Smartere mad. En smartere planet. Smartere byer

Transkript

1 En smartere planet

2 Smartere handel Smartere mad Smartere sundhed Smartere trafik En smartere planet Smartere energi Smartere bank Smartere byer Smartere forvaltning

3 En smartere verden Verden er ikke effektiv. Beregninger viser, at verdens samlede ineffektivitet i dag koster næsten 100 billioner kroner om året. Mange forsøger at effektivisere efter bedste evne det sker fx inden for en familie, i et landbrug, i en organisation, i en virksomhed eller i en by. Men ofte mangler den overordnede koordination og sammenhæng. Ved at knytte mennesker, virksomheder, myndigheder og organisationer bedre sammen kan vi udnytte ressourcerne mere effektivt, og vi kan få mere for mindre. Verden er ikke effektiv, men den kan og bør blive det. Med de it-løsninger og erfaringer, som er tilgængelige i dag, er der store muligheder for at finde smartere og mere intelligente svar på vores problemer og skabe en bedre verden fremover. Visionen om en smartere verden Hvem vil ikke gerne gøre verden bedre? I 2008 lancerede IBM en ny og ambitiøs vision om en smartere verden en verden, som ganske enkelt fungerer mere intelligent. Målet er gennem it-løsninger at skabe bedre forhold på mange af de områder, hvor der i dag er problemer fx inden for fødevareproduktion, på sundheds området eller når det gælder miljøproblemer i storbyer. Visionen er bygget op med udgangspunkt i den teknologiske udvikling, som finder sted i disse år, og som gør verden mere instrumenteret, indbyrdes forbundet og intelligent. Instrumenteret: udviklingen af sensorer, digitale kameraer, computere og andre enheder giver os i dag mulighed for at opsamle data og information i et omfang, som langt overstiger, hvad der tidligere har været muligt. indbyrdes forbundet: med internettet, mobiltelefoner og andre digitale netværk kan de mange data og informationer i dag udveksles og kobles sammen i et hidtil uset omfang og tempo. Intelligent: med den eksplosive udvikling af computerkraft og avancerede analyseredskaber kan de enorme mængder af sammenkoblede informationer i dag hurtigt analyseres og gøre det muligt at se sammenhænge, man ikke tidligere kunne se. Og det skaber et langt bedre grundlag for at træffe beslutninger og finde nye løsninger på udfordringer, vi står overfor. Ved at udnytte denne teknologiske udvikling kan vi optimere og mindske ressourceforbruget og samtidig få vores verden til at fungere mere intelligent og smartere inden for områder som fx transport, handel, fødevarer, forvaltning, sundhed og energi til gavn for vores medmennesker, vores børn og de kommende generationer.

4 IBM bidrager til at gøre verden smartere.

5 Lidt smartere hver dag Det er ikke informationer, vi mangler. Trillioner af forskellige digitale enheder opsamler data døgnet rundt. Ved at koble disse enheder sammen og bearbejde deres data kan vi forvandle rå information til nyttig viden. Og med denne viden kan vi mindske omkostninger, reducere spild og forbedre produktiviteten og kvaliteten inden for en række områder. I en mere intelligent fungerende verden kan vi fx bruge microchips til at holde øje med hver enkelt fødevare. Det giver os adgang til mere viden om den madvare, vi køber og spiser og vi får meget lettere ved at lokalisere og inddæmme udbrud af fødevareforgiftninger, så færre bliver smittet. I en smartere verden bliver relevante informationer om en patient automatisk delt mellem alle parter, der har brug for opdaterede oplysninger om en behandling - fx egen læge, sygehuset, apoketet og kommunen. Og i en smartere verden behøver samfundet ikke nødvendigvis investere nye store milliardbeløb i nye transport- og trafiksystemer. Ved at indsamle og analysere trafikdata i realtid er det muligt at udnytte kapaciteten i den eksisterende infrastruktur langt mere effektivt. På de følgende sider kan du læse om otte af de områder, hvor IBM hjælper Danmark med at fungere smartere og mere intelligent. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at besøge vores website: ibm.com/smarterplanet/dk

6 Med smartere handel får du som forbruger mere magt. Og færre kontanter. Nye butikker og indkøbscentre skyder op mange steder. Men til trods for, at branchen ofte er meget dynamisk og ekspansiv, så går udviklingen af selve butikssystemerne langsomt. Detailhandelen må stadig slås med lange leveringstider, store lagerbeholdninger og langsomme distributionssystemer. Og samtidig er forbrugernes vaner og forventninger i gang med at ændre sig markant. Forbrugere forventer i dag at kunne vælge mellem at handle via nettet eller i en fysisk butik, og de ønsker nem adgang til informationer om varer og serviceydelser via forskellige kanaler. Det betyder, at dagens forbrugere er ved at ændre grundlæggende vilkår for detailhandelen. Men for de handlende, som kan imødekomme forbrugernes ønsker, er der gode muligheder for at få flere kunder i butikken. Et af de områder, som er en udfordring for de handlende, er betalingsformerne. Selv om kontanter er både bekostelige at håndtere og gør forretningerne udsatte for røveri, så går det langsomt med at indføre nye betalingsmetoder. I en smartere og mere intelligent fungerende detailhandel har kunden mere magt. Og færre kontanter. En smartere detailhandel gør kunden til konge Dagens forbrugere sætter sig generelt godt ind i tingene. De sammenligner priser, vurderer tilbud og studerer kvalitet og indhold, før de afgør, hvad og hvor de ønsker at handle. Detailhandelen skal som altid kunne forstå sine kunders adfærd og nu tilpasse sig kravet om mere information. En smartere detailhandel engagerer sig i sine kunder. En tredjedel af de nordiske forbrugere siger, at de gerne vil følge butikker eller handlende via nettet eller sociale medier. Derfor bør de handlende have systemer og metoder, som gør, at de kan håndtere kommunikationen med kunderne via digitale medier. De fleste forbrugere, uansat om de bruger sociale medier eller ej, vil gerne komme med gode idéer til nye produkter eller konstruktiv kritik af serviceydelser. Det er et ideelt udgangspunkt for de handlende, som ønsker mere information om kunderne og gerne vil knytte kunderne tættere til sig. Varer og betaling på nye måder Detailhandelen skal have den rette viden og de rigtige informationer om deres kunder, deres indkøbsvaner og præferencer og de skal forstå at koble dette til deres logistik- og lagersystemer. På den måde kan de hurtigt give deres kunder klar besked om, hvilke varer som kan skaffes og hvornår. Og ikke mindst får de mulighed for bedre at forudse, hvad deres kunder ønsker og efterspørger. En smartere og mere intelligent fungerende detailhandel gør også brug af nye betalingsmetoder. Den digitale pung er ikke nogen utopi. Med ny teknologi, mobiltelefoner og intelligente løsninger kan betalinger håndteres mere enkelt, mere sikkert og desuden billigere til gavn for både forbrugere og samfundet. Læs mere på ibm.com/smarterplanet/dk Spørgsmål? Kontakt Erik Pedersen, erikped@dk.ibm.com,

7 RFID-mærkning af blomstervogne fra Container Centralen fører til lavere gebyrer Danske Container Centralen (CC) er førende leverandør af blomstervogne (CC Containere) til den europæiske blomster- og potteplanteindustri. CC Containerne udlejes til kunderne, overvejende på langtidskontrakter, og CC administrerer systemet med de næsten 4 mio. containere samt sørger for reparation og vedligeholdelse. CCs system er udbredt i den europæiske blomsterindustri, men det har også medført en del svindel, hvor falske lavkvalitetscontainere forsynet med falske CC-identitetsmærker er blevet sluset illegalt ind i systemet. Derfor har CC nu forsynet alle containere med et unikt RFIDmærke, der som en slags elektronisk nummerplade indeholder oplysninger om hver enkelt container. Det betyder, at gartnere, transportører, auktionshuse og andre aktører i kæden hurtigt kan identificere hver container. Samtidig bliver det langt lettere at opspore falske containere og at retsforfølge leverandørerne af disse. CC slipper dermed for de illegale containere af lav kvalitet, som er en stor økonomisk belastning på budgettet til reparation og vedligeholdelse. Som direkte følge af løsningen kan virksomheden sænke gebyrerne på CC Containerne over for kunderne væsentligt allerede fra CC ser samtidig RFID-teknologien som nøglen til en mere effektiv transport og logistik i fremtiden til glæde for hele forsyningskæden. Den digitale pung i din lomme I Danmark er udbredelsen af mobiltelefoner meget stor. Ca. 94 procent af os ejer en mobiltelefon, og andelen med en smartphone vokser meget hurtigt. Det giver frihed til at gå på internettet, sende mails, søge nyheder, gå på Facebook osv. og snart også til at bruge mobilen som en afløser for Dankortet i butikkerne. IBM står bag løsninger, som åbner for et væld af spændende muligheder. En af de nye teknologier er NFC-chip en (Near Field Communication), som indbygges i telefonen, så man trådløst kan udveksle købsinformationer med kasseapparatet i supermarkedet eller når man skal betale for parkeringen, biografbilletten, togbilletten osv. Ser vi lidt længere ud i fremtiden, kan vi også forvente, at biometri vil understøtte sikkerheden ved mobil-betalinger yderligere. Biometri er en teknologi, som bruger vores fysiologi til identitetssikring i stedet for den nuværende pin-kode fx ved at scanne iris i vores øjne.

8 Med smartere mad ved du, hvor fødevarerne kommer fra. Danmark har traditionelt haft en stor landbrugs- og fødevareproduktion. I dag går ca. to tredjedele af vores samlede fødevareproduktion til eksport, og tendensen er, at denne andel vokser. Samtidig har vi de senere år importeret stadig flere fødevarer hvoraf en del går til forbrug, mens andet bruges til forædling af fødevarer, fx færdigretter, hvorefter de indgår i fødevareeksporten. Når vi betaler for en fødevare, udgør omkostninger til råvareproduktionen den mindste del af den samlede pris. Når vi køber en fødevare, betaler vi først og fremmest for forædling, opbevaring, transport - og ikke mindst for energiforbruget til alt dette. En mere intelligent verden har fokus på at optimere disse processer. Ved effektivt at kombinere data fra produktionsapparatet med data om efterspørgslen bliver det nemmere at sikre, at de ønskede varer altid findes på hylderne i detailhandelen. Men uden at det fører til øgede lageromkostninger - tværtimod. Optimering af forsyningskæden kan også betyde et mindre madspild, fordi færre fødevarer, som ikke er blevet solgt til tiden, skal destrueres. Mere og bedre mad for pengene Målrettet forskning gør det muligt at udvikle fødevarer, som er mere næringsrige. På den måde kan vi mætte flere munde. Den mad, som produceres, bør desuden kontrolleres hele vejen fra jord til bord. Når vi detaljeret kan følge og kortlægge hele processen fra råvare til færdig suppe eller kødfars i supermarkedet, ja så kan vi også bedre forhindre eventuel smittespredning eller gribe hurtigt ind, hvis kvaliteten er for dårlig. Samtidig kan den enkelte forbruger få præcise informationer om fødevarens oprindelse, indhold, forarbejdning, håndtering under transport osv. information, som stadig flere forbrugere efterspørger. Læs mere på ibm.com/smarterplanet/dk Spørgsmål? Kontakt Boy Steiner, boy@dk.ibm.com,

9 Mad og sporbarhed I 2006 fik Norge et alvorligt udbrud af smitte med E. coli bakterier. Et barn døde, og ni andre måtte indlægges. For et land, som er kendt for sin høje fødevarestandard, var det en usædvanlig oplevelse for de fleste at spise med en ængstelse for, at det kunne gå ud over helbredet. Efter nogle uger fandt man frem til, at smitten kom fra en røget pølse, og efter yderligere nogle måneder kunne smittekilden endelig spores tilbage til et konkret slagteri. Episoden gav anledning til et initiativ om at forbedre sporbarheden af fødevarer. Med teknologi fra IBM er det nu muligt at tage hver enkelt pakke kød og kontrollere oprindelsen, leveringsdatoen, transportmetoden og slutdestinationen. Derved er det nemmere hurtigt at finde og isolere en smittekilde og at tilbyde forbrugerne mere fyldestgørende information om de fødevarer, de køber og spiser. SuperBest følger kødpakker I fire SuperBest forretninger i Københavnsområdet har IBM og Dagrofa implementeret en løsning, hvor man følger kødet fra modtagelse til salg. Det sker ved hjælp af RFID-tags, som monteres i de labels, der sættes på kødpakkerne. Målet er at sikre kunderne friske kødudskæringer og minimere spild. Når slagteriafdelingen modtager kødet fra leverandøren, påsættes kødpartierne en RFID-tag, som indeholder oprindelsesdata om kødet og registrerer alle processer, kødet gennemgår under opholdet i forretningen. Herunder oparbejdning, varmebehandling mm. Forretningen kan hele tiden på en computerskærm følge, hvad der ligger aktuelt i køledisken, og hvor frisk det er. Når kunden forlader forretningen med kødet, registreres det som solgt. Teknologien gør det muligt for SuperBest hele tiden at være opdateret på hvilket kød, der ligger i kølediskene, og hvor frisk det er hvilke opskæringer, der sælger hurtigst og dermed rammer kundernes ønsker mere præcist hvor indtjeningen sker hvor meget der kasseres Arla Foods Arla Foods producerer årligt 6000 mio. liter mælk. Arla Foods er afhængig af, hvor meget mælk, der leveres, og hvor meget, der kan afsættes. IBM har hjulpet Arla Foods med at implementere et system, hvor Arla Foods kan følge mælken hele vejen fra indsamling ude på gårdene via forarbejdning og frem til kølediskene i supermarkedet. Ved at analysere og registrere mælkekvaliteten allerede ved indsamlingen på den enkelte gård er det muligt at prissætte mælkeleverancen med det samme og at fange eventuelle sygdomme i opløbet.

10 Med en smartere sundhedssektor kan du klare mere hjemmefra. Det danske sundhedssystem står over for meget store udfordringer i årene fremover. En stadig ældre befolkning kræver mere omsorg, og flere og flere personer lider af kroniske sygdomme. Samtidig bliver der færre i den arbejdsdygtige alder som både skal finansiere skattegrundlaget for udgifterne og løse det øgede behov for personale til sundheds- og plejesektoren. Der bliver flere ældre, og de lever også længere. Inden for de næste år vil der være mere end en halv million flere ældre i Danmark en udvikling som i større eller mindre grad gør sig gældende i de fleste europæiske lande. Det faktum, at behandlingsmetoderne til stadighed forbedres, er også med til at øge udgiftspresset. Hertil kommer, at vi i det hele taget er blevet mere opmærksomme på vores helbred og sundhed, selv om der er store variationer mens der bliver færre rygere, bliver der fx flere overvægtige. Denne opmærksomhed fører også til, at vi i dag går betydeligt oftere til læge, end vi gjorde tidligere. I 1970 gik hver dansker gennemsnitligt til egen læge 4,5 gange om året mod i dag 9 gange om året altså dobbelt så meget. Det er alt sammen med til at sætte systemet under betydeligt pres, og Danmark ligger i forvejen højt, når man måler på de samlede sundhedsudgifter pr. indbygger. Her bruger Danmark ifølge de seneste tal godt kr. pr. indbygger på sundhed, hvilket er betydeligt over gennemsnittet for OECD-landene. Faktisk er det kun Norge og Holland, som bruger flere penge på sundhedsområdet. En smartere sundhedssektor er mere værd for flere For at løse disse udfordringer er der behov for at tænke nyt og det kan ske på mange måder. En vej kan være at invitere patienter til at tage større del i deres egen pleje og behandling og derved gøre det muligt at tilbyde en mere målrettet og individuel service det øger både kvaliteten og effektiviteten til glæde for alle. En smartere sundhedssektor handler fx om, at kronisk syge selv kan foretage forskellige prøver og målinger i eget hjem og uploade resultaterne på nettet, så alle relevante parter i behandlingssystemet kan se dem. Det styrker grundlaget for en god behandling, og patienterne kan samtidig umiddelbart se, hvordan fx den daglige kost, motion og medicinering påvirker deres helbred. I et smartere sundhedsvæsen er alle relevante medicinske data tilgængelige på tværs af faggrupper og organisatoriske skel - fra sygehus, praktiserende læge, hjemmepleje til patienten selv og eventuelt pårørende - så sammenhængende patientforløb kan tilrettelægges bedre. Det bliver også hurtigere at indhente data til brug for forebyggelse og om, hvor effektive behandlingstilbud er i forhold til forskellige patientgrupper, og hvordan de kan målrettes den enkelte patient bedst muligt. Computerbaseret hjælp til diagnosticering I dag er det næsten menneskeligt umuligt at følge med i al den seneste forskning og udvikling af nye behandlingsformer. Mængden af information, som er tilgængelig og relevant for en konkret patients behandling, er nærmest eksponentielt stigende. I et sundhedsvæsen, der fungerer smartere og mere intelligent, kan læger få computerbaseret støtte til at bearbejde fx prøveresultater og til at stille de rigtige spørgsmål, når de skal diagnosticere en patient, finde frem til den korrekte diagnose og den mest effektive behandling. IBM s supercomputer Watson indgår i sådanne projekter. Læs mere på ibm.com/smarterplanet/dk Spørgsmål? Kontakt Henrik Wieland, hew@dk.ibm.com,

11 Plaster overvåger automatisk hjerterytme hos patienter Odense Universitetshospital Svendborg Syge hus afprøver i samarbejde med IBM og business partneren Delta prototypen på en spændende ny og patientvenlig teknologi kaldet epatch, som er udviklet af Delta. På patientens krop sættes en lille sensor, der ligner et almindeligt plaster, men som automatisk kan registrere og trådløst sende oplysninger om patientens hjerterytme og derved gøre det lettere at reagere i tide, hvis der opstår kritiske udsving. Et epatch skal udskiftes efter nogle få dage og er designet til at øge kvaliteten af overvågning og behandling i eget hjem for patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Ud over den øgede behandlingskvalitet er det også håbet at nedbringe omkostningerne ved hvert enkelt patientforløb. IBM udvikler en 3D-model for intelligente patientdata IBM har, i samarbejde med Nhumi Technologies, udviklet et unikt system, hvor en 3D-model af patienter hjælper læger med at få det bedste overblik over den enkelte patients helt aktuelle tilstand. Det kræver kun et par enkelte klik at få detaljerede oplysninger frem, fx om tidligere behandlinger eller helt friske resultater fra undersøgelser og prøver. Systemet er blevet testet på Sygehus Thy-Mors og har vist sig at fungere som et praktisk og værdifuldt værktøj i dagligdagen. Med 3D-modellen af patienten på computerskærmen kan personalet hurtigt zoome ind på detaljer, og både læger og plejepersonale slipper for at bruge tid på at grave sig gennem store journalsystemer for at finde relevante oplysninger. Den grundlæggende software i systemet er udviklet af IBM s forskningslaboratorium i Zürich i samarbejde med eksperter fra IBM i Danmark. Smart diabetesbehandling med patienten i centrum På Fyn har man gennem flere år gjort meget positive erfaringer med at organisere behandlingen af patienter med sukkersyge på en ny måde og med patienten i centrum. Det grundlæggende princip i den fynske model kaldes shared care, hvor der i særlig grad er fokus på at effektivisere samarbejdet mellem praktiserende læger, speciallæger og sygehuse. Målet er at opnå en bedre udnyttelse af den lægefaglige kapacitet, at forbedre behandlingskvaliteten for patienterne og at få en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Et website, hvor alle aktører rundt om patienten altid har adgang til opdateret information om behandling, resultater fra undersøgelser mv., spiller en central rolle i ordningen, som mere end fynske diabetespatienter i dag deltager i. At kvaliteten er blevet forbedret fremgår bl.a. af, at diabetespatienterne på Fyn har fået færre alvorlige bivirkninger af deres sygdom fx fodsår, der kan føre til amputationer. Det er også et tegn på bedre kvalitet, at antallet af sengedage siden 1997 er faldet til mindre end det halve. Økonomisk løber projektet også rundt. For mens antallet af diabetespatienter på Fyn er vokset, er udgifterne til behandlingen stagneret.

12 Med smartere transport bliver der færre køer og flere veje at vælge. Der bliver flere og flere biler på de danske veje og stadig mere trængsel. Ved årsskiftet kørte der fem gange så mange personbiler rundt i Danmark som for 50 år siden helt præcis biler, hvilket er en stigning på syv procent på bare fem år. Tidligere har Trafikministeriet opgjort, at trængsel på vejene påfører erhvervslivet ekstra tidsomkostninger svarende til 4,1 mia. kr. hvert år, og samtidig medfører trængsel øgede udledninger af partikler og CO 2. Også når det gælder jernbane- og flytrafikken, rejser vi mere end nogensinde før. Men svaret på trafik- og trængselsproblemerne er ikke altid at investere i nye, store og dyre infrastrukturprojekter. Nogle gange er det muligt at anvende den eksisterende trafik-infrastruktur langt mere effektivt og intelligent, end det sker i dag. Smartere transport handler om at sammenkoble informationer fra den række af elementer, der tilsammen udgør et transport- eller trafiksystem dvs. transportmidler, trafikanter, vejnet osv. Ved at analysere data herfra er det muligt at skabe et system, som kan hjælpe trafikanter med at træffe bedre valg. Det betyder igen, at den eksisterende infrastruktur kan udnyttes langt mere effektivt uden behov for store anlægsinvesteringer. Med et godt overblik over, hvordan den aktuelle trafiksituation ser ud på veje og inden for den kollektive trafik, om der evt. er ulykker og forsinkelser, vil et intelligent trafiksystem kunne foreslå trafikanter, fx via deres mobiltelefon, hvilken vej og hvilken transportmåde der er bedst og hurtigst for at nå fra punkt A til B. Smart kørsel handler om styring ikke kun af bilen Også erhvervstransporten kan opnå store fordele ved at analysere trafikmønstre fx i forhold til prissætning. Med et intelligent system kan udgifterne for fx en taxitur på forhånd blive bestemt ud fra den aktuelle trafiksituation. Det kan også bidrage til at mindske trafikken i myldretiden. Med et smartere transportsystem udnyttes kapaciteten bedre i den eksisterende infrastruktur. Det kan bidrage til at skabe et bedre miljø i byområder og reducere lange køer og trafikproblemer, som påvirker aktiviteten i byen negativt for både indbyggere og erhvervsliv. Læs mere på ibm.com/smarterplanet/dk Spørgsmål? Kontakt Anders N. Christiansen, andersgc@dk.ibm.com,

13 Mindre trængsel på vejene i Stockholm IBM har haft det overordnede ansvar for at indføre Stockholms trængselsafgiftsystem og har både stået for at designe, udvikle og drive løsningen, der blev etableret i Lige siden har systemet har været til stor glæde for den svenske hovedstad. Ventetiderne på indfaldsvejene er næsten halveret, og CO 2 -udslippet i den indre by er reduceret med mellem 14 og 18 procent. Antallet af mere miljøvenlige biler, der er fritaget for trængselsafgiften, er i samme periode næsten tredoblet, og antallet af passagerer, som benytter kollektiv trafik, er øget med 7 procent, hvilket svarer til flere passagerer hver dag. Trængselsafgifterne i Stockholm er beregnet til at give 600 mio. svenske kroner i nettoindtægt årligt penge som investeres i bedre veje. IBM-værktøj forudser trængsel i trafikken Et trafiksystem består af mange dele, der hænger indbyrdes sammen. Derfor giver det god mening at regulere trafikken som et sammenhængende system, hvis man for alvor skal få bugt med trængselsproblemer. IBM har udviklet Traffic Predicition Tool, som er en løsning, der intelligent kan forbinde transportsystemer på kryds og tværs. Systemet, der testes i Singapore, kan på baggrund af trafikflow og -hastighed med stor nøjagtighed forudse trafikken i intervaller på 10, 15, 30, 45 eller helt op til 60 min. Systemet bygger på adaptive statistiske teknikker, hvor veje, broer, vejkryds, vejskilte og signaler bliver forbundet, og det giver både mulighed for at styre trafikken langt mere effektivt og for at udnytte den eksisterende infrastruktur bedre. Systemerne kan også reducere antallet af trafikpropper, sænke brændstofforbruget og reducere CO 2 -udledningen.

14 Med smartere energi får sol, vind og biomasse større betydning. Når fabrikker og industriforetagender for hundrede år siden blev afbilledet, var det et godt tegn på dynamik og fremdrift, at der vældede tyk, sort røg ud af skorstenene. Sådan er det som bekendt ikke længere, og med afholdelsen af FN s miljøkonference COP15 i København i 2009 blev det for alvor klart for de fleste, at verden står over for massive energi- og miljøudfordringer. Befolkninger i tredjeverdenslande vokser og ønsker en levestandard, der matcher den vestlige verdens, hvilket øger energiefterspørgslen. Samtidig er der akut behov for at mindske CO 2 -udslippet fra fossile energikilder, hvis ikke drivhuseffekten skal komme helt ud af kontrol. Derfor er der behov for at kunne håndtere energiudfordringen mere effektivt og intelligent end hidtil. I Danmark forventer Energistyrelsen i sin fremskrivning fra april 2011, at det samlede danske energiforbrug vil stige med ca. tre procent frem mod år Det dækker over en stigning i erhvervenes og transportsektorens energiforbrug, mens husholdningers energiforbrug forventes at falde. Stigningen i energiforbruget er dog væsentligt mindre end den forventede økonomiske vækst i samme periode. Samtidig forventer man, at udbygningen af vindmøller, omlægningen af kraftvarmeværker fra kul til biomasse og mere biogas i decentrale kraftvarmeværker kan øge de vedvarende energikilders andel af den danske elforsyning fra ca. 33 procent i 2010 til ca. 50 procent i Høj spænding med smartere energi Der er meget at gøre, når det gælder smartere energi. Alene i USA betyder en øget effektivitet på fem procent i elnettet, at man sparer brændsel og udslip af drivhusgasser i et omfang, der svarer til forbruget hos 53 mio. biler. Ved at give forbrugerne intelligente elmålere bliver det nemmere at holde styr på elforbruget og for den enkelte husholdning at lokalisere og skære ned på unødvendigt forbrug. Ved at etablere et energisystem, som i sin struktur ligner internettet, kan energiproduktionen og forbruget overvåges, analyseres og styres på en måde, som gør det muligt kun at producere præcis den mængde energi, der er behov for, og udjævne spidsbelastningerne. Med et intelligent elnet er det muligt at indrette energiforbruget i forhold til de tider på døgnet, hvor belastningen er mindst. Læs mere på ibm.com/smarterplanet/dk Spørgsmål? Kontakt Anders Feddersen, fedder@dk.ibm.com,

15 Supercomputer afgør, hvor vindmøllen skal placeres Når man placerer vindmøller og vindmølleparker, er det oplagt, at det giver bedst resultat, hvis man placerer dem i områder, hvor det blæser godt. Men placering af møllerne i forhold til hinanden har også betydning for optimal produktion. Og vindforholdene varierer fra år til år, så man er nødt til at se på vindforholdene over en årrække. Alt i alt er det meget store mængder historiske data, som skal bearbejdes, hvis man skal finde den optimale placering af en vindmølle eller vindmøllepark. Vestas Wind Systems har opbygget et vindbibliotek med data fra bl.a meteorologiske målestationer, som sender data ind i systemet hver 6. time. Vindbiblioteket inddeler jorden i kvadrater, hvor man kan zoome helt ned på 1 kvadratkilometer og aflæse 160 vejrparametre, herunder vindforhold time for time 11 år tilbage. Datamængden er enorm og beregningerne komplicerede. For Vestas Wind Systems har det hidtil taget uger at foretage de beregninger, som kan give en bedre og mere sikker business case for en kunde, som skal foretage en investering, der som regel ligger i milliardklassen. Men med investeringen i IBM s supercomputer Firestorm kan de samme beregninger nu foretages på et kvarter. Denne hastighed er en vigtigt konkurrenceparameter for Vestas. EDISON IBM er en del af EDISON-forskningsprojektet (Electric Vehicles in a Distributed and Integrated Market using Sustainable Energy and Open Network). I EDISON-projektet arbejder IBM-forskere med at udvikle en teknologi, hvor opladning af elbiler kan synkroniseres med den skiftende produktion af vindenergi. Projektet foregår på Bornholm, hvor op til 50 procent af energien kommer fra vindkraft. Målet er at teste anvendelsen af vedvarende energikilder i stor skala, og dertil behøves nye målesystemer, analysemetoder og kontrolprocesser i energisystemet. Det giver fx mulighed for, at man automatisk kan få besked, når det er billigst at oplade bilen. Elbilerne kan desuden anvendes som store batterier, hvor overskydende vindkraft kan oplagres til tidspunkter, hvor vinden ikke blæser. Intelligent energistyring tjent hjem på kun et år En dansk svineproducent har reduceret energiforbruget og samtidig opnået store driftsmæssige fordele ved at indføre intelligent energistyring leveret af IBM og business partneren GridManager. IKT Agro i Vojens producerer årligt næsten smågrise, hvoraf størstedelen sælges videre til lokale gårde, og det kræver en betydelig mængde energi at holde produktionsudstyret kørende herunder bl.a. opvarmning af stalde, overvågning af foder- og vandsystemer, alarmer og de tilhørende it-systemer. Derfor ønskede svineproducenten et system, der kunne optimere energianvendelsen fra egen vindmølle og fra den offentlige energileverandør. Et vigtigt element var at sikre, at man altid anvendte den billigste energikilde, fordi de danske energipriser er reguleret på en måde, hvor de kan variere fra time til time. Det er nu lykkedes med en løsning, der gør det nemt at integrere og håndtere forskellige energikilder i den daglige drift, og som er i stand til at forudse energiprisen op til 20 timer i forvejen. Derved er det muligt at spare mellem procent af energiomkostningerne, hvilket betyder, at investeringen er tjent hjem på mindre end et år.

16 I en smartere bank er overblikket stort og gebyrerne små. Den globale finanskrise har haft en markant indvirkning på økonomier og virksomheder over hele verden. Ikke mindst har mange banker og finansieringsvirksomheder været hårdt ramt. Det gælder også i Danmark, hvor vi har oplevet flere store krak i banksektoren. Samtidig har staten i flere omgange været nødt til at oprette såkaldte bankpakker for at sikre den generelle tillid til de danske pengeinstitutter og lånemarkedet en tillid som er helt afgørende for, at samfundet og erhvervslivet kan fungere. Mens de finansielle virksomheder arbejder hårdt på at genvinde tabt troværdighed og omsætning, mødes de desuden med krav om at leve op til nye regler og direktiver, som skal gøre det finansielle system mere robust fremover. Men det er ikke nogen lille opgave at tilpasse bankernes omfattende it-systemer, og udgifterne hertil kan lægge beslag på ressourcer, der ellers ville gå til at udvikle nye produkter. Banker opererer med store og komplekse it-systemer. Ved at skabe mere fleksibilitet i it-systemerne kan bankerne generelt i endnu højere grad udnytte de mange informationer, deres systemer indeholder. En smartere it-understøttelse betyder, at bankerne bedre kan tilbyde nye tjenester, etablere skræddersyede produkter, når det gælder låne- og opsparingstilbud osv. og i det hele taget transformere den måde, kunderne serviceres på. I Danmark er IBM den største it-leverandør til den finansielle sektor, og i takt med, at området bliver stadig mere reguleret og ensartet, kan IBM i højere grad også anvende sin globale viden om best practices til at skabe yderligere værdi for bankerne og deres kunder på det danske marked. En bank med indsigt i omverdenen En smartere bank har bedre indsigt i, hvad der sker i verden, og hvordan det kan påvirke virksomheden og bankens kunder også ud fra et risikostyringsperspektiv. Med smartere analyse- og optimeringsredskaber får bankerne bedre mulighed for at træffe de rigtige beslutninger til gavn for både kunderne og banken selv. Hertil kommer, at procestilpasset it-understøttelse gør det enklere, hurtigere og billigere at implementere ændringer for at overholde nye regler og bekendtgørelser. Med en smartere it-understøttelse kan bankerne desuden nedbringe de administrative omkostninger og udvikle de måder, kunderne serviceres på. Herunder også imødekomme kundernes ønske om at foretage bankforretninger og betalinger via mobiltelefon. Læs mere på ibm.com/smarterplanet/dk Spørgsmål? Kontakt Anders Feddersen, fedder@dk.ibm.com,

17 Digitalisering skal afløse papirbunkerne Banker bruger i lighed med andre organisationer ofte unødig tid på at flytte papirbunker. Arbejdsprocesserne præges af for meget papir, kunderådgiverne bruger for meget tid på at samle information sammen forud for en kreditvurdering eller kundemøder - og ind imellem er de nødvendige dokumenter ikke tilstede på det rigtige tidspunkt og sted, hvor der skal kommunikeres med kunden. Derfor hjælper IBM banker med at digitalisere og automatisere deres forretningsprocesser på tværs af filialer og centrale forretningsenheder. Det frigiver tid til kunderådgivning af mere kompleks karakter og øger effektiviteten, samtidig med at det åbner op for, at kunderne i højere grad kan betjene sig selv og foretage nye typer mere komplekse bankforretninger over nettet. For eksempel kan øget digitalisering og automatisering betyde, at banken får mulighed for at tilbyde sine kunder at oprette billån eller forbrugslån over nettet i selve købssituationen, såfremt banken på forhånd har kreditgodkendt kunden. Smartphones og tablets skaber nye muligheder Udbredelsen af smartphones og tablets giver bankerne nye muligheder for at betjene sine kunder, men eksponerer samtidig bankerne for flere forventninger fra kundernes side. De mobile enheders funktionalitet med indbygget GPS, locationservices, kameraer etc. giver bankkunderne forventning om, at disse bringes i anvendelse fx til angivelse af nærmeste hæveautomat, fotografering i stedet for indtastning ved betaling af fx girokort osv. Udfordringen bliver ikke mindre af, at de mobile enheder anvender forskellige platforme - fx IOS og Android. Udvikling og vedligehold af native apps til de forskellige platforme kan derfor blive relativ dyr. IBM samarbejder med kunder inden for banksektoren om udvikling af hybride apps, hvor hovedparten af den enkelte app er baseret på et generelt sprog, som kan eksekveres på alle platforme, og hvor der kun er tilføjet et tyndt lag kode, tilpasset den specifikke platform. Det rationaliserer udviklingen og øger bankens konkurrencedygtighed.

18 I en smartere by kommer du hurtigere frem. Både i trafikken og til myndighederne. I 2050 vil omkring trefjerdedele af verdens befolkning bo i store byer. Også i Danmark foregår der en stadig afvandring fra land mod de større byer som fx København og Aarhus, og i Østjylland tales der om, at Danmarks næste millionby er ved at udvikle sig langs motorvejen fra Randers i nord til trekantsområdet i syd. Men udfordringerne vokser, når byerne vokser. Hvordan sikrer vi, at byens mange systemer som fx transport-, energi-, vand- og kloaksystem fungerer sammen og danner en effektiv helhed, der både er økonomisk og miljøvenlig? Og som samtidig gør byen til et godt og attraktivt sted at bo - ikke bare nu, men også mange år frem i tiden? Danske kommuner spænder livremmen yderligere fem mia. kroner ind Samtidig med, at presset øges på byerne, så er massive besparelser også på dagsordenen rundt om i de danske kommuner. 84 ud af 98 kommuner lægger op til besparelser i forhold til regnskabet for 2009, og over en femtedel reducerer udgifterne med mindst fire procent. Samlet ligger budgetterne for 2011 knap fem milliarder kroner under regnskabsniveauet for Og antallet af fuldtidsbeskæftigede i kommunerne er allerede faldet med ca i 2010, svarende til et fald på 2,8 procent. Smarte byer samarbejder For at kunne håndtere den udfordring det er, at stadig flere bosætter sig i byområder, og kommunerne samtidig skal spare, er det nødvendigt, at vi indretter vores byer smartere. En intelligent fungerende by er defineret ved, at forskellige funktioner er i stand til at samarbejde fx når det gælder sikkerhed. Ved at samordne ressourcer fra bl.a. politiet, fra brandvæsnet, motorvejsovervågningen, nødtelefoner, ambulancer osv. i en central enhed bliver det hurtigere at komme nødstedte til undsætning, at udnytte ressourcerne effektivt og at give borgerne en bedre service. Det samme gælder på mange andre områder fx i forhold til sundhed. I en smart by er det nok, at du sygemelder dit barn med en enkelt sms fra din mobiltelefon så får alle relevante institutioner automatisk besked: skolen, daginstitutionen og evt. også egen læge, hvis det er nødvendigt. Læs mere på ibm.com/smarterplanet/dk Spørgsmål? Kontakt Anders N. Christiansen, andersgc@dk.ibm.com,

19 Byens potentiale afdækkes gennem City Assessment Tool Der er mange faktorer, som er med til at afgøre, om en by er attraktiv at bo i. De åbenlyse gode skoler, trygge omgivelser og så videre - men også mindre synlige faktorer såsom mulighederne for at starte nye virksomheder op, grøn profil eller sagsbehandlingstiden hos kommunen. IBM har udviklet City Assessment Tool, som er et værktøj til at sammenligne en bys profil med andre byer. IBM måler nogle faste faktorer, som er med til at afgøre, hvor attraktiv og konkurrencedygtig en by er. En by bliver målt på en række områder inden for borgerservice, indbyggere, erhvervsliv, transport, kommunikation, vand og energi. Resultaterne giver et meget klart billede af, hvor en by er stærk. Er der tale om en by for iværksættere, har byen en særlig grøn profil, eller har byen helt andre stærke sider, der skiller sig ud? Undersøgelsen viser også de områder, hvor der kan være behov for at skubbe til udviklingen i byen. Ved at kende byens profil er beslutningstagerne langt bedre rustet til konstruktivt at arbejde sig hen imod den udvikling, man ønsker. Konkurrencen om at tiltrække kvalificerede medarbejdere bliver hårdere, uanset om det er dansk eller udenlandsk arbejdskraft, man vil tiltrække. Derfor er det vigtigt, at man selv har de informationer, der er nødvendige for at skabe de rigtige ændringer. Workshop inddrager globale ideer til lokal plan En ting er at sætte sig et mål, noget andet er at nå målet. Men det bliver lettere, hvis man får gode råd af folk med erfaring og ekspertise på området. Her bliver en anden løsning fra IBM Smarter Cites Exploration Workshop meget relevant. Workshoppen er et samarbejde mellem den enkelte by og IBM. Deltagerne kan f.eks. være borgmester og byråd, handelsforeningen, virksomheder og andre udvalgte deltagere, der har en interesse i, og kan bidrage til byens udvikling. Deltagerne og IBMs eksperter på at finde frem til, hvilke konkrete udfordringer en by har brug for at få løst. Her bidrager IBM blandt andet med sine globale erfaringer og best practices fra lignende problemstillinger. Derudover deltager IBM ere fra hele verden, som er i digital kontakt med workshoppen. De lokale deltagere kan stille spørgsmål og udveksle ideer og erfaringer med IBMs specialister og kreative folk, der sidder rundt omkring på kloden. Når dagen er omme, bruger IBMs team aftenen og natten på at arbejde videre med de udfordringer, man i workshoppen er blevet enige om at fokusere på. Næste dag fremlægges et idekatalog med løsningsforslag. Med idékataloget i hånden udvikler deltagerne og IBM en plan for, hvordan man praktisk når sit mål.

20 Med en smartere forvaltning bliver der mindre bøvl og bedre borgerservice. Med Strukturreformen i 2007 blev antallet af kommuner i Danmark reduceret fra 270 til 98, og samtidig blev de 13 amter omdannet til fem regioner. Andre offentlige myndigheder, organisationer og institutioner oplever lignende rationaliseringer og omstruktureringer. Men selv om borgerservicen løbende udvikles, kan det stadig ofte være svært for den enkelte borger at finde ud af, hvor man skal henvende sig med et givent spørgsmål. Inden for det offentlige findes der hundredvis af forskellige it-systemer, og denne uoverskuelige it-infrastruktur står ofte i vejen for et mere effektivt samarbejde mellem de mange forskellige offentlige myndigheder og organisationer. Den står også i vejen for udviklingen af mere borgervenlige serviceydelser og generelt for en mere effektiv forvaltning, der vil kunne gøre det muligt at flytte ressourcer fra administration til eksempelvis pleje og omsorg, børnepasning, skoledrift osv. Med en mere smart forvaltning vil en ændring i folkeregisteradressen være nok til at igangsætte alt det andet, vi som borgere har behov for og måske ikke altid selv er klar over i forbindelse med en flytning. Ved at automatisere og effektivisere forvaltningen kan borgerne få en bedre service og myndighederne bruge færre ressourcer på administration. Men for at det kan realiseres, er det nødvendigt, at it-systemerne bliver samordnet, og at tjenester og services bliver tilgængelige for borgerne på internettet døgnet rundt. En smartere forvaltning gør mere med mindre En smartere forvaltning har borgeren i centrum. Når man fx flytter fra en kommune til en anden, er der meget som skal ordnes i forhold til daginstitutioner, skoler og en lang række andre ting. Læs mere på ibm.com/smarterplanet/dk Spørgsmål? Kontakt Pia Grynderup, piag@dk.ibm.com,