Velkommen: Patriotisk Selskabs generalforsamling 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen: Patriotisk Selskabs generalforsamling 2014"

Transkript

1 Velkommen: Patriotisk Selskabs generalforsamling 2014 Det er en fornøjelse at byde velkommen til Patriotisk Selskabs generalforsamling Velkommen til Selskabets medlemmer og velkommen til ansatte, gæster og pressen. Det er Patriotisk Selskabs arbejdsår nr. 204, som jeg i dag skal aflægge beretning om. En beretning, der har fået overskriften Bæredygtigt eller ubæredygtigt? Hvor er dansk landbrug på vej hen? En beretning, som ikke overraskende handler ganske meget om de rammevilkår, som dansk landbrug er underlagt, og om de vilkår, vi har brug for, hvis vi skal bevæge os i retning af et bæredygtigt landbrug. Hovedpunkter Hovedpunkterne i beretningen fremgår af plancherne bag mig. 1

2 Jeg vil først komme ind på den politiske situation for erhvervet og dernæst komme rundt om Patriotisk Selskab i året, der er gået. Et vigtigt skridt i den rigtige retning: Befolkningen er med os Men lad mig starte positivt. 'Fremtiden er ikke så sort, som den har været'. Sådan har hovedbudskabet lydt i den kampagne, som Landbrug & Fødevarer har rullet ud over det ganske land de seneste tre år. Heri ligger en optimistisk tro på erhvervets rolle i fremtiden. En tro på, At landbruget kan være med til at løse nogle af samfundets store udfordringer. At landbruget står over for nye forretningsmuligheder. At landbruget spiller - og altid har spillet - en betydelig rolle i det danske samfund. At landbruget selv har et ansvar for at give befolkningen en ny fortælling. Meget er lykkedes med kampagnen. Målinger viser, at langt flere danskere i dag har en positiv indstilling til landbruget end ved kampagnens start for 3 år siden. Vi kan også selv se det: Avisoverskrifterne er blevet mere positive. I det forgangne år har historierne om landbrug og fødevarer i højere grad end tidligere været båret af positive vinkler, høj troværdighed og faktabaseret viden. 2

3 Befolkningen synes at være mere med landbruget end imod, og der er kommet en større forståelse af landbrugets betydning for det danske samfund. Det er positivt. Befolkningens opbakning og velvilje er essentiel for hele erhvervets virke og omdømme. På dét felt har vi taget et vigtigt skridt i en rigtig retning. Billedet er vendt: Global krise og pres på likviditeten Inden for erhvervets egne rækker ser det til gengæld ikke så positivt ud lige nu. Efter to år med stabil indtjening for landets landmænd er billedet ved at vende. Alle landbrugets driftsgrene er ramt, men specielt for svineproducenterne viser prognoserne, at indtjeningen vil falde i de kommende år. Også mælkeproducenterne og planteavlerne må forvente dårligere driftsresultater. Årsagen skal primært findes i to faktorer, nemlig Ruslands stop for import af fødevarer fra 3

4 EU og en stor produktion af fødevarer på verdensmarkedet og som følge deraf faldende priser. Det er faktorer, som ikke kun rammer Danmark. Konflikten mellem Rusland og Ukraine påvirker også økonomien i de europæiske lande - især Tyskland, som er en af vores vigtigste handelspartnere. Set over de seneste måneder er eksporten til Tyskland og det øvrige EU faldet, mens eksporten til resten af verden har stået stille. Alene den russiske boykot af danske fødevarer vil koste de danske svineproducenter 4 mia. kroner i år. Et tab, der er dobbelt så stort som ventet. Situationen er bekymrende. Og selv om de dystre prognoser dækker over en stor spredning mellem sektorerne, er der akut behov for at få taget trykket af markederne. Vi har brug for politisk mod og vilje Der er behov for politisk handling og viljestyrke. Det er ikke tilstrækkeligt at kommunikere positivt om dansk landbrug og rose danske landmænd for at være nogle af verdens bedste. Det er ikke tilstrækkeligt at regulere lidt på PSO-afgiften, afskaffe brændeafgiften og halvere på et ranzoneareal, som vi ikke engang havde i forvejen. Landbruget har brug for, at politikerne tænker større og mere langsigtet. Landbruget har brug for, at politikerne holder deres løfter om at sikre erhvervet økonomisk rentable og fair vilkår på den lange bane. Landbruget har brug for politisk vilje, mod og handlekraft. 4

5 Det lange seje træk er altafgørende. Det nytter ikke, at erhvervets skiftende ministre hver især skal sætte deres personlige fodaftryk. Først var det Gjerskov, så var det Hækkerup og sidste år blev det så Dan Jørgensen. Denne svingdørs-politik fremmer på ingen måde fremtidsperspektivet og erhvervets sammenhængskraft. Det er en hån mod erhvervet. Og det fremmer på ingen måde udvikling og bæredygtighed, når fødevareministeren pludselig varsler for eksempel ændringer i ledelsen af landbrugets fonde. Ændringer, der betyder, at ministeren selv vil udpege en formand for fondene og som det hedder i lovkataloget styrke den strategiske målretning af fondsmidler, herunder i forhold til Fødevareministeriets øvrige aktiviteter. Det er ikke udvikling. Det er blot en yderligere pind til erhvervets ligkiste. Det har vi ikke brug for. Vi har brug for en saglig og sammenhængende tilgang til erhvervet en tilgang, der er bredt politisk funderet. Kort og godt et politisk system, der er erhvervsvenligt! Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis det skal lykkes at ændre kursen fra et efterhånden ubæredygtigt til et bæredygtigt landbrug. Et landbrug, som de finansielle parter igen tør finansiere og bakke op om. 5

6 Mere velfærd kræver mere vækst I sin åbningstale for tre uger siden bebudede statsministeren, at regeringen fortsat vil arbejde for et højt velfærdsniveau. Det lyder tillokkende, men velfærd kommer ikke af sig selv. Velfærd kræver vækst i økonomien. Og vækst kræver gunstige rammevilkår for det erhvervsliv, som skal sikre det økonomiske fundament. Så enkelt hænger det sammen. Men så enkelt bliver det ikke håndteret af regeringen og det politiske Danmark. Danmark er endnu ikke ude af krisen og slet ikke landbruget. Tværtimod er erhvervet måske på vej ind en ny krise, som følge af de usikre internationale markedsvilkår og det russiske importforbud. Hvis landbruget skal bidrage til velfærden, skal det ske gennem mere vækst og større eksport. Og eksporten er helt centralt for fremtidig vækst i Danmark. De kommende finanslovsforhandlinger bør derfor være en oplagt anledning til at diskutere udviklingen i den danske konkurrenceevne og mulighederne for at forbedre den. Selvfølgelig er det positivt, at regeringen afsætter midler til en kommende eksportstrategi på fødevareområdet, men eksporten hænger sammen med det danske råvaregrundlag. Derfor skal der sættes turbo på en miljøregulering, der muliggør vækst, så vi kan få skabt et større råvaregrundlag. Deri ligger et meget stort eksportpotentiale. Ønsket om mere eksport betyder samtidig, at de administrative byrder skal lettes. Det skal gøres lettere og mere attraktivt at drive landbrug på dansk jord. Det skal være slut med politisk profilering på landbrugets bekostning og slut med dansk overimplementering af EU-regler. Selvfølgelig går vi om nogen ind for bedre miljøbeskyttelse, mere natur, sundere fødevarer osv., når der skal indføres konkret EU-lovgivning. Men der skal være lighedstegn mellem de stramme regelsæt og den merværdi, som de tilfører. Og det er der langt fra altid. 6

7 Naturplan Danmark rammer skævt Manglende lighedstegn mellem regelsæt og merværdi, så vi netop i den Naturplan, som miljøministeren præsenterede forleden. Her så vi, hvordan et ønske om at styrke naturen nærmest fører til det modsatte. Her tænkes især på Naturplanens forslag om at forbyde gødskning og sprøjtning på de såkaldte 3 arealer. Forslaget er kritisabelt. Ikke alene er det et markant indgreb i den private råderet, som vil berøre et areal på størrelse med Falster. Det vil også medføre et samlet værditab for hele landet, der er opgjort af Landbrug & Fødevarer til ca. 1,8 milliarder kroner. Men mest grotesk er det, at forslaget ikke engang er målrettet den mest sårbare natur. Tværtimod rammer forslaget de produktive engarealer, som altid har været udnyttet landbrugsmæssigt, og som har begrænset potentiale i forhold til at sikre og øge biodiversiteten. Og det går også stik imod initiativerne i den bæredygtige vækstplan for fødevarer, som regeringen vedtog i foråret. Overordnet ser vi positivt på ideen bag Naturplan Danmark, der kredser om tre hovedområder: Mere plads og bedre sammenhæng Styrket indsats for vilde planter og dyr Bedre muligheder for fællesskab gennem naturoplevelser og friluftsliv Det er positivt, at naturindsatsen på private arealer baseres på frivillighed, og det er positivt, at der tales om balance mellem naturpolitikken og hensynet til landbrugets fortsatte produktionsmuligheder. Vi kan ikke være mere enige. Det klinger bare hult, når vi efterfølgende læser de konkrete nye tiltag i planen. Det er ikke en guldrandet forretning at lave naturpleje i dag, og et forbud mod gødskning og sprøjtning vil betyde en yderligere markant forringelse af vilkårene. 7

8 Overimplementering er ikke vejen frem Et andet, særdeles konkret eksempel på, hvad der sker, når ønsket om at passe på natur og miljø fører til det stik modsatte, - nemlig kvaliteten af det danske korn. Den triste udvikling for kornkvaliteten er samtidig et eksempel på, hvad overimplementering af EU-lovgivning kan medføre. Kornet får ikke den mængde gødning, som planterne har brug for, og dermed udpines jorden. Det er nu så grelt, og kvaliteten er så dårlig, at bryggerier og brødproducenter må hente deres råvarer i udlandet. Hvis de danske landmænd fik lov at bruge bare i nærheden af den mængde kvælstof, som de tyske landmænd bruger, ville den årlige danske kornhøst vokse med over en million ton, og samtidig ville kvaliteten stige. Hvorfor gør vi det så? Hvorfor reducerer vi så hårdt i gødningsmængden, at det udpiner jorden? Politikernes argument er, at vi skal passe på miljøet. 8

9 Ja, Selvfølgelig skal vi det. Men det giver ingen mening hverken miljømæssigt eller økonomisk at tvinge alle landmænd til konsekvent at undergødske. Det er et grotesk eksempel på, hvad overimplementering kan føre til. Det eneste, vi opnår, er tab af konkurrenceevne, tab af eksportindtægter, tab af arbejdspladser og større gældsætning i erhvervet. Derfor skal overimplementeringen stoppes, og løsningen er meget enkel: Vi skal som hovedregel ikke indføre strengere regler i Danmark, end vores nabolande gør. Det får vi ikke kun INTET ud af. Nej, vi taber på det. Alene det at sætte en stopper for overimplementeringerne ville være et stort skridt i den rigtige retning hen imod mere vækst og større konkurrenceevne. Og uden, at det koster statskassen en krone. Tværtimod vil der her være en mulighed for ekstra indtægt til velfærdssamfundet. Mere kvælstof er nødvendigt De negative konsekvenser af de mange regel-stramninger rammer ikke kun et isoleret område. De breder sig som ringe i vand også langt ud over landbrugets egne rækker. Når det gælder undergødskningen, så stiger de negative konsekvenser i takt med, at udpiningen af jorden vokser. Og det er ikke kun planteproduktionen, der lider. Også husdyrproduktionen rammes hårdt, når der mangler kvælstof til afgrøderne, og der derfor må importeres mere og mere soja for at dække behovet. Det siger sig selv, at det har store økonomiske konsekvenser. Og hvor godt er det for miljøet, at der må importeres soja tværs over Atlanten? Det er altså ikke kun vores erhverv, men i sidste ende hele samfundet, der kommer til at betale en høj pris for en forfejlet politik og et unødvendigt regelrytteri Udlægningen af randzoner er et andet trist eksempel på dette. Hele processen omkring randzoner ligner efterhånden mere et politisk mål end et middel til 9

10 forbedring af vandmiljøet. Og det store spørgsmål - som vi har stillet mange gange - er, om der overhovedet er brug for dette virkemiddel. De nyeste analyser viser jo, at effekten af randzoner på drænede arealer er marginal, og at udledningen af kvælstof fra landbruget er reduceret langt mere end forventet. Vi er altså godt på vej til at realisere målene om at udlede mindre kvælstof til vandmiljøet - vel at mærke uden de obligatoriske randzoner. Vi er altså langt foran med kvælstofreduktionerne i forhold til det planlagte. Derfor må det også være muligt at fjerne normsænkningen - uden at sætte miljøet over styr. Ikke noget med blot at omfordele kvælstof mellem landmændene. Nej der skal simpelthen mere kvælstof til vores marker. Lovgivning, der spænder ben for landbruget Udlægning af randzoner er kun ét eksempel på, hvordan de danske rammevilkår gang på gang spænder ben for udvikling og vækst. Lad mig komme med et par eksempler på nogle af de øvrige benspænd og selvmål, som regeringen leverede i årets løb: 10

11 EU s landbrugsreform, hvor Danmark i stedet for at tænke langsigtet og visionært - gik enegang med en beslutning om gradvist at flytte landbrugsstøtten til landdistriktspuljerne, med i alt 2,1 milliarder kroner frem mod Denne beslutning træffes samtidig med, at de lande, som danske landmænd typisk sammenligner sig med, afgiver en del mindre støtte. Det betyder reelt, at de europæiske landmænds konkurrenceevne flyttes i hver sin retning. Med Danmark igen som den store taber. Det er ganske uforståeligt, at regeringen med den ene hånd kalder på mere vækst, og med den anden hånd skærer i landmændenes indtjening. Uden nogen form for kompensation. Hvis den danske regering vitterligt ønskede at sikre et sundt og økonomisk bæredygtigt landbrugserhverv, så var den reducerede hektarstøtte i det mindste blevet kompenseret i den hårde jordbeskatning. Men nej. Nu presses dansk landbrug yderligere, og med udsigten til et økonomisk tab på over to milliarder de næste fem år er det lagt op til, at den negative spiral fortsætter: Uden en god og sund økonomi stiller bankerne sig ikke bag nye investeringer, og uden investeringer i produktionsapparatet, skabes ikke den vækst, der er så afgørende for landbruget og for samfundet. 11

12 Et andet eksempel er Virksomhedsskatteordningen. Her var det heller ikke vækst, jobskabelse og investeringslyst, der sprang i øjnene, da ordningen blev strammet. Ændringerne i virksomhedsskatteordningen betyder tværtimod, at et allerede presset erhverv drænes yderligere. Ændringerne betyder, at flere tusinde landmænd ikke vil kunne bruge ordningen til at spare op i virksomheden i samme omfang som tidligere. Og endelig er der Vandplanerne - et skræmme-eksempel på et helt grotesk forløb. Og et eksempel på et fagligt fundament, der er så spinkelt og fejlbehæftet, at den bedste anbefaling vil være at droppe 1. generationsplanerne. I stedet burde kræfterne bruges på at sikre fagligt velfunderede 2. generations vandområdeplaner. Hele systemet bør omlægges Som udgangspunkt er det ikke de enkelte tiltag, som isoleret set spænder ben for erhvervets vækst og udvikling, men derimod den samlede pakke : Det vil sige den pressede konkurrenceevne, afgiftstrykket, den hårde beskatning og de høje produktionsomkostninger. De bedrifter, som de sidste par år har kunnet se lys for enden af tunnelen, er nu igen presset på likviditeten. Det bliver svært for mange landmænd at håndtere den store gæld, og et stort antal vil få behov for at låne for at overleve eller behov for at afvikle. De stærkt svingende konjunkturer understreger endnu en gang, hvor skrøbeligt fundamentet er. Og de understreger behovet for bedre indtjeningsmuligheder og en styrkelse af likviditeten, så bedrifterne kan konsolidere sig og lægge til side i de gode år. De understreger også behovet for, at det samlede afgiftstryk lettes, og at selve systemet ændres væk fra tankegangen om, at alt betales forlods, uden kompensation. Arveafgiften og de tunge omkostninger til generationsskifte er blot et enkelt eksempel på, hvordan et belastende kapitaldræn up front simpelthen kan være tungen på vægtskålen mellem en virksomhed, der udvikles, og en virksomhed, der afvikles. 12

13 Det er en ond cirkel, hvor kapitaldræn, gældssætning, forringede lånemuligheder og ulige rammevilkår tilsammen skaber et vaklende fundament under landbruget. Og fundamentet bliver ikke mere stabilt ved blot at skrue på enkelte elementer. Det er selve det underliggende skatte- og afgiftssystem, som skal ændres. Og det sker som sagt kun via politisk vilje, handlekraft og mod til at tænke langsigtet. Patriotisk Selskab i året, der gik 13

14 Selskabets økonomi På de interne linjer ser vi et Patriotisk Selskab, som klarer sig fornuftigt i et meget vanskeligt og konkurrencepræget marked. Ledelse og bestyrelse forventer, at denne udvikling fortsætter. Patriotisk Selskab har i regnskabsåret opnået et resultat på kr., hvilket er tilfredsstillende. Nils Rasmussen vil under et senere dagsordenspunkt gennemgå årets resultat for Selskabet, så jeg vil ikke her gennemgå dette i detaljer. Rådgivning og medlemsantal i udvikling På trods af erhvervets strukturtilpasning mod færre og større enheder, lykkes det fortsat at øge medlemsantallet for aktive landbrugere. Selskabets strategi om fokus på faglighed og fokus på landbrugsrådgivningen som det væsentlige bevirker, at selskabet fastholder og udvider sin andel af markedet for landbrugsrådgivning. Markedsandelen for planteavlsrådgivning udvikler sig fortsat, ligesom der i årets løb har kunnet konstateres en opblødning i markedet for husdyr og miljørådgivning. Selskabets indsats på udlejning af fast ejendom har også betydet, at den juridiske rådgivning er udvidet. 14

15 Derudover etableres løbende nye netværksgrupper med henblik på nærværende og målrettet rådgivning til det enkelte medlem. Der foregår med andre ord et løbende udviklingsarbejde over hele rådgivningspaletten både i Økonomiafdelingen, Planteavlsafdelingen og Husdyr, miljø og jura. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har skarp fokus på vækst. Det er glædeligt at se, at Selskabets medarbejdere til stadighed yder deres bedste i en hård tid med nedskæringer og fald i markedet. Landbrug & Fødevarer Fokus på faglighed og nytænkning har også præget Landbrug & Fødevarer. Henover året har det skinnet tydeligt igennem, at Landbrug & Fødevarer har lagt kræfter i at tænke modtagerorienteret i deres kommunikation. Det er tydeligt, at organisationen som helhed arbejder på at levere endnu flere historier til medierne, båret af høj troværdighed og indgående viden. Det vil vi gerne kvittere for og i samme ombæring takke Søren Gade for den fine indsats, han har ydet, for konstant at sætte dansk landbrug og danske fødevarer på den politiske dagsorden. Samtidig skal lyde et varmt velkommen til Karen Hækkerup som ny direktør. Vi ser frem til, at Karen Hækkerup nu vender tilbage til det erhverv, som hun i få måneder selv stod i 15

16 spidsen for som fødevareminister. Vi ser frem til, at hun vil tilgå direktørposten med samme begejstring og positive retorik, som hun udviste som fødevareminister. Og der er nok at tage fat på: Ny miljøregulering, bedre afsætningsmuligheder for danske fødevarer og generelt bedre konkurrencevilkår. Det er nogle af topprioriteterne, hvis dansk landbrug, dansk fødevareproduktion og dansk agro-industri fortsat skal bidrage med vækst og beskæftigelse og fortsat være blandt verdens bedste. Kontingentforhøjelse Landbrug & Fødevarer har gjort et stort stykke arbejde på den politiske front, hvilket også berettiger til den kontingent-stigning, vi så senest - med knap 19 %. Men en yderligere forhøjelse, som der nu lægges op til, og en øget differentiering, som betyder, at nogle medlemmer kommer til at betale væsentligt mere det er ikke betimeligt, sådan som erhvervets økonomiske situation ser ud lige nu. Denne holdning har vi tilkendegivet over for Landbrug & Fødevarer. 16

17 Strategiproces: Der tænkes i nye baner I slutningen af 2013 blev Selskabets ny strategiproces for alvor rullet i gang, og den har i løbet af 2014 udmøntet sig i konkrete tiltag. Hele erhvervet bevæger sig i disse år, og centralt for hele strategiprocessen er derfor et stort fokus på innovativ og værdiskabende rådgivning. Processen og strategien har fokus på perioden frem til år 2020, og hovedtemaet er helt overordnet en nødvendig øget vækst i Selskabets medlemsantal og omsætning. Udvikling af bl.a. nye tilbud til medlemmerne og mere værdiskabende rådgivning er centrale elementer i Selskabets fortsatte udvikling. I den kommende tid vil der komme meget mere synlighed omkring dette strategiarbejde, som allerede er godt i gang på tværs af Selskabets afdelinger og fagområder. 17

18 Kommunikation Synlighed er også omdrejningspunkt for Selskabets kommunikationsindsats. Selskabet har de seneste mange år arbejdet bevidst med formidling via pressen. Det har kunnet aflæses i form af en støt stigende pressedækning gennem årene ikke mindst i mængden af faglige artikler. Der er desuden etableret faste samarbejder om levering af faglige artikler og kronikker til udvalgte medier. Selskabets kerneværdier om at være faglig, skarp og toneangivende er den røde tråd i såvel pressearbejdet som i selskabets øvrige kommunikation, som sker via hjemmeside, elektronisk nyhedsbrev, netværk, arrangementer og tilstedeværelse på det faglige onlinenetværk, LinkedIn. LinkedIn-profilen bruges bl.a. til at rekruttere nye medarbejdere og til at synliggøre rådgivningsydelser, faglige arrangementer, faglige artikler osv. Det Fynske Dyrskue Igen i år bidrog Patriotisk Selskab til afviklingen af Det Fynske Dyrskue, og i lighed med sidste år blev der udsendt to fribilletter til samtlige medlemmer af Centrovice og Patriotisk Selskab. Over halvdelen af Selskabets medlemmer benyttede sig af billetterne og lagde vejen forbi Dyrskuepladsen i Odense. Tak for det. Også tak til Centrovice for et meget givende samarbejde om at styrke formidlingen af landbruget gennem dyrskueaktiviteten. Et samarbejde, vi sætter stor pris på. 18

19 Selskabet anser Det Fynske Dyrskue for et helt nødvendigt udstillingsvindue for landbrug og fødevarer ikke mindst i årene fremover. På Det Fynske Dyrskue har vi en unik mulighed for i skala én-til-én at formidle, hvad moderne landbrug står for, og hvilke vækstmuligheder, der ligger i erhvervet. Dén mulighed skal vi fastholde og blive ved med at udvikle. Samarbejdsrelationer Stærke samarbejdsrelationer har der været mange af for Selskabet henover året. De mange samarbejdsrelationer spænder vidt, og vi sætter stor pris på samtlige relationer. De bidrager til at styrke Selskabets rådgivning og sikre den synergi, der skaber fremdrift og fornyelse. Lad mig bare nævne et par eksempler på de gode samarbejdsrelationer. 19

20 Samarbejdet med Stiftelsen Hofmansgave omkring forskning inden for dansk jordbrug. Et samarbejde, der bl.a. har givet ny viden om afgrødevalg og jordbearbejdning under de ændrede vilkår, som klimaforandringer medfører. Et andet samarbejde - nemlig samarbejdet med Ejendomsforeningen Danmark - har betydet, at medlemmerne hos Selskabet nu har adgang til ekspertviden og professionel rådgivning inden for ejendomsbranchen og inden for fx lejeloven. Endelig skal også nævnes samarbejdet med Bramstrup Videncenter. Et samarbejde, som i år kunne fejre 10 års jubilæum, og som forsyner Selskabets konsulenter med viden om den nyeste udvikling inden for planteproduktion og inden for materiel og hjælpeværktøjer. Også inden for den politiske interessevaretagelse har året budt på fornyede samarbejdsrelationer bl.a. planen om at lægge Tolvmandssektionen og Danske Godser og Herregårde sammen under navnet Sektion for Større Jordbrug. Vi hilser den kommende sammenlægning og den nye sektion velkommen. Med den nye sektion vil vi kunne sætte endnu mere fokus på de professionelle jordbrugs rammevilkår. Internationale kontakter Også internationalt har Selskabet en lang række værdiskabende relationer. Det gælder bl.a. for Planteavlerne, som deltager i internationalt forsøgsarbejde og i for eksempel hvededyrknings-mesterskaber. Det sidste har endda ført til en titel som europamester. Det gælder også det internationale benchmark-samarbejde, som Selskabet har deltaget i de seneste syv år. 20

21 Vi vil under et senere punkt på dagsordenen uddybe dette samarbejde. Men generelt anser vi samarbejdet for værdiskabende først og fremmest for Selskabets medlemmer, men også i de politiske sammenhænge, hvor Patriotisk Selskab spiller en rolle. Men som sagt kommer vi tilbage til emnet. Tak til medarbejdere, bestyrelse og udvalg På bestyrelsens og egne vegne vil jeg til slut rette en stor tak til direktion og ansatte i Patriotisk Selskab for en god, engageret og loyal indsats i årets løb. Igen i år fortjener medarbejderne ros for deres store engagement, gode humør og sunde konstruktive tilgang til opgaverne. Endelig vil jeg rette en stor tak til udvalgsmedlemmerne og ikke mindst til mine bestyrelseskolleger for deres indsats. Tak for godt samarbejde. Sorte skyer på himlen 21

22 Set med landbrugets briller er der lige nu trukket sorte skyer op på himlen. De kommende år ser lidt dystre ud, når man ser på markedsforventningerne. De få lempelser, der har været på afgiftsfronten, overskygges fuldstændig af flere forringelser hvoraf omfordelingen af EU-støtten er den absolut mest mærkbare på den lange bane. Selvfølgelig er den enkelte landmand ansvarlig for sin egen forretning, og selvfølgelig skal erhvervet selv bidrage med massivt fokus på bedre driftsledelse og løbende produktivitetsforbedringer. Det er vi også parate til. Vi har før haft sorte skyer hængende over os, og vi har før oplevet, at det trods alt er begyndt at lysne. Det oplever vi helt sikkert også denne gang. Men faktum er, at dansk landbrug er ramt af så mange politisk bestemte omkostninger og begrænsninger, at danske landmænd taber i konkurrencen med kollegerne i nabolande. Nøglen til vækst i landbruget er produktion af mere mælk, flere svin og mere og bedre korn. Vækst kræver vilje, og vejen dertil hedder færre byrder. Kort og godt et erhvervsvenligt klima og et fælles mål om vækst. Og der er ingen vej udenom, hvis en af verdens bedste fødevareklynger fortsat skal holde hånden under dansk eksport og fortsætte sit væsentlige bidrag til det danske velfærdssamfund. Tak for jeres opmærksomhed. 22

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

PATRIOTISK SELSKAB Generalforsamling 2013. Mundtlig beretning. Velkommen til Patriotisk Selskabs generalforsamling.

PATRIOTISK SELSKAB Generalforsamling 2013. Mundtlig beretning. Velkommen til Patriotisk Selskabs generalforsamling. PATRIOTISK SELSKAB Generalforsamling 2013 Mundtlig beretning Velkommen til Patriotisk Selskabs generalforsamling. Det er en fornøjelse at byde velkommen til Patriotisk Selskabs generalforsamling 2013.

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Flyt magt, lobbyisme og politisk kommunikation

Flyt magt, lobbyisme og politisk kommunikation Flyt magt, lobbyisme og politisk kommunikation Landbrug & Fødevarer 18. september 2015 16 historiske punkter Undergødskningen af markerne udfases gradvist frem til 2017. EU-ligestilling af harmoniregler

Læs mere

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt bayerngas danmark Til medlemmerne af Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Your ref: Our ref: DM#58863 Date: 16. maj

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår

Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår April 2012 Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Virksomhederne forventer svag fremgang i omsætning og indtjening i 2. kvartal 2012. Beskæftigelsen

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup dannede rammen om det andet inspirationsarrangement i udviklingsforløbet Hjerteblod og Bundlinje. Overskriften for arrangementet

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 135 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jura/LBSA/LAK/CME/UHE Sagsnr.: 30467 Dok.nr.: 814383 Den

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. Erhvervsområdet har de seneste år været vant til at se

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Er krisen i landbruget slut?

Er krisen i landbruget slut? 22-01-2014 1 Er krisen i landbruget slut? VfL Plantekongressen, den 14. januar 2014 Områdedirektør Arne Jørgensen, Sydbank Landbrug 22-01-2014 2 Er krisen i landbruget slut? Ja (?) Nej (?) 22-01-2014 3

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00

Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00 Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00 Åbningstale ved den officielle åbning af Roskilde Dyrskue den 3. juni 2016 kl. 11.30-12.00 i Ring 1, ved skuets formand, gårdejer Povl Fritzner På

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere