Faglig læsning i matematik er noget andet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig læsning i matematik er noget andet"

Transkript

1 Faglig læsning i matematik er noget andet Af Bent Lindhardt, lektor Nogle ikke-fagfolk udtaler sig om, hvad faglig læsning er i matematik, og det skaber uberettiget forvirring blandt dygtige matematiklærere. Med vores nye lov kom det til at stå officielt. Eleverne skal også kunne læse i matematik læse tekster med matematikfaglige udtryk, som der f.eks. står i trinmålene i 2. fase i Fælles mål Det er ikke, fordi vi matematiklærere ikke har diskuteret det tidligere, men presset på en mere systematisk tilgang synes stærkere end nogen sinde hvilket jeg hilser velkomment, men også har visse bekymringer omkring. Jeg må dog med bekymring notere at nogle ikke-fagfolk udtaler sig om, hvad faglig læsning er i matematik, som skaber uberettiget forvirring blandt dygtige matematiklærere og i værste fald forringer den faglige læring. Jeg skal her fremhæve et par udvalgte synspunkter, som anerkender nogle af de fokuspunkter som f.eks. læsepædagoger fremhæver for at øge den faglige læsning, men også synspunkter som forholder sig kritisk til det ud fra et fagdidaktisk perspektiv. Matematik er et fremmedsprog, som indeholder flere vanskelige afkodningsdimensioner, hvor tekst skal bearbejdes og omsættes. Det drejer sig om en fornuftig balance mellem at tale matematisk og at tale i hverdagssprog. Det drejer sig om et udpræget brug af ikke-faglige ord, som synes klare for lærere, men som er uklare for eleven. Det drejer sig om oversættelse af hverdagssprog til symbolsprog og omvendt. Der er ikke de fagtekster, man forestiller sig i en matematikbog. En matematikbog er en opgavebog, som kræver andre metodiske tilgange. Mange af de øvelser som man foreslår til at læse fagtekster er mere eller mindre meningsløse i matematik. 15

2 Ikke-fagfolk skaber uberettiget forvirring om, hvad faglig læsning er i matematik. Bent Lindhardt er lektor i matematik ved læreruddannelsen i Roskilde/Holbæk på University College Sjælland og koordinator i Kompetencecenteret for matematikdidaktik for UC For mange elever er ikke tilstrækkelig afklaret på, hvordan deres matematikbog er opbygget og dermed vanskeliggør det etableringen af en hensigtsmæssig læsestrategi. De såkaldte procesnotatskemaer er et fagdidaktisk tilbageskridt til kladdehæfteregningens fastlagte regnemetoder og problematisk som problemløsningsværktøj. Fagord eller hverdagsord en svær balance Når Matias står i en rollespilsbutik og bestiller 4-sidede terninger, får han sikkert, hvad han bestiller. Både Matias og ekspedienten har et samstemmende billede af, hvad der tales om. Det indeholder dog kimen til en del matematiske misopfattelser, idet en 4-sidet terning ikke har sider, men flader, og ordet terning bliver sædvanligvis brugt om en 6-sidet kube. Spilleterningen er dog ikke en kube, men et tetraeder. Jeg tvivler dog på, om han havde fået, hvad han havde ønsket sig, hvis han f.eks. havde sagt en 4-fladet tetraeder. Hvis vi som matematiklærer således forfiner vores sprog til mere matematiske korrekte termer, vil det mere præcist udtrykke, hvad der tales om problemet er blot, at vi derved distancerer os fra eleverne og i værste fald taber deres lydhørhed og involvering. De forstår ikke, hvad vi siger. Det er derfor et pædagogisk vanskeligt valg, hvornår og hvordan vi bruger fagord i stedet for hverdagsord en balance, som det er svært at skrive forskrifter for. Det centrale er her en opmærksomhed på, at de mentale billeder, der bundfælder sig hos eleverne, ikke er for misvisende. Det er til at leve med at man i indskolingen refererer til den aflange og den pæne firkant for henholdsvis et rektangel og et kvadrat, hvis eleverne forstår de egenskaber, der er knyttet til figurerne men i længden vil en større faglig præcision gavne kommunikationen. Vi er imidlertid nødt til at have kontakt med eleverne for at få accept at være i øjenhøjde med eleverne og derfra tale dem op til en nuance og en sprogbrug, som er mere ensartet og matematisk koncist nok. Det stiller krav til at læreren belægger sine ord, så eleverne kan lære af samtalen hvad ordene betyder. I en 2. klasse hvor jeg var på besøg og bad dem forklare ordet parallel fik jeg bl.a. svaret Parallel er det min far siger min mor ikke kan det havde jeg ikke lige forventet og det eksemplificerer at de billeddannelser knyttet til såvel det talte sprog som det skrevne sprog har uransagelige veje. Liste med fagord Det kan også være et problem i vores lidt ordfattige land at ord kan have mange meninger, så eleven skal være skarp på, hvilken kontekst det anvendes i. Ordet stor er et eksempel. Man kan f.eks. være et stort menneske. Stor kan beskrive forskellige størrelser som højde volumen eller areal. Det kan vedrøre menneskelige egenska- 16

3 Mange af de øvelser som man foreslår til at læse fagtekster er mere eller mindre meningsløse i matematik. ber som stor kærlighed, stor frustration. Der kan tales om en stor begivenhed, en stor dag. Mulighederne er mange. Ved et besøg i England for et par år siden bemærkede jeg, at der i mange af de yngre klasser var et synligt vokabularium en ordbogsliste med de vigtigste fagord. I vejledningerne til de enkelte faglige emner var de vigtigste fagord fremhævet til læreren og anvisninger på hvordan man kunne føre en dialog om dem. En synliggørelse som man måske kan gøre bedre i den daglige undervisning i Danmark. En svensk undersøgelse påviser, at eleverne i de yngste klasser udsættes for ord, som ligger et to år foran deres læseniveau i forhold til det matematiske indhold altså en antydning af, at det ikke er matematikken, som er svær, men læseafkodning og læseforståelsen. Ord er ikke defineret I tillæg til diskussionen om fagord kan nævnes, at man i for stor udstrækning overser vanskelighederne med det der omtales som førfaglige ord eller ikke-fagord. Det synes påvist, at fagene hver især gør brug af særlige ord, som ikke er defineret i faget og som ikke er meget almindelige i hverdagen, men som traditionelt indgår i retorikken i faget, og dermed er væsentlig for at eleven kan trænge ind i teksten. Man kan måske erindre ordvalg og vendinger som heraf ses klart, en og kun en. Vi kender det i elevhøjde f.eks. fra: Bydeformer når vi igangsætter en opgave: Marker (at markere noget er ualmindeligt) Angiv (kan sættes i kontekst med at angive nogen) Vis at Mængdeforhold: det mystiske a noget, i forhold til, to gange større end, mere end, Relative størrelser: Længere, tungere, hurtigere osv. Ræsonnementsvendinger: både og, enten eller, hvis så, da.., fordi Beskrivelser af handlinger: Linjerne skærer, punkterne mødes, nedfælde den, Positioner og retning: ved siden af, hen mod I matematik er der udover de nævnte en anden dimension. Tekst kan være symboler og figurer, der skal læses. På mange måder er der tale om et nyt og fremmed sprog. Vi skal således alle fra starten af være flersprogede i faget matematik. Man skal kunne oversætte fra virkeligheden til matematikkens symbolverden, kunne operere med symbolerne og tolke resultaterne tilbage til virkeligheden. Indse at 1,3 kg æbler med en kgpris på 15 kr. kan beregnes til at være 1,3 gange 15 kr. og kunne tolke det som en god pris i forhold til hvad man handlede det til i går. Når ordene bliver til tekst At kunne læse fagligt er bl.a. evnen til at få faglig indsigt gennem brug af fagtekster som er berettende, instruerende, beskrivende/informerende (besvarer spørgsmålet hvad), forklarende (besvarer spørgsmålet hvorfor og hvordan) og argumenterende. Jeg har forsøgt at undersøge, hvad lærebogen i matematik er for en bog. Jeg har udvalgt fire for- 17

4 Man skal kunne oversætte fra virkeligheden til matematikkens symbolverden. 18 skellige lærebøger på 6. klassetrin. Jeg skelner i undersøgelsen mellem opgaven og så de fem tidligere omtalte tekstaktiviteter. Det viser sig vanskeligt at skelne mellem informerende tekster og forklarende tekster, så de er slået sammen. Resultatet er nogenlunde ens for de fire systemer en matematiklærebog i folkeskolen i Danmark er en opgavebog. Omkring 80 % af bogen (i flere situationer mere) synes at være rene opgaver og de resterende 20 % er ofte tekster der fremstår som genremæssige halvfabrikata, idet det primære formål er at understøtte opgaveløsningen. De forklarende/ informerende tekster er ofte kortfattede leksikale definitioner for at give faglige hints til elevens opgaveløsning. De berettende tekster er ofte en igangsættende historie, som skal gøres færdig af eleven (f.eks. ved at løse en opgave som er relateret til en kontekst), de argumenterende tekster er nærmest ikke-eksisterende, idet man hellere ser eleven selv forsøge sig med at ræsonnere, handle og bevise noget fremfor, at man fortæller, hvordan tingene hænger sammen. Af samme grund har man gennem de sidste mange år neddroslet mængden af instruktionerne, idet eleven i højere grad skal have ejerskab til sine færdigheder og selv være på banen i denne tilblivelse, f.eks. ved at være medskabende til at finde en divisionsalgoritme, som passer til den enkelte. Der forefindes dog værkstedslignende forløb og aktiviteter omkring spil m.m. hvor instruktioner indgår som teksttype. Grafiske udtryk Til forskel for ovenstående har der gennem de sidste 50 år været en vækst i mængden af ikkesammenhængende tekster (eller hvad de nu hedder). Det er grafiske visualiseringer samt skemaer og diagrammer som indeholder informationer eleven skal anvende i opgaveløsningen. Grundet teknologien er det grafisk blevet nemmere at forklare en faglig sammenhæng ved brug af grafiske udtryk frem for tekst og måske også et udtryk for en forestilling om at siderne i bøgerne bliver spændende for eleven. Grundbøger og opgavebøger Sammenligner vi matematikbogen med naturfaglige bøger er billedet anderledes her er mange genrefaste eksempler. I disse fag har man en grundbog som er spækket med rigtige fagtekster, det har man typisk ikke i matematik. Lidt karikeret ville det svare til, at man i biologi kun havde øvelsesbogen men undlod grundbogen. Konsekvensen af ovenstående er således, at de fleste af de tidligere omtalte fagtekster enten slet ikke forekommer eller forekommer i særlig udgave. Det betyder, at foreskrevne læsepædagogiske øvelser knyttet til disse fagtekster ikke giver mening. Her brydes altså de metodiske traditioner i matematik og læsepædagogernes ønske om at give os aktiviteter til at læse fagteksterne med. I matematik handler det mere om at problemløse at løse opgaver at eksperimentere at løse os til viden frem for at læse os til viden. Det store omfang af abstraktioner, som er fagets kerne, kræver en handlingsorienteret virksomhed for at forstå hvordan abstraktionerne fungerer og for at erkende strukturer og mønstre osv. Man skal i højere grad arbejde med begrebet areal end læse om begrebet areal. Om at læse sin lærebog En særlig bemærkning indledningsvis til overgangen fra 3. til 4. klasse. Til forskel fra flere andre fag er der tale om et markant skift i lærebogens karakter på 4. årgang. Grundet traditioner som fortaber sig i fortiden, har man valgt, at eleverne typisk arbejder med en flergangsbog fra 4. klassetrin. I kombination med at stoffet øges væsentligt i abstraktionsgrad f.eks. ved at talsyste-

5 Man har neddroslet mængden af instruktioner, idet eleven i højere grad skal have ejerskab til sine færdigheder og selv være medskabende til at finde en divisionsalgoritme. met udvides fra de naturlige tal til de rationale tal, og at eleverne forventes at mestre øget læsestof, flere tekstopgaver og mere selvstændig opgaveløsninger f.eks. ved brug af kladdehæfte, kan der opstå situationer hvor visse elever står af. Det skal derfor anbefales, at hvis der skal ske øget struktureret indsats i faglig læsning, så bør man på skolen etablere en praksis, der smidiggør denne problematiske overgang. Det omtales i flere sammenhænge som et læsemæssigt fortrin, at eleven kender til den tekstgenre de skal give sig i kast med. At eleven kender til de karakteristika der er til den teksttype de skal læse. Det kunne føre til den slutning at eleverne kunne øge deres faglige læsning ved at forstå opbygningen af deres lærebog. De fleste bøger har indbygget en fast struktur for bogen, for opslaget og for den skrevne/tegnede tekst som ofte ikke fremstår tydeligt nok for eleven. Det kalder på indledende øvelser i starten af året, hvor man som elev får chancen for at undersøge bogen med hensyn til kapitler overskrifter registre opbygningen af kapitlerne særlige koder mærker ikoner osv Tanken er at skabe en fortrolighed og en forudsigelighed, når matematikbogen tages i brug. Det kunne kalde på øvelser hvor eleverne i større grad opøver en hensigtsmæssig måde at overskue de enkelte opslag som også ofte har en bestemt opbygning. Eleverne kortlægger en mulig læsesti. Man skal således få øje på, hvor opgaverne er, hvor de begynder og hvor de slutter, hvilke informationer, som er knyttet til de enkelte opgaver f.eks. ved diagrammer, tegninger eller faktabokse, om tegningerne på siden typisk indeholder informationer eller blot skal være motiverende. Men det er ikke en enkelt sag I den norske bog De mangfoldige realtekster af to læseforskere konkluderer de om matematikbøger: at matematiske tekster er tekster med svært høy grad af multimodalitet det gør at et opslag i en lærebok i matematikk fremstår som en kompleks enhed, der mange forskellige meningsskapende resurser er med til at skabe den helhetlige mening. Procesnotater kan føre til skematitis Som omtalt er matematikbogen en opgavebog. Hvilket også indgår når man rundt omkring ser og læser indlæg om faglig læsning i matematik. Her bliver faglig læsning omsat til såkaldte procesnotatskemaer. Det er skemaer til eleverne, hvor man forfølger en procedure for at få hjælp til at regne tekstopgaver. Der er mange varianter på markedet har blot fundet dette på en hjemmeside, hvor man vil hjælpe matematiklæreren med faglig læsning. Udgangspunktet er følgende tekstopgave: Palle, Polle og Ruth går ned til Blockbuster for at leje nogle ordentlig seje film og købe en masse slik og sodavand. Palle lejer 8 film til 25 kr. stykket. Polle køber 5 stk. 1,5 liters colaer til 23 kr. stykket, og Ruth køber 6 poser chips til 14 kr. stykket. Hvor mange penge bruger de i alt? Spørgsmål 1 Hvad ved jeg 2 Tegn 3 Hvad gør jeg 4 Udregn 5 Svar med tekst 6 Rubrik 1 og 2 skal formodentlig bruges til, at eleverne skal fokusere på, hvad de har læst og spalte informationerne op i mindre mere overskuelige dele. Forståeligt at tvinge eleven til at se tekstens elementer, men langt fra sikkert at de har erkendt problemstillingen altså relationerne mellem de enkelte elementer. Rubrik 3 tegneopgaven er formodentlig et forsøg på at igangsætte en billeddannelse af problemstillingen måske problematisk hvis tegning er en barriere for barnet. Der er forskel på det man ser for sig, og det man kan tegne. 19

6 Man skal i højere grad arbejde med begrebet areal end læse om begrebet areal. Man kan måske overbevise eleverne om at primitive skitser er fuldt acceptable, men det rykker ikke ved elevens oplevede vanskelighed, som kan forrykke problemstillingen fra selve opgaven. Rubrik 4 er et kendt ønske om at skrive mellemregninger at udtrykke processen med matematiske symboler og/eller tekst. Det er ikke umiddelbart en hjælp, men et ekstra stykke arbejde at skulle formulere dette men et fornuftigt stykke arbejde til højnelse af forståelsen af hvad der er sket. Rubrik 5 og 6 er formodentlig et forsøg på at skelne mellem en algoritme og et tolket svar. Hvis man har opøvet hovedregning og personlige algoritmer er rubrik 5 formodentlig overflødig for slet ikke at tale om, hvad de skal gøre, hvis de bruger lommeregner. Jeg skal skyndsomt sige, at det ikke er for at nedgøre dette specifikke procesnotat, men for at problematisere procesnotater i al almindelighed. Jeg tror der er nogle muligheder, men også nogle farer som lurer. Mulighederne er det procesnotaterne er til for at give et støttende stillads til ikke mindst de svage elever, så de kan overskue og styre sig igennem løsningen af en såkaldt tekstopgave. Faren er at flere af de skemaer jeg har set er for systematiske. Med det mener jeg, at de kan blive en spændetrøje i stedet for en hjælpeforanstaltning. Der er antydninger i forskningen af at med en sådan skematitisk tænkning, får man i højere grad eleverne til at gå mere op i at udfylde skemaet end i at fordybe sig i selve problemet. Indlægget har været bragt på Folkeskolens blog: 20

Hvad er faglig læsning i matematik? (2)

Hvad er faglig læsning i matematik? (2) Hvad er faglig læsning i matematik? (2) Denne artikel om faglig læsning skal ses og læses i forlængelse af min artikel i det tidligere nummer af Matematik. Her beskriver jeg to interessenter som udtaler

Læs mere

Hvad er faglig læsning i matematik?

Hvad er faglig læsning i matematik? Hvad er faglig læsning i matematik? Figur måske en tegning af den bro en sådan gammeldags stenbrog hvor matematikfolket står på den ene side og er ved at lægge sten eller andet og det same på den anden

Læs mere

Hvad er faglig læsning i matematik?

Hvad er faglig læsning i matematik? Hvad er faglig læsning i matematik? Af lektor og lærebogsforfatter Bent Lindhardt, Læreruddannelsen Campus Roskilde Med vores nye lov kom det til at stå officielt. Eleverne skal også kunne læse i matematik

Læs mere

Hvad er faglig læsning i matematik? (2)

Hvad er faglig læsning i matematik? (2) Hvad er faglig læsning i matematik? (2) Denne artikel om faglig læsning skal ses og læses i forlængelse af min artikel i det tidligere nummer af Matematik. Her beskriver jeg to interessenter som udtaler

Læs mere

Sproget i matematik matematik i sproget? Bent Lindhardt. Bent Lindhardt

Sproget i matematik matematik i sproget? Bent Lindhardt. Bent Lindhardt Sproget i matematik matematik i sproget? 2 3 1 Dialogen det mundtlige 4 Learning by talking Side 5 Det er i den verbale samtale (både den indre og ydre stemme) at man som menneske bliver klogere. Min forskning

Læs mere

Nr. 4 november 2012 14. årgang Tema: Matematik i skolen. i Sko en. Matematik i skolen

Nr. 4 november 2012 14. årgang Tema: Matematik i skolen. i Sko en. Matematik i skolen Nr. 4 november 2012 14. årgang Tema: Matematik i skolen i Sko en Matematik i skolen VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Hedeager 2 8200 Aarhus N Returneres ved varig adresseændring

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.

Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Nr. 4 november årgang Tema: Matematik i skolen. i Sko en. Matematik i skolen

Nr. 4 november årgang Tema: Matematik i skolen. i Sko en. Matematik i skolen Nr. 4 november 2012 14. årgang Tema: Matematik i skolen i Sko en Matematik i skolen VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Hedeager 2 8200 Aarhus N Returneres ved varig adresseændring

Læs mere

Læs-Tænk-Regn Indskolingen

Læs-Tænk-Regn Indskolingen Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Tal og Mængder 4B 1973. Matematik som sprog

Tal og Mængder 4B 1973. Matematik som sprog Tal og Mængder 4B 1973 Matematik som sprog Matematik uden sprog? Matematiktak for fjerde 1998 Forstå matematik? Hvad skal der til for at forstå matematik? Blandt andet at man forstår det sprog der tales

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Ideer til sproglige aktiviteter.

Ideer til sproglige aktiviteter. Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I

Læs mere

Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet

Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Matematik og bevægelse

Matematik og bevægelse Matematik og bevægelse Matematik i marts 2015 Hvad jeg ikke vil gøre Sundhedsdiskussionen Den kognitive diskussion om at øget aktivitet hvor man får pulsen op giver øget hjernemotion. Motivationsfaktoren

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Opgavekuben og differentierings-stilladsering

Opgavekuben og differentierings-stilladsering 1 Indhold: Bent Lindhart har i sine artikler om faglig læsning i matematik (tidsskriftet Matematik nr. 4 og 5, 2011) skrevet om opgavekuben. Opgavekuben sættes her sammen med en sprogbaseret tilgang til

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Nogle eksempler til debat. Lektor Bent Lindhardt UCSJ

Nogle eksempler til debat. Lektor Bent Lindhardt UCSJ Nogle eksempler til debat Lektor Bent Lindhardt UCSJ 27-09-2015 Lektor Bent Lindhardt UCSJ 27-09-2015 Regnestrategier 7. - 9. klasse Eleverne går sammen to og to. Hvert par udstyres med en skumbold eller

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Hvad er så faglig læsning i matematik? Bent Lindhardt

Hvad er så faglig læsning i matematik? Bent Lindhardt Hvad er så faglig læsning i matematik? 1 Bent Lindhardt WALLY testen World association laughter, learning and youth Løs testen to og to Svarene til WALLY testen 1. Der er ingen firkant. 2. To æbler 3.

Læs mere

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013 Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen Workshop Den 7. februar 2013 Hvem er vi? Lone Stilling Karlsen lærer i matematik og fysik (og dansk). Ama El-Nazzal lærer i matematik og kemi Vi er begge

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Læsepolitik Bavnehøjskolen NOTATTEKNIKKER. Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling:

Læsepolitik Bavnehøjskolen NOTATTEKNIKKER. Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling: NOTATTEKNIKKER Generelt om notatteknikker Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling: "Så, nu har jeg læst det," sagde lille Ida til sin biologilærer, "men jeg forstod det

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format.

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Årsplan for matematik 2. Absalon (MA): Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Systemet er bygget op om en elevbog som det bærende element. Vi vil bruge elevbogen som

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Fagformål for faget matematik: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel) Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

At regne med forståelse

At regne med forståelse r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015 WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015 opstille og synliggøre læringsmål knyttet til repræsentation og symbolbehandling på forskellige klassetrin udvikle og vurdere undervisningsaktiviteter

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

I samfundsfag læser eleverne for livet

I samfundsfag læser eleverne for livet I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA)

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA) Lærer: Michael Andersen Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Systemet er bygget op om en elevbog som det bærende element. Vi vil bruge elevbogen som første brohoved

Læs mere