SOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
|
|
- Frederik Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere multisyge i de nationale registre. Leder kompleksiteten af flere samtidige sygdomme til stærk øgede udgifter? vi ser ikke en ekspotentiel stigning i sundhedsudgifter med antallet af kroniske sygdomme. Multisyge har (måske) sværere ved at navigere i sundhedssystemet vi finder en større ulighed i behandlingen af patienter med flere kroniske sygdomme.
2 MULTISYGE EN VOKSENDE UDFORDRING FOR SUNDHEDSSYSTEMET Bedre levevilkår og behandling gør at flere borgere lever og kommer til at leve, med en kombination af flere alvorlige og vedvarende sygdomme. Der er kommet et øget fokus på de multisyge patienter Multisyge patienter er en fokusgruppe i planlægningen af det nære sundhedsvæsen Flere rapporter, der har undersøgt det øgede ressourcetræk til multisyge patienter Den økonomiske styringsmæssige problemstilling: Aflønning af enkeltydelser er måske ikke hensigtsmæssigt for de komplekse forløb for multisyge patienter.
3 MULTISYGE PATIENTER IDENTIFICERET I DE NATIONALE REGISTRE VED HJÆLP AF RUKS- ALGORITMEN Patienter er ikke identificeret direkte (eksempelvis ved en ICD- 10 kode) Om en sygdom er kronisk afhænger af tidsperspektiv. Patienter er ofte primært behandlet i almen praksis og dukker ikke op i hospitalsdata. Sundhedsdatastyrelsens Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS) definerer en algoritme til identifikation af en række kroniske sygdomme ud fra hospitalskontakter og medicinforbrug. Eksempel: Hvis du på et tidspunkt er blevet behandlet for osteoporose og er nuværende forbruger af osteoporosemedicin er du defineret til at være kronisk osteoporosepatient. Vi identificerer sygdommene: KOL, Astma, Demens, Diabetes, Hjertesvigt, Leddegigt, osteoporose og skizofreni. Vi kan indhente yderligere information om gruppen ved at sammenkoble med andre nationale registre
4 20 PROCENT AF DEN VOKSNE DANSKE BEFOLKING ER KRONIKERE TRE PROCENT ER MULTISYGE personer har mindst én RUKS er multisyge, med mindst to RUKS. Det svarer til 20 og tre procent af befolkningen over 18 år. Astma er den største gruppe i RUKS, skizofreni er den mindste.
5 OMKOSTNINGER TIL MULTISYGE STIGER NOGENLUNDE KONSTANT MED ANTALLET AF RUKS ANDELEN AF OMKOSTNINGER I DEN SEKUNDÆRE SEKTOR STIGER MED ANTALLET AF RUKS 11 procent af de samlede omkostninger i sundhedsvæsenet er relateret til de tre procent multisyge. Hver yderligere RUKS øger de samlede udgifter med ca kr. Stigningen er nogenlunde den samme om man går fra én til to RUKS eller fra tre til fire RUKS. Hvor i sundhedsvæsenet omkostningerne ligger skifter med antallet af RUKS det sekundære sundhedsvæsens andel af de samlede omkostninger stiger med antallet af RUKS.
6 ULIGHED I MULTISYGDOM PERSONER I BUNDEN AF INDKOMSTFORDELINGEN BLIVER MULTISYGE LANG FØR PERSONER I TOPPEN 4,9 procent af 60-årige er multisyge i den nederste indkomstkvartil. Det samme gør sig kun gældende for 1,7 procent af de jævnaldrende i den øverste indkomstkvartil. Det samme holder på tværs af uddannelsesprofiler.
7 ULIGHED I BEHANDLING AF MULTISYGE JO MERE MULTISYG JO MERE PRO-RICH ULIGHED I FORDELIGEN AF DE SAMLEDE OMKOSTNINGER I SUNDHEDSVÆSENET Ambulant Indlæggelser Specialist Medicin GP -0,15-0,1-0,05 0 0,05 0,1 0,15 4RUKS 3RUKS 2RUKS 1RUKS I gruppen med flere end to RUKS modtager patienter i toppen af indkomstfordelingen mere flere af de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet. Fordelingen bliver mere pro-rich med flere RUKS. Koncentrationsindekset for hele befolkningen er -0,036. Det ser ud til at der findes en dobbelt ulighed i at fattigere personer i større grad er multisyge samtidig med at uligheden i behandling stiger med graden af multisygdom
komplekst multisyge patienter
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs merePLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl
PLO-kursus Sammenhængende - i overenskomstens sundhedsvæsen nye De praktiserende læger hvad med dem? forebyggelsesydelser m.m. Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl. 10.00 16.00 DSS seminar 2. marts
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereDemografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen
Demografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen 2019-2023 Hvordan er udviklingen i demografi og kronisk sygdom? Hvilke effekter har denne udvikling? Kan vi forvente at udviklingen og effekterne
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereBorgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Læs mereInformationsmøde om den nye APN uddannelse
Informationsmøde om den nye APN uddannelse Program 1. Velkomst og præsentation af program 2. Hvorfor APN-sygeplejersker i kommunerne? Hvad vil vi opnå på borgernes vegne? 3. Præsentation af APNuddannelsen
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 954 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret med: SPOLD, MEDINT, JURPSYK, SUNDØK Sagsnr.:
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereEr der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen
Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord
Læs mereINFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE
INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE EN NATIONAL INDSATS TIL BORGERE MED RISIKO FOR MANGE INDLÆGGELSER (2017-2019) HVAD ER Aktiv Patientstøtte er en midlertidig typisk 6-9 måneders individuel støtte, hvor borgeren
Læs mereRAPPORT Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017
RAPPORT 2018 Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Forløbsanalyse af kontaktmønstre på tværs af det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereSundhedsstatistik: en guide
Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mere3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen
Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereSundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor
Sundhedsvæsenet i en brydningstid Regeringens udspil til en sundhedsreform v. Jakob Kjellberg, professor DSR Silkeborg 2 maj. 2019 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!!
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereE-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?
E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen? Anders Kjærulff Direktør i Silkeborg Kommune Stor ændring af sundhedsvæsenet: Løkke skaber
Læs mere3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Læs mereWORKSHOP OM MULTISYGDOM
19. MØDE I DANSK FORUM FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING 25.9. 2017 WORKSHOP OM MULTISYGDOM Anne Frølich Anne Jung Finn Breinholt Larsen 19. MØDE I DANSK FORUM FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING 25.9. 2017 MULTISYGDOM
Læs mereTanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018
Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs merePopulation Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11.
Population Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11. oktober 2017 Agenda Hvem er vi Baggrund for analysen Udfordringer
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereEtniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet
Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereTemapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober Patientinddragelsesudvalget. Multisygdom
Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober 2017 Patientinddragelsesudvalget Multisygdom INDLEDNING Dette temapapir er udarbejdet af Patientinddragelsesudvalget, PIU, i Region Hovedstaden, oktober
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereRegionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.
Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget maj 2018 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs mereForebyggelse INDSATSOMRÅDE 3
INDSATSOMRÅDE 3 Forebyggelse Den teknologiske udvikling flytter markant på rammerne for, hvordan sundhedsydelser kan leveres og giver mulighed for en tidligere og mere mål - rettet indsats. 44 Digitalisering
Læs mereSygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland
Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereHvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten?
Amager og Hvidovre Hospital Hvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten? DSS årsmøde Else Smith, lægefaglig vicedirektør Den 7. juni 2018 1 EU
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mere3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Læs mereBudget 2016 Social og Sundhedsudvalget
Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...
Læs mereLedelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark
Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark 1. Videreudvikling af SAM:BO Sundhedsaftalens parter vil blandt andet måles på om vi lykkes med implementeringen af SAM:BO på det psykiatriske område.
Læs mereDet nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg
Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer Jakob Kjellberg Aalborg April 2018 Sundhedsøkonomi Flere Ældre 2016-2036 3 Udviklingen udvalgte sygdomme/behandlinger 4 Andel med flere kroniske
Læs mereHvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?
Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis? 1 Patienter med svær psykisk lidelse har en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Almen praksis kontakt til patienter med
Læs mereUdviklingen betyder, at antallet af demente og borgere med kroniske sygdomme vil stige markant.
PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2018-2021 Serviceområde 18 Sundhed og Ældre Faktabeskrivelse Sundhed og Ældre står for følgende opgaver: Drift af plejecentre, Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs mereStrategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018
Strategi for digital sundhed 2018-2022 NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018 ÉT SIKKERT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSNETVÆRK FOR ALLE 1. Formål og baggrund
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereKontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL
Oktober 2018 Kontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL En analyse af sammenhængen mellem antal kontakter til almen praksis og kontakt til sygehuset for borgere med KOL 1. Resumé Analysen
Læs mereEN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017
EN RØD OG GRØN REGION Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 VIDSTE DU, AT enlige med lav indkomst og kort uddannelse har størst risiko for at dø efter en hjerneblødning.
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereForskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd
Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd Demenskoordinatorernes årsmøde 20. september 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad.
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereDemensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi
Demensdagene Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi Jakob Kjellberg 23. Maj - København Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!! Den forventede pct.vise ændring i
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereDET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN NOVEMBER 2017 FAKTAARK STYRK DET NÆRE SUNDHEDS- VÆSEN! FREMTIDSSIKRING AF INDSATSEN TIL DE ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN NOVEMBER 2017 FAKTAARK STYRK DET NÆRE SUNDHEDS- VÆSEN! FREMTIDSSIKRING AF INDSATSEN TIL DE ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM 2 Faktaark Fremtiden betyder flere borgere med kroniske
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs mereKommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune
Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune Analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser Aug. 2013 Mulige årsager til merforbrug Kommunal medfinansiering I KM fordelt på type Sygesikring;
Læs mereRapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.
LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer
Læs mereMere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
Læs mereFælles Fremtidsbillede
Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereRammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning
Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Læs merePLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis Hovedbudskaber Ud af 4.404 speciallæger i almen medicin er 770 beskæftiget uden for
Læs mereBorgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år
Læs mere