Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt. Konvergensprogram. Danmark 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt. Konvergensprogram. Danmark 2013"

Transkript

1 Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt Konvergensprogram Danmark 2013 April 2013

2

3 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod Den økonomiske udvikling frem mod Mål og strategi frem mod Det samfundsøkonomiske forløb frem til Indledning Udsigter for dansk økonomi i 2013 og Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold Vækst og beskæftigelse frem mod Makroøkonomiske balancer Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi Offentlig saldo og gæld frem til Den offentlige saldo Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering De offentlige udgifter og indtægter Saldoen for de offentlige delsektorer Den offentlige gæld Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2012 og Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram Følsomhedsanalyser Sammenligning med Konvergensprogram Langsigtet fremskrivning og holdbarhed Udviklingen efter Finanspolitisk holdbarhed Offentlige finanser og institutionelle rammer Institutionelle rammer Bedre udgiftsstyring Effektivisering og offentlig fornyelse Bilagstabeller... 63

4 Kapitel 1 1

5 Kapitel 1 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Nyt kapitel Genopretningen af dansk økonomi efter tilbageslaget i 2008 har vist sig at være træg. Regeringen har taget en række initiativer for at øge efterspørgslen og holde hånden under beskæftigelsen på kort sigt. Disse initiativer er gennemført samtidig med, at finanspolitikken er tilrettelagt med henblik på at konsolidere den offentlige økonomi og sikre sunde offentlige finanser. Der er med aftalerne om Vækstplan DK fra april 2013 gennemført tiltag, som styrker produktivitetsvæksten og konkurrenceevnen i bred forstand. Aftalerne om SU og kontanthjælp, som er en del af Vækstplan DK, betyder sammen med allerede gennemførte reformer, at uddannelsesniveauet og den samlede arbejdsindsats forøges. Herudover lægger reformprogrammet op til en fortsat modernisering af den offentlige sektor. Den mellemfristede økonomiske politik er planlagt, så den sigter mod omtrent balance på den strukturelle offentlige saldo frem mod 2020, og mindst balance i Med denne mellemfristede udvikling er finanspolitikken holdbar. Den mellemfristede planlægning overholder de sigtepunkter og målsætninger for den offentlige økonomi, der følger af Stabilitets- og Vækstpagtens mål om, at underskuddet på den faktiske saldo er under 3 pct. af BNP og det mellemfristede mål (MTO) for den strukturelle saldo er opfyldt. 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020 Dansk økonomi ventes at være på vej ind i en periode med vækst, gradvist øget beskæftigelse og lavere ledighed. I takt med at de internationale konjunkturer bliver bedre, ventes væksten at tiltage, jf. figur 1.1 og 1.2. Hertil kommer, at den indenlandske efterspørgsel ventes at stige bl.a. som følge af et betydeligt potentiale for fremgang i især investeringerne fra et lavt niveau samt den førte økonomiske politik, der understøtter vækst og beskæftigelse i disse år. Det drejer sig blandt andet om fremrykning af offentlige investeringer, udbetaling af efterlønsbidrag i 2012, investeringsvindue for virksomheder og aftalerne om Vækstplanen. Fælles for de mange initiativer er, at de sigter mod at skabe vækst og beskæftigelse samtidig med at troværdigheden om den økonomiske politik fastholdes. Sunde offentlige finanser og Danmarks Konvergensprogram 2013 April

6 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 tillid til den førte politik er afgørende for, at Danmark kan fastholde lave renter, som bidrager til at understøtte fremgangen i dansk økonomi, jf. kapitel 2. Vækstplan DK fastholder målet om sunde offentlige finanser. Planen er tilrettelagt, så den dels stimulerer aktiviteten på kort sigt, og dels forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og produktivitet. Derved giver den danske virksomheder bedre muligheder for at udnytte et kommende internationalt opsving. Hertil kommer, at planen sigter mod at forbedre betingelserne for højere langsigtet vækst og øget effektivitet i den offentlige sektor. Figur 1.1 Udviklingen i realt BNP, Figur 1.2 Udviklingen i bruttoledigheden, Mia. kr. (kædede 2005-priser) Mia. kr. (kædede 2005-priser) personer personer Kilde: Danmarks Statistik og Interim-prognose. 1.2 Mål og strategi frem mod 2020 I Vækstplan DK bygger videre på den ambitiøse reform- og moderniseringsdagsorden fra Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 2020 (maj 2012). Vækstplanen skal bidrage til at forøge den økonomiske vækst frem mod 2020 med i alt 40 mia. kr. (målt som øget BNP-niveau i 2020) og skal gennem modernisering mv. frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor til målrettede forbedringer af den offentlige service. Regeringen vil løbende gennemføre reformer i tre hovedspor, jf. figur Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

7 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Figur 1.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål, tre reformspor Kilde: Vækstplan DK Stærkere virksomheder, flere job, Regeringen, februar Vækstplanens nye målsætning om en ekstra vækst på 40 mia. kr. svarer til, at BNP-væksten strukturelt skal forøges med i gennemsnit ⅓ pct.-point årligt i perioden , så den samlede vækst kan blive mindst 2 pct. om året i gennemsnit. Vækstmålsætningen er et supplement til de finanspolitiske mål om strukturel balance i 2020 og holdbare offentlige finanser. Vækstmålet på 40 mia. kr. skal indfris gennem to af de tre reformspor. For det første gennemføres tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår. Det styrker konkurrenceevnen og beskæftigelsen og løfter produktiviteten. Sigtepunktet er et bidrag til den samlede fremgang i den økonomiske vækst på 20 mia. kr. frem mod For det andet videreføres og udbygges initiativer til at øge uddannelsesniveauet, og der gennemføres fortsatte reformer med det formål at øge den strukturelle beskæftigelse. Sigtepunktet er et yderligere bidrag til den samlede fremgang i den økonomiske vækst på 20 mia. kr. frem mod Med indgåelsen af de to delaftaler om Vækstplan DK samt aftalerne om reformer af SU og kontanthjælp er der taget væsentlige skridt mod at indfri det nye vækstmål, jf. boks 1.1. Danmarks Konvergensprogram 2013 April

8 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Boks 1.1 Status på indfrielse af vækstmålsætning Aftalerne om Vækstplan DK understøtter konkurrenceevnen og styrker rammevilkårene for erhvervslivet i Danmark. Samlet set skønnes initiativerne at løfte produktiviteten (målt ved BNP) svarende til 6 mia. kr., hvilket især er knyttet til effekten af lavere selskabsskat. Det udestående reformbidrag på 14 mia. kr. skal blandt andet ses i sammenhæng med, at Produktivitetskommissionen ved udgangen af 2013 kommer med anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan løftes yderligere. De indgåede aftaler om reformer af SU og kontanthjælp bidrager samlet set til at øge beskæftigelsen med personer i 2020 (svarende til et løft af BNP på 5½ mia. kr.). Dermed udgør det udestående bidrag fra dette reformspor ca personer (svarende til et løft af BNP på 3½ mia. kr.). Figur a Status på indfrielse af vækstmålsætning Mia. kr. Mia. kr Kommende initiativer som styrker produktivitet og konkurrrenceevne (14 mia. kr.) Kommende reformer som øger beskæftigelsen (3½ mia. kr.) Aftaler om reform af SU og kontanthjælp (5½ mia. kr.) Initiativer i aftale om Vækstplan DK som øger produktiviteten (6 mia. kr.) Reformspor 1: Reformer som øger erhvervslivets rammevilkår Skattereform og reform af førtidspension og fleksjob, 2012 ( 11 mia. kr.) Reformspor 2: Reformer som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse Endelig lægger regeringen med det tredje reformspor op til fortsat holdbare offentlige finanser og en styrket moderniseringsdagsorden for den offentlige sektor. Det er konkret målet, at der gennem modernisering af den offentlige sektor frigøres i alt 12 mia. kr. frem mod 2020 til forbedringer af den offentlige service på højt prioriterede områder. Det svarer til et effektiviseringskrav på gennemsnitligt 0,3 pct. årligt i perioden De tre langsigtede reformspor vil skabe fundamentet for øget beskæftigelse og fornyet vækst, herunder at den private beskæftigelse kan vokse svarende til i alt fuldtidspersoner frem mod Øget efterspørgsel og genopretning af dansk økonomi efter krisen skønnes at kunne løfte den private beskæftigelse med i alt personer, men det forudsætter, at rammerne er til stede for, at danske virksomheder kan hægte sig på et kommende opsving. Den private beskæftigelse vil styrkes med cirka personer fra allerede gennemførte reformer og demografi mv., mens nye og kommende reformer og virkningen af reformerne af skat, førtidspension og fleksjob bidrager med yderligere i alt ca personer frem mod 2020, jf. figur Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

9 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Regeringens økonomiske politik følger et forsigtighedsprincip, hvor nye udgifter først afholdes, når der er parlamentarisk flertal for de konkrete initiativer, som med høj sikkerhed sikrer den nødvendige finansiering. Finanspolitikken føres inden for rammerne af budgetloven, der blandt andet indebærer, at det strukturelle underskud ikke må overstige ½ pct. af BNP. Det er i overensstemmelse med Danmarks mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO en) i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten, som er -½ pct. af BNP. I de seneste år er de offentlige finanser konsolideret med henblik på at nedbringe underskuddet på den faktiske offentlige saldo til under 3 pct. af BNP og forbedre den strukturelle saldo i overensstemmelse med EU henstillingen, jf. kapitel 3. I takt med den forudsatte normalisering af konjunkturerne reduceres de offentlige underskud yderligere frem mod I 2020 vil der i overensstemmelse med målsætningen i planen være mindst strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. I hele perioden frem mod 2020 er det faktiske underskud mindre end grænsen på 3 pct. af BNP ifølge EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Samtidig skønnes der at være omtrent balance på den strukturelle saldo, jf. figur 1.5. Figur 1.4 Udvikling i den private beskæftigelse , bidrag fra reformer og konjunkturer mv. Figur 1.5 Udvikling i den faktiske og den strukturelle saldo, personer personer Pct. af BNP 1 Pct. af BNP Samlet 2020-forløb inkl. nye refomer ,5 pct. af BNP Inkl. konjunktur -genopretning Strukturelt forløb uden nye reformer Faktisk saldo Strukturel saldo -5-6 Anm.: Strukturelt forløb uden nye reformer angiver effekten på den private beskæftigelse af allerede vedtagne reformer samt af den demografiske udvikling mv. i perioden fra Konjunkturgenopretning angiver effekten på den private beskæftigelse af en forudsat normalisering af konjunkturerne frem mod 2019 Samlet 2020-forløb inkl. nye reformer angiver effekten på den private beskæftigelse af nye reformer inkl. endnu ikke konkretiserede reformambition, der skal øge den private beskæftigelse med yderligere personer. Kilde: Finansministeriet. Danmarks Konvergensprogram 2013 April

10 Kapitel 1 1

11 Kapitel 2 2. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Nyt kapitel Dansk økonomi forventes at komme ind i en periode med vækst og øget beskæftigelse, hvor der vil ske en gradvis, men forholdsvis langsom, normalisering af konjunkturerne. BNP ventes i 2013 at vokse med 0,7 pct. Væksten igennem året vil være højere, men faldet i BNP i slutningen af 2012 trækker årsvækstraten i BNP ned. I 2014 ventes væksten i BNP at blive 1,6 pct., og i de følgende år forudsættes genopretningen at tage mere fart med en gennemsnitlig årlig vækst på 2 pct. frem mod Forløbet indebærer, at beskæftigelsen kan være omkring personer højere i 2020 end i 2013, heraf højere i den private sektor. 2.1 Indledning Det økonomiske forløb frem til og med 2014 er baseret på en interim-vurdering af udsigterne for dansk økonomi på kort sigt, der er udarbejdet i april Vurderingen indeholder opdaterede skøn for udviklingen i BNP og andre centrale størrelser for efterspørgsel og produktion samt beskæftigelse og ledighed for 2013 og Der er taget højde for tilkomne økonomisk-statistiske oplysninger og politiske beslutninger siden udarbejdelsen af den seneste samlede prognose for dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse, december 2012 Det drejer sig blandt andet om det foreløbige nationalregnskab for 2012 og nye tal for ledighed, renter og priser samt de forskellige aftaler, der er indgået på baggrund af Vækstplan DK (Aftale om en vækstplan, Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse, Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, Aftale om reform af kontanthjælpssystemet samt Aftale om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering). Der er også taget højde for aftalen med kommunerne om at øge de kommunale anlægsinvesteringer med 2 mia. kr. i 2013 som følge af forventede lavere serviceudgifter samt virkningen af offentlige overenskomster for de kommende to år. I er der tale om et beregningsteknisk forløb med en gradvis normalisering af konjunktursituationen frem mod Konjunkturnormaliseringen er stærkt knyttet til en tilsvarende genopretning af den internationale økonomi, særligt euroområdet, og understøttes af den forudsatte økonomiske politik inklusive virkningerne af aftalerne om Vækstplan DK og de ekstraordinært lave renter i udgangspunktet for fremskrivningen. Danmarks Konvergensprogram 2013 April

12 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til Udsigter for dansk økonomi i 2013 og 2014 Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet. Tilbagegang eller meget svag vækst hos mange vigtige samhandelspartnere i de seneste år har bidraget til en svag udvikling i aktiviteten herhjemme. Det er endnu småt med egentlige tegn på realøkonomisk fremgang i euroområdet, og udviklingen i den internationale økonomi ventes fortsat kun i begrænset omfang at bidrage til væksten i Danmark i år. Eksporten vil først fra 2014 kunne blive en væsentlig drivkraft for væksten i dansk økonomi. Forudsætningen herfor er, at der sker en vending i den økonomiske udvikling i euroområdet i løbet af Muligheden for, at en bedring kan være undervejs, skal ses i lyset af en række internationale krisetiltag og beslutninger i de enkelte lande, som ser ud til at have haft en effekt. Således er uroen på de finansielle markeder aftaget en del, og kapitaludstrømningen fra kriselandene i euroområdet er vendt igen. Det er helt afgørende for genopretningen i Danmark, at danske virksomheder kan hægte sig på et opsving i udlandet, efterhånden som det tager fart. Nedsættelsen af selskabsskatten, afgiftslettelser og andre initiativer i Vækstplan DK styrker vækstpotentialet på længere sigt og vil også i de kommende år bidrage til, at danske virksomheder kan øge deres konkurrencedygtighed. Danmarks lønkonkurrenceevne vil imidlertid fortsat være påvirket af, at danske lønstigninger i hovedparten af sidste årti oversteg udlandets og først i de seneste par år har ligget under udlandets. Samtidig har produktivitetsudviklingen været forholdsvis svag og dermed ikke modvirket de relativt kraftigere indenlandske lønstigninger. Den generelle usikkerhed og udviklingen i økonomien påvirker også danske forbrugere og virksomheder. Som mange andre lande er Danmark inde i en forholdsvis langstrakt periode med normalisering af konjunkturerne, hvor husholdningerne og virksomhederne holder igen med forbrug og investeringer. Det har indebåret en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel. I 2013 ventes igen vækst i dansk økonomi, som gradvis kan tage mere fart, jf. figur 2.1. BNP ventes at vokse med 0,7 pct. Væksten igennem året vil være højere, men faldet i BNP i slutningen af 2012 trækker årsvækstraten i BNP ned. I 2014 ventes væksten i BNP at blive 1,6 pct. Væksten vil i 2013 især være båret af den økonomiske politik, som understøtter både det private forbrug og investeringerne, herunder allerede iværksætte initiativer som kickstarten og investeringsvinduet samt nye initiativer, som er aftalt med vækstplanen, jf. boks 2.1. Samtidig er der et stort privat opsparingsoverskud i virksomhederne. Det giver et potentiale for fremgang i især investeringerne. 10 Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

13 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Figur 2.1 Vækstbidrag til BNP Figur 2.2 Privat beskæftigelse Pct. 2,0 Pct. 2, personer personer ,5 1, ,0 1, ,5 0, ,0 0, ,5-0, , , Offentlig efterspørgsel Eksport Indenlandsk privat efterspørgsel Anm: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, hvor bidraget fra eksempelvis eksporten bliver korrigeret for både det direkte og indirekte importindhold heri. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Erhvervsinvesteringerne har i de seneste år ligget på et meget lavt niveau i forlængelse af det økonomiske tilbageslag i Det har skabt et behov for investeringer i nyt og mere moderne produktionsapparat i de kommende år. Mulighederne for en fremgang i investeringerne skal ses i lyset af, at virksomhederne samlet set har haft et betydeligt opsparingsoverskud gennem de seneste år og derfor har gennemført en betydelig konsolidering. Virksomhederne har endvidere et incitament til at fremrykke investeringer i kraft af de fortsat meget lave renter og investeringsvinduet, der indebærer, at virksomhederne kan foretage afskrivninger på 115 pct. af visse typer af investeringer frem til udgangen af Fra og med 2014 vil den gradvise nedsættelse af selskabsskatten medvirke til at fastholde et styrket incitament til at foretage erhvervsinvesteringer. Boliginvesteringerne øges gennem en forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering. Endvidere ventes videreførelsen og udvidelsen af BoligJobordningen i 2013 og 2014 at øge boligejernes reparation og vedligeholdelse af boliger og dermed øge boliginvesteringerne. Fremrykningen og igangsættelsen af offentligt initierede investeringer, som blev vedtaget med kickstarten for at understøtte dansk økonomi, vil fortsat bidrage til det samlede investeringsomfang i Hertil kommer en række tiltag, som yderligere løfter de offentlige investeringer. De offentlige investeringer vil på den baggrund både i 2013 og 2014 ligge næsten på niveau med investeringsniveauet i 2012, som var det højeste i 30 år. Danmarks Konvergensprogram 2013 April

14 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Boks 2.1 Hovedindhold i aftalerne om Vækstplan DK Aftalerne om Vækstplan DK indeholder en lang række initiativer, der sigter mod at gøre Danmark klar til vækst. Målet med planen er at forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen og gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Samtidig muliggør Vækstplan DK en balanceret vækst i det offentlige forbrug frem mod I kombination med den styrkede moderniseringsdagsorden for den offentlige sektor vil væksten i det offentlige forbrug give mulighed for at udvikle og forbedre den offentlige service frem mod Hovedelementer i vækstplanen er: Lavere afgifter på energi. Reduktion af virksomhedernes afgifter på energi gennem blandt andet en afskaffelse af energispareafgiften (CO2-afgift på el), tilskudspulje til el-intensive virksomheder, yderligere tilskud til industriel kraftvarme og lempelser vedrørende overskudsvarme og brændsel til proces. Bedre adgang til finansiering. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomhederne gennem bl.a. forlængelse af momskredittiden for virksomheder, vækstlån til iværksættere, udvidelse af ordningen små vækstkautioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier. Lavere selskabsskat. Gradvis reduktion af selskabsskatten og skattesatsen i virksomhedsskatteordningen fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i Konkrete lempelser. Konkrete lempelser for særligt små og mellemstore virksomheder gennem blandt andet indførelse af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Flere investeringer. Forøgelse af det planlagte niveau for offentlige investeringer, en målrettet indsats for øgede investeringer i renovering af almene boliger og energirenovering af statslige bygninger samt kystsikring. Vækst- og eksportfremme mv. Styrket indsats for vækst-, eksport- og investeringsfremme samt tiltrækning af højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ramme til lempelser for erhvervslivet. Ramme afsættes i perioden 2017 til 2020 til yderligere målrettede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Målrettet indsats mod grænsehandel. Afgiften på sodavand og øl nedsættes for at mindske grænsehandlen. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen i 2013 og Ordningen giver hjælp til vedligeholdelse og istandsættelse af både almindelige boliger og sommer- og fritidshuse. Forhøjelse af totalskadegrænsen for biler. Totalskadegrænsen for biler forhøjes fra de gældende 65 pct. til 75 pct. i 2014 og Mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Der afsættes en pulje på i alt 1 mia. kr. i til voksen- og efteruddannelse. Det skal løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken samt understøtte fastholdelse af arbejdspladser i Danmark. Nedrivningspulje mv. Der afsættes 200 mio. kr. årligt i til nedrivning af dårlige boliger. Herudover afsættes midler til udrulning af bredbånd på Bornholm. Initiativerne styrker de danske udkantsområder. 12 Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

15 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Boks 2.1 (fortsat) Som led i vækstplanen er der også indgået aftaler om en kontanthjælpsreform og en reform af SU, der styrker de offentlige finanser med henholdsvis 1,2 mia. kr. og 2,2 mia. kr. i Mindreudgifterne medgår til at finansiere initiativerne i Vækstplan DK. Andre finansieringselementer kommer blandt andet gennem en mere afdæmpet vækst i det offentlige forbrug og ved at fastholde kommunernes serviceudgifter fra 2013 til Finansieringen sikrer, at vækstplanen gennemføres inden for rammerne af holdbare offentlige finanser og målet om strukturel budgetbalance i 2020, som er kernen i regeringens overordnede finanspolitik. Reformerne af kontanthjælp og SU øger endvidere den strukturelle beskæftigelse. Sammen med forrige års reformer af skat, førtidspension og fleksjobordningen udgør de en væsentlig del af den samlede reformambition, der skal være med til at opfylde målet, om en samlet stigning i den private beskæftigelse på personer frem mod 2020 og en gennemsnitlig BNP-vækst i på mindst 2 pct. om året. Initiativerne, der er aftalt på baggrund af initiativerne i Vækstplan DK, bidrager ud over virkningen på produktivitet og konkurrenceevne også direkte til vækst og beskæftigelse på kort sigt. Således vurderes initiativerne isoleret set at hæve BNP med op mod 0,3 pct. i 2014 og øge den private beskæftigelse med knap personer i Tilpasningen i det offentlige forbrug indebærer, at den offentlige beskæftigelse forøges med personer i 2014 mod de tidligere forudsatte personer. Det betyder, at den beregnede virkning på den samlede beskæftigelse i 2014 svarer til knap personer. Frem mod 2020 indebærer initiativer i vækstplanen, herunder ikke mindst reformerne af kontanthjælp og SU, en strukturel stigning i den private beskæftigelse på personer. Hertil kommer virkningen af allerede iværksatte vækstinitiativer, reformer samt et bidrag til den private beskæftigelse fra bedring af konjunkturerne. Med vækstplanen kan den private beskæftigelse stige med personer frem mod Samtidig øges det offentlige forbrug frem mod 2020, svarende til en stigning i den offentlige beskæftigelse i størrelsesordenen personer. Kilde: Finansministeriet. Skattereformen fra 2012 indebærer lettelser i personskatten fra i år, som sammen med en lavere end forventet inflation øger de reale disponible indkomster. Det private forbrug ventes dog fortsat at udvikle sig meget afdæmpet i år. Også sidste år udviklede det private forbrug sig svagt trods tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Den fortsat svage forventede udvikling i forbruget skal blandt andet ses i lyset af en forventning om yderligere konsolidering af husholdningernes økonomi. Behovet for konsolideringen hænger sammen med gældsopbygningen i årene inden krisen og de store formuetab i forlængelse af krisen. Det kommer også til udtryk ved en stor pristilpasning på boligmarkedet. Boligpriserne har i kraft af ekstraordinært lave renter efterhånden stabiliseret sig og har ligget på et omtrent uændret niveau gennem Arbejdsmarkedet er velfungerende og har med mange jobåbninger ligget stabilt i de seneste år. Beskæftigelsen og ledigheden overraskede positivt i 2012, særligt i lyset af udviklingen i BNP. Trods svage konjunkturer ligger ledigheden fortsat væsentligt under niveauet i tidligere perioder med svag vækst. Det afspejles også i, at langtidsledigheden i historisk og international sammenhæng fortsat er ganske lav. Tilbagegangen i aktiviteten i slutningen af 2012 må med en forsinket virkning ventes at føre til et mindre fald i den private beskæftigelse i første halvdel af En vending på arbejdsmarkedet ventes i anden halvdel af i år, jf. figur 2.2 Danmarks Konvergensprogram 2013 April

16 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ovenfor. På baggrund af vækstudsigterne ventes beskæftigelsen i 2014 at være steget med personer i forhold til 2012 og bruttoledigheden at være faldet med omkring personer. Dermed forventes en bruttoledighed på 5,2 pct. af arbejdsstyrken i Grundlæggende er de offentlige finanser sunde, og finanspolitikken er tilrettelagt efter holdbarhed på langt sigt. De faktiske offentlige finanser afhænger i høj grad af konjunkturudviklingen, men også engangsforhold kan have stor betydning for saldoen. Underskuddet blev i 2012 på 4,1 pct. af BNP, men er ekstraordinært påvirket af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, der isoleret set øgede underskuddet med 1¾ pct. af BNP. Underskuddene i 2010 og 2011 holdt sig under 3 pct.-grænsen. I begge år var saldoen påvirket af ekstraordinært høje indtægter fra pensionsafkastsskatten. Underskuddet vurderes at falde til under 3 pct. i I 2013 og 2014 er den faktiske offentlige saldo påvirket af et betydeligt provenu fra omlægningen af beskatningen af eksisterende kapitalpensioner. Den faktiske saldo ventes også uden dette merprovenu fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen at holde sig inden for grænsen på 3 pct. af BNP. Det aktuelle overskud på betalingsbalancen på knap 100 mia. kr. er rekordhøjt. Overskuddet er blandt andet et resultat af, at Danmark siden 2010 har haft et nettotilgodehavende i udlandet, hvilket sikrer en betydelig formueindkomst. Samtidig er overskuddet et udtryk for, at den samlede opsparing i Danmark overstiger investeringerne og dermed skaber et placeringsbehov i udlandet, især som følge af virksomhedernes meget store opsparingsoverskud. Konjunkturudsigterne er fortsat præget af betydelig usikkerhed. Den fortsatte håndtering af den europæiske statsgældskrise og markedets tiltro til kriseinitiativerne er helt afgørende for, hvordan udviklingen kommer til at forløbe. Det er lagt til grund, at der sker en bedring af konjunktursituationen gennem 2013, og at den usikre stemning blandt investorer, husholdninger og virksomheder gradvist reduceres. Forudsætningen herfor er, at gældskrisen inddæmmes gennem de besluttede EU-initiativer og finanspolitiske stramninger i EU-landene. Der udarbejdes en ny prognose for dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse, maj Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi og finansielle forhold ligger så vidt angår 2013 og 2014 forholdsvis tæt på EU-Kommissionens vinterprognose. Visse skøn er dog justeret i lyset af den nyere prognose i IMF s World Economic Outlook fra april. I årene herefter og frem mod 2020 tager udlandsforudsætningerne udgangspunkt i OECD s mellemfristede fremskrivning fra Economic Outlook, No. 91, men tilpasset de nedjusterede forventninger i EU-Kommissionens seneste prognose som følge af vækstopbremsningen i Samtidig antages konjunkturnormaliseringen for landene udskudt med et år i forhold til Economic Outlook, No. 91. Det indebærer, at der i de fleste lande først er fuld konjunkturnormalisering omkring Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

17 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Underliggende bygger EU-Kommissionens vinterprognose på en vending i den økonomiske udvikling i EU i løbet af 2013 og gradvis mere vækst herefter. Samtidig ventes væksten i verdensøkonomien at tiltage. Forløbet indebærer, at den handelsvægtede BNP-vækst i udlandet stiger fra 1,1 pct. i 2012 til 2,2 pct. i Afledt heraf ventes eksportmarkedsvæksten for danske industrivarer at stige fra 2,4 pct. til 5,8 pct. Internationale krisetiltag og tiltag i de enkelte lande ser ud til at have haft den ønskede virkning. Styrket tillid til og tro på økonomisk fremgang kan spores på de finansielle markeder. Der har kun været mindre bevægelser på de finansielle markeder, eksempelvis i forbindelse med den indtil for kort tid siden uafklarede parlamentariske situation efter valget i Italien og under forløbet om vedtagelsen af en hjælpepakke til Cypern. En forventet bedring afspejles også i, at erhvervstilliden for euroområdet er steget til et niveau, der peger på stigende aktivitet. I USA er fremgangen længere fremme, og der er allerede sket en tydelig vending på boligmarkedet og arbejdsmarkedet. Finanspolitiske stramninger udløst af automatiske nedskæringer synes ikke at ville bremse opsvinget i USA afgørende, blandt andet fordi der er et stort opsparingsoverskud i den private sektor, som giver mulighed for øget privat forbrug. Den mindre uro på de finansielle markeder betyder også, at den ekstraordinære rentefordel, som Danmark har i kraft af at være en sikker havn, er begyndt at aftage. Rentefordelen er dog fortsat betydelig. Danmarks Nationalbank hævede i januar renten på indskudsbeviser og renten på udlån. Renteforhøjelsen kommer efter en række ensidige rentenedsættelser i de seneste år. En begyndende normalisering kommer også til udtryk ved, at rentespændet på 10-årige statsobligationer til Tyskland igen er positivt efter i en periode at have været negativt. Frem til 2020 forudsættes en gradvis normalisering af pengepolitikken i euroområdet og Danmark. Den tiårige danske statsobligationsrente forudsættes at stige til 4¾ pct., og rentespændet til Tyskland ventes fortsat at være lille. På langt sigt antages en realrente på 3 pct., mens den vækstkorrigerede realrente er på ca. 1¾ pct. I takt med den stigende internationale arbejdsdeling er verdenshandelen med industrivarer gennem adskillige årtier vokset godt og vel dobbelt så hurtigt som landenes BNP. Lægges det til grund, at denne udvikling fortsætter, indebærer BNP-forudsætningerne dermed en gennemsnitlig markedsvækst for dansk industrieksport på 6-7 pct. om året i perioden , jf. tabel 2.1. Markedsvæksten, som omfatter de store vækstøkonomier, vil dermed være betydelig større end den potentielle vækst i dansk økonomi. Tilsvarende forudsættes øget international arbejdsdeling at medføre en fortsat stigning i de danske importkvoter. Danmarks Konvergensprogram 2013 April

18 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Tabel 2.1 Forudsætninger om udlandsvækst, rente og oliepris Årlig stigning, pct. Realt BNP samhandelspartnere 2,3 1,1 1,3 2,2 2,5 Real markedsvækst, industrivarer 6,0 2,5 2,6 5,3 8,2 Oliepris (Brent), USD pr. td., 2010-priser Dollarkurs, kr. pr. $ 5,4 5,8 5,8 5,8 5,5 Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a. 2,7 1,5 1,7 2,1 3,7 Anm.: Oliepris og rente i er i periodens slutår. Kilde: Reuters Ecowin, OECD og egne beregninger. 2.4 Vækst og beskæftigelse frem mod 2020 Den økonomiske udvikling frem til 2020 er baseret på, at genopretningsperioden fra den globale krise eskalerede i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er normale vil være langvarig. Fremskrivningen tager udgangspunkt i virkningen af reformer og aftaler, der er fundet flertal for i Folketinget, og følger dermed forsigtighedsprincippet. Forudsætningerne fremgår af boks 2.2. Boks 2.2 Forudsætninger i den mellemfristede fremskrivning frem mod 2020 Forudsætninger for den økonomiske politik: Initiativer i aftalen om Vækstpakke DK er indarbejdet i fremskrivningen. Finansloven for 2013, aftale om ombytning af 2 mia. kr. kommunale driftsudgifter med anlægsinvesteringer i 2013, reform af førtidspension og fleksjob samt skattereformen i I det mellemfristede forløb er der beregningsteknisk plads til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. årligt i inden for rammerne af budgetloven og regeringens mål om strukturel balance på de offentlige finanser samt finanspolitisk holdbarhed. Udvalgte tekniske forudsætninger i fremskrivningen: Outputgabet lukkes gradvist frem mod Produktivitetsvæksten i private byerhverv er 1¼ årligt (strukturelt). Den potentielle vækst frem mod 2020 er 1½ pct. pr. år, og inklusive normaliseringen af konjunkturerne er BNP-væksten i gennemsnit ca. 2 pct. årligt frem mod Den strukturelle bruttoledighed anslås til ca personer frem mod Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

19 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Forløbet indebærer en gradvis genopretning af konjunkturerne, som forudsættes at være normaliseret omkring 2019, jf. figur 2.3. Fra 2020 og fremefter svarer væksten til den potentielle BNP-vækst. Tilsvarende antages beskæftigelsen at nå sit strukturelle niveau omkring , jf. figur 2.4. Det er således lagt til grund, at genopretningsperioden efter den globale krise vil tage omkring 10 år. Det er en lang periode sammenlignet med tidligere lavkonjunkturer, hvilket skal ses i sammenhæng med det dybe tilbageslag i produktion og beskæftigelse samt de store formuetab i husholdninger, virksomheder og den finansielle sektor i forbindelse med krisen. Erfaringerne tyder på, at genopretningen efter tilbageslag, der har været forbundet med finansielle kriser, tager særlig lang tid. Figur 2.3 Faktisk og strukturelt BVT Figur 2.4 Faktisk og strukturel beskæftigelse Mia. kr. (kædede 2005-værdier) Mia. kr. (kædede 2005-værdier) personer personer BVT Potentielt BVT Beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Anm.: Forskellen mellem faktisk BVT (bruttoværditilvækst) og det beregnede strukturelle BVT angiver det såkaldte outputgab. Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunktursituation. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er blandt andet den meget lempelige pengepolitik og ekstraordinært lave renter, der aktuelt bidrager til understøtte BNP og beskæftigelse. Det lave danske renteniveau afspejler også Danmarks status som sikker havn. Efterspørgslen efter danske realkreditobligationer og især statsobligationer har været ekstraordinær høj fordi de anses for sikre og det har drevet renten ned. Danmarks status som sikker havn skal blandt andet ses i lyset af en lang tradition for stabile rammer for den økonomiske politik, hvor der gradvist er blevet opbygget tillid til, at den udstukne kurs holdes, og hvor der fortsat gennemføres nye reformer, der sikrer, at de finanspolitiske mål nås. Dansk økonomis troværdighed kommer også til udtryk ved, at Danmark under krisen har opretholdt den højeste kreditværdighed hos de internationale 1 Det er beregningsteknisk forudsat, at beskæftigelsen herefter fastholdes på sit strukturelle niveau. Der ses derfor bort fra eventuelle tendenser til høj- og lavkonjunktur, efter det strukturelle niveau er nået. Danmarks Konvergensprogram 2013 April

20 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ratingbureauer. De lave renter har i perioden siden 2008 understøttet BNP-væksten, blandt andet gennem et betydeligt løft i husholdningernes disponible indkomster. Herudover har de lave renter bidraget til en stabilisering af boligmarkedet. Der er lagt forholdsvis forsigtige antagelser til grund for konjunkturnormaliseringen. Således antages fremgangen i såvel produktion som beskæftigelse at være langsommere end under tidligere genopretningsperioder, jf. figur 2.5 og figur 2.6. Figurerne illustrerer den forudsatte genopretning af produktion og beskæftigelse frem mod 2019 sammenlignet med forløbet efter de to oliekriser og den økonomiske krise i begyndelsen af 1990 erne. Det betyder også, at der er mulighed for et gunstigere forløb, som fx kan være afledt af styrket tillid i kølvandet af Vækstplan DK kombineret med en mere positiv udvikling i udlandet. Figur 2.5 Fremgang i BNP i 2020-forløbet sammenlignet med fremgangen efter tidligere tilbageslag Indeks 100 = År 1 Indeks 100 = År Figur 2.6 Beskæftigelsesfremgang i 2020-forløbet sammenlignet med fremgangen efter tidligere tilbageslag Indeks 100 = År 1 Indeks 100 =År inkl forløb inkl forløb (2010) Anm.: Datering af opsvingets begyndelsestidspunkt er for BNP valgt ud fra vendingen i outputgabet, og for beskæftigelsen efter hvornår der igen er beskæftigelsesfremgang efter perioder med faldende beskæftigelse (det er for 1975 og 1981 sammenfaldende med datering for BNP, for 1993 et år senere end BNP, og for 2009, hvor beskæftigelsen endnu ikke er steget siden, er valgt 2010). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det forudsatte forløb inklusive de konkrete initiativer i Vækstplan DK indebærer, at BNP i gennemsnit vokser med ca. 2 pct. pr. år i perioden I 2020 udgør BNP-væksten 1½ pct. svarende til den potentielle vækst. Under genopretningen til en normal konjunktursituation er der forudsat et samlet fald i bruttoledigheden fra personer i 2014 til ca personer i 2020, hvilket svarer til det estimerede strukturelle niveau. Den forudsatte vækst i beskæftigelsen kan endvidere ses i lyset af befolkningsudviklingen og de reformer, der er gennemført for at øge arbejdsudbud og beskæftigelse. Voksende pensionsudbetalinger til et stigende antal ældre, der har større arbejdsmarkedspensioner og lever 18 Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

21 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 længere end tidligere generationer, trækker isoleret set op i efterspørgslen i forhold til produktionspotentialet. Den forudsatte genopretning af konjunkturerne indebærer en gradvis normalisering af investeringerne og forbruget, som navnlig for investeringerne har ligget lavt siden finanskrisen. Investeringerne vokser i forløbet med ca. 4½ pct. pr. år og privatforbruget med lidt over 2 pct. pr. år, hvilket indebærer, at både investeringerne og privatforbrug som andel af BNP stiger frem mod 2020, jf. figur 2.7 og 2.8. Figur 2.7 De faste bruttoinvesteringer (andel af BNP) Figur 2.8 Det private forbrug (andel af BNP) Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Forløbet inklusive Vækstplan DK og forudsætningerne om den internationale økonomi indebærer, at der regnes med en vækst i den samlede eksport af varer og tjenester på gennemsnitligt 5½ pct. pr. år. Den øgede vækst i efterspørgslen vurderes at føre til en lidt højere vækst i importen på 6 pct. pr. år. I perioden ventes en gennemsnitlig vækst i BNP på 2,0 pct., jf. tabel 2.2. Væksten afspejler en underliggende gennemsnitlig vækst i produktionspotentialet på 1,7 pct. om året, som kommer dels fra timeproduktiviteten, dels fra arbejdsudbuddet. Hertil kommer et konjunkturmæssigt vækstbidrag på 0,4 pct.-point pr. år, der afspejler lukningen af outputgabet frem mod Danmarks Konvergensprogram 2013 April

22 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Tabel 2.2 Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BVT (realt) Gns. vækst pr. år, pct Produktionspotentiale (BVT) 1,9 0,1 0,7 1,7 1) Heraf bidrag fra - Timeproduktivitet (strukturel) 1,4 0,3 0,5 1,3 - Strukturel ledighed 0,4 0,0 0,0 0,0 - Strukturel arbejdsstyrke 0,1 0,3 0,1 0,4 - Strukturel arbejdstid 0,1-0,5 0,1 0,0 2. Konjunktur 0,2-2,9 0,0 0,4 3. Faktisk BVT (1+2) 2,1-2,8 0,7 2,1 4. Nettoafgifter 0,1-0,5 0,0 0,0 5. Faktisk BNP (3+4) 2,2-3,3 0,7 2,0 Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for den potentielle vækst i delperioderne, herunder om bidragene fra de enkelte komponenter. Pga. afrunding svarer summen af enkeltkomponenter ikke nødvendigvis til totalen. 1) Indfrielse af de samlede reformkrav i Vækstplan DK indebærer en potentiel vækst i perioden på 1,8 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2.5 Makroøkonomiske balancer Den private sektors finansielle opsparing blev øget markant både under og efter finanskrisen til et niveau, der ligger væsentligt over det historiske gennemsnit. Det modsvarer en betydelig afdæmpning af den private indenlandske efterspørgsel. Fra 2015 og frem forudsættes en gradvis normalisering af den private finansielle opsparing i pct. af BNP, så denne nærmer sig det historiske niveau. Der forudsættes fortsat relativt store, men faldende overskud på betalingsbalancen frem mod 2020, jf. tabel 2.3. Reduktionen af den private sektors opsparingsoverskud modsvares til dels af aftagende offentlige underskud frem mod balance i Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

23 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Tabel 2.3 Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettofordringer på udlandet Pct. af BNP Investeringskvote, privat sektor 18,2 14,6 15,4 15,2 16,1 16,4 18,8 Opsparingskvote, privat sektor 28,9 32,0 31,7 31,5 31,1 31,9 30,4 Privat finansiel opsparing 2,0 8,6 7,9 9,5 6,5 6,9 3,0 Offentlig saldo 0,1-2,7-2,0-4,1-1,7-1,8 0,0 Betalingsbalancen, løbende poster 2,0 5,9 5,6 5,2 4,7 5,0 3,0 Nettofordringer på udlandet, ultimo -17,5 13,1 27,8 35,6 37,7 41,7 55,0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Danmarks Konvergensprogram 2013 April

24 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi Tabel 2.a Nøgletal for dansk økonomi Beregningsteknisk forløb Konjunkturår 1) Genopretning Potentiel vækst Outputgab og reale vækstrater (pct.) Outputgab (pct. af BVT) -1,8-2,8-2,9-2,4-0,7 0,0 BVT 1,2-0,3 0,6 1,8 2,3 1,7 BNP 1,1-0,5 0,7 1,6 2,3 1,7 Efterspørgsel, realvækst, pct. Privat forbrug -0,5 0,6 0,5 1,2 2,4 2,2 Offentligt forbrug -1,5 0,2 0,9 0,6 2) 0,6 0,7 Faste bruttoinvesteringer 2,8 2,2 3,3 1,9 5,4 3,4 Lagerændringer (pct. af BNP) 0,5-0,4 0,1 0,2 0,0 0,0 Eksport 6,5 0,9 1,0 3,7 5,7 3,6 Import 5,6 2,5 2,0 3,3 6,1 4,2 Arbejdsmarked og produktivitet Arbejdsstyrkevækst (pct.) Beskæftigelsesvækst (pct.) Strukturel bruttoledighed (pct. af arbejdsstyrken) Registreret (brutto)ledighed (1.000 personer) Timeproduktivitet, hele økonomien Vækst i BVT pr. beskæftiget -0,5 0,1 0,2 0,3 0,8 0,5-0,3-0,3-0,1 0,4 1,1 0,5 4,2 4,5 4,0 3,7 3,7 3, ,4 0,1 0,5 1,2 1,2 1,1 1,5 0,0 0,7 1,4 1,2 1,2 1) Forløbet i er baseret på en interim-vurdering, der er udarbejdet i april ) Med aftalerne om Vækstplan DK vil afdæmpningen af det offentlige forbrug isoleret set medføre en realvækst på 0,4 pct. i Det samlede aftalekompleks om Vækstplan DK indebærer imidlertid, at den offentlige forbrugsvækst ændres til 0,6 pct. i Ændringen kan primært tilskrives kontanthjælpsreformen, hvor der særligt på kort sigt afsættes ekstra midler til styrkelse af den målrettede aktive indsats. Ændringen i forbrugsvæksten er fuldt finansieret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 22 Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

25

26 Kapitel 1 1

27 Kapitel 3 3. Offentlig saldo og gæld frem til 2020 Nyt kapitel Den økonomiske politik er planlagt, så den overholder de sigtepunkter og målsætninger for den offentlige økonomi, der følger af EU-henstillingen, de generelle regler i Stabilitets- og Vækstpagten og budgetloven. I konsolideres de offentlige finanser, så det faktiske underskud bringes under 3 pct. af BNP i 2013, og de offentlige finanser forbedres strukturelt med ca. 1½ pct. af BNP. I hele perioden frem mod 2020 er det faktiske underskud under 3 pct. af BNP, og der skønnes at være omtrent balance på den strukturelle saldo. Finanspolitikken er dermed inden for rammerne af budgetloven, der indebærer, at det årlige strukturelle underskud ikke må overstige ½ pct. af BNP. Finanspolitikken indebærer ligeledes, at Danmarks mellemfristede mål (MTO) for de offentlige finanser i relation til Stabilitets- og Vækstpagten på -0,5 pct. af BNP er overholdt. I 2020 vil der være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. Den offentlige ØMU-gæld skønnes at udgøre godt 40 pct. af BNP i 2020 og holder dermed en bred sikkerhedsafstand til kravene i EU s Stabilitetsog Vækstpagt. 3.1 Den offentlige saldo Det økonomiske forløb for 2013 og 2014 tager udgangspunkt i en interimvurdering, der er udarbejdet i april 2013, jf. kapitel 2. I vurderingen er der taget højde for tilkomne økonomiskstatistiske oplysninger og politiske beslutninger siden udarbejdelsen af den seneste prognose i Økonomisk Redegørelse, december 2012, herunder aftalerne om Vækstplan DK, de indgåede offentlige overenskomster samt aftalen med kommunerne om at øge de kommunale anlægsinvesteringer med 2 mia. kr. i 2013 som følge af forventede lavere serviceudgifter. Udsigterne for de offentlige finanser frem mod 2020 er baseret på et forløb, der afspejler de finanspolitiske prioriteringer, herunder initiativerne i Vækstplan DK, skattereformen fra juni 2012, reformen af førtidspension og fleksjob (juni 2012) samt tilbagetrækningsreformen (2011). Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af de offentlige finanser i 2012 viser et offentligt underskud på knap 75½ mia. kr. i 2012, svarende til 4,1 pct. af BNP. Opgjort på EDP-form udgjorde det offentlige underskud 4,0 pct. af BNP i 2012, jf. boks 3.1. Underskuddet i 2012 skal blandt andet ses i lyset af, at de offentlige udgifter blev forøget ekstraordinært i 2012 Danmarks Konvergensprogram 2013 April

28 Kapitel 3 Offentlig saldo og gæld frem til 2020 som følge af udbetalingen af efterlønsbidrag i forlængelse af tilbagetrækningsreformen og fremrykningen af offentlige investeringer som led i krisehåndteringen. Boks 3.1 Indberetning af offentlig saldo og gæld under EDP Danmark indberetter offentlig saldo og gæld til EU-Kommissionen under proceduren om uforholdsmæssigt store budgetunderskud (Excessive Deficit Procedure EDP). Opgørelsen af den offentlige saldo på EDPform adskiller sig fra saldoopgørelsen på nationalregnskabsform. Det skyldes blandt andet, at den offentlige saldo på EDP-form indregner nettorenteindtægter fra statens rente- og valutaswaps, og at indtægterne ved salg af statens UMTS-licenser håndteres forskelligt. EDP-korrektionerne har kun marginal virkning på opgørelsen af den offentlige saldo, jf. tabel. Historisk har afvigelserne været i størrelsesordenen +/- 0,1 eller 0,2 pct. af BNP. I 2012 bidrager korrektionen vedrørende swaprenter til at styrke den offentlige saldo på EDP-form, mens korrektionen for UMTS-licenser svækker EDP-saldoen marginalt. Pct. af BNP Offentlig saldo (EDP-form) -2,5-1,8-4,0-1,6-1,7 Offentlig saldo (NR-form) -2,7-2,0-4,1-1,7-1,8 Anm.: Den offentlige saldo i 2012 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag, der skønnes at svække de offentlige finanser med ca. 1¾ pct. af BNP. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. På baggrund af interimvurderingen skønnes det offentlige underskud nedbragt til 31 mia. kr. i 2013 (1,7 pct. af BNP), og 34,3 mia. kr. i 2014 (1,8 pct. af BNP), jf. tabel 3.1. Dermed er underskuddene i 2013 og 2014 lavere end grænsen i EU s Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. af BNP. Interimvurderingen indebærer blandt andet, at skønnet over provenuet fra omlægning af kapitalpensioner er øget med 15 mia. kr. i 2013 og 20 mia. kr. i 2014 i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2012, jf. tabel 3.1. Det skyldes, at den særlige rabatordning knyttet til fremrykning af beskatningen af kapitalpensioner er blevet udvidet og forlænget til 2014 som led i aftalerne om Vækstplan DK. I både 2013 og 2014 er der dermed forudsat en engangsindtægt på 20 mia. kr., svarende til ca. 1 pct. af BNP i begge år. Når der ses bort fra de forudsatte engangsindtægter på 20 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen, skønnes det offentlige underskud at udgøre ca. 2,8 pct. af BNP i både 2013 og Også når den offentlige saldo opgøres ekskl. indtægterne fra kapitalpensionsomlægningen, er underskuddet altså lavere end grænsen på 3 pct. af BNP. I interimvurderingen er der desuden foretaget en række andre justeringer, som påvirker de offentlige finanser i 2013 og 2014, jf. tabel 3.1. Det drejer sig blandt andet om en opjustering af skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten i både 2013 og 2014 som følge af nye forudsætninger om udviklingen på de finansielle markeder og en nedjustering af de offentlige indtægter fra moms og punktafgifter som følge af et lavere privatforbrug. 26 Danmarks Konvergensprogram 2013 April 2013

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2012

Konvergensprogram. Danmark 2012 Konvergensprogram Danmark 2012 April 2012 Konvergensprogram Danmark 2012 April 2012 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 De økonomiske udfordringer frem til 2020... 3 1.2 Mål

Læs mere

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 13 Økonomisk Redegørelse August 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere