Velkommen til Regionalt koordinatormøde 30. januar 18 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Transkript

1 Velkommen til Regionalt koordinatormøde 30. januar 18

2 Program : Kaffe, te og kage : Frokost - drop-ind, flydende ankomst Velkommen og præsentation af programmet og deltagere (astra) : Samarbejde på langs af uddannelseskæden - hvorfor og hvordan? (astra) : Bordet rundt - nyt fra kommunerne (alle) : Natur, udeliv og science - hvorfor fokus på dette læreplanstema og hvordan kan dette område styrkes og udvikles? (Thorleif Frøkjær, lektor ved UCC) : Opfølgning på den kommende nationale naturfagsstrategi og det nye indspark fra Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe (astra) Herunder eksempler fra kommuner der arbejder med at skabe en sammenhængende naturfagsindsats fra dagtilbud til skole : Udviklingsrum for naturfagsstrategi perspektiver fra de sjællandske deltagerkommuner : Afrunding og seneste nyt (astra) 16.00: Tak for i dag

3 Vision Vores vision er at alle børn og unge får handlekompetencer inden for science, så de kan udfolde sig som kreative og kritiske samfundsborgere. Astra arbejder for: at alle unge får indsigt i og handlekompetencer inden for sciencefagene, som en dannelsesmæssig forudsætning for at være en aktiv borger i det 21. århundrede. at en større andel unge vælger en scienceuddannelse og -karriere

4 11/58/168 11/58/168 19/133/354 29/160/310 17/81/234 22/118/309 antal kommuner/antal folkeskoleelever i tusinde/antal folkeskoler

5 Koordinatortilbud Nationalt koordinatormøde 1 gang årligt Regionale koordinatormøder 2 gange årligt Kompassamtale 1 gang årligt Facebookgruppe *Sammen om naturvidenskab* Rådgivning/ sparring Øvrige astratilbud ses på hjemmesiden...

6 Udvikle og styrke naturfagsindsatsen i kommunen Naturfagskoordinatorfunktionen indhold - et eksempel - - samarbejde mellem daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser arbejder med mulighederne for kompetenceudvikling samarbejde med eksterne - de lokale åben skole-tilbud, f.eks. samarbejde med virksomheder og udnyttelse af kommunens naturområder fremme af den naturfaglige kultur på skolerne, f.eks. styrkelse af fagteamsamarbejde og udnyttelse af de fysiske rammer inspirerer til/medarrangør ift. lokale og nationale events, der understøtter naturfagsundervisningen er orienteret om de nyeste informationer på naturfagsområdet, f.eks. lokale og nationale strategier samt ministerielle tiltag sørger for at have adgang til netværk og faglig sparring med andre ligesindede Pædagogisk konsulent Skoleleder Naturfagslærer/Naturfagsvejleder Naturvejleder

7 Styring af uddannelseskæden

8 brobygning og progression åben skole Edison Forskningens døgn First Lego League politikermøder* Kompetenceudvikling Naturfagsmaraton festival* Udviklingsrum* uv forløb* unge forskere* naturfag i spil talentcamps* Eksterne institutioners tilbud Engineer the future Bigbang* Tektanken (Jet-net) national strategi/kommunal strategi Læringsplatforme videndeling og netværk testoteket* astra temadage* Grøn flag Grøn skole naturfagskoordinatornetværk* talentvejleder* Grøn Generation* Skoletjenestenetværket

9 Nyt fra kommunerne Videndeling om: - Hvad er du særligt optaget af i øjeblikket? - Hvilke udfordringer står du med? Nyt fra kommunerne videndeling mellem koordinatorer

10 1. Fagligt dygtigere pædagoger og undervisere i naturvidenskab Afgørende faktor for undervisning af høj kvalitet samt elevernes motivation og inspiration til øget fokus på og interesse for naturvidenskab. Særligt grundskolelærere tilbydes et kompetenceløft. Dette må ikke ske på bekostning af mulighederne for kompetenceløft for undervisere på ungdomsuddannelser og pædagogisk personale i dagtilbud. Professionshøjskoler, universiteter og kommuner er centrale aktører. Efter- og videreuddannelse bør følges af lønmæssige tiltag. Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi

11 2. Den faglige fortælling, faglig styrkelse og udvikling Naturvidenskabelig almen dannelse for alle børn, herunder kendskab til de store naturvidenskabelige fortællinger UVM nedsætter et fagligt ekspertudvalg, der skal skabe fornyelse og sammenhæng i de naturvidenskabelige fags formål, mål, indhold og evaluering (...) fra dagtilbud til ungdomsuddannelser Styrkelse af kernefagligt indhold Undersøge årsager til kønsubalancer Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi

12 3. Styrket nationalt engagement og samarbejder på tværs Etablering af en national koordinationsgruppe, der koordinerer naturvidenskabsindsatser UVM og BSM igangsætter indsats, der styrker dagtilbuds-samarbejde med andre aktører i lokalområdet samt skole-virksomhedssamarbejde, herunder med fokus på at understøtte læringen af kernefaglighed Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi

13 4. Lokal prioritering, faglige netværk og overgange Alle kommuner udpeger mindst én naturfagskoordinator Faglige netværk i kommunerne for naturfaglige undervisere og pædagogisk personale Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi

14 Formål og mål med UdviklingsRum At styrke kapaciteten til og effekten af naturfaglig udvikling i kommuner med naturfagskoordinatorrollen og -funktionen som omdrejningspunkt. Efter forløbet skal de deltagende kommuner være rustede med en ajour, politisk vedtaget strategi og plan for udvikling af naturfagsområdet. 12 kommuner fra 4 regioner deltager i det fælles udviklingsrum: Dragør, Fredericia, Furesø, Halsnæs, Høje-Taastrup, Kalundborg, Kolding, Odsherred, Skive, Vejle, Vordingborg, Sønderborg (11,4 % af Danmarks 0-17 årige bor i de 12 kommuner) Kommunalt Udviklingsrum* *

15 Teknologipagt kommuner i fokus Hvad er Teknologipagten - 2 min. film fra IDA

16 Samarbejde på langs hvorfor og hvordan?

17 Baggrundsviden EVA evaluering 2015 EVA rapport 2015 Der arbejdes kun i begrænset omfang med læreplanstemaet natur og naturfænomener i de danske dagtilbud. I følge en undersøgelse fra EVA skyldes det en uklar definition af temaet, og at det pædagogiske personale mangler både kompetencer og interesse indenfor området. Knap halvdelen af det pædagogiske personale har ifølge institutionslederne ikke stor interesse for temaet. Til sammenligning interesserer 93 % sig meget for læreplanstemaet sociale kompetencer. arbejdsgruppernes oplæg Samtidig halter det også med kompetencerne, idet kun er 53 % af det pædagogiske personale ifølge institutionslederne i høj grad har kompetencer til at kunne arbejde med temaet. Master til en styrket pædagogisk læreplan herunder arbejdsgruppernes temabeskrivelser ny overskrift natur, udeliv og science Socialministeriet

18 En national strategi på vej Anbefalinger på dagtilbudsområdet

19 Udfordringer Videnskortlægning Anbefalinger

20 1. En styrket og sammenhængende faglighed i uddannelseskæden Dette kendetegnes af... Pædagogisk praksis i dagtilbud, der tager afsæt i et børneperspektiv og giver børnene plads til at være aktive deltagere og udfolde eksperimenter sammen med andre Sammenhæng og progression i den naturvidenskabelige praksis og undervisning for børn og unge 0-18 år bl.a. ved at relatere til Big Ideas of Science (...)

21 Sammen om naturvidenskab s. 20

22 2. Kompetenceløft i samspil med naturfagsdidaktisk forskning Dette kendetegnes af... Lærere og pædagogiske personale, der er engagerede og har tilstrækkelige naturvidenskabelige og fagdidaktiske kompetencer ift. en styrket og sammenhængende undervisning og pædagogisk praksis Naturfagsdidaktisk forskning (...), samarbejde mellem naturfagsdidaktiske forskningsmiljøer og effektivt vidensflow mellem forskning og praksis

23 3. Forankring og koordinering af naturvidenskabsindsatserne Kommunale naturfagsstrategier (0-18årsområdet) Mindst én kommunal naturfagskoordinator Uddannelses- og pædagogiske institutioner formulerer, hvordan institutionens indsatser bidrager til realisering af den nationale strategi og etablerer faglige kollegiale fællesskaber for fagdidaktisk sparring og udvikling af undervisning og pædagogisk praksis

24 Sammenhæng mellem læreplanstemaerne og det pædagogiske grundlag

25 Hvad gør andre? MINA modell - Norsk STEM tilgang Artikel i MONA

26 Ressourcer - ideer og eksempler LSUL (Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring) ex. sciencekufferter - Linda Ahrenkiel, linda@imada.sdu.dk Science i børnehøjde - ideer til dagtilbud

27 Ressourcer - ideer og eksempler Ideer Bøger: De små forsker 365 forsøg 150 gode grunde EMU en naturen og naturfænomener Naturkanon, 250 aktiviteter, mv. Grønne Spirer/Frilufsrådet Testoteket - find forsøg du kan lave hjemme Forskerfrø - norsk side med masser af ideer til forsøg/undersøgelser Organisering af et godt læringsmiljø - Socialministeriet/EVA Kommunale eksempler Brobygningskanon - Slagelse Kommune Læreplaner fra 4 mdr.- 6 årige Vordingborg Kommune Pædagogisk Exstrakt - s. 10 Hillerød Kommune Transmogriffen Rødovre Kommune SMOL Randers Kommune

28 Natur, udeliv og science hvorfor fokus på dette læreplanstema ved Thorleif Frøkjær (se særskilt præsentation)

29 Refleksion i grupper Hvilke muligheder/ideer vil du/i arbejde videre med? Hvem er oplagte samarbejdspartnere?

30 Engineering i Skolen(EiS)

31 Hvad er engineering? Definition fra EiS Engineering forstås her som ingeniørers arbejdsmetoder: Tager udgangspunkt i problemer eller udfordringer. Er organiseret i tværfaglige projektgrupper. Inddrager relevante teknologier. Er løsnings- og/eller produktorienteret. Inddrager designprocesser og fremstiller en eller flere prototyper. Er målrettede, processtyrede og ofte iterative i forsøget på at finde en tilfredsstillende løsning. Inddrager naturvidenskabelig viden, matematik og IT, når det er relevant.

32 Hvorfor engineering? Dannelse At bringe engineering ind i naturfagsundervisningen i skolen og bidrage til, at flere børn og unge opnår teknologisk og naturvidenskabelig indsigt som en del af deres almendannelse og ad den vej får større interesse for naturvidenskab og teknologi. Rekruttering Danmark har en lav andel af unge, der uddanner sig inden for det teknologiske eller naturvidenskabelige område og med engineering opnår elevernes større indsigt i, hvordan naturvidenskaben anvendes til at løse problemer, og deres interesse for at arbejde problemorienteret med naturvidenskab og teknologi styrkes. Derudover Motivation Åben skole Innovation og entreprenørskab Fællesfaglighed Natur/Teknologi STEM Sammen om Naturvidenskab, Rådgivningsgruppens anbefalinger og kommende strategi Teknologipagt

33 Projektet Engineering i skolen Kompetenceudvikling af lærere (QUEST-model) Opbygning af naturfagteams og kommunalt netværk Udvikling af engineering-didaktik Udvikling af undervisningsmaterialer Aktiviteter - fx Engineering Day Projektets partnere Engineer the Future VIA Naturvidenskabernes Hus Astra

34

35 Sådan kan din kommune arbejde med engineering Stor model Naturfagskoordinatoren samarbejder med en lokal UC om engineering efter en kommunal kompetenceudviklingsmodel (inspireret af QUEST) ud fra erfaringerne fra EiS. Finansiering kan ske gennem kommunale midler til kompetenceudvikling eller en evt. ny fondsansøgning. Astra indsamler løbende interessetilkendegivelser. Mellem model Naturfagskoordinatoren arbejder med engineering i de eksisterende kommunale rammer og strukturer for naturfagsindsatsen. Naturfagskoordinatoren kan trække på resurserne fra projektet Engineering i Skolen. Lille model Naturfagskoordinatoren informerer naturfagslærerne på kommunens skoler om at engineering er en ny dimension, de kan inddrage i deres undervisning. Naturfagslærerne kan selv opsøge ressourcerne fra projektet Engineering i Skolen som inspiration til at arbejde med engineering på egen skole.

36 Som skole eller lærer Som skole, fagteam eller lærer er der mulighed for at deltage i regionale temadage omkring engineering. De er gratis at deltage i. Derudover opfordrer vi alle skoler, fagteams og lærere, som interesserer sig for engineering, til at kontakte den kommunale naturfagskoordinator, for at høre om mulighederne i egen kommune. Som kommune De involverede kommuner i projektet er i første omgang Lyngby-Tårbæk og Horsens. Herefter følger Holstebro og Vejle, hvor der er kompetenceudviklingsforløb 2017 og Fra foråret 2019 hjælper vi andre kommuner i gang med at arbejde med engineering og med at igangsætte kompetenceudviklingsindsatser. For yderligere information og interessetilkendegivelse kan kommuner henvende sig til Elzebeth Wøhlk, der dækker Østdanmark eller til Thomas Sandholm Hald, hvis du kommer fra en kommune i Vestdanmark. Husk også at bruge din kommunes naturfagskoordinator. Sådan involveres nye kommuner, skoler og lærere i Engineering i Skolen

37 Resurser Spor på Big Bang Sparring med EiS-Kommune Temadag fra Astra - efteråret 18 Oplæg på det nationale koordinatormøde Engineering-didaktik Engineering på astra.dk Aktiviteter fx Engineering Day, Naturfagsmaraton, Book en ekspert Se mere på

38 Afrunding og seneste nyt Big Bang april i Odense Næste koordinatormøde maj i Sorø (mødeoversigt for koordinatorer) astra.dk og foldere Eventuelt