SKÚTUNES II forlis den 22. september 1997

Transkript

1 Opklaringsenheden Søfartsstyrelsen SØULYKKESRAPPORT 20. maj 1998 Lars H. Jacobsen Tlf.nr.: SKÚTUNES II forlis den 22. september 1997 Journal nr.: Vermundsgade 38 C Postboks København Ø Telefon Telefax Telex sofart dk Åbningstid Direkte telefon lokalnr. Gironr E-post sfs@dma.dk x.400 S=sfs; C=dk; A=dk400; P=sfs Hjemmeside

2 1. Søulykken Ulykkens art: Ulykkessted: Forlis efter lækage Farvandet ved Færøerne, ca. 7 sømil vest af Mykines Ulykkestidspunkt: 22. september 1997, klokken Tilskadekomne: Ingen 2. Skibet Skibets navn / Havnekendingsnr.: Hjemsted: Kontrolnummer / Kendingsbogstaver: Skibstype: SKÚTUNES II FD 285 Eiði H 814 X P Q D Fiskeskib Byggeår: 1946, ombygget 1984 Tonnage: Maskineffekt: BRT 270 kw Besætning: 6 Passagerer: 0 Rederi/ejer: Klasse: Privat Uklasset Side 2 af 5 sider

3 3. Hændelsesforløbet Fiskeskibet SKÙTUNES II sejlede fra Eiði den 17. september 1997 til Vestmanna for at tage is om bord og videre samme dag til linefiskeri efter dybvandshajer ved Føroya Banka. Skibet fiskede i 4 døgn vest af Føroya Banka. Under sejladsen ud til fiskepladsen og under selve fiskeriet observeredes intet usædvanligt ved skibet, og skibet stødte heller ikke på noget tidspunkt ind i noget. Fiskeriet afsluttedes den 22. september 1997, klokken 06.00, og skibet sejlede hjemad mod Eiði med ca. 20 tons i lastrummet og tons på dækket. Samme dag, klokken ca , mens fiskeskipperen var henne i forlukafet for at hente kaffe, kom der alarm for høj vandstand i maskinrummet. Han gik straks ned i maskinrummet, hvor han skilte lænseejektoren ad og rensede den, idet han regnede med, at der var kommet snavs i, hvilket ofte sker. Dette tog kun 2-3 minutter. På det tidspunkt nærede han ingen mistanke om nogen særlig lækage, idet vandstanden ikke er ret høj, når vandstandsalarmen aktiveres. Efter at have renset og samlet lænseejektoren, kørte den godt, og fiskeskipperen gik derefter op i styrehuset igen, hvorfra han kunne se det vand, der blev pumpet ud. Fiskeskipperen blev derefter i styrehuset i ca. 20 minutter, hvor han holdt øje med vandet, der blev pumpet ud. Han havde koblet vandstandsalarmen fra, men koblede den til en gang imellem for på den måde at undersøge vandstanden. Da der ikke skete nogen synlig ændring med det vand, der blev lænset ud, gik han på ny ned i maskinrummet og bemærkede da, at der var kommet betydeligt mere vand i maskinrummet. Han vidste nu, at noget var galt, og satte yderligere en lænsepumpe i bagbord side til at lænse. Han gik derefter op i styrehuset og koblede fremdrivningsskruen ud og startede hjælpemotoren for derved at kunne starte yderligere en endnu større lænsepumpe. Hjælpemotoren gik i gang straks og kørte godt et kort øjeblik, men gik så i stå. Fiskeskipperen ved ikke hvorfor. Hovedmotoren kørte stadig væk. I det korte tidsrum, hvor hjælpemotoren og den kraftige lænsepumpe kørte, var det hans indtryk, at vandstanden faldt meget og situationen kunne komme under kontrol. Men da hjælpemotoren stoppede, var det hurtigt galt igen, og fiskeskipperen råbte til en af de øvrige ombordværende om at purre dem ud, der sov. Klokken var da 13.40, og alle kom op. Vandet steg stadig i maskinrummet til trods for, at en lænsepumpe og lænseejektoren var i drift, og klokken ca besluttede fiskeskipperen også at prøve med en tranpumpe, der kunne Side 3 af 5 sider

4 rigges til som lænsepumpe, ved at montere en løs sugeslange på den. I mellemtiden havde skibets styrmand etableret kontakt med Tórshavn Radio og Vaktar- og Bjargingartænastan. Fiskeskipperen riggede tranpumpen til, og da han var færdig med dette, så han, at vandet stod så højt i maskinrummet, at dørkpladerne blev løftet løs. Til at begynde med pumpede tranpumpen godt, men pludselig stoppede den, idet den var stoppet til - formentlig af en handske. Han prøvede at skille den ad, men det var en meget langvarig proces. Hele tiden havde styrmanden kontakt med Vaktar- og Bjargingartænastan. De kaldte ikke andre skibe, fordi de havde kontakten med Vaktar- og Bjargingartænastan, hvis vagt- og bjærgningsskib lå ca. en times sejlads fra SKÚTUNES II. Efter en tid stoppede også hovedmotoren - formentlig på grund af vandindtrængen i motorens luftindtag - og derefter kunne man kun lænse med håndlænsepumpe. Fiskeskipperen beordrede herefter redningsflåden sat ud, og man anmodede da Vaktar- og Bjargingartænastan om helikopterassistance. Redningsflåden blev sat ud til styrbord side, men man ville entre flåden fra skibets bagbord side. Da man ville trække flåde frem til forskibet, gik flådens drivanker løs og satte sig fast i skibets ror. Det var derfor nødvendigt, at en af de ombordværende gik ned i flåden for at kappe drivankerlinen. Alle gik derefter om bord i redningsflåden, medbringende redningsdragter - to af de ombordværende blev iført redningsdragt - og ingen brugte redningsvest. Man lod redningsflåden forblive fastgjort til skibet med fanglinen, indtil en redningshelikopter kom frem til dem ca. 15 minutter senere. Da helikopteren ankom, kappede man fanglinen til SKÚTUNES II, og de nødstedte blev derefter evakueret op i helikopteren - en ad gangen. Dette forløb hurtigt, og fiskeskipperen var den sidste, der blev løftet op. Skibet flød stadig, men det virkede meget tungt. De reddede blev fløjet ind til Vágar Lufthavn, hvilket tog ca. 15 minutter. Under hele forløbet havde man holdt Tórshavn Radio underrettet om skibets aktuelle position - efter fiskeskipperens erindring ca. 7 sømil vest af Mykines. Alle ombordværende var hele tiden helt rolige. Der var under hele forløbet sydvestlig vind 3-8 m/sek., rolig sø og god sigtbarhed. Side 4 af 5 sider

5 4. Opklaringsenhedens bemærkninger SKÚTUNES II var bygget af træ som et traditionelt fiskeskib med lukaf forude, hvor skoddet mellem lukaf og lastrum var vandtæt, mens skoddet mellem lastrum og maskinrum ikke var vandtæt. Vand i lukafet kunne lænses ud med en automatisk virkende elektrisk lænsepumpe. Vand i lastrummet ville løbe ind i maskinrummet, hvorfra det kunne lænses ud med lænsepumper i dette rum. I maskinrummet var der tre forskellige maskindrevne lænsemidler: en lænseejektor, hvis drivpumpe var drevet af hovedmotoren, en kombineret lænse- og spulepumpe, drevet af hovedmotoren, og en lænsepumpe, drevet af hjælpemotoren. Desuden var der en håndlænsepumpe til maskinrummet og en hydraulisk drevet tranpumpe, der kunne rigges til som lænsepumpe. Skibet var dermed vel udrustet med lænsemidler. Skibet gennemgik periodisk hovedsyn ved Søfartsstyrelsen i maj 1995 og havde gyldig fartstilladelse indtil 1. marts Der foreligger ikke oplysninger, hvoraf Opklaringsenheden med sikkerhed kan identificere lækagen, som førte til skibets forlis. Fiskeskipperen oplyser, at skibet ikke har sejlet ind i noget under sejladsen før lækagen opstod. Det er dog - selv om skibet blev kalfatret og spigret om (ca. 50%) i juli/august sandsynligt, at en klædningsplanke under vandlinien har løsnet sig, hvilket kan skabe en meget alvorlig lækage. Opklaringsenheden konstaterer, at de ombordværende har håndteret situationen med lænsning og alarmering af Tórshavn Radio og Vaktar- og Bjargingartænastan hensigtsmæssigt. Derimod forekommer det uforståeligt og lemfældigt, at kun to af de ombordværende iførte sig redningsdragt, og ingen brugte redningsvest, inden man entrede redningsflåden. 5. Konklusion Opklaringsenheden kan ikke med sikkerhed identificere lækagen, der førte til skibets forlis. En sandsynlig lækage er, at en klædningsplanke under vandlinien har løsnet sig. Side 5 af 5 sider