Velkommen: Patriotisk Selskabs generalforsamling 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen: Patriotisk Selskabs generalforsamling 2014"

Transkript

1 Velkommen: Patriotisk Selskabs generalforsamling 2014 Det er en fornøjelse at byde velkommen til Patriotisk Selskabs generalforsamling Velkommen til Selskabets medlemmer og velkommen til ansatte, gæster og pressen. Det er Patriotisk Selskabs arbejdsår nr. 204, som jeg i dag skal aflægge beretning om. En beretning, der har fået overskriften Bæredygtigt eller ubæredygtigt? Hvor er dansk landbrug på vej hen? En beretning, som ikke overraskende handler ganske meget om de rammevilkår, som dansk landbrug er underlagt, og om de vilkår, vi har brug for, hvis vi skal bevæge os i retning af et bæredygtigt landbrug. Hovedpunkter Hovedpunkterne i beretningen fremgår af plancherne bag mig. 1

2 Jeg vil først komme ind på den politiske situation for erhvervet og dernæst komme rundt om Patriotisk Selskab i året, der er gået. Et vigtigt skridt i den rigtige retning: Befolkningen er med os Men lad mig starte positivt. 'Fremtiden er ikke så sort, som den har været'. Sådan har hovedbudskabet lydt i den kampagne, som Landbrug & Fødevarer har rullet ud over det ganske land de seneste tre år. Heri ligger en optimistisk tro på erhvervets rolle i fremtiden. En tro på, At landbruget kan være med til at løse nogle af samfundets store udfordringer. At landbruget står over for nye forretningsmuligheder. At landbruget spiller - og altid har spillet - en betydelig rolle i det danske samfund. At landbruget selv har et ansvar for at give befolkningen en ny fortælling. Meget er lykkedes med kampagnen. Målinger viser, at langt flere danskere i dag har en positiv indstilling til landbruget end ved kampagnens start for 3 år siden. Vi kan også selv se det: Avisoverskrifterne er blevet mere positive. I det forgangne år har historierne om landbrug og fødevarer i højere grad end tidligere været båret af positive vinkler, høj troværdighed og faktabaseret viden. 2

3 Befolkningen synes at være mere med landbruget end imod, og der er kommet en større forståelse af landbrugets betydning for det danske samfund. Det er positivt. Befolkningens opbakning og velvilje er essentiel for hele erhvervets virke og omdømme. På dét felt har vi taget et vigtigt skridt i en rigtig retning. Billedet er vendt: Global krise og pres på likviditeten Inden for erhvervets egne rækker ser det til gengæld ikke så positivt ud lige nu. Efter to år med stabil indtjening for landets landmænd er billedet ved at vende. Alle landbrugets driftsgrene er ramt, men specielt for svineproducenterne viser prognoserne, at indtjeningen vil falde i de kommende år. Også mælkeproducenterne og planteavlerne må forvente dårligere driftsresultater. Årsagen skal primært findes i to faktorer, nemlig Ruslands stop for import af fødevarer fra 3

4 EU og en stor produktion af fødevarer på verdensmarkedet og som følge deraf faldende priser. Det er faktorer, som ikke kun rammer Danmark. Konflikten mellem Rusland og Ukraine påvirker også økonomien i de europæiske lande - især Tyskland, som er en af vores vigtigste handelspartnere. Set over de seneste måneder er eksporten til Tyskland og det øvrige EU faldet, mens eksporten til resten af verden har stået stille. Alene den russiske boykot af danske fødevarer vil koste de danske svineproducenter 4 mia. kroner i år. Et tab, der er dobbelt så stort som ventet. Situationen er bekymrende. Og selv om de dystre prognoser dækker over en stor spredning mellem sektorerne, er der akut behov for at få taget trykket af markederne. Vi har brug for politisk mod og vilje Der er behov for politisk handling og viljestyrke. Det er ikke tilstrækkeligt at kommunikere positivt om dansk landbrug og rose danske landmænd for at være nogle af verdens bedste. Det er ikke tilstrækkeligt at regulere lidt på PSO-afgiften, afskaffe brændeafgiften og halvere på et ranzoneareal, som vi ikke engang havde i forvejen. Landbruget har brug for, at politikerne tænker større og mere langsigtet. Landbruget har brug for, at politikerne holder deres løfter om at sikre erhvervet økonomisk rentable og fair vilkår på den lange bane. Landbruget har brug for politisk vilje, mod og handlekraft. 4

5 Det lange seje træk er altafgørende. Det nytter ikke, at erhvervets skiftende ministre hver især skal sætte deres personlige fodaftryk. Først var det Gjerskov, så var det Hækkerup og sidste år blev det så Dan Jørgensen. Denne svingdørs-politik fremmer på ingen måde fremtidsperspektivet og erhvervets sammenhængskraft. Det er en hån mod erhvervet. Og det fremmer på ingen måde udvikling og bæredygtighed, når fødevareministeren pludselig varsler for eksempel ændringer i ledelsen af landbrugets fonde. Ændringer, der betyder, at ministeren selv vil udpege en formand for fondene og som det hedder i lovkataloget styrke den strategiske målretning af fondsmidler, herunder i forhold til Fødevareministeriets øvrige aktiviteter. Det er ikke udvikling. Det er blot en yderligere pind til erhvervets ligkiste. Det har vi ikke brug for. Vi har brug for en saglig og sammenhængende tilgang til erhvervet en tilgang, der er bredt politisk funderet. Kort og godt et politisk system, der er erhvervsvenligt! Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis det skal lykkes at ændre kursen fra et efterhånden ubæredygtigt til et bæredygtigt landbrug. Et landbrug, som de finansielle parter igen tør finansiere og bakke op om. 5

6 Mere velfærd kræver mere vækst I sin åbningstale for tre uger siden bebudede statsministeren, at regeringen fortsat vil arbejde for et højt velfærdsniveau. Det lyder tillokkende, men velfærd kommer ikke af sig selv. Velfærd kræver vækst i økonomien. Og vækst kræver gunstige rammevilkår for det erhvervsliv, som skal sikre det økonomiske fundament. Så enkelt hænger det sammen. Men så enkelt bliver det ikke håndteret af regeringen og det politiske Danmark. Danmark er endnu ikke ude af krisen og slet ikke landbruget. Tværtimod er erhvervet måske på vej ind en ny krise, som følge af de usikre internationale markedsvilkår og det russiske importforbud. Hvis landbruget skal bidrage til velfærden, skal det ske gennem mere vækst og større eksport. Og eksporten er helt centralt for fremtidig vækst i Danmark. De kommende finanslovsforhandlinger bør derfor være en oplagt anledning til at diskutere udviklingen i den danske konkurrenceevne og mulighederne for at forbedre den. Selvfølgelig er det positivt, at regeringen afsætter midler til en kommende eksportstrategi på fødevareområdet, men eksporten hænger sammen med det danske råvaregrundlag. Derfor skal der sættes turbo på en miljøregulering, der muliggør vækst, så vi kan få skabt et større råvaregrundlag. Deri ligger et meget stort eksportpotentiale. Ønsket om mere eksport betyder samtidig, at de administrative byrder skal lettes. Det skal gøres lettere og mere attraktivt at drive landbrug på dansk jord. Det skal være slut med politisk profilering på landbrugets bekostning og slut med dansk overimplementering af EU-regler. Selvfølgelig går vi om nogen ind for bedre miljøbeskyttelse, mere natur, sundere fødevarer osv., når der skal indføres konkret EU-lovgivning. Men der skal være lighedstegn mellem de stramme regelsæt og den merværdi, som de tilfører. Og det er der langt fra altid. 6

7 Naturplan Danmark rammer skævt Manglende lighedstegn mellem regelsæt og merværdi, så vi netop i den Naturplan, som miljøministeren præsenterede forleden. Her så vi, hvordan et ønske om at styrke naturen nærmest fører til det modsatte. Her tænkes især på Naturplanens forslag om at forbyde gødskning og sprøjtning på de såkaldte 3 arealer. Forslaget er kritisabelt. Ikke alene er det et markant indgreb i den private råderet, som vil berøre et areal på størrelse med Falster. Det vil også medføre et samlet værditab for hele landet, der er opgjort af Landbrug & Fødevarer til ca. 1,8 milliarder kroner. Men mest grotesk er det, at forslaget ikke engang er målrettet den mest sårbare natur. Tværtimod rammer forslaget de produktive engarealer, som altid har været udnyttet landbrugsmæssigt, og som har begrænset potentiale i forhold til at sikre og øge biodiversiteten. Og det går også stik imod initiativerne i den bæredygtige vækstplan for fødevarer, som regeringen vedtog i foråret. Overordnet ser vi positivt på ideen bag Naturplan Danmark, der kredser om tre hovedområder: Mere plads og bedre sammenhæng Styrket indsats for vilde planter og dyr Bedre muligheder for fællesskab gennem naturoplevelser og friluftsliv Det er positivt, at naturindsatsen på private arealer baseres på frivillighed, og det er positivt, at der tales om balance mellem naturpolitikken og hensynet til landbrugets fortsatte produktionsmuligheder. Vi kan ikke være mere enige. Det klinger bare hult, når vi efterfølgende læser de konkrete nye tiltag i planen. Det er ikke en guldrandet forretning at lave naturpleje i dag, og et forbud mod gødskning og sprøjtning vil betyde en yderligere markant forringelse af vilkårene. 7

8 Overimplementering er ikke vejen frem Et andet, særdeles konkret eksempel på, hvad der sker, når ønsket om at passe på natur og miljø fører til det stik modsatte, - nemlig kvaliteten af det danske korn. Den triste udvikling for kornkvaliteten er samtidig et eksempel på, hvad overimplementering af EU-lovgivning kan medføre. Kornet får ikke den mængde gødning, som planterne har brug for, og dermed udpines jorden. Det er nu så grelt, og kvaliteten er så dårlig, at bryggerier og brødproducenter må hente deres råvarer i udlandet. Hvis de danske landmænd fik lov at bruge bare i nærheden af den mængde kvælstof, som de tyske landmænd bruger, ville den årlige danske kornhøst vokse med over en million ton, og samtidig ville kvaliteten stige. Hvorfor gør vi det så? Hvorfor reducerer vi så hårdt i gødningsmængden, at det udpiner jorden? Politikernes argument er, at vi skal passe på miljøet. 8

9 Ja, Selvfølgelig skal vi det. Men det giver ingen mening hverken miljømæssigt eller økonomisk at tvinge alle landmænd til konsekvent at undergødske. Det er et grotesk eksempel på, hvad overimplementering kan føre til. Det eneste, vi opnår, er tab af konkurrenceevne, tab af eksportindtægter, tab af arbejdspladser og større gældsætning i erhvervet. Derfor skal overimplementeringen stoppes, og løsningen er meget enkel: Vi skal som hovedregel ikke indføre strengere regler i Danmark, end vores nabolande gør. Det får vi ikke kun INTET ud af. Nej, vi taber på det. Alene det at sætte en stopper for overimplementeringerne ville være et stort skridt i den rigtige retning hen imod mere vækst og større konkurrenceevne. Og uden, at det koster statskassen en krone. Tværtimod vil der her være en mulighed for ekstra indtægt til velfærdssamfundet. Mere kvælstof er nødvendigt De negative konsekvenser af de mange regel-stramninger rammer ikke kun et isoleret område. De breder sig som ringe i vand også langt ud over landbrugets egne rækker. Når det gælder undergødskningen, så stiger de negative konsekvenser i takt med, at udpiningen af jorden vokser. Og det er ikke kun planteproduktionen, der lider. Også husdyrproduktionen rammes hårdt, når der mangler kvælstof til afgrøderne, og der derfor må importeres mere og mere soja for at dække behovet. Det siger sig selv, at det har store økonomiske konsekvenser. Og hvor godt er det for miljøet, at der må importeres soja tværs over Atlanten? Det er altså ikke kun vores erhverv, men i sidste ende hele samfundet, der kommer til at betale en høj pris for en forfejlet politik og et unødvendigt regelrytteri Udlægningen af randzoner er et andet trist eksempel på dette. Hele processen omkring randzoner ligner efterhånden mere et politisk mål end et middel til 9

10 forbedring af vandmiljøet. Og det store spørgsmål - som vi har stillet mange gange - er, om der overhovedet er brug for dette virkemiddel. De nyeste analyser viser jo, at effekten af randzoner på drænede arealer er marginal, og at udledningen af kvælstof fra landbruget er reduceret langt mere end forventet. Vi er altså godt på vej til at realisere målene om at udlede mindre kvælstof til vandmiljøet - vel at mærke uden de obligatoriske randzoner. Vi er altså langt foran med kvælstofreduktionerne i forhold til det planlagte. Derfor må det også være muligt at fjerne normsænkningen - uden at sætte miljøet over styr. Ikke noget med blot at omfordele kvælstof mellem landmændene. Nej der skal simpelthen mere kvælstof til vores marker. Lovgivning, der spænder ben for landbruget Udlægning af randzoner er kun ét eksempel på, hvordan de danske rammevilkår gang på gang spænder ben for udvikling og vækst. Lad mig komme med et par eksempler på nogle af de øvrige benspænd og selvmål, som regeringen leverede i årets løb: 10

11 EU s landbrugsreform, hvor Danmark i stedet for at tænke langsigtet og visionært - gik enegang med en beslutning om gradvist at flytte landbrugsstøtten til landdistriktspuljerne, med i alt 2,1 milliarder kroner frem mod Denne beslutning træffes samtidig med, at de lande, som danske landmænd typisk sammenligner sig med, afgiver en del mindre støtte. Det betyder reelt, at de europæiske landmænds konkurrenceevne flyttes i hver sin retning. Med Danmark igen som den store taber. Det er ganske uforståeligt, at regeringen med den ene hånd kalder på mere vækst, og med den anden hånd skærer i landmændenes indtjening. Uden nogen form for kompensation. Hvis den danske regering vitterligt ønskede at sikre et sundt og økonomisk bæredygtigt landbrugserhverv, så var den reducerede hektarstøtte i det mindste blevet kompenseret i den hårde jordbeskatning. Men nej. Nu presses dansk landbrug yderligere, og med udsigten til et økonomisk tab på over to milliarder de næste fem år er det lagt op til, at den negative spiral fortsætter: Uden en god og sund økonomi stiller bankerne sig ikke bag nye investeringer, og uden investeringer i produktionsapparatet, skabes ikke den vækst, der er så afgørende for landbruget og for samfundet. 11

12 Et andet eksempel er Virksomhedsskatteordningen. Her var det heller ikke vækst, jobskabelse og investeringslyst, der sprang i øjnene, da ordningen blev strammet. Ændringerne i virksomhedsskatteordningen betyder tværtimod, at et allerede presset erhverv drænes yderligere. Ændringerne betyder, at flere tusinde landmænd ikke vil kunne bruge ordningen til at spare op i virksomheden i samme omfang som tidligere. Og endelig er der Vandplanerne - et skræmme-eksempel på et helt grotesk forløb. Og et eksempel på et fagligt fundament, der er så spinkelt og fejlbehæftet, at den bedste anbefaling vil være at droppe 1. generationsplanerne. I stedet burde kræfterne bruges på at sikre fagligt velfunderede 2. generations vandområdeplaner. Hele systemet bør omlægges Som udgangspunkt er det ikke de enkelte tiltag, som isoleret set spænder ben for erhvervets vækst og udvikling, men derimod den samlede pakke : Det vil sige den pressede konkurrenceevne, afgiftstrykket, den hårde beskatning og de høje produktionsomkostninger. De bedrifter, som de sidste par år har kunnet se lys for enden af tunnelen, er nu igen presset på likviditeten. Det bliver svært for mange landmænd at håndtere den store gæld, og et stort antal vil få behov for at låne for at overleve eller behov for at afvikle. De stærkt svingende konjunkturer understreger endnu en gang, hvor skrøbeligt fundamentet er. Og de understreger behovet for bedre indtjeningsmuligheder og en styrkelse af likviditeten, så bedrifterne kan konsolidere sig og lægge til side i de gode år. De understreger også behovet for, at det samlede afgiftstryk lettes, og at selve systemet ændres væk fra tankegangen om, at alt betales forlods, uden kompensation. Arveafgiften og de tunge omkostninger til generationsskifte er blot et enkelt eksempel på, hvordan et belastende kapitaldræn up front simpelthen kan være tungen på vægtskålen mellem en virksomhed, der udvikles, og en virksomhed, der afvikles. 12

13 Det er en ond cirkel, hvor kapitaldræn, gældssætning, forringede lånemuligheder og ulige rammevilkår tilsammen skaber et vaklende fundament under landbruget. Og fundamentet bliver ikke mere stabilt ved blot at skrue på enkelte elementer. Det er selve det underliggende skatte- og afgiftssystem, som skal ændres. Og det sker som sagt kun via politisk vilje, handlekraft og mod til at tænke langsigtet. Patriotisk Selskab i året, der gik 13

14 Selskabets økonomi På de interne linjer ser vi et Patriotisk Selskab, som klarer sig fornuftigt i et meget vanskeligt og konkurrencepræget marked. Ledelse og bestyrelse forventer, at denne udvikling fortsætter. Patriotisk Selskab har i regnskabsåret opnået et resultat på kr., hvilket er tilfredsstillende. Nils Rasmussen vil under et senere dagsordenspunkt gennemgå årets resultat for Selskabet, så jeg vil ikke her gennemgå dette i detaljer. Rådgivning og medlemsantal i udvikling På trods af erhvervets strukturtilpasning mod færre og større enheder, lykkes det fortsat at øge medlemsantallet for aktive landbrugere. Selskabets strategi om fokus på faglighed og fokus på landbrugsrådgivningen som det væsentlige bevirker, at selskabet fastholder og udvider sin andel af markedet for landbrugsrådgivning. Markedsandelen for planteavlsrådgivning udvikler sig fortsat, ligesom der i årets løb har kunnet konstateres en opblødning i markedet for husdyr og miljørådgivning. Selskabets indsats på udlejning af fast ejendom har også betydet, at den juridiske rådgivning er udvidet. 14

15 Derudover etableres løbende nye netværksgrupper med henblik på nærværende og målrettet rådgivning til det enkelte medlem. Der foregår med andre ord et løbende udviklingsarbejde over hele rådgivningspaletten både i Økonomiafdelingen, Planteavlsafdelingen og Husdyr, miljø og jura. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har skarp fokus på vækst. Det er glædeligt at se, at Selskabets medarbejdere til stadighed yder deres bedste i en hård tid med nedskæringer og fald i markedet. Landbrug & Fødevarer Fokus på faglighed og nytænkning har også præget Landbrug & Fødevarer. Henover året har det skinnet tydeligt igennem, at Landbrug & Fødevarer har lagt kræfter i at tænke modtagerorienteret i deres kommunikation. Det er tydeligt, at organisationen som helhed arbejder på at levere endnu flere historier til medierne, båret af høj troværdighed og indgående viden. Det vil vi gerne kvittere for og i samme ombæring takke Søren Gade for den fine indsats, han har ydet, for konstant at sætte dansk landbrug og danske fødevarer på den politiske dagsorden. Samtidig skal lyde et varmt velkommen til Karen Hækkerup som ny direktør. Vi ser frem til, at Karen Hækkerup nu vender tilbage til det erhverv, som hun i få måneder selv stod i 15

16 spidsen for som fødevareminister. Vi ser frem til, at hun vil tilgå direktørposten med samme begejstring og positive retorik, som hun udviste som fødevareminister. Og der er nok at tage fat på: Ny miljøregulering, bedre afsætningsmuligheder for danske fødevarer og generelt bedre konkurrencevilkår. Det er nogle af topprioriteterne, hvis dansk landbrug, dansk fødevareproduktion og dansk agro-industri fortsat skal bidrage med vækst og beskæftigelse og fortsat være blandt verdens bedste. Kontingentforhøjelse Landbrug & Fødevarer har gjort et stort stykke arbejde på den politiske front, hvilket også berettiger til den kontingent-stigning, vi så senest - med knap 19 %. Men en yderligere forhøjelse, som der nu lægges op til, og en øget differentiering, som betyder, at nogle medlemmer kommer til at betale væsentligt mere det er ikke betimeligt, sådan som erhvervets økonomiske situation ser ud lige nu. Denne holdning har vi tilkendegivet over for Landbrug & Fødevarer. 16

17 Strategiproces: Der tænkes i nye baner I slutningen af 2013 blev Selskabets ny strategiproces for alvor rullet i gang, og den har i løbet af 2014 udmøntet sig i konkrete tiltag. Hele erhvervet bevæger sig i disse år, og centralt for hele strategiprocessen er derfor et stort fokus på innovativ og værdiskabende rådgivning. Processen og strategien har fokus på perioden frem til år 2020, og hovedtemaet er helt overordnet en nødvendig øget vækst i Selskabets medlemsantal og omsætning. Udvikling af bl.a. nye tilbud til medlemmerne og mere værdiskabende rådgivning er centrale elementer i Selskabets fortsatte udvikling. I den kommende tid vil der komme meget mere synlighed omkring dette strategiarbejde, som allerede er godt i gang på tværs af Selskabets afdelinger og fagområder. 17

18 Kommunikation Synlighed er også omdrejningspunkt for Selskabets kommunikationsindsats. Selskabet har de seneste mange år arbejdet bevidst med formidling via pressen. Det har kunnet aflæses i form af en støt stigende pressedækning gennem årene ikke mindst i mængden af faglige artikler. Der er desuden etableret faste samarbejder om levering af faglige artikler og kronikker til udvalgte medier. Selskabets kerneværdier om at være faglig, skarp og toneangivende er den røde tråd i såvel pressearbejdet som i selskabets øvrige kommunikation, som sker via hjemmeside, elektronisk nyhedsbrev, netværk, arrangementer og tilstedeværelse på det faglige onlinenetværk, LinkedIn. LinkedIn-profilen bruges bl.a. til at rekruttere nye medarbejdere og til at synliggøre rådgivningsydelser, faglige arrangementer, faglige artikler osv. Det Fynske Dyrskue Igen i år bidrog Patriotisk Selskab til afviklingen af Det Fynske Dyrskue, og i lighed med sidste år blev der udsendt to fribilletter til samtlige medlemmer af Centrovice og Patriotisk Selskab. Over halvdelen af Selskabets medlemmer benyttede sig af billetterne og lagde vejen forbi Dyrskuepladsen i Odense. Tak for det. Også tak til Centrovice for et meget givende samarbejde om at styrke formidlingen af landbruget gennem dyrskueaktiviteten. Et samarbejde, vi sætter stor pris på. 18

19 Selskabet anser Det Fynske Dyrskue for et helt nødvendigt udstillingsvindue for landbrug og fødevarer ikke mindst i årene fremover. På Det Fynske Dyrskue har vi en unik mulighed for i skala én-til-én at formidle, hvad moderne landbrug står for, og hvilke vækstmuligheder, der ligger i erhvervet. Dén mulighed skal vi fastholde og blive ved med at udvikle. Samarbejdsrelationer Stærke samarbejdsrelationer har der været mange af for Selskabet henover året. De mange samarbejdsrelationer spænder vidt, og vi sætter stor pris på samtlige relationer. De bidrager til at styrke Selskabets rådgivning og sikre den synergi, der skaber fremdrift og fornyelse. Lad mig bare nævne et par eksempler på de gode samarbejdsrelationer. 19

20 Samarbejdet med Stiftelsen Hofmansgave omkring forskning inden for dansk jordbrug. Et samarbejde, der bl.a. har givet ny viden om afgrødevalg og jordbearbejdning under de ændrede vilkår, som klimaforandringer medfører. Et andet samarbejde - nemlig samarbejdet med Ejendomsforeningen Danmark - har betydet, at medlemmerne hos Selskabet nu har adgang til ekspertviden og professionel rådgivning inden for ejendomsbranchen og inden for fx lejeloven. Endelig skal også nævnes samarbejdet med Bramstrup Videncenter. Et samarbejde, som i år kunne fejre 10 års jubilæum, og som forsyner Selskabets konsulenter med viden om den nyeste udvikling inden for planteproduktion og inden for materiel og hjælpeværktøjer. Også inden for den politiske interessevaretagelse har året budt på fornyede samarbejdsrelationer bl.a. planen om at lægge Tolvmandssektionen og Danske Godser og Herregårde sammen under navnet Sektion for Større Jordbrug. Vi hilser den kommende sammenlægning og den nye sektion velkommen. Med den nye sektion vil vi kunne sætte endnu mere fokus på de professionelle jordbrugs rammevilkår. Internationale kontakter Også internationalt har Selskabet en lang række værdiskabende relationer. Det gælder bl.a. for Planteavlerne, som deltager i internationalt forsøgsarbejde og i for eksempel hvededyrknings-mesterskaber. Det sidste har endda ført til en titel som europamester. Det gælder også det internationale benchmark-samarbejde, som Selskabet har deltaget i de seneste syv år. 20

21 Vi vil under et senere punkt på dagsordenen uddybe dette samarbejde. Men generelt anser vi samarbejdet for værdiskabende først og fremmest for Selskabets medlemmer, men også i de politiske sammenhænge, hvor Patriotisk Selskab spiller en rolle. Men som sagt kommer vi tilbage til emnet. Tak til medarbejdere, bestyrelse og udvalg På bestyrelsens og egne vegne vil jeg til slut rette en stor tak til direktion og ansatte i Patriotisk Selskab for en god, engageret og loyal indsats i årets løb. Igen i år fortjener medarbejderne ros for deres store engagement, gode humør og sunde konstruktive tilgang til opgaverne. Endelig vil jeg rette en stor tak til udvalgsmedlemmerne og ikke mindst til mine bestyrelseskolleger for deres indsats. Tak for godt samarbejde. Sorte skyer på himlen 21

22 Set med landbrugets briller er der lige nu trukket sorte skyer op på himlen. De kommende år ser lidt dystre ud, når man ser på markedsforventningerne. De få lempelser, der har været på afgiftsfronten, overskygges fuldstændig af flere forringelser hvoraf omfordelingen af EU-støtten er den absolut mest mærkbare på den lange bane. Selvfølgelig er den enkelte landmand ansvarlig for sin egen forretning, og selvfølgelig skal erhvervet selv bidrage med massivt fokus på bedre driftsledelse og løbende produktivitetsforbedringer. Det er vi også parate til. Vi har før haft sorte skyer hængende over os, og vi har før oplevet, at det trods alt er begyndt at lysne. Det oplever vi helt sikkert også denne gang. Men faktum er, at dansk landbrug er ramt af så mange politisk bestemte omkostninger og begrænsninger, at danske landmænd taber i konkurrencen med kollegerne i nabolande. Nøglen til vækst i landbruget er produktion af mere mælk, flere svin og mere og bedre korn. Vækst kræver vilje, og vejen dertil hedder færre byrder. Kort og godt et erhvervsvenligt klima og et fælles mål om vækst. Og der er ingen vej udenom, hvis en af verdens bedste fødevareklynger fortsat skal holde hånden under dansk eksport og fortsætte sit væsentlige bidrag til det danske velfærdssamfund. Tak for jeres opmærksomhed. 22

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Gallup undersøgelse af landbrugets forhold

Gallup undersøgelse af landbrugets forhold Gallup undersøgelse af landbrugets forhold 1 Tankerne bag Danskerne fremstår ofte som: negative over for landbruget havende lav viden om dets forhold værende uden interesse for landbrugets kår Formålet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Beretning 2006, for økonomiudvalget ved formand Laurits Hougaard, økonomiudvalgets beretningsmøde den 6. februar 2007 i Følle

Beretning 2006, for økonomiudvalget ved formand Laurits Hougaard, økonomiudvalgets beretningsmøde den 6. februar 2007 i Følle Beretning 2006, for økonomiudvalget ved formand Laurits Hougaard, økonomiudvalgets beretningsmøde den 6. februar 2007 i Følle Arbejdsåret 2006 blev, ledelsesmæssigt, et år med udfordringer. Økonomiudvalgets

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden.

Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden. PP1 Generalforsamling Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden. Velkommen til generalforsamlingen. Det er dejligt at se, at der er kommet så mange. Jeg håber, I er blevet mætte.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

Må ikke offentliggøres før fredag d. 7. juni kl. 12.30

Må ikke offentliggøres før fredag d. 7. juni kl. 12.30 Må ikke offentliggøres før fredag d. 7. juni kl. 12.30 Åbningstale ved den officielle åbning af Roskilde Dyrskue den 7. juni 2013 kl. 11.30-12.00 i Ring 1 ved skuets formand, gårdejer Povl Fritzner På

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Projekt Fremtidens landbrug

Projekt Fremtidens landbrug VIDEN - VÆKST - BALANCE Projekt Fremtidens landbrug - En rapport fra arbejdsgruppen November 2014 Landbrug & Fødevarer Forord Dansk landbrug står overfor store muligheder. Den globale middelklasse vokser

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Dit Landbrug & Fødevarer

Dit Landbrug & Fødevarer Medlem - Vækst - Balance Dit Dit medlemskab af går gennem din lokale forening sammen sikrer vi, at du får fuld valuta for dit kontingent. er hovedorganisation for det samlede landbrugs- og fødevareerhverv.

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere