholdsvis 33,87 og 4,96 gange større risiko for at have dårligt selvvurderet helbred i forhold til beskæftigede, der har 1,67 gange større risiko for at have dårligt selvvurderet helbred. Konklusion: På grund af tværsnitsstudiets begrænsninger er det ikke muligt at udtale sig om kausale associationer mellem medicinindtag og SVH, idet der ikke kan skelnes, om medicinindtag influerer på SVH eller om SVH påvirker til et medicinindtag. Keywords: Medikalisering, social ulighed, oplevelse af sammenhæng og socioøkonomisk position

5 Indholdsfortegnelse- 1Initierendeproblem...1 2Problemanalyse Socialulighedimedicinforbrugogselvvurderethelbred Medicinforbrug Selvmedicineringogmedikalisering Socialulighedisundhed Køn,alderogsocioøkonomiskpositionsindflydelsepåmedicinforbrug Selvvurderethelbred Hvordanopfattessundhed? Opsamling Projektafgrænsning Problemformulering Teori Medikalisering Socialulighedisundhed Antonovskysteoriomsalutogenese Selvvurderethelbred Metode Litteratursøgning Studiedesign Statistiskdatabehandling Resultater Beskrivelseafstudiepopulation Krydstabellerogfrekvensdiagrammer SammenhængmellemmedicinforbrugogSVH Interaktionsanalyse Diskussion Diskussionafmetode Diskussionafresultater Teorikritik Kvalitetsvurdering Konklusion Referencer Bilag....75

6 1Initierende(problem IDanmarkerderdesenereårkommetfokuspådanskernesstigendeforbrugafhåndkøbsmedicin ogreceptpligtigmedicin.ifølgesundhedsprofil trivsel,.sundhed.og.sygdom.i.nordjylland. (SPN2010).oplyser14,80%afborgerneiNordjylland,atdeindenfordesenestetremåneder gennemsnitligthartagethåndkøbsmedicin15[31dageommåneden(pedersenetal.,2011). Desudenoptræderenforskelblandtmændogkvinder,hvoraftendensentilatindtage håndkøbsmedicinerstørsthoskvinder.alderenharligeledesenrelevansiforholdtil medicinindtagoghvordanborgerevurdererdereshelbred.omdeteralderenalene,derhar betydningfordetteellerdemuligefølgevirkningerafalderdomkanovervejes.endvidereer prævalensenlavblandtpersonerunderuddannelse,hvilketogsåkanforklaresmed,at størstedelenafpersonerunderuddannelseerunge,mensdenhøjesteforekomsteratfinde blandtpersonerudenerhvervsuddannelse.spn2010viser,atderersocialulighedisundhedmålt påerhvervsstatus,uddannelseogetnicitet.densocialeulighedkommerdesudentiludtrykved højeremedicinforbrugafhåndkøbsmedicinblandtikke[erhvervsaktive(38,30%)iforholdtil erhvervsaktive(9,40%).sideløbendemedatforbrugetafhåndkøbsmedicinogreceptpligtig medicinerstigendeidanmark(statensseruminstitut,2013),erdersketenstigningiandelen,der vurderersithelbredgodtfra71,40%i Sådan.står.det.til.med.sundheden.i.Nordjylland fra2007til 84,90%iSPN2010(Pedersenetal.,2011;Rasmussenetal.,2007).Detkanundres,omdet stigendemedicinforbrugeretreeltproblemforbådesamfundogdenenkelte,ogommulige konsekvenserherafpåvirkerdensocialeulighedisundhed. 1

7 2Problemanalyse Kapitletindeholderenanalyseafmedicinforbrugiforholdtilselvvurderethelbred(SVH).For belysningafdettepræsenteresbegreberogteorierindenforsocial.ulighed,.medikaliseringog SVH..Derudoverbeskrivesmedicinforbrugiforholdtilkøn,alderogsocioøkonomiskposition. Desudenvilforskelligedefinitionerafsundhedblivebeskrevet. SPN2010viser,atderersocialulighedisundhed,nårdermålespåerhvervsmæssigstilling, uddannelseogetniskbaggrund.uddannelsesniveauharenpåvirkningpåborgernes erhvervsmæssigestillingiforholdtildensocialeulighedisundhed.genereltleverborgere,der entenerarbejdsløse,kontanthjælpsmodtagereellerførtidspensionistermereusundtendborgere ibeskæftigelse.densocialeulighedisundhedkommertiludtryk,nårdersespåmedicinforbrugog SVH.Hererborgernessocioøkonomiskepositionenafgørendefaktorfor,hvormegetmedicin borgernebrugersamthvordandevurdererdereshelbred,idetsocioøkonomiskpositionermedtil atdefinereindividetsmulighederogbegrænsninger.(kjølleretal.,2007) Iafsnittetpræsenteresmedicinforbrugmeddatafraenregisterbaseretopgørelsesamtborgernes egneoplysningerispn Social-ulighed-i-medicinforbrug-og-selvvurderet-helbred Medicinforbrug- Danskernes-medicinforbrug- Somsåmegetandetreagererindividerforskelligtpåsygdommeogsygelighed.Vissereagererved ikkeatforetagesignoget,mensandrereagereraktivtvedfxatsøgehjælphosfamilieogvenner, kontaktefagpersoneriogudenforsundhedsvæsenetellervedattagemedicin.(m.nielsenetal., 2002)SidstnævntefaktorharmedførtenstigningimedicinforbrugetiDanmark.I2001blev adgangentilhåndkøbsmedicinliberaliseret,hvilketbetødatpræparaterkunnesælgesudenfor apotekerne.adgangentilhåndkøbsmedicinblevdermedletteretilgængeligforforbrugerne.siden liberaliseringeni2001erforbrugetiperioden2001[2012stegetmed54%(danmarks Apotekerforening,2012).Irapporten SundhedogsygelighediDanmark2005udviklingensiden 2

8 1987 fremgårdet,at61,30%afdenvoksnebefolkningharbrugtenellerflereformerfor receptpligtigog/ellerhåndkøbsmedicinindenforen14[dagesperiode.detteerenmarkant stigningiforholdtilår2000,hvor53,40%angavathavebrugtførnævntemedicin(ekholmetal., 2006,s.194).Dennestigningsynesdogkunatfortsætte,datalfrarapporten Sundhedog sygelighedidanmark2010udviklingensiden1987, viser,at67,90%afdenvoksnebefolkningi 2010angavathavebrugtreceptpligtigog/ellerhåndkøbsmedicinindenforsammeførnævnte periode.dettesvarertil,attremillionerdanskereiløbetafen14[dagesperiodeharindtageten ellerflereformerformedicin(christensenetal.,2012).ilitteraturensesenklartendenstilat danskerneindtagermeremedicin.detvurderesatdethøjeremedicinforbrugfornoglevil medførebivirkninger,somkanfåsundhedsmæssigekonsekvenser.desudenkandethøjere medicinforbrugindikere,atdanskernesholdningtilmedicinforbrugerændret,oghardermed skabtennormaliseringafdetattagemedicinisamfundet. Medicinforbrug-i-Nordjylland- SPN2010belyserforbrugetafhåndkøbsmedicinvedhjælpafborgernesegneoplysningerom,hvor megetmedicindererindtagetforspecifikkergenerindenfordesenestetremånederopgjortiet gennemsnitsforbrugpr.måned(pedersenetal.,2011).rapportenviser,somtidligerenævnt,at 14,80%afborgerneiNordjyllandindenfordesenestetremånederigennemsnitharindtaget håndkøbsmedicin15[31dageimåneden,hvilket,udfrastikprøven,svarertil68.000personerover 16år.Denstørsteandelharindtagethåndkøbsmedicinformigræneellerhovedpine,hvorimod derhyppigstindtageshåndkøbsmedicinforsmerterellerubehagiryg,lænd,øvrigemuskler, knoglerogled(ibid.). 2.3-Selvmedicinering-og-medikalisering- Idetfølgendevilbegreberneselvmedicineringogmedikaliseringblivebeskrevetiet samfundsperspektivsamthvordandisseharpåvirketmedicinkulturen. Selvmedicinering-i-samfundet- Selvmedicineringerifølgeflereforskeredefineretsomenpersonsbrugafmedicinudfraeget initiativellerfraanbefalingerfranærmiljøet(hughesetal.,2001).istedetforatsøgerådfraen sundhedsudbyder,somfxenlæge,formodesdetatindividetselvtageransvarforsinsundhed. 3

9 (Sherazietal.,2012;Yousefetal.,2008)Enulempevedselvmedicineringsesiformafrisikoenfor misbrugaflægemidler.idennehenseendebetegnesmisbrugsombrugistørredoserienlængere periodeendanbefalet.someksempelkannævnesattagefleresmertestillendepillermod hovedpineendanbefaletiforholdtilkurreringheraf.(ibid.) Ilitteraturensesdet,atselvmedicineringharenpositivindvirkningpåbådesundhedssystemerog detindividuellemenneske.iforholdtilsundhedssystemerkan jævntoverflødigekonsultationer, desåkaldtejok ere,delvistundgåsgennemeffektivselvmedicinering(yousefetal.,2008).detkan dermedantages,atsamfundetviaselvmedicineringkanreduceredeleafsundhedsudgifterne. Gennemselvmedicineringharhvertindividmulighedforattageansvarforegethelbredog sundhedforderigennematstyrkeempowerment.denneformforautonomikanmedvirketil,at individetopleverenvisfølelseaffrihediforholdtilselvbestemmelse,hvilkenkanbidragetil livskvalitet(holtugetal.,2009,s.33).litteraturenfindersamtidig,atselvmedicineringkanledetil etmisbrugafhåndkøbsmediciniformafoverforbrugog/ellerbrugaffleretypermedicinsamtidigt (Ibid.).Somettiltagietforsøgpåatbegrænsebrugenafhåndkøbsmedicinerderblevetindførten nylov,dergør,atderpåudvalgtepræparater,nukunmåvære20pillerienpakning. (Sundhedsstyrelsen,2013a) Flerestudierfinder,atkvinderoftereanvenderselvmedicineringogatbrugenstigermedalderen, hvilketuddybessenereiproblemanalysen(figueirasetal.,2000;furuetal.,1997).desudenses det,atindividermedhøjeresocioøkonomiskpositionharenhøjereprævalensafselvmedicinering. Dettekanskyldes,atdissebesidderenstørrevidenomdenanvendtehåndkøbsmedicin,har størreøkonomiskpowersamtenstørrefølelseafautonomigrundetenhøjereuddannelse (Holtugetal.,2009,kap.33). EnmuligforklaringpådetstigendeforbrugiDanmarkgennemdetsidsteårtikanvære,at danskerneerblevetmerebevidsteomkringselvmedicineringogtagerderforoftereselvinitiativtil behandlingiformafhåndkøbsmedicin,herundersmertestillendelægemidlervedoplevedegener, smerterellerubehag,fremforatkontakteensundhedsprofessionel.denøgedeselvmedicinering antagesatværeénblandtmangeårsagertilforklaringenafdetstigendemedicinforbrug.andre årsagerkanligeledesantagesathaveindflydelse,eksempelvisbrugenafegenlægesamt prævalensenafsygdomibefolkningen.stigningerneidanskernesbrugafhåndkøbsmedicinkan 4

10 yderligereikkeentydigtantagesathaveudelukkendepositiveellernegativekonsekvenserfor dissessundhed.detteantagesmedudgangspunkti,atpersonerfraforskelligesocioøkonomiske positionerikkehardensammevidenommedicinforbrug. Medikalisering-og-medicinkultur- Detkantydepå,atgradenafselvmedicineringhængersammenmed,atderiflereI[landesesen såkaldt medicin[kultur (Figueirasetal.,2000).IDanmarkerder,somførnævnt,langtflere mennesker,dertagermedicinregelmæssigt,enddettidligereharværettilfældet.samtidigsesen stigningidoseringenafmedicin.flereområderaflivetherunderreaktioneroglivsfaseropfattes somtilstande,derbørbehandlesmedicinsk,hvilketerendelafmedikaliseringen(pedersenetal., 2011,s.138).Desudenerderidagenøgetacceptafatanvendemedicinsomløsningpålivsstils oghverdagsproblemer,trodsdet,atdetfornogleindividerkanskabekonfliktmedegneværdier ogtroenherpå.detattagemedicinerofteforbundetmedenforestillingom,atmedicinenisig selvudgørløsningenpåetindividsproblem(laursenetal.,2010,s.34).samtidigerdetblevet legitimtattagemedicin,selvnårderikkeertaleomsygdomsrelateredeproblemer.dettesesfxi etamerikanskforsøg,hvorflerestuderendetagerritalinforatgøredereshverdagmerebekvem (Ibid.).LignendesesiDanmark,hvorungekvindertagersmertestillendelægemidlerforatklare skolen(hansenetal.,2007).denneformforselvmedicineringantagesatkunnebliveetproblem, nårhverdagsproblemernebunderidyberesundheds[oghelbredsproblemer,ogdetattageen pille,derforbliverbrugtsomenløsningafbådefysiskeogpsykiskelidelser. Medikaliseringharsåledesmedførtenkultur,hvordetattagemedicinmodhverdagens problemererblevetheltnaturligt.denneformfor medicin[kultur kanmuligvisværeen medvirkendefaktortil,atmedicinforbrugetblandtdanskeredesidstemangeårersteget Social-ulighed-i-sundhed- Afsnittetvilomhandlesocialulighedisundhed,daderindenformedicinforbrugogSVHoptræder socialulighed.derforvilfølgedefinitionerafogetsamfundsperspektivpåsocialulighedisundhed samtspørgsmåletomhvorfordenneinteresseforsocialulighedisundhedeksistereridanmark. Endeligtvildesundhedspolitisketiltagpåområdetblivebeskrevet. 5

11 Definitioner-af-social-ulighed-i-sundhed- Sundhedsstyrelsendefinerersocialulighedved,atsygdomogsundhedsrisiciersocialtskævt fordeltidetdanskesamfund(sundhedsstyrelsen,2013b).idetforebyggendesundhedsarbejde, sesdertoperspektiverpåsocialulighedisundhed.deteneperspektivomhandlerdensociale gradientisygelighedogdødelighed,deroptræderiforholdtilsocioøkonomiskposition(ibid.).det andetperspektivomhandlerdensocialeulighedblandtudsattegrupper,somleverunder belastedeforholdsåsomarbejdsløshedellerfattigdom.hvorforindividerbefindersigisocialt udsattegrupper,kanblandtandetforklaresmedlangvarigsygdom.detsesogså,atdissegrupper ermereudsatteforsundhedsrisiciogsygdomendandrebefolkningsgrupper.(diderichsen,2011) Enandendefinitionafsocialulighedisundhedlyder: Socialinequalitiesinhealthareanytypeof persistentandimportantdifferencesinaggregatedhealthbetweensocialpositionsinthesame socialstructure(s) (JonIverElstad,2000s.17).Detderliggertilgrundlagfordefinitionener,at socialulighedisundhedikkehandleromforskellemellemdeenkelteborgere,mennærmereom forskellemellemgrupperafmennesker.socialulighedisundhedopstår,nårdeindividuelle forskelleisundhedmellemindividerfraforskelligegrupperisamfundetsummeres,jf.afsnit6.2. Menneskershelbredstilstanderafhængigaffaktorersomgenetik,socialarv,opvækstvilkårog mulighedernedenenkeltehar.dissefaktorerharenindvirkningpåuddannelsesniveau,somhar betydningforøkonomi,sundhedsadfærd,arbejdem.m.,derendviderepåvirkerhelbredet.dette kanmedføresocialulighedisundhed,daalleikkehardesammemulighederogbetingelserilivet (Diderichsen,2011). Social-ulighed-i-et-samfundsperspektiv- IDanmarkharvelfærdsstatentilopgaveatfordelesociale,kulturelleogøkonomiskegoderligeligt. TiltrodsforvelfærdsstatensomaktøriDanmarksesforskellepå,hvordansygelighedogsundhed erfordeltibefolkningen.(k.larsen,2009) Deterenpolitiskudfordringforsundhedssektorenatmindskeulighedenisundhed,daflere socioøkonomiskefaktorerikkekunvaretagespolitisk.alligevelkansundhedssektorenaktivt bidragetilatmindskedensocialeulighedisundhed,grundetdetansvarsektorenhariforholdtil atsikreligetilgængelighedogbehandlingforalle(lindbergetal.,2011). 6

12 SocialulighedisundhedvilinærværendeprojektundersøgesiforholdtilmedicinforbrugogSVH. Ulighedsgradenvilkommetiludtrykiforskelligesocialgruppersmedicinforbrugsammenholdtmed dissessvh. Hvorfor-interesse-for-social-lighed-i-sundhed?--- Detkanundre,atviidetdanskesamfundoverhovedetinteressererosforogstræbereftersocial lighedisundhed.hvorforkanviikkeværeligegladeogladestræbeneftersundhedværeoptilden enkelte,nårhvertindivididagalligevelharansvarforegensundhed?iprincippetkunne samfundetsagtenshaveværetindrettetsåledes,mensocialansvarlighedoginteressenforat mindskedensocialeulighedidetdanskesamfunderenpolitiskinteresse,derbyggerpåenetisk holdningomatsocialulighedisundhederuretfærdigt.(diderichsen,2006)desudenbeskriver MichaelMarmot,hvordansamfundetidagharenmoralskforpligtigelsetilatmindskedensociale ulighed.vedathaveetsamfundmedmuligheder,børdetderfortilstræbes,atallefårligeadgang tildissesamtudnytterdembedstmuligt.(marmot,2004) Sundhedspolitiske-tiltag- Allelande,såvelhøj somlavindkomstlandeharoftestoreogstigendesocialeforskellei befolkningerneshelbredstilstand.detteførtetil,atwhoimaj2009vedtogenresolution,hvor allemedlemslandeskullegennemførenationaleanalyserafårsagertilogindsatsermodsocial ulighedisundhed.danmarkharligesomandrelandeformuleretsinesundhedspolitiskemålmed henblikpåatforbedrefolkesundheden,reduceredensocialeulighedisundhedsamtøge middellevealderen(diderichsenetal.,2011).i Folkesundhedsprogram1999[2008 opstilledesto overordnedemålomlængerelevetidmedhøjerelivskvalitetogomenreduktionafsocialulighedi sundhed(regeringen,1999).dissemålblevfulgtopi SundHeleLivet (Regeringen,2002).Endnu ensundhedsforanstaltningblevfremførti2009,hvor Sundhedspakke2009 fokuseredepåat forlængemiddellevetidenmedtreårfremmod2020(regeringen,2009).sundhedspakken fokusererpåatmindskesocialulighedisundhedmedtoforslag.førstogfremmestvedatstyrke denforebyggendeindsatsbådeiforholdtiludsattebørnogungesamtmindreressourcestærke grupper.dernæstvedatudsendevejledningsmaterialesamtmotiveredemindreressourcestærke gruppertillivsstilsændringer.enreduktionafsocialulighedisundhedvilmedføre,atenstørre andelafborgerneidanmarkkanindgåpåarbejdsmarkedetogdermedpåvirkesamfundetien 7

13 positivretning,idetudgiftertilsundheds[,beskæftigelses[ogsocialområdetkanfastholdeseller måskereduceres.enreduktionafsocialulighedisundhedvilgavnefolkesundhedenvedatstyrke befolkningenshelbredogdermedøgemiddellevetiden,someretpolitiskmål.sammenlignetmed andrelande,hardanmarkenlavøkonomiskulighed,mentilgengældhøjdødelighed,hvorimod detinternationaltses,atlandemedlavøkonomiskulighedharlavgennemsnitligdødelighed.at fremmefolkesundhedenerderforetvigtigtemneforsundhedsmyndighederog sundhedsvæsenet.(diderichsenetal.,2011) Dennepolitiskeopmærksomhedharresulteretiennationalaftaleomatudarbejdeen sundhedsprofilhvertfjerdeår,hvilketgøresisamarbejdemedregionerneforatstandardisere undersøgelsen.formåletmedsundhedsprofileneratbeskrivesundhedstilstandenbåde kommunaltogregionaltidanmarkogeretværktøj,somkanbidragetilplanlægningsarbejde indenforsundhedssektoren(pedersenetal.,2011) Køn,-alder-og-socioøkonomisk-positions-indflydelse-på- medicinforbrug- Idetteafsnitpræsenteresforskelleimedicinforbrugiforholdtilkøn,aldersamtsocioøkonomisk positionspåvirkningpåmedicinforbrug. Højere-forekomst-blandt-kvinder-- Tidligereundersøgelserharfundetvæsentligekønsforskelleisygdomogsundhed.(Furuetal., 1997;Kjølleretal.,2007)Dererenforskelikvinderogmændsrisiko[ogsundhedsadfærdblandt andetiforholdtilkost[ogmotionsmønstre,lægebesøgogstresshåndtering.desudenerder forskelpå,hvorhyppigtmændogkvinderoplevergenerogsymptomer,hvornårdefølersigsyge, oghvaddegørveddet(krusehelweg[larsen,2004).idetfølgendevilenforskelikønnenes forbrugafmedicinbliveuddybetnærmere. Iflereundersøgelsersesetstørreforbrugafmedicinblandtkvinderendhosmænd(Figueiraset al.,2000;furuetal.,1997).etnorskstudiefinderblandtandetatkvinder,uansetalder,oftere indtagerhåndkøbsmedicinendmænd(furuetal.,1997),idet55,70%afdedeltagendekvinder indenfor14dageharindtagetmedicinmod38,10%afmændene.endviderevisertalfra 8

14 Folkesundhedsrapporten2007,atkvindersforbrugaflægemidlerer35%størreendmænds (Kjølleretal.,2007).HvorforkvinderharetstørremedicinforbrugendmændskalifølgeDorte EffersøeGanniksessomendelafetreaktionsmønster,hvorkvinderforsøgerselvbehandling, mensmændtrækkersigtilbagefraaktiviteterudenatforsøgesigmedselvbehandling.kvinders handlingerkanifølgeganniksessometudtrykforderesforsøgpå,ihøjeregradendmændene,at indeholdesymptomerneihverdagen,ogdermedundgåafbrækogreduktioneridagligdagens aktiviteter(knudsenschmidtl,2011).detstørreforbrugblandtkvindersesendvideresomet kultureltelement,hvordettilskyndeskvinder,atdetagervarepådemselvogdesudenharen bedrevidenomfarmakologiskeprodukteriogmeddeofteregårtillægenellerapoteketend mænd(figueirasetal.,2000).smertestillendelægemidlererblandtandetetafde håndkøbslægemidler,kvinderoftereindtagerendmænd(hansenetal.,2007).iendansk undersøgelseforetagetafebbaholmehansenogdanaleehansenveddetfarmaceutiske Fakultetundersøgesdetnærmere,hvilkefaktorerog/ellerforhold,dergørsiggældendefor kvindernesforbrugafsmertestillendelægemidler.iundersøgelseninterviewes20ungekvinder, omderesforbrugafsmertestillendelægemidler.afundersøgelsenfremgårdet,atforholdi kvinderneshverdagerafgørendeforderesforbrugaflægemidler,herunderstressog bekymringer.flereafdeungekvinderindtagersåledessmertestillendemidlerhverdag,mensde færresteforsøgersigmedalternativestrategierogmegetsjældentindtagerlægemidler(ibid.).at forekomstenafindtagafhåndkøbsmedicinerstørreforkvinderendformændsesligeledesi SPN2010.Herfremgårdet,at17,90%afdenordjyskekvinderangiverathaveindtaget håndkøbsmedicingennemsnitligt15[31dagepermånedindenfordesenestetremånedermod 11,70%afmændene.(Pedersenetal.,2011) Alders-indflydelse-på-medicinforbrug- Studierfinderetstigendemedicinforbrugitaktmedstigendealder(Furuetal.,1997;Pedersenet al.,2011;stoehretal.,1997).etnorskstudieharvist,atandelen,derbenyttermedicinstiger statistisksignifikantmedalderenforbådemændogkvinderfrahenholdsvis31%ialderen20[29 årtil54%ialderen60[62årog52%ialderen20[29årtil62%ialderen60[62år(furuetal., 1997).Detstørreforbrugblandtældrekanblandtandetforklaresmedmeresygdomog dårligdom,sombehandlesmedmedicinskelægemidler(jylha,1994).etandetmønstersom tegnersigerpsykiskeogsocialefaktorer,somharenpåvirkningpåbrugenafmedicin.defaktorer 9

15 sommedvirkertiletstørremedicinforbrugeratlevealene,ensomhedogdepressivesymptomer (Ibid.).Detsesendvidere,atældremedtoellerflerekroniskesygdomme,ellersomleveralene haretstørreforbrugafmedicinendældreudenkronisksygdom,derikkeboralene(ibid.). Brugenafreceptpligtigmedicinanvendesihøjeregradafældre,menssammetendensersværat seibrugenafhåndkøbsmedicin(furuetal.,1997;m.w.nielsenetal.,2003).herfinderetstudie dog,atindividerialderen25[44[årofterebrugerhåndkøbsmedicinendandrealdersgrupper(m. W.Nielsenetal.,2003).Iforholdtilreceptpligtigmedicinfinderetamerikanskstudie,at75[92% afældre(65+)indtagermindstetlægemiddel(mitchelletal.,2001).ligeledesfinderetfinsk studie,athverfjerdeialdersgruppen70[89årindtagermindstfemreceptpligtigelægemidler samtidig(jylha,1994). Dersesendvidereenforskeli,hvilkeformerforlægemidlerdeforskelligealdretager.Detkan nævnes,atbrugenafsmertestillendemidlerfaldersignifikantmedstigendealder(furuetal., 1997;Stoehretal.,1997),ogermestanvendtblandtyngrekvinder.Dissetagerhovedsageligt smertestillendemedicinmodhverdagssymptomersomhovedpineogandregener(ungekvinder brugersmertestillendemidler).engrundhertilkanvære,atdetitaktmedmedikaliseringener blevetmereacceptabeltatbenyttesmertestillendemidlermoddiversehverdagssymptomer. Alder-indflydelse-på-medicinforbrug-i-SPN2010- ISPN tegnerdersigenklartendenstil,atmedicinforbrugeterstigendemedalderen. Udfraspørgsmåletomhvormange,derhartagethåndkøbsmedicingennemsnitligt15[31dage permånedindenfordesenestetremåneder,sesdethosmændeneialderen16[24,at5,50%har tagethåndkøbsmedicin,mensforekomstenialderen75+er20,90%.ligeledesforholderdetsig sådanhoskvinderisammealdersgrupper,hvorforekomstenliggerpåhenholdsvis7,50%og30,60 %.(Pedersenetal.,2011).Detformodes,atendelafdethøjeremedicinforbrugkanforklaresmed øgetsygeligheditaktmedstigendealder.. Socioøkonomisk-position-- Sundhedoghelbreder,somførnævnt,uligefordeltibefolkningen,hvilketdensocioøkonomiske positionmedvirkertil.densocioøkonomiskepositionmålestraditioneltudfratreforskellige markører;uddannelse,erhvervogindkomst.dissetremarkørererårsagsmæssigtknyttettil 10

16 hinanden,hvorfordissemåbetragtessomenhelhed.eksempelvisharuddannelsenenbetydning forerhvervet,derigenpåvirkerindkomsten.(diderichsenetal.,2011) Ensocialgradientisundhedkansessometudtrykforatsygelighedstigeritaktmedfaldende uddannelseogindkomst.højereuddannelseførertilhøjereindkomstogdermedenrelativt længeremiddellevetidogflereraskeleveåriforholdtilkortereuddannelseoglavereindtægt. (Hvassetal.,2011) OmderersocialeforskelleibrugenaflægemidleriDanmarkundersøgesafNielsenet.al.(M. Nielsenetal.,2002),somfinderensammenhængmellemregelmæssiganvendelseaflægemidler ogsocioøkonomiskposition,nårindkomstogerhvervanvendessommålfordenne(ibid.). Grupperudenforarbejdsmarkedetsamtfolkmeddelavesteindkomsteranvenderoftestmedicin regelmæssigtogbrugerofterereceptpligtigmedicinendandregrupperisamfundet.dettekan dogtildelsforklaresmedatførtidspensionisteroglangtidssygeoftesteratfindeidennegruppe, forhvemmedicinerennaturligdelafhverdagen(manssonetal.,2002).undersøgelsenfinder ikkenogettydeligtmønsteribrugenafhåndkøbsmedicin,dogsesentendenstilatselvstændige mindsthyppigtbrugerdenneformformedicin.dennetendenssesligeledesiendansk undersøgelse,hvorindividermedlavsocioøkonomiskpositionhar1,23(0,91;1,66)størrerisikofor atindtagehåndkøbsmedicin,detteresultaterdogikkesignifikant(koushedeetal.,2012). DesudenviserenanalyseforetagetafArbejderbevægelsensErhvervsråd,hvormedicinkøbopdeles eftersocioøkonomiskposition,enmarkantlavereandel,dertagermedicinblandtpersoneri beskæftigelse,endblandtpersonerudenforarbejdsmarkedet(baadsgaardmølgaard,2013). Social-ulighed-ud-fra-SPN2010- ISPN2010viserresultaterneligeledesenmindreforekomstibrugafhåndkøbsmedicinblandt personermedenlangogmellemlanguddannelseiforholdtilpersonerudenerhvervsuddannelse. Frarapportenfremgårdet,at23,30%afpersonerudenuddannelseharindtaget håndkøbsmedicingennemsnitligt15[31dagepermånedindenfordesenestetremånederi forholdtilhhv.8%medlanguddannelseog11%medmellemlanguddannelse(pedersenetal., 2011). 11

17 Antonovskys-teori-om-oplevelse-af-sammenhæng- Sombeskrevetharindividermedlavsocioøkonomiskpositionethøjeremedicinforbrug,hvilket stemmeroverensmeddetfaktum,atdisseoftestharfleresundhedsproblemerendindividermed enhøjeresocioøkonomiskposition(heritageetal.,2008;m.w.nielsenetal.,2003).denne sammenhængkanforsøgesforståetvedhjælpafaaronantonovskysteori,somsiger,atnogle menneskerharenstørreoplevelseafsammenhæng,hvilketgørdisseibedrestandtilathåndtere belastningerogstress.ifølgeantonovskybeståroplevelseafsammenhængaftreelementer: håndterbarhed,forståelighedogmeningsfuldhed.individer,deropleverlivetsomhåndterbart, forståeligtogmeningsfuldt,følerenhøjeregradafsammenhængitilværelsen,hvorfordebedre kanklarebelastningerogstress.dermedhardeenmindrerisikoforatblivesyge.samtidigerde bedretilatvælgeenpassendestrategitilathåndterevanskeligeudfordringeriforholdtilindivider medlavoplevelseafsammenhængilivet(antonovsky,2000). Enundersøgelseviser,atindividermedlavoplevelseafsammenhængitilværelsenilangthøjere gradtagersmertestillendehåndkøbsmedicin,nårdefølersigbelastedeog/ellerstressede,end individermedbådeenmiddelogenhøjoplevelseafsammenhæng(koushedehansen,2011). Individermedlavsammenhængsfølelsebrugeraltsåistørregradmedicin,nårdeerbelastede og/ellerstressede,ogsåselvomdeingensmerterhar.udfraantonovskysteorikandetteskyldes, atdisseindividerharsærligtsværtvedatfindeenmerepassendemådeathåndterebelastninger ogstresspå(antonovsky,2000).koushedeetal.harundersøgtomoplevelseafsammenhænghar indvirkningpåsammenhængenmellemsocioøkonomiskposition,stressogbrugenaf håndkøbsmedicin(koushedeetal.,2012).detsesathøjoplevelseafsammenhænghar beskyttendeeffektfor,hvorvidtdertagesmegetmedicin.endviderefinderundersøgelsen,athøj oplevelseafsammenhængerassocieretmedhøjsocioøkonomiskposition(antonovsky,2000; Dueetal.,1998;Geyer,1997). Ovenståendeviser,atindividerreagererforskelligtpåsymptomerpåsygdomudfrablandtandet deresopfattelserafsundhedogsygdomsamtsammenhængsfølelse.viformoderatlavoplevelse afsammenhængvilkunneassocieresmedlavsocioøkonomiskposition,hvorfordetkanantagesat individeridennegruppetagermeremedicin. 12

18 2.6-Selvvurderet-helbred- IfølgendeafsnitpræsenteresSVHiforholdtilsygelighed.SlutteligtvildatafraSPN2010iforhold tilsvhblivebeskrevet. Selvvurderet-helbred-og-sygelighed- Undersøgelserharvist,atvoksnemeddårligtSVHermindretilbøjeligetilforebyggendeadfærdi forholdtilegensundhed.individermeddårligtsvhhartendenstildårligerecompliance,idetdisse ermindretilbøjeligetilatfåforetagetscreeninger,tagemedicinforforhøjetblodtrykellerfølge rådomkringdiætogmotion.dennemanglendeforebyggendesundhedsadfærdkanføretil sygdomsforløbudviklersigogiværstefaldførertilentidligeredød.(idleretal.,1997)enanden undersøgelseafkristensenet.alharvist,atjodårligeresvh,jostørreersandsynlighedenfordød ogsygelighed.(kristensenetal.,1998)dettekanformodentligtskyldesensammenhængmellem dårligtsvhoglængerevarendesygdom.(sugisawaetal.,1994)enundersøgelseafsugisawaet.al. hardesudenvist,atsvhkanværeenindikatorforeksterneressourcersomkanbrugestilat håndterefremtidigesygdomsforløb.disseeksterneressourcererindkomst,uddannelse,boligog socialenetværk,ogharendirekteeffektpåsygelighedogdødelighed.(idleretal.,1997;sugisawa etal.,1994) Selvvurderet-helbred-ifølge-SPN2010- ISPN2010sesenforskelpå,hvordanindividervurderersithelbrediforholdtilalder.Forskellen mellemdenyngstealdersgruppe,16[24år,ogdenældstealdersgruppe,75+år,hvorderhos mænderetfaldiprocentdelen,dervurderersithelbredsomgodtpå21,10procentpoint,imens derhoskvindereretfaldpå33,10procentpoint.yderligeresesenforskelmellemkønnene,idet 87,10%afmændenevurdererdereshelbredsomgodtmod82,70%afkvinderne.Iforholdtil socialulighedkanderirapportensesenulighedindenforuddannelseogerhvervsmæssigstilling. Dettesesved,at90,50%medmellemlanguddannelseog92,50%medlanguddannelsevurderer sithelbredsomgodt,modsat71,60%udenerhvervsuddannelse.vederhvervsmæssigstilling, vurderer93,30%beskæftigedehelbredetsomgodtiforholdtil76,60%arbejdsløseog kontanthjælpsmodtagerne.endviderekandenmindsteandeldervurderersinhelbredgodtses blandtførtidspensionister(39,60%)(pedersenetal.,2011). 13

19 SVHkanværeenindikatorfor,hvilkeressourceretindividbesidder,ogderforantagesdet,at individermedlavsocioøkonomiskpositionharstørrerisikoforathaveetdårligtsvh.yderligere kanlængevarendesygdomogalderogsåresultereietdårligtsvh,dogskaldetsigesatdeter naturligtathelbredetvilvurderesdårligeremedalderen,hvisdetantagesatsygelighedenstiger medalderen.alligevelformodesdet,atældretagerderesalderibetragtningnårdissevurderer dereshelbred. Social-ulighed-i-selvvurderet-helbred- - EtdårligtSVHmedførerenøgetsygdomsrisikoogdødelighed.Yderligereviserundersøgelser,at individermeddårligtsvhermeretilbøjeligetilatbenyttesundhedsvæsenet,havearbejdsfravær, højtmedicinforbrugogforringetfunktionsevne,hvilketisidsteendekanføretilarbejdsløshed ellerførtidspension.(christensenaietal.,2009,kap.9;idleretal.,1997).dersesendvidere,ien norskundersøgelse,ensammenhængmellemarbejdsløshedogdårligtsvh,idet61,40%udenjob vurderedesithelbredsomdårligtsammenlignetmed38,60%ibeskæftigelse(geleharslof, 2010) Hvordan-opfattes-sundhed?- Sundhederetbredtbegreb,somdækkeroverfleretilstandeogaktiviteter,somharbetydningfor velvære.derfindesflereforskelligedefinitionerogforståelserafsundhed,hvilketogsåbetyder,at dererforskelligemåderatvurderehelbredpå.disseforståelserogdefinitionerskalbrugestilat giveengrundlæggendeforståelseafdeforskelligemåder,hvorpåbegrebetsundhedkanforstås, ogdermedogsågiveetindbliki,hvilkeelementer,derindgårienvurderingafhelbred.(otte, 2009) WHO s-definition-af-sundhed- WHOhardefineretsundhedtilatværeentilstandaffuldkommenfysisk,mentalogsocialvelvære ogikkeblotfraværafsygdom.(who,2013).dermedskabtewhoennyskabendedefinition,idet individetsvelværefikbetydningfordetatfølesigsund,dadenikkebetragtedesundhedudfraen medicinsksygdomsopfattelse.who sdefinitionkandogdiskuteres,idetdengørbrugafordet fuldkommen,hvilkethentydertilsundhedsomenidealtilstand,derkanvirkeuopnåelig.dette passerikkeindiendagligdagsbeskrivelseafsundhed,hvorenpersonsagtenskanfølesigsundpå 14

20 trodsafensygdomellerethandicap.(f.larsen,2003)setiforholdtilmedikalisering,hvor sundhedsættesienmedicinskforståelsesrammebliversundhedikkeefterstræbtudfraegenlyst, menudframålopsatafsundhedssektoren.såledesopfattessundhedsometmedicinskmålog bevægersigvækfratankenomathavedetgodtogfølesigtilpas.(thing,2009) Andre-sundhedsdefinitioner- DorteEffersøeGannikharenandendefinitionafsundhed,somlyder: Evnentilatreagerepåydre ogindrepåvirkninger,såledesatsygdomundgås,overvindesellerreguleres. (Gannik,1999). EndviderebeskrivessundhedafFinnBreinholtLarsensomværende enpersonligressource,der kanbrugestilattacklehverdagensbelastninger. (F.Larsen,2003).Definitionenlænersigmere opafantonovskysteoriomoplevelseafsammenhæng,hvoretindividibesiddelseafstor oplevelseafsammenhængeribedrestandtilathåndterestressorer,jf.teoriafsnit5.3.yderligere understøttesdennedefinitionafbegrebet Sundhedsbrøken,sombeskriversammenhængen mellembelastningerogressourcer(c.nielsenetal.,2000).sundhedsbrøkenstællerhenvisertil defysiske,personligeogsocialeressourceretindividbesidder,mensnævnerenhenvisertilde fysiske,personligeellersocialebelastningerenpersonbliverudsatfor.joflereressourceren personhar,jobedreerdennetilathåndteredeførnævntebelastninger.(f.larsen,2003)denne forståelseafsammenspilletmellempersonligeressourcerogbelastningergiveretindbliki, hvordanenpersonvurderersithelbred.teorienkandesudenforståsudfra,atmedicinopfattes somenressourcetilathåndteredebelastningerenpersonmøderisinhverdag,hvorforderkan stillesspørgsmålved,hvorvidtsundhederetmiddeltilmålet,ellerermåletisigselv?svarpået sådanspørgsmålkanværemegetforskellige,idetdererflereforståelserafsundhed,hvilketde ovennævntedefinitionerbærerprægaf.dennediversitetidefinitionerogforståelserafsundhed kanmedetbegrebkaldesforsundhedsrelativisme,hvilketbetyder,atsundhederetrelativt begreb(wackerhausen,1994),hvorfordeterforskelligt,hvordanindividerrelaterertilsundhed. Dervilinærværendeprojektikkearbejdesudfraenspecifiksundhedsdefinition,menfunktionen afdisseeristedetatvise,atderfindesutalligemåderatfortolkesundhedsbegrebetpå.denne forskellighedidefinitionerbetyderderfor,atdeterforskelligt,hvordanetindividvurderersit helbred,idetindividetsindividuelleforståelseafsundhedafgørdennevurdering. 15

21 2.8-Opsamling- Bådehåndkøbsmedicinogreceptpligtigmedicinharværetstigendeienårrække.Dennestigning harfundetstedsideløbendemedenstigningiandelen,dervurdererathaveetgodthelbred. Desudenhardetvistsig,atderoptræderensocialulighedmedhenblikpåbådemedicinforbrug ogsvh.herunderharindividetssocioøkonomiskepositionenbetydningfor,ihvilketomfangder indtagesmedicinsamtudfrahvilkefaktorerhelbredetvurderes. Håndkøbsmedicinbliverihøjeregradindividetsløsningpåensygdomellersygelighed,fremforat tagekontakttilenlægekyndig.denstørsteandelafdedeltagendeborgereispn2010hartaget håndkøbsmedicinformigræneellerhovedpine,hvorimodderhyppigstindtageshåndkøbsmedicin forsmerterellerubehagiryg,lænd,øvrigemuskler,knoglerogled.enmuligårsagtildette stigendeforbrugidanmarkkanvære,atdanskerneerblevetmerebevidsteomkring selvmedicineringogtagerderforoftereinitiativtilbehandlingiformafhåndkøbsmedicin.med udgangspunkti,atindividerfraforskelligesocioøkonomiskepositionerikkehardensammeviden ommedicinforbrug,antagesdetatderikkekunkansesudelukkendepositiveellernegative konsekvenservedselvmedicinering.selvmedicineringogmedikaliseringharmedførtenkultur, hvordetattagemedicinerblevetmerealmindeligt,hvilketkanværeenmedvirkendefaktortil,at medicinforbrugetblandtdanskereersteget. Socialulighedisundhedindtræffer,idetalleikkehardesammeressourcertilgængeligesamt sammebetingelserogmulighederilivet.reduktionafsocialulighedisundhederetpolitiskmåli Danmarkogforsøgesefterstræbtgennemdiversesundhedstiltag. Dersesenklartendenstil,atmedicinforbrugeterstigendemedalderen,hvilketformodesat kunneforklaresmedøgetsygeligheditaktmedstigendealder.samtidigerderetstørre medicinforbrughoskvinderendhosmændsamthospersonerudenerhvervsuddannelse. SidstnævntekanAntonovskysteoriomoplevelseafsammenhængværemedtilatforklare,idet gradenafsammenhængogmeningsfuldheditilværelsenkanværemedvirkendetilbedre håndteringafbelastningerogstress,hvilketvilmindskesygdomsrisiciogdermedsandsynligvis ogsåmedicinforbruget. 16

22 Nåretindividvurderersithelbrederdermangeelementer,derspillerindsåsomalder, socioøkonomiskstatus,sygdomogindividetstilgængeligeressourcer.ligesåvelopfattessundhed ogsåforskelligtogdennediversitetisundhedsopfattelsenermedvirkendetil,atindividerikke vurdererdereshelbredudfrasammeantagelserogværdier. 17

23 3Projektafgrænsning Iproblemanalysenerbeskrevet,hvordanderbådeharværetetøgetforbrugafhåndkøbsmedicin ogreceptpligtigmedicinindenfordetsidsteårti.nærværendeprojektbelyserkunbrugenaf håndkøbsmedicin,idetreceptpligtigmedicinblivergivetpåbaggrundafenlægekyndigvurdering, hvorfordetikkeeroptildenenkelte,hvorvidtdererbehovformedicinellerej.da sammenhængenmellemmedicinforbrugogsvhønskesundersøgt,erreceptpligtigmedicinblevet fravalgtsomendelafundersøgelsen,idetdeterdenperson,dervurderersithelbred,somogså vurderer,omdererbehovformedicinforbrug.deteraltsåofteudenvejledningfralægereller eksperterathåndkøbsmedicinenindtages,hvormedderblivertaleomselvmedicinering(yousefet al.,2008). Iforholdtildensocialeulighedisundhed,derblevbeskrevetiproblemanalysen,retter nærværendeprojektfokusmodindividetssocioøkonomiskeposition,ogafgrænsersigdermedfra andrefaktorer,derkunneoptrædeiforbindelsemedsocialulighed.irelationtilindividets socioøkonomiskeposition,vilvægtenliggespåkøn,alder,erhvervsstatusoguddannelse,dadisse faktorerharvistsigathaveenbetydningformedicinforbruget,jf.problemanalyse.derfor anvendesdissesomkovariateidevidereanalyser. 18

24 4Problemformulering Påbaggrundafproblemanalysenønskesnedenståendeproblemformuleringbesvaret. Hvordaninfluererforbrugafhåndkøbsmedicinpåselvvurderethelbredoghvordankommerden socioøkonomiskepositiontiludtrykidenneforbindelse? 19

25 5Teori Idettekapitelpræsenteresudvalgtteoriforatbelysemuligesammenhængemellem medicinforbrugogsvh.indledningsvisbeskrivesbegrebetmedikalisering,hvorefterdetsættesiet samfundsmæssigtperspektiv.derefterbelysesårsagsmekanismerforatforståsocialulighedi sundhed.yderligerepræsenteresaaronantonovskysteoriomsalutogenesesamtoplevelseaf sammenhæng.slutteligtbelysesbegrebetselvvurderethelbred. Medikaliseringeretsociologiskbegreb,derbetegnerdet,atstadigstørredeleafhverdagslivet adapterermedicinskeudtryk.begrebeterblevetdefineretafflere,herafirvingk.zola: Medicalizationis aprocesswherebymoreandmoreofeverydaylifehascomeundermedical dominion,influenceandsupervision (Conrad,1992).Ikke[medicinskeproblemerbliverdefineret ogbehandletsommedicinskeproblemerogsomregelmedtermersomsygdomoglidelse. Endvidereharmedicinensomvidenskabbidragettilkulturelleforestillingerom,hvadderer normaltogunormaltsamtsundtogsygt.samfundetsfokusrettesdermedblandtandetpårisiciog årsager,ogløsningenpårisicifindesidenmedicinskeforståelsesramme.deropstårenholdning til,atproblemerkanløsesmedmedicinogdetattageenpillebliverdermedenmidlertidigflugt vækfraproblemerne(conrad,1992;laursenetal.,2010). 5.1-Medikalisering- Niveauer-af-medikalisering- Medikaliseringbevægersigpåtreniveauer:et.begrebsmæssigt,et.institutioneltoget. interaktionelt.niveau(conrad,1992).veddet.begrebsmæssige.niveauforstås,atmedicinske udtrykogvendingerimplementeresihverdagssproget,hvormedicinsketermerogfagsprog erstatterudtryksomfxkonditionstræning,dererstattesafudtrykketcardiotræning.pådet. institutionelle.niveausesenmedicinsktilgangtilproblematikker,somikke[medicinske organisationerdagligtarbejdermed.herafkannævnestildelingenafpension.det.interaktionelle. niveaurefererertildendirektekontaktmellemenlægeogenpatient/borger.medikaliseringen optræder,nårlægendefinereretproblemsommedicinsk,herunderdiagnosticering,ellernåret socialtproblembliverbehandletmedmedicinskemidler..dissetreniveauerkanvære 20

26 medvirkendetil,athverdagslivskulturenlæggesienekspertramme,hvorpatienten/borgerenhar mindretillidtilegenkropsfornemmelseogopleverenafhængighedafinputfraeksperter. Omvendtkandenmanglendetillidtilegenkropsfornemmelsehosborgerenhaveskabtenkultur, hvorefterspørgslenpåinputogrådfraeksperterøges.derforskabesdetreovenståendeniveauer isamfundet,hvormedikaliseringenfårstørrebetydning.(conrad,1992)idesenesteårtierhar patienterdogogsåstilletkravtilatbliveansetsomeksperterideresegensygdom,hvormedde ogsåharfåetenstørremulighedformedinddragelseogselvbestemmelseibehandlingsforløb (MetzlHerzig,2007).Medikaliseringenkanformodesathaveeneffektpåborgerensmådeat adapteresundhedihverdagen,hvilketkanmedføreøgetfokuspårisicihosdenenkelte.medet ønskeomatlevelængereoghaveenstærkerekrop,glemmesdetofte,athverdagslivetskal kunnenydes.måletoverskyggermidlet,hvordet,atvileverlængere,ervigtigereend,atvilever godt.(timm,1997)dettesesligeledesihverdagslivet,hvoraktivitetersåsomatspiseeller bevægesigindskrivesienmedicinskforståelsesramme.aktiviteter,somtidligeregavmeningpået socialtniveauogvirkedeglædesfremkaldende,udgjordeetmålisigselv.istedeterdisse aktiviteterreducerettilmidlerudenselvstændigmeningogerblevetenslagsmedicinsk intervention(conrad,1992;timm,1997).herafkannævnes,atdetatløbeenturbliverenpligtog alenegøressomennødvendighedforatopnåsundhed,istedetforatgøredetforegenskyldog afegenlyst(timm,1997).motionkandaopfattesudelukkendesomenmådeatsikresundhed på.somendnueteksempelkannævnesbehandlings ogforebyggelsestiltaget Motionpå recept,hvormotionsidestillesmedetlægemiddel,derdoseresgennemvejledningaf motionseksperter(thing,2009). Medikalisering-og-sundhedsfremme- Medikaliseringerligeledesenproblematikiforbindelsemedsundhedsfremme.Hvis sundhedsfremmebidragertilatophævesundhedtilenideologi,kandetderforvære problematisk,hvissundhedsperspektivetfortrængerandremåderatselivetpå,someksemplet medløbeturenillustrerer.selvomdissesundhedsfremmendeindsatserikke,ligesom forebyggelsesindsatser,fokusererpåbestemterisici,kandeværeproblematiskeidenhenseende, atflereaspekteraflivetgørestiletsundhedsproblemellerfremstårsommidlertilatopnå sundhed.medikaliseringafsamfundetkandermedogsåsessometmeregenereltfænomen,hvor størredeleaflivetskalforståsudfraetsundhedsperspektivogunderlæggesensundhedslogik. 21

27 Medikaliseringisundhedsfremmendeindsatserkanogsåhaveengavnligeffekt,hviskampagnerfx kanfåflerefolktilatspisesundere,dyrkemotion,tagemindremedicinogdermedbidragetilen forbedretsundhed(holtugetal.,2009). Forbrug-af-medicin- Somtidligerenævnthardengenerelleholdningtilmedicinændretsiggennemdesenesteår, såledesathverdagsproblemerihøjeregradløsesmedfarmaceutiskepræparater.atanvende medicintilethvilketsomhelstformål,bliverdermedansetsombådefornuftigtogacceptabelt (Laursenetal.,2010). IfølgeFoxogWardfindesdertoaspekterafdenneudvikling(FoxWard,2008).Detførsteaspekt omhandler,atindividererblevetmereåbneomkringattagemedicinogserdetsomennormalog accepteretdelafhverdagen.detteskyldes,atflereformerformedicinikkekunbrugesi forbindelsemedsygdom,menogsåanvendestilatløsehverdagsproblemerellerproblemer knyttettilenbestemtlivsstil(ibid.).- Idetandetaspektopfattesmedicinsomen magiskkugle,derisigselvudgørenløsningpå brugerenslivsstils[ellerhverdagsproblem.pillertilskrivesmagt,ogdetattageenpille,erstatter individernesegenforståelseafselvatværehandlende,ogdermedbliverpillerneencentraldelaf borgernesliv.(foxward,2008) Detoaspektertyderpå,atindividetidagharentendenstilattilsidesættesigselvogegne værdier,hvorforindividetsautonomifungerersommålestokfordenlivsførelsederudføres.det vilsige,atjohøjeregradafautonomietindividbesidder,jobedreerdettetilattræffe selvstændigebeslutninger.samtidigviletindividmedenlaveregradafautonomiværelettere påvirkeligtafdesocialeomgivelserdetindgåri,hvorforderkansesetstørreindtagafmedicin (endnødvendigt).(foxward,2008) IfølgeIllichharmedikaliseringengjortalmindeligemenneskerinkompetenteiforholdtilattage omsorgforegensundhedogsamtidiggjortdemmereafhængigeafsundhedsydelser. Medikaliseringenermedtilatforbedresundheden,menudfradetdefineredeaf sundhedseksperter/sundhedssystemer.iforsøgetpåatopnåenbedresundhedvedblotatfølge anbefalinger,udnytterindividetikkedetsressourcerogmisterdermedendelafdetspersonlige evnetilatmestrehverdagen.(illich,1982) 22

28 Samtidigermangeoverbevisteom,ategensundhedvilforbedresitaktmedstigendeøkonomiske investeringerpåsundhedsydelserogmedicin[jofleremedicinskeinterventioner,jobedre(illich, 1982).Dennemedicinskeudviklingerdesudenogsåhjulpetgodtpåvejafdesummer,som medicinalindustrienbrugertilatmarkedsførederesprodukter.tidligeremarkedsførtes produkternekuntillægerogsundhedspersonale,hvorderidagogsåpromoveresdirektetil patientgrupperogenkelteborgere(laursenetal.,2010).dettebetyder,atlægersomledmellem borgereogmedicinalindustrienerfjernet(metzlherzig,2007). Medikalisering-i-forhold-til-medicinforbrug-i-SPN2010- Medikaliseringkan,udfraovenståendeteori,dermedhavehaftenindvirkningpådetstigende medicinforbruginordjylland.individetharselvetansvarforsinsundhedogtræfferbeslutningen ommedicinindtag(ellerej)udfravidenogerfaring,hvilketkanresultereientenetunødvendigt indtag,over ellerunderforbrug.ispn2010erdetikkemuligtatse,omde14,80%derindtager medicin15[31dageprmånedgørdet,fordideharetreeltognødvendigtbehov,omdeteren vaneellerfordideterennemløsning Social-ulighed-i-sundhed-- Ulighedisundhederkompleks,hvilketskyldesflerefaktorerssammenspilogderforfindesder flereforskelligeteorierogforklaringsrammertilforståelseafdette.(diderichsenetal.,2011) Årsager-til-ulighed-i-sundhed-- Debagvedliggendeårsagsmekanismertilulighedisundhedmedvirkertilforståelseafsocial ulighedisundhed(diderichsen,2011).modellen(figur1)eropdeltitodele:1)defirevæsentlige årsagsmekanismer,iformafpili[iv,somersocialstratificering,differentieleksponering, differentielsårbarhedogdifferentielsygdomskonsekvensog2)defireindsatsområder,somfindes iforholdtildenenkelteårsagsmekanisme(a[difigur1)(ibid.). 23

29 - Figur1Oversigtoverårsagsmekanismerindenforsocialulighedisundhed(Diderichsen,2011).- Social-stratificering-(pil-I)- Arv,køn,uddannelseogetnicitetharenbetydningforsocialstratificering,idetdeermedvirkende tilatdefinereetindividssocialeposition.samtidigtildelersamfundetdesocialepositionermagt, prestigeogressourcerforskelligt.individetsmulighederforatindtageensocialpositionafhænger blandtandetafdeterminanter,somerknyttettilsocialposition.forskelleihelbredsforhold,ide forskelligesocialepositioner,erdermedetresultatafetsamspilmellemførnævntevilkårogde egenskaberfraarvogmiljø,somindividernemedbringer.(diderichsen,2011) Differentiel-eksponering-(pil-II)- Afhængigtafindividetssocialepositionerderenvarierendegradaf,hvorudsattedeerforen rækkeafrisikofaktorerindenforarbejdsmiljø,økonomiskeforholdogboligforhold.disse risikofaktorerkanpåvirkehelbredetogerdermedendelafsygdomsårsager.risikofaktorernesesi forskelliggradmellemdeforskelligesocialepositioner,hvorfordeermedvirkendetilatskabe socialulighedisundhed.(diderichsen,2011) Differentiel-sårbarhed-(pil-III)- Sygdomsårsagerhareneffektpårisikoenfor,ometindividbliversyg,meneffektenafdenneer afhængigaftilstedeværelsenafrisikofaktorer.detses,atjoflererisikofaktorer,derpåvirker 24

30 sammesygdom,somertilstede,jostørreereffekteniudviklingafsygdommen.dalaveresociale positionererudsatforflererisikofaktorer,erdeoftemeresårbareoverforsygdom.samtidig handlerudviklingenafsygdommeom,hvorgodtetindividertilathåndtereogmestreeffektenaf disserisikofaktorer.disseelementerermedtilatskabeensocialulighedisundhed(diderichsen, 2011). Differentielle-sygdomskonsekvenser-(pil-IV)- Nåretindividfårensygdom,vildissekunnepåvirkeindividetslivskvalitet,overlevelse, funktionsevneogdeltagelseiarbejdsliv.dissesygdomskonsekvenserpåvirkesligeledesafet individssocialeposition,idetdersesenforskelmellemlaveresocialepositioneroghøjeresociale positionersmulighedforatvendetilbagetilarbejdsmarkedet.(diderichsen,2011) Forhverårsagsmekanismeudarbejdesderindsatsermedhenblikpåatreducereblandtandet risikofaktorerogsygdomskonsekvenser.indsatserderpåvirkerindividerssundhedsadfærdhar isærpotentialeforatmindskedensocialeulighedisundhed.(diderichsen,2011) Social-ulighed-og-medicinforbrug- Udfraovenståendemodelsesdet,atsocialpositionharenvæsentligrolleiforholdtilulighedi sundhed.detantages,atindividermedlaveresocialposition,herunderindividermedlav uddannelseogindividerudenbeskæftigelse,ermeresårbareogmindreressourcestærkeend individermedhøjeresocialposition.fordemeresårbareindividerkanetstørremedicinindtag medføreensygdomskonsekvensiformafenforringelseaflivskvaliteten,hvorfordet selvvurderedehelbredformodesatvurderesdårligereendblandtindividermedhøjeresocial position. Etiske-forhold-ved-social-ulighed-i-sundhed- Vedforebyggendeogsundhedsfremmendeinitiativererderenrækkeetiskeforholdforbundet medsocialulighedderspillerind.disseforholdhandlerfxomrimelighedenogretfærdigheden bagetinitiativ,iforholdtilatmindskeulighedensamt,hvadderfxerøkonomiskoptimalt.dette kankomplicereengennemførselafsundhedsfremmendeindsatser,idetdensocialeulighedi nogletilfældeøges,påtrodsafenfremmendeindsatsudelukkendemedpositivekonsekvenser. Derforerdetaltsåetspørgsmålom,hvorvidtdererulighedforbundetmedforebyggendeog sundhedsfremmendeindsatserfremfor,omindsatsenkanværeskadelig.et.initiativ,der udelukkendeergavnligtforborgerneisamfundet,kasseresafetiskeårsager,itilfældeaf,at 25

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Indhold 1. INDLEDNING...4

Indhold 1. INDLEDNING...4 Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Sommereksamen 2013. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2013. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 17. juni 2013

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Tilladelse til vævscenter til håndtering af humane væv og celler Authorisation of tissue establishment for the handling of human tissues and cells

Tilladelse til vævscenter til håndtering af humane væv og celler Authorisation of tissue establishment for the handling of human tissues and cells Tilladelse til vævscenter til håndtering af humane væv og celler Authorisation of tissue establishment for the handling of human tissues and cells Sundhedsstyrelsen godkender hermed, at: The Danish Health

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Seksuel risikoadfærd blandt danske unge - en komparativ analyse

Seksuel risikoadfærd blandt danske unge - en komparativ analyse Seksuel risikoadfærd blandt danske unge - en komparativ analyse School&of&Medicine&and&Health& FredrikBajersVej7 9000Aalborg Telefon99409940 http://hst.aau.dk Titel:Seksuelrisikoadfærdblandtdanske unge

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets. Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner og tablets

Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets. Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner og tablets Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner og tablets Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995

Læs mere

Logistisk Regression - fortsat

Logistisk Regression - fortsat Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Afslutningsskema. 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed. 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567

Afslutningsskema. 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed. 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567 Dato: Afslutningsskema 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567 3. Projektperiode

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Dødelighed hos kalve af malkerace

Dødelighed hos kalve af malkerace Dødelighed hos kalve af malkerace Rapport nr. 102 Tekst Lars Arne Hjort Nielsen Anders Glasius Anders Fogh Flemming Skjøth Redaktion Korrektur Opsætning Flemming Skjøth Mette Bjerring Inger Camilla Fabricius

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Navn: Jonas Pedersen, Michael Jokil, Christine Johnsen. Lærer: Grete Holm, Karl Bjarnason, Arne Wamsler og Birgitte Madsen

Navn: Jonas Pedersen, Michael Jokil, Christine Johnsen. Lærer: Grete Holm, Karl Bjarnason, Arne Wamsler og Birgitte Madsen Navn: Jonas Pedersen, Michael Jokil, Christine Johnsen Lærer: Grete Holm, Karl Bjarnason, Arne Wamsler og Birgitte Madsen Roskilde tekniske gymnasium Klasse 2.4 Fag: Dansk, informations teknologi, teknologi

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg ARKITEKTUR KUNST - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg Præsentation. Arkitektur og Design. 2009 Aalborg Universitet. Arkitektur Ba5-9 Camilla Ulfkjær Ammitzbøll Dorte Skou Lauge Andersen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , ) Statistik for MPH: 7 29. oktober 2015 www.biostat.ku.dk/~pka/mph15 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Kritisk litteraturlæsning Introduktion Øvelse Information 5 min. Gruppearbejde 20 min. Diskussion

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

forbindelse*med* patientuddannelse* relateret*til*type*2* diabetes*

forbindelse*med* patientuddannelse* relateret*til*type*2* diabetes* Deltagerfrafald*i* forbindelse*med* patientuddannelse* relateret*til*type*2* diabetes* Dataregistreringogkvalitetsudvikling* * * * * * * * Mette$Daapan$og$Anna$Emilie$Livbjerg Institut*for*Sundhedsvidenskab*og*:teknologi*

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72)

Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72) Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet, Odense Onsdag den 18. januar 2006 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.),

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2015 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001 Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave Godkendt:2001-05-18 Digitalt lydbåndoptagersystem med flere kanaler (DATR), spoletil-spolesystem, til professionelt brug Del 3: 24-bits funktion til 16-bits medier

Læs mere

physically active lifestyle outside the school context. My findings suggest that it is important to apply a more nuanced and contextual perspective

physically active lifestyle outside the school context. My findings suggest that it is important to apply a more nuanced and contextual perspective Summary in English This thesis focuses on children and adolescents (hereafter children) participation in physical activity and the importance of the social environment. Children who are physically active

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Differential Evolution (DE) "Biologically-inspired computing", T. Krink, EVALife Group, Univ. of Aarhus, Denmark

Differential Evolution (DE) Biologically-inspired computing, T. Krink, EVALife Group, Univ. of Aarhus, Denmark Differential Evolution (DE) Differential Evolution (DE) (Storn and Price, 199) Step 1 - Initialize and evaluate Generate a random start population and evaluate the individuals x 2 search space x 1 Differential

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere